L 107a - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 22/1-21 fra Landbrug & Fødevarer m.fl. om foretræde vedrørende værdiansættelse og grundskyld for vindmølle- og solcelleparceller

Skatteudvalget 2020-21
L 107 A Bilag 19
Offentligt

Skatteminister Morten Bødskov og Folketingets skatteudvalg

cc. klima- energi og forsyningsminister Dan Jørgensen og Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg

og ordførere

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Wind Denmark

Vodroffsvej 59

1900 Frederiksberg

T: 3373 0330

Marselisborg Havnevej 22

8000 Aarhus

T: 8611 2600

[email protected]

winddenmark.dk

Vedr. L 107 A om værdiansættelse og grundskyld for vindmølle- og solcelleparceller

Kære skatteminister Morten Bødskov og Folketingets skatteudvalg

(cc. klima- energi og forsyningsminister Dan Jørgensen og Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg/

ordførere

Folketinget behandler i skrivende stund L 107 A, som blandt andet regulerer fremtidig grundskyld for

vindmølle- og solcelleparceller. Lovforslaget blev fremsat d. 20. november 2020 som en del af L 107, med

efterfølgende 1. behandling d. 26. november 2020 i Folketinget.

Ifølge Skatteministeriet er det hensigten med lovforslaget at justere på de regler for beskatningen af vind-

mølle- og solcelleparceller, der allerede følger af ejendomsvurderingsloven fra 2017, så disse grunde beskat-

tes mere ensartet (og lavere) ved overgangen til det nye vurderingssystem, end de ville uden vedtagelsen af

nærværende lovforslag. Vi må imidlertid konstatere, at den samlede justering (ejendomsvurderingsloven og

nærværende lovforslag) vil medføre markante stigninger i ejendomsskatten for de jorde, hvor der er eller vil

blive opført grønne anlæg, der producerer vedvarende energi. Det vil påvirke mange tusinde eksisterende

vindmølle-, solcelle- og lodsejeres økonomi. Det vil også fremadrettet forsinke og fordyre den grønne omstil-

ling unødigt. Dette er stærkt beklageligt, idet hensigten med lovforslaget netop har været det modsatte.

Mellem to stole

Vi har noteret os, at formålet med lovforslaget er at skabe et mere transparent investeringsmiljø for lodsejere

og VE-udviklere samt gennemføre justeringen og ikke at øge den samlede skattebetaling. Vi bakker fuldt op

om intentionen bag lovforslaget. Desværre må vi som nævnt konstatere, at den foreslåede model for beskat-

ning af sol- og vindparceller de facto vil stå i vejen for ønsket om øget udbygning af vedvarende energianlæg.

Problemet skyldes i sin kerne, at Skatteministeriet ender med at placere sig mellem to stole. Som Skattemi-

nisteriet flere gange har anført, så er det grundlæggende formål med grundskylden at tilskynde ejeren af

grunden til at anvende denne til det mest værdifulde formål tilladt. Derfor bør vurderingen af grunden ske

med udgangspunkt heri.

Da det imidlertid er tilladt at placere vedvarende energianlæg på en meget stor del af Danmarks landbrugs-

jord

–

eller i det mindste at der kan etableres tilladelse til det

–

så fordrer dette udgangspunkt, at al denne

landbrugsjord principielt burde beskattes ud fra værdien, hvis der rent faktisk var placeret vedvarende ener-

gianlæg på jorden. Det er unødigt at understrege, hvor katastrofalt dette ville være for dansk landbrug, og

lovforslaget lægger da heller ikke op til dette.

I stedet vælges en løsning, hvor det er opnåelsen af den konkrete lokalplan til at opstille det vedvarende

energianlæg, der udløser den øgede beskatning. Men dermed ender grundskylden i dette tilfælde med at

have den stik modsatte effekt af, hvad den skulle: Den straffer jordejeren for at søge at udnytte sin parcel til

sit mest værdifulde formål (etablering af et vedvarende energianlæg), idet dette netop udløser en højere

skat.

både

udtagelsen af landbrugsjord (især marginale jorde) fra almindelig produktion

etableringen af flere

vedvarende energianlæg begge er tiltag, der ønskes fremmet politisk, synes dette paradoksalt. Og vi opfor-

drer på denne baggrund Folketingets partier til grundlæggende at gentænke denne del af ejendomsbeskat-

ningssystemet.

1/3

L 107a - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 22/1-21 fra Landbrug & Fødevarer m.fl. om foretræde vedrørende værdiansættelse og grundskyld for vindmølle- og solcelleparceller

Den mest simple løsning vil være at sikre, at der på landbrugsjord kan opføres vedvarende energianlæg uden,

at dette ændrer på vurderingen af (og beskatningsreglerne for) den jord, der anvendes til anlægget. Eventuelt

ka dette beti ges af, at jorde sa tidig på é eller a de

åde bliver ’CO

eutral’

(overgår til en tilstand,

der ikke tæller negativt i Danmarks CO

-regnskab).

