Skatteudvalget 2020-21
L 107 A Bilag 21
Offentligt
2332629_0001.png
8. februar 2021
J.nr. 2020-5183
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 107 A - Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-
lige andre love (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).
Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af oven-
nævnte lovforslag.
Morten Bødskov
/ Camilla Christensen
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0002.png
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre
love (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.) (L 107 A)
Til § 1
1)
Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 7, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »samlet vurdering«: »er ændret eller«.«
[Præcisering af tidspunkt for omvurdering for samvurderede ejendomme]
2)
I den under
nr. 10
foreslåede ændring af
§ 15, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »stk. 1 og
2« til: »stk. 1, 2, 4 og 5«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]
3)
Efter nr. 12 indsættes som nye numre:
»02.
I
§ 17, stk. 3, 2. pkt.,
indsættes efter »omfatter«: »tinglyste«.
03.
I
§ 17, stk. 3,
indsættes som
3. pkt.:
»Servitutter som nævnt i 2. pkt. indgår alene i ansættelsen efter 1. pkt., hvis ejen-
domsejer godtgør, at servitutten på ejendommen entydigt regulerer ejendommens
anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder, jf. dog § 58.«
04.
I
§ 17
indsættes som
stk. 4
og
5:
»Stk. 4.
Forskrifter som nævnt i stk. 3 indgår ikke ved ansættelsen af grundvær-
dien, hvis forskrifterne er påklaget, og klagen har opsættende virkning.
Stk. 5.
Ved ansættelsen af grundværdien for ejendomme, hvorfra der i medfør af
planlovgivningen eller anden offentlig regulering kan foretages maksimalt to fra-
stykninger til opførelse af ejendomme til helårsbeboelse eller sommerhuse og an-
dre fritidshuse, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 3, kan told- og skatteforvaltningen, medmin-
dre andet dokumenteres af ejendomsejer, foretage vurdering efter §§ 5 og 6 og de-
klaration efter skatteforvaltningslovens § 20 a ud fra en forudsætning om, at om-
kostningerne til udmatrikulering og byggemodning af grunden vil udgøre 25.000
kr. pr. frastykning (2020-niveau). Beløbet nævnt i 1. pkt. reguleres efter person-
skattelovens § 20.«
05.
I
§ 19
indsættes som
stk. 3:
Side 2 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0003.png
»Stk. 3.
Bliver told- og skatteforvaltningen opmærksom på, at oplysninger i plan-
dataregisteret Plandata.dk om udnyttelsen af en grund som nævnt i stk. 1 er åben-
bart urigtige, jf. § 55, stk. 1, foretages ansættelsen af grundværdien for de øvrige
grunde i området efter stk. 1 og 2 uden regulering af gennemsnitsberegningen.««
[Håndtering af byggeretsservitutter, udstykningsomkostninger og restrummelighed
og klage med opsættende virkning]
4)
Efter nr. 13 indsættes som nye numre:
»06.
I
§ 21 a, stk. 1,
ændres »en ejerbolig som nævnt i« til: »ejendomme som
nævnt i § 3, stk. 1, nr. 4, eller«.
07.
I
§ 21 a, stk. 2,
ændres »anden ejerbolig« til: »ejendom«.
[Ændring af, hvilke ejendomme der er omfattet af bestemmelsen]
5)
I den under
nr. 29
foreslåede affattelse af
§ 34, stk. 1,
indsættes efter nr. 9 som
nye numre:
»10) Råstofindvinding i byzone eller sommerhusområde.
11) Råstofindvinding, der ikke er omfattet af nr. 10.«
Nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 12 og 13.
[Indførelse af nye kategorier vedrørende råstofindvinding]
6)
I den under
nr. 29
foreslåede affattelse af
§ 34, stk. 1, nr. 11,
der bliver nr. 13,
ændres »nr. 1-10« til: »nr. 1-12«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]
7)
I de under
nr. 30
foreslåede
§ 34 b, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, 1. pkt.,
Indsættes ef-
ter »For ejendomme«: », som er«.
[Præcisering vedr. grundværdiansættelse af erhverv i etagebyggeri relativt til et
plan]
8)
I de under
nr. 30
foreslåede
§ 34 b, stk. 3, 1. pkt.,
og
§ 34 c, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »For ejendomme«: », der er«.
[Ændring af adgangen til klage over grundværdier for erhvervsejendomme]
9)
I den under
nr. 30
foreslåede
§ 34 c
indsættes som
stk. 4
og
5:
Side 3 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0004.png
»Stk. 4.
For ejendomme, der er omfattet af § 34, stk. 1, nr. 10, ansættes en grund-
værdi efter stk. 2 dog tillagt nettoværdien af råstofmængden.
Stk. 5.
For ejendomme, der er omfattet af § 34, stk. 1, nr. 11, ansættes en grund-
værdi til handelsprisen for et naturareal med samme beliggenhed som ejendommen
tillagt nettoværdien af råstofmængden.«
[Ansættelse af grundværdier for ejendomme, der kan anvendes til råstofindvin-
ding]
10)
I den under
nr. 30
foreslåede
§ 34 b, stk. 4,
ændres »nr. 10« til: »nr. 12«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]
11)
I de under
nr. 30
foreslåede
§ 34 d, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, 1. pkt.,
ændres
»250 kr.« til: »180 kr. «.
[Ændring af værdifaktoren til brug for ansættelse af grundværdier for grunde,
hvorpå der er opført/kan opføres vindmøller og solceller]
12)
I den under
nr. 30
foreslåede
§ 34 e
ændres »nr. 11« til: »nr. 13«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]
13)
Efter nr. 37 indsættes som nyt nummer:
»08.
I
§ 38, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Tilbageregning efter stk. 1, nr. 1, foretages for ejerboliger omfattet af § 4, stk. 1,
nr. 1-5, og ejendomme, der er omfattet af §§ 27, 27 a, 30 eller, 35 eller § 37, stk. 1,
når der ikke ved den forudgående vurdering foreligger en ejendomsværdi i 2001-
niveau og en ejendomsværdi i 2002-niveau.««
[Præcisering af betingelserne for tilbageregning af ejendomsværdien]
14)
Efter nr. 40 indsættes som nye numre:
»09.
I
§ 41, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Begivenheder som nævnt i § 40, stk. 1, nr. 1, anses tillige for indtruffet på det
tidspunkt, hvor betingelserne for at undtage ejendommen fra ansættelse af grund-
værdi ikke længere er opfyldt.«
010.
I
§ 41, stk. 1, 2. pkt.,
der bliver 3. pkt., indsættes efter »indtræder«: », er æn-
dret«.«
[Præcisering af tidspunkt for tilbageregning af grundværdien]
Side 4 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0005.png
15)
Efter nr. 42 indsættes som nye numre:
»011.
I
§ 52, stk. 1,
indsættes efter »dokumenteres«: », eller ejendommen er anset
for færdigbygget og beboelig ved en tidligere vurdering«.
012.
I
§ 52, stk. 2,
indsættes efter »dokumenteres«: », eller om- eller tilbygningen
er medtaget ved en tidligere vurdering«.
013.
I
§ 64, stk. 2, nr. 1,
ændres »eller pr. 1. marts 2021« til: »som følge af, at
ejendommen ved en eller flere vurderinger fra den 1. oktober 2011 har indgået el-
ler ved vurderingen pr. 1. januar 2020 indgår i en samlet vurdering efter § 8 i den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. decem-
ber 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017,
for så vidt angår tidligere vurderinger, hvor ejendommen ikke er indgået i en sam-
let vurdering, medmindre den samlede vurdering er oprettet med ejendommens
ejendomsnummer«.
014.
I
§ 64, stk. 2, nr. 2,
udgår »eller pr. 1. marts 2021«.
015.
§ 64, stk. 2, nr. 10,
ophæves.
016.
I
§ 64, stk. 3, 2. pkt.,
indsættes efter
»omvurderinger«: »eller
kompensa-
tion for ejendomsværdiskat for et eller flere indkomstår«.
017.
I
§ 65, 1. pkt.,
udgår »eller pr. 1. marts 2021 for ejendomme, der ikke vurde-
res pr. 1. januar 2020,«.
018.
I
§ 67, stk. 2, 1. pkt.,
udgår »henholdsvis vurderingen pr. 1. marts 2021« og »,
jf. dog stk. 3«.
019.
§ 67, stk. 3,
ophæves.
020.
§ 70, stk. 1,
affattes således:
»Ejendomme, der ved en eller flere vurderinger fra den 1. oktober 2011 har været
vurderet samlet, betragtes som en samlet ejendom ved beregninger efter tilbagebe-
talingsordningen for så vidt angår de vurderinger, hvor ejendommene har været
vurderet samlet.«
021.
I
§ 73, stk. 2, 1. pkt.,
udgår »eller pr. 1. marts 2021«.
Side 5 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0006.png
022.
I
§ 73, stk. 5,
udgår »eller pr. 1. marts 2021 for ejendomme, der ikke vurderes
pr. 1. januar 2020«.
023.
I
§ 73, stk. 6, 1. pkt.,
udgår »eller pr. 1. marts 2021 for ejendomme, der ikke
vurderes pr. 1. januar 2020,«.
024.
I
§ 73, stk. 6, 1. pkt.,
to steder i
§ 75, stk. 1, 1. pkt.,
og i
§ 81, stk. 6, 2. pkt.,
og
10. pkt.,
ændres »§ 89, stk. 8, 1. pkt.,« til: »§ 89, stk. 8,«.
025.
Efter § 74 indsættes:
Ȥ 74 a.
Kompensation for ejendomsværdiskat for det indkomstår, hvori en ejen-
domsejer er afgået ved døden, fastsættes til en forholdsmæssig andel af kompensa-
tionen for ejendomsværdiskat for det forudgående indkomstår.«
026.
I
§ 75, stk. 1, 1. pkt.,
udgår: »henholdsvis pr. 1. marts 2021«, og i
2. pkt.
ud-
går »eller pr. 1. marts 2021«.
027.
§ 75, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.
028.
I
§ 76, stk. 2,
indsættes som
3. pkt.:
»Er flere ejendomme vurderet samlet, gælder beløbsgrænsen efter 1. pkt. for udbe-
talingen til den samlede ejendom.«
029.
I
§ 81, stk. 6, 3. pkt.,
ændres »stk. 1« til: »1. pkt.«.«
[Præcisering af, hvornår et nybyggeri eller en om- eller tilbygning medtages i vur-
deringen, og justeringer af tilbagebetalingsordningen]
16)
Efter nr. 47 indsættes som nye numre:
»030.
I
§ 89, stk. 1, 3. pkt.,
og
stk. 2, 3. pkt.,
ændres »fremsendelse af tilbud om
kompensation efter § 73, stk. 1« til: »udsendelse af meddelelse efter stk. 8«.
031.
I
§ 89, stk. 1, 4.
og
6. pkt.,
og
stk. 2, 4.
og
6. pkt.,
ændres »tilbud om kompen-
sation er« til: »meddelelse efter stk. 8 er«.
032.
I
§ 89, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Grundværdier ansat efter §§ 14 eller 15 i den tidligere gældende lov om vurde-
ring af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013
som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. de-
cember 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, behandles dog på baggrund af
prisforholdene pr. 1. oktober 2012, medmindre ejendomsejer i forbindelse med
Side 6 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0007.png
indgivelse af klagen angiver, at klage skal behandles på baggrund af prisforhol-
dene i vurderingsåret.«
033.
§ 89, stk. 8, 2. pkt.,
ophæves.
[Præcisering af klagefrist ved verserende klage-, domstols- eller genoptagelsessag,
prisniveau ved klage over produktionsjord og ophævelse af tidspunkt for udsen-
delse af klagefristmeddelelse]
Til § 3
17)
Efter nr. 1 indsættes som nye numre:
»01.
I
§ 8 A, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »lokalplan«: », jf. dog stk. 2«.
02.
I
§ 8 A
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal meddele fritagelse for hele stigningen efter stk.
1, når stigningen skyldes en ændret lokalplan, der giver mulighed for en planlagt
anvendelse til opførelse af vindmølle- eller solcelleanlæg. Fritagelsen bortfalder
tre år efter det tidspunkt, hvor grundværdien er ændret, dog senest ved indgåelse af
aftale om nettilslutning. Stk. 2, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«
[Fritagelse for stigninger i grundskylden for arealer, der kan anvendes til opførelse
af vindmølle- eller solcelleanlæg]
18)Efter
nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»03.
I
§ 23 A, stk. 1,
indsættes som
3.
og
4. pkt.:
»Fordeling af grundværdien efter 2. pkt. foretages ud fra de faktiske bygningsarea-
ler registreret i Bygnings- og Boligregistret. Er bygningerne, hvorfra den dæk-
ningsafgiftspligtige anvendelse sker, omfattet af ejendomsvurderingslovens § 2,
stk. 1, nr. 3, fastsættes den dækningsafgiftspligtige værdi efter 1. pkt. til grundvær-
dien af den fremmede grund, hvorpå bygningerne er placeret.««
[Beregning af dækningsafgift for delvist dækningsafgiftspligtige ejendomme og
bygninger på fremmed grund]
19)
Efter nr. 9 indsættes som nye numre:
»04.
I
§ 27, stk. 3,
indsættes som
4. pkt.:
»Er det førstkommende vurderingsår efter ændringen 2021, fastsættes det forelø-
bige beskatningsgrundlag efter 1. pkt. med udgangspunkt i forholdene på og pris-
niveauet for ejendommen pr. 1. marts 2021.«
05.
I
§ 27 A
ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
06.
I
§ 32, stk. 3,
og
stk. 4, 1. pkt.,
og to steder i
2. pkt.,
ændres »pr. 1. januar
2021« til: »pr. 1. marts 2021«.«
Side 7 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0008.png
[Særregel for det foreløbige beskatningsgrundlag og konsekvensændring af hen-
visninger]
Ny paragraf
20)
Efter § 4 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020, som æn-
dret ved § 1 i lov nr. 1125 af 19. november 2019, § 5 i lov nr. 1061 af 30. juni
2020, § 14 i lov nr. 2187 af 29. december 2020 og § 5 i lov nr. 2227 af 29. decem-
ber 2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 33 a, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 3. pkt.,
og
stk. 4, 3. pkt.,
ændres »en ejerbolig som
nævnt i« til: »ejendomme som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 4,
eller«.
2.
I
§ 33 a, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 3. pkt., og stk. 4, 3. pkt.,
ændres »ejerboliger som
nævnt i« til: »ejendomme som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 4,
eller«.
3.
I
§ 48, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Dog kan vurderinger, der er foretaget fra og med 2013 efter reglerne i den tidli-
gere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, og
afgørelser vedrørende disse efter samme lov, vurderinger og afgørelser efter ejen-
domsvurderingsloven og afgørelser om vurderinger efter reglerne i denne lovs ka-
pitel 12, først indbringes for domstolene, når de er blevet prøvet eller afvist af den
administrative klageinstans.«
4.
I
§ 48, stk. 2,
indsættes som
3. pkt.:
»1. pkt. finder dog ikke anvendelse på almindelige vurderinger og omvurderinger,
der er foretaget fra og med 2013 efter reglerne i den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderinger og afgørelser ef-
ter ejendomsvurderingsloven og afgørelser om vurderinger efter reglerne i denne
lovs kapital 12.«
[Konsekvensændring af hvilke ejendomme omfattet af bestemmelsen og justering
af reglerne om frit valg mellem administrativ klagebehandling og domstolsprø-
velse]
Side 8 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0009.png
Til § 5
21)
I
stk. 1
ændres »1. januar« til: »1. marts«.
[Ændring af lovens ikrafttrædelsestidspunkt]
22)
I
stk. 2
ændres »§ 3, nr. 2-9« til: »§ 3, nr. 01, 02, 2-7, 03, 8 og 9«.
[Ikrafttrædelsestidspunkt for ændringer vedrørende fritagelse for grundskyld og
dækningsafgift]
23)
Som
stk. 3
og
4
indsættes:
»Stk. 3.
§ 1, nr. 03, 04, 05 og 08 har virkning fra og med vurderingen pr. 1. januar
2020.
Stk. 4.
§ 3, nr. 01 og 02, har virkning for fritagelse for grundskyld, hvor ændringer
af grundværdien som følge af lokalplansændringer er vedtaget fra og med den 2.
oktober 2020.«.
