L 107 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/12-20 fra Dansk Skovforening om opfølgning på foretræde den 10. december 2020, til skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 107 , L 107 A , L 107 B
Offentligt

29. januar 2021

J.nr. 2020 - 5183

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 107 A - Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-

lige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 18 af 15. december 2020.

Morten Bødskov

/ Claus F. Houmann

L 107 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/12-20 fra Dansk Skovforening om opfølgning på foretræde den 10. december 2020, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. december 2020 fra Dansk Skovfor-

ening om opfølgning på foretræde den 10. december 2020, jf. L 107 - bilag 10.

Svar

Det anføres i henvendelsen fra Dansk Skovforening, at Skatteministeriets svar på SAU L

107

–

spm. 6 bygger på et forkert grundlag og faktuelt forkerte præmisser. Dansk Skov-

forening finder, at markedsværdien ikke retteligt kan anvendes som måleparameter for

det til enhver tid gældende jordbeskatningsniveau, og påpeger, at beskatningens niveau i

forhold til markedsværdien ikke er en relevant parameter at inddrage i denne sammen-

hæng.

Desuden påpeges det, at markedsprisdannelsen på skovejendomme ikke eller i meget be-

grænset omfang er påvirket af skovbrugets driftsøkonomi, men derimod af andre værdier

såsom beliggenhed og herlighedsværdier. Det anføres videre, at ændringer i jordskatterne

dermed ikke kapitaliseres i handelspriserne på skov, samt at den forbedring i skovenes

driftsøkonomi, der ligger i en nedsættelse af jordskatterne ved udlæg til natur, dermed

ikke vil øge handelspriserne.

Endelig påpeges det, at hvis rimeligheden af skatteniveauet i dansk skovbrug skal vurde-

res i forbindelse med forslaget til lovændringen, bør der alternativt tages afsæt i det,

Dansk Skovforening finder er den mest relevante parameter

–

nemlig skovbrugets kon-

kurrenceevne og skattetryk i forhold til udlandet. Det anføres i den forbindelse, at i Dan-

marks nabolande ligger beskatningen af produktionsjord på et markant lavere niveau eller

er helt fraværende.

Kommentar

Landbrugs- og skovejendomme bliver i dag vurderet og beskattet meget lempeligt, og

landbrugs- og skovejendomme vil fortsat blive vurderet og beskattet meget lempeligt med

det fremsatte lovforslag. Produktionsjord ansættes til en værdi, der typisk udgør ca. 1/3 af

markedsprisen. Dermed beskattes land- og skovbrug af en væsentligt lavere værdi end an-

dre typer ejendomme.

Endvidere beskattes produktionsjord med en særligt lav grundskyldssats. Baggrunden for

den lempeligere beskatning af produktionsjord er, at jorden er en central produktionsfak-

tor for landbrugs- og skovdriften.

Det er relevant at sammenholde grundværdien for produktionsjordsjord med handelspri-

sen for at afgøre, om landbrugs- og skovejendomme er lempeligt beskattet.

Forskel mellem skovarealers nuværende beskatning og handelsprisnorm

I svaret på SAU L 107

–

spm. 6 fremgår regneeksempler, der illustrerer forskellene mel-

lem skovarealers nuværende beskatningsprincip og hvis skovarealer hypotetisk var vurde-

ret efter en handelsprisnorm. Som det også fremgår af svaret på SAU L 107

–

spm. 6, er

Side 2 af 3

L 107 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/12-20 fra Dansk Skovforening om opfølgning på foretræde den 10. december 2020, til skatteministeren

skovarealer beliggende på landbrugs- og skovejendomme i dag ikke vurderet efter en han-

delsprisnorm. Der betales grundskyld af et beskatningsgrundlag væsentligt under mar-

kedsprisen.

I regneeksemplerne i svaret på SAU L 107

–

spm. 6 er det beregningsteknisk antaget, at

handelsprisen for skovarealer falder, når de omlægges til urørt skov. Er dette ikke tilfæl-

det, som argumenteret for i henvendelsen fra Dansk Skovforening, vil grundskylden for

urørt skov i regneeksemplet blive tilsvarende højere. Dette styrker Skatteministeriets argu-

mentation om, at urørt skov selv ved at fastholde deres nuværende produktionsjordsvær-

dier generelt er vurderet lavere, end hvis der havde været en handelsprisnorm for urørte

naturarealer.

Relevante parametre for fastsættelse af grundværdi

Grundskylden er en beskatning på værdien af jordarealer, og er således en skat på råderet-

ten over et bestemt areal. Netop derfor fastsættes beskatningsgrundlaget for grundskyl-

den, altså grundværdien, efter værdien af grunden i ubebygget stand efter bedste økono-

miske anvendelse. Da danske jordarealer ikke kan flyttes til udlandet, er de ikke i konkur-

rence med jordarealer i udlandet, da jordskatter kapitaliseres i jordpriserne. Dermed har

jordskatterne over tid begrænset betydning for omkostningerne i skovbruget.

Det bemærkes i øvrigt, at det skønnes, at det gennemsnitlige skovbrug i 2020 betaler ca.

5.000 kr. i grundskyld.

Der henvises i øvrigt til svar på SAU L 107

–

spm. 11 om de foreslåede regler for indek-

sering af produktionsjord på landbrugs- og skovejendomme.

Skatteministeriet er i dialog med Dansk Skovforening og har afholdt møde med forenin-

gen om de nye ejendomsvurderinger for skovbrug.

Side 3 af 3