L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm., om omlægningen af dækningsafgiften ifølge de gængse regneprincipper vil føre til positive adfærdseffekter i form af f.eks. et øget arbejdsudbud og øget produktivitet, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 107 A
Offentligt

Finansudvalget 2019-20

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 230

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

18. december 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 230 (Alm. del) af 18. maj

2020 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse effekterne af hvert af følgende forslag og samlet i forhold til

statsligt provenu efter tilbageløb og adfærd, beskæftigelse og BNP:

–

Jobfradraget øges midlertidigt for 2020 svarende til en gennemsnitligt skattelet-

telse på 20.000 kr.

–

Momsen halveres midlertidigt for restauranter og hoteller resten af 2020.

–

Lønsumsafgiften suspenderes for 2020.

–

Dækningsafgiften suspenderes for 2020.

–

Ikke gennemførte skattelettelser fra skatteaftalen fra 2012 fremrykkes så de

gennemføres i 2020.

–

Selskabsskatten sænkes til 15 pct.

–

Lofter over beskæftigelsesfradraget afskaffes.

–

Danskernes indefrosne feriepenge udbetales i 2020 som skitseret af DA og

FH?

Svar

Nedenfor er i tabel 1 angivet en oversigt over effekterne af de nævnte initiativer,

herunder provenuvirkning (efter tilbageløb og strukturel adfærd), midlertidige ak-

tivitetsvirkninger på beskæftigelse og BNP. Forslagene er for overskuelighedens

skyld nummereret. I det følgende beskrives forudsætninger og relevante forhold

for de enkelte initiativer. Skatteinitiativerne er inddelt efter, om initiativet udgør en

midlertidig eller varig skattelempelse. Et enkelt initiativ vedrører alene en styrkelse

af husholdningernes likviditet i 2020.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 107a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm., om omlægningen af dækningsafgiften ifølge de gængse regneprincipper vil føre til positive adfærdseffekter i form af f.eks. et øget arbejdsudbud og øget produktivitet, til skatteministeren

Side 2 af 11

Tabel 1

Økonomiske konsekvenser ift. provenu, beskæftigelse og BNP og fordeling (2020/21)

Provenu efter tilbageløb Midlertidig aktivitetsvirkning på

og strukturel adfærd

Beskæftigelse

BNP

(mia. kr.)

(personer)

(mia. kr.)

2020-niveau

Midlertidige skattelettelser i 2020

1. Jobfradraget øges midlertidigt for 2020 svarende

til en skattelettelse på 20.000 kr.

2. Momsen halveres for restauranter og hoteller i

resten af 2020

3. Lønsumsafgiften suspenderes for 2020

4. Dækningsafgiften suspenderes for 2020

5. Ikke gennemførte skattelettelser fra skatteaftalen

fra 2012 fremrykkes så de gennemføres i 2020

Varige skattelettelser

6. Selskabsskatten sænkes til 15 pct.

7. Loft over beskæftigelsesfradraget afskaffes

Likviditetslettelse

8. Danskernes indefrosne feriepenge udbetales i

2020 som skitseret af DA og FH

30�½ / 0

3,3 / 0

6,8 / 0

[1,1] / 0

0,4 / 0,2

6.800/7.200

400/500

2.500/1.900

300/500

100/100

13/10

1/1

4/2

1/1

0/0

10,7

6,7

3.700/7.100

1.700/3.800

8/12

3/6

3.500/5.900

6/8

Anm.: Aktivitetsvirkningerne er afrundet til nærmeste 100 personer og nærmeste 1 mia. kr.

1) Som det fremgår nedenfor vurderes det ikke, at en midlertidig halvering af momsen vil kunne få virkning i

2020. Beregningerne er således illustrative og lægger beregningsteknisk til grund, at nedsættelsen sker med effekt

i hele 2. halvår af 2020.

2) Virkningen er opgjort som en skønnet midlertidig aktivitetsvirkning for beskæftigelse og BNP. De strukturelle

virkninger på arbejdsudbuddet og BNP vurderes at være begrænsede.

