L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/2-21 fra Horten Advokatpartnerselskab om spørgsmål til bl.a. ejendomsvurderingsloven og ejendomsbeskatningsloven, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 107 A
Offentligt

10. marts 2021

J.nr. 2020 - 5183

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 107 A - Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og for-

skellige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 107 af 23. februar 2021.

Morten Bødskov

/ Christoffer Marquardt Pahle

L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/2-21 fra Horten Advokatpartnerselskab om spørgsmål til bl.a. ejendomsvurderingsloven og ejendomsbeskatningsloven, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. februar 2021 fra Horten Advokatpart-

nerselskab, jf. L 107 A - bilag 27.

Svar

Horten Advokatpartnerselskab stiller en række spørgsmål og forslag vedrørende ejen-

domsvurderingsloven og ejendomsbeskatningsloven, der kommenteres nedenfor.

Indtræden af dækningsafgift mv.

Horten Advokatpartnerselskab foreslår, at reglerne for indtræden af dækningsafgift æn-

dres tilbage til de regler, der var gældende forud for den nye ejendomsvurderingslov fra

2017, så kvartalsreglen vil gælde både ved indtræden og ved ophør af pligten til at svare

dækningsafgift. Kvartalsreglen indebærer, at pligten til at svare dækningsafgift ophører

med udgangen af det kvartal, hvori ændringen af anvendelsen af ejendommen er sket.

Desuden bemærkes, at dækningsafgift alene vil kunne opkræves af ejendomme, der lovligt

kan anvendes til dækningsafgiftspligtige formål. Horten spørger herudover, om det er

skatteministerens opfattelse, at dækningsafgift kan opkræves uafhængigt af, om den en-

kelte ejendom faktisk påfører kommunen udgifter.

Kommentar

Sker der en ændring af den faktiske anvendelse af en ejendom, så der indtræder dæknings-

afgiftspligt, skal der herefter svares dækningsafgift fra og med det skatteår, der tager sin

begyndelse i det kalenderår, der følger efter det kalenderår, hvor ændringen første gang er

indgået i vurderingen. I den omvendte situation ophører pligten til at svare dækningsafgift

med udgangen af det kvartal, hvori ændringen er sket.

Der vil blive set på, om det er muligt at have de samme regler for indtræden og ophør af

pligten til at svare dækningsafgift, henset til, at der, som Horten gør opmærksom på, med

ændringen af beregningsgrundlaget ikke længere ses at være det samme behov for at fra-

vige kvartalsreglen ved indtræden af dækningsafgiftspligt.

Det vil forsat med de ændringer, der nu er vedtaget vedrørende dækningsafgift, være af-

gørende for opkrævningen heraf, om ejendommen faktisk anvendes til dækningsafgifts-

pligtige formål, jf. § 23 A, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, og hidtidig praksis i

forhold hertil vil således fortsat være relevant.

Det er ikke i dag og vil heller ikke fremover være et krav for opkrævningen af dæknings-

afgift, at der er en sammenhæng mellem de faktiske udgifter, ejendommen konkret påfø-

rer kommunen og det, der opkræves i dækningsafgift.

Forældelse af tilbagebetalingskrav/efterbetalingskrav afledt af ændret vurdering

Horten spørger, om det kan bekræftes, at krav vedrørende grundskyld, dækningsafgift og

ejendomsværdiskat, som er afledt af ændring af vurderinger efter skatteforvaltningslovens

§§ 33, 33 a og 34, er underlagt en 10-årig forældelse efter skatteforvaltningslovens kapitel

12 a.

Side 2 af 4

Kommentar

I skatteforvaltningsloven er der særlige forældelsesregler, hvorefter der i visse situationer

kan efteropkræves skatter i op til 10 år tilbage i tid. Dette gælder blandt andet ejendoms-

værdiskat.

Det er vurderingen, at grundskyld og dækningsafgift ikke er omfattet af disse særlige for-

ældelsesregler i skatteforvaltningsloven. Det er således vurderingen, at grundskyld og

dækningsafgift er omfattet af de almindelige regler i forældelsesloven, hvilket som ud-

gangspunkt vil sige, at der gælder en treårig forældelsesfrist.

Klage over erhvervsvurderingerne

Horten spørger, om ændringerne vedrørende vurdering af erhvervsejendomme alene skal

ses som en ændring af metoden, men ikke normen, og hvorvidt der dermed også vil

kunne klages med henvisning til handelspriser for sammenlignelige erhvervsgrunde.

Kommentar

Grundværdien for erhvervsejendomme skal med de nye regler ansættes ud fra ejerbolig-

handelspriser. Ved at tage afsæt i markedspriser for ejerboliger baseres grundvurderin-

gerne på et velregistreret marked og på priser, der tager afsæt i et slutbrugerperspektiv.

