L 107a - 2020-21 - Bilag 24: 2. udkast til betænkning

Skatteudvalget 2020-21
L 107 A Bilag 24
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 107 A

Folketinget 2020-21

Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. februar 2021

2. udkast

til

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre

love

(Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.)

[af skatteministeren (Morten Bødskov)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 21 ændringsforslag til lovfor‐

slaget.

2. Indstillinger

Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved afgivel‐

sen af tillægsbetænkningen ikke medlemmer i udvalget og

dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske bemærkninger i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i tillægsbetænkningen.

3. Politiske bemærkninger

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

skatteministeren,

tiltrådt af <>:

Til § 1

Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 7, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »samlet vurdering«:

»er ændret eller«.«

[Præcisering af tidspunkt for omvurdering for samvurderede

ejendomme]

I den under

nr. 10

foreslåede ændring af

§ 15, stk. 1,

1. pkt.,

ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2, 4 og 5«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5 og 9]

Efter nr. 12 indsættes som nye numre:

»02.

§ 17, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »omfatter«: »ting‐

lyste«.

03.

§ 17, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Servitutter som nævnt i 2. pkt. indgår alene i ansættelsen

efter 1. pkt., hvis ejendomsejeren godtgør, at servitutten på

ejendommen entydigt regulerer ejendommens anvendelses-

eller udnyttelsesmuligheder, jf. dog § 58.«

04.

§ 17

indsættes som

stk. 4

»Stk. 4.

Forskrifter som nævnt i stk. 3 indgår ikke ved

ansættelsen af grundværdien, hvis forskrifterne er påklaget

og klagen har opsættende virkning.

Stk. 5.

Ved ansættelsen af grundværdien for ejendomme,

hvorfra der i medfør af planlovgivningen eller anden offent‐

lig regulering kan foretages maksimalt to frastykninger til

opførelse af ejendomme til helårsbeboelse eller sommerhuse

og andre fritidshuse, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 3, kan told-

og skatteforvaltningen, medmindre andet dokumenteres af

ejendomsejeren, foretage vurdering efter §§ 5 og 6 og de‐

klaration efter skatteforvaltningslovens § 20 a ud fra en

forudsætning om, at omkostningerne til udmatrikulering og

DokumentId

Journalnummer

L 107a - 2020-21 - Bilag 24: 2. udkast til betænkning

byggemodning af grunden vil udgøre 25.000 kr. pr. frastyk‐

ning (2020-niveau). Beløbet nævnt i 1. pkt. reguleres efter

personskattelovens § 20.«

05.

§ 19

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Bliver told- og skatteforvaltningen opmærksom

på, at oplysninger i plandataregisteret Plandata.dk om ud‐

nyttelsen af en grund som nævnt i stk. 1 er åbenbart urigtige,

jf. § 55, stk. 1, foretages ansættelsen af grundværdien for de

øvrige grunde i området efter stk. 1 og 2 uden regulering af

gennemsnitsberegningen.««

[Håndtering af byggeretsservitutter, udstykningsomkostnin‐

ger og restrummelighed og klage med opsættende virkning]

Efter nr. 13 indsættes som nye numre:

»06.

§ 21 a, stk. 1,

ændres »en ejerbolig som nævnt i« til:

»ejendomme som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 4, eller«.

07.

§ 21 a, stk. 2,

ændres »anden ejerbolig« til: »ejen‐

dom«.«

[Ændring af, hvilke ejendomme der er omfattet af bestem‐

melsen]

I den under

nr. 29

foreslåede affattelse af

§ 34

indsæt‐

tes i

stk. 1

efter nr. 9 som nye numre:

»10) Råstofindvinding i byzone eller sommerhusområde.

11) Råstofindvinding, der ikke er omfattet af nr. 10.«

Nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 12 og 13.

[Indførelse af nye kategorier vedrørende råstofindvinding]

I den under

nr. 29

foreslåede affattelse af

§ 34

ændres

stk. 1, nr. 11,

der bliver nr. 13, »nr. 1-10« til: »nr. 1-12«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]

I den under

nr. 30

foreslåede

§ 34 b

indsættes i

stk. 1,

1. pkt.,

stk. 2, 1. pkt.,

efter »For ejendomme«: », som er«.

[Præcisering vedrørende grundværdiansættelse af erhverv i

etagebyggeri relativt til et plan]

I de under

nr. 30

foreslåede

§§ 34 a-34 f

indsættes i

34 b, stk. 3, 1. pkt.,

§ 34 c, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2, 1. pkt.,

efter »For ejendomme«: », der er«.

[Ændring af adgangen til klage over grundværdier for er‐

hvervsejendomme]

I den under

nr. 30

foreslåede

§ 34 c

indsættes som

stk.

»Stk. 4.

For ejendomme, der er omfattet af § 34, stk.

1, nr. 10, ansættes en grundværdi efter stk. 2 dog tillagt

nettoværdien af råstofmængden.

Stk. 5.

For ejendomme, der er omfattet af § 34, stk. 1,

nr. 11, ansættes en grundværdi til handelsprisen for et na‐

turareal med samme beliggenhed som ejendommen tillagt

nettoværdien af råstofmængden.«

[Ansættelse af grundværdier for ejendomme, der kan anven‐

des til råstofindvinding]

10)

I den under

nr. 30

foreslåede

§ 34 d

ændres i

stk. 1, 1.

pkt.,

stk. 2, 1. pkt.,

»250 kr.« til: »180 kr.«

[Ændring af værdifaktoren til brug for ansættelse af grund‐

værdier for grunde, hvorpå der er opført eller kan opføres

vindmøller og solceller]

11)

Efter nr. 37 indsættes som nyt nummer:

»08.

§ 38, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Tilbageregning efter stk. 1, nr. 1, foretages for ejerboli‐

ger omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-5, og ejendomme, der er

omfattet af §§ 27, 27 a, 30 eller 35 eller § 37, stk. 1, når der

ikke ved den forudgående vurdering foreligger en ejendoms‐

værdi i 2001-niveau og en ejendomsværdi i 2002-niveau.««

[Præcisering af betingelserne for tilbageregning af ejen‐

domsværdien]

12)

Efter nr. 40 indsættes som nye numre:

»09.

§ 41, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Begivenheder som nævnt i § 40, stk. 1, nr. 1, anses

tillige for indtruffet på det tidspunkt, hvor betingelserne for

at undtage ejendommen fra ansættelse af grundværdi ikke

længere er opfyldt.«

010.

§ 41, stk. 1, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt., indsættes efter

»indtræder«: », er ændret«.«

[Præcisering af tidspunkt for tilbageregning af grundværdi‐

en]

13)

Efter nr. 42 indsættes som nye numre:

»011.

§ 52, stk. 1,

indsættes efter »dokumenteres«: » eller

ejendommen er anset for færdigbygget og beboelig ved en

tidligere vurdering«.

012.

§ 52, stk. 2,

indsættes efter »dokumenteres«: » eller

om- eller tilbygningen er medtaget ved en tidligere vurde‐

ring«.

013.

§ 64, stk. 2, nr. 1,

ændres »eller pr. 1. marts 2021« til:

», som følge af at ejendommen ved en eller flere vurderinger

fra den 1. oktober 2011 har indgået eller ved vurderingen

pr. 1. januar 2020 indgår i en samlet vurdering efter § 8

i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste

ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august

2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december

2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61

af 16. januar 2017, for så vidt angår tidligere vurderinger,

hvor ejendommen ikke er indgået i en samlet vurdering,

medmindre den samlede vurdering er oprettet med ejendom‐

mens ejendomsnummer«.

014.

§ 64, stk. 2, nr. 2,

udgår »eller pr. 1. marts 2021«.

015.

§ 64, stk. 2, nr. 10,

ophæves.

016.

§ 64, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »omvurderinger«:

»eller kompensation for ejendomsværdiskat for et eller flere

indkomstår«.

L 107a - 2020-21 - Bilag 24: 2. udkast til betænkning

017.

§ 65, 1. pkt.,

udgår »eller pr. 1. marts 2021 for ejen‐

domme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020,«.

018.

§ 67, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »henholdsvis vurderingen

pr. 1. marts 2021« og », jf. dog stk. 3«.

019.

§ 67, stk. 3,

ophæves.

020.

§ 70, stk. 1,

affattes således:

»Ejendomme, der ved en eller flere vurderinger fra den

1. oktober 2011 har været vurderet samlet, betragtes som en

samlet ejendom ved beregninger efter tilbagebetalingsord‐

ningen for så vidt angår de vurderinger, hvor ejendommene

har været vurderet samlet.«

021.

§ 73, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »eller pr. 1. marts 2021«.

022.

§ 73, stk. 5,

udgår »eller pr. 1. marts 2021 for ejen‐

domme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020«.

023.

§ 73, stk. 6, 1. pkt.,

udgår »eller pr. 1. marts 2021 for

ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020,«.

024.

§ 73, stk. 6, 1. pkt.,

to steder i

§ 75, stk. 1, 1. pkt.,

og i

§ 81, stk. 6, 2.

10. pkt.,

ændres »§ 89, stk. 8, 1. pkt.,« til:

»§ 89, stk. 8,«.

025.

Efter § 74 indsættes:

»§ 74 a.

Kompensation for ejendomsværdiskat for det

indkomstår, hvori en ejendomsejer er afgået ved døden, fast‐

sættes til en forholdsmæssig andel af kompensationen for

ejendomsværdiskat for det forudgående indkomstår.«

026.

§ 75, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »henholdsvis pr. 1. marts

2021«, og i

2. pkt.

udgår »eller pr. 1. marts 2021«.

027.

§ 75, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

028.

§ 76, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Er flere ejendomme vurderet samlet, gælder beløbsgræn‐

sen efter 1. pkt. for udbetalingen til den samlede ejendom.«

029.

§ 81, stk. 6, 3. pkt.,

ændres »stk. 1« til: »1. pkt.««

[Præcisering af klagefrist ved verserende klage-, domstols-

eller genoptagelsessag, prisniveau ved klage over produkti‐

onsjord og ophævelse af tidspunkt for udsendelse af klage‐

fristmeddelelse]

14)

Efter nr. 47 indsættes som nye numre:

»030.

§ 89, stk. 1, 3. pkt.,

stk. 2, 3. pkt.,

ændres »frem‐

sendelse af tilbud om kompensation efter § 73, stk. 1« til:

»udsendelse af meddelelse efter stk. 8«.

031.

§ 89, stk. 1, 4.

6. pkt.,

stk. 2, 4.

6. pkt.,

ændres »tilbud om kompensation er« til: »meddelelse efter

stk. 8 er«.

032.

§ 89, stk. 3,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Grundværdier ansat efter §§ 14 eller 15 i den tidligere

gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret

ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535

af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar

2017, behandles dog på baggrund af prisforholdene pr. 1.

oktober 2012, medmindre ejendomsejeren i forbindelse med

indgivelse af klagen angiver, at klagen skal behandles på

baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.«

033.

§ 89, stk. 8, 2. pkt.,

ophæves.«

[Præcisering af klagefrist ved verserende klage-, domstols-

eller genoptagelsessag, prisniveau ved klage over produkti‐

onsjord og ophævelse af tidspunkt for udsendelse af klage‐

fristmeddelelse]

Til § 3

15)

Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»01.

§ 8 A, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »lokalplan«: », jf.

dog stk. 2«.

02.

§ 8 A

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal meddele fritagelse for

hele stigningen efter stk. 1, når stigningen skyldes en ændret

lokalplan, der giver mulighed for en planlagt anvendelse til

opførelse af vindmølle- eller solcelleanlæg. Fritagelsen bort‐

falder 3 år efter det tidspunkt, hvor grundværdien er ændret,

dog senest ved indgåelse af aftale om nettilslutning. Stk. 2,

2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.««

[Fritagelse for stigninger i grundskylden for arealer, der kan

anvendes til opførelse af vindmølle- eller solcelleanlæg]

16)

Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»03.

§ 23 A, stk. 1,

indsættes som

4. pkt.:

»Fordeling af grundværdien efter 2. pkt. foretages ud fra

de faktiske bygningsarealer registreret i Bygnings- og Bolig‐

registret. Er bygningerne, hvorfra den dækningsafgiftspligti‐

ge anvendelse sker, omfattet af ejendomsvurderingslovens §

2, stk. 1, nr. 3, fastsættes den dækningsafgiftspligtige værdi

efter 1. pkt. til grundværdien af den fremmede grund, hvor‐

på bygningerne er placeret.««

[Beregning af dækningsafgift for delvist dækningsafgifts‐

pligtige ejendomme og bygninger på fremmed grund]

17)

Efter nr. 9 indsættes som nye numre:

»04.

§ 27, stk. 3,

indsættes som

4. pkt.:

»Er det førstkommende vurderingsår efter ændringen

2021, fastsættes det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1.

pkt. med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for

ejendommen pr. 1. marts 2021.«

05.

§ 27 A

ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

06.

§ 32, stk. 3

stk. 4, 1. pkt.,

og to steder i

2. pkt.,

ændres »pr. 1. januar 2021« til: »pr. 1. marts 2021«.«

L 107a - 2020-21 - Bilag 24: 2. udkast til betænkning

[Særregel for det foreløbige beskatningsgrundlag og konse‐

kvensændring af henvisninger]

Ny paragraf

18)

Efter § 4 indsættes:

»§ 01

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af

13. maj 2020, som ændret ved lov nr. 1125 af 19. november

2019, § 5 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, § 14 i lov nr. 2187

af 29. december 2020 og § 5 i lov nr. 2227 af 29. december

2020, foretages følgende ændringer:

§ 33 a, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 3. pkt.,

stk. 4, 3. pkt.,

ændres »en ejerbolig som nævnt i« til: »ejendomme som

nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 4, eller«.

§ 33 a, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 3. pkt.,

stk. 4, 3.

pkt.,

ændres »ejerboliger som nævnt i« til: »ejendomme som

nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 4, eller«.

§ 48, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Dog kan vurderinger, der er foretaget fra og med 2013

efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af

landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af

30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26.

december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i

lov nr. 61 af 16. januar 2017, og afgørelser vedrørende disse

efter samme lov, vurderinger og afgørelser efter ejendoms‐

vurderingsloven og afgørelser om vurderinger efter reglerne

i denne lovs kapitel 12 først indbringes for domstolene, når

de er blevet prøvet eller afvist af den administrative klagein‐

stans.«

§ 48, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»1. pkt. finder dog ikke anvendelse på almindelige vurde‐

ringer og omvurderinger, der er foretaget fra og med 2013

efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af

landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af

30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26.

december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1

i lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderinger og afgørelser ef‐

ter ejendomsvurderingsloven og afgørelser om vurderinger

efter reglerne i denne lovs kapitel 12.««

[Konsekvensændring af, hvilke ejendomme der er omfattet

af bestemmelsen, og justering af reglerne om frit valg mel‐

lem administrativ klagebehandling og domstolsprøvelse]

Til § 5

19)

stk. 1

ændres »1. januar« til: »1. marts«.

[Ændring af lovens ikrafttrædelsestidspunkt]

20)

stk. 2

ændres »§ 3, nr. 2-9« til: »§ 3, nr. 01, 02, 2-7,

03, 8 og 9«.

[Ikrafttrædelsestidspunkt for ændringer vedrørende fritagel‐

se for grundskyld og dækningsafgift]

21)

Som

stk. 3

indsættes:

»Stk. 3.

§ 1, nr. 03, 04, 05 og 08, har virkning fra og med

vurderingen pr. 1. januar 2020.

Stk. 4.

§ 3, nr. 01 og 02, har virkning for fritagelse for

grundskyld, hvor ændringer af grundværdien som følge af

lokalplansændringer er vedtaget fra og med den 2. oktober

2020.«

[Virkningstidspunktet for regel om håndtering af byggerets‐

servitutter, udstykningsomkostninger, restrummelighed og

fritagelse for grundskyld]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, at

Skatteforvaltningen som led i vurderingen af fast ejendom

kan beslutte, at flere ejendomme, som har samme ejer eller

ejere, og som udgør en samlet enhed, skal vurderes sam‐

let. Er der flere ejere, er det en betingelse for en samvurde‐

ring, at den enkelte ejendomsejer ejer samme forholdsmæs‐

sige andel af hver af de ejendomme, der herefter vurderes

samlet.

Det følger endvidere af ejendomsvurderingslovens § 6,

stk. 1, nr. 10, at der foretages omvurdering af ejendomme

pr. 1. januar i året efter de almindelige vurderinger af ejen‐

domme, hvor en samvurdering efter § 2, stk. 3, ændres eller

ophører.

Ifølge ejendomsvurderingslovens § 7, stk. 4, 1. pkt., an‐

ses begivenheder som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 10, for indtruf‐

fet på det tidspunkt, hvor betingelserne for en samlet vurde‐

ring ikke længere er opfyldt. Bestemmelsen, som fastsætter

tidspunktet for omvurderingen i § 6, stk. 1, nr. 10, omfatter

således ikke tilfælde, hvor en samvurdering ikke ophører,

men alene ændres.

Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis der indtræder

lige så mange ejendomme i samvurderingen, som der udgår,

så det samlede antal ejendomme omfattet af samvurderingen

er uændret.