3) Virkningen er opgjort som en skønnet midlertidig aktivitetsvirkning for beskæftigelse og BNP. Der er ikke fast-

lagt en konsolideret metode til at opgøre de strukturelle adfærdsvirkninger på beskæftigelse og BNP ved en æn-

dring af dækningsafgiften. En permanent afskaffelse forventes at have en positiv effekt på BNP via en effekt på

bygningsinvesteringerne. Effekten på beskæftigelsen skønnes at være begrænset.

4) Virkningen er opgjort som en skønnet midlertidig aktivitetsvirkning for beskæftigelse og BNP. Strukturelt skøn-

nes beskæftigelse forøget med 2.100 personer og BNP forøget med 21 mia. kr.

5) Virkningen er opgjort som en skønnet midlertidig aktivitetsvirkning for beskæftigelse og BNP. Strukturelt skøn-

nes beskæftigelse forøget med 7.000 personer og BNP forøget med 7 mia. kr.

6) Med

Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer

fra juni 2020 er det aftalt at udbetale

indefrosne feriemidler optjent i perioden fra 1. september 2019 til 31. december 2019, svarende til op til tre

ugers ferie. Midlerne forventes udbetalt senest oktober 2020. Udbetaling af indefrosne feriepenge vil ikke på-

virke arbejdsudbuddet, men skønnes at indebære en positiv aktivitetsvirkning, der øger beskæftigelsen og BNP

på kort sigt.

Kilde: Egne beregninger.

For alle de foreslåede lempelser (midlertidige som varige) afspejler aktivitetsvirk-

ningen alene den midlertidige efterspørgselsvirkning. Aktivitetsvirkningen af de

midlertidige tiltag er beregnet på ADAM-modellen. Aktivitetsvirkningen af de va-

rige tiltag er beregnet efter Finansministeriets metode til beregning af finanspoliti-

ske aktivitetsvirkninger, som er nærmere beskrevet i notatet

Opdaterede finanseffekter:

dokumentationsnotat

som kan findes på Finansministeriets hjemmeside.

Provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd er derimod opgjort med udgangs-

punkt i den skønnede strukturelle adfærdsvirkning. For de midlertidige tiltag er

den strukturelle adfærdsvirkning i det pågældende år regnet, som hvis der hypote-

tisk var tale om en varig lempelse. Idet de strukturelle virkninger på arbejdsudbud-

det mv. af en rent midlertidig lempelse imidlertid må vurderes at være begrænsede

Side 3 af 11

og mindre end virkningerne af en permanent skatteændring, er de beregnede dy-

namiske provenuvirkninger (og dermed provenuvirkningen efter tilbageløb og ad-

færd) således ikke udtryk for de faktiske virkninger af de midlertidige tiltag.

Midlertidige skattelettelser i 2020

Aktivitetsvirkningerne er opgjort som de midlertidige efterspørgselsvirkninger,

svarende til virkningen på den faktiske beskæftigelse og faktisk BNP på kort sigt.

De strukturelle adfærdsvirkninger er som nævnt af beregningsteknisk karakter og

afspejler virkningen af en hypotetisk permanent skatteændring, men er ikke udtryk

for de faktiske virkninger af de midlertidige tiltag.

1. Jobfradrag øges i 2020 svarende til en gennemsnitligt skattelettelse på 20.000 kr.

Jobfradraget udgør i dag 4,5 pct. af lønindkomst over 195.800 kr., dog højst 2.600

kr., hvilket svarer til en skatteværdi på ca. 670 kr. (i en gennemsnitskommune inkl.

kirkeskat). Det maksimale jobfradrag opnås ved en indkomst på ca. 253.600 kr.

En forøgelse af den årlige skatteværdi med 20.000 kr. forudsætter, at det maksi-

male fradrag øges med knap 78.000 kr., svarende til en forøgelse af satsen for job-

fradraget med ca. 135 pct.-point (givet at det maksimale fradrag skal opnås ved

samme indkomstniveau som nu).