[Virkningstidspunktet for regel om håndtering af byggeretsservitutter, udstyk-
ningsomkostninger, restrummelighed og fritagelse for grundskyld]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, at Skatteforvaltningen som
led i vurderingen af fast ejendom kan beslutte, at flere ejendomme, som har
samme ejer eller ejere, og som udgør en samlet enhed, skal vurderes samlet. Er der
flere ejere, er det en betingelse for en samvurdering, at den enkelte ejendomsejer
ejer samme forholdsmæssige andel af hver af de ejendomme, der herefter vurderes
samlet.
Det følger endvidere af ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 10, at der fore-
tages omvurdering af ejendomme pr. 1. januar i året efter de almindelige vurde-
ringer af ejendomme, hvor en samvurdering efter § 2, stk. 3, ændres eller ophø-
rer.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 7, stk. 4, 1. pkt., anses begivenheder som
nævnt i § 6, stk. 1, nr. 10, for indtruffet på det tidspunkt, hvor betingelserne for
en samlet vurdering ikke længere er opfyldt. Bestemmelsen, som fastsætter tids-
punktet for omvurderingen i § 6, stk. 1, nr. 10, omfatter således ikke tilfælde,
hvor en samvurdering ikke ophører, men alene ændres.
Side 9 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0010.png
Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis der indtræder lige så mange ejendomme
i samvurderingen, som der udgår, så det samlede antal ejendomme omfattet af
samvurderingen er uændret.
Det foreslås derfor, at det i ejendomsvurderingslovens
§ 7, stk. 4, 1. pkt.,
præci-
seres, at bestemmelsen også omfatter ejendomme, hvor en samlet vurdering er
ændret.
Til nr. 2, 6, 10 og 12
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1, at vurderingsnormen for bl.a.
erhvervsejendomme m.v. er den forventelige kontantværdi i fri handel for en ejen-
dom af den pågældende kategori under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og
øvrige karakteristika. Af § 34, stk. 1, følger endvidere, at vurderingen af erhvervs-
ejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, skal ske på grundlag af oplysninger fra of-
fentlige registre eller offentlige myndigheder om grundareal, bygningsareal, belig-
genhed og øvrige karakteristika vedrørende grunden og bygningerne af betydning
for vurderingen på vurderingstidspunktet.
Det er med lovforslaget foreslået, at erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4,
til brug for grundværdiansættelsen vil skulle henføres til en af 11 kategorier, jf. det
i lovforslagets § 1, nr. 29, foreslåede § 34, stk. 1. I forlængelse heraf er det med
lovforslagets § 1, nr. 30, foreslået, at kategoriseringen vil skulle være bestem-
mende for, efter hvilken variant af den foreslåede alternativomkostningsmodel en
erhvervsejendoms grundværdi vil skulle ansættes.
Det foreslås med ændringsforslaget at foretage konsekvensændringer af fire hen-
visninger som følge af, at det med ændringsforslagets nr. 5 foreslås at indføre to
nye kategorier i det foreslåede § 34, stk. 1.
Der er tale om konsekvensændring af henvisninger til enkelte af de øvrige katego-
rier samt en konsekvensændring i § 15, stk. 1.
Til nr. 3
Til nr. 02 og 03
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1, forstås grundværdi som grundens
værdi i ubebygget stand under den forudsætning, at grunden vil blive anvendt og
udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende.
Grundværdien ansættes efter ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 3, 1. pkt., på
grundlag af den anvendelse og udnyttelse, der er mulig efter forskrifter udstedt i
Side 10 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0011.png
medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering, jf. ejendomsvurde-
ringslovens §§ 18 og 19.
Af § 17, stk. 3, 2. pkt., følger det, at forskrifter udstedt i medfør af planlovgivnin-
gen eller anden offentlig regulering omfatter servitutter om anvendelsen og udnyt-
telsen af en grund, der er omfattet af planlovens §§ 42 og 43. Dette betyder, at ser-
vitutter om byggeretter (herefter byggeretsservitutter), der er omfattet af §§ 42 og
43, betragtes som offentligretlig regulering, hvorfor der vil skulle tages højde her-
for ved beregningen af den mulige udnyttelse.
Byggeretsservitutter, som er påtegnet af kommunalbestyrelsen, anvendes som sup-
plement til lokalplaner for bl.a. større byudviklingsområder. På ejendomme i så-
danne områder tinglyses byggeretsservitutterne ofte. En byggeretsservitut kan
f.eks. angive det antal etagemeter, det er tilladt at opføre på ejendommen.
Med vedtagelsen af ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 3, 2. pkt., var det hensig-
ten, at oplysningerne om byggeretsservitutter skulle leveres og opdateres direkte
fra den digitale tinglysning, hvorefter de skulle nedbrydes til deljordstykkeniveau
og registreres i Plandateregisteret Plandata.dk. for derefter at kunne indgå i vurde-
ringerne via de modelbaserede vurderingsforslag, jf. Folketingstidende 2019-20,
A, L 71 som fremsat, s. 57. Formålet var, at Skatteforvaltningen ikke af egen drift
til brug for vurderingsarbejdet skulle gennemgå oplysninger om byggeretsservitut-
ter i den digitale tinglysning.
Det har imidlertid ikke været muligt at etablere en digital løsning, hvorved oplys-
ninger om tinglyste byggeretsservitutter automatisk integreres i Plandataregisteret
Plandata.dk.
Det foreslås derfor, at der i ejendomsvurderingslovens
§ 17, stk. 3,
indsættes et
3.
pkt.,
hvorefter byggeretsservitutter alene vil skulle indgå i ansættelsen af grund-
værdien, hvis ejendomsejeren godtgør, at servitutten tinglyst på ejendommen enty-
digt regulerer ejendommens anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder.
Dette vil være tilfældet, hvis ejer godtgør, at servitutten direkte fastsætter, hvilken
type bebyggelse der må opføres på grunden, eller regulerer grundens udstyknings-
muligheder, eller hvis servitutten direkte fastsætter en udnyttelsesprocent eller et
bestemt antal tilladte etagemeter, som det er tilladt at opføre på grunden. Skattefor-
valtningen vil således ikke af egen drift skulle tage højde for byggeretsservitutter
ved ansættelsen af grundværdien, men ejendomsejeren vil have adgang til at påbe-
råbe sig sådanne servitutter.
Ligeledes foreslås det i
§ 17, stk. 3, 2. pkt.,
at indsætte et krav om tinglysning, så-
ledes at Skatteforvaltningen via den digitale tinglysning kan få adgang til oplys-
ninger om byggeretsservitutter. Dette skal ses i sammenhæng med ejendomsvurde-
ringslovens § 15, stk. 4, hvorefter der ved vurderingen alene skal tages hensyn til
Side 11 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0012.png
tinglyste servitutter af privatretlig karakter, i det omfang en servitut er pålagt en
ejendom til fordel for en anden og disse ikke har samme ejer.
Skatteforvaltningen vil sideløbende afdække mulighederne for på sigt at kunne in-
tegrere oplysninger om byggeretsservitutter i plandataregistret Plandata.dk, så der
fremadrettet automatisk vil kunne tages højde for tinglyste byggeretsservitutter
ved ansættelsen af grundværdien.
Til nr. 04
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1, forstås grundværdi som grundens
værdi i ubebygget stand under den forudsætning, at grunden vil blive anvendt og
udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende.
Grundværdien ansættes efter ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 3, 1. pkt., på
grundlag af den anvendelse og udnyttelse, der er mulig efter forskrifter udstedt i
medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering, jf. ejendomsvurde-
ringslovens §§ 18 og 19.
Udtrykket "forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig
regulering" skal forstås bredt. Udtrykket omfatter således lokalplaner, kommune-
planrammer, byplanvedtægter, landzonetilladelser, strandbeskyttelseslinjer efter
naturbeskyttelsesloven og enhver anden form for offentlige forskrifter, som regule-
rer, om en grundejer kan opføre byggeri på sin grund, og hvad der i givet fald kan
opføres.
Det er muligt at klage over sådanne forskrifter, og i nogle tilfælde tillægges en
klage opsættende virkning, således at den givne forskrift ikke er gældende frem til
tidspunktet, hvor der træffes afgørelse i klagesagen. Det kan f.eks. være tilfældet,
hvis der klages til Planklagenævnet over en vedtaget lokalplan.
Ifølge § 7, stk. 1, i lov om Planklagenævnet har en klage ikke opsættende virkning,
medmindre dette er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning. Det følger dog af
stk. 2 og 3, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at rettidig
klage i nærmere bestemte tilfælde har opsættende virkning, medmindre Planklage-
nævnet bestemmer andet, samt at Planklagenævnet, hvor særlige grunde taler der-
for, kan bestemme, at en klage tillægges opsættende virkning.
Det foreslås, at det i ejendomsvurderingslovens
§ 17
præciseres i et
nyt stk. 4,
at i
tilfælde, hvor en klage over forskrifter som nævnt i ejendomsvurderingslovens §
17, stk. 3, 1. pkt., har opsættende virkning, skal sådanne forskrifter ikke indgå ved
ansættelsen af grundværdien.
Hermed sikres det, at det klart fremgår, at der ikke ved vurderingen medtages mu-
lige udnyttelses- og anvendelsesmuligheder, der ikke vil være mulighed for at ud-
nytte, før klagesagen er afsluttet.
Side 12 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0013.png
Er der f.eks. klaget over en lokalplan, hvorefter det er tilladt at opføre en vindmøl-
lepark, og er klagen givet opsættende virkning, vil ansættelsen af grundværdien for
ejendommen skulle ske uden hensyntagen til den lokalplan, der er undergivet kla-
gebehandling.
Tilsvarende vil gælde for andre former for forskrifter, herunder bl.a. en VVM-tilla-
delse eller en miljøgodkendelse.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1, 2. pkt., at grundværdien an-
sættes inklusive værdien af eventuelle byggemodningsarbejder. Dette indebærer, at
der ved grundværdiansættelsen skal tages hensyn til den værdi, som tilstedeværel-
sen af adgangsveje, vandledninger, gasledninger, varmeledninger, elforsyning,
kloakanlæg og lign. tilfører grunden, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som
fremsat, s. 98.
Ved begrebet byggemodning i vurderingsmæssig sammenhæng forstås som ud-
gangspunkt, at der er foretaget etableringsarbejder vedrørende veje, kloak- og
vandledninger og forsyningsledninger til el frem til grundens skelgrænse.
Som teknisk hjælpemiddel for Skatteforvaltningen vil den modelberegnede grund-
værdi for ejendomme omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 3,
tage udgangspunkt i grundværdikurven.
Når grundværdiansættelsen foretages ved hjælp af grundværdikurven for ejen-
domme, hvorfra der i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering
kan foretages udstykning, vil der ved ansættelsen blive taget højde for, at denne
udstykningsmulighed repræsenterer en værdi.
Skatteforvaltningen vil i udgangspunktet forudsætte, at der kan ske udstykning, i
det omfang grunden har en sådan størrelse, at plangrundlagets mindstegrundstør-
relse muliggør opdeling af grunden i flere udstykninger. Værdiansættelsen af hver
udstykningsmulighed vil således blive foretaget ved, at hver udstykningsmulighed
vurderes via grundværdikurven.
Grundværdikurven baserer sig bl.a. på salg af ubebyggede grunde og nedrivnings-
salg, men disse indgår i grundværdikurven som input i form af salg af selvstændigt
udmatrikulerede og byggemodnede grunde. Dette betyder, at værdiansættelsen af
en potentiel udstykning af grunden vurderes, som om den er både byggemodnet og
selvstændigt udmatrikuleret. Det er imidlertid ikke altid i fuldt omfang tilfældet,
når udstykningen ikke faktisk er gennemført.
For det første er der ikke taget højde for omkostninger til udmatrikulering af grun-
den, som er en forudsætning for, at den modelberegnede værdi af udstykningen
kan realiseres. På denne baggrund vil udgifter til udmatrikulering af grunden
un-
der medvirken af en landinspektør
skulle fragå i værdiansættelsen.
Side 13 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0014.png
For det andet vil der skulle tages højde for, at der ikke i alle tilfælde vil være etab-
leret byggemodning frem til skelgrænsen for de forudsatte frastykninger.
Med henblik på at sikre en ensartet fastsættelse af størrelsen af sådanne omkost-
ninger foreslås det derfor, at der i ejendomsvurderingslovens
§ 17
indsættes
stk. 5,
hvorefter det vil følge, at Skatteforvaltningen vil være berettiget til ved grundvær-
diansættelsen af ejendomme, hvorfra der maksimalt kan foretages to frastykninger,
at lægge til grund, at omkostningerne til udstykning kan opgøres til 25.000 kr. pr.
frastykning (2020-niveau), medmindre andet dokumenteres af ejendomsejeren.
Skatteforvaltningen vil således være berettiget til at lægge til grund ved ansættel-
sen, at omkostningerne til udmatrikulering og byggemodning af grunden udgør
25.000 kr. pr. frastykning (2020-niveau), som anses for omtrent at modsvare den
gennemsnitlige omkostning til udmatrikulering med bistand fra en landinspektør.
Beløbet foreslås reguleret efter personskattelovens § 20.
Den foreslåede bestemmelse afspejler dermed, at der for ejendomme, hvorfra der
ikke kan foretages mere end to frastykninger, typisk ikke vil være andre nævne-
værdige omkostninger ved udstykningens gennemførelse end udgiften til selve ud-
matrikuleringen af ejendommen, dvs. udgifterne til landinspektør, udstykningsaf-
gift, som aktuelt udgør 5.000 kr., samt gebyr for registrering i matriklen, som aktu-
elt udgør 3.350 kr.
Herved sikres det, at Skatteforvaltningen for sådanne ejendomme ikke af egen drift
skal anvende betydelige manuelle ressourcer på at fastsætte de forventede omkost-
ninger for hver enkelt ejendom.
Godtgør ejendomsejer, f.eks. i forbindelse med deklarationen, at der gør sig så-
danne særlige forhold gældende for den konkrete ejendom, og at de forventede
omkostninger til udstykning af grunden afviger fra det fastsatte beløb, vil grund-
værdiansættelsen skulle afspejle dette. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis det
godtgøres, at udgiften til selve udmatrikuleringen overstiger beløbet fastsat i be-
stemmelsen, eller at der er behov for byggemodningsarbejder i forbindelse med de
forudsatte udstykningsmuligheder.
Er det muligt at foretage mere end to frastykninger, anses det ikke for sandsynligt,
at frastykningerne kan ske uden yderligere byggemodningsomkostninger, hvorfor
grundværdiansættelsen vil skulle baseres på, at Skatteforvaltningen af egen drift
forud for deklarationen vil skulle forholde sig konkret til, hvilke omkostninger der
er forbundet med at realisere den forudsatte udstykningsmulighed på den enkelte
grund. Skatteforvaltningen vil således for det første skulle forholde sig konkret til
de forventede omkostninger til udmatrikulering, herunder at udgiften til landin-
spektør pr. frastykning må forventes at aftage ved en samlet udmatrikulering af en
Side 14 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0015.png
ejendom, som kan udstykkes i mange selvstændige grunde. For det andet vil Skat-
teforvaltningen skulle forholde sig til, i hvilket omfang udstykningsmulighederne
forudsætter byggemodningsarbejder.
Skatteforvaltningen vil imidlertid ikke have kendskab til de konkrete byggemod-
ningsomkostninger, hvorfor det i de fleste tilfælde vil være nødvendigt at tage ud-
gangspunkt i en standardiseret og gennemsnitlig tilgang til omkostningerne i for-
bindelse med deklaration og vurdering. De standardiserede og gennemsnitlige om-
kostninger vil fremgå af den juridiske vejledning eller anden vejledning sidestillet
hermed.
Uanset antallet af udstykningsmuligheder vil der kun skulle foretages en korrek-
tion for de forventede omkostninger til gennemførelse af udstykning, i det omfang
ansættelsen baserer sig på, at udstykningen kan realiseres. Der vil dermed ikke
blive taget hensyn til omkostningerne forbundet med udstykningens gennemfø-
relse i de tilfælde, hvor det måtte vise sig, at det retligt eller faktisk ikke er muligt
at gennemføre den udstykning, som den modelberegnede grundværdiansættelse er
baseret på. I disse tilfælde vil grundværdiansættelsen skulle foretages under forud-
sætning af, at det ikke er muligt at udstykke.
Såfremt modelberegningen baseret på de forudsatte udstykningsmuligheder korri-
geres for forventede omkostninger til udstykningens gennemførelse, kan dette ikke
føre til, at grundværdien for en ejendom, som kan udstykkes, ansættes til en lavere
værdi, end hvis ejendommen ikke kunne udstykkes.