Det foreslås derfor, at det i ejendomsvurderingslovens §

7, stk. 4, 1. pkt., præciseres, at bestemmelsen også omfatter

ejendomme, hvor en samlet vurdering er ændret.

Til nr. 2 og 6

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1, at

vurderingsnormen for bl.a. erhvervsejendomme m.v. er den

forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af

den pågældende kategori under hensyn til alder, størrelse,

beliggenhed og øvrige karakteristika. Af § 34, stk. 1, følger

endvidere, at vurderingen af erhvervsejendomme m.v., jf. §

3, stk. 1, nr. 4, skal ske på grundlag af oplysninger fra of‐

fentlige registre eller offentlige myndigheder om grundareal,

bygningsareal, beliggenhed og øvrige karakteristika vedrø‐

rende grunden og bygningerne af betydning for vurderingen

på vurderingstidspunktet.

Det er med lovforslaget foreslået, at erhvervsejendomme

m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, til brug for grundværdiansættelsen

vil skulle henføres til en af 11 kategorier, jf. det i lovforsla‐

gets § 1, nr. 29, foreslåede § 34, stk. 1. I forlængelse heraf er

L 107a - 2020-21 - Bilag 24: 2. udkast til betænkning

det med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslået, at kategoriserin‐

gen vil skulle være bestemmende for, efter hvilken variant af

den foreslåede alternativomkostningsmodel en erhvervsejen‐

doms grundværdi vil skulle ansættes.

Det foreslås med ændringsforslagene at foretage konse‐

kvensændringer af to henvisninger, som følge af, at det med

ændringsforslag nr. 5 foreslås at indføre to nye kategorier i

det foreslåede § 34, stk. 1.

Der er tale om konsekvensændring af en henvisning til de

øvrige kategorier og en konsekvensændring i § 15, stk. 1.

Til nr. 02 og 03

Ifølge ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1, forstås

grundværdi som grundens værdi i ubebygget stand under

den forudsætning, at grunden vil blive anvendt og udnyttet

bedst muligt i økonomisk henseende.

Grundværdien ansættes efter ejendomsvurderingslovens

§ 17, stk. 3, 1. pkt., på grundlag af den anvendelse og

udnyttelse, der er mulig efter forskrifter udstedt i medfør

af planlovgivningen eller anden offentlig regulering, jf. ejen‐

domsvurderingslovens §§ 18 og 19.

Af § 17, stk. 3, 2. pkt., følger det, at forskrifter udstedt i

medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering

omfatter servitutter om anvendelsen og udnyttelsen af en

grund, der er omfattet af planlovens §§ 42 og 43. Dette

betyder, at servitutter om byggeretter (herefter byggeretsser‐

vitutter), der er omfattet af §§ 42 og 43, betragtes som

offentligretlig regulering, hvorfor der vil skulle tages højde

herfor ved beregningen af den mulige udnyttelse.

Byggeretsservitutter, som er påtegnet af kommunalbesty‐

relsen, anvendes som supplement til lokalplaner for bl.a.

større byudviklingsområder. På ejendomme i sådanne områ‐

der tinglyses byggeretsservitutterne ofte. En byggeretsservi‐

tut kan f.eks. angive det antal etagemeter, det er tilladt at

opføre på ejendommen.

Med vedtagelsen af ejendomsvurderingslovens § 17, stk.

3, 2. pkt., var det hensigten, at oplysningerne om byggerets‐

servitutter skulle leveres og opdateres direkte fra den digita‐

le tinglysning, hvorefter de skulle nedbrydes til deljordstyk‐

keniveau og registreres i plandateregisteret Plandata.dk for

derefter at kunne indgå i vurderingerne via de modelbasere‐

de vurderingsforslag, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L

71 som fremsat, s. 57. Formålet var, at Skatteforvaltningen

ikke af egen drift til brug for vurderingsarbejdet skulle gen‐

nemgå oplysninger om byggeretsservitutter i den digitale

tinglysning.

Det har imidlertid ikke været muligt at etablere en digital

løsning, hvorved oplysninger om tinglyste byggeretsservi‐

tutter automatisk integreres i plandataregisteret Plandata.dk.

Det foreslås derfor, at der i ejendomsvurderingslovens §

17, stk. 3, indsættes et 3. pkt., hvorefter byggeretsservitutter

alene vil skulle indgå i ansættelsen af grundværdien, hvis

ejendomsejeren godtgør, at servitutten tinglyst på ejendom‐

men entydigt regulerer ejendommens anvendelses- eller ud‐

nyttelsesmuligheder.

Dette vil være tilfældet, hvis ejer godtgør, at servitutten

direkte fastsætter, hvilken type bebyggelse der må opføres

Til nr. 3

på grunden, eller regulerer grundens udstykningsmulighe‐

der, eller hvis servitutten direkte fastsætter en udnyttelses‐

procent eller et bestemt antal tilladte etagemeter, som det er

tilladt at opføre på grunden. Skatteforvaltningen vil således

ikke af egen drift skulle tage højde for byggeretsservitutter

ved ansættelsen af grundværdien, men ejendomsejeren vil

have adgang til at påberåbe sig sådanne servitutter.

Ligeledes foreslås det i § 17, stk. 3, 2. pkt., at indsætte et

krav om tinglysning, således at Skatteforvaltningen via den

digitale tinglysning kan få adgang til oplysninger om bygge‐

retsservitutter. Dette skal ses i sammenhæng med ejendoms‐

vurderingslovens § 15, stk. 4, hvorefter der ved vurderingen

alene skal tages hensyn til tinglyste servitutter af privatretlig

karakter, i det omfang en servitut er pålagt en ejendom til

fordel for en anden og disse ikke har samme ejer.

Skatteforvaltningen vil sideløbende afdække muligheder‐

ne for på sigt at kunne integrere oplysninger om byggerets‐

servitutter i plandataregistret Plandata.dk, så der fremadret‐

tet automatisk vil kunne tages højde for tinglyste byggerets‐

servitutter ved ansættelsen af grundværdien.

Til nr. 04

Ifølge ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1, forstås

grundværdi som grundens værdi i ubebygget stand under

den forudsætning, at grunden vil blive anvendt og udnyttet

bedst muligt i økonomisk henseende.

Grundværdien ansættes efter ejendomsvurderingslovens

§ 17, stk. 3, 1. pkt., på grundlag af den anvendelse og

udnyttelse, der er mulig efter forskrifter udstedt i medfør

af planlovgivningen eller anden offentlig regulering, jf. ejen‐

domsvurderingslovens §§ 18 og 19.

Udtrykket »forskrifter udstedt i medfør af planlovgivnin‐

gen eller anden offentlig regulering« skal forstås bredt. Ud‐

trykket omfatter således lokalplaner, kommuneplanrammer,

byplanvedtægter, landzonetilladelser, strandbeskyttelseslin‐

jer efter naturbeskyttelsesloven og enhver anden form for

offentlige forskrifter, som regulerer, om en grundejer kan

opføre byggeri på sin grund, og hvad der i givet fald kan

opføres.

Det er muligt at klage over sådanne forskrifter, og i nogle

tilfælde tillægges en klage opsættende virkning, således at

den givne forskrift ikke er gældende frem til tidspunktet,

hvor der træffes afgørelse i klagesagen. Det kan f.eks. være

tilfældet, hvis der klages til Planklagenævnet over en vedta‐

get lokalplan.

Ifølge § 7, stk. 1, i lov om Planklagenævnet har en klage

ikke opsættende virkning, medmindre dette er fastsat i eller

i henhold til anden lovgivning. Det følger dog af stk. 2 og

3, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om,

at rettidig klage i nærmere bestemte tilfælde har opsættende

virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet, og

at Planklagenævnet, hvor særlige grunde taler derfor, kan

bestemme, at en klage tillægges opsættende virkning.

Det foreslås, at det i ejendomsvurderingslovens § 17 præ‐

ciseres i et nyt stk. 4, at i tilfælde, hvor en klage over

forskrifter som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 17, stk.

3, 1. pkt., har opsættende virkning, skal sådanne forskrifter

ikke indgå ved ansættelsen af grundværdien.

L 107a - 2020-21 - Bilag 24: 2. udkast til betænkning

Hermed sikres det, at det klart fremgår, at der ikke ved

vurderingen medtages mulige udnyttelses- og anvendelses‐

muligheder, der ikke vil være mulighed for at udnytte, før

klagesagen er afsluttet.

Er der f.eks. klaget over en lokalplan, hvorefter det er

tilladt at opføre en vindmøllepark, og er klagen givet op‐

sættende virkning, vil ansættelsen af grundværdien for ejen‐

dommen skulle ske uden hensyntagen til den lokalplan, der

er undergivet klagebehandling.

Tilsvarende vil gælde for andre former for forskrifter,

herunder bl.a. en VVM-tilladelse eller en miljøgodkendelse.

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1, 2.

pkt., at grundværdien ansættes inklusive værdien af even‐

tuelle byggemodningsarbejder. Dette indebærer, at der ved

grundværdiansættelsen skal tages hensyn til den værdi, som

tilstedeværelsen af adgangsveje, vandledninger, gaslednin‐

ger, varmeledninger, elforsyning, kloakanlæg og lign. tilfø‐

rer grunden, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som

fremsat, s. 98.

Ved begrebet byggemodning i vurderingsmæssig sam‐

menhæng forstås som udgangspunkt, at der er foretaget

etableringsarbejder vedrørende veje, kloak- og vandlednin‐

ger og forsyningsledninger til el frem til grundens skelgræn‐

se.

Som teknisk hjælpemiddel for Skatteforvaltningen vil

den modelberegnede grundværdi for ejendomme omfattet

af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 3, tage

udgangspunkt i grundværdikurven.

Når grundværdiansættelsen foretages ved hjælp af grund‐

værdikurven for ejendomme, hvorfra der i medfør af plan‐

lovgivningen eller anden offentlig regulering kan foretages

udstykning, vil der ved ansættelsen blive taget højde for, at

denne udstykningsmulighed repræsenterer en værdi.

Skatteforvaltningen vil i udgangspunktet forudsætte, at

der kan ske udstykning, i det omfang grunden har en sådan

størrelse, at plangrundlagets mindstegrundstørrelse muliggør

opdeling af grunden i flere udstykninger. Værdiansættelsen

af hver udstykningsmulighed vil således blive foretaget ved,

at hver udstykningsmulighed vurderes via grundværdikur‐

ven.

Grundværdikurven baserer sig bl.a. på salg af ubebyg‐

gede grunde og nedrivningssalg, men disse indgår i grund‐

værdikurven som input i form af salg af selvstændigt ud‐

matrikulerede og byggemodnede grunde. Dette betyder, at

værdiansættelsen af en potentiel udstykning af grunden vur‐

deres, som om den er både byggemodnet og selvstændigt

udmatrikuleret. Det er imidlertid ikke altid i fuldt omfang

tilfældet, når udstykningen ikke faktisk er gennemført.

For det første er der ikke taget højde for omkostninger

til udmatrikulering af grunden, som er en forudsætning for,

at den modelberegnede værdi af udstykningen kan realise‐

res. På denne baggrund vil udgifter til udmatrikulering af

grunden – under medvirken af en landinspektør – skulle

fragå i værdiansættelsen.

For det andet vil der skulle tages højde for, at der ikke

i alle tilfælde vil være etableret byggemodning frem til skel‐

grænsen for de forudsatte frastykninger.

Med henblik på at sikre en ensartet fastsættelse af størrel‐

sen af sådanne omkostninger foreslås det derfor, at der i

ejendomsvurderingslovens § 17 indsættes stk. 5, hvorefter

det vil følge, at Skatteforvaltningen vil være berettiget til

ved grundværdiansættelsen af ejendomme, hvorfra der mak‐

simalt kan foretages to frastykninger, at lægge til grund, at

omkostningerne til udstykning kan opgøres til 25.000 kr. pr.

frastykning (2020-niveau), medmindre andet dokumenteres

af ejendomsejeren.

Skatteforvaltningen vil således være berettiget til at læg‐

ge til grund ved ansættelsen, at omkostningerne til udmatri‐

kulering og byggemodning af grunden udgør 25.000 kr. pr.

frastykning (2020-niveau), som anses for omtrent at mod‐

svare den gennemsnitlige omkostning til udmatrikulering

med bistand fra en landinspektør. Beløbet foreslås reguleret

efter personskattelovens § 20.

Den foreslåede bestemmelse afspejler dermed, at der for

ejendomme, hvorfra der ikke kan foretages mere end to

frastykninger, typisk ikke vil være andre nævneværdige om‐

kostninger ved udstykningens gennemførelse end udgiften

til selve udmatrikuleringen af ejendommen, dvs. udgifterne

til landinspektør, udstykningsafgift, som aktuelt udgør 5.000

kr., samt gebyr for registrering i matriklen, som aktuelt ud‐

gør 3.350 kr.

Herved sikres det, at Skatteforvaltningen for sådanne

ejendomme ikke af egen drift skal anvende betydelige ma‐

nuelle ressourcer på at fastsætte de forventede omkostninger

for hver enkelt ejendom.

Godtgør ejendomsejer, f.eks. i forbindelse med deklarati‐

onen, at der gør sig sådanne særlige forhold gældende for

den konkrete ejendom, og at de forventede omkostninger

til udstykning af grunden afviger fra det fastsatte beløb,

vil grundværdiansættelsen skulle afspejle dette. Dette kan

f.eks. være tilfældet, hvis det godtgøres, at udgiften til selve

udmatrikuleringen overstiger beløbet fastsat i bestemmelsen,

eller at der er behov for byggemodningsarbejder i forbindel‐

se med de forudsatte udstykningsmuligheder.

Er det muligt at foretage mere end to frastykninger, anses

det ikke for sandsynligt, at frastykningerne kan ske uden

yderligere byggemodningsomkostninger, hvorfor grundvær‐

diansættelsen vil skulle baseres på, at Skatteforvaltningen

af egen drift forud for deklarationen vil skulle forholde sig

konkret til, hvilke omkostninger der er forbundet med at

realisere den forudsatte udstykningsmulighed på den enkelte

grund.

Skatteforvaltningen vil således for det første skulle for‐

holde sig konkret til de forventede omkostninger til udma‐

trikulering, herunder at udgiften til landinspektør pr. frastyk‐

ning må forventes at aftage ved en samlet udmatrikulering

af en ejendom, som kan udstykkes i mange selvstændige

grunde. For det andet vil Skatteforvaltningen skulle forholde

sig til, i hvilket omfang udstykningsmulighederne forudsæt‐

ter byggemodningsarbejder.

Skatteforvaltningen vil imidlertid ikke have kendskab til

de konkrete byggemodningsomkostninger, hvorfor det i de

fleste tilfælde vil være nødvendigt at tage udgangspunkt i en

standardiseret og gennemsnitlig tilgang til omkostningerne i

forbindelse med deklaration og vurdering. De standardisere‐

L 107a - 2020-21 - Bilag 24: 2. udkast til betænkning

de og gennemsnitlige omkostninger vil fremgå af den juridi‐

ske vejledning eller anden vejledning sidestillet hermed.

Uanset antallet af udstykningsmuligheder vil der kun

skulle foretages en korrektion for de forventede omkostnin‐

ger til gennemførelse af udstykning, i det omfang ansættel‐

sen baserer sig på, at udstykningen kan realiseres. Der vil

dermed ikke blive taget hensyn til omkostningerne forbun‐

det med udstykningens gennemførelse i de tilfælde, hvor

det måtte vise sig, at det retligt eller faktisk ikke er mu‐

ligt at gennemføre den udstykning, som den modelberegne‐

de grundværdiansættelse er baseret på. I disse tilfælde vil

grundværdiansættelsen skulle foretages under forudsætning

af, at det ikke er muligt at udstykke.

Såfremt modelberegningen baseret på de forudsatte ud‐

stykningsmuligheder korrigeres for forventede omkostnin‐

ger til udstykningens gennemførelse, kan dette ikke føre til,

at grundværdien for en ejendom, som kan udstykkes, ansæt‐

tes til en lavere værdi, end hvis ejendommen ikke kunne

udstykkes.

Til nr. 05

Er forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller

anden offentlig regulering med gyldighed for et nærmere

afgrænset område udformet således, at den højest tilladte

udnyttelse for den enkelte grund ikke entydigt er fastsat, fin‐

der ejendomsvurderingslovens § 19 anvendelse ved ansæt‐

telsen af grundværdien. I sådanne områder med »flydende

plangrundlag« afhænger den faktiske udnyttelsesmulighed

for den enkelte grund af, hvad der er opført på andre grunde

inden for det samme planområde.

Grundværdien ansættes i disse områder på grundlag af

den udnyttelse, der som et gennemsnit er mulig for den

enkelte grund i forhold til grundens størrelse.

Er en eller flere grunde inden for et område med flydende

plangrundlag udnyttet i større omfang end det, der som et

gennemsnit i forhold til grundens størrelse er muligt, vil

grundværdien ifølge ejendomsvurderingslovens § 19, stk. 2,

skulle ansættes på grundlag af den faktiske udnyttelse for

disse grunde.