Den beskedne, negative provenueffekt forbundet hermed, skal holdes op imod at indretningen vil bidrage til

opfyldelsen af hele to politiske prioriteter: Lavere CO

-udledning fra landbrugsjord og udbredelsen af vedva-

rende energianlæg. Under alle omstændigheder vil de beskedne økonomiske konsekvenser af ændringen

skulle indgå i den samlede økonomiske ramme for hele omlægningen af ejendomsbeskatningen.

Mindre justeringer

I fraværet af politisk vilje til at løse de mere grundlæggende problemer med lovforslaget (og ejendomsvurde-

ringsloven) vil vi opfordre til, at der som et minimum fokuseres på følgende tre elementer:

1) Skatteministeriets vurdering af grundskyldspromillen er uigennemsigtig

Grundværdien anvendes til påligning af grundskyld. Som reglerne er i dag, skal grundskyldspromillen udgøre

mindst 16 og højst 34 (højst 30 fra 2024). Anses en ejendom for at være landbrugsejendom vil grundskylds-

promillen fastsættes 14,8 promillepoint lavere end den fastsatte grundskyldspromille i den enkelte kom-

mune, dog kan promillen højst udgøre 7,2 promille. Intervallet for kommunens fastsættelse af grundskylds-

promiller vil ændre sig i 2024, hvor beskatningen alene opkræves på baggrund af ejendomsvurderinger fast-

sat efter den seneste ejendomsvurderingslov fra 2017. Der er endnu ikke lovgivet om nye promillegrænser

eller promillesatser for landbrug fra 2024.

Ofte tillader lokalplanerne, at et område anvendes delvist til f.eks. solcelleanlæg og delvist som produktions-

jord (landbrug). Hvis ejendommen

–

ud fra en skønsmæssig vurdering

–

overordnet anses som landbrugs-

ejendom, vil grundskylden beregnes af den samlede grundværdi med den grundskyldspromille, der er gæl-

dende for landbrugsejendomme i den pågældende kommune. Derfor beskattes mange jordejere med mak-

simalt 7,2 promille, når de både driver traditionelt landbrug og har etableret solcelleanlæg til gavn for den

grønne omstilling.

Skatteministeriet har oplyst, at den fremtidige grundskyldspromille for sol- og vindparceller i gennemsnit vil

svare til en promillesats på 11 i 2024. Det tal kan vi desværre ikke lokalisere. Det er både under landsgen-

nemsnittet, og langt under de grundskyldspromiller, som Skatteministeriet har udmeldt, vil gælde i de områ-

der, hvor der opføres vedvarende energi i dag. I de områder, hvor der opføres vedvarende energi i dag, vil

gennemsnittet være ca. 20 promille i 2024.

Branchen savner kort sagt tryghed for, hvad den konkrete promillesats for beskatning af vedvarende energi i

Danmark vil være fremover. Hverken L 107 A eller efterfølgende branchemøde med Skatteministeriet d. 15.

januar 2020 giver tilstrækkelige oplysninger. Promillesatsen er helt central for økonomien i det enkelte pro-

jekt, og størrelsen af den fremtidige skattebetaling som lodsejere på eksisterende anlæg vil modtage.

Grundværdien på de 250 kr. pr. MWh sættes væsentligt højere med lovforslaget, men når promillen ikke

nedjusteres tilsvarende, vil det få den væsentlige konsekvens, at skattebetalingen øges. For vindmøller bety-

der det en stigning med op til faktor 10, såfremt vindmøllen er placeret på industrijord. Hvis vindmøllen står

på landbrugsjord, vil faktoren være markant højere. For solcelleanlæg vil det i gennemsnit være faktor 10 fra

540 kr. til 5.200 kr. pr. hektar. Det står i skarp kontrast til Skatteministeriets udmelding om, at lovforslaget

ikke har til hensigt at medføre skattestigninger, men alene at skabe tryghed om ejendomsbeskatningen.

Vi kan forstå, at Skatteministeriet ansætter p.t. samtlige vindmøller til at have 2.000 fuldlasttimer om året

uanset kapacitet og alder. For en 3 MW vindmølle som står på industrijord i Ringkøbing-Skjern kommune

–

en af Danmarks mest vindmøllerige kommuner

–

vil det betyde, at man går fra en grundskyldsbetaling på i

dag 4.650 kr. til en grundskyldsbetaling på 38.400 kr. pr. vindmølle om året, når L 107 A er fuldt indfaset; dvs.

en stigning på mere end en faktor 8. Promillen falder ifølge Skatteministeriets hjemmeside fra 31 promille til

25,6 promille

–

og er således meget langt fra de 11 promille, som Skatteministeriet bruger i sine eksempler

og konsekvensberegninger. Baseret på ministeriets tal ville 2017-loven resultere i en grundskyldsbetaling på

46.080 kr. Det er således begrænset, hvor meget L 107 A vil sænke grundskylden ift. 2017-loven i det viste

eksempel.