Til nr. 05
Er forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering
med gyldighed for et nærmere afgrænset område udformet således, at den højest
tilladte udnyttelse for den enkelte grund ikke entydigt er fastsat, finder ejendoms-
vurderingslovens § 19 anvendelse ved ansættelsen af grundværdien. I sådanne om-
råder med ”flydende plangrundlag” afhænger den faktiske udnyttelsesmulighed for
den enkelte grund af, hvad der er opført på andre grunde inden for det samme
planområde.
Grundværdien ansættes i disse områder på grundlag af den udnyttelse, der som et
gennemsnit er mulig for den enkelte grund i forhold til grundens størrelse.
Er en eller flere grunde inden for et område med flydende plangrundlag udnyttet i
større omfang end det, der som et gennemsnit i forhold til grundens størrelse er
muligt, vil grundværdien ifølge ejendomsvurderingslovens § 19, stk. 2, skulle an-
sættes på grundlag af den faktiske udnyttelse for disse grunde. For de øvrige
grunde i området foretages ansættelsen på grundlag af den udnyttelsesmulighed,
der på vurderingstidspunktet som et gennemsnit i forhold til grundens størrelse vil
være den højest mulige for disse, dog mindst den faktiske udnyttelse.
Side 15 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0016.png
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 55, stk. 1, 2. pkt., at Skatteforvaltningen
ved en vurdering kan lægge oplysninger fra plandataregisteret Plandata.dk til
grund, medmindre Skatteforvaltningen bliver opmærksom på, at oplysningerne må
anses for åbenbart urigtige.
Plandataregistret indeholder for hvert deljordstykke i flydende planområder ned-
brudte oplysninger om den udnyttelse, der som et gennemsnit er mulig for den en-
kelte grund i forhold til grundens størrelse. Et deljordstykke betragtes som det
mindste geografisk afgrænsede areal, hvor det samlede plangrundlag er ens. I
denne nedbrydning vil der bl.a. være taget højde for, om andre grunde i området er
overudnyttet, og om restrummeligheden, forstået som det antal etagemeter, der må
bygges, på denne baggrund skal nedjusteres. Ved nedbrydningen af oplysninger
fra plandataregisteret Plandata.dk til deljordstykkeniveauet indgår også oplysnin-
ger fra Bygnings- og Boligregistret om bl.a. ejendommes anvendelse og udnyt-
telse. Oplysninger om byggeretningsservitutter indgår ikke automatisk i nedbryd-
ningen af oplysninger fra plandataregisteret Plandata.dk til det enkelte deljord-
stykke.
Et flydende planområde kan være reguleret af overlappende planer. Nedbrydnin-
gen af planoplysninger i plandataregistreret i disse områder foretages i henhold til
Erhvervsstyrelsens vejledninger herom. Nedbrydningen vil i disse områder i et vist
omfang kunne indebære, at en ejendom kan være påvirket af plangrundlag, som
alene gælder for omkringliggende ejendomme.
Der vil kunne opstå tilfælde, hvor en manuel vurdering vil føre til, at restrumme-
ligheden for en grund er lavere, end hvad den nedbrudte oplysning ellers dikterer,
for eksempel hvis grunden er omfattet af en tinglyst byggeretsservitut, der entydigt
regulerer ejendommens anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder. I sådanne til-
fælde vil udgangspunktet i ejendomsvurderingslovens § 55, stk. 1, 2. pkt., skulle
fraviges.
I det omfang en ejendoms udnyttelsesmuligheder i et område med flydende plan-
grundlag begrænses, skal der gennemføres en genberegning for de øvrige ejen-
domme i det pågældende område for at ansætte deres grundværdi på grundlag af
den udnyttelse, der herefter er mulig for den enkelte grund.
En genberegning af alle øvrige grunde vil i mange tilfælde være en meget omfat-
tende og tidskrævende opgave, idet Skatteforvaltningen vil skulle sagsbehandle sa-
gerne enkeltvist. Desuden vil en genberegning af øvrige grunde i områder med fly-
dende plangrundlag oftest kun have en begrænset værdimæssig betydning, fordi en
ændret udnyttelsesmulighed ikke i sig selv har stor værdimæssig betydning, og en
eventuelt frigjort restrummelighed fra en grund vil skulle fordeles forholdsmæssigt
på de øvrige grunde. Det vil derfor ofte kun tilføre de øvrige grunde en begrænset
yderligere restrummelighed.
Side 16 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0017.png
Det foreslås, at der i ejendomsvurderingsloven indsættes et nyt
§ 19, stk. 3,
hvoref-
ter Skatteforvaltningen vil kunne ansætte grundværdien for øvrige grunde i områ-
det uden at foretage en regulering af gennemsnitsberegningen. Ændringen vil såle-
des medføre, at en manuelt ændret bebyggelsesprocent af en grund i et område
med flydende plangrundlag ikke vil skulle påvirke beregningen af restrummelighe-
den for de øvrige grunde.
Ændringen vil ikke ændre ved, at Skatteforvaltningen efter almindelige forvalt-
ningsretlige principper i visse tilfælde vil være forpligtet til at foretage en manuel
vurdering af omkringliggende ejendomme. Dette vil for eksempel være tilfældet,
hvis Skatteforvaltningen åbenbart kan konstatere, at det faktiske eller retlige for-
hold, der begrænser udnyttelsesmuligheden for én konkret ejendom, også gør sig
gældende på de omkringliggende ejendomme i det samme område med flydende
plangrundlag. I sådanne tilfælde vil de omkringliggende ejendomme blive gen-
nemgået med henblik på at konstatere, om der også foreligger åbenbart urigtige
nedbrudte planoplysninger.
I forhold til ejendomsvurderingslovens § 17 ændrer forslaget ikke ved, at det fort-
sat vil være muligt for den enkelte ejendomsejer at få taget højde for en byggerets-
servitut ved vurderingen, men alene at det ikke af Skatteforvaltningen vil skulle
undersøges, om der er tinglyst en byggeretsservitut på ejendommen i tilfælde, hvor
Skatteforvaltningen er opmærksom på, at der for omkringliggende ejendomme er
tinglyste byggeretsservitutter.
Til nr. 4
Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 21 a, stk. 1 og 2, at såfremt et vurde-
ringsankenævn, skatteankeforvaltningen, Landsskatteretten eller en domstol har
ændret grundværdiansættelsen for en ejerbolig, anvendes denne ændrede ansæt-
telse ved de to efterfølgende almindelige vurderinger af den pågældende ejendom.
Derudover fremgår det, at såfremt en ændring foranlediger, at Skatteforvaltningen
ændrer grundværdiansættelsen for en anden ejerbolig efter skatteforvaltningslo-
vens § 33 a, stk. 1, 2 eller 4, anvendes denne ændrede ansættelse ligeledes ved de
to efterfølgende almindelige vurderinger, hvis det eller de forhold, som har dannet
grundlag for klage- eller retssagens resultat, består og fortsat er af betydning for
værdiansættelsen.
Med forslaget om fremadrettet at vurdere erhvervsejendomme m.v. med udgangs-
punkt i ejerboligpriser, og hermed også med udgangspunkt i grundværdikurven, er
det hensigtsmæssigt, at reglerne er ens, hvorfor det foreslås at foretage en ændring
af ejendomsvurderingslovens § 21 a, stk. 1 og 2, således at også andre ejendomme
end ejerboliger bliver omfattet af bestemmelsen.
Side 17 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0018.png
Det betyder, at de regler, som i dag gælder for ejerboliger, efter forslaget vil om-
fatte enhver ejendom, som ikke er en ejerbolig på lejet grund, landbrugsejendom
eller skovejendom.
Til nr. 5
Vurderingsnormen for bl.a. erhvervsejendomme m.v. er den forventelige kontant-
værdi i fri handel for en ejendom af den pågældende kategori under hensyn til al-
der, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 15, stk. 1.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 34, stk. 1, skal vurderingen af erhvervsejen-
domme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, ske på grundlag af oplysninger fra offentlige re-
gistre eller offentlige myndigheder om grundareal, bygningsareal, beliggenhed og
øvrige karakteristika vedrørende grunden og bygningerne af betydning for vurde-
ringen på vurderingstidspunktet.
Ved ”grundværdi” forstås værdien af grunden i ubebygget stand under den forud-
sætning, at grunden vil blive anvendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk hen-
seende, jf. § 17, stk. 1.
Det er med lovforslagets § 1, nr. 29, foreslået, at erhvervsejendomme m.v., jf. § 3,
stk. 1, nr. 4, til brug for grundværdiansættelsen vil skulle henføres til en af føl-
gende kategorier: Etageboligbebyggelse (nr. 1), boligbebyggelse, der ikke er om-
fattet af nr. 1, (nr. 2), butik og kontor i etagebebyggelse helt eller delvist belig-
gende i byzone (nr. 3), butik og kontor, der ikke er omfattet af nr. 3, (nr. 4), lager,
logistik og industri (nr. 5), solcelleanlæg (nr. 6), vindmølle (nr. 7), rekreativt areal
(nr. 8), naturarealer helt eller delvist beliggende i landzone (nr. 9), grunde, der lig-
ger i kolonihaveområder, jf. § 2 i lov om kolonihaver, (nr. 10), og anden anven-
delse end anført i nr. 1-10 (nr. 11).
Den foreslåede kategorisering vil være bestemmende for, efter hvilken variant af
den foreslåede alternativomkostningsmodel en erhvervsejendoms grundværdi vil
skulle ansættes.
Det foreslås med ændringsforslaget efter nr. 9 at indsætte to nye numre
som nr. 10
og
11
og dermed indføre følgende to nye kategorier i det foreslåede § 34, stk. 1:
råstofindvinding i byzone eller sommerhusområde (ny kategori 10) og råstofind-
vinding, der ikke er omfattet af nr. 10, (ny kategori 11).
Til disse kategorier vil skulle henføres ejendomme, der anvendes eller kan anven-
des til indvinding af et af de råstoffer, der er omfattet af råstofloven. Omfattet af
råstofloven er sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster,
jf. råstoflovens § 2.
Side 18 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0019.png
Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 7, hvormed
der foreslås modeller til ansættelse af grundværdier for ejendomme omfattet af de
nye kategorier.
Til nr. 7
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1, skal den forventelige kontantværdi i
fri handel for en ejendom af den pågældende kategori under hensyn til alder, stør-
relse, beliggenhed og øvrige karakteristika ansættes ved vurdering af en ejendom,
hvorfor vurderingen kan afvige fra en faktisk konstateret handelspris.
Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, skal vurderes efter denne norm på
grundlag af oplysninger fra offentlige registre eller offentlige myndigheder om
grundareal, bygningsareal, beliggenhed og øvrige karakteristika vedrørende grun-
den og bygningerne af betydning for vurderingen på vurderingstidspunktet, jf. §
34, stk. 1.
Ved grundværdi forstås værdien af grunden i ubebygget stand under den forudsæt-
ning, at grunden vil blive anvendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk hen-
seende, jf. ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1, 1. pkt.
Det er med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslået, at grundværdier for erhvervsejen-
domme m.v. som udgangspunkt vil skulle ansættes ud fra den såkaldte alternativ-
omkostningsmodel. Den foreslåede alternativomkostningsmodel tager sit udgangs-
punkt i en alternativ anvendelse, beboelse, og dermed handelspriser for visse ejer-
boliger og ejerboliggrunde.
Der vil dermed skulle ansættes grundværdier for erhvervsejendomme ud fra grund-
værdien for et standardiseret enfamilieshus med samme beliggenhed som den på-
gældende erhvervsejendom.
Erhvervsejendommene vil som led i grundværdiansættelsen skulle henføres til en
eller flere kategorier ud fra faktisk og mulig anvendelse. Kategorierne fremgår af
det i lovforslagets § 1, nr. 29, foreslåede § 34, stk. 1.
For erhvervsejendomme m.v., der anvendes til butik og kontor, der er omfattet af
kategori nr. 3, vil der skulle ansættes en grundværdi ud fra to tredjedele af grund-
værdien pr. kvadratmeter boligareal for en gennemsnitlig ejerlejlighed med samme
beliggende hed som ejendommen, jf. lovforslagets § 1, nr. 29, og det i lovforsla-
gets § 1, nr. 30, foreslåede § 34 b, stk. 1 og 2.
Ejendomme omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 3, og butik og kontor omfat-
tet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 4, vil efter det fremsatte forslag skulle hente
grundværdier pr. etageareal fra tilsvarende ejerboliger, som er mest sammenligne-
lige, dvs. henholdsvis ejerlejligheder og enfamiliehuse. Det kan derfor forekomme,
Side 19 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0020.png
at grundværdierne pr. etageareal for kontor- og butiksejendomme i henholdsvist et
plan og etagebyggeri med samme beliggenhed (fx naboejendomme) får forskellige
grundværdier pr. etageareal. Årsagen er, at da ejerlejligheder og enfamiliehuse
med ens bygningskarakteristika og samme beliggenhed får samme bygningsværdi
pr. boligareal, så kan grundværdien pr. etageareal godt blive forskellig for enfami-
liehuse og ejerlejligheder med samme beliggenhed og ens bygningskarakteristika.
Det giver principielt mulighed for, at grundværdien pr. etageareal for en kontor- og
butiksejendom i etagebyggeri kan overstige grundværdien pr. etageareal for en
kontor- og butiksejendom i et plan med samme beliggenhed. Det er ikke intentio-
nen.
Det foreslås derfor, at grundværdien pr. etageareal for ejendomme omfattet af det
foreslåede § 34, stk. 1, nr. 3, ikke kan overstige grundværdien pr. etageareal for
ejendomme omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 4, i typiske tilfælde, hvor be-
liggenheden er den samme (som fx naboejendomme).
Til nr. 8
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1, skal den forventelige kontantværdi i
fri handel for en ejendom af den pågældende kategori under hensyn til alder, stør-
relse, beliggenhed og øvrige karakteristika ansættes ved vurdering af en ejendom,
hvorfor vurderingen kan afvige fra en faktisk konstateret handelspris.
Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, skal vurderes efter denne norm på
grundlag af oplysninger fra offentlige registre eller offentlige myndigheder om
grundareal, bygningsareal, beliggenhed og øvrige karakteristika vedrørende grun-
den og bygningerne af betydning for vurderingen på vurderingstidspunktet, jf. §
34, stk. 1.
Ved grundværdi forstås værdien af grunden i ubebygget stand under den forudsæt-
ning, at grunden vil blive anvendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk hen-
seende, jf. ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1, 1. pkt.
Det er med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslået, at grundværdier for erhvervsejen-
domme m.v. som udgangspunkt vil skulle ansættes ud fra den såkaldte alternativ-
omkostningsmodel. Den foreslåede alternativomkostningsmodel tager sit udgangs-
punkt i en alternativ anvendelse, beboelse, og dermed handelspriser for visse ejer-
boliger og ejerboliggrunde.
Der vil dermed skulle ansættes grundværdier for erhvervsejendomme ud fra grund-
værdien for et standardiseret enfamilieshus med samme beliggenhed som den på-
gældende erhvervsejendom.
Side 20 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0021.png
Erhvervsejendommene vil som led i grundværdiansættelsen skulle henføres til en
eller flere kategorier ud fra faktisk og mulig anvendelse. Kategorierne fremgår af
det i lovforslagets § 1, nr. 29, foreslåede § 34, stk. 1.
For erhvervsejendomme m.v., der anvendes til butik og kontor, der ikke er omfat-
tet af kategori nr. 3, (kategori 4), vil der skulle ansættes en grundværdi ud fra
grundværdien pr. kvadratmeter etageareal for et standardiseret enfamilieshus med
samme beliggenhed og erhvervsejendommens etageareal, jf. lovforslagets § 1, nr.
29, og det i lovforslagets § 1, nr. 30, foreslåede § 34 b, stk. 3.
For erhvervsejendomme m.v., der anvendes til lager, logistik og industri (kategori
5) eller rekreativt anlæg (kategori 8), vil der skulle ansættes en grundværdi ud fra
grundværdien pr. kvadratmeter grundareal for et standardiseret enfamilieshus med
samme beliggenhed og en grund af standardstørrelse og erhvervsejendommens
grundareal, jf. lovforslagets § 1, nr. 29, og det i lovforslagets § 1, nr. 30, foreslåede
§ 34 c, stk. 1 og 2.
Det vil i forbindelse med en klagesag være muligt at anfægte grundlaget for de
grundværdier, der indgår i ansættelsen af grundværdier for erhvervsejendomme.