For de øvrige grunde i området foretages ansættelsen på

grundlag af den udnyttelsesmulighed, der på vurderingstids‐

punktet som et gennemsnit i forhold til grundens størrelse

vil være den højest mulige for disse, dog mindst den fakti‐

ske udnyttelse.

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 55, stk. 1, 2.

pkt., at Skatteforvaltningen ved en vurdering kan lægge op‐

lysninger fra plandataregisteret Plandata.dk til grund, med‐

mindre Skatteforvaltningen bliver opmærksom på, at oplys‐

ningerne må anses for åbenbart urigtige.

Plandataregistret indeholder for hvert deljordstykke i fly‐

dende planområder nedbrudte oplysninger om den udnyttel‐

se, der som et gennemsnit er mulig for den enkelte grund

i forhold til grundens størrelse. Et deljordstykke betragtes

som det mindste geografisk afgrænsede areal, hvor det

samlede plangrundlag er ens. I denne nedbrydning vil der

bl.a. være taget højde for, om andre grunde i området er

overudnyttet, og om restrummeligheden, forstået som det

antal etagemeter, der må bygges, på denne baggrund skal

nedjusteres. Ved nedbrydningen af oplysninger fra plandata‐

registeret Plandata.dk til deljordstykkeniveauet indgår også

oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret om bl.a. ejen‐

dommes anvendelse og udnyttelse. Oplysninger om bygge‐

retningsservitutter indgår ikke automatisk i nedbrydningen

af oplysninger fra plandataregisteret Plandata.dk til det en‐

kelte deljordstykke.

Et flydende planområde kan være reguleret af overlap‐

pende planer. Nedbrydningen af planoplysninger i plandata‐

registreret i disse områder foretages i henhold til Erhvervs‐

styrelsens vejledninger herom. Nedbrydningen vil i disse

områder i et vist omfang kunne indebære, at en ejendom

kan være påvirket af plangrundlag, som alene gælder for

omkringliggende ejendomme.

Der vil kunne opstå tilfælde, hvor en manuel vurdering

vil føre til, at restrummeligheden for en grund er lavere,

end hvad den nedbrudte oplysning ellers dikterer, f.eks. hvis

grunden er omfattet af en tinglyst byggeretsservitut, der

entydigt regulerer ejendommens anvendelses- eller udnyttel‐

sesmuligheder. I sådanne tilfælde vil udgangspunktet i ejen‐

domsvurderingslovens § 55, stk. 1, 2. pkt., skulle fraviges.

I det omfang en ejendoms udnyttelsesmuligheder i et

område med flydende plangrundlag begrænses, skal der

gennemføres en genberegning for de øvrige ejendomme i

det pågældende område for at ansætte deres grundværdi på

grundlag af den udnyttelse, der herefter er mulig for den

enkelte grund.

En genberegning af alle øvrige grunde vil i mange til‐

fælde være en meget omfattende og tidskrævende opgave,

idet Skatteforvaltningen vil skulle sagsbehandle sagerne en‐

keltvist. Desuden vil en genberegning af øvrige grunde i

områder med flydende plangrundlag oftest kun have en be‐

grænset værdimæssig betydning, fordi en ændret udnyttel‐

sesmulighed ikke i sig selv har stor værdimæssig betydning,

og en eventuelt frigjort restrummelighed fra en grund vil

skulle fordeles forholdsmæssigt på de øvrige grunde. Det

vil derfor ofte kun tilføre de øvrige grunde en begrænset

yderligere restrummelighed.

Det foreslås, at der i ejendomsvurderingsloven indsættes

et nyt § 19, stk. 3, hvorefter Skatteforvaltningen vil kunne

ansætte grundværdien for øvrige grunde i området uden at

foretage en regulering af gennemsnitsberegningen. Ændrin‐

gen vil således medføre, at en manuelt ændret bebyggelses‐

procent af en grund i et område med flydende plangrundlag

ikke vil skulle påvirke beregningen af restrummeligheden

for de øvrige grunde.

Ændringen vil ikke ændre ved, at Skatteforvaltningen

efter almindelige forvaltningsretlige principper i visse tilfæl‐

de vil være forpligtet til at foretage en manuel vurdering

af omkringliggende ejendomme. Dette vil f.eks. være tilfæl‐

det, hvis Skatteforvaltningen åbenbart kan konstatere, at det

faktiske eller retlige forhold, der begrænser udnyttelsesmu‐

ligheden for en konkret ejendom, også gør sig gældende på

de omkringliggende ejendomme i det samme område med

flydende plangrundlag. I sådanne tilfælde vil de omkringlig‐

gende ejendomme blive gennemgået med henblik på at kon‐

statere, om der også foreligger åbenbart urigtige nedbrudte

planoplysninger.

L 107a - 2020-21 - Bilag 24: 2. udkast til betænkning

I forhold til ejendomsvurderingslovens § 17 ændrer for‐

slaget ikke ved, at det fortsat vil være muligt for den enkelte

ejendomsejer at få taget højde for en byggeretsservitut ved

vurderingen, men alene at det ikke af Skatteforvaltningen

vil skulle undersøges, om der er tinglyst en byggeretsservi‐

tut på ejendommen i tilfælde, hvor Skatteforvaltningen er

opmærksom på, at der for omkringliggende ejendomme er

tinglyste byggeretsservitutter.

Til nr. 4

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 21 a, stk.

1 og 2, at såfremt et vurderingsankenævn, skatteankefor‐

valtningen, Landsskatteretten eller en domstol har ændret

grundværdiansættelsen for en ejerbolig, anvendes denne æn‐

drede ansættelse ved de to efterfølgende almindelige vurde‐

ringer af den pågældende ejendom. Derudover fremgår det,

at såfremt en ændring foranlediger, at Skatteforvaltningen

ændrer grundværdiansættelsen for en anden ejerbolig efter

skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 1, 2 eller 4, anvendes

denne ændrede ansættelse ligeledes ved de to efterfølgende

almindelige vurderinger, hvis det eller de forhold, som har

dannet grundlag for klage- eller retssagens resultat, består

og fortsat er af betydning for værdiansættelsen.

Med forslaget om fremadrettet at vurdere erhvervsejen‐

domme m.v. med udgangspunkt i ejerboligpriser, og her‐

med også med udgangspunkt i grundværdikurven, er det

hensigtsmæssigt, at reglerne er ens, hvorfor det foreslås at

foretage en ændring af ejendomsvurderingslovens § 21 a,

stk. 1 og 2, således at også andre ejendomme end ejerboliger

bliver omfattet af bestemmelsen.

Det betyder, at de regler, som i dag gælder for ejerboli‐

ger, efter forslaget vil omfatte enhver ejendom, som ikke

er en ejerbolig på lejet grund, landbrugsejendom eller skov‐

ejendom.

Til nr. 5

Vurderingsnormen for bl.a. erhvervsejendomme m.v. er

den forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom

af den pågældende kategori under hensyn til alder, størrel‐

se, beliggenhed og øvrige karakteristika, jf. ejendomsvurde‐

ringslovens § 15, stk. 1.

Ifølge ejendomsvurderingslovens § 34, stk. 1, skal vur‐

deringen af erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr.

4, ske på grundlag af oplysninger fra offentlige registre

eller offentlige myndigheder om grundareal, bygningsareal,

beliggenhed og øvrige karakteristika vedrørende grunden og

bygningerne af betydning for vurderingen på vurderingstids‐

punktet.

Ved »grundværdi« forstås værdien af grunden i ubebyg‐

get stand under den forudsætning, at grunden vil blive an‐

vendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende, jf. §

17, stk. 1.

Det er med lovforslagets § 1, nr. 29, foreslået, at er‐

hvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, til brug for

grundværdiansættelsen vil skulle henføres til en af følgende

kategorier: Etageboligbebyggelse (nr. 1), boligbebyggelse,

der ikke er omfattet af nr. 1, (nr. 2), butik og kontor i eta‐

gebebyggelse helt eller delvist beliggende i byzone (nr. 3),

butik og kontor, der ikke er omfattet af nr. 3, (nr. 4), lager,

logistik og industri (nr. 5), solcelleanlæg (nr. 6), vindmølle

(nr. 7), rekreativt areal (nr. 8), naturarealer helt eller delvist

beliggende i landzone (nr. 9), grunde, der ligger i koloniha‐

veområder, jf. § 2 i lov om kolonihaver, (nr. 10), og anden

anvendelse end anført i nr. 1-10 (nr. 11).

Den foreslåede kategorisering vil være bestemmende

for, efter hvilken variant af den foreslåede alternativomkost‐

ningsmodel en erhvervsejendoms grundværdi vil skulle an‐

sættes.

Det foreslås med ændringsforslaget efter nr. 9 at indsætte

to nye numre som nr. 10 og 11 og dermed indføre følgende

to nye kategorier i det foreslåede § 34, stk. 1: råstofindvin‐

ding i byzone eller sommerhusområde (ny kategori 10) og

råstofindvinding, der ikke er omfattet af nr. 10, (ny kategori

11).

Til disse kategorier vil skulle henføres ejendomme, der

anvendes eller kan anvendes til indvinding af et af de råstof‐

fer, der er omfattet af råstofloven. Omfattet af råstofloven

er sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende

forekomster, jf. råstoflovens § 2.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med æn‐

dringsforslag nr. 9, hvormed der foreslås modeller til ansæt‐

telse af grundværdier for ejendomme omfattet af de nye

kategorier.

Til nr. 7

Ifølge ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1, skal den

forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af

den pågældende kategori under hensyn til alder, størrelse,

beliggenhed og øvrige karakteristika ansættes ved vurdering

af en ejendom, hvorfor vurderingen kan afvige fra en faktisk

konstateret handelspris.

Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, skal vurde‐

res efter denne norm på grundlag af oplysninger fra offentli‐

ge registre eller offentlige myndigheder om grundareal, byg‐

ningsareal, beliggenhed og øvrige karakteristika vedrørende

grunden og bygningerne af betydning for vurderingen på

vurderingstidspunktet, jf. § 34, stk. 1.

Ved grundværdi forstås værdien af grunden i ubebygget

stand under den forudsætning, at grunden vil blive anvendt

og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende, jf. ejen‐

domsvurderingslovens § 17, stk. 1, 1. pkt.

Det er med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslået, at grund‐

værdier for erhvervsejendomme m.v. som udgangspunkt vil

skulle ansættes ud fra den såkaldte alternativomkostnings‐

model. Den foreslåede alternativomkostningsmodel tager sit

udgangspunkt i en alternativ anvendelse, beboelse, og der‐

med handelspriser for visse ejerboliger og ejerboliggrunde.

Der vil dermed skulle ansættes grundværdier for er‐

hvervsejendomme ud fra grundværdien for et standardiseret

enfamilieshus med samme beliggenhed som den pågælden‐

de erhvervsejendom.

Erhvervsejendommene vil som led i grundværdiansættel‐

sen skulle henføres til en eller flere kategorier ud fra faktisk

og mulig anvendelse. Kategorierne fremgår af det i lovfor‐

slagets § 1, nr. 29, foreslåede § 34, stk. 1.

L 107a - 2020-21 - Bilag 24: 2. udkast til betænkning

For erhvervsejendomme m.v., der anvendes til butik og

kontor, der er omfattet af kategori nr. 3, vil der skulle ansæt‐

tes en grundværdi ud fra to tredjedele af grundværdien pr.

kvadratmeter boligareal for en gennemsnitlig ejerlejlighed

med samme beliggende hed som ejendommen, jf. lovforsla‐

gets § 1, nr. 29, og det i lovforslagets § 1, nr. 30, foreslåede

§ 34 b, stk. 1 og 2.

Ejendomme omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 3,

og butik og kontor omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1,

nr. 4, vil efter det fremsatte forslag skulle hente grundvær‐

dier pr. etageareal fra tilsvarende ejerboliger, som er mest

sammenlignelige, dvs. henholdsvis ejerlejligheder og enfa‐

miliehuse. Det kan derfor forekomme, at grundværdierne pr.

etageareal for kontor- og butiksejendomme i henholdsvist et

plan og etagebyggeri med samme beliggenhed (f.eks. naboe‐

jendomme) får forskellige grundværdier pr. etageareal. År‐

sagen er, at da ejerlejligheder og enfamiliehuse med ens

bygningskarakteristika og samme beliggenhed får samme

bygningsværdi pr. boligareal, så kan grundværdien pr. etage‐

areal godt blive forskellig for enfamiliehuse og ejerlejlighe‐

der med samme beliggenhed og ens bygningskarakteristika.

Det giver principielt mulighed for, at grundværdien pr.

etageareal for en kontor- og butiksejendom i etagebyggeri

kan overstige grundværdien pr. etageareal for en kontor- og

butiksejendom i et plan med samme beliggenhed. Det er

ikke intentionen.

Det foreslås derfor, at grundværdien pr. etageareal for

ejendomme omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 3,

ikke kan overstige grundværdien pr. etageareal for ejendom‐

me omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 4, i typiske

tilfælde, hvor beliggenheden er den samme (som f.eks. na‐

boejendomme).

Til nr. 8

Ifølge ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1, skal den

forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af

den pågældende kategori under hensyn til alder, størrelse,

beliggenhed og øvrige karakteristika ansættes ved vurdering

af en ejendom, hvorfor vurderingen kan afvige fra en faktisk

konstateret handelspris.

Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, skal vurde‐

res efter denne norm på grundlag af oplysninger fra offentli‐

ge registre eller offentlige myndigheder om grundareal, byg‐

ningsareal, beliggenhed og øvrige karakteristika vedrørende

grunden og bygningerne af betydning for vurderingen på

vurderingstidspunktet, jf. § 34, stk. 1.

Ved grundværdi forstås værdien af grunden i ubebygget

stand under den forudsætning, at grunden vil blive anvendt

og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende, jf. ejen‐

domsvurderingslovens § 17, stk. 1, 1. pkt.

Det er med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslået, at grund‐

værdier for erhvervsejendomme m.v. som udgangspunkt vil

skulle ansættes ud fra den såkaldte alternativomkostnings‐

model. Den foreslåede alternativomkostningsmodel tager sit

udgangspunkt i en alternativ anvendelse, beboelse, og der‐

med handelspriser for visse ejerboliger og ejerboliggrunde.

Der vil dermed skulle ansættes grundværdier for er‐

hvervsejendomme ud fra grundværdien for et standardiseret

enfamilieshus med samme beliggenhed som den pågælden‐

de erhvervsejendom.

Erhvervsejendommene vil som led i grundværdiansættel‐

sen skulle henføres til en eller flere kategorier ud fra faktisk

og mulig anvendelse. Kategorierne fremgår af det i lovfor‐

slagets § 1, nr. 29, foreslåede § 34, stk. 1.

For erhvervsejendomme m.v., der anvendes til butik og

kontor, der ikke er omfattet af kategori nr. 3, (kategori 4),

vil der skulle ansættes en grundværdi ud fra grundværdien

pr. kvadratmeter etageareal for et standardiseret enfamilies‐

hus med samme beliggenhed og erhvervsejendommens eta‐

geareal, jf. lovforslagets § 1, nr. 29, og det i lovforslagets §

1, nr. 30, foreslåede § 34 b, stk. 3.

For erhvervsejendomme m.v., der anvendes til lager, logi‐

stik og industri (kategori 5) eller rekreativt anlæg (kategori

8), vil der skulle ansættes en grundværdi ud fra grundvær‐

dien pr. kvadratmeter grundareal for et standardiseret enfa‐

milieshus med samme beliggenhed og en grund af standard‐

størrelse og erhvervsejendommens grundareal, jf. lovforsla‐

gets § 1, nr. 29, og det i lovforslagets § 1, nr. 30, foreslåede

§ 34 c, stk. 1 og 2.

Det vil i forbindelse med en klagesag være muligt at

anfægte grundlaget for de grundværdier, der indgår i ansæt‐

telsen af grundværdier for erhvervsejendomme.

Det foreslås med ændringsforslaget efter »For ejendom‐

me« at indsætte », der er« i § 34 b, stk. 3, 1. pkt., og § 34 c,

stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.

Ændringsforslaget vil indebære, at klagemulighederne

for ejere af erhvervsejendomme m.v. forbedres, idet det vil

blive muligt i forbindelse med en klagesag at påberåbe sig

handelspriser for relevante ejerboliger, med henblik på at

påvise, at den fastsatte grundværdi efter alternativomkost‐

ningsmodellen ikke er korrekt.

For ejere af erhvervsejendomme m.v. henført til de fore‐

slåede kategorier 4, 5 og 8 vil det kunne være relevant at

påberåbe sig handelspriser for grunde, hvorpå der kan opfø‐

res enfamilieshuse, og enfamilieshuse. Er der f.eks. solgt

en relevant ejerbolig i nærheden, vil ejeren af erhvervsejen‐

dommen kunne påberåbe sig denne handelspris i forbindelse

med en klagesag.

På baggrund heraf vil det kunne vurderes, om grundvær‐

dien for et standardiseret enfamilieshus med samme belig‐

genhed og derigennem erhvervsejendommens grundværdi er

for høj.