Dermed sikres sammenhæng til ejerboliger, og den lokale prisvariation på tværs af landet

kan gennemskues. Hertil kommer, at erhvervsgrundvurderinger for butiks-, kontor-, in-

dustri- og lagerejendomme nedskaleres, så de bliver afstemt med relative huslejeniveauer.

Den direkte handelsprisnorm i ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1, er således ikke gæl-

dende for erhvervsejendomme, da en sådan model ikke kan implementeres. Klagemyn-

dighedens prøvelse af grundværdierne vil derfor heller ikke skulle baseres på konstaterede

handler med erhvervsgrunde, men det vil, som det ligeledes fremgår af bemærkningerne

til det stillede ændringsforslag til 3. behandlingen, være muligt for ejere af erhvervsejen-

domme at påberåbe sig handelspriser for relevante ejerboliger. På baggrund heraf vil det

kunne vurderes, om grundværdien for et standardiseret enfamilieshus med samme belig-

genhed og derigennem erhvervsejendommens grundværdi er for høj.

Det vil desuden være muligt i forbindelse med en eventuel domstolsprøvelse at anmode

om syn og skøn og dermed få skønsmandens vurdering af, hvad en ejerbolig med den på-

gældende beliggenhed ville være værd.

Adgangen til at ændre skattestopsværdier, der er foretaget i det

’gamle’

vurderingssystem

Horten spørger, hvad baggrunden er for, at der ikke er mulighed for at ændre væsentligt

for høje skattelofts- og skattestopsværdier.

Kommentar

Ejendomsværdiskat beregnes på grundlag af den laveste af følgende værdier: ejendoms-

værdien i 2001-niveau tillagt 5 pct., ejendomsværdien i 2002 eller den aktuelle ejendoms-

værdi. Tilsvarende beregnes grundskylden på grundlag af den laveste værdi af henholdsvis

beregningsgrundlaget fra året før, tillagt en reguleringsprocent eller den aktuelle grund-

værdi.

Side 3 af 4

Hvis de historiske grundlag er forkerte, vil det derfor have betydning for størrelsen af

ejendomsværdiskatten og grundskylden.

Er en skattestops- eller skatteloftsværdi væsentligt for lav, vil ejendomsejer således blive

opkrævet ejendomsværdiskat og grundskyld, der er væsentligt lavere end for omkringlig-

gende ejendomme.

Med lov nr. 1061 af 30. juni 2020 blev der derfor indført en adgang for Skatteforvaltningen

til at indsætte nye skattestops- og skatteloftsværdier, hvis de oprindelige værdier er væsent-

ligt for lave. Der blev desuden givet adgang til at foretage tilbageregning af ejendomsvær-

dien til 2001- og 2002-niveau, hvis der ikke allerede foreligger en sådan ved den foregående

vurdering.

Er der omvendt tale om væsentligt for høje skattelofts- eller skattestopværdier, vil de aktu-

elle ejendoms- og grundværdier derimod sikre, at der ikke beregnes ejendomsværdiskat og

grundskyld på baggrund af en højere værdi end den aktuelle værdi, som kan påklages i

forbindelse med den almindelige vurdering.

Færdigvurderinger, der er glemt henholdsvis foretaget med urette

Horten ønsker bekræftet, at ændringerne i § 1, nr. 52, 53 og 71, ikke har den følge, at

færdigvurderinger, der er sket, men som er foretaget med urette, bliver bindende, selvom

der verserer en genoptagelses- eller klagesag.

Kommentar

Ejendomsvurderingerne er som udgangspunkt gældende også i tilfælde, hvor de efterføl-

gende er påklaget eller anmodet genoptaget. Medfører klage- eller genoptagelsesbehandlin-

gen efterfølgende, at vurderingen underkendes eller ændres, vil de ændrede regler, som

Horten nævner, ikke ændre ved hvordan udfaldet af den pågældende klage- eller genopta-

gelsessag skal håndteres.

Kredsen af klageberettigede ift. erhvervsvurderingen for 2014-2020

Horten spørger, hvem der er klageberettiget over de videreførte vurderinger efter hen-

holdsvis ejendomsvurderingslovens §§ 89 og 89 a.

Kommentar

Der blev ikke med L 107 A foreslået ændringer af reglerne om, hvem der er klageberetti-

get efter ejendomsvurderingslovens §§ 89 og 89 a.

Det vil således fortsat være de registrerede ejere i Det Fælleskommunale Ejendomsstam-

gang efter ejendomsvurderingslovens § 89 a, mens det vil være alle klageberettigede, der

vil skulle modtage et klagefristbrev ved den endelige klageåbning efter ejendomsvurde-

ringslovens § 89.

Det er en forudsætning for at kunne klage, at klagefristbrevet medsendes.

Side 4 af 4