Det foreslås med ændringsforslaget efter ”For ejendomme”
at indsætte
”, der er”
i
§ 34 b, stk. 3, 1. pkt.,
og §
34 c, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, 1. pkt.
Ændringsforslaget vil indebære, at klagemulighederne for ejere af erhvervsejen-
domme m.v. forbedres, idet det vil blive muligt i forbindelse med en klagesag at
påberåbe sig handelspriser for relevante ejerboliger, med henblik på at påvise, at
den fastsatte grundværdi efter alternativomkostningsmodellen ikke er korrekt.
For ejere af erhvervsejendomme m.v. henført til de foreslåede kategorier 4, 5 og 8
vil det kunne være relevant at påberåbe sig handelspriser for grunde, hvorpå der
kan opføres enfamilieshuse, og enfamilieshuse. Er der f.eks. solgt en relevant ejer-
bolig i nærheden, vil ejeren af erhvervsejendommen kunne påberåbe sig denne
handelspris i forbindelse med en klagesag.
På baggrund heraf vil det kunne vurderes, om grundværdien for et standardiseret
enfamilieshus med samme beliggenhed og derigennem erhvervsejendommens
grundværdi er for høj.
I overensstemmelse med de generelle principper, der gælder for fastsættelsen af
handelsværdien for ejerboliger, vil en konkret, konstateret handelspris som følge af
individuelle forhold hos køber og sælger kunne afvige fra den forventelige kon-
tantværdi i fri handel, jf. ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1. Tilsvarende vil
f.eks. en familiehandel typisk ikke være repræsentativ for det egentlige ejerbolig-
marked i området. Der vil ligeledes skulle tages højde herfor i forbindelse med en
klagesag eller domstolsprøvelse.
Side 21 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0022.png
De handelspriser, der vil kunne påberåbes i forbindelse med klagesager, og de
grundværdier, de er udtryk for enten direkte eller indirekte, vil afspejle afstand til
kyst, motorvej m.v. og forhold ved grundene så som forurening og hældning m.v.
Grundværdien for et standardiseret enfamilieshus med samme beliggenhed vil der-
imod ikke skulle afspejle afstand til kyst, motorvej m.v., og der vil derfor i forbin-
delse med vurderingen af, om denne grundværdi er for høj, skulle tages højde her-
for. Der vil således skulle skønnes over, hvordan det påvirker værdien af en grund,
hvorpå der kan opføres et enfamilieshus, at denne er beliggende eksempelvis ved
kysten eller en motorvej.
Baggrunden herfor er som nævnt i det fremsatte lovforslag, at der er forskel på,
hvilke forhold der har betydning for værdien af ejerboliger og erhvervsejen-
domme.
Er grundværdien for en erhvervsejendom beliggende 50 meter fra en motorvej an-
sat til f.eks. 500.000 kr., og påberåber ejeren i forbindelse med en klagesag sig en
handelspris for en grund, hvorpå der kan opføres et enfamilieshus, på 400.000 kr.,
vil der skulle skønnes over, hvordan det påvirker værdien af en grund, hvorpå der
kan opføres et enfamilieshus, at grunden er beliggende 50 meter fra en motorvej.
Påberåber ejeren sig en handelspris for et enfamilieshus på 950.000 kr., vil der til-
lige skulle skønnes over, hvad grundværdien for enfamilieshuset er.
Det bemærkes derudover, at grundværdier for erhvervsejendomme vil skulle af-
spejle forhold ved grundene så som hældning og forurening m.v., men ikke at der
er forskel på, hvordan forhold som hældning og forurening m.v. påvirker værdien
af grunde, hvorpå der kan opføres enfamilieshuse, og ejendomme, der anvendes til
eksempelvis industri.
Ligger erhvervsejendommen i et område, hvori der primært er erhvervsejen-
domme, vil grundværdien for et standardiseret enfamilieshus med samme belig-
genhed dog ikke skulle afspejle, at de omkringliggende ejendomme anvendes til
erhvervsmæssige formål.
Har en ejendom, der vil skulle ansættes en grundværdi for efter det foreslåede § 34
b, stk. 3, eller § 34 c, stk. 1 eller 2, flere adressepunkter, vil grundværdien for det
standardiserede enfamilieshus med samme beliggenhed og en grund af standard-
størrelse skulle afspejle en i forhold til afstand til kyst, motorvej m.v. gennemsnit-
lig placering på ejendommen.
Den foreslåede ændring vil også medføre, at det vil blive muligt for Skatteforvalt-
ningen at tage højde for og ejendomsejer at gøre opmærksom på, at en handelspris
for en referenceejendom afviger markant fra handelspriserne for de øvrige referen-
ceejendomme eller handelsprisniveauet i området generelt.
Side 22 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0023.png
Det vil desuden blive muligt i forbindelse med en eventuel domstolsprøvelse at an-
mode om syn og skøn og dermed få skønsmandens vurdering af, hvad et enfamili-
eshus med den pågældende beliggenhed ville være værd.
Ændringsforslaget vil således væsentligt forbedre retssikkerheden for ejere af er-
hvervsejendomme henført til de foreslåede kategorier 4, 5 og 8.
Den nye model for erhvervsvurderinger i lovforslaget skal sikre ensartede og rime-
lige grundvurderinger for erhvervsejendomme og skal sikre sammenhæng mellem
grundvurderingerne for erhvervsejendomme og ejerboliger. En række skalerings-
faktorer skal sikre, at erhvervsvurderingerne er afstemt med de relative forskelle i
huslejeniveauer og afkastkrav.
I forlængelse af vedtagelsen af lovforslaget om nye erhvervsvurderinger nedsættes
en arbejdsgruppe med deltagelse af eksterne eksperter, der skal analysere modellen
til vurdering af erhvervsgrunde. Arbejdsgruppen afrapporterer medio 2023, og for-
ligskredsen drøfter arbejdsgruppens afrapportering herefter. De nærmere betingel-
ser for arbejdsgruppens afrapportering og analyser fremgår af et udarbejdet kom-
missorium.
Til nr. 9
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1, skal den forventelige kontantværdi i
fri handel for en ejendom af den pågældende kategori under hensyn til alder, stør-
relse, beliggenhed og øvrige karakteristika ansættes ved vurdering af en ejendom,
hvorfor vurderingen kan afvige fra en faktisk konstateret handelspris. Landbrugs-
og skovbrugsejendomme vurderes ikke efter denne norm.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., forstås ved grundværdien
værdien af grunden i ubebygget stand under den forudsætning, at grunden vil blive
anvendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende.
Derudover følger det af ejendomsvurderingslovens § 34, at erhvervsejendomme
m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, vurderes på grundlag af oplysninger fra offentlige regi-
stre eller offentlige myndigheder om grundareal, bygningsareal, beliggenhed og
øvrige karakteristika vedrørende grunden og bygningerne.
Det er med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslået, at grundværdier for erhvervsejen-
domme m.v. som udgangspunkt vil skulle ansættes ud fra den såkaldte alternativ-
omkostningsmodel. Den foreslåede alternativomkostningsmodel tager sit udgangs-
punkt i en alternativ anvendelse, beboelse, og dermed handelspriser for visse ejer-
boliger og ejerboliggrunde.
Side 23 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0024.png
Dette betyder, at der vil skulle ansættes grundværdier for erhvervsejendomme ud
fra grundværdien for et standardiseret enfamilieshus med samme beliggenhed som
den pågældende erhvervsejendom.
For ejendomme, der anvendes til lager, logistik og industri (kategori 5), vil der
skulle ansættes en grundværdi ud fra halvdelen af grundværdien pr. kvadratmeter
grundareal for et standardiseret enfamilieshus med samme beliggenhed og en
grund af standardstørrelse og ejendommens grundareal, jf. lovforslagets § 1, nr.
29, og det i lovforslagets § 1, nr. 30, foreslåede § 34 c, stk. 1. Ejendomme, der an-
vendes til råstofindvinding, vil skulle henføres til denne kategori.
For ejendomme, der anvendes til rekreativt anlæg (kategori 8), vil der skulle an-
sættes en grundværdi ud fra en tiendedel af grundværdien pr. kvadratmeter grund-
areal for et standardiseret enfamilieshus med samme beliggenhed og en grund af
standardstørrelse og ejendommens grundareal, jf. lovforslagets § 1, nr. 29, og det i
lovforslagets § 1, nr. 30, foreslåede § 34 c, stk. 2.
For ejendomme, der anvendes til naturarealer helt eller delvist beliggende i land-
zone (kategori 9), vil der skulle ansættes en grundværdi ud fra handelsprisen, jf.
lovforslagets § 1, nr. 29, og det i lovforslagets § 1, nr. 30, foreslåede § 34 c, stk. 3.
Det foreslås, at der i det foreslåede
§ 34 c,
jf. lovforslagets § 1, nr. 30, indsættes et
nyt
stk. 4,
hvorefter ejendomme, der kan anvendes til råstofindvinding i byzone el-
ler sommerhusområde, (ny kategori 10) vil skulle have ansat en grundværdi efter
det i lovforslaget foreslåede § 34 c, stk. 2, dog således at nettoværdien af råstof-
mængden tillægges.
Dermed vil der for sådanne ejendomme skulle ansættes en grundværdi ud fra en
tiendedel af grundværdien pr. kvadratmeter grundareal for et standardiseret enfa-
milieshus med samme beliggenhed som ejendommen og en grund af standardstør-
relse og ejendommens grundareal med tillæg for nettoværdien af råstofmængden.
Dette tillæg vil skulle fastsættes ud fra skønnede nettopriser for det råstof, der ind-
vindes eller kan indvindes, de omkostninger, der typisk er forbundet med indvin-
ding af det pågældende råstof, og mængden af dette råstof på ejendommen.
Der er taget udgangspunkt i den variant af alternativomkostningsmodellen, der an-
vendes til ansættelse af grundværdier for ejendomme, der anvendes til rekreativt
areal. Baggrunden herfor er, at værdien af en ejendom, der anvendes til råstofind-
vinding, aftager i takt med indvindingen, og at det er forventningen, at sådanne
ejendomme i høj grad vil skulle henføres til kategorien rekreativt areal, når råstof-
indvindingen er tilendebragt.
Den foreslåede model afviger fra den foreslåede alternativomkostningsmodel, da
der netop på grund af råstofforekomsten er helt særlige prispåvirkende forhold ved
Side 24 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0025.png
ejendomme, der kan anvendes til råstofindvinding. Grundværdier ansat efter de fo-
reslåede bestemmelser vil fortsat afspejle reelle værdier samt et slutbrugerperspek-
tiv, og modellen er således forenelig med princippet om bedste økonomiske anven-
delse.
Det foreslås endvidere med ændringsforslaget, at der indsættes et nyt
stk. 5,
hvor-
efter der for ejendomme, der anvendes eller kan anvendes til råstofindvinding, der
ikke er omfattet af kategori 10, (ny kategori 11) vil skulle ansættes en grundværdi
til handelsprisen for et naturareal med samme beliggenhed som ejendommen til-
lagt nettoværdien af råstofmængden.
Dermed vil der for sådanne ejendomme skulle ansættes grundværdier med ud-
gangspunkt i modellen for ansættelse af grundværdier for naturarealer helt eller
delvist beliggende i landzone. Baggrunden herfor er, at værdien af en ejendom, der
anvendes til råstofindvinding, der ikke er omfattet af kategori 10, og således ikke
er eller delvist er beliggende i byzone eller sommerhusområde, aftager i takt med
indvindingen, og at det er forventningen, at sådanne ejendomme i høj grad vil
skulle henføres til kategorien naturarealer helt eller delvist beliggende i landzone,
når råstofindvindingen er tilendebragt.
Det bemærkes, at handelsværdien for et naturareal med samme beliggenhed som
ejendommen ikke vil skulle afspejle tilstedeværelsen af råstoffer eller mulig land-
eller skovbrugsmæssig anvendelse.
Nettoværdien af råstofmængden vil skulle fastsættes ud fra skønnede nettopriser
for det råstof, der indvindes eller kan indvindes, de omkostninger, der typisk er
forbundet med indvinding af det pågældende råstof, og mængden af dette råstof på
ejendommen.
Det bemærkes, at det er forventningen, at grundværdier ansat efter det foreslåede §
34 c, stk. 3, hvilket vil sige grundværdier for ejendomme, der anvendes til natur-
areal helt eller delvist beliggende i landzone, i høj grad vil svare til handelsprisen
for grunden, når råstofindvindingen er tilendebragt, for ejendomme, der helt eller
delvist er beliggende i landzone.
Det bemærkes derudover, at er en tilladt råstofmængde indvundet, anses råstofind-
vinding ikke for en mulig anvendelse.
Den foreslåede model afviger fra den foreslåede alternativomkostningsmodel, da
der netop på grund af råstofforekomsten er helt særlige prispåvirkende forhold ved
ejendomme, der kan anvendes til råstofindvinding. Grundværdier ansat efter de fo-
reslåede bestemmelser vil fortsat afspejle reelle værdier samt et slutbrugerperspek-
tiv, og modellen er således forenelig med princippet om bedste økonomiske anven-
delse.
Side 25 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0026.png
Til nr. 11
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1, skal den forventelige kontantværdi i
fri handel for en ejendom af den pågældende kategori under hensyn til alder, stør-
relse, beliggenhed og øvrige karakteristika ansættes ved vurdering af en ejendom,
hvorfor vurderingen kan afvige fra en faktisk konstateret handelspris.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., forstås ved grundværdien
værdien af grunden i ubebygget stand under den forudsætning, at grunden vil blive
anvendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende.
Derudover følger det af ejendomsvurderingslovens § 34, at erhvervsejendomme
m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, vurderes på grundlag af oplysninger fra offentlige regi-
stre eller offentlige myndigheder om grundareal, bygningsareal, beliggenhed og
øvrige karakteristika vedrørende grunden og bygning.
Med lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås det, at erhvervsejendomme m.v. som led i
grundværdiansættelsen vil skulle henføres til en eller flere kategorier ud fra faktisk
og mulig anvendelse.
For erhvervsejendomme m.v., der anvendes til solcelleanlæg (kategori 6) eller
vindmølle (kategori 7), vil der med det fremsatte forslag skulle ansættes en grund-
værdi til den standardiserede årlige produktionskapacitet for et anlæg med samme
produktionskapacitet som anlægget ganget med en standardiseret pris på 250 kr.
pr. MWh (2021-niveau), jf. lovforslagets § 1, nr. 29, og det i lovforslagets § 1, nr.
30, foreslåede § 34 d.
Den standardiserede pris pr. megawatt-time vil skulle reguleres efter personskatte-
lovens § 20, jf. den foreslåede § 34 d, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt.
For ejendomme, der anvendes til solcelleanlæg, vil der desuden skulle ansættes en
grundværdi ud fra handelsprisen for landbrugsjord for det område, hvori ejendom-
men er beliggende, og ejendommens grundareal, hvis en sådan grundværdi er hø-
jere end en grundværdi ansat ud fra produktionskapaciteten, jf. den foreslåede § 34
d, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås med ændringsforslaget, at den standardiserede pris pr. megawatt-time,
der er foreslået i de i lovforslagets § 1, nr. 30, foreslåede
§ 34 d, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, 1. pkt.,
fastsættes til 180 kr. pr. MWh i stedet for de oprindeligt foreslåede
250 kr. pr. MWh.
Baggrunden herfor er den betydelige usikkerhed, der er forbundet med fastsættelse
af handelsprisniveauet for grunde under vindmøller og solceller.
Til nr. 13
Side 26 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0027.png
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, at der ved den førstkom-
mende almindelige vurdering eller omvurdering efter § 6 skal foretages en tilbage-
regning af ejendomsværdien til 2001-niveau og 2002-niveau, hvis en ejendom bli-
ver omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10.
For så vidt angår tilbageregningen, der skal foretages, hvis en ejendom bliver om-
fattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, vil Skatteforvaltningen på vur-
deringstidspunktet ikke kunne fastslå, om en ejendom bliver omfattet af ejendoms-
værdiskattelovens § 4, nr. 1-10, da Skatteforvaltningen ikke i alle tilfælde på bag-
grund af registrerede oplysninger kan fastslå, hvorvidt en sådan ejendom er ejen-
domsværdiskattepligtig efter ejendomsværdiskatteloven.
Skatteforvaltningen vil i nogle tilfælde først blive bekendt med de oplysninger, der
er relevante for at tage stilling til spørgsmålet om ejendomsværdiskat, i forbindelse
med indgivelsen af oplysningsskemaet fra ejendomsejeren/-ejerne. Fristen for ind-
givelse af oplysningsskema er forskudt fra vurderingsterminen og udløber først i
året efter indkomståret.
