Skatteudvalget 2020-21
L 107 A
Offentligt
2327630_0001.png
1. februar 2021
J.nr. 2020 - 5183
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 107 A - Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-
lige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 41 af 21. januar 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Claus F. Houmann
L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om, hvordan ministeren finder, at skatteforvaltningen skal kunne håndtere sager vedrørende overdragelser mellem interesseforbundne parter på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde, til skatteministeren
2327630_0002.png
Spørgsmål
Hvordan finder ministeren, at skatteforvaltningen skal kunne håndtere sager vedrørende
overdragelser mellem interesseforbundne parter på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig
måde, hvis der ikke længere er en offentlig vurdering som udgangspunkt for i første om-
gang at bedømme grundlaget for bl.a. tinglysningsafgift og bo- og gaveafgift ud fra en rea-
listisk handelsværdi?
Svar
Som beskrevet i svaret på SAU spørgsmål 28 til L 107 A følger det allerede af de gæl-
dende regler i ejendomsvurderingsloven fra 2017, at der ikke løbende for erhvervsejen-
domme mv., med undtagelse af andelsboligforeninger, skal ansættes ejendomsværdier,
medmindre der opkræves dækningsafgift, eller ejeren også anvender ejendommen til be-
boelse.
I tilfælde, hvor der er behov for at ansætte en ejendomsværdi af hensyn til anden lovgiv-
ning mv., fx i forbindelse med Skattestyrelsens afgivelse af bindende svar, vil det fortsat
være muligt at indhente en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen om ejendomsværdien, lige-
som der ifm. bo- og gaveafgiften kan anmodes om en såkaldt § 11-vurdering.
Det følger således allerede af ejendomsvurderingslovens § 11, at der på foranledning af
ejeren eller en anden med interesse i ejendommen kan anmodes om en ansættelse af ejen-
domsværdien for en ejendom, hvis dette er nødvendigt af hensyn til beregningen af bo-
eller gaveafgift, jf. også svaret på SAU spørgsmål 28 til L 107 A. Forslaget ændrer derfor
ikke ved Skatteforvaltningens muligheder for at håndtere sager om bl.a. bo- og gaveafgift.
Vedtagelsen af ejendomsvurderingsloven i 2017 medførte ligeledes, at der blev vedtaget
ændringer i tinglysningsafgiftsloven, som dog ikke er trådt i kraft endnu. Disse ændringer
vedrører bl.a. handler med erhvervsejendomme mellem interesseforbundne parter, hvor
parterne vil skulle oplyse ejendomsværdien efter bedste skøn ud fra, hvad ejendommen
ville være handlet til på markedsvilkår.
De vedtagne regler foreslås tilrettet således, at der vil være pligt til for anmelderen at an-
give den forventelige kontantværdi efter bedste skøn svarende til det, der ville være op-
nået, hvis ejerskiftet var sket i almindelig fri handel. Hvis Skattestyrelsen er i tvivl om,
hvorvidt den angivne værdi er retvisende, vil Skatteforvaltningen have mulighed for at
indhente en udtalelse fra Vurderingsstyrelsen om ejendomsværdien.
Side 2 af 2