Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 107 Bilag 1, L 107 A Bilag 1, L 107 B Bilag 1
Offentligt
2286561_0001.png
Lovgivning og Økonomi (/CN=Mail Public Folder/CN=Version_1_0/CN=56410c98-2791-4aa7-a43a-
394dd5e6e113/CN=00000000A3935954396BFC46973121A098EE0E6601001617F6EA93963D4D98035DE40C2C64560000000148430000),
Anders Gleerup ([email protected]), Christoffer Marquardt Pahle ([email protected])
Henriette Fagerberg Erichsen ([email protected])
Fra:
Titel:
Sv: Høring over forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love - J.nr. 2020-5183 (Sagsnr.: 2020 - 3313)
Sendt:
26-10-2020 10:26
Til:
Tak for henvendelsen.
Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.
Med venlig hilsen
Henriette Fagerberg Erichsen
Sekretær
Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K
D +45 33 96 97 28
[email protected]
-
www.advokatsamfundet.dk
Til:
Postkasse - Samfund - Advokatsamfundet ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Retssikkerhed ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Dansk
Told - og Skatteforbund ([email protected]), Danske Advokater ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Danske Regioner ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Den Danske Dommerforening ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Foreningen af Danske
Skatteankenævn (FDS ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Mette B. Larsen ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Justitia (info@justitia-
int.org), Kommunernes Landsforening ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Moderniseringsstyrelsen ([email protected]),
'[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Jesper Kiholm
Andersen ([email protected]), Vurderingsankenævnsforeningen (VAF ([email protected]), [email protected]
([email protected]), [email protected] ([email protected])
Anders Gleerup ([email protected])
Fra:
Titel:
Høring over forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love - J.nr. 2020-5183
Sendt:
09-10-2020 19:44
Til høringsparterne
Hermed fremsendes forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love i ekstern høring.
Der vedhæftes:
-
Lovforslag
-
Resumé
-
Høringsbrev
-
Høringsliste
Eventuelle bemærkninger skal være Skatteministeriet i hænde senest
den 29. oktober 2020.
Den korte frist beklages.
Med venlig hilsen
Anders P. Gleerup
Ejendomme, Boer og Gevinster
Tel.
Mail
+45 72 37 35 41
[email protected]
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0002.png
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mail
Web
[email protected]
www.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0003.png
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0004.png
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0005.png
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0006.png
Skatteministeriet
Departementet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Høring over forslag til lov om ændring af
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love
–
J.nr. 2020-5183.
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
22. oktober 2020
J.nr. 20-44485
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0007.png
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
den 29. oktober 2020
Høring over forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige an-
dre love
Skatteministeriet har den 9. oktober 2020 udsendt en høring over forslag til lov om ændring af
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love til BL
–
Danmarks Almene Boliger.
Indledningsvist er BL først og fremmest uforstående overfor, at en så omfattende ændring af
reglerne om ejendomsvurderinger sendes i høring med en så kort høringsfrist.
Da der er tale om en markant ændring af et i forvejen komplekst ejendomsvurderingssystem,
bør høringsparterne have en rimelig tidshorisont til at gennemgå lovforslaget og de nærmere
detaljer heri.
BL bemærker også, at der i høringsmaterialet ikke er foretaget beregninger af de økonomiske
konsekvenser af denne ganske principielle ændring af ejendomsbeskatningssystemet, som der
her foreslås.
Som grundlag for en vurdering af forslaget savnes skøn over såvel de kortsigtede som de lang-
sigtede økonomiske effekter, herunder også de regionaløkonomiske virkninger.
Der kan således frygtes en ganske betydelig stigning i ejendomsskatten for erhvervsejen-
domme, hvortil også de almene boliger hører. Effekten vil være huslejestigninger.
BL har herudover følgende bemærkninger til høringen:
De almene boligorganisationer
–
nu som ejerboliger
Udlejningsejendomme, som hidtil har været vurderet efter ejendomsvurderingslovens § 34, stk.
2, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, skal efter udkastet til lovforslaget nu vurderes efter ejendomsvurderings-
lovens § 19 a, stk. 1 - altså efter samme vurderingsgrundlag som for ejerboligejendomme.
Denne omlægning af beregningsgrundlaget leder til flere uklarheder og uhensigtsmæssigheder,
som BL i det følgende vil opliste.
I § 34, stk. 2 står:
”Der tages ved vurderingen endvidere hensyn til oplysninger om lejeniveauer i området, drifts-
omkostninger, forrentningskrav, opførelsesomkostninger og andre forhold af væsentlig betyd-
ning for vurderingen. Vurderingen af udlejningsejendomme foretages ud fra en forudsætning om
sædvanlige udlejningsforhold.”.
I § 19 a, stk. 1 står:
”Grundværdien for grunde, der faktisk anvendes eller kan anvendes til etageboligbebyggelse til
ejerlejligheder, ansættes uanset § 15, stk. 1, på baggrund af ejendomsværdien, bygningsvær-
dien og andre forhold, der vurderes at have væsentlig betydning for grundværdien.”.
I forbindelse med bemærkninger i et tidligere høringssvar til den nu vedtagne L 71 har BL an-
ført, at det ikke forekommer logisk, at der i forslaget arbejdes med et princip om økonomisk
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0008.png
side 2
bedste anvendelse uden hensyn til, hvilke andre politiske beslutninger, der er taget omkring et
grundstykkes anvendelse.
Det blev uddybet, at når en kommune med hjemmel i planlovens § 15, stk. 1, nr. 9 i en lokal-
plan har besluttet, at der på et grundstykke f.eks. skal opføres almene familieboliger, så er be-
slutningen truffet ud fra politiske overvejelser om, at der skal sikres boliger med en husleje,
som også kan betales af lavere indkomster, herunder familier boligsocialt anvist af kommunen.
Med nærværende lovforslag tages efter BL’s
vurdering et yderligere skidt i den forkerte retning.
For med lovforslaget skal almene boliger fremover vurderes som ejerboliger, og ejendomsskat-
ten fastsættes ud fra, at boligerne udlejes til markedsleje.
Det er imidlertid en helt uholdbar forudsætning, for almene boliger udlejes til en såkaldt balan-
celeje, der afspejler omkostningerne. De almene boliger løfter en boligsocial opgave, og kom-
munerne har som udgangspunkt social anvisning til hver fjerde bolig, der udlejes, og andelen
kan aftales højere.
I områder med pres på boligmarkedet og dermed også højere ejerboligpriser vil forslaget utvivl-
somt føre til, at ejendomsskatten stiger for de almene boliger, og dermed stiger huslejen for be-
boerne. Det synes direkte at modvirke de politiske målsætninger om en mere blandet by og de
konkrete bestræbelser i forbindelse med ”Grøn Boligaftale 2020” om at sikre flere billige boliger.
Forslaget vækker således stor bekymring hos BL.
Ny vurdering af grundværdien for erhvervsejendomme til beboelse
Der lægges i lovforslaget op til en principiel ændring væk fra grundresidualprincippet og over til
en alternativomkostningsmodel, hvorefter grundværdien for en erhvervsejendom skal ansættes
med udgangspunkt i grundværdien for ejerboliger i samme område. Dette indebærer, at grund-
værdier for erhvervsejendomme vil skulle ansættes ud fra, hvad der alternativt ville have været
tilladt at opføre på grundene, hvis der ikke havde været opført erhvervsejendomme.
Det synes at fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at såfremt der ikke sker en ensartet
beskatning af ejerboliger og lejeboliger efter den foreslåede model, så vil det true markedet for
ejerboliger. Her må det dog nøgternt konstateres, at der i dag eksisterer et stort og velfunge-
rende marked for ejerboliger uden denne parallelitet.
