Skatteudvalget 2020-21
L 107 A
Offentligt
2327585_0001.png
1. februar 2021
J.nr. 2020 - 5183
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 107 A - Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-
lige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 27 af 21. januar 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Claus F. Houmann
L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm., om de tilbagevendende ændringer af Ejendomsvurderingsloven fra 2017 er udtryk for, at Skatteministeriets departement/Vurderingsstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har og har haft det fornødne samlede overblik over områdets mange facetter, til skatteministeren
2327585_0002.png
Spørgsmål
Finder ministeren, at de tilbagevendende ændringer af Ejendomsvurderingsloven fra 2017
er udtryk for, at Skatteministeriets Departementet/Vurderingsstyrelsen og Udviklings- og
Forenklingsstyrelsen har og har haft det fornødne samlede overblik over områdets mange
facetter, herunder både fagligt og lovgivningsmæssigt?
Svar
Rigsrevisionen kritiserede i 2013 det daværende ejendomsvurderingssystem for ikke at
være retvisende.
På den baggrund suspenderede den daværende SRSF-regering de 2013-vurderinger, der
var på vej, og nedsatte et ekspertudvalg, der skulle pege på forbedringer af ejendomsvur-
deringssystemet. I 2014 afrapporterede ekspertudvalget, at det var muligt at forbedre sy-
stemet, men at det ikke ville være let. På baggrund af ekspertudvalgets afrapportering blev
Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE), der skulle arbejde videre med at
udvikle et nyt ejendomsvurderingssystem, etableret i 2014.
Bl.a. på baggrund af arbejdet i ICE blev der i 2016 indgået
Forlig om et nyt ejendomsvurderings-
system
(V, S, DF, LA, RV og K) fra november 2016, som efterfølgende er udmøntet i
ejendomsvurderingsloven fra 2017.
Både i forbindelse med indgåelsen af forliget samt vedtagelsen af ejendomsvurderingslo-
ven fremgik det klart, at det nye ejendomsvurderingssystem endnu ikke var udviklet, at
der alene var udviklet helt foreløbige modelvurderinger for ejerboliger samt, at der ikke
var udviklet foreløbige modelvurderinger for erhvervsejendomme.
Udarbejdelse af ejendomsvurderinger for over 2 mio. ejendomme af forskellig karakter er
således en meget kompleks opgave. Samtidig er projektet blevet søsat med et meget højt
ambitionsniveau, herunder i forhold til at anvende bl.a. plandata.
Der er som bekendt indtrådt forsinkelser, og de udfordringer med bl.a. de underliggende
data, der løbende er identificeret, har medført et behov for en række forenklinger, som
også efterspurgt af forligskredsen.
Derfor er der i efteråret 2019 lovgivet om nødvendige forenklinger af vurderingsmodel-
lerne for ejerboliger, og i efteråret 2020 er der fremsat lovforslag om nødvendige forenk-
linger af vurderingsmodellerne for erhverv.
Med de allerede besluttede forenklinger for ejerboliger, og hvis de foreslåede forenklinger
for erhvervsejendomme besluttes politisk, vil det være muligt at udsende nye 2020-ejen-
domsvurderinger for ejerboliger og 2021-vurderinger for erhvervsejendomme, der er klart
bedre, end de vurderinger, der blev suspenderet i 2013.
Side 2 af 2