I overensstemmelse med de generelle principper, der gæl‐

der for fastsættelsen af handelsværdien for ejerboliger, vil

en konkret, konstateret handelspris som følge af individuelle

forhold hos køber og sælger kunne afvige fra den forventeli‐

ge kontantværdi i fri handel, jf. ejendomsvurderingslovens

§ 15, stk. 1. Tilsvarende vil f.eks. en familiehandel typisk

ikke være repræsentativ for det egentlige ejerboligmarked i

området. Der vil ligeledes skulle tages højde herfor i forbin‐

delse med en klagesag eller domstolsprøvelse.

De handelspriser, der vil kunne påberåbes i forbindelse

med klagesager, og de grundværdier, de er udtryk for enten

direkte eller indirekte, vil afspejle afstand til kyst, motorvej

m.v. og forhold ved grundene så som forurening og hæld‐

ning m.v.

L 107a - 2020-21 - Bilag 24: 2. udkast til betænkning

Grundværdien for et standardiseret enfamilieshus med

samme beliggenhed vil derimod ikke skulle afspejle afstand

til kyst, motorvej m.v., og der vil derfor i forbindelse med

vurderingen af, om denne grundværdi er for høj, skulle tages

højde herfor. Der vil således skulle skønnes over, hvordan

det påvirker værdien af en grund, hvorpå der kan opføres

et enfamilieshus, at denne er beliggende eksempelvis ved

kysten eller en motorvej.

Baggrunden herfor er som nævnt i det fremsatte lovfor‐

slag, at der er forskel på, hvilke forhold der har betydning

for værdien af ejerboliger og erhvervsejendomme.

Er grundværdien for en erhvervsejendom beliggende 50

meter fra en motorvej ansat til f.eks. 500.000 kr., og påbe‐

råber ejeren i forbindelse med en klagesag sig en handels‐

pris for en grund, hvorpå der kan opføres et enfamilieshus,

på 400.000 kr., vil der skulle skønnes over, hvordan det

påvirker værdien af en grund, hvorpå der kan opføres et

enfamilieshus, at grunden er beliggende 50 meter fra en

motorvej. Påberåber ejeren sig en handelspris for et enfami‐

lieshus på 950.000 kr., vil der tillige skulle skønnes over,

hvad grundværdien for enfamilieshuset er.

Det bemærkes derudover, at grundværdier for erhvervs‐

ejendomme vil skulle afspejle forhold ved grundene så som

hældning og forurening m.v., men ikke at der er forskel på,

hvordan forhold som hældning og forurening m.v. påvirker

værdien af grunde, hvorpå der kan opføres enfamilieshuse,

og ejendomme, der anvendes til eksempelvis industri.

Ligger erhvervsejendommen i et område, hvori der pri‐

mært er erhvervsejendomme, vil grundværdien for et stan‐

dardiseret enfamilieshus med samme beliggenhed dog ikke

skulle afspejle, at de omkringliggende ejendomme anvendes

til erhvervsmæssige formål.

Har en ejendom, der vil skulle ansættes en grundværdi

for efter det foreslåede § 34 b, stk. 3, eller § 34 c, stk.

1 eller 2, flere adressepunkter, vil grundværdien for det

standardiserede enfamilieshus med samme beliggenhed og

en grund af standardstørrelse skulle afspejle en i forhold til

afstand til kyst, motorvej m.v. gennemsnitlig placering på

ejendommen.

Den foreslåede ændring vil også medføre, at det vil bli‐

ve muligt for Skatteforvaltningen at tage højde for og ejen‐

domsejer at gøre opmærksom på, at en handelspris for en

referenceejendom afviger markant fra handelspriserne for

de øvrige referenceejendomme eller handelsprisniveauet i

området generelt.

Det vil desuden blive muligt i forbindelse med en eventu‐

el domstolsprøvelse at anmode om syn og skøn og dermed

få skønsmandens vurdering af, hvad et enfamilieshus med

den pågældende beliggenhed ville være værd.

Ændringsforslaget vil således væsentligt forbedre retssik‐

kerheden for ejere af erhvervsejendomme henført til de fore‐

slåede kategorier 4, 5 og 8.

Den nye model for erhvervsvurderinger i lovforsla‐

get skal sikre ensartede og rimelige grundvurderinger

for erhvervsejendomme og skal sikre sammenhæng mel‐

lem grundvurderingerne for erhvervsejendomme og ejerbo‐

liger. En række skaleringsfaktorer skal sikre, at erhvervsvur‐

deringerne er afstemt med de relative forskelle i huslejeni‐

veauer og afkastkrav.

I forlængelse af vedtagelsen af lovforslaget om nye er‐

hvervsvurderinger nedsættes en arbejdsgruppe med deltagel‐

se af eksterne eksperter, der skal analysere modellen til

vurdering af erhvervsgrunde. Arbejdsgruppen afrapporterer

medio 2023, og forligskredsen drøfter arbejdsgruppens af‐

rapportering herefter. De nærmere betingelser for arbejds‐

gruppens afrapportering og analyser fremgår af et udarbej‐

det kommissorium.

Til nr. 9

Ifølge ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1, skal den

forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af

den pågældende kategori under hensyn til alder, størrelse,

beliggenhed og øvrige karakteristika ansættes ved vurdering

af en ejendom, hvorfor vurderingen kan afvige fra en faktisk

konstateret handelspris. Landbrugs- og skovbrugsejendom‐

me vurderes ikke efter denne norm.

Ifølge ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1, 1. pkt.,

forstås ved grundværdien værdien af grunden i ubebygget

stand under den forudsætning, at grunden vil blive anvendt

og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende.

Derudover følger det af ejendomsvurderingslovens § 34,

at erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, vurderes på

grundlag af oplysninger fra offentlige registre eller offentli‐

ge myndigheder om grundareal, bygningsareal, beliggenhed

og øvrige karakteristika vedrørende grunden og bygninger‐

ne.

Det er med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslået, at grund‐

værdier for erhvervsejendomme m.v. som udgangspunkt vil

skulle ansættes ud fra den såkaldte alternativomkostnings‐

model. Den foreslåede alternativomkostningsmodel tager sit

udgangspunkt i en alternativ anvendelse, beboelse, og der‐

med handelspriser for visse ejerboliger og ejerboliggrunde.

Dette betyder, at der vil skulle ansættes grundværdier for

erhvervsejendomme ud fra grundværdien for et standardise‐

ret enfamilieshus med samme beliggenhed som den pågæl‐

dende erhvervsejendom.

For ejendomme, der anvendes til lager, logistik og indu‐

stri (kategori 5), vil der skulle ansættes en grundværdi ud fra

halvdelen af grundværdien pr. kvadratmeter grundareal for

et standardiseret enfamilieshus med samme beliggenhed og

en grund af standardstørrelse og ejendommens grundareal,

jf. lovforslagets § 1, nr. 29, og det i lovforslagets § 1, nr.

30, foreslåede § 34 c, stk. 1. Ejendomme, der anvendes til

råstofindvinding, vil skulle henføres til denne kategori.

For ejendomme, der anvendes til rekreativt anlæg (kate‐

gori 8), vil der skulle ansættes en grundværdi ud fra en

tiendedel af grundværdien pr. kvadratmeter grundareal for et

standardiseret enfamilieshus med samme beliggenhed og en

grund af standardstørrelse og ejendommens grundareal, jf.

lovforslagets § 1, nr. 29, og det i lovforslagets § 1, nr. 30,

foreslåede § 34 c, stk. 2.

For ejendomme, der anvendes til naturarealer helt eller

delvist beliggende i landzone (kategori 9), vil der skulle an‐

sættes en grundværdi ud fra handelsprisen, jf. lovforslagets

L 107a - 2020-21 - Bilag 24: 2. udkast til betænkning

§ 1, nr. 29, og det i lovforslagets § 1, nr. 30, foreslåede § 34

c, stk. 3.

Det foreslås, at der i det foreslåede § 34 c, jf. lovforsla‐

gets § 1, nr. 30, indsættes et nyt stk. 4, hvorefter ejendom‐

me, der kan anvendes til råstofindvinding i byzone eller

sommerhusområde, (ny kategori 10) vil skulle have ansat en

grundværdi efter det i lovforslaget foreslåede § 34 c, stk. 2,

dog således at nettoværdien af råstofmængden tillægges.

Dermed vil der for sådanne ejendomme skulle ansættes

en grundværdi ud fra en tiendedel af grundværdien pr.

kvadratmeter grundareal for et standardiseret enfamilieshus

med samme beliggenhed som ejendommen og en grund af

standardstørrelse og ejendommens grundareal med tillæg

for nettoværdien af råstofmængden. Dette tillæg vil skulle

fastsættes ud fra skønnede nettopriser for det råstof, der

indvindes eller kan indvindes, de omkostninger, der typisk

er forbundet med indvinding af det pågældende råstof, og

mængden af dette råstof på ejendommen.

Der er taget udgangspunkt i den variant af alternativom‐

kostningsmodellen, der anvendes til ansættelse af grundvær‐

dier for ejendomme, der anvendes til rekreativt areal. Bag‐

grunden herfor er, at værdien af en ejendom, der anvendes

til råstofindvinding, aftager i takt med indvindingen, og at

det er forventningen, at sådanne ejendomme i høj grad vil

skulle henføres til kategorien rekreativt areal, når råstofind‐

vindingen er tilendebragt.

Den foreslåede model afviger fra den foreslåede alterna‐

tivomkostningsmodel, da der netop på grund af råstoffore‐

komsten er helt særlige prispåvirkende forhold ved ejen‐

domme, der kan anvendes til råstofindvinding. Grundværdi‐

er ansat efter de foreslåede bestemmelser vil fortsat afspejle

reelle værdier samt et slutbrugerperspektiv, og modellen er

således forenelig med princippet om bedste økonomiske an‐

vendelse.

Det foreslås endvidere med ændringsforslaget, at der

indsættes et nyt stk. 5, hvorefter der for ejendomme, der

anvendes eller kan anvendes til råstofindvinding, der ikke er

omfattet af kategori 10, (ny kategori 11) vil skulle ansættes

en grundværdi til handelsprisen for et naturareal med samme

beliggenhed som ejendommen tillagt nettoværdien af råstof‐

mængden.

Dermed vil der for sådanne ejendomme skulle ansættes

grundværdier med udgangspunkt i modellen for ansættelse

af grundværdier for naturarealer helt eller delvist beliggende

i landzone. Baggrunden herfor er, at værdien af en ejendom,

der anvendes til råstofindvinding, der ikke er omfattet af

kategori 10, og således ikke er eller delvist er beliggende

i byzone eller sommerhusområde, aftager i takt med indvin‐

dingen, og at det er forventningen, at sådanne ejendomme i

høj grad vil skulle henføres til kategorien naturarealer helt

eller delvist beliggende i landzone, når råstofindvindingen er

tilendebragt.

Det bemærkes, at handelsværdien for et naturareal med

samme beliggenhed som ejendommen ikke vil skulle afspej‐

le tilstedeværelsen af råstoffer eller mulig land- eller skov‐

brugsmæssig anvendelse.

Nettoværdien af råstofmængden vil skulle fastsættes ud

fra skønnede nettopriser for det råstof, der indvindes eller

kan indvindes, de omkostninger, der typisk er forbundet med

indvinding af det pågældende råstof, og mængden af dette

råstof på ejendommen.

Det bemærkes, at det er forventningen, at grundværdier

ansat efter det foreslåede § 34 c, stk. 3, hvilket vil sige

grundværdier for ejendomme, der anvendes til naturareal

helt eller delvist beliggende i landzone, i høj grad vil svare

til handelsprisen for grunden, når råstofindvindingen er til‐

endebragt, for ejendomme, der helt eller delvist er beliggen‐

de i landzone.

Det bemærkes derudover, at er en tilladt råstofmængde

indvundet, anses råstofindvinding ikke for en mulig anven‐

delse.

Den foreslåede model afviger fra den foreslåede alterna‐

tivomkostningsmodel, da der netop på grund af råstoffore‐

komsten er helt særlige prispåvirkende forhold ved ejen‐

domme, der kan anvendes til råstofindvinding. Grundværdi‐

er ansat efter de foreslåede bestemmelser vil fortsat afspejle

reelle værdier samt et slutbrugerperspektiv, og modellen er

således forenelig med princippet om bedste økonomiske an‐

vendelse.

Til nr. 10

Ifølge ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1, skal den

forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af

den pågældende kategori under hensyn til alder, størrelse,

beliggenhed og øvrige karakteristika ansættes ved vurdering

af en ejendom, hvorfor vurderingen kan afvige fra en faktisk

konstateret handelspris.

Ifølge ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1, 1. pkt.,

forstås ved grundværdien værdien af grunden i ubebygget

stand under den forudsætning, at grunden vil blive anvendt

og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende.

Derudover følger det af ejendomsvurderingslovens § 34,

at erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, vurderes på

grundlag af oplysninger fra offentlige registre eller offentli‐

ge myndigheder om grundareal, bygningsareal, beliggenhed

og øvrige karakteristika vedrørende grunden og bygning.

Med lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås det, at erhvervs‐

ejendomme m.v. som led i grundværdiansættelsen vil skulle

henføres til en eller flere kategorier ud fra faktisk og mulig

anvendelse.

For erhvervsejendomme m.v., der anvendes til solcellean‐

læg (kategori 6) eller vindmølle (kategori 7), vil der med det

fremsatte forslag skulle ansættes en grundværdi til den stan‐

dardiserede årlige produktionskapacitet for et anlæg med

samme produktionskapacitet som anlægget ganget med en

standardiseret pris på 250 kr. pr. MWh (2021-niveau), jf.

lovforslagets § 1, nr. 29, og det i lovforslagets § 1, nr. 30,

foreslåede § 34 d.

Den standardiserede pris pr. megawatt-time vil skulle re‐

guleres efter personskattelovens § 20, jf. den foreslåede § 34

d, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt.

For ejendomme, der anvendes til solcelleanlæg, vil der

desuden skulle ansættes en grundværdi ud fra handelsprisen

for landbrugsjord for det område, hvori ejendommen er be‐

liggende, og ejendommens grundareal, hvis en sådan grund‐

L 107a - 2020-21 - Bilag 24: 2. udkast til betænkning

værdi er højere end en grundværdi ansat ud fra produktions‐

kapaciteten, jf. den foreslåede § 34 d, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås med ændringsforslaget, at den standardisere‐

de pris pr. megawatt-time, der er foreslået i de i lovforsla‐

gets § 1, nr. 30, foreslåede § 34 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1.

pkt., fastsættes til 180 kr. pr. MWh i stedet for de oprindeligt

foreslåede 250 kr. pr. MWh.

Baggrunden herfor er den betydelige usikkerhed, der er

forbundet med fastsættelse af handelsprisniveauet for grun‐

de under vindmøller og solceller.

Til nr. 11

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1,

at der ved den førstkommende almindelige vurdering eller

omvurdering efter § 6 skal foretages en tilbageregning af

ejendomsværdien til 2001-niveau og 2002-niveau, hvis en

ejendom bliver omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4,

nr. 1-10.

For så vidt angår tilbageregningen, der skal foretages,

hvis en ejendom bliver omfattet af ejendomsværdiskattelo‐

vens § 4, nr. 1-10, vil Skatteforvaltningen på vurderingstids‐

punktet ikke kunne fastslå, om en ejendom bliver omfattet

af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, da Skattefor‐

valtningen ikke i alle tilfælde på baggrund af registrerede

oplysninger kan fastslå, hvorvidt en sådan ejendom er ejen‐

domsværdiskattepligtig efter ejendomsværdiskatteloven.

Skatteforvaltningen vil i nogle tilfælde først blive be‐

kendt med de oplysninger, der er relevante for at tage

stilling til spørgsmålet om ejendomsværdiskat, i forbindel‐

se med indgivelsen af oplysningsskemaet fra ejendomseje‐

ren/-ejerne. Fristen for indgivelse af oplysningsskema er

forskudt fra vurderingsterminen og udløber først i året efter

indkomståret.

Det foreslås, at der i ejendomsvurderingslovens § 38, stk.

2, indsættes et nyt punktum, hvorefter tilbageregningen efter

§ 38, stk. 1, nr. 1, vil skulle foretages for ejerboliger omfat‐

tet af § 4, stk. 1, nr. 1-5, eller ejendomme, der er omfattet

af §§ 27, 27 a, 30, 35, eller § 37, stk. 1, når der ikke ved

den forudgående vurdering foreligger en ejendomsværdi i

2001-niveau og en ejendomsværdi i 2002-niveau.

Der vil således skulle foretages en tilbageregning, hvis

ejendommen – typemæssigt – antages at være omfattet af

ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, uafhængig af, om

ejendommen er ejendomsværdiskattepligtig. Tilbageregning

vil i disse tilfælde skulle foretages, hvis ejendommen ikke

i forvejen har ejendomsværdier i 2001- og 2002-niveau, jf.

ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 2 og 3, om

skattestopsværdier. Hvis der på ejendommen er registreret

skattestopsværdier med udskudt skattemæssig virkning i for‐

bindelse med en genoptagelsessag, vil det blive anset som

om, ejendommene i forvejen har skattestopsværdier i 2001-

og 2002-niveau.