På helårsbasis skønnes en sådan forhøjelse af jobfradraget at indebære et umiddel-

bart mindreprovenu på ca. 43 mia. kr., svarende til ca. 30�½ mia. kr. efter tilbage-

løb og strukturel adfærd. Forslaget skønnes at understøtte beskæftigelsen svarende

til 6.800 fuldtidspersoner i 2020 og 7.200 fuldtidspersoner i 2021. Aktiviteten

skønnes forøget med hhv. 13 mia. kr. og 10 mia. kr. i 2020 og 2021

–

målt ved

virkningen på BNP.

Den midlertidige forhøjelse af jobfradraget påvirker ikke den primære offentlige

saldo varigt og med de aktuelle meget lave renter vurderes tiltaget ikke at have

nævneværdig betydning for størrelsen af det finanspolitiske råderum frem mod

2025.

Indkomstforskellene skønnes midlertidigt øget med ca. 0,2 pct.-point målt ved

Gini-koefficienten i 2020. Lempelsens midlertidige karakter indebærer, at de be-

skæftigede vil opleve en stigning i indkomstskatten fra 2020 til 2021.

2. Momsen halveres midlertidigt for restauranter og hoteller resten af 2020.

Momsen er et tillæg på 25 pct. til merværdien af en given vare eller ydelse og

skønnes i forbindelse med

Økonomisk Redegørelse,

august 2020 at bidrage med knap

220 mia. kr. i 2020.

I henhold til momssystemdirektivet kan visse varer og ydelser anvende nedsatte

satser, fx ophold på hoteller og restaurationsydelser. Den nedsatte sats må dog

ikke være mindre end 5 pct. eller fastsættes lavere, end at virksomhedernes salgs-

moms fortsat overstiger den fradragsberettigede moms på deres indkøb.

Side 4 af 11

En midlertidig momsnedsættelse kan sætte sig som lavere forbrugerpriser, men også

tilfalde virksomhederne som direkte afgiftslettelser, fx som følge af begrænset kon-

kurrence eller store administrative omkostninger ved prisændringer. Derved kan det

ligeledes fremrykke og forøge køb af disse ydelser, men også skifte forbruget fra

ydelser med højere momssats.

Generelt medfører en selektiv afgiftslettelse forvridninger i skattesystemet, der giver

et samlet velfærdstab, når specifikke varer tilgodeses af afgiftssystemet, uden en

eksternalitet reguleres.

Det er Skatteforvaltningens vurdering, at systemudviklingstiden vil være mindst 12

måneder for en ændring af momssatsen for hotel- og restaurationsydelser, da det

forudsætter ændringer i Skatteforvaltningens legacy-systemer. I praksis vurderes

en midlertidig halvering af momsen således ikke at kunne få virkning i 2020. Be-

regningerne er således illustrative og lægger beregningsteknisk til grund, at nedsæt-

telsen sker med effekt i hele 2. halvår af 2020.

Det skønnes, at en halvering af momssatsen for restauranter og hoteller i et halvt

år vil indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og strukturel adfærd på 3,3 mia.

kr. Der er i provenuskønnet ikke medtaget, at forbrugerne fremrykker forbrug fra

de kommende år. I det omfang forbrugerne skulle fremrykke deres forbrug vil det

isoleret set give anledning til et merprovenu i den tidsperiode, hvor momsen ned-

sættes og et mindreprovenu i perioderne herefter på momsposten.

Da nedsættelsen er midlertidig forventes ikke væsentlige varige effekter, men der

må ventes at være positive, midlertidige aktivitetsvirkninger. Det skønnes således,

at en halvering af momssatsen for restauranter og hoteller i et halvt år midlertidigt

vil øge beskæftigelsen svarende til 400 fuldtidspersoner i 2020 og 500 fuldtidsper-

soner i 2021. På den baggrund skønnes aktiviteten øget ca. 1 mia. kr. i 2020 og

2021 målt ved virkningen på BNP.