Det foreslås, at der i ejendomsvurderingslovens
§ 38, stk. 2,
indsættes et nyt punk-
tum, hvorefter tilbageregningen efter § 38, stk. 1, nr. 1, vil skulle foretages for
ejerboliger omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-5, eller ejendomme, der er omfattet af §§
27, 27 a, 30, 35, eller § 37, stk. 1, når der ikke ved den forudgående vurdering fo-
religger en ejendomsværdi i 2001-niveau og en ejendomsværdi i 2002-niveau.
Der vil således skulle foretages en tilbageregning, hvis ejendommen
typemæs-
sigt
antages at være omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, uaf-
hængig af, om ejendommen er ejendomsværdiskattepligtig. Tilbageregning vil i
disse tilfælde skulle foretages, hvis ejendommen ikke i forvejen har ejendomsvær-
dier i 2001- og 2002-niveau, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 2 og 3,
om skattestopsværdier. Hvis der på ejendommen er registreret skattestopsværdier
med udskudt skattemæssig virkning i forbindelse med en genoptagelsessag, vil det
blive anset som om, ejendommene i forvejen har skattestopsværdier i 2001- og
2002-niveau.
Der vil herefter f.eks. skulle foretages en tilbageberegning for en ejendom, der ty-
pemæssigt antages at være omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10,
uanset om ejendommen er erhvervsmæssigt udlejet på vurderingstidspunktet og
dermed ikke omfattet af ejendomsværdiskatteloven, jf. lovens § 1.
Det vil være op til Skatteforvaltningen at identificere, om ejendommen eksempel-
vis er erhvervsmæssigt udlejet på beskatningstidspunktet.
Det kan frembyde vanskeligheder at identificere samtlige ejendomme, der type-
mæssigt er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, hvorfor der vil
Side 27 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0028.png
blive taget udgangspunkt i ejendomme, for hvilke der efter ejendommens type (ka-
rakter) skal ansættes en ejendomsværdi, og som er kategoriseret som bebyggede
ejerboliger (§ 4, stk. 1, nr. 1-5) eller er ejendomme, som er omfattet af ejendoms-
vurderingslovens §§ 27, 27 a, 30, 35, eller § 37, stk. 1. Der tages således udgangs-
punkt i ejendomme, der kan være relevante i forhold til ejendomsværdibeskatning.
Eksempelvis de bebyggede ejerboliger, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-5.
Hvis der måtte være ejendomme, der efter forslaget skal have en skattestopværdi
ved en vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6, som ikke identifice-
res, kan der desuden være mulighed for foretage den manglende tilbageregning ef-
ter reglerne om genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2.
Forslaget vil have virkning fra vurderingerne pr. 1. januar 2020, og der vil derfor
blive foretaget tilbageregninger for de relevante ejendomme ved vurderingen pr. 1.
januar 2020. Forslaget er dog skattemæssigt neutralt, da skattestopsværdierne
alene vil blive anvendt i de tilfælde, hvor der er en skattepligt, og hvor den mang-
lende skattestopværdi således i modsat fald ville kunne ansættes efter reglerne om
genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2.
Der vil ikke blive foretaget tilbageregninger for ejendomme, der ikke skal have an-
sat en ejendomsværdi. Dette betyder, at der ikke vil blive foretaget tilbageregnin-
ger for ejendomme, der er undtaget fra ansættelse af ejendomsværdi, jf. eksempel-
vis ejendomsvurderingslovens § 10.
I relation til ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, nr. 2 og 3, vil oplysningerne
om eksisterende skattestopsværdier danne udgangspunkt ved identifikationen om,
hvorvidt tilbageregningsgrundene i disse bestemmelser er opfyldt. Vurderings-
myndigheden vil herved forudsætte, at ejendommen er omfattet af ejendomsværdi-
skattelovens § 4, nr. 1-10, hvis ejendommen har skattestopsværdier. Der vil heref-
ter blive foretaget tilbageregning, hvis betingelserne herfor efter § 38, stk. 1, nr. 2
eller 3, i øvrigt er opfyldt.
Til nr. 14
Til nr. 09
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, at der ved førstkom-
mende almindelige vurdering eller omvurdering efter § 6 skal foretages en tilbage-
regning af grundværdien til basisåret, jf. § 42, stk. 2, ved at gange den fastsatte
grundværdi efter § 15, stk. 2, med en kommunespecifik andel efter § 48 a, jf. dog
stk. 2 og 4, når en ejendom bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld efter
lov om kommunal ejendomsskat.
Side 28 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0029.png
Efter ejendomsvurderingslovens § 41, stk. 1, 1. pkt., anses begivenheder som
nævnt i § 40, stk. 1, nr. 1, for indtruffet på det tidspunkt, hvorfra den pågældende
begivenhed er registreret som gældende i matriklen eller er noteret i tingbogen.
Efter lov om kommunal ejendomsskat § 1, stk. 1, svares til kommunen en afgift
(grundskyld) af de i kommunen beliggende faste ejendomme, for hvilke der i med-
før af ejendomsvurderingsloven er foretaget en ansættelse af grundværdien.
En ejendom, der omfattes af tilbageregningsårsagen i ejendomsvurderingslovens §
40, stk. 1, nr. 1, er en fast ejendom, der ved den seneste vurdering ikke har fået an-
sat en grundværdi, og hvor der ved den aktuelle vurdering ansættes en grundværdi,
hvorfor ejendommen bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld.
Det vil derfor typisk være nyopståede ejendomme, der ikke har haft en grundvær-
diansættelse, der omfattes af tilbageregningsårsagen. Derudover vil der kunne
være tale om ejendomme, der ikke tidligere har haft en grundværdiansættelse, da
de ved seneste vurdering har været undtaget fra vurdering, men som ved den aktu-
elle vurdering skal have ansat en grundværdi.
For nyopståede ejendomme er det relevant at anse den begivenhed, der medfører
en tilbageregning efter § 40, stk. 1, nr. 1, for indtruffet på det tidspunkt, hvor den
pågældende begivenhed er registreret som gældende i matriklen eller noteret i
tingbogen. Dvs. registreringen af, at den faste ejendom er opstået.
Imidlertid vil den begivenhed, at en ejendom er undtaget eller ophører med at være
undtaget fra vurdering, ikke fremgå af tingbogen eller matriklen. Der vil derimod
være tale om en begivenhed, som Skatteforvaltningen selv registrerer.
Det foreslås derfor, at der efter 1. pkt. indsættes et nyt punktum i
§ 41, stk. 1,
hvor-
efter de begivenheder, som er nævnt i § 40, stk. 1, nr. 1, tillige anses for indtruffet
på det tidspunkt, hvor betingelserne for at undtage ejendommen fra ansættelse af
grundværdi ikke længere er opfyldt.
Herved tydeliggøres det, at der skal foretages en tilbageregning af grundværdien
efter § 40, stk. 1, nr. 1, hvis betingelserne for undtagelse efter ejendomsvurde-
ringslovens kapitel 3 ved den aktuelle vurdering ikke længere er opfyldt.
Til nr. 10
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 2, at der ved den først-
kommende almindelige vurdering eller omvurdering efter § 6 foretages tilbagereg-
ning af grundværdien til basisåret for den pågældende ejendom, jf. ejendomsvur-
deringslovens § 42, stk. 2, ved at gange den fastsatte grundværdi efter ejendoms-
vurderingslovens § 15, stk. 2, med en kommunespecifik andel efter ejendomsvur-
deringslovens § 48 a, når en samlet vurdering etableres, ændres eller ophører, jf.
ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3.
Side 29 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0030.png
Begivenheder som nævnt i § 40, stk. 1, nr. 2, anses efter § 41, stk. 1, 2. pkt., for
indtruffet på det tidspunkt, hvor betingelserne for en samlet vurdering indtræder
eller ikke længere er opfyldt. § 41, stk. 1, 2. pkt., omfatter således ikke det til-
fælde, hvor en samlet vurdering af ejendomme ændres.
Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der indtræder lige så mange ejendomme i sam-
vurderingen, som der udgår, så det samlede antal ejendomme omfattet af sam-
vurderingen er uændret.
Det foreslås derfor, at det i
§ 41, stk. 1, 2. pkt.,
der bliver 3. pkt., præciseres, at
tidspunktet for tilbageregningen af grundværdien for samvurderede ejendomme
også indtræder, når en samlet vurdering er ændret.
Til nr. 15
Til nr. 011 og 012
En ejendom skal vurderes som færdigbygget, når den kan anvendes som bolig.
Baggrunden er, at der kun skal betales ejendomsværdiskat af en ejerbolig, i det
omfang at ejendommen kan tjene til bolig for ejeren. Samtidig følger det af ejen-
domsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, at hvis en ejendom ikke er vurderet som fær-
digbygget pr. 1. januar i indkomståret, skal der ikke betales ejendomsværdiskat i
indkomståret. Efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejen-
domme skulle Skatteforvaltningen træffe bestemmelse om, hvorvidt en nybygning
på en ejerbolig var færdigbygget, jf. den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 1.
Under den tidligere gældende vurderingsordning modtog Skatteforvaltningen lister
over åbentstående byggesager vedrørende nye ejerboliger og skulle med dette ud-
gangspunkt afgøre, om ejendommene var beboelige, og der hermed skulle betales
ejendomsværdiskat.
Den formelle afslutning af byggesagen hos kommunen har ikke betydning for
skattepligten, og Skatteforvaltningen kunne reelt kun konstatere, om en ejendom
var beboelig ved at besigtige den, eller hvis der ved nybyggeri tilmeldtes nogen i
folkeregistret på adressen.
Ejendomsvurderingslovens § 52, stk. 1, sikrer, at hvis der er meddelt byggetilla-
delse til opførelse af en ejerbolig, en bolig omfattet af ejendomsvurderingslovens §
30, stk. 1, 1. pkt., eller en bolig beliggende på en ejendom omfattet af ejendoms-
vurderingslovens § 35 eller § 37, stk. 1, anses ejendommen for færdigbygget og
beboelig et år efter det tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, medmindre andet
dokumenteres.
Videre fremgår det af ejendomsvurderingslovens § 52, stk. 2, at såfremt der er
meddelt byggetilladelse til om- eller tilbygning, anses arbejdet for afsluttet senest
Side 30 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0031.png
et år efter det tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, medmindre andet doku-
menteres.
Er perioden på et år udløbet, bliver ejeren af ejendommen i forbindelse med dekla-
rationsproceduren gjort bekendt med, at ejendommen nu anses for færdigbygget
og beboelig, henholdsvis at om- eller tilbygningsarbejdet anses for afsluttet. Er
dette ikke tilfældet, har ejeren mulighed for at dokumentere dette over for Skatte-
forvaltningen. Hvis dokumentationskravet er opfyldt, gentages proceduren i for-
bindelse med deklarationsproceduren året efter.
På grund af reglerne i den tidligere gældende vurderingslov har der været tilfælde,
herunder særligt om- og tilbygninger, der ikke er blevet færdigmeldt ved kommu-
nen, men som reelt er ibrugtaget.
Skulle der være tilfælde, hvor en byggetilladelse er givet mere end et år før vurde-
ringsterminen for de første nye ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvur-
deringsloven og med det nye ejendomsvurderingssystem, enten pr. 1. januar 2020
eller pr. 1. marts 2021, bliver sådanne byggetilladelser også opsamlet efter § 52,
stk. 1 og 2.
Er der f.eks. givet en byggetilladelse til at opføre en tilbygning i 2015 (eller før),
og er denne tilbygning endnu ikke meldt færdig til kommunen, anses den for af-
sluttet ved den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020 for ejerboliger eller pr. 1.
marts 2021 for andre ejendomme, medmindre det dokumenteres, at byggeriet
endnu ikke er afsluttet.
Det foreslås med ændringsforslaget, at det i ejendomsvurderingslovens § 52, stk. 1
og 2, indsættes, at hvis ejendommen er anset for færdigbygget eller om- eller til-
bygningen anses for færdigopført ved en tidligere vurdering, og ændringen derfor
er medtaget i denne tidligere vurdering, anses ændringen ikke for indtrådt ved den
førstkommende vurdering, efter der er gået et år fra byggetilladelsen er givet.
Er et byggeri angivet i en byggetilladelse allerede medtaget ved en tidligere vurde-
ring efter enten den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejen-
domme eller ejendomsvurderingsloven, vil det samme byggeri således ikke skulle
medføre en omvurdering eller tilbageregning.
Til nr. 013
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 1, at ejendomme, der ikke
vurderes pr. 1. januar 2020 eller pr. 1. marts 2021, ikke er omfattet af tilbagebeta-
lingsordningen. Dette skyldes, at det ikke er muligt at udsende tilbud om kompen-
sation, fordi der ikke er foretaget en ny vurdering og foreligger videreførte vurde-
ringer, der er egnede til at danne grundlag for beregningen.
Side 31 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0032.png
Det følger af § 64, stk. 1, at Skatteforvaltningen kun beregner, om nuværende eller
tidligere ejere af ejerboliger har mulighed for kompensation efter tilbagebetalings-
ordningen, hvorfor afgrænsningen i § 64, stk. 2, nr. 1, i sin helhed er overflødig.
Skatteforvaltningen kan ikke automatisk udsøge tidligere ejendomsnumre eller
ejere forud for den vurdering, hvor samvurderingen blev etableret og ejendoms-
numrene blev sammenkørt, da disse ejendomsnumre ikke længere eksisterer
undtagen det ene ejendomsnummer, som de øvrige blev sammenkørt med. Det er
derfor ikke er muligt at fremfinde ejendommen og beregne et kompensationstilbud
automatisk.
Det foreslås derfor med ændringsforslaget at ændre § 64, stk. 2, nr. 1, så ejen-
domme, der indgår eller har indgået i en samvurdering i perioden 2011-2020, ikke
er omfattet af tilbagebetalingsordningen, for så vidt angår de vurderinger, der går
forud for den vurdering, hvor samvurderingen blev etableret. I det omfang en ejen-
dom i perioden har indgået i flere samvurderinger, vil bestemmelsen gælde for
vurderingerne forud for den seneste samvurdering.
Forslaget vil alene få betydning for de ejendomme, hvis ejendomsnumre er ned-
lagt. Den ejendom, hvis ejendomsnummer de andre ejendomme er sammenkørt
med, vil dog også få beregnet et kompensationstilbud for de år, hvor samvurderin-
gen ikke eksisterede. I det omfang der ikke foreligger fornødne data til at beregne
kompensationstilbuddet, vil vurderingen kunne udtages efter § 64, stk. 3, hvorefter
Skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om, at tilbagebetalingsordningen ikke kan
anvendes. Nuværende eller tidligere ejere af ejendomme, hvis ejendomsnummer er
nedlagt, vil fortsat have mulighed for at klage over vurderingerne.
Til nr. 014, 017, 018, 021, 022 og 023
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 1, omfatter tilbagebetalingsordningen
alene ejerboliger, der vurderes pr. 1. januar 2020. Det foreslås derfor, at angivelser
af vurderingsterminen for erhvervsejendomme m.v. udgår af en række bestemmel-
ser i ejendomsvurderingslovens kapitel 13, da de ikke længere er relevante i for-
hold til tilbagebetalingsordningen.
Til nr. 015
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 10, at tilbagebetalingsord-
ningen ikke gælder for ejendomsværdiskat betalt af en ejendomsejer for det skat-
teår, hvori ejendomsejeren afgår ved døden.
Ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 10, blev indsat ved lov nr. 1061 af 30.
juni 2020. Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2019-20, A,
L 194 som fremsat, s. 45, fremgår det, at det havde vist sig ikke at være muligt at
Side 32 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0033.png
udbetale kompensation efter tilbagebetalingsordningen for ejendomsværdiskat be-
talt af en ejendomsejer for det skatteår, hvori ejendomsejeren afgår ved døden,
med en automatisk løsning.
Det foreslås, at
§ 64, stk. 2, nr. 10,
ophæves.
Dermed foreslås det, at tilbagebetalingsordningen alligevel vil skulle gælde ejen-
domsværdiskat for det indkomstår, hvori en ejendomsejer afgår ved døden.
Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslaget om i ejendoms-
vurderingsloven at indsætte en ny § 74 a, hvormed det foreslås, at kompensation
for ejendomsværdiskat for det indkomstår, hvori ejendomsejeren er afgået ved dø-
den, skal fastsættes ud fra kompensationen for det forudgående indkomstår. Med
en sådan bestemmelse vil der ikke være behov for, at tilbagebetalingsordningen
ikke vil skulle gælde ejendomsværdiskat for det indkomstår, hvori ejendomsejeren
afgår ved døden.
