Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 107 , L 107 A , L 107 B
Offentligt
2325866_0001.png
28. januar 2021
J.nr. 2020 - 5183
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 107 A - Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-
lige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 17 af 15. december 2020. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Claus F. Houmann
L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvad årsagen er til, at der i fremsættelsen af lovforslaget er indarbejdet et væsentligt forslag til ændring vedrørende ansættelse af grundværdier for grunde med solceller og vindmøller, jf. de foreslåede §§ 34 og 34d, når disse ændringer ikke fremgik af udkastet, til skatteministeren
2325866_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad årsagen er til, at der i fremsættelsen af lovforslaget er indar-
bejdet et væsentligt forslag til ændring vedrørende ansættelse af grundværdier for grunde
med solceller og vindmøller, jf. de foreslåede §§ 34 og 34d, når disse ændringer ikke frem-
gik af udkastet, der har været i ekstern høring? Endvidere bedes oplyst, om ministeren
mener, at det er god demokratisk skik at foretage væsentlige ændringer i et lovforslag,
som de påvirkede aktører ikke får mulighed for at kommentere på inden fremsættelse.
Svar
Et udkast til lovforslaget, der blev fremsat den 20. november 2020, herunder forslaget til
en ny vurderingsmodel for erhvervsgrunde
der skal sikre mere enkle, gennemskuelige
og systematiske vurderinger og en model, der kan implementeres
blev sendt i ekstern
høring forud for fremsættelsen.
I høringsudkastet er grundmodellen, den såkaldte alternativomkostningsmodel, beskrevet.
Da forslaget blev sendt på høring, var der imidlertid mindre tekniske ting på brancheni-
veau, der ikke var fuldt udviklet, og som derfor ikke indgik i det udkast, der var på ekstern
høring. Det er således korrekt, at de specifikke regler vedrørende arealer, der kan anven-
des til vindmølle- og solcelleanlæg, ikke var med i høringsversionen.
Baggrunden herfor er, at den foreslåede alternativomkostningsmetode, som skal anvendes
for øvrige erhvervsejendomme, ikke kan anvendes for vindmølle- og solcelleanlæg, da
vindmøller ikke har et etageareal. Der har derfor været behov for et særligt regelsæt for
vurdering af disse ejendomme.
Den nye vurderingsmodel for vedvarende energi skal
som for øvrige erhvervsejen-
domme
sikre mere enkle, gennemskuelige og systematiske vurderinger, og vurderings-
modellen skal kunne implementeres. Modellen skal desuden sikre teknologineutrale vur-
deringer og tager afsæt i den nuværende
metode
for vindmølleanlæg, hvor vurderingerne
afhænger af produktionskapaciteten.
Efter gældende ret skal grundværdier for grunde under vindmøller og solcelleanlæg ansæt-
tes ud fra en handelsprisnorm. Ud fra udviklingen i markedet siden 2012 vil en fasthol-
delse af handelsprisnormen medføre markant højere grundværdier for navnlig vindmølle-
anlæg. Den nye vurderingsmodel sigter på at ramme et niveau for vurderingerne, der er
konservativt sat ift. videreførelse af gældende regler.
Skatteministeriet er i dialog med branchen og har siden fremsættelsen afholdt møde med
en række interessenter inden for vedvarende energi.
Endelig bemærkes, at ejerne af vedvarende energianlæg er omfattet af samme tryghed om
ejendomsbeskatningen som øvrige ejere af erhvervsejendomme, herunder forsigtigheds-
nedslag, skatterabat og stigningsbegrænsning på grundskylden efter 2024. Der sker ingen
ændring af beskatningsreglerne, og dermed er trygheden om ejendomsbeskatningen for
ejerne af erhvervsejendomme, herunder vedvarende energianlæg, præcis den samme som
aftalt politisk med boligskatteforliget i maj 2017 og boligaftalen i maj 2020.
Side 2 af 2