Der vil herefter f.eks. skulle foretages en tilbagebereg‐

ning for en ejendom, der typemæssigt antages at være om‐

fattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, uanset om

ejendommen er erhvervsmæssigt udlejet på vurderingstids‐

punktet og dermed ikke omfattet af ejendomsværdiskattelo‐

ven, jf. lovens § 1.

Det vil være op til Skatteforvaltningen at identificere,

om ejendommen eksempelvis er erhvervsmæssigt udlejet på

beskatningstidspunktet.

Det kan frembyde vanskeligheder at identificere samtlige

ejendomme, der typemæssigt er omfattet af ejendomsvær‐

diskattelovens § 4, nr. 1-10, hvorfor der vil blive taget ud‐

gangspunkt i ejendomme, for hvilke der efter ejendommens

type (karakter) skal ansættes en ejendomsværdi, og som er

kategoriseret som bebyggede ejerboliger (§ 4, stk. 1, nr. 1-5)

eller er ejendomme, som er omfattet af ejendomsvurderings‐

lovens §§ 27, 27 a, 30, 35, eller § 37, stk. 1. Der tages

således udgangspunkt i ejendomme, der kan være relevante

i forhold til ejendomsværdibeskatning. Eksempelvis de be‐

byggede ejerboliger, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-5.

Hvis der måtte være ejendomme, der efter forslaget skal

have en skattestopværdi ved en vurdering efter ejendoms‐

vurderingslovens §§ 5 eller 6, som ikke identificeres, kan

der desuden være mulighed for foretage den manglende

tilbageregning efter reglerne om genoptagelse, jf. skattefor‐

valtningslovens § 33, stk. 2.

Forslaget vil have virkning fra vurderingerne pr. 1. janu‐

ar 2020, og der vil derfor blive foretaget tilbageregninger

for de relevante ejendomme ved vurderingen pr. 1. januar

2020. Forslaget er dog skattemæssigt neutralt, da skattestop‐

sværdierne alene vil blive anvendt i de tilfælde, hvor der

er en skattepligt, og hvor den manglende skattestopværdi

således i modsat fald ville kunne ansættes efter reglerne om

genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2.

Der vil ikke blive foretaget tilbageregninger for ejendom‐

me, der ikke skal have ansat en ejendomsværdi. Dette bety‐

der, at der ikke vil blive foretaget tilbageregninger for ejen‐

domme, der er undtaget fra ansættelse af ejendomsværdi, jf.

eksempelvis ejendomsvurderingslovens § 10.

I relation til ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, nr. 2

og 3, vil oplysningerne om eksisterende skattestopsværdier

danne udgangspunkt ved identifikationen om, hvorvidt tilba‐

geregningsgrundene i disse bestemmelser er opfyldt. Vurde‐

ringsmyndigheden vil herved forudsætte, at ejendommen er

omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, hvis

ejendommen har skattestopsværdier. Der vil herefter blive

foretaget tilbageregning, hvis betingelserne herfor efter §

38, stk. 1, nr. 2 eller 3, i øvrigt er opfyldt.

Til nr. 09

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr.

1, at der ved førstkommende almindelige vurdering eller

omvurdering efter § 6 skal foretages en tilbageregning af

grundværdien til basisåret, jf. § 42, stk. 2, ved at gange den

fastsatte grundværdi efter § 15, stk. 2, med en kommunespe‐

cifik andel efter § 48 a, jf. dog stk. 2 og 4, når en ejendom

bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld efter lov

om kommunal ejendomsskat.

Efter ejendomsvurderingslovens § 41, stk. 1, 1. pkt., an‐

ses begivenheder som nævnt i § 40, stk. 1, nr. 1, for indtruf‐

fet på det tidspunkt, hvorfra den pågældende begivenhed

er registreret som gældende i matriklen eller er noteret i

tingbogen.

Til nr. 12

L 107a - 2020-21 - Bilag 24: 2. udkast til betænkning

Efter lov om kommunal ejendomsskat § 1, stk. 1, svares

til kommunen en afgift (grundskyld) af de i kommunen

beliggende faste ejendomme, for hvilke der i medfør af ejen‐

domsvurderingsloven er foretaget en ansættelse af grund‐

værdien.

En ejendom, der omfattes af tilbageregningsårsagen i

ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, er en fast ejen‐

dom, der ved den seneste vurdering ikke har fået ansat en

grundværdi, og hvor der ved den aktuelle vurdering ansættes

en grundværdi, hvorfor ejendommen bliver omfattet af plig‐

ten til at betale grundskyld.

Det vil derfor typisk være nyopståede ejendomme, der

ikke har haft en grundværdiansættelse, der omfattes af tilba‐

geregningsårsagen. Derudover vil der kunne være tale om

ejendomme, der ikke tidligere har haft en grundværdiansæt‐

telse, da de ved seneste vurdering har været undtaget fra

vurdering, men som ved den aktuelle vurdering skal have

ansat en grundværdi.

For nyopståede ejendomme er det relevant at anse den

begivenhed, der medfører en tilbageregning efter § 40, stk.

1, nr. 1, for indtruffet på det tidspunkt, hvor den pågældende

begivenhed er registreret som gældende i matriklen eller

noteret i tingbogen. Dvs. registreringen af, at den faste ejen‐

dom er opstået.

Imidlertid vil den begivenhed, at en ejendom er undtaget

eller ophører med at være undtaget fra vurdering, ikke frem‐

gå af tingbogen eller matriklen. Der vil derimod være tale

om en begivenhed, som Skatteforvaltningen selv registrerer.

Det foreslås derfor, at der efter 1. pkt. indsættes et nyt

punktum i § 41, stk. 1, hvorefter de begivenheder, som er

nævnt i § 40, stk. 1, nr. 1, tillige anses for indtruffet på det

tidspunkt, hvor betingelserne for at undtage ejendommen fra

ansættelse af grundværdi ikke længere er opfyldt.

Herved tydeliggøres det, at der skal foretages en tilba‐

geregning af grundværdien efter § 40, stk. 1, nr. 1, hvis

betingelserne for undtagelse efter ejendomsvurderingslovens

kapitel 3 ved den aktuelle vurdering ikke længere er opfyldt.

Til nr. 010

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr.

2, at der ved den førstkommende almindelige vurdering eller

omvurdering efter § 6 foretages tilbageregning af grundvær‐

dien til basisåret for den pågældende ejendom, jf. ejendoms‐

vurderingslovens § 42, stk. 2, ved at gange den fastsatte

grundværdi efter ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2,

med en kommunespecifik andel efter ejendomsvurderingslo‐

vens § 48 a, når en samlet vurdering etableres, ændres eller

ophører, jf. ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3.

Begivenheder som nævnt i § 40, stk. 1, nr. 2, anses efter

§ 41, stk. 1, 2. pkt., for indtruffet på det tidspunkt, hvor

betingelserne for en samlet vurdering indtræder eller ikke

længere er opfyldt. § 41, stk. 1, 2. pkt., omfatter således ikke

det tilfælde, hvor en samlet vurdering af ejendomme ændres.

Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der indtræder lige så

mange ejendomme i samvurderingen, som der udgår, så det

samlede antal ejendomme omfattet af samvurderingen er

uændret.

Det foreslås derfor, at det i § 41, stk. 1, 2. pkt., der bliver

3. pkt., præciseres, at tidspunktet for tilbageregningen af

grundværdien for samvurderede ejendomme også indtræder,

når en samlet vurdering er ændret.

Til nr. 011 og 012

En ejendom skal vurderes som færdigbygget, når den

kan anvendes som bolig. Baggrunden er, at der kun skal

betales ejendomsværdiskat af en ejerbolig, i det omfang at

ejendommen kan tjene til bolig for ejeren. Samtidig følger

det af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, at hvis en

ejendom ikke er vurderet som færdigbygget pr. 1. januar

i indkomståret, skal der ikke betales ejendomsværdiskat i

indkomståret. Efter den tidligere gældende lov om vurdering

af landets faste ejendomme skulle Skatteforvaltningen træffe

bestemmelse om, hvorvidt en nybygning på en ejerbolig var

færdigbygget, jf. den dagældende vurderingslovs § 33, stk.

Under den tidligere gældende vurderingsordning mod‐

tog Skatteforvaltningen lister over åbentstående byggesager

vedrørende nye ejerboliger og skulle med dette udgangs‐

punkt afgøre, om ejendommene var beboelige, og der her‐

med skulle betales ejendomsværdiskat.

Den formelle afslutning af byggesagen hos kommunen

har ikke betydning for skattepligten, og Skatteforvaltningen

kunne reelt kun konstatere, om en ejendom var beboelig

ved at besigtige den, eller hvis der ved nybyggeri tilmeldtes

nogen i folkeregistret på adressen.

Ejendomsvurderingslovens § 52, stk. 1, sikrer, at hvis

der er meddelt byggetilladelse til opførelse af en ejerbolig,

en bolig omfattet af ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1,

1. pkt., eller en bolig beliggende på en ejendom omfattet

af ejendomsvurderingslovens § 35 eller § 37, stk. 1, anses

ejendommen for færdigbygget og beboelig et år efter det

tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, medmindre andet

dokumenteres.

Videre fremgår det af ejendomsvurderingslovens § 52,

stk. 2, at såfremt der er meddelt byggetilladelse til om- eller

tilbygning, anses arbejdet for afsluttet senest et år efter det

tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, medmindre andet

dokumenteres.

Er perioden på et år udløbet, bliver ejeren af ejendom‐

men i forbindelse med deklarationsproceduren gjort bekendt

med, at ejendommen nu anses for færdigbygget og beboelig,

henholdsvis at om- eller tilbygningsarbejdet anses for afslut‐

tet. Er dette ikke tilfældet, har ejeren mulighed for at doku‐

mentere dette over for Skatteforvaltningen. Hvis dokumen‐

tationskravet er opfyldt, gentages proceduren i forbindelse

med deklarationsproceduren året efter.

På grund af reglerne i den tidligere gældende vurderings‐

lov har der været tilfælde, herunder særligt om- og tilbyg‐

ninger, der ikke er blevet færdigmeldt ved kommunen, men

som reelt er ibrugtaget.

Skulle der være tilfælde, hvor en byggetilladelse er givet

mere end et år før vurderingsterminen for de første nye

ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslo‐

ven og med det nye ejendomsvurderingssystem, enten pr. 1.

januar 2020 eller pr. 1. marts 2021, bliver sådanne byggetil‐

ladelser også opsamlet efter § 52, stk. 1 og 2.

Til nr. 13

L 107a - 2020-21 - Bilag 24: 2. udkast til betænkning

Er der f.eks. givet en byggetilladelse til at opføre en

tilbygning i 2015 (eller før), og er denne tilbygning endnu

ikke meldt færdig til kommunen, anses den for afsluttet ved

den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020 for ejerboliger

eller pr. 1. marts 2021 for andre ejendomme, medmindre det

dokumenteres, at byggeriet endnu ikke er afsluttet.

Det foreslås med ændringsforslaget, at det i ejendoms‐

vurderingslovens § 52, stk. 1 og 2, indsættes, at hvis ejen‐

dommen er anset for færdigbygget eller om- eller tilbygnin‐

gen anses for færdigopført ved en tidligere vurdering, og

ændringen derfor er medtaget i denne tidligere vurdering,

anses ændringen ikke for indtrådt ved den førstkommende

vurdering, efter der er gået et år fra byggetilladelsen er

givet.

Er et byggeri angivet i en byggetilladelse allerede med‐

taget ved en tidligere vurdering efter enten den tidligere

gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme eller

ejendomsvurderingsloven, vil det samme byggeri således

ikke skulle medføre en omvurdering eller tilbageregning.

Til nr. 013

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr.

1, at ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020 eller

pr. 1. marts 2021, ikke er omfattet af tilbagebetalingsordnin‐

gen. Dette skyldes, at det ikke er muligt at udsende tilbud

om kompensation, fordi der ikke er foretaget en ny vurde‐

ring og foreligger videreførte vurderinger, der er egnede til

at danne grundlag for beregningen.

Det følger af § 64, stk. 1, at Skatteforvaltningen kun be‐

regner, om nuværende eller tidligere ejere af ejerboliger har

mulighed for kompensation efter tilbagebetalingsordningen,

hvorfor afgrænsningen i § 64, stk. 2, nr. 1, i sin helhed er

overflødig.

Skatteforvaltningen kan ikke automatisk udsøge tidligere

ejendomsnumre eller ejere forud for den vurdering, hvor

samvurderingen blev etableret og ejendomsnumrene blev

sammenkørt, da disse ejendomsnumre ikke længere eksiste‐

rer – undtagen det ene ejendomsnummer, som de øvrige

blev sammenkørt med. Det er derfor ikke er muligt at frem‐

finde ejendommen og beregne et kompensationstilbud auto‐

matisk.

Det foreslås derfor med ændringsforslaget at ændre § 64,

stk. 2, nr. 1, så ejendomme, der indgår eller har indgået i

en samvurdering i perioden 2011-2020, ikke er omfattet af

tilbagebetalingsordningen, for så vidt angår de vurderinger,

der går forud for den vurdering, hvor samvurderingen blev

etableret. I det omfang en ejendom i perioden har indgået

i flere samvurderinger, vil bestemmelsen gælde for vurderin‐

gerne forud for den seneste samvurdering.

Forslaget vil alene få betydning for de ejendomme, hvis

ejendomsnumre er nedlagt. Den ejendom, hvis ejendoms‐

nummer de andre ejendomme er sammenkørt med, vil dog

også få beregnet et kompensationstilbud for de år, hvor sam‐

vurderingen ikke eksisterede. I det omfang der ikke fore‐

ligger fornødne data til at beregne kompensationstilbuddet,

vil vurderingen kunne udtages efter § 64, stk. 3, hvorefter

Skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om, at tilbagebeta‐

lingsordningen ikke kan anvendes. Nuværende eller tidlige‐

re ejere af ejendomme, hvis ejendomsnummer er nedlagt, vil

fortsat have mulighed for at klage over vurderingerne.

Til nr. 014, 017, 018, 021, 022, 023 og 026

Ifølge ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 1, omfatter

tilbagebetalingsordningen alene ejerboliger, der vurderes pr.

1. januar 2020. Det foreslås derfor, at angivelser af vurde‐

ringsterminen for erhvervsejendomme m.v. udgår af en ræk‐

ke bestemmelser i ejendomsvurderingslovens kapitel 13, da

de ikke længere er relevante i forhold til tilbagebetalingsord‐

ningen.

Til nr. 015

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr.

10, at tilbagebetalingsordningen ikke gælder for ejendoms‐

værdiskat betalt af en ejendomsejer for det skatteår, hvori

ejendomsejeren afgår ved døden.

Ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 10, blev ind‐

sat ved lov nr. 1061 af 30. juni 2020. Af bemærkningerne

til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 194

som fremsat, s. 45, fremgår det, at det havde vist sig ikke at

være muligt at udbetale kompensation efter tilbagebetalings‐

ordningen for ejendomsværdiskat betalt af en ejendomsejer

for det skatteår, hvori ejendomsejeren afgår ved døden, med

en automatisk løsning.

Det foreslås, at § 64, stk. 2, nr. 10, ophæves.

Dermed foreslås det, at tilbagebetalingsordningen allige‐

vel vil skulle gælde ejendomsværdiskat for det indkomstår,

hvori en ejendomsejer afgår ved døden.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med æn‐

dringsforslaget om i ejendomsvurderingsloven at indsætte

en ny § 74 a, hvormed det foreslås, at kompensation for

ejendomsværdiskat for det indkomstår, hvori ejendomseje‐

ren er afgået ved døden, skal fastsættes ud fra kompensa‐

tionen for det forudgående indkomstår. Med en sådan be‐

stemmelse vil der ikke være behov for, at tilbagebetalings‐

ordningen ikke vil skulle gælde ejendomsværdiskat for det

indkomstår, hvori ejendomsejeren afgår ved døden.

Til nr. 016

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 3, at

Skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om at udtage en el‐

ler flere vurderinger eller omvurderinger af tilbagebetalings‐

ordningen.

Det foreslås, at det i ejendomsvurderingslovens § 64, stk.

3, indsættes, at de afgørelser, Skatteforvaltningen kan træffe

efter § 64, stk. 3, også skal kunne omfatte kompensation for

ejendomsværdiskat for et eller flere indkomstår.

Forslaget skal sikre, at Skatteforvaltningen kan træffe

afgørelse om alene at udtage f.eks. kompensation for ejen‐

domsværdiskat for ét indkomstår og således ikke skal udtage

en vurdering og dermed kompensation for ejendomsværdi‐

skat og grundskyld for op til 2 år, i tilfælde hvor grunden til

udtagelsen alene vedrører ét indkomstår.

Forslaget sikrer således, at færre vurderinger udtages ef‐

ter ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 3.

Til nr. 019

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 67, stk. 3, at

resultatet af genberegningen af ejendomsværdiskatten efter

tilbagebetalingsordningen for 2020 for ejendomme, der vur‐

deres første gang efter det nye ejendomsvurderingssystem i

L 107a - 2020-21 - Bilag 24: 2. udkast til betænkning

2020, og et eventuelt afledt tilbud om kompensation heraf

tidligst meddeles ejendomsejeren den 1. januar 2022.

