Skatteudvalget 2020-21
L 107 A
Offentligt
2327579_0001.png
1. februar 2021
J.nr. 2020 - 5183
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 107 A - Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-
lige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 28 af 21. januar 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Claus F. Houmann
L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm., om afskaffelsen af ejendomsværdier på også andre ejendomme end landbrug giver den fornødne tid til og sikkerhed omkring gennemførelse af generationsskifter, der indebærer overdragelse af fast ejendom, til skatteministeren
2327579_0002.png
Spørgsmål
Finder ministeren, at afskaffelsen af ejendomsværdier på også andre ejendomme end
landbrug giver den fornødne tid til og sikkerhed omkring gennemførelse af generations-
skifter, der indebærer overdragelse af fast ejendom?
Svar
Med vedtagelsen af ejendomsvurderingsloven i 2017 blev den løbende ejendomsværdian-
sættelse som hovedregel afskaffet for erhvervsejendomme mv., dog med undtagelse af
andelsboligforeninger. Det er efter reglerne fra 2017 alene, hvis der i kommunen, hvor
ejendommen er beliggende, opkræves dækningsafgift, eller hvis ejeren af ejendommen
også anvender erhvervsejendommen som ejerbolig og dermed skal betale ejendomsværdi-
skat, at der fortsat skal ansættes ejendomsværdier for andre erhvervsejendomme end an-
delsboligforeninger.
Den rejste problemstilling er derfor ikke ny, og det følger derfor allerede af ejendomsvur-
deringslovens § 11, at der på foranledning af ejeren eller en anden med interesse i den på-
gældende ejendom, også for andre ejendomme end landbrug, i forbindelse med generati-
onsskifte kan anmodes om en ansættelse af ejendomsværdien for en ejendom, hvis dette
er nødvendigt for at beregne bo- eller gaveafgift.
Ansættelsen af ejendomsværdien foretages efter prisforholdene pr. seneste forudgående
almindelige vurdering af grundværdien for ejendommen og er gyldig indtil førstkom-
mende almindelige vurdering af grundværdien for ejendommen. Der vil derfor være sikret
samme tid til at gennemføre et generationsskifte på baggrund af en § 11-vurdering, som
tilfældet er i dag, og som det også fremadrettet vil være for ejerboliger, for hvilke der lø-
bende ansættes en ejendomsværdi.
Side 2 af 2