L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvorfor bestemmelsen om at skovbruget ved vurdering af jordskatterne skal indekseres efter et landsdækkende indeks for landbrugsejendomme frem for efter lokale/regionale landbrugsejendomme fjernes, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 107 , L 107 A , L 107 B
Offentligt

13. december 2020

J.nr. 2020 - 5183

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 107 - Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-

lige andre love.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 11 af 7. december 2020. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Morten Bødskov

/ Claus F. Houmann

L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvorfor bestemmelsen om at skovbruget ved vurdering af jordskatterne skal indekseres efter et landsdækkende indeks for landbrugsejendomme frem for efter lokale/regionale landbrugsejendomme fjernes, til skatteministeren

Spørgsmål

Der er mange faktorer, der påvirker land- og skovbrugets drifts- og indtjeningspotentialer

forskelligt, og en forudsætning om en ens prisudvikling, særligt på lokalt niveau, er derfor

ikke rimeligt. Vil ministeren derfor redegøre for, hvorfor bestemmelsen om at skovbruget

ved vurdering af jordskatterne skal indekseres efter et landsdækkende indeks for land-

brugsejendomme frem for efter lokale/regionale landbrugsejendomme fjernes?

Svar

Landbrugs- og skovejendomme bliver i dag vurderet og beskattet meget lempeligt, og

land- og skovbrugsejendomme vil fortsat blive vurderet og beskattet meget lempeligt med

det fremsatte lovforslag. Produktionsjord ansættes til en værdi, der typisk udgør ca. 1/3 af

markedsprisen. Dermed beskattes land- og skovbrug af en væsentligt lavere værdi end an-

dre typer ejendomme.

Endvidere beskattes produktionsjord med en særligt lav grundskyldssats. Baggrunden for

den lempeligere beskatning af produktionsjord er, at jorden er en central produktionsfak-

tor for landbrugs- og skovdriften.

Det fremgår af ejendomsvurderingsloven fra 2017, at de nye grundværdier for produkti-

onsjord for landbrugsejendomme skal fastsættes ved fremskrivning af den senest ansatte

grundværdi for det pågældende areal på baggrund af enten kommunale, regionale, lands-

dels- eller landsindeks afhængigt af, hvad der er muligt for Danmarks Statistik at beregne

på baggrund af faktiske salg. Skovejendommes produktionsjord skal fremskrives på bag-

grund af landbrugsindekset for landet som helhed.

Der findes således ikke et indeks for skovbrug, da der årligt kun sker omkring 200 salg

med rene skovarealer i hele landet. Et indeks baseret på et begrænset antal handler vurde-

res ikke at kunne leve op til de statistiske krav om robusthed, der stilles til et sådan in-

deks.

Med det gældende regelsæt er det meget administrativt tungt at vurdere land- og skov-

brug, ikke mindst når der sammenlignes med det årlige provenu. Skovbrugene skønnes i

gennemsnit i 2020 at betale ca. 5.000 kr. i grundskyld. Staten via Naturstyrelsen skønnes

at eje ca. 20 pct. af skovbrugene. Almindelige landbrug skønnes i gennemsnit i 2020 at be-

tale ca. 11.000 kr. i grundskyld.

Med lovforslaget ligestilles land- og skovbrug, hvilket medfører en betydelig udviklings-

mæssig og administrativ forenkling og dermed besparelse, bl.a. ved et fælles indeks for

land- og skovbrug. Det bemærkes, at det fælles indeks i praksis først vil have konsekven-

ser fra 2023-vurderingen og beskatningen fra 2024.

Med det konkrete forslag om et fælles indeks kan der udarbejdes et såkaldt produktions-

jordskort, som på baggrund af indgangsværdierne fra det tidligere vurderingssystem vil

skulle danne grundlag for fremskrivning af produktionsjordsværdierne, hvilket indebærer

en betydelig besparelse både i forhold til systemudviklingen og administrationen, da der

Side 2 af 3

ikke vil skulle skelnes mellem landbrugsjord og skovarealer, når først produktionsjord-

skortet er fastlagt. Det bemærkes, at mange ejendomme både består af landbrug samt

skov, hvilket medvirker til behovet for harmoniseringen. Uden denne harmonisering er

der risiko for yderligere forsinkelse af vurderingerne for land- og skovbrug.

Skovbrugsjord vil dog fortsat have produktionsjordsværdier, som er væsentligt lavere end

produktionsjordsværdierne for landbrugsarealer, da indgangsværdierne er lavere, og det

alene er indekset til fremskrivningen (og dermed stigningen i procent), der er fælles.

Den foreslåede harmonisering vil ikke nødvendigvis være til ugunst for skovbrug, da den

fremtidige prisudvikling for skovarealer kan vise sig at være hurtigere end for landbrugs-

arealer. Hvis det bliver mere attraktivt at eje skovarealer, vil priserne på skov stige. Det

kunne fx være, hvis efterspørgslen på træ stiger, eller hvis efterspørgslen på naturaktivite-

ter som jagt, ridning m.v. stiger. Det vil kunne medføre prisstigninger på skov, som kan

være højere end prisstigningerne for landbrug.

Hertil kommer, at lovforslaget indeholder andre initiativer, der lemper for skovbrug, her-

under lempet vurdering af stuehusgrunde på skovejendomme, samt at fredskov i byzone

kan betragtes som produktionsjord og dermed opnå en væsentligt lavere beskatning.

Side 3 af 3