L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at redegøre for konsekvenserne af lovforslaget for provenuet fra beskatning af erhvervsgrunde og erhvervsbygninger samlet set, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 107 , L 107 A , L 107 B
Offentligt

14. december 2020

J.nr. 2020 - 5183

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 107 - Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-

lige andre love.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 27. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Carl Valentin (SF).

Morten Bødskov

/ Claus F. Houmann

L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at redegøre for konsekvenserne af lovforslaget for provenuet fra beskatning af erhvervsgrunde og erhvervsbygninger samlet set, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af lovforslaget for provenuet fra beskatning

af erhvervsgrunde og erhvervsbygninger samlet set?

Svar

Med lovforslaget L 107 ændres vurderingsmetoden for fastsættelse af grundværdier for

erhvervsejendomme. Det skyldes, at principperne for fastsættelse af nye grundvurderings-

modeller for erhvervsejendomme, der fremgår af forliget om et nyt ejendomsvurderings-

system fra 2016 og ejendomsvurderingsloven fra 2017, har vist sig ikke at kunne imple-

menteres i praksis, bl.a. fordi datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt solidt.

Grundvurderingsmodellen for erhvervsejendomme i den nuværende ejendomsvurde-

ringslov er udtryk for en indirekte metode, dvs. den sigter ikke direkte på at ramme

grundværdier for erhvervsejendomme. I stedet approksimeres grundværdien ved at fast-

sætte en ejendomsværdi og herefter fratrække en bygningsværdi. Ejendomsværdien skulle

fastsættes bl.a. ud fra lejepriser, og bygningsværdier skulle approksimeres ud fra skemati-

ske byggeomkostninger. Når de to tal trækkes fra hinanden, får en stor del af erhvervs-

ejendomme negative grundværdier eller meget høje grundværdier.

Den foreslåede, forenklede model er ligeledes udtryk for en indirekte metode.

Da modellen for erhvervsvurderinger i den nuværende lov ikke kan implementeres, er det

usikkert, hvad den ville have givet af provenu, hvis denne kunne implementeres. Hvis den

kunne implementeres, ville grundværdierne under ét dog blive højere end i 2012-vurde-

ringen, herunder som følge af markedsprisudviklingen. Det gælder også med den foreslå-

ede, forenklede metode.

Med boligskatteaftalen fra maj 2020 (udmøntet ved lov nr. 1061 af 30. juni 2020) gælder,

at stigningsbegrænsningen for grundskyld for erhvervsejendomme i 2021 og 2022, som

hidtil udgør op til 7 pct., i 2023 og frem, udgør 2,8 pct.

Den underliggende markedsprisstigning siden 2012 skønnes i kombination med stignings-

begrænsningsreglen at medføre, at justeringer af vurderingsmodellen for erhvervsejen-

domme ikke får betydning for grundskylden før efter en længere årrække sammenlignet

med gældende ret.

Med lovforslaget foreslås det også at omlægge dækningsafgiften, så der vil skulle svares

dækningsafgift af grundværdien og ikke af forskelsværdien (forskellen mellem ejendoms-

værdien og grundværdien), som det gælder i dag. Der er tale om en provenuneutral om-

lægning på kommuneniveau, så erhvervsvirksomhederne kommer til at betale det samme

i 2022 opgjort på kommuneniveau med og uden lovforslaget. Opkrævning af dækningsaf-

gift er en mulighed for kommunerne, og 38 kommuner opkræver i 2020 dækningsafgift,

navnlig kommunerne i Hovedstadsområder samt de større bykommuner uden for Ho-

vedstadsområdet.

Side 2 af 3

Det følger af boligskatteforliget fra 2017 og boligaftalen fra foråret 2020, at de kommu-

nale grundskyldspromiller nedsættes markant med virkning fra 2024. Ejere af erhvervs-

ejendomme, der alligevel vil opleve en stigning i grundskylden i 2024, får en skatterabat,

så grundskylden inkl. skatterabat ikke vil blive højere i 2024 end ved videreførelse af gæl-

dende skatteregler.

Side 3 af 3