3. Lønsumsafgiften suspenderes for 2020

Lønsumsafgift pålægges virksomheder med salg af momsfrie ydelser og fungerer

som en erstatning for momsen. Der eksisterer i lønsumsafgiftsloven fire forskel-

lige metoder, hvor satser og afgiftsgrundlag varierer,

jf. tabel 2.

Det er virksomhe-

dens hovedaktivitet, der som udgangspunkt afgør, hvilken metode lønsumsafgif-

ten afregnes efter.

Side 5 af 11

Tabel 2

Oversigt over lønsumsafgiftsmetoder

Omfatter

Metode 1 Organisationer og foreninger

Metode 2 Finansiel virksomhed

Metode 3 Udgivere eller importører af aviser

Metode 4

Øvrige lønsumsafgiftspligtige virk-

somheder

Afgiftsgrundlag

Lønsum

Værdien af avissalg

Virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller

fradrag for underskud af selvstændig virksomhed

Sats 2020

(pct.)

6,37

15,20

3,54

4,12

Lønsumsafgiften har som udgangspunkt til hensigt at udligne fordelen ved moms-

fritagelse og bidrager til at modvirke to forvridninger som følger af momsfritagel-

sen. For det første kan momsfritagelsen bidrage til at skabe et overnormalt for-

brug af de momsfritagede varer og tjenester. For det andet kan momsfritagelsen

bidrage til en inefficient insourcing med henblik på at minimere momsbetalin-

gerne, da momsfritagede virksomheder, modsat momspligtige virksomheder, ikke

kan fradrage deres momsbetalinger.

En midlertidig lempelse heri vil forvride husholdningernes forbrug til fordel for

lønsumsafgiftspligtige ydelser frem for momspligtige ydelser, hvilket kan øge ind-

tægterne for lønsumsafgiften, men også reducere momsindtægterne.

Der udestår at tage stilling til, om det er praktisk muligt at tilbagebetale allerede

indbetalt lønsumsafgift for 2020. Ligeledes er der heller ikke taget stilling til, om

det er praktisk muligt at suspendere lønsumsafgiften for resten af 2020, hvor der

endnu ikke er sket betaling. I det følgende tages beregningsteknisk udgangspunkt

i, at suspension kan ske med tilbagevirkende kraft for hele 2020.

De samlede indtægter fra lønsumsafgiften skønnes at udgøre ca. 9,5 mia. kr. i

2020. Heraf vurderes lønsumsafgiften fra den finansielle sektor at udgøre ca. 7

mia. kr.

–

svarende til ca. 75 pct. af de samlede indtægter. Efter tilbageløb og

strukturel adfærd skønnes en suspension af lønsumsafgiften i 2020 at indebære et

mindreprovenu på ca. 6,8 mia. kr.

Det er beregningsteknisk lagt til grund, at forslaget kan gennemføres med virkning

for hele 2020. Der er ikke taget stilling til, om det er praktisk muligt at tilbagebe-

tale, eller på anden måde kompensere, for allerede indbetalt lønsumsafgift for

2020. Der er heller ikke taget stilling til, om det er praktisk muligt at suspendere

lønsumsafgiften for perioder i 2020, hvor der endnu ikke er sket betaling.

En midlertidig suspension af lønsumsafgiften i 2020 vurderes ikke at være forbun-

det med nævneværdige adfærdsvirkninger på arbejdsudbud mv. og vil således ikke

have væsentlige, varige effekter på beskæftigelsen eller BNP. I provenuberegnin-

gen er der beregningsteknisk indregnet en arbejdsudbudsvirkning i 2020, svarende

til den skønnede virkning af en varig suspension af lønsumsafgiften.

Side 6 af 11

Hvis dele af afgiftslempelsen medfører lavere forbrugerpriser i de berørte bran-

cher, vil en suspension af lønsumsafgiften isoleret set kunne forvride husholdnin-

gernes forbrug til fordel for lønsumsafgiftspligtige ydelser frem for momspligtige

ydelser, hvilket vil reducere momsindtægterne.