Til nr. 016
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 3, at Skatteforvaltningen kan
træffe afgørelse om at udtage en eller flere vurderinger eller omvurderinger af til-
bagebetalingsordningen.
Det foreslås, at det i ejendomsvurderingslovens
§ 64, stk. 3,
indsættes, at de afgø-
relser, Skatteforvaltningen kan træffe efter § 64, stk. 3, også skal kunne omfatte
kompensation for ejendomsværdiskat for et eller flere indkomstår.
Forslaget skal sikre, at Skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om alene at udtage
f.eks. kompensation for ejendomsværdiskat for ét indkomstår og således ikke skal
udtage en vurdering og dermed kompensation for ejendomsværdiskat og grund-
skyld for op til 2 år, i tilfælde hvor grunden til udtagelsen alene vedrører ét ind-
komstår.
Forslaget sikrer således, at færre vurderinger udtages efter ejendomsvurderingslo-
vens § 64, stk. 3.
Til nr. 019
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 67, stk. 3, at resultatet af genberegnin-
gen af ejendomsværdiskatten efter tilbagebetalingsordningen for 2020 for ejen-
domme, der vurderes første gang efter det nye ejendomsvurderingssystem i 2020,
og et eventuelt afledt tilbud om kompensation heraf tidligst meddeles ejendoms-
ejeren den 1. januar 2022.
Henset til at udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger for 2020 er udskudt, er
det blevet muligt at inkludere kompensationstilbuddet for 2020 i beregningen for
Side 33 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0034.png
2011-2019. Det foreslås derfor, at ejendomsvurderingslovens
§ 67, stk. 3,
ophæ-
ves, således boligejere vil få et samlet kompensationstilbud efter tilbagebetalings-
ordningen for hele perioden 2011-2020.
Forslaget vil medføre en forenkling af sagsbehandlingen af tilbagebetalingsordnin-
gen, idet der både skal foretages og sendes færre afgørelser om kompensation til
ejendomsejerne, der ligeledes vil modtage tilbud om kompensation for alle år på
samme tid.
Til nr. 020
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 1, at ejendomme, der uafbrudt
har været vurderet samlet i perioden 2011-2020 vil skulle betragtes som én samlet
ejendom ved beregninger efter tilbagebetalingsordningen.
Tilbagebetalingssystemet vil i nogle tilfælde være i stand til at beregne en kom-
pensation for ejendomme, som ikke har været samvurderede i hele perioden 2011-
2020, herunder ved vurderingen pr. 1. januar 2020.
Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 1, ændres, så ejendomme, der
ved en eller flere vurderinger fra den 1. oktober 2011 har været vurderet samlet,
betragtes som en samlet ejendom ved beregninger efter tilbagebetalingsordningen
for så vidt angår de vurderinger, hvor ejendommene har været vurderet samlet.
Forslaget indebærer, at der beregnes kompensation efter tilbagebetalingsordningen
for ejendomme, der har indgået i en samlet vurdering, uanset om ejendommene er
samvurderet pr. 1. januar 2020.
Til nr. 024
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 8, at der udsendes særskilt med-
delelse om igangsættelse af klagefristerne. Fristen for at klage over de videreførte
vurderinger vil løbe fra datering af denne meddelelse, hvorfor meddelelse om de
videreførte vurderinger enten vil være sendt ud på dette tidspunkt eller vil blive
sendt ud senest samtidigt med meddelelsen om igangsættelse af klagefristerne. Fri-
sten for at klage over den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020 eller pr. 1.
marts 2021 er 90 dage fra modtagelsen af meddelelsen om igangsættelse af klage-
fristerne. Meddelelsen om igangsættelse af klagefristerne efter ejendomsvurde-
ringsloven udsendes samtidig med eller snarest muligt efter afgørelser efter kapitel
13.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringsforslag nr. 33, hvorefter §
89, stk. 8, 2. pkt., foreslås ophævet.
Til nr. 025
Side 34 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0035.png
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 10, at tilbagebetalings-
ordningen ikke gælder for ejendomsværdiskat betalt af en ejendomsejer for det
skatteår, hvori ejendomsejeren afgår ved døden.
Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 1061 af 30. juni 2020. Af bemærknin-
gerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 194 som fremsat, s.
45, fremgår det, at det havde vist sig ikke at være muligt at udbetale kompensation
efter tilbagebetalingsordningen for ejendomsværdiskat betalt af en ejendomsejer
for det skatteår, hvori ejendomsejeren afgår ved døden, med en automatisk løs-
ning.
Der udbetales endvidere ikke kompensation til afsluttede dødsboer, jf. ejendoms-
vurderingslovens § 75, stk. 2, 1. pkt.
Det foreslås, at der i ejendomsvurderingsloven indsættes en ny bestemmelse som
§
74 a.
Med forslaget vil kompensation for ejendomsværdiskat for det indkomstår, hvori
en ejendomsejer er afgået ved døden, skulle fastsættes til en forholdsmæssig andel
af kompensationen for ejendomsværdiskat for det forudgående indkomstår.
Da det ikke vil være muligt automatisk at beregne kompensation for ejendomsvær-
diskat for det indkomstår, hvori en ejendomsejer er afgået ved døden, foreslås det,
at kompensationen i stedet vil skulle fastsættes ud fra den kompensation, der er be-
regnet for ejendomsværdiskat for det forudgående indkomstår.
For langt de fleste ejendomsejere vil der være en nær sammenhæng mellem den
betalte ejendomsværdiskat for de to indkomstår, og med den foreslåede ændring
vil det være muligt at udbetale kompensation for ejendomsværdiskat for det ind-
komstår, hvori en ejendomsejer er afgået ved døden, i det omfang kompensationen
kan fastsættes efter den foreslåede § 74 a.
Denne kompensation udbetales til et eventuelt uafsluttet bo, i det omfang udbeta-
ling kan ske via Nemkontoordningen, og forslaget vil især få betydning for efterle-
vende ægtefæller, der sidder i uskiftet bo.
Kompensationen vil skulle afspejle den afdøde ejendomsejers ejerandel. Var den
afdøde ejendomsejers ejerandel 50 pct., vil det således være 50 pct. af kompensati-
onen for ejendomsværdiskat for ejendommen for det forudgående indkomstår, der
vil skulle tages udgangspunkt i.
Da kompensationen vil skulle fastsættes til en forholdsmæssig andel af kompensa-
tionen for det forudgående indkomstår, vil den, hvis ejendomsejeren eksempelvis
er afgået ved døden på indkomstårets 18. dag, skulle fastsættes til 18/365 af kom-
pensationen for det forudgående indkomstår. Er det forudgående indkomstår et
Side 35 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0036.png
skudår, vil kompensationen skulle fastsættes til 18/366 af kompensation for det
forudgående indkomstår.
Til nr. 027
Der udbetales ikke kompensation til afsluttede dødsboer og konkursboer samt i til-
fælde, hvor en ejendom har været ejet af en juridisk person, som på tilbagebeta-
lingstidspunktet ikke længere eksisterer, jf. ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 2.
Udbetaling af kompensation forudsætter herudover, at udbetaling kan ske via
Nemkontoordningen, jf. § 75, stk. 3.
Det har imidlertid vist sig ikke at være muligt at systemunderstøtte et krav om, at
udbetaling ikke skal ske til afsluttede døds- og konkursboer samt i tilfælde, hvor
en ejendom har været ejet af en juridisk person, som på tilbagebetalingstidspunktet
ikke længere eksisterer. Det foreslås derfor at ophæve
§ 75, stk. 2.
Ændringsforslaget vil betyde, at der vil blive udbetalt kompensation, i det omfang
udbetaling kan ske via Nemkontoordningen, hvilket forventes at indebære en min-
dre stigning i antallet af udbetalinger.
Det undersøges herudover, om der kan etableres en ordning, så kompensation efter
tilbagebetalingsordningen vil kunne udbetales direkte til en afdød ejendomsejers
arvinger. Det forventes, at der vil kunne fremsættes lovforslag om eventuelle lov-
ændringer herom i efteråret 2021.
Til nr. 028
Efter ejendomsvurderingslovens § 76, stk. 2, gælder en bagatelgrænse for udbeta-
ling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen på 200 kr. pr. ejendom. Dette
gælder den samlede tilbagebetaling af ejendomsværdiskat, grundskyld og procent-
tillæg.
Er ejendomme vurderet samlet efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, gælder
beløbsgrænsen for hver enkelte ejendom, der indgår i samvurderingen. Bagatel-
grænsen er for eksempel for tre ejendomme, der er vurderet samlet, 600 kr. Baga-
telgrænsen er således uafhængig af, om ejendommen er samvurderet.
Det foreslås at indsætte et
3. pkt.
i § 76, stk. 2, hvorefter bagatelgrænsen på 200 kr.
vil skulle gælde pr. samvurderet ejendom. Bagatelgrænsen vil for eksempel for tre
ejendomme, der er vurderet samlet, herefter være 200 kr. og ikke 600 kr., som ef-
ter gældende ret. Det vil være med til at forenkle systemunderstøttelsen af tilbage-
betalingsordningen.
Til nr. 029
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 6, 1. pkt., at vurderinger pr. 1.
januar 2020 genoptages efter anmodning fra en klageberettiget.
Side 36 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0037.png
Af § 81, stk. 6, 3. pkt., følger det, at genoptages en vurdering pr. 1. januar 2020 ef-
ter anmodning som nævnt i stk. 1, ansættes ejendomsværdien og grundværdien på
grundlag af ejendommens størrelse og forhold i øvrigt og prisforhold den 1. januar
2020.
Ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 1, vedrører ejendomsvurderingslovens ikraft-
træden.
Det foreslås med
ændringsforslaget at ændre ”stk.
1”
til: ”1. pkt.” i
§ 81, stk. 6, 3.
pkt.
Dermed vil der blive henvist til § 81, stk. 6, 1. pkt., og ikke § 81, stk. 1.
Ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 6, 3. pkt., vedrører genoptagelse af vurderin-
ger pr. 1. januar 2020, og henvisningen skulle således have været til anmodninger
om genoptagelse som nævnt i 1. pkt.
Til nr. 16
Til nr. 030 og 031
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, at klagefristen, i tilfælde
hvor der allerede verserer en klage-, domstols- eller genoptagelsessag, indirekte er
knyttet til tidspunktet for fremsendelse af tilbud om kompensation efter tilbagebe-
talingsordningen. § 89, stk. 1, finder anvendelse på ejendomme, der efter den tidli-
gere gældende vurderingslov, blev vurderet som ejerboliger, mens § 89, stk. 2, fin-
der anvendelse på ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov blev
vurderet som andre ejendomme.
Efter § 89, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 3, 1. pkt., kan tidligere foretagne
vurderinger af både ejerboliger og andre ejendomme påklages til behandling på
baggrund af prisforholdene i vurderingsåret fra dateringen af meddelelsen om
disse vurderinger og 90 dage frem. Det gælder dog efter ejendomsvurderingslo-
vens § 89, stk. 1, 3.-8. pkt., og stk. 2, 3.-8. pkt., ikke for vurderinger, hvor der ver-
serer en domstols-, klage- eller genoptagelsessag på tidspunktet for fremsendelse
af tilbud om kompensation efter § 73, stk. 1. I disse tilfælde kan den pågældende
vurdering påklages fra den verserende sags endelige afslutning og tre måneder
frem.
Det følger af lov nr. 2227 af 29. december 2020, at tilbagebetalingsordningen
alene gælder for ejerboliger, der vurderes pr. 1. januar 2020. Der etableres således
ikke en tilbagebetalingsordning for øvrige ejendomme. I stedet er klageadgangen
for de videreførte vurderinger af ejendomme, der ikke vurderes som ejerboliger pr.
Side 37 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0038.png
1. januar 2020, fremrykket. Det betyder, at tilbagebetaling af for meget betalt ejen-
domsværdiskat og grundskyld vil forudsætte, at der indgives klage over en eller
flere af de videreførte vurderinger fra 2013 eller 2014 og frem.
Den nævnte ændringslov indebærer, at kun nuværende og tidligere ejere af ejerbo-
liger, der vurderes pr. 1. januar 2020, som forudsat i ejendomsvurderingslovens §
89, stk. 1, 3. 4. og 6. pkt., modtager tilbud om en automatisk beregnet kompensa-
tion efter § 73, stk. 1.
Med ændringsforslag nr. 30 og nr. 31 foreslås det, at skæringstidspunktet i
§ 89,
stk. 1, 3., 4. og 6. pkt., og stk. 2, 3., 4. og 6. pkt.,
for hvornår en sag skal anses for
verserende og dermed indirekte for klagefristen i forlængelse af udsendelse af vur-
deringer for både ejerboliger og andre ejendomme, bliver tidspunktet for udsen-
delse af meddelelse om igangsættelse af klagefrister efter § 89, stk. 8.
Det foreslås, at ændringsforslaget omfatter både ejerboliger og andre ejendomme,
jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1og 2, da en ejendom, der i 2021
kategoriseres som andet end en ejerbolig, tidligere kan have været kategoriseret
som en ejerbolig i perioden 2012-2020.
Med lov nr. 2227 af 29. december 2020 vil ejerboliger, der skal vurderes pr. 1. marts
2021, heller ikke længere være omfattet af tilbagebetalingsordningen, hvorved skæ-
ringstidspunktet for, hvornår en klage-, domstols- eller genoptagelsessag skal være
verserende, heller ikke længere vil kunne anvendes for disse ejendomme.
Tilsvarende gør sig gældende for nuværende eller tidligere ejere af ejendomme,
der vurderes pr. 1. januar 2020, som ikke modtager et tilbud om kompensation,
fordi den pågældende ejendom ikke er omfattet eller er taget ud af tilbagebeta-
lingsordningen, jf. ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2 og 3. Denne situation
har dog ingen sammenhæng med lov nr. 2227 af 29. december 2020.
Til nr. 032
Efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 3, skal behandling af klager over vurde-
ringer som nævnt i § 89, stk. 1 og 2, foretages på baggrund af prisforholdene i vur-
deringsåret.
Med ændringsforslaget foreslås det, at der efter 1. pkt. indsættes et nyt punktum i
ejendomsvurderingslovens
§ 89, stk. 3,
så klager over grundværdier, inklusiv til-
læg og nedslag ansat efter §§ 14 eller 15 i den tidligere gældende lov om vurdering
af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som
ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, for f.eks. landbrugs- og skovejen-
domme, den såkaldte produktionsjordsværdi, som udgangspunkt skal behandles på
baggrund af prisforholdene pr. 1. oktober 2012.
Side 38 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0039.png
Det foreslåede nye punktum vil medføre, at Skatteforvaltningen og klageinstansen
vil skulle tage det udgangspunkt, at en klage over vurderingen for en landbrugs-
eller skovejendom skal behandles på baggrund af prisforholdene pr. 1. oktober
2012 i forhold til produktionsjordens værdi. Den foreslåede ændring vil reducere
administrative omkostninger og ressourcer forbundet med at tilvejebringe aktuelle
vurderingsniveauer for 2014-2020.
Hvis ejer imidlertid skulle ønske, at klagen behandles på baggrund af prisforhol-
dene i et aktuelt vurderingsår, vil det med den foreslåede ændring være muligt for
ejer at vælge dette ved indgivelse af klagen.
Til nr. 033
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 8, at der udsendes særskilt med-
delelse om igangsættelse af klagefristerne. Fristen for at klage over de videreførte
vurderinger vil løbe fra datering af denne meddelelse, hvorfor meddelelse om de
videreførte vurderinger enten vil være sendt ud på dette tidspunkt eller vil blive
sendt ud senest samtidigt med meddelelsen om igangsættelse af klagefristerne. Fri-
sten for at klage over den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020 eller pr. 1.
marts 2021 er 90 dage fra modtagelsen af meddelelsen om igangsættelse af klage-
fristerne. Meddelelsen om igangsættelse af klagefristerne efter ejendomsvurde-
ringsloven udsendes samtidig med eller snarest muligt efter afgørelser efter kapitel
13.
Det følger desuden af ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1, at berørte ejen-
domsejere vil modtage en meddelelse om, at klageadgangen er åbnet, og at klage
over de videreførte vurderinger skal være modtaget i Skatteankestyrelsen senest 90
dage fra dateringen af meddelelsen. Meddelelsen vil ikke indeholde andet end ge-
neriske oplysninger om, at klageadgangen er genåbnet, samt hvordan klagen skal
udformes, og hvad der skal indsendes sammen med klagen.
