L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/1-21 fra Landbrug & Fødevarer m.fl. om foretræde vedrørende værdiansættelse og grundskyld for vindmølle- og solcelleparceller, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 107 A
Offentligt

1. februar 2021

J.nr. 2020 - 5183

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 107 A - Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-

lige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 48 af 22. januar 2021.

Morten Bødskov

/ Claus F. Houmann

L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/1-21 fra Landbrug & Fødevarer m.fl. om foretræde vedrørende værdiansættelse og grundskyld for vindmølle- og solcelleparceller, til skatteministeren

Spørgsmål

Der er spurgt til om ministeren vil kommentere henvendelsen af 22. januar 2021 fra

Landbrug & Fødevarer m.fl., jf. L 107 A - bilag 19.

Svar

Det anføres i henvendelsen fra Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi, DI og WindDen-

mark at den samlede justering (ejendomsvurderingsloven og nærværende lovforslag) vil

medføre markante stigninger i ejendomsskatten for de jorde, hvor der er eller vil blive op-

ført vedvarende energianlæg.

Endvidere anføres det, at lovforslag L 107 straffer jordejeren for at søge at udnytte sin

parcel til det mest værdifulde formål (etablering af et vedvarende energianlæg), idet dette

netop udløser en højere skat. Landbrug & Fødevarer m.fl. foreslår, at der på landbrugs-

jord kan opføres vedvarende energianlæg, uden at dette ændrer på vurderingen af (og be-

skatningsreglerne for) den jord, der anvendes til anlægget.

Det kritiseres i henvendelsen, at der er usikkerhed om grundskyldspromillen i 2024. Des-

uden fremfører Landbrug & Fødevarer m.fl., at der er usikkerhed om, hvilke fuldlastti-

mer, der lægges til grund for årlig produktionskapacitet, og værdiansættelses- og ikrafttræ-

delsestidspunktet divergerer fra almindelige skatteprincipper.

Landbrug & Fødevarer m.fl. forslår at: 1) Grøn energiproduktion beskattes efter samme

vilkår som landbrugsjord med afgrøder (grundskyldskategori for vedvarende energi med

fast grundskyldspromille på 7,2). 2) Fast fuldlasttimeantal for relevante kapaciteter hhv.

for sol og vind, som kun kan ændres for nye anlæg og ikke for eksisterende anlæg. 3)

Grundskyld for vindmølle- og solcelleanlæg vurderes og opkræves først fra og med, at an-

lægget er nettilsluttet.

Kommentar

Stigning i grundskylden for VE-anlæg

Efter gældende ret skal grundværdier for grunde under vindmøller og solcelleanlæg ansæt-

tes ud fra en handelsprisnorm. Ud fra udviklingen i markedet siden 2012 vil en fasthol-

delse af handelsprisnormen medføre markant højere grundværdier for navnlig vindmølle-

anlæg. Den nye vurderingsmodel sigter på at ramme et niveau for vurderingerne, der er

konservativt sat ift. videreførelse af gældende regler. Evt. stigninger i grundvurderingen

fra 2012 til de kommende 2021-vurderinger skyldes dermed ikke det aktuelle lovforslag.

Herudover bemærkes, at ejerne af vedvarende energianlæg er omfattet af samme tryghed

om ejendomsbeskatningen som øvrige ejere af erhvervsejendomme, herunder forsigtig-

hedsnedslag, markant lavere grundskyldspromiller i 2024, skatterabat og stigningsbe-

grænsning på grundskylden efter 2024. Der sker ingen ændring af beskatningsreglerne, og

dermed er trygheden om ejendomsbeskatningen for ejerne af erhvervsejendomme, herun-

der vedvarende energianlæg, præcis den samme som aftalt politisk med boligskatteforliget

i maj 2017 og boligaftalen i maj 2020.

Side 2 af 4

Den nye vurderingsmodel for vedvarende energi skal

–

som for øvrige erhvervsejen-

domme

–

sikre mere enkle, gennemskuelige og systematiske vurderinger, og vurderings-

modellen skal kunne implementeres. Modellen skal desuden sikre teknologineutrale vur-

deringer og tager afsæt i den nuværende metode for vindmølleanlæg, hvor vurderingerne

afhænger af produktionskapaciteten. Den nye vurderingsmodel er mere transparent end i

dag, da den afhænger direkte af produktionskapaciteten.

Den nye vurderingsmodel har ikke til hensigt at svække tilskyndelsen til at investere i ved-

varende energianlæg sammenlignet med en videreførelse af gældende lovgivning, tværti-

mod.

Forslag om at beskatte VE-anlæg som landbrugsjord

Landbrug & Fødevarer m.fl. foreslår en ny, særlig lempelig beskatningsform for vedva-

rende energianlæg på niveau med grundbeskatningen for land- og skovbrug. Land- og

skovbrug har en helt særlig, lempelig undtagelse fra de generelle ejendomsbeskatningsreg-

ler. Det vurderes at kunne udgøre statsstøtte, hvis VE-anlæg beskattes lavere ved at ud-

vide definitionen af produktionsjord til også at omfatte VE-anlæg, og at det ikke umiddel-

bart vil være muligt at opnå en godkendelse af, at en sådan ordning kan anses som væ-

rende forenelig med det indre marked.

Det er i øvrigt Skatteministeriets faglige holdning, at støtte og fremme af vedvarende

energi mest hensigtsmæssigt gennemføres via den eksisterende struktur for tilskud til ved-

varende energiformål i stedet for nye, komplicerede beskatningsregler.

Lokalplan som udgangspunkt for beskatning

Det er fast praksis ved vurdering af alle typer grunde, at de vurderes efter de mulige ud-

nyttelsesmuligheder, som plangrundlaget tillader, jf. princippet om bedste økonomiske

anvendelse, der også har været et generelt princip efter den tidligere vurderingslov. An-

vendelse af oplysninger fra lokalplanen som grundlag for vurdering er udtryk for vurde-

ring efter bedste økonomiske anvendelse.

Landbrug & Fødevarer m.fl. påpeger endvidere, at der gælder det særlige for etablering af

VE-anlæg, at der kræves fx nettilslutningsaftaler og/eller byggetilladelser, før det er muligt

at realisere et projekt iht. en lokalplan. Tilsvarende forhold gælder også øvrige grunde.

Hvis man forudsætter nettilslutningsaftaler mv., svarer det til vurderingen af grunden

alene efter faktisk anvendelse, hvilket vil være i strid med det generelle princip om bedste

økonomiske anvendelse.

Uklarhed om grundskyldspromiller

Som aftalt politisk med boligskatteforliget i maj 2017 og boligaftalen i maj 2020 fastsættes

grundskyldspromillerne først endeligt i 2024. Det skyldes, at promillerne på kommuneni-

veau skal neutralisere stigningerne i de samlede grundværdier for både ejerboliger og er-

hvervsejendomme. De endelige vurderinger foreligger endnu ikke, men ventes generelt

nedsat markant i forhold til i dag. De seneste, foreløbige skøn over promillerne er offent-

liggjort i maj 2020, men de er som sagt foreløbige.

Side 3 af 4

Usikkerhed om antallet af fuldlasttimer

Der er lagt op til, at fuldlasttimetallene for vindmøller og solcelleanlæg ansættes løbende

af Vurderingsstyrelsen ud fra gældende markedsstandarder. Der er til grund for de forelø-

bige skatteberegninger anvendt et fuldlasttimetal på 2.000 for vindmøller og 900 for sol-

celleanlæg.

Side 4 af 4