L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm., om ministeren er enig i, at argumentet om, at dækningsafgiften svækker tilskyndelsen til at foretage fornuftige bygningsinvesteringer, ikke kan tillægges afgørende betydning i denne sammenhæng, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 107 A
Offentligt

1. februar 2021

J.nr. 2020 - 5183

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 107 A - Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-

lige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 43 af 21. januar 2021. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Morten Bødskov

/ Claus F. Houmann

L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm., om ministeren er enig i, at argumentet om, at dækningsafgiften svækker tilskyndelsen til at foretage fornuftige bygningsinvesteringer, ikke kan tillægges afgørende betydning i denne sammenhæng, til skatteministeren

Spørgsmål

Er ministeren enig i, at argumentet, om at dækningsafgiften svækker tilskyndelsen til at

foretage fornuftige bygningsinvesteringer, ikke kan tillægges afgørende betydning i denne

sammenhæng? Det kan ikke afvises, at dækningsafgiften

–

alt andet lige

–

kan have en vis

indflydelse på beslutningen, men at den måske oftere fører til arkitektonisk og æstetisk

dårligere løsninger i form af billigere, men lige så funktionelt byggeri. I forlængelse heraf

bedes det oplyst, om ministeren er enig i, at det snarere er selve dækningsafgiften og dens

forskellige størrelse (p.t. varierende mellem 0 og 10 promille) end dens beregningsgrund-

lag, der bestemmer virksomhedernes placering kommunevist af nybyggeri?

Svar

Virksomhedernes placering kommunevist af nybyggeri er grundlæggende betinget af,

hvor virksomhedens muligheder for at generere et overskud er bedst.

Dækningsafgiften udgør for langt de fleste virksomheder en mindre del af de samlede ud-

gifter, som en virksomhed skal afholde, og vil

–

fx sammenlignet med adgang til arbejds-

kraft, råvarer og produktionsapparat

–

kun i mindre grad være bestemmende for, hvor

virksomhederne placerer nybyggeri.

Men givet en virksomheds placering er det mindre hensigtsmæssigt, at dækningsafgiften

pålægges de forhold, som virksomheden kan påvirke. Det hidtidige beskatningsgrundlag,

forskelsværdien, svarer principielt til bygningsværdien. Dermed er dækningsafgiften prin-

cipielt en ekstra skat på bygningsinvesteringer. Derfor er det samfundsøkonomisk mere

hensigtsmæssigt, at afgiften pålægges grundværdien, som virksomheden ikke kan påvirke,

og som dermed ikke svækker investeringerne. Det skal således bemærkes, at flere interes-

senter har kritiseret, at dækningsafgiften via beskatningsgrundlaget principielt er en skat

på bygningsinvesteringer.

Hertil kommer, at det vil være væsentligt mere gennemskueligt for ejeren af erhvervsejen-

dommen, at beskatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift er det samme, samt

at det vil være en markant forenkling og reducere betydelige udviklingsrisici, hvis Skatte-

forvaltningen ikke længere skal fastsætte ejendomsværdier for erhvervsejendomme.

Det er frivilligt for kommunerne, om de vil opkræve dækningsafgift, og i 2020 opkræver

38 kommuner dækningsafgift. Antallet af kommuner, der opkræver dækningsafgift, og

provenuet fra afgiften, har været faldende over en årrække. Godt 40 pct. af provenuet op-

kræves af Københavns Kommune. Omlægningen af beskatningsgrundlaget for dæknings-

afgift har ikke betydning for de enkelte kommuners økonomi eller for det samlede pro-

venu fra dækningsafgiften, da provenuet er aftalt med boligskatteforliget fra maj 2017.

Side 2 af 2