En midlertidig suspension af lønsumsafgiften i 2020 vil kunne have en midlertidig

aktivitetsvirkning, hvis dele af afgiftslempelsen medfører lavere forbrugerpriser i

de berørte brancher. I beregningen af de midlertidige effekter er det lagt til grund,

at nedsættelsen sker fra 1. halvår af 2020. Tiltaget skønnes midlertidigt at øge be-

skæftigelsen svarende til ca. 2.500 fuldtidspersoner i 2020 og ca. 1.900 fuldtidsper-

soner i 2021. På den baggrund skønnes en efterspørgselsvirkning på ca. 4 mia. kr.

i 2020 og ca. 2 mia. kr. i 2021 målt ved virkningen på BNP.

4. Dækningsafgiften suspenderes for 2020

Dækningsafgifterne er ejendomsskatter, som kommunerne kan pålægge offentlige

ejendomme og visse private erhvervsejendomme som bidrag til dækning af de ud-

gifter, som ejendommene påfører kommunen.

Det lægges til grund, at forslaget går på en suspendering af den dækningsafgift, der

vedrører erhvervsejendomme.

Det er frivilligt for kommunerne om de vil pålægge dækningsafgift for disse ejen-

domme.

Dækningsafgiften for forretningsejendomme kan højst udgøre 10 promille af for-

skelsværdien, dvs. forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien fra den

offentlige ejendomsvurdering. Dækningsafgiften er fradragsberettiget for virksom-

hederne i selskabsskatten og dermed også i kapitalindkomstbeskatningen.

I 2020 skønnes dækningsafgiftsprovenuet fra forretningsejendomme til ca. 2,3

mia. kr. Efter tilbageløb svarer det til en provenuvirkning på ca. 1,1 mia. kr.

Af landets 98 kommuner har de 38 valgt at opkræve dækningsafgift, hvoraf 31 lig-

ger på Sjælland. Af det samlede provenu blev ca. 43 pct. i 2019 opkrævet i Køben-

havns Kommune.

Suspenderes dækningsafgiften i 2020 vil det således primært være Københavns

Kommune, der umiddelbart rammes økonomisk. Det må dog forventes, at kom-

munerne skal kompenseres 1:1, herunder fordi det meste af 2020 allerede er gået.

Det vil dermed primært være private virksomheder i København, der får gevinst

af suspensionen.

Der er ikke fastlagt en konsolideret metode til kvantitativt at opgøre strukturelle

adfærdsvirkninger på beskæftigelse og BNP ved en ændring af dækningsafgiften.

En permanent afskaffelse af dækningsafgiften forventes dog at gøre det mere at-

Side 7 af 11

traktivt for virksomhederne at investere i og forbedre deres bygningsmasse, her-

under integreret produktionsapparat. Dermed forventes en permanent afskaffelse

af dækningsafgiften at have en positiv effekt på produktivitet og BNP. Effekten

på beskæftigelsen skønnes at være begrænset.

En midlertidig suspension af dækningsafgiften i 2020 vil kunne have en midlerti-

dig aktivitetsvirkning, idet afgiftslempelsen vil føre til øget privat efterspørgsel. I

beregningen af de midlertidige effekter er det lagt til grund, at nedsættelsen sker

fra 1. halvår af 2020. Det skønnes midlertidigt at øge beskæftigelsen svarende til

ca. 300 fuldtidspersoner i 2020 og ca. 500 fuldtidspersoner i 2021. På den bag-

grund skønnes efterspørgslen øget med ca. 1 mia. kr. i 2020 og 2021 målt ved

virkningen på BNP.

Der bemærkes, at dækningsafgiften for visse erhvervsejendomme for 2020 alle-

rede er opkrævet. En suspension vil derfor fordre, at dækningsafgiften tilbagebeta-

les. En sådan tilbagebetaling vil indebære administrative omkostninger for kom-

munerne, og det må lægges til grund, at gennemførelse af tilbagebetalingen

strække sig over en længere periode.