Der vil i første omgang ske igangsættelse af klagefristen for de ejendomme, der
med sikkerhed skal vurderes pr. 1. marts 2021.
Herefter vil igangsættelse af klagefristen for de øvrige ejendomme omfattet af gen-
åbningen ske sekventielt i takt med, at kategorisering foretages. Skulle der være
ejendomme, hvor der ikke er udsendt en særskilt meddelelse om igangsættelse af
klagefristen efter ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1, på tidspunktet for vur-
dering af ejendommen pr. 1. marts 2021, udsendes alene en særskilt meddelelse
om igangsættelse af klagefristen efter § 89, stk. 8.
De videreførte vurderinger, der ikke påklages i denne periode efter ejendomsvur-
deringslovens § 89 a, vil kunne påklages i forbindelse med udsendelsen af den før-
ste vurdering foretaget i det nye ejendomsvurderingssystem efter § 89, stk. 1 og 2.
Side 39 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0040.png
Det er med lov nr. 2227 af 29. december 2020 vedtaget, at tilbagebetalingsordnin-
gen vil gælde for ejerboliger, der vurderes pr. 1. januar 2020. Der etableres således
ikke en tilbagebetalingsordning for øvrige ejendomme, og der vil alene blive sendt
afgørelser efter ejendomsvurderingslovens kapitel 13 ud til ejendomsejere af ejer-
boliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, der vurderes pr. 1. januar
2020.
Som konsekvens heraf modtager nuværende og tidligere ejendomsejere af øvrige
ejendomme ikke, som forudsat i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 8, 2. pkt., af-
gørelser om tilbagebetaling efter ejendomsvurderingslovens kapitel 13. Det samme
gør sig gældende for ejendomme, der vurderes pr. 1. januar 2020, men som ikke er
omfattet eller er udtaget af tilbagebetalingsordningen, jf. ejendomsvurderingslo-
vens § 64, stk. 2 og 3.
Med ændringsforslaget foreslås det, at ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 8, 2.
pkt., ophæves, så meddelelse om igangsættelse af klagefristerne for både nye og
historiske ejendomsvurderinger ikke længere skal udsendes samtidig med afgørel-
ser efter kapitel 13 eller snarest muligt derefter. Ejere af ejendomme omfattet af
tilbagebetalingsordningen vil dog fortsat modtage afgørelser om tilbagebetaling ef-
ter kapitel 13, senest samtidig med, at de modtager meddelelse om igangsættelse af
klagefrister.
Det foreslås, som nævnt ovenfor, at ændringsforslaget omfatter alle ejendomme, jf.
ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, og stk. 2.
Konsekvensen af ændringsforslaget er, at udsendelse af meddelelse om igangsæt-
telse af klagefristerne efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 8, 1. pkt., ikke er
afhængig af udsendelse af afgørelser efter ejendomsvurderingslovens kapitel 13.
Til nr. 17
Det følger af § 8 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, at kommu-
nalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyldsstigninger til
ejere af ejendomme med grundværdier, der er steget med mere end 20 pct. som
følge af en ændret lokalplan.
Kommunalbestyrelsen kan alene meddele hel eller delvis fritagelse for grund-
skyldsstigninger til ejere af ejendomme, der ikke anvendes eller udnyttes i videre
omfang, end det var tilladt forud for ændringen af lokalplanen, jf. § 8 A, stk. 1, 2.
pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.
Det er desuden en betingelse, at der er foretaget tilbageregning eller regulering af
grundværdien til basisåret efter ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 3, eller
Side 40 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0041.png
at der er foretaget en yderligere ansættelse af grundværdien efter § 33, stk. 17, i
den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme.
Det følger endvidere af § 8 A, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, at
fritagelsen efter stk. 1 senest bortfalder 10 år efter det tidspunkt, hvor grundvær-
dien er ændret. Efter 2. pkt. bortfalder fritagelsen desuden, hvis enten betingel-
serne i stk. 1, 2. pkt., ikke længere er opfyldt, eller hvis ejendommen afstås.
Bestemmelsen giver således kommunalbestyrelsen mulighed for at fritage ejen-
domsejere for stigninger i grundskylden i op til 10 år, når stigningerne skyldes en
ændret lokalplan. Det er hermed også frivilligt, om kommunalbestyrelsen vil ind-
rømme denne fritagelse, ligesom det er frivilligt, om det skal være hele eller kun
dele af stigningen, der gives fritagelse for.
Det foreslås, at der i § 8 A i lov om kommunal ejendomsskat indsættes et nyt stk.
3, hvorefter det vil følge, at kommunalbestyrelsen vil skulle meddele fritagelse for
hele stigningen efter stk. 1, når stigningen skyldes en ændret lokalplan, der giver
mulighed for en planlagt anvendelse til opførelse af el-producerende vindmølle-
eller solcelleanlæg.
Fritagelsen vil ifølge forslaget bortfalde tre år efter det tidspunkt, hvor grundvær-
dien er ændret, dog senest 3 år efter, der er indgået en aftale om nettilslutning.
Det vil i modsætning til muligheden for at give fritagelse efter stk. 1 således være
obligatorisk for kommunalbestyrelsen at give fritagelse for stigninger i grundskyl-
den efter det foreslåede stk. 3, om vindmøller og solcelleanlæg, ligesom der skal
gives fritagelse for hele stigningen.
Det foreslås, at § 8 A, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 i lov om kommunal ejendomsskat li-
geledes vil skulle gælde fritagelser efter det foreslåede stk. 3, således at fritagelsen
vil bortfalde, hvis betingelsen om, at ejendommen ikke anvendes eller udnyttes i
videre omfang, end det var tilladt forud for den ændrede lokalplan, ikke længere er
opfyldt, eller ejendommen afstås.
Påbegyndes etableringen af anlægget eksempelvis allerede et år efter det tidspunkt,
hvor grundværdien er steget som følge af den ændrede lokalplan, vil fritagelsen
bortfalde allerede fra dette påbegyndelsestidspunkt, selv om der endnu ikke er ind-
gået en aftale om nettilslutning.
Med forslaget sikres det, at ejendomsejere med en ændret lokalplan, der tillader
opførelse af vindmølle eller solcelleanlæg, ikke opkræves grundskyld på baggrund
af den ændrede lokalplan, før det reelt er muligt at opføre det i lokalplanen tilladte
vindmølle- eller solcelleanlæg.
Side 41 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0042.png
Der vil være tale om lokalplaner med tilladelse til opførelse af vindmølle- og sol-
celleanlæg, som vil være omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 6 og 7, i ejen-
domsvurderingsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.
Datagrundlaget til at skønne over de provenumæssige konsekvenser er begrænset.
På det forligende grundlag skønnes det afledte mindreprovenu at være begrænset.
Afledt af den foreslåede ændring foreslås en mindre justering af stk. 1.
Til nr. 18
Det er i § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat fastsat, at kom-
munalbestyrelsen kan bestemme, at der som bidrag til de udgifter, ejendomme, der
anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed, medfø-
rer for kommunen, skal betales dækningsafgift af sådanne ejendommes forskels-
værdi.
Det er videre i § 23 A, stk. 1, 2. pkt., fastsat, at der kun betales dækningsafgift, når
den del af forskelsværdien, der vedrører den del af ejendommen, der anvendes til
de nævnte formål, udgør mere end halvdelen af forskelsværdien for hele ejendom-
men.
Som konsekvens af den foreslåede omlægning af beregningsgrundlaget for dæk-
ningsafgiften, således at grundlaget fremadrettet skal udgøres af grundværdien og
ikke forskelsværdien, er der behov for at præcisere, hvordan den dækningsafgifts-
pligtige del af grundværdien fastsættes.
Det foreslås derfor, at der i § 23 A, stk. 1, indsættes
3. pkt.,
hvorefter grundvær-
dien vil skulle fordeles på den del af grunden, der anvendes til dækningsafgifts-
pligtig virksomhed ud fra de faktiske bygningsarealer, som de er registreret i Byg-
nings- og Boligregistret.
Fordelingen vil herefter skulle ske forholdsmæssigt, således at der skal betales
dækningsafgift af den andel af den samlede grundværdi, som svarer til den andel
af det samlede bygningsareal, der anvendes til dækningsafgiftspligtig virksomhed.
Anvendes f.eks. 60 pct. af den samlede bygningsmasse til dækningsafgiftspligtig
virksomhed, vil tilsvarende 60 pct. af den samlede grundværdi skulle henføres til
beregningsgrundlaget for dækningsafgiften.
Hvis en del af ejendommen er fritaget for grundskyld efter § 7 i lov om kommunal
ejendomsskat, vil den del af grundværdien, der forholdsmæssigt svarer til den del
af det samlede bygningsareal, der er fritaget, tilsvarende skulle udgå af den dæk-
ningsafgiftspligtige værdi efter § 23 A.
Side 42 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0043.png
Det foreslås endvidere, at der indsættes et
4. pkt.,
hvoraf vil fremgå, at hvis byg-
ningerne hvorfra den dækningsafgiftspligtige anvendelse sker, er omfattet af ejen-
domsvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 3, vil den dækningsafgiftspligtige værdi efter
1. pkt. skulle fastsættes til grundværdien af den fremmede grund, hvorpå bygnin-
gerne er placeret.
Med den foreslåede omlægning af dækningsafgiften, samt forslaget om ikke læn-
gere at ansætte løbende ejendomsværdier for erhvervsejendomme, vil der ikke
længere blive ansat en ejendomsværdi for ejendomme bestående af bygninger på
fremmed grund.
Hidtil er sådanne ejendomme, hvis der blev udøvet dækningsafgiftspligtig virk-
somhed på ejendomme, blevet opkrævet dækningsafgift på baggrund af ejendoms-
værdien, da den for ejendomme uden en grund har svaret til forskelsværdien.
Forslaget skal sikre, at det klart fremgår, at det fortsat er den, der udøver den dæk-
ningsafgiftspligtige virksomhed, der vil skulle opkræves dækningsafgift.
Med forslaget vil den dækningsafgiftspligtige værdi hermed blive ansat til grund-
værdien, som denne er ansat for den ejendom, hvorpå bygningerne er placeret.
Er det alene dele af bygninger der er ejet af en anden end grundejer, eller er det
alene dele af bygninger, der anvendes til dækningsafgiftspligtige formål, vil det
skulle fastsættes efter det foreslåede 3. pkt., hvor stor en del af grundværdien, der
vil skulle opkræves dækningsafgift af for ejendommen med bygninger på fremmed
grund.
Ejere af ejendomme med bygninger på fremmed grund, der opkræves dækningsaf-
gift, vil med forslaget fremadrettet kunne klage over grundværdien på lige fod med
ejeren af ejendommen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, 2. pkt, da ejere
af
ejendomme med bygninger på fremmed grund hermed kommer til at hæfte direkte
over for kommunen for dækningsafgift.
Til nr. 19
Til nr. 04
Det følger af § 27, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat, at der skal ansættes et
foreløbigt beskatningsgrundlag for ejendomme, der i vurderingsåret før skatteåret
bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. ejendomsvurderingslovens §
40, stk. 1, nr. 1.
Det følger endvidere, at det foreløbige beskatningsgrundlag skal fastsættes med
udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar i det
første vurderingsår efter ændringen.
Side 43 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0044.png
I tilfælde hvor, det første vurderingsår efter ændringen er et omvurderingsår efter
ejendomsvurderingslovens § 6, fastsættes prisforholdene på baggrund af priserne
fra det foregående vurderingsår, jf. ejendomsvurderingslovens § 8.
Som følge af at vurderingsterminen i 2021 er flyttet fra den 1. januar til den 1.
marts, jf. § 1, nr. 11, i lov nr. 2227 af 29. december 2020, foreslås det, at der i §
27, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat indsættes
4. pkt.,
hvorefter det forelø-
bige beskatningsgrundlag i 2021 vil skulle fastsættes med udgangspunkt i forhol-
dene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. marts 2021.
For ejendomme der har en almindelig vurdering i 2021, jf. ejendomsvurderingslo-
vens § 5, vil det være forholdende på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. marts
2021, mens det for ejendomme, hvor vurderingsåret 2021 er et omvurderingsår, jf.
ejendomsvurderingslovens § 6, vil være forholdende på ejendommen pr. 1. marts
2021, men prisniveauet pr. 31. december 2019.
Til nr. 05
Det følger af § 27 A i lov om kommunal ejendomsskat, at lovens § 27, stk. 4, også
gælder forrentning af øvrige betalinger, der vedrører ejendommen, og som opkræ-
ves sammen med de kommunale ejendomsskatter.
Med § 4, nr. 8, i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, blev § 27, stk. 4, i lov om kommu-
nal ejendomsskat ændret til stk. 5.
Ved en fejl blev henvisningen til stk. 4 ikke ændret i
§ 27 A
i lov om kommunal
ejendomsskat, hvorfor det foreslås, at henvisningen ændres til stk. 5.
Til nr. 06
§ 32 i lov om kommunal ejendomsskat indeholder særlige regler for fastsættelsen
af grundskyld i 2021 og 2022.
Vurderingsterminen for 2021 fremgår flere steder af § 32, stk. 3 og 4, i lov om
kommunal ejendomsskat. Vurderingsterminen for 2021 blev med § 1, nr. 11, i lov
nr. 2227 af 29. december 2020, flyttet fra den 1. januar til den 1. marts.
Ved en fejl blev dette ikke konsekvensændret i § 32, stk. 3 og 4, i lov om kommu-
nal ejendomsskat. Det foreslås derfor, at henvisningen til vurderingsterminen i
§
32, stk. 3, og stk. 4, 1. pkt.,
og to steder i
stk. 4, 2. pkt.,
ændres fra pr. 1. januar
2021 til pr. 1. marts 2021.
Til nr. 20
Til nr. 01 og 02
Side 44 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0045.png
Det følger af skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 1, 2 og 4, at hvis et vurderings-
ankenævn, skatteankeforvaltningen, Landsskatteretten eller en domstol har ændret
grundværdiansættelsen for en ejerbolig som nævnt i ejendomsvurderingslovens §
4, stk. 1, nr. 1-4, 6, 7 eller 8, kan Skatteforvaltningen på dette grundlag kun varsle
og foretage ændring af en foretaget vurdering for andre ejerboliger, hvis helt sam-
menlignelige forhold vil resultere i en ændring af grundværdiansættelsen med
mere end 20 pct.
Med forslaget om fremadrettet at vurdere erhvervsejendomme m.v. med udgangs-
punkt i ejerboligpriser, og hermed også med udgangspunkt i grundværdikurven, er
det hensigtsmæssigt, at reglerne er ens, hvorfor det foreslås, at der foretages en
ændring af skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 1, 2 og 4, således at også andre
ejendomme end ejerboliger bliver omfattet af bestemmelsen. De regler, som i dag
gælder for ejerboliger, vil efter forslaget gælde for alle ejendomme, som ikke er
ejerboliger på lejet grund, landbrugsejendomme eller skovejendomme.
Det betyder, at Skatteforvaltningen kun kan varsle og foretage ændring af en fore-
taget vurdering for de pågældende typer af ejendomme, hvis helt sammenlignelige
forhold vil resultere i en ændring af grundværdiansættelsen med mere end 20 pct.
Til nr. 03 og 04
Det følger af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, at en afgørelse truffet af skatte-
myndighederne kan indbringes for domstolene eller påklages, medmindre andet er
bestemt efter anden lovgivning.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 1. pkt., at såfremt
en afgørelse
er påklaget til en administrativ klageinstans, kan klageren i stedet vælge at ind-
bringe afgørelsen for domstolene indtil det tidspunkt, hvor klageren i forbindelse
med en høring har modtaget oplysninger om indholdet af den afgørelse, som sa-
gens oplysninger efter skatteankeforvaltningens vurdering vil føre til.
Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1 og 2, fik den nuværende ordlyd ved § 1, nr.
15, i lov nr. 1125 af 19. november 2019. Ved denne lovændring fik klageren mu-
lighed for direkte at indbringe sin klage for domstolene uden først at skulle vente
seks måneder fra det tidspunkt, hvor klagen blev indgivet til klagemyndigheden.