Henset til at udsendelsen af de nye ejendomsvurderin‐

ger for 2020 er udskudt, er det blevet muligt at inklu‐

dere kompensationstilbuddet for 2020 i beregningen for

2011-2019. Det foreslås derfor, at ejendomsvurderingslo‐

vens § 67, stk. 3, ophæves, således boligejere vil få et samlet

kompensationstilbud efter tilbagebetalingsordningen for he‐

le perioden 2011-2020.

Forslaget vil medføre en forenkling af sagsbehandlingen

af tilbagebetalingsordningen, idet der både skal foretages og

sendes færre afgørelser om kompensation til ejendomsejer‐

ne, der ligeledes vil modtage tilbud om kompensation for

alle år på samme tid.

Til nr. 020

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 1, at

ejendomme, der uafbrudt har været vurderet samlet i perio‐

den 2011-2020 vil skulle betragtes som én samlet ejendom

ved beregninger efter tilbagebetalingsordningen.

Tilbagebetalingssystemet vil i nogle tilfælde være i stand

til at beregne en kompensation for ejendomme, som ikke har

været samvurderede i hele perioden 2011-2020, herunder

ved vurderingen pr. 1. januar 2020.

Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 1,

ændres, så ejendomme, der ved en eller flere vurderinger

fra den 1. oktober 2011 har været vurderet samlet, betragtes

som en samlet ejendom ved beregninger efter tilbagebeta‐

lingsordningen for så vidt angår de vurderinger, hvor ejen‐

dommene har været vurderet samlet.

Forslaget indebærer, at der beregnes kompensation efter

tilbagebetalingsordningen for ejendomme, der har indgået i

en samlet vurdering, uanset om ejendommene er samvurde‐

ret pr. 1. januar 2020.

Til nr. 024

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 8, at

der udsendes særskilt meddelelse om igangsættelse af klage‐

fristerne. Fristen for at klage over de videreførte vurderinger

vil løbe fra datering af denne meddelelse, hvorfor meddelel‐

se om de videreførte vurderinger enten vil være sendt ud

på dette tidspunkt eller vil blive sendt ud senest samtidigt

med meddelelsen om igangsættelse af klagefristerne. Fristen

for at klage over den almindelige vurdering pr. 1. januar

2020 eller pr. 1. marts 2021 er 90 dage fra modtagelsen af

meddelelsen om igangsættelse af klagefristerne. Meddelel‐

sen om igangsættelse af klagefristerne efter ejendomsvurde‐

ringsloven udsendes samtidig med eller snarest muligt efter

afgørelser efter kapitel 13.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringsfor‐

slag nr. 033 til § 1, hvorefter § 89, stk. 8, 2. pkt., foreslås

ophævet.

Til nr. 025

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr.

10, at tilbagebetalings-ordningen ikke gælder for ejendoms‐

værdiskat betalt af en ejendomsejer for det skatteår, hvori

ejendomsejeren afgår ved døden.

Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 1061 af 30.

juni 2020. Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke‐

tingstidende 2019-20, A, L 194 som fremsat, s. 45, fremgår

det, at det havde vist sig ikke at være muligt at udbetale

kompensation efter tilbagebetalingsordningen for ejendoms‐

værdiskat betalt af en ejendomsejer for det skatteår, hvori

ejendomsejeren afgår ved døden, med en automatisk løs‐

ning.

Der udbetales endvidere ikke kompensation til afsluttede

dødsboer, jf. ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 2, 1. pkt.

Det foreslås, at der i ejendomsvurderingsloven indsættes

en ny bestemmelse som § 74 a.

Med forslaget vil kompensation for ejendomsværdiskat

for det indkomstår, hvori en ejendomsejer er afgået ved

døden, skulle fastsættes til en forholdsmæssig andel af kom‐

pensationen for ejendomsværdiskat for det forudgående ind‐

komstår.

Da det ikke vil være muligt automatisk at beregne kom‐

pensation for ejendomsværdiskat for det indkomstår, hvori

en ejendomsejer er afgået ved døden, foreslås det, at kom‐

pensationen i stedet vil skulle fastsættes ud fra den kom‐

pensation, der er beregnet for ejendomsværdiskat for det

forudgående indkomstår.

For langt de fleste ejendomsejere vil der være en nær

sammenhæng mellem den betalte ejendomsværdiskat for de

to indkomstår, og med den foreslåede ændring vil det være

muligt at udbetale kompensation for ejendomsværdiskat for

det indkomstår, hvori en ejendomsejer er afgået ved døden, i

det omfang kompensationen kan fastsættes efter den foreslå‐

ede § 74 a.

Denne kompensation udbetales til et eventuelt uafsluttet

bo, i det omfang udbetaling kan ske via Nemkontoordnin‐

gen, og forslaget vil især få betydning for efterlevende ægte‐

fæller, der sidder i uskiftet bo.

Kompensationen vil skulle afspejle den afdøde ejen‐

domsejers ejerandel. Var den afdøde ejendomsejers ejeran‐

del 50 pct., vil det således være 50 pct. af kompensationen

for ejendomsværdiskat for ejendommen for det forudgående

indkomstår, der vil skulle tages udgangspunkt i.

Da kompensationen vil skulle fastsættes til en forholds‐

mæssig andel af kompensationen for det forudgående ind‐

komstår, vil den, hvis ejendomsejeren eksempelvis er afgået

ved døden på indkomstårets 18. dag, skulle fastsættes til

18/365 af kompensationen for det forudgående indkomst‐

år. Er det forudgående indkomstår et skudår, vil kompensa‐

tionen skulle fastsættes til 18/366 af kompensation for det

forudgående indkomstår.

Til nr. 027

Der udbetales ikke kompensation til afsluttede dødsboer

og konkursboer samt i tilfælde, hvor en ejendom har været

ejet af en juridisk person, som på tilbagebetalingstidspunktet

ikke længere eksisterer, jf. ejendomsvurderingslovens § 75,

stk. 2.

Udbetaling af kompensation forudsætter herudover, at

udbetaling kan ske via Nemkontoordningen, jf. § 75, stk.

Det har imidlertid vist sig ikke at være muligt at system‐

understøtte et krav om, at udbetaling ikke skal ske til afslut‐

tede døds- og konkursboer samt i tilfælde, hvor en ejendom

har været ejet af en juridisk person, som på tilbagebetalings‐

L 107a - 2020-21 - Bilag 24: 2. udkast til betænkning

tidspunktet ikke længere eksisterer. Det foreslås derfor at

ophæve § 75, stk. 2.

Ændringsforslaget vil betyde, at der vil blive udbetalt

kompensation, i det omfang udbetaling kan ske via Nem‐

kontoordningen, hvilket forventes at indebære en mindre

stigning i antallet af udbetalinger.

Det undersøges herudover, om der kan etableres en ord‐

ning, så kompensation efter tilbagebetalingsordningen vil

kunne udbetales direkte til en afdød ejendomsejers arvin‐

ger. Det forventes, at der vil kunne fremsættes lovforslag om

eventuelle lovændringer herom i efteråret 2021.

Til nr. 028

Efter ejendomsvurderingslovens § 76, stk. 2, gælder en

bagatelgrænse for udbetaling af kompensation efter tilbage‐

betalingsordningen på 200 kr. pr. ejendom. Dette gælder den

samlede tilbagebetaling af ejendomsværdiskat, grundskyld

og procenttillæg.

Er ejendomme vurderet samlet efter ejendomsvurderings‐

lovens § 2, stk. 3, gælder beløbsgrænsen for hver enkelte

ejendom, der indgår i samvurderingen. Bagatelgrænsen er

for eksempel for tre ejendomme, der er vurderet samlet, 600

kr. Bagatelgrænsen er således uafhængig af, om ejendom‐

men er samvurderet.

Det foreslås at indsætte et 3. pkt. i § 76, stk. 2, hvorefter

bagatelgrænsen på 200 kr. vil skulle gælde pr. samvurderet

ejendom. Bagatelgrænsen vil for eksempel for tre ejendom‐

me, der er vurderet samlet, herefter være 200 kr. og ikke 600

kr., som efter gældende ret. Det vil være med til at forenkle

systemunderstøttelsen af tilbagebetalingsordningen.

Til nr. 029

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 6, 1.

pkt., at vurderinger pr. 1. januar 2020 genoptages efter an‐

modning fra en klageberettiget.

Af § 81, stk. 6, 3. pkt., følger det, at genoptages en vur‐

dering pr. 1. januar 2020 efter anmodning som nævnt i stk.

1, ansættes ejendomsværdien og grundværdien på grundlag

af ejendommens størrelse og forhold i øvrigt og prisforhold

den 1. januar 2020.

Ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 1, vedrører ejen‐

domsvurderingslovens ikrafttræden.

Det foreslås med ændringsforslaget at ændre »stk. 1« til:

»1. pkt.« i § 81, stk. 6, 3. pkt.

Dermed vil der blive henvist til § 81, stk. 6, 1. pkt., og

ikke § 81, stk. 1.

Ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 6, 3. pkt., vedrører

genoptagelse af vurderinger pr. 1. januar 2020, og henvis‐

ningen skulle således have været til anmodninger om genop‐

tagelse som nævnt i 1. pkt.

Til nr. 030 og 031

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og

2, at klagefristen, i tilfælde hvor der allerede verserer en kla‐

ge-, domstols- eller genoptagelsessag, indirekte er knyttet til

tidspunktet for fremsendelse af tilbud om kompensation ef‐

ter tilbagebetalingsordningen. § 89, stk. 1, finder anvendelse

på ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderings‐

lov, blev vurderet som ejerboliger, mens § 89, stk. 2, finder

Til nr. 14

anvendelse på ejendomme, der efter den tidligere gældende

vurderingslov blev vurderet som andre ejendomme.

Efter § 89, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 3, 1.

pkt., kan tidligere foretagne vurderinger af både ejerboliger

og andre ejendomme påklages til behandling på baggrund

af prisforholdene i vurderingsåret fra dateringen af medde‐

lelsen om disse vurderinger og 90 dage frem. Det gælder

dog efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 3.-8. pkt.,

og stk. 2, 3.-8. pkt., ikke for vurderinger, hvor der verserer

en domstols-, klage- eller genoptagelsessag på tidspunktet

for fremsendelse af tilbud om kompensation efter § 73, stk.

1. I disse tilfælde kan den pågældende vurdering påklages

fra den verserende sags endelige afslutning og tre måneder

frem.

Det følger af lov nr. 2227 af 29. december 2020, at

tilbagebetalingsordningen alene gælder for ejerboliger, der

vurderes pr. 1. januar 2020. Der etableres således ikke en

tilbagebetalingsordning for øvrige ejendomme. I stedet er

klageadgangen for de videreførte vurderinger af ejendom‐

me, der ikke vurderes som ejerboliger pr. 1. januar 2020,

fremrykket. Det betyder, at tilbagebetaling af for meget be‐

talt ejendomsværdiskat og grundskyld vil forudsætte, at der

indgives klage over en eller flere af de videreførte vurderin‐

ger fra 2013 eller 2014 og frem.

Den nævnte ændringslov indebærer, at kun nuværende

og tidligere ejere af ejerboliger, der vurderes pr. 1. januar

2020, som forudsat i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1,

3. 4. og 6. pkt., modtager tilbud om en automatisk beregnet

kompensation efter § 73, stk. 1.

Med ændringsforslagene nr. 030 og nr. 031 til § 1 fore‐

slås det, at skæringstidspunktet i § 89, stk. 1, 3., 4. og 6.

pkt., og stk. 2, 3., 4. og 6. pkt., for hvornår en sag skal

anses for verserende og dermed indirekte for klagefristen

i forlængelse af udsendelse af vurderinger for både ejerboli‐

ger og andre ejendomme, bliver tidspunktet for udsendelse

af meddelelse om igangsættelse af klagefrister efter § 89,

stk. 8.

Det foreslås, at ændringsforslaget omfatter både ejerboli‐

ger og andre ejendomme, jf. ejendomsvurderingslovens §

89, stk. 1og 2, da en ejendom, der i 2021 kategoriseres som

andet end en ejerbolig, tidligere kan have været kategorise‐

ret som en ejerbolig i perioden 2012-2020.

Med lov nr. 2227 af 29. december 2020 vil ejerboliger,

der skal vurderes pr. 1. marts 2021, heller ikke længere

være omfattet af tilbagebetalingsordningen, hvorved skæ‐

ringstidspunktet for, hvornår en klage-, domstols- eller gen‐

optagelsessag skal være verserende, heller ikke længere vil

kunne anvendes for disse ejendomme.

Tilsvarende gør sig gældende for nuværende eller tidli‐

gere ejere af ejendomme, der vurderes pr. 1. januar 2020,

som ikke modtager et tilbud om kompensation, fordi den

pågældende ejendom ikke er omfattet eller er taget ud af

tilbagebetalingsordningen, jf. ejendomsvurderingslovens §

64, stk. 2 og 3. Denne situation har dog ingen sammenhæng

med lov nr. 2227 af 29. december 2020.

Til nr. 032

Efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 3, skal be‐

handling af klager over vurderinger som nævnt i § 89, stk. 1

L 107a - 2020-21 - Bilag 24: 2. udkast til betænkning

og 2, foretages på baggrund af prisforholdene i vurderings‐

året.

Med ændringsforslaget foreslås det, at der efter 1. pkt.

indsættes et nyt punktum i ejendomsvurderingslovens § 89,

stk. 3, så klager over grundværdier, inklusiv tillæg og ned‐

slag ansat efter §§ 14 eller 15 i den tidligere gældende lov

om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgø‐

relse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i

lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.

december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017,

for f.eks. landbrugs- og skovejendomme, den såkaldte pro‐

duktionsjordsværdi, som udgangspunkt skal behandles på

baggrund af prisforholdene pr. 1. oktober 2012.

Det foreslåede nye punktum vil medføre, at Skattefor‐

valtningen og klageinstansen vil skulle tage det udgangs‐

punkt, at en klage over vurderingen for en landbrugs- el‐

ler skovejendom skal behandles på baggrund af prisforhol‐

dene pr. 1. oktober 2012 i forhold til produktionsjordens

værdi. Den foreslåede ændring vil reducere administrative

omkostninger og ressourcer forbundet med at tilvejebringe

aktuelle vurderingsniveauer for 2014-2020.

Hvis ejer imidlertid skulle ønske, at klagen behandles på

baggrund af prisforholdene i et aktuelt vurderingsår, vil det

med den foreslåede ændring være muligt for ejer at vælge

dette ved indgivelse af klagen.

Til nr. 033

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 8, at

der udsendes særskilt meddelelse om igangsættelse af klage‐

fristerne. Fristen for at klage over de videreførte vurderinger

vil løbe fra datering af denne meddelelse, hvorfor meddelel‐

se om de videreførte vurderinger enten vil være sendt ud

på dette tidspunkt eller vil blive sendt ud senest samtidigt

med meddelelsen om igangsættelse af klagefristerne. Fristen

for at klage over den almindelige vurdering pr. 1. januar

2020 eller pr. 1. marts 2021 er 90 dage fra modtagelsen af

meddelelsen om igangsættelse af klagefristerne. Meddelel‐

sen om igangsættelse af klagefristerne efter ejendomsvurde‐

ringsloven udsendes samtidig med eller snarest muligt efter

afgørelser efter kapitel 13.

Det følger desuden af ejendomsvurderingslovens § 89 a,

stk. 1, at berørte ejendomsejere vil modtage en meddelelse

om, at klageadgangen er åbnet, og at klage over de videre‐

førte vurderinger skal være modtaget i Skatteankestyrelsen

senest 90 dage fra dateringen af meddelelsen. Meddelelsen

vil ikke indeholde andet end generiske oplysninger om, at

klageadgangen er genåbnet, samt hvordan klagen skal udfor‐

mes, og hvad der skal indsendes sammen med klagen.

Der vil i første omgang ske igangsættelse af klagefristen

for de ejendomme, der med sikkerhed skal vurderes pr. 1.

marts 2021.

Herefter vil igangsættelse af klagefristen for de øvri‐

ge ejendomme omfattet af genåbningen ske sekventielt i

takt med, at kategorisering foretages. Skulle der være ejen‐

domme, hvor der ikke er udsendt en særskilt meddelelse

om igangsættelse af klagefristen efter ejendomsvurderings‐

lovens § 89 a, stk. 1, på tidspunktet for vurdering af ejen‐

dommen pr. 1. marts 2021, udsendes alene en særskilt med‐

delelse om igangsættelse af klagefristen efter § 89, stk. 8.

De videreførte vurderinger, der ikke påklages i denne

periode efter ejendomsvurderingslovens § 89 a, vil kunne

påklages i forbindelse med udsendelsen af den første vurde‐

ring foretaget i det nye ejendomsvurderingssystem efter §

89, stk. 1 og 2.

Det er med lov nr. 2227 af 29. december 2020 vedtaget,

at tilbagebetalingsordningen vil gælde for ejerboliger, der

vurderes pr. 1. januar 2020. Der etableres således ikke en

tilbagebetalingsordning for øvrige ejendomme, og der vil

alene blive sendt afgørelser efter ejendomsvurderingslovens

kapitel 13 ud til ejendomsejere af ejerboliger, jf. ejendoms‐

vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, der vurderes pr. 1. januar

2020.