5. Ikke gennemførte skattelettelser fra skatteaftale 2012 fremrykkes så de gennemføres i 2020

I 2020 udgør topskattegrænsen 531.000 kr. og beskæftigelsesfradraget 10,50 pct.

med et maksimalt fradrag på 39.400 kr.

En fremrykning af den resterende aftalte forhøjelse af topskattegrænsen og be-

skæftigelsesfradraget fra 2021 og 2022 til 2020 indebærer, at topskattegrænsen i

2020 hæves til 533.800 kr. og beskæftigelsesfradraget til 10,65 pct., hvor det mak-

simale beskæftigelsesfradrag udgør 40.200 kr.

En sådan fremrykning skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca.

640 mio. kr., svarende til ca. 410 mio. kr. efter tilbageløb og strukturel adfærd i

2020. I 2021 skønnes det umiddelbare mindreprovenu at udgøre ca. 315 mio. kr.,

svarende til ca. 210 mio. kr. efter tilbageløb og strukturel adfærd opgjort i 2020-

niveau,

jf. tabel 3.

Tabel 3

Provenumæssige konsekvenser ved fremrykning af skattelettelse fra 2012-aftalen

Topskat

Mio. kr. (2020-niveau)

Umiddelbart mindreprovenu

Mindreprovenu efter tilbageløb

Mindreprovenu efter tilbageløb og strukturel adfærd

2020

210

165

100

2021

Beskæftigelses-

fradrag

2020

430

330

305

2021

240

185

175

I alt

2020

640

495

410

2021

315

245

210

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen samt for så vidt angår adfærdsvirkningen

Skatteøkonomisk Redegørelse 2019, Skatteministeriet.

Side 8 af 11

En fremrykning af de ikke gennemførte skattelettelser af topskattegrænse og be-

skæftigelsesfradrag skønnes at øge beskæftigelsen svarende til 100 fuldtidsperso-

ner i 2020 og 2021. Fremrykningen skønnes at have en omtrent neutral virkning

på BNP i 2020 og 2021.

Forslaget skønnes at øge indkomstforskellene med op til 0,01 pct.-point målt ved

Gini-koefficienten i 2020 og 2021.

En midlertidig forøgelse af topskattegrænsen og beskæftigelsesfradraget alene i

2020 og 2021 påvirker ikke den primære offentlige saldo varigt og med de aktuelle

meget lave renter vurderes tiltaget ikke at have nævneværdig betydning for størrel-

sen af det finanspolitiske råderum frem mod 2025.

Varige skattelettelser

Der er tale om forslag, som indebærer omfattende justeringer af selskabsskatten

og i beskæftigelsesfradraget.

Det bemærkes, at usikkerheden ved skønnene er markant ved så store ændringer,

som der lægges op til i spørgsmålet, idet erfaringsgrundlaget, som beregningsfor-

udsætningerne er baseret på, har mindre relevans ved store ændringer end ved

marginale ændringer. Der er således tale om en mekanisk beregningsteknisk

øvelse.

5. Selskabsskatten sænkes til 15 pct.

En reduktion af selskabsskattesatsen fra 22 pct. til 15 pct. vurderes at indebære et

umiddelbart mindreprovenu på 18,9 mia. kr. og et mindreprovenu efter tilbageløb

og adfærd på 10,7 mia. kr. årligt

Opgørelsen er baseret på et skønnet strukturelt grundlag for selskabsskatten på ca.

270 mia. kr. i 2020-niveau samt en forudsætning om, at tillægsselskabsskattesatsen

for kulbrinteindkomst fastholdes uændret på 3 pct., således at den samlede sel-

skabsskattesats for kulbrinteskattepligtige selskaber fortsat er 3 pct.-point højere

end for ikke-kulbrinteskattepligtige selskaber.