2/3

L 107a - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 22/1-21 fra Landbrug & Fødevarer m.fl. om foretræde vedrørende værdiansættelse og grundskyld for vindmølle- og solcelleparceller

2) Usikkerhed om, hvilke fuldlasttimer lægges til grund for årlig produktionskapacitet

Der er modsat teksten i lovforslaget tilsyneladende fastsat ét fuldlasttimetal på 2.000 og 900 for hhv. alle

vindmøller og alle solcelleanlæg. Tallet skal ifølge Skatteministeriet konsolideres. Det er således utilfredsstil-

lende, at det ikke fra Skatteministeriets side er tilkendegivet, hvilke antal timer for den endelige produktions-

kapacitet, der kommer til at gælde for de enkelte MW-anlæg, herunder hvordan fuldlasttimeantallet skal

opdateres. Dette er et afgørende element for at kunne gennemskue konsekvenserne af lovforslaget for ved-

varende energi. Hertil kommer, at både solcelle- og vindmølleanlæg - i lighed med alle andre produktionsan-

læg - bliver mindre effektive med årene. Skatteministeriet har ikke oplyst, hvorledes modellen vil tage højde

for denne afskrivning, når fx fuldlasttimeantallet opdateres, således at ældre og mindre produktive anlæg

ikke beskattes som nye.

3) Værdiansættelses- og ikrafttrædelsestidspunktet divergerer fra almindelige skatteprincipper

Det fremgår desuden af L 107 A og af Skatteministeriets udtalelser, at værdiansættelsen af jorden skal gælde

fra den førstkommende januar efter, at et projekt har modtaget en godkendt lokalplan; dvs. at værdiansæt-

telsen sker ud fra den potentielle mulighed om et anlæg. Som nævnt indledningsvist så er det en tankegang

hentet fra grundskyldens grundlæggende funktion (at tilskynde til den mest værdifulde anvendelse af jorden),

men når princippet anvendes som foreslået her, så opfattes det

–

og virker

–

både uretfærdigt og uhensigts-

mæssigt.

Desuden er det særlige for etablering af solcelle- og vindmølleanlæg netop, at der kræves andre tilladelser,

f.eks. en nettilslutningsaftale og/eller byggetilladelse, før det overhovedet er muligt at realisere et projekt i

henhold til en lokalplan. Det betyder, at der kan gå flere år mellem lokalplan og tilladelse. Derfor bør vurde-

rings- og ikrafttrædelsestidspunktet være sammenhængende med nettilslutningsaftalen. Det strider med

retserhvervelsesprincippet og kan næppe være i overensstemmelse med intentionen, at beskatte en poten-

tiel værdi, som på beskatningstidspunktet ikke eksisterer og muligvis aldrig kommer til det, fordi den nødven-

dige tilladelse ikke opnås.

Løsning på udfordringerne

Vi foreslår derfor som løsning på ovenstående følgende tre ændringer til L 107 A:

At energiproduktion beskattes og vurderes på samme vilkår som landbrugsproduktion. Det er

politisk vedtaget, at landbrugsjord med afgrøder skal have gunstige skatteforhold, så man kan

understøtte produktionen heraf og derfor beskattes dette med 7,2

‰.

Det samme bør være til-

fældet for produktionen af vedvarende energi. Dette kan gøres ved, at der oprettes en helt ny

gru dskyldskategori ”grø elproduktio ”, hvor pro ille

sættes på samme niveau som de gæl-

dende regler for landbrugsjord, dvs. højst 7,2

‰.

Det vil svare til promilleniveauet, som jord-

ejerne er underlagt i praksis i dag.

At der ansættes og udmeldes et fast fuldlasttimeantal for relevante kapaciteter hhv. for sol og

vind, som kun kan ændres for nye anlæg og ikke for eksisterende anlæg.

At grundskylden for vindmølle- og solcelleanlæg først betales fra og med, at anlægget er nettil-

sluttet.

Vi er som branche naturligvis indforstået med, at der må ske en naturlig justering i grundværdierne, når vur-

deringerne har ligget stille i 10 år. Men med så store

–

og usikre - stigninger, som vores brancher bliver ramt

af, ser vi ind i en uforholdsmæssig fordyrelse af den grønne elproduktion. Det er dybt uhensigtsmæssigt på

et tidspunkt, hvor vi står over for en omfattende elektrificering af vores samfund med en bred politisk foran-

kret målsætning om en 70 pct. drivhusgasreduktion i 2030.

Vi håber, at vi sammen kan finde fælles fodslag om at gennemføre ændringsforslag til L 107 A, så grundskylds-

stigningen ikke vil ramme den grønne omstilling uforholdsmæssigt hårdt, som man lægger op til fra regerin-

gens side.

Vi ser frem til den videre dialog om sagen.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Adm. direktør

Dansk Energi

Emil Fannikke Kiær

Politisk direktør

Dansk Industri

Morten Boje Hviid

Direktør

Landbrug &

Fødevarer

Jan Hylleberg

Adm. direktør

Wind Denmark

3/3