Formålet med lovændringen var, at klageren tidligere i forløbet skulle have mulig-
hed for at vurdere, om klageren ønsker at indbringe sagen for den administrative
klageinstans, eller om klageren ønsker at »spare« sagsbehandlingstiden hos klage-
instansen og i stedet indbringe sagen direkte for domstolene. Lovændringen skulle
således fremadrettet generelt give mulighed for at fravælge administrativ rekurs
ved i stedet at give borgere og virksomheder muligheden for at vælge domstols-
prøvelse. Lovændringen var således ikke kun møntet på vurderingsområdet og tog
Side 45 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0046.png
ikke højde for den særlige situation, der efterfølgende er opstået på vurderingsom-
rådet som følge af, at § 89 a blev indsat i ejendomsvurderingsloven ved § 1, nr. 56
i lov nr. 2227 af 29. december 2020 (fremsat som L 107), hvor klageadgangen for
de videreførte erhvervsvurderinger blev fremrykket. Dette vil for de første ejen-
domsejere allerede være fra 1. halvår 2021.
Efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, skal en administrativ afgørelse indbrin-
ges for domstolene inden 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Det gælder dog
ikke for endelige administrative afgørelser, der indgives klage over til ombuds-
manden inden indbringelsesfristen i stk. 3, er udløbet, jf. skatteforvaltningslovens
§ 48, stk. 4. I dette tilfælde kan den endelige administrative afgørelse ikke indbrin-
ges senere end 1 måned efter, at ombudsmanden har afsluttet sin behandling af sa-
gen. Fristen kan dog ikke være kortere end 3 måneder fra, at afgørelsen er truffet.
Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, fik sin nuværende ordlyd ved § 1, nr. 16, i
lov nr. 1125 af 19. november 2019. Ved denne lovændring ændredes ikke ved, at
fristen for indbringelsen af administrative afgørelser. Indbringelsesfristen for kla-
gemyndighedsafgørelser er således 3 måneder fra, at afgørelsen er truffet. Tilsva-
rende gælder, at ikke påklagede afgørelser truffet af Skatteforvaltningen således er
3 måneder fra, at Skatteforvaltningen har truffet afgørelsen. For afgørelser, der er
påklaget, men ikke afsluttet i klagesystemet, gælder endelig, at disse, jf. skattefor-
valtningens § 48, stk. 2, 1. pkt., kan indbringes, indtil klageren i forbindelse med
en høring har modtaget oplysninger om indholdet af den afgørelse, som sagens op-
lysninger efter skatteankeforvaltningens vurdering fører til.
Ved § 1, nr. 12, i lov nr. 2227 af 29. december 2020 blev der i ejendomsvurde-
ringslovens § 89, stk. 7, indsat et nyt 5. pkt. Efter denne ændring kan
vurderin-
gerne nævnt i § 89, stk. 7, 1. pkt., først indbringes for domstolene efter skattefor-
valtningslovens § 48 fra det tidspunkt, hvor ejendomsejeren har modtaget en sær-
skilt meddelelse om igangsættelse af klagefristerne efter ejendomsvurderingslo-
ven. Denne meddelelse er omtalt i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 8.
Formålet med denne lovændring var at sikre, at skatteforvaltningslovens regler om
direkte domstolsprøvelse ikke utilsigtet ville komme til at betyde, at ejendoms-
ejerne kan indbringe vurderinger for domstolene allerede inden, der er blevet ud-
sendt meddelelse om igangsættelse af klagefristerne efter ejendomsvurderingslo-
vens § 89, stk. 8.
Siden 2011 for ejerboliger og 2012 for erhvervsejendomme m.v. er der som ud-
gangspunkt ikke foretaget nye vurderinger, som ikke er udtryk for maskinelle
fremskrivninger. Dette gælder dog ikke, hvis der er foretaget omvurderinger i peri-
oden eller vurderingerne er blevet genoptaget og ændret. Under alle omstændighe-
der er vurderingerne i perioden foretaget på baggrund af prisforholdene i 2011 og
Side 46 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0047.png
2012. Vurderingerne for ejerboliger er således som udgangspunkt videreført til
2020, og vurderingerne for erhvervsejendomme m.v. er videreført til 2021.
Det har været muligt for ejendomsejerne at klage over de almindelige vurderinger
pr. 1. oktober 2011 og 2012, men ikke over de efterfølgende videreførte vurderin-
ger. Det har også været muligt inden for klagefristen i skatteforvaltningslovens §
35 a, stk. 3, at klage over omvurderinger og ændrede vurderinger foretaget fra og
med 2013.
Ejendomsejerne vil kunne klage over de videreførte vurderinger og omvurderinger
foretaget fra og med 2013, når den første nye vurdering af ejendommen sendes ud,
og klagefristbrev er modtaget og dermed få en fuld klagebehandling af disse vur-
deringer i det administrative klagesystem. Klagerne vil skulle behandles i aktuelt
prisniveau, selvom den påklagede vurdering er fastsat i prisniveauet for 2011 og
2012. Der vil således reelt blive tale om en førsteinstansansættelse af prisniveau-
erne.
På vurderingsområdet betyder reglerne i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1 og 2,
1. pkt., at afgørelser vedrørende de første almindelige vurderinger og de videre-
førte vurderinger vil kunne indbringes for domstolene, inden vurderingsankenæv-
nene og Landsskatteretten har haft mulighed for at fastlægge en administrativ
praksis vedrørende fortolkningen af ejendomsvurderingsloven og vurderingsfag-
lige skøn.
Som udgangspunkt træffer vurderingsankenævnene afgørelse over klager over vur-
deringer. En del af sagerne vil dog skulle henvises til afgørelse ved Landsskatteret-
ten i medfør af skatteforvaltningslovens § 6 a, da klagerne
i overvejende grad vil
angå retlige spørgsmål, hvor der ikke tidligere er taget stilling til det pågældende
lovfortolkningsspørgsmål.
Landsskatteretten vil dermed få mulighed for at fast-
lægge praksis på området.
Efter gældende ret vil skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1 og 2, imidlertid også
gælde for alle sager inden for vurderingsområdet, herunder de nye og videreførte
vurderinger.
Det betyder for det første, at klager over de videreførte vurderinger kan indbringes
direkte for domstolene, og at domstolene herved reelt kommer til at være første in-
stans for fastsættelsen af prisniveauet for de videreførte vurderinger. Dette vurde-
res ikke at være hensigtsmæssigt, da domstolene ikke har og ikke skal have den
samme specialiserede viden på vurderingsområdet som vurderingsankenævnene
og Landsskatteretten. Fastsættelsen af prisniveauet er desuden en skønsmæssig af-
gørelse, og domstolene foretager som udgangspunkt ikke samme tilbundsgående
prøvelse af det forvaltningsretlige skøn, som den administrative klageinstans har
mulighed for.
Side 47 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0048.png
I de fleste tilfælde vil landsretterne hermed blive eneste mulighed for at få prøvet
det oprindelige skøn, som vil være udøvet af byretten.
For det andet vil det betyde, at der vil være en risiko for, at muligheden for at
vælge direkte domstolsprøvelse kan være med til at svække det administrative kla-
gesystems praksisskabende rolle vedrørende de nye vurderinger, der er foretaget
med det nye ejendomsvurderingssystem efter ejendomsvurderingsloven.
For det tredje er der en forventning om, at der vil blive modtaget et stort antal kla-
ger over de videreførte vurderinger. Det kan føre til, at der vil opstå forlængede
sagsbehandlingstider ved vurderingsankenævnene og Landsskatteretten. En afledt
konsekvens heraf vil kunne være, at et uhensigtsmæssigt stort antal klagere vil ind-
bringe deres sager direkte for domstolene med den konsekvens, at domstolene skal
tage stilling til forholdsvis simple sager, der er bedre egnet til behandling i det ad-
ministrative klagesystem.
Den direkte domstolsprøvelse vil desuden finde anvendelse på alle afgørelser efter
kapitel 12 i skatteforvaltningsloven, der vedrører både videreførte vurderinger og
nye vurderinger. Det vil sige, at for eksempel ændrede videreførte vurderinger ef-
ter genoptagelser efter skatteforvaltningslovens § 33 vil kunne indbringes efter
reglerne i § 48, stk. 1 og 2, om direkte domstolsprøvelse. De samme hensyn gør
sig således gældende for disse afgørelser på tilsvarende vis, som for så vidt angår
selve de videreførte vurderinger og de nye vurderinger.
Det foreslås derfor, at skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1 og 2, ændres, således at
det for vurderinger fra og med 2013, der er foretaget efter den tidligere vurderings-
lov og ejendomsvurderingsloven, ikke skal være muligt at springe den administra-
tive klageinstans over.
Det foreslås endvidere, at skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.,
ikke finder anvendelse på nogen afgørelser truffet efter den nye ejendomsvurde-
ringslov. Dette vil eksempelvis omfatte ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 6.
Endelig foreslås det, at skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1 og 2, ikke skal finde
anvendelse på afgørelser efter skatteforvaltningslovens kapitel 12 vedrørende ejen-
domsvurderinger.
Som eksempler på afgørelser efter skatteforvaltningslovens kapitel 12 kan nævnes
afgørelser efter §§ 33 om genoptagelse og 33 a om revision.
Skatteforvaltningen kan således efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, jf. stk.
2, af egen drift genoptage en vurdering senest den 1. maj i det fjerde år efter udlø-
bet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget. Dette
Side 48 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0049.png
kan f.eks. omfatte fejlagtig registrering af ejendommens grundareal, bygnings-
areal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold
Når fristen for ordinær genoptagelse er overskredet, kan der ske ekstraordinær
genoptagelse af en vurdering, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. Der er ingen
grænser for, hvor langt tilbage i tid der kan ske ekstraordinær genoptagelse af vur-
deringer. Skatteforvaltningen er dog berettiget til at undlade at foretage ændringer
af vurderinger, der helt åbenbart bliver uden skattemæssig betydning, f.eks. på
grund af forældelse.
Ligesom for ordinær genoptagelse er det en forudsætning for ekstraordinær genop-
tagelse af en vurdering, at der er tale om en fejlagtig eller manglende registrering
af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt
konstaterbare faktiske forhold. Genoptagelse skal foretages tilbage til den vurde-
ring, hvor fejlen er opstået første gang.
I de tilfælde, hvor en ændring af en vurdering ikke kan foretages efter reglerne om
ordinær eller ekstraordinær genoptagelse, kan Skatteforvaltningen af egen drift
tage vurderingen eller en del af denne op til revision efter skatteforvaltningslovens
§ 33 a.
En vurdering kan ændres ved revision, uanset om den fejlagtige vurdering eller
fejlagtige del af en vurdering beror på faktiske eller retlige forhold. Dette gælder
også i situationer, hvor behovet for ændringer er begrundet i en ændret opfattelse
vedrørende rene beløbsmæssige vurderingsskøn, som ikke kan begrunde genopta-
gelse efter skatteforvaltningslovens § 33.
Hvis afgørelser efter disse bestemmelser eksempelvis ikke var omfattet af forsla-
get, ville der således være mulighed for, at en afgørelse om genoptagelse eller re-
vision af en ny vurdering ville kunne indbringes direkte for domstolene selvom
klagefristen er sprunget. På den måde ville en sådan
sag kunne ”overhale” en kla-
gesag. Hertil kommer, at der ikke er en tidsmæssig grænse for, hvor langt tilbage i
tid der kan ske ændringer efter skatteforvaltningslovens §§ 33 og 33 a.
De foreslåede bestemmelser ændrer ikke på forudsætningen for ændringen ved lov
nr. 1125 § 1, nr. 16, om, at der ikke med den seneste ændring af skatteforvaltnings-
lovens § 48, stk. 3, er ændret ved selve indbringelsesfristen på 3 måneder fra, at af-
gørelsen er truffet. De foreslåede bestemmelser medfører dog, at stk. 3, skal forstås
således, at fristen for indbringelse af afgørelser omfattet af det foreslåede stk. 1, 2.
pkt., til § 48, løber fra, at klagemyndigheden har truffet afgørelse.
Side 49 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0050.png
De foreslåede bestemmelser vil medføre, at disse vurderinger og afgørelser efter
skatteforvaltningslovens kapitel 12 ikke vil kunne indbringes direkte for domsto-
lene efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1 og 2., 1. pkt. Det vil såle-
des ikke være muligt at opnå domstolsprøvelse af en sådan vurdering eller afgø-
relse, før den administrative klageinstans har truffet afgørelse vedrørende vurde-
ringen eller afgørelsen. Undtagelsen fra muligheden for at springe den administra-
tive klageinstans over vil også gælde for ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 7, 5.
pkt.
Når det administrative klagesystem har behandlet et tilstrækkeligt antal klagesager
over vurderinger fra og med 2013 således, at der er dannet en administrativ praksis
vedrørende de
første almindelige vurderinger og de videreførte vurderinger,
for-
ventes hensynene bag de foreslåede bestemmelser ikke længere at gøre sig gæl-
dende med samme styrke.
Det forudsættes derfor, at Skatteministeriet evaluerer de foreslåede bestemmelser
omkring udgangen af 2024. Ved evalueringen vil det blive vurderet, om der fortsat
er grundlag for at undtage afgørelser på vurderingsområdet fra at kunne indbringes
direkte for domstolene i medfør af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1 og 2. Eva-
lueringen skal således danne grundlag for at tage stilling til en eventuel lovæn-
dring, hvor de foreslåede bestemmelser ophæves.
Til nr. 21
Det foreslås at lovens ikrafttræden ændres fra den 1. januar 2021 til den 1. marts
2021.
Vurderingsterminen i 2021 er den 1. marts. De foreslåede ændringer skal have
virkning i forbindelse med vurderingen i 2021, hvorfor ikrafttræden skal være se-
nest samtidig med vurderingsterminen.
Til nr. 22
Det foreslås, at ændring af beregningen af den forholdsmæssige dækningsafgifts-
pligtige grundværdi for ejendomme, der kun er delvis dækningsafgiftspligtige og
forslaget om fastsættelse af beregningsgrundlaget for dækningsafgiften af ejen-
domme med bygninger på fremmed grund, træder i kraft den 1. januar 2022.
Hermed sikres det, at alle ændringer vedrørende beregningen af dækningsafgift
træder i kraft den 1. januar 2022.
Side 50 af 51
L 107a - 2020-21 - Bilag 21: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2332629_0051.png
Derudover foreslås det, at den foreslåede fritagelse af stigninger i grundskylden
som følge af en ændret lokalplan med tilladelse til at opføre vindmølle- eller sol-
celleanlæg ligeledes først træder i kraft fra 1. januar 2020.
Til nr. 23
Med ændringsforslag nr. 03 til § 1 foreslås, at byggeretsservitutter alene vil skulle
indgå i vurderingen, hvis ejendomsejer godtgør, at servitutten entydigt regulerer
ejendommens anvendelses- og udnyttelsesmuligheder.
Det foreslås desuden med ændringsforslag nr. 04, at Skatteforvaltningen vil kunne
lægge til grund ved grundværdiansættelsen af ejendomme, hvorfra der maksimalt
kan foretages to frastykninger, at omkostningerne til udstykning kan opgøres til
25.000 kr. pr. frastykning (2020-niveau), medmindre andet dokumenteres.
Det foreslås endvidere med ændringsforslag nr. 05 til § 1, at en manuelt ændret be-
byggelsesprocent af en grund i et område med flydende plangrundlag ikke vil
skulle påvirke beregningen af restrummeligheden for de øvrige grunde i området.
Med ændringsforslag nr. 08 foreslås, at tilbageregningen efter § 38, stk. 1, nr. 1,
vil skulle foretages for ejerboliger omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-5, eller ejendomme,
der er omfattet af §§ 27, 27 a, 30, 35, eller § 37, stk. 1, når der ikke ved den forud-
gående vurdering foreligger en ejendomsværdi i 2001-niveau og en ejendoms-
værdi i 2002-niveau.
Det foreslås, at der indsættes et
stk. 3,
hvorefter ændringerne skal have virkning fra
og med vurderingen pr. 1. januar 2020. Ændringerne vil ikke være til ugunst for
ejendomsejere, da det fortsat vil være muligt for den enkelte ejendomsejer at opnå
den samme vurdering, som efter gældende ret.
Med ændringsforslagets § 3, nr. 01 og 02, foreslås en fritagelsesordning for stig-
ninger i grundskylden som følge af en ændret lokalplan med tilladelse til at opføre
vindmølle- eller solcelleanlæg.
Det foreslås, at der indsættes et
stk. 4,
hvorefter fritagelsesordningen vil skulle
have virkning for lokalplaner vedtaget fra og med den 2. oktober 2020, således at
bestemmelsen vil omfatte stigninger i grundskylden, der opkræves på grundlag af
de nye ejendomsvurderinger.
Side 51 af 51