I vurderingen af effekterne er medregnet, at selskabsskattelempelser påvirker inve-

steringsomfanget og dermed kapitalapparatet pr. beskæftiget og arbejdsproduktiv-

teten ad to kanaler. For det første påvirker den effektive

gennemsnitlige

skattesats i

hvilket land, multinationale virksomheder vælger at placere deres investeringer (lo-

kaliseringen af investeringerne). For det andet påvirker den effektive

marginale

skattesats (for normalafkastet) størrelsen af investeringerne i de selskaber, der er

lokaliseret i Danmark. Et højere investeringsomfang fører til et højere kapitalap-

parat og til en stigning i produktionen pr. arbejdstime. Denne effekt øger velstan-

den (BNP) og reallønnen i økonomien. Arbejdsudbuddet antages at øges med 0,1

pct., når marginallønnen efter skat ændres med én procent. Endelig medregnes, at

lavere selskabsskat mindsker multinationale selskabers tilskyndelse til overskuds-

flytning gennem transfer pricing og tynd kapitalisering.

Side 9 af 11

På den baggrund samt en række yderligere beregningstekniske antagelser

skønnes

en nedsættelse af selskabsskattesatsen til 15 pct. at kunne bidrage til en velstands-

stigning på ca. 21 mia. kr. målt ved virkningen på strukturelt BNP. Effekten på ar-

bejdsudbuddet skønnes at svare til ca. 2.100 fuldtidspersoner.

Det skønnes endvidere, at forslaget understøtter beskæftigelsen svarende til 3.700

fuldtidspersoner i 2020 og 7.100 fuldtidspersoner i 2021. På den baggrund skøn-

nes efterspørgslen øget ca. 8 mia. kr. i 2020 og 12 mia. kr. i 2021 målt ved virknin-

gen på BNP.

En nedsættelse af selskabsskattesatsen skal desuden ses i sammenhæng med det

øvrige skattesystem, herunder beskatningen af hovedaktionærer, der kan vælge at

tage arbejdsindkomst ud af selskaberne i form af udbytte frem for løn. Den høje-

ste sats for beskatning af aktieindkomst på 42 pct. indebærer sammen med den

nuværende selskabsskat en marginalskat, der omtrent svarer til den højeste margi-

nalskat for lønindkomst. Såfremt den højeste sats for aktieindkomstskatten ikke

justeres (modsvarende reduktionen af selskabsskattesatsen), vil det alt andet lige

give anledning til et afledt mindreprovenu fra indkomstskatter, når lønindkomst

for hovedaktionærer konverteres til udbytte. Der er ikke taget højde for dette i

provenuskønnet.

6. Loft over beskæftigelsesfradraget afskaffes

Afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget skønnes at indebære en forøgelse

af arbejdsudbuddet og den strukturelle beskæftigelse svarende til i alt ca. 7.000

fuldtidspersoner, heraf 6.450 personer gennem timeffekten (idet marginalskatten

sænkes for alle de, der tidligere opnåede det maksimale beskæftigelsesfradrag) og

ca. 500 personer via deltagelseseffekten,

jf. svar på finansudvalgets spørgsmål 105 (alm.

del) af 16. januar 2020.

Det skønnes isoleret set at indebære en svækkelse af den strukturelle primære

saldo med 6,7 mia. kr. inkl. de afledte virkninger af ændret adfærd.

Baseret på den skønnede arbejdsudbudsvirkning vurderes en afskaffelse af loftet

over beskæftigelsesfradraget at kunne bidrage til en velstandsstigning på ca. 6,9

mia. kr. målt ved virkningen på strukturelt BNP. Indkomstforskellene skønnes

øget med ca. 0,34 pct.-point målt ved Gini-koefficienten i 2020.

Tiltaget skønnes at have en midlertidig beskæftigelsesvirkning på 1.700 fuldtids-

personer i 2020 og 3.800 fuldtidspersoner i 2021. På den baggrund skønnes efter-

spørgslen øget ca. 3 mia. kr. i 2020 og 6 mia. kr. i 2021 målt ved virkningen på

BNP.

Jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål 269 (alm. del) af 16. marts 2017 samt notatet ”BNP-virkning af ACE” på Finansmi-

nisteriets hjemmeside (https://www.fm.dk/~/media/files/oekonomi-og-tal/fm-regnemetoder/bnp_virkning-ved-

ace.ashx?la=da)

Side 10 af 11

Likviditetslettelse

7. Danskernes indefrosne feriepenge udbetales i 2020 som skitseret af DA og FH

Med

Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksport-initiativer

(regerin-

gen, V, RV, SF, EL, KF og ALT) fra 15. juni 2020 har et bredt flertal besluttet at

foretage en delvis udbetaling af de indefrosne feriemidler optjent i perioden fra 1.

september 2019 til 31. marts 2020, svarende til op til tre ugers ferie, med henblik

på at stimulere privatforbruget og den økonomiske aktivitet. For at undgå at

presse virksomhedernes likviditet i forbindelse med udbetalingen vil staten mel-

lem-finansiere den førtidige udbetaling af feriemidler. Arbejdsgiverne har dermed

fortsat mulighed for at beholde feriemidlerne som likviditet i virksomhederne,

indtil lønmodtagerne forlader arbejdsmarkedet. Feriemidlerne blev udbetalt primo

oktober 2020. Partierne er derudover enige om at drøfte behovet for udbetaling af

de resterende indefrosne feriemidler til efteråret.

De resterende feriemidler vil kunne udbetales i 2021, da det først primo 2021 bli-

ver kendt, hvor mange feriemidler hver enkelt lønmodtager har til gode. Arbejds-

giverne skal således først 31. december 2020 indberette tilgodehavende feriemidler

for hver lønmodtager.

Udbetalingen af de indefrosne feriemidler optjent i perioden fra 1. september

2019 til 31. marts 2020, svarende til op til tre ugers ferie, blev beregnet ud fra den

indberettede A-indkomst inklusiv arbejdsmarkedsbidrag i eIndkomst-registret for

perioden fra 1. september 2019 til 31. marts 2020, som dog på visse områder ad-

skiller sig fra den ferieberettigede løn. Det betyder, at der forventes at blive udbe-

talt for meget i nogle situationer, og for lidt i andre situationer. Der vil for den en-

kelte lønmodtager ske en korrektion af evt. afvigelser i den endelige udbetaling af

de resterende indefrosne feriemidler.

Muligheden for førtidig udbetaling af op til tre ugers feriemidler forventes at med-

føre en markant stimulering af privatforbruget, som skønnes at blive øget med ca.

16,5 mia. kr. i det første år efter udbetalingen. Samlet set skønnes den økonomiske

aktivitet i Danmark øget med ca. 6 mia. kr. i 2020 og 8 mia. kr. i 2021, målt ved

virkningen på BNP, mens beskæftigelsen på kort sigt øges med ca. 3.500 fuldtids-

personer i 2020 og 5.900 fuldtidspersoner i 2021. Initiativet påvirker ikke den

strukturelle beskæftigelse.

En førtidig udbetaling af de feriemidler, der indefryses i forbindelse med overgan-

gen til den nye ferieordning, vil betyde en fremrykning af skatte- og afgiftspro-

venu. Virkningen af udbetalingen på den strukturelle saldo i udbetalingsåret er dog

begrænset. Fremrykningen af skatteprovenu vil dog isoleret set indebære en vis

svækkelse af den strukturelle saldo i de efterfølgende år, herunder i 2025,

jf. L207

fremsat 11. august 2020.

Udbetalingen vil øge statsgælden. Idet renterne på statsgæl-

den aktuelt er overvejende negative, forventes den øgede statsgæld frem mod

2025 at medføre negative renteudgifter. Samtidig vil indekseringen med lønudvik-

lingen af den del af feriepengeforpligtelsen, som arbejdsgiverne vælger at beholde

som likviditet i virksomhederne, og som vedrører den førtidige udbetaling, udgøre

Side 11 af 11

en positiv renteindtægt for staten. Samlet set skønnes førtidig udbetaling af de fe-

riemidler, der indefryses i forbindelse med overgangen til den nye ferieordning, at

indebære en varig forbedring af de offentlige finanser,

jf. lovforslag L 207 fremsat 11.

august 2020.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Fungerende finansminister