Som konsekvens heraf modtager nuværende og tidligere

ejendomsejere af øvrige ejendomme ikke, som forudsat i

ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 8, 2. pkt., afgørelser

om tilbagebetaling efter ejendomsvurderingslovens kapitel

13. Det samme gør sig gældende for ejendomme, der vur‐

deres pr. 1. januar 2020, men som ikke er omfattet eller

er udtaget af tilbagebetalingsordningen, jf. ejendomsvurde‐

ringslovens § 64, stk. 2 og 3.

Med ændringsforslaget foreslås det, at ejendomsvurde‐

ringslovens § 89, stk. 8, 2. pkt., ophæves, så meddelelse om

igangsættelse af klagefristerne for både nye og historiske

ejendomsvurderinger ikke længere skal udsendes samtidig

med afgørelser efter kapitel 13 eller snarest muligt deref‐

ter. Ejere af ejendomme omfattet af tilbagebetalingsordnin‐

gen vil dog fortsat modtage afgørelser om tilbagebetaling

efter kapitel 13, senest samtidig med, at de modtager med‐

delelse om igangsættelse af klagefrister.

Det foreslås, som nævnt ovenfor, at ændringsforslaget

omfatter alle ejendomme, jf. ejendomsvurderingslovens §

89, stk. 1, og stk. 2.

Konsekvensen af ændringsforslaget er, at udsendelse af

meddelelse om igangsættelse af klagefristerne efter ejen‐

domsvurderingslovens § 89, stk. 8, 1. pkt., ikke er afhængig

af udsendelse af afgørelser efter ejendomsvurderingslovens

kapitel 13.

Til nr. 15

Det følger af § 8 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal

ejendomsskat, at kommunalbestyrelsen kan meddele hel el‐

ler delvis fritagelse for grundskyldsstigninger til ejere af

ejendomme med grundværdier, der er steget med mere end

20 pct. som følge af en ændret lokalplan.

Kommunalbestyrelsen kan alene meddele hel eller delvis

fritagelse for grundskyldsstigninger til ejere af ejendomme,

der ikke anvendes eller udnyttes i videre omfang, end det

var tilladt forud for ændringen af lokalplanen, jf. § 8 A, stk.

1, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.

Det er desuden en betingelse, at der er foretaget tilbage‐

regning eller regulering af grundværdien til basisåret efter

ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 3, eller at der er

foretaget en yderligere ansættelse af grundværdien efter §

33, stk. 17, i den tidligere gældende lov om vurdering af

landets faste ejendomme.

Det følger endvidere af § 8 A, stk. 2, 1. pkt., i lov om

kommunal ejendomsskat, at fritagelsen efter stk. 1 senest

L 107a - 2020-21 - Bilag 24: 2. udkast til betænkning

bortfalder 10 år efter det tidspunkt, hvor grundværdien er

ændret. Efter 2. pkt. bortfalder fritagelsen desuden, hvis

enten betingelserne i stk. 1, 2. pkt., ikke længere er opfyldt,

eller hvis ejendommen afstås.

Bestemmelsen giver således kommunalbestyrelsen mu‐

lighed for at fritage ejendomsejere for stigninger i grund‐

skylden i op til 10 år, når stigningerne skyldes en ændret

lokalplan. Det er hermed også frivilligt, om kommunalbe‐

styrelsen vil indrømme denne fritagelse, ligesom det er fri‐

villigt, om det skal være hele eller kun dele af stigningen,

der gives fritagelse for.

Det foreslås, at der i § 8 A i lov om kommunal ejen‐

domsskat indsættes et nyt stk. 3, hvorefter det vil følge, at

kommunalbestyrelsen vil skulle meddele fritagelse for hele

stigningen efter stk. 1, når stigningen skyldes en ændret

lokalplan, der giver mulighed for en planlagt anvendelse til

opførelse af el-producerende vindmølle- eller solcelleanlæg.

Fritagelsen vil ifølge forslaget bortfalde tre år efter det

tidspunkt, hvor grundværdien er ændret, dog senest 3 år

efter, der er indgået en aftale om nettilslutning.

Det vil i modsætning til muligheden for at give fritagelse

efter stk. 1 således være obligatorisk for kommunalbestyrel‐

sen at give fritagelse for stigninger i grundskylden efter det

foreslåede stk. 3, om vindmøller og solcelleanlæg, ligesom

der skal gives fritagelse for hele stigningen.

Det foreslås, at § 8 A, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 i lov

om kommunal ejendomsskat ligeledes vil skulle gælde frita‐

gelser efter det foreslåede stk. 3, således at fritagelsen vil

bortfalde, hvis betingelsen om, at ejendommen ikke anven‐

des eller udnyttes i videre omfang, end det var tilladt forud

for den ændrede lokalplan, ikke længere er opfyldt, eller

ejendommen afstås.

Påbegyndes etableringen af anlægget eksempelvis allere‐

de et år efter det tidspunkt, hvor grundværdien er steget som

følge af den ændrede lokalplan, vil fritagelsen bortfalde al‐

lerede fra dette påbegyndelsestidspunkt, selv om der endnu

ikke er indgået en aftale om nettilslutning.

Med forslaget sikres det, at ejendomsejere med en ænd‐

ret lokalplan, der tillader opførelse af vindmølle eller sol‐

celleanlæg, ikke opkræves grundskyld på baggrund af den

ændrede lokalplan, før det reelt er muligt at opføre det i

lokalplanen tilladte vindmølle- eller solcelleanlæg.

Der vil være tale om lokalplaner med tilladelse til opfø‐

relse af vindmølle- og solcelleanlæg, som vil være omfattet

af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 6 og 7, i ejendomsvurde‐

ringsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.

Datagrundlaget til at skønne over de provenumæssige

konsekvenser er begrænset. På det forligende grundlag

skønnes det afledte mindreprovenu at være begrænset.

Afledt af den foreslåede ændring foreslås en mindre ju‐

stering af stk. 1.

Til nr. 16

Det er i § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejen‐

domsskat fastsat, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at

der som bidrag til de udgifter, ejendomme, der anvendes til

kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øje‐

med, medfører for kommunen, skal betales dækningsafgift

af sådanne ejendommes forskelsværdi.

Det er videre i § 23 A, stk. 1, 2. pkt., fastsat, at der kun

betales dækningsafgift, når den del af forskelsværdien, der

vedrører den del af ejendommen, der anvendes til de nævnte

formål, udgør mere end halvdelen af forskelsværdien for

hele ejendommen.

Som konsekvens af den foreslåede omlægning af bereg‐

ningsgrundlaget for dækningsafgiften, således at grundlaget

fremadrettet skal udgøres af grundværdien og ikke forskels‐

værdien, er der behov for at præcisere, hvordan den dæk‐

ningsafgiftspligtige del af grundværdien fastsættes.

Det foreslås derfor, at der i § 23 A, stk. 1, indsættes 3.

pkt., hvorefter grundværdien vil skulle fordeles på den del af

grunden, der anvendes til dækningsafgiftspligtig virksomhed

ud fra de faktiske bygningsarealer, som de er registreret i

Bygnings- og Boligregistret.

Fordelingen vil herefter skulle ske forholdsmæssigt, såle‐

des at der skal betales dækningsafgift af den andel af den

samlede grundværdi, som svarer til den andel af det samlede

bygningsareal, der anvendes til dækningsafgiftspligtig virk‐

somhed.

Anvendes f.eks. 60 pct. af den samlede bygningsmasse

til dækningsafgiftspligtig virksomhed, vil tilsvarende 60 pct.

af den samlede grundværdi skulle henføres til beregnings‐

grundlaget for dækningsafgiften.

Hvis en del af ejendommen er fritaget for grundskyld

efter § 7 i lov om kommunal ejendomsskat, vil den del

af grundværdien, der forholdsmæssigt svarer til den del af

det samlede bygningsareal, der er fritaget, tilsvarende skulle

udgå af den dækningsafgiftspligtige værdi efter § 23 A.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et 4. pkt., hvor‐

af vil fremgå, at hvis bygningerne hvorfra den dækningsaf‐

giftspligtige anvendelse sker, er omfattet af ejendomsvurde‐

ringslovens § 2, stk. 1, nr. 3, vil den dækningsafgiftspligtige

værdi efter 1. pkt. skulle fastsættes til grundværdien af den

fremmede grund, hvorpå bygningerne er placeret.

Med den foreslåede omlægning af dækningsafgiften,

samt forslaget om ikke længere at ansætte løbende ejen‐

domsværdier for erhvervsejendomme, vil der ikke længere

blive ansat en ejendomsværdi for ejendomme bestående af

bygninger på fremmed grund.

Hidtil er sådanne ejendomme, hvis der blev udøvet dæk‐

ningsafgiftspligtig virksomhed på ejendomme, blevet op‐

krævet dækningsafgift på baggrund af ejendomsværdien, da

den for ejendomme uden en grund har svaret til forskelsvær‐

dien.

Forslaget skal sikre, at det klart fremgår, at det fortsat

er den, der udøver den dækningsafgiftspligtige virksomhed,

der vil skulle opkræves dækningsafgift.

Med forslaget vil den dækningsafgiftspligtige værdi her‐

med blive ansat til grundværdien, som denne er ansat for

den ejendom, hvorpå bygningerne er placeret.

Er det alene dele af bygninger der er ejet af en anden end

grundejer, eller er det alene dele af bygninger, der anvendes

til dækningsafgiftspligtige formål, vil det skulle fastsættes

efter det foreslåede 3. pkt., hvor stor en del af grundværdien,

L 107a - 2020-21 - Bilag 24: 2. udkast til betænkning

der vil skulle opkræves dækningsafgift af for ejendommen

med bygninger på fremmed grund.

Ejere af ejendomme med bygninger på fremmed grund,

der opkræves dækningsafgift, vil med forslaget fremadrettet

kunne klage over grundværdien på lige fod med ejeren af

ejendommen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, 2.

pkt, da ejere af ejendomme med bygninger på fremmed

grund hermed kommer til at hæfte direkte over for kommu‐

nen for dækningsafgift.

Til nr. 04

Det følger af § 27, stk. 3, i lov om kommunal ejendoms‐

skat, at der skal ansættes et foreløbigt beskatningsgrundlag

for ejendomme, der i vurderingsåret før skatteåret bliver

omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. ejendomsvur‐

deringslovens § 40, stk. 1, nr. 1.

Det følger endvidere, at det foreløbige beskatningsgrund‐

lag skal fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og

prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar i det første vurde‐

ringsår efter ændringen.

I tilfælde hvor, det første vurderingsår efter ændringen

er et omvurderingsår efter ejendomsvurderingslovens § 6,

fastsættes prisforholdene på baggrund af priserne fra det

foregående vurderingsår, jf. ejendomsvurderingslovens § 8.

Som følge af at vurderingsterminen i 2021 er flyttet fra

den 1. januar til den 1. marts, jf. § 1, nr. 11, i lov nr. 2227

af 29. december 2020, foreslås det, at der i § 27, stk. 3, i lov

om kommunal ejendomsskat indsættes 4. pkt., hvorefter det

foreløbige beskatningsgrundlag i 2021 vil skulle fastsættes

med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejen‐

dommen pr. 1. marts 2021.

For ejendomme der har en almindelig vurdering i 2021,

jf. ejendomsvurderingslovens § 5, vil det være forholdende

på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. marts 2021, mens

det for ejendomme, hvor vurderingsåret 2021 er et omvur‐

deringsår, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, vil være forhol‐

dende på ejendommen pr. 1. marts 2021, men prisniveauet

pr. 31. december 2019.

Til nr. 05

Det følger af § 27 A i lov om kommunal ejendomsskat, at

lovens § 27, stk. 4, også gælder forrentning af øvrige beta‐

linger, der vedrører ejendommen, og som opkræves sammen

med de kommunale ejendomsskatter.

Med § 4, nr. 8, i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, blev § 27,

stk. 4, i lov om kommunal ejendomsskat ændret til stk. 5.

Ved en fejl blev henvisningen til stk. 4 ikke ændret i

§ 27

i lov om kommunal ejendomsskat, hvorfor det foreslås, at

henvisningen ændres til stk. 5.

Til nr. 06

§ 32 i lov om kommunal ejendomsskat indeholder særli‐

ge regler for fastsættelsen af grundskyld i 2021 og 2022.

Vurderingsterminen for 2021 fremgår flere steder af § 32,

stk. 3 og 4, i lov om kommunal ejendomsskat. Vurderings‐

terminen for 2021 blev med § 1, nr. 11, i lov nr. 2227 af 29.

december 2020, flyttet fra den 1. januar til den 1. marts.

Ved en fejl blev dette ikke konsekvensændret i § 32,

stk. 3 og 4, i lov om kommunal ejendomsskat. Det foreslås

Til nr. 17

derfor, at henvisningen til vurderingsterminen i § 32, stk. 3,

og stk. 4, 1. pkt., og to steder i stk. 4, 2. pkt., ændres fra pr.

1. januar 2021 til pr. 1. marts 2021.

Til nr. 1 og 2

Det følger af skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 1, 2

og 4, at hvis et vurderingsankenævn, skatteankeforvaltnin‐

gen, Landsskatteretten eller en domstol har ændret grund‐

værdiansættelsen for en ejerbolig som nævnt i ejendomsvur‐

deringslovens § 4, stk. 1, nr. 1-4, 6, 7 eller 8, kan Skattefor‐

valtningen på dette grundlag kun varsle og foretage ændring

af en foretaget vurdering for andre ejerboliger, hvis helt

sammenlignelige forhold vil resultere i en ændring af grund‐

værdiansættelsen med mere end 20 pct.

Med forslaget om fremadrettet at vurdere erhvervsejen‐

domme m.v. med udgangspunkt i ejerboligpriser, og her‐

med også med udgangspunkt i grundværdikurven, er det

hensigtsmæssigt, at reglerne er ens, hvorfor det foreslås, at

der foretages en ændring af skatteforvaltningslovens § 33

a, stk. 1, 2 og 4, således at også andre ejendomme end

ejerboliger bliver omfattet af bestemmelsen. De regler, som

i dag gælder for ejerboliger, vil efter forslaget gælde for

alle ejendomme, som ikke er ejerboliger på lejet grund,

landbrugsejendomme eller skovejendomme.

Det betyder, at Skatteforvaltningen kun kan varsle og fo‐

retage ændring af en foretaget vurdering for de pågældende

typer af ejendomme, hvis helt sammenlignelige forhold vil

resultere i en ændring af grundværdiansættelsen med mere

end 20 pct.

Til nr. 3 og 4

Det følger af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, at en

afgørelse truffet af skattemyndighederne kan indbringes for

domstolene eller påklages, medmindre andet er bestemt efter

anden lovgivning.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 1.

pkt., at såfremt en afgørelse er påklaget til en administrativ

klageinstans, kan klageren i stedet vælge at indbringe afgø‐

relsen for domstolene indtil det tidspunkt, hvor klageren i

forbindelse med en høring har modtaget oplysninger om

indholdet af den afgørelse, som sagens oplysninger efter

skatteankeforvaltningens vurdering vil føre til.

Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1 og 2, fik den nuvæ‐

rende ordlyd ved § 1, nr. 15, i lov nr. 1125 af 19. november

2019. Ved denne lovændring fik klageren mulighed for di‐

rekte at indbringe sin klage for domstolene uden først at

skulle vente seks måneder fra det tidspunkt, hvor klagen

blev indgivet til klagemyndigheden.

Formålet med lovændringen var, at klageren tidligere i

forløbet skulle have mulighed for at vurdere, om klageren

ønsker at indbringe sagen for den administrative klagein‐

stans, eller om klageren ønsker at »spare« sagsbehandlings‐

tiden hos klageinstansen og i stedet indbringe sagen direkte

for domstolene. Lovændringen skulle således fremadrettet

generelt give mulighed for at fravælge administrativ rekurs

ved i stedet at give borgere og virksomheder muligheden

for at vælge domstolsprøvelse. Lovændringen var således

ikke kun møntet på vurderingsområdet og tog ikke højde

Til nr. 18

L 107a - 2020-21 - Bilag 24: 2. udkast til betænkning

for den særlige situation, der efterfølgende er opstået på

vurderingsområdet som følge af, at § 89 a blev indsat i

ejendomsvurderingsloven ved § 1, nr. 56 i lov nr. 2227 af

29. december 2020 (fremsat som lovforslag nr. L 107), hvor

klageadgangen for de videreførte erhvervsvurderinger blev

fremrykket. Dette vil for de første ejendomsejere allerede

være fra 1. halvår 2021.

Efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, skal en admi‐

nistrativ afgørelse indbringes for domstolene inden 3 måne‐

der efter, at afgørelsen er truffet. Det gælder dog ikke for

endelige administrative afgørelser, der indgives klage over

til ombudsmanden inden indbringelsesfristen i stk. 3, er ud‐

løbet, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4. I dette tilfæl‐

de kan den endelige administrative afgørelse ikke indbringes

senere end 1 måned efter, at ombudsmanden har afsluttet sin

behandling af sagen. Fristen kan dog ikke være kortere end

3 måneder fra, at afgørelsen er truffet.

Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, fik sin nuværende

ordlyd ved § 1, nr. 16, i lov nr. 1125 af 19. november

2019. Ved denne lovændring ændredes ikke ved, at fristen

for indbringelsen af administrative afgørelser. Indbringelses‐

fristen for klagemyndighedsafgørelser er således 3 måneder

fra, at afgørelsen er truffet. Tilsvarende gælder, at ikke

påklagede afgørelser truffet af Skatteforvaltningen således

er 3 måneder fra, at Skatteforvaltningen har truffet afgørel‐

sen. For afgørelser, der er påklaget, men ikke afsluttet i

klagesystemet, gælder endelig, at disse, jf. skatteforvaltnin‐

gens § 48, stk. 2, 1. pkt., kan indbringes, indtil klageren

i forbindelse med en høring har modtaget oplysninger om

indholdet af den afgørelse, som sagens oplysninger efter

skatteankeforvaltningens vurdering fører til.

Ved § 1, nr. 12, i lov nr. 2227 af 29. december 2020 blev

der i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 7, indsat et nyt

5. pkt. Efter denne ændring kan vurderingerne nævnt i §

89, stk. 7, 1. pkt., først indbringes for domstolene efter skat‐

teforvaltningslovens § 48 fra det tidspunkt, hvor ejendoms‐

ejeren har modtaget en særskilt meddelelse om igangsættel‐

se af klagefristerne efter ejendomsvurderingsloven. Denne

meddelelse er omtalt i ejendomsvurderingslovens § 89, stk.

Formålet med denne lovændring var at sikre, at skatte‐

forvaltningslovens regler om direkte domstolsprøvelse ikke

utilsigtet ville komme til at betyde, at ejendomsejerne kan

indbringe vurderinger for domstolene allerede inden, der er

blevet udsendt meddelelse om igangsættelse af klagefrister‐

ne efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 8.

Siden 2011 for ejerboliger og 2012 for erhvervsejendom‐

me m.v. er der som udgangspunkt ikke foretaget nye vur‐

deringer, som ikke er udtryk for maskinelle fremskrivnin‐

ger. Dette gælder dog ikke, hvis der er foretaget omvurde‐

ringer i perioden eller vurderingerne er blevet genoptaget

og ændret. Under alle omstændigheder er vurderingerne i

perioden foretaget på baggrund af prisforholdene i 2011 og

2012. Vurderingerne for ejerboliger er således som udgangs‐

punkt videreført til 2020, og vurderingerne for erhvervsejen‐

domme m.v. er videreført til 2021.

Det har været muligt for ejendomsejerne at klage over

de almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2011 og 2012,

men ikke over de efterfølgende videreførte vurderinger. Det

har også været muligt inden for klagefristen i skatteforvalt‐

ningslovens § 35 a, stk. 3, at klage over omvurderinger og

ændrede vurderinger foretaget fra og med 2013.

Ejendomsejerne vil kunne klage over de videreførte vur‐

deringer og omvurderinger foretaget fra og med 2013, når

den første nye vurdering af ejendommen sendes ud, og

klagefristbrev er modtaget og dermed få en fuld klagebe‐

handling af disse vurderinger i det administrative klagesy‐

stem. Klagerne vil skulle behandles i aktuelt prisniveau,

selvom den påklagede vurdering er fastsat i prisniveauet

for 2011 og 2012. Der vil således reelt blive tale om en

førsteinstansansættelse af prisniveauerne.

På vurderingsområdet betyder reglerne i skatteforvalt‐

ningslovens § 48, stk. 1 og 2, 1. pkt., at afgørelser vedrø‐

rende de første almindelige vurderinger og de videreførte

vurderinger vil kunne indbringes for domstolene, inden vur‐

deringsankenævnene og Landsskatteretten har haft mulighed

for at fastlægge en administrativ praksis vedrørende fortolk‐

ningen af ejendomsvurderingsloven og vurderingsfaglige

skøn.

Som udgangspunkt træffer vurderingsankenævnene afgø‐

relse over klager over vurderinger. En del af sagerne vil

dog skulle henvises til afgørelse ved Landsskatteretten i

medfør af skatteforvaltningslovens § 6 a, da klagerne i

overvejende grad vil angå retlige spørgsmål, hvor der ikke

tidligere er taget stilling til det pågældende lovfortolknings‐

spørgsmål. Landsskatteretten vil dermed få mulighed for at

fastlægge praksis på området.

Efter gældende ret vil skatteforvaltningslovens § 48, stk.

1 og 2, imidlertid også gælde for alle sager inden for vurde‐

ringsområdet, herunder de nye og videreførte vurderinger.

Det betyder for det første, at klager over de videreførte

vurderinger kan indbringes direkte for domstolene, og at

domstolene herved reelt kommer til at være første instans

for fastsættelsen af prisniveauet for de videreførte vurderin‐

ger. Dette vurderes ikke at være hensigtsmæssigt, da dom‐

stolene ikke har og ikke skal have den samme specialiserede

viden på vurderingsområdet som vurderingsankenævnene

og Landsskatteretten. Fastsættelsen af prisniveauet er des‐

uden en skønsmæssig afgørelse, og domstolene foretager

som udgangspunkt ikke samme tilbundsgående prøvelse af

det forvaltningsretlige skøn, som den administrative klage‐

instans har mulighed for.

I de fleste tilfælde vil landsretterne hermed blive eneste

mulighed for at få prøvet det oprindelige skøn, som vil være

udøvet af byretten.

For det andet vil det betyde, at der vil være en risiko

for, at muligheden for at vælge direkte domstolsprøvelse

kan være med til at svække det administrative klagesystems

praksisskabende rolle vedrørende de nye vurderinger, der

er foretaget med det nye ejendomsvurderingssystem efter

ejendomsvurderingsloven.

For det tredje er der en forventning om, at der vil blive

modtaget et stort antal klager over de videreførte vurderin‐

ger. Det kan føre til, at der vil opstå forlængede sagsbe‐

handlingstider ved vurderingsankenævnene og Landsskatte‐

retten. En afledt konsekvens heraf vil kunne være, at et

L 107a - 2020-21 - Bilag 24: 2. udkast til betænkning

uhensigtsmæssigt stort antal klagere vil indbringe deres sag‐

er direkte for domstolene med den konsekvens, at domstole‐

ne skal tage stilling til forholdsvis simple sager, der er bedre

egnet til behandling i det administrative klagesystem.

Den direkte domstolsprøvelse vil desuden finde anven‐

delse på alle afgørelser efter kapitel 12 i skatteforvaltnings‐

loven, der vedrører både videreførte vurderinger og nye

vurderinger. Det vil sige, at for eksempel ændrede viderefør‐

te vurderinger efter genoptagelser efter skatteforvaltningslo‐

vens § 33 vil kunne indbringes efter reglerne i § 48, stk. 1

og 2, om direkte domstolsprøvelse. De samme hensyn gør

sig således gældende for disse afgørelser på tilsvarende vis,

som for så vidt angår selve de videreførte vurderinger og de

nye vurderinger.

Det foreslås derfor, at skatteforvaltningslovens § 48, stk.

1 og 2, ændres, således at det for vurderinger fra og med

2013, der er foretaget efter den tidligere vurderingslov og

ejendomsvurderingsloven, ikke skal være muligt at springe

den administrative klageinstans over.

Det foreslås endvidere, at skatteforvaltningslovens § 48,

stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., ikke finder anvendelse på nogen

afgørelser truffet efter den nye ejendomsvurderingslov. Det‐

te vil eksempelvis omfatte ejendomsvurderingslovens § 81,

stk. 6.

Endelig foreslås det, at skatteforvaltningslovens § 48, stk.

1 og 2, ikke skal finde anvendelse på afgørelser efter skatte‐

forvaltningslovens kapitel 12 vedrørende ejendomsvurderin‐

ger.

Som eksempler på afgørelser efter skatteforvaltningslo‐

vens kapitel 12 kan nævnes afgørelser efter §§ 33 om gen‐

optagelse og 33 a om revision.

Skatteforvaltningen kan således efter skatteforvaltnings‐

lovens § 33, stk. 1, jf. stk. 2, af egen drift genoptage en

vurdering senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af

det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er

foretaget. Dette kan f.eks. omfatte fejlagtig registrering af

ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller

lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold

Når fristen for ordinær genoptagelse er overskredet, kan

der ske ekstraordinær genoptagelse af en vurdering, jf. skat‐

teforvaltningslovens § 33, stk. 3. Der er ingen grænser for,

hvor langt tilbage i tid der kan ske ekstraordinær genopta‐

gelse af vurderinger. Skatteforvaltningen er dog berettiget

til at undlade at foretage ændringer af vurderinger, der

helt åbenbart bliver uden skattemæssig betydning, f.eks. på

grund af forældelse.

Ligesom for ordinær genoptagelse er det en forudsætning

for ekstraordinær genoptagelse af en vurdering, at der er

tale om en fejlagtig eller manglende registrering af ejendom‐

mens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende

objektivt konstaterbare faktiske forhold. Genoptagelse skal

foretages tilbage til den vurdering, hvor fejlen er opstået

første gang.

I de tilfælde, hvor en ændring af en vurdering ikke kan

foretages efter reglerne om ordinær eller ekstraordinær gen‐

optagelse, kan Skatteforvaltningen af egen drift tage vurde‐

ringen eller en del af denne op til revision efter skattefor‐

valtningslovens § 33 a.

En vurdering kan ændres ved revision, uanset om den

fejlagtige vurdering eller fejlagtige del af en vurdering

beror på faktiske eller retlige forhold. Dette gælder også

i situationer, hvor behovet for ændringer er begrundet i

en ændret opfattelse vedrørende rene beløbsmæssige vurde‐

ringsskøn, som ikke kan begrunde genoptagelse efter skatte‐

forvaltningslovens § 33.

Hvis afgørelser efter disse bestemmelser eksempelvis ik‐

ke var omfattet af forslaget, ville der således være mulighed

for, at en afgørelse om genoptagelse eller revision af en

ny vurdering ville kunne indbringes direkte for domstolene

selvom klagefristen er sprunget. På den måde ville en sådan

sag kunne »overhale« en klagesag. Hertil kommer, at der

ikke er en tidsmæssig grænse for, hvor langt tilbage i tid der

kan ske ændringer efter skatteforvaltningslovens §§ 33 og

33 a.

De foreslåede bestemmelser ændrer ikke på forudsætnin‐

gen for ændringen ved lov nr. 1125 § 1, nr. 16, om, at der

ikke med den seneste ændring af skatteforvaltningslovens

§ 48, stk. 3, er ændret ved selve indbringelsesfristen på 3

måneder fra, at afgørelsen er truffet. De foreslåede bestem‐

melser medfører dog, at stk. 3, skal forstås således, at fristen

for indbringelse af afgørelser omfattet af det foreslåede stk.

1, 2. pkt., til § 48, løber fra, at klagemyndigheden har truffet

afgørelse.

De foreslåede bestemmelser vil medføre, at disse vurde‐

ringer og afgørelser efter skatteforvaltningslovens kapitel

12 ikke vil kunne indbringes direkte for domstolene efter

reglerne i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1 og 2., 1. pkt.

Det vil således ikke være muligt at opnå domstolsprøvelse

af en sådan vurdering eller afgørelse, før den administrative

klageinstans har truffet afgørelse vedrørende vurderingen

eller afgørelsen. Undtagelsen fra muligheden for at springe

den administrative klageinstans over vil også gælde for ejen‐

domsvurderingslovens § 89, stk. 7, 5. pkt.

Når det administrative klagesystem har behandlet et til‐

strækkeligt antal klagesager over vurderinger fra og med

2013 således, at der er dannet en administrativ praksis ved‐

rørende de første almindelige vurderinger og de videreførte

vurderinger, forventes hensynene bag de foreslåede bestem‐

melser ikke længere at gøre sig gældende med samme styr‐

ke.

Det forudsættes derfor, at Skatteministeriet evaluerer de

foreslåede bestemmelser omkring udgangen af 2024. Ved

evalueringen vil det blive vurderet, om der fortsat er grund‐

lag for at undtage afgørelser på vurderingsområdet fra at

kunne indbringes direkte for domstolene i medfør af skat‐

teforvaltningslovens § 48, stk. 1 og 2. Evalueringen skal

således danne grundlag for at tage stilling til en eventuel

lovændring, hvor de foreslåede bestemmelser ophæves.

Til nr. 19

Det foreslås at lovens ikrafttræden ændres fra den 1.

januar 2021 til den 1. marts 2021.

Vurderingsterminen i 2021 er den 1. marts. De foreslåede

ændringer skal have virkning i forbindelse med vurderingen

i 2021, hvorfor ikrafttræden skal være senest samtidig med

vurderingsterminen.

L 107a - 2020-21 - Bilag 24: 2. udkast til betænkning

Til nr. 20

Det foreslås, at ændring af beregningen af den forholds‐

mæssige dækningsafgiftspligtige grundværdi for ejendom‐

me, der kun er delvis dækningsafgiftspligtige og forslaget

om fastsættelse af beregningsgrundlaget for dækningsafgif‐

ten af ejendomme med bygninger på fremmed grund, træder

i kraft den 1. januar 2022.

Hermed sikres det, at alle ændringer vedrørende bereg‐

ningen af dækningsafgift træder i kraft den 1. januar 2022.

Derudover foreslås det, at den foreslåede fritagelse af

stigninger i grundskylden som følge af en ændret lokalplan

med tilladelse til at opføre vindmølle- eller solcelleanlæg

ligeledes først træder i kraft fra 1. januar 2022.

Til nr. 21

Med ændringsforslag nr. 03 til § 1 foreslås, at byggerets‐

servitutter alene vil skulle indgå i vurderingen, hvis ejen‐

domsejer godtgør, at servitutten entydigt regulerer ejendom‐

mens anvendelses- og udnyttelsesmuligheder.

Det foreslås desuden med ændringsforslag nr. 04 til § 1,

at Skatteforvaltningen vil kunne lægge til grund ved grund‐

værdiansættelsen af ejendomme, hvorfra der maksimalt kan

foretages to frastykninger, at omkostningerne til udstykning

kan opgøres til 25.000 kr. pr. frastykning (2020-niveau),

medmindre andet dokumenteres.

Det foreslås endvidere med ændringsforslag nr. 05 til §

1, at en manuelt ændret bebyggelsesprocent af en grund i et

område med flydende plangrundlag ikke vil skulle påvirke

beregningen af restrummeligheden for de øvrige grunde i

området.

Med ændringsforslag nr. 08 til § 1 foreslås, at tilbage‐

regningen efter § 38, stk. 1, nr. 1, vil skulle foretages for

ejerboliger omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-5, eller ejendomme,

der er omfattet af §§ 27, 27 a, 30, 35, eller § 37, stk. 1,

når der ikke ved den forudgående vurdering foreligger en

ejendomsværdi i 2001-niveau og en ejendomsværdi i 2002-

niveau.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 3, hvorefter ændrin‐

gerne skal have virkning fra og med vurderingen pr. 1.

januar 2020. Ændringerne vil ikke være til ugunst for ejen‐

domsejere, da det fortsat vil være muligt for den enkelte

ejendomsejer at opnå den samme vurdering, som efter gæl‐

dende ret.

Med ændringsforslagene nr. 01 og 02 til § 3, foreslås en

fritagelsesordning for stigninger i grundskylden som følge

af en ændret lokalplan med tilladelse til at opføre vindmølle-

eller solcelleanlæg.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 4, hvorefter fritagel‐

sesordningen vil skulle have virkning for lokalplaner vedta‐

get fra og med den 2. oktober 2020, således at bestemmel‐

sen vil omfatte stigninger i grundskylden, der opkræves på

grundlag af de nye ejendomsvurderinger.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. november 2020 og

var til 1. behandling den 26. november 2020. Lovforsla‐

get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skat‐

teudvalget. Udvalget afgav betænkning den 16. december

2020. Lovforslaget var til 2. behandling den 18. december

2020, hvor lovforslaget blev delt i to lovforslag. Herefter

blev nærværende lovforslag henvist til fornyet behandling i

Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i <> møder.

Ekspertmøde

Udvalget har den 20. januar 2021 afholdt et ekspertmøde

om ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme. Ma‐

teriale fra ekspertmødet er omdelt som bilag 14 og 18.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og medarbejdere fra Skatteministeriet

har den 20. januar 2021 foretaget en teknisk gennemgang af

dele af lovforslaget over for udvalget.

Bilag

Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt

<10> bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har efter afgivelsen af betænkning modtaget

<2> skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under det fornyede udvalgsarbejde modta‐

get <1> deputation, der mundtligt har redegjort for deres

holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet <84>

spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, [som

ministeren har besvaret. ]

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S)

fmd.

Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)

Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF)

Theresa Berg Andersen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Louise Schack Elholm (V)

Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Kim Valentin (V)

nfmd.

L 107a - 2020-21 - Bilag 24: 2. udkast til betænkning

Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Merete Scheelsbeck (KF)

Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i

udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)