Skatteministeriet anfører, at den forhøjede ejendomsskat som konsekvens af, at nærværende
lovforslag vedtages, blot kan opkræves hos lejeren. Dermed synes det også at være erkendt, at
forslaget vil betyde højere skattebetaling for erhvervsejendomme som fx almene boliger og der-
med huslejestigninger.
Begrundelsen for forslaget er uden tvivl, at det vil forenkle vurderingsmyndighedernes vurdering
af erhvervsejendomme. Imidlertid er konsekvensen af forslaget for betalingen af ejendomsskat-
ter ikke belyst hverken på det korte eller længere sigt og heller ikke regionalt.
Det må imidlertid forventes, at forslaget vil have betydelige konsekvenser i form af højere ejen-
domsskatter særligt i de større byområder som fx Østjylland og hovedstadsområdet og som
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0009.png
side 3
følge heraf væsentlige huslejestigninger for beboerne i de almene boliger. De by- og boligpoliti-
ske konsekvenser af dette lovforslag synes ikke at have indgået i overvejelserne.
BL må kraftigt opfordre til, at Skatteministeriet grundigt genovervejer dette lovforslag og tillige
fremlægger grundige konsekvensvurderinger af forslagets effekt på skattebetalingen hos for-
skellige samfundsgrupper på kort og lang sigt samt regionalt. Det er nødvendigt med et gen-
nemarbejdet grundlag for et så vidtgående forslag.
Forligsaftale om særligt hensyn til de almene boliger
BL gør Skatteministeriet opmærksom på, at der i forligsaftalen
Tryghed om boligbeskatning af
den 2. maj 2017 er aftalt, at der vil blive taget særlige hensyn til de almene boligorganisationer,
og at grundskylden for de almene boligorganisationer, der har fået en skatterabat, maksimalt
må stige med 600 mio. kr. (2017-niveau) frem til 2040 som direkte konsekvens af de nye ejen-
domsvurderinger.
BL ønsker på baggrund af forligsaftalen, at Skatteministeriet konkret forholder sig til punktet om
maksimal stigning for de almene boligorganisationer i nærværende lovforslag, da dette ikke ses
nævnt i bemærkningerne til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Bent Madsen, adm. direktør
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0010.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
[email protected]
København, den 29. oktober 2020
J.nr. H.23-20-029
Vedr. j.nr. 2020-5183 - Dansk Ejendomsmæglerforenings høringssvar til forslag til lov om ændring af
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.
Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) takker for muligheden for i ovenstående høring at afgive svar.
Det skal indledningsvist nævnes, at DE ikke skønner sig i stand til at afgive svar med fyldestgørende vurdering
konsekvenserne af det forslåede, idet det ikke synes muligt at prøve de bagvedliggende beregninger, der er
lagt til grund for f.eks. at det ikke længere skønnes nødvendigt at bibeholde en tilbagebetalingsordning for
erhvervsejendomme.
Ligeledes vil DE undlade at forholde sig til de skønnede omkostninger for eksempelvis erhvervslivet, hvis
forslaget gennemføres, idet disse skønnede omkostninger bygger på forudsætninger, der vanskeligt
efterprøves i nærværende situation. Dog må der være antageligt væsentlige omkostninger for såvel det
offentlige som det private i forhold til nu overflødiggjorte initiativer og indsatser, der med ændringsforslaget
er tabt. Det er ønskværdigt, at dette holdes i fælles erindring.
DE skal overordnet opfordre til, at der for hele den nuværende og fremtidige ejendomsvurdering og
-beskatning offentliggøres en vedtaget tidsplan, uagtet dette betyder udskydelser i forhold til den aktuelt
forventede. Der er behov for sikkerhed og transparens i den videre proces, der med de mange ændringer og
ikke mindst senest dette udspil til at fjerne ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme, for uindviede
mangler troværdighed, retning og stabilitet. Det vil for DE at se være uheldigt hvis et muligvis vellykket system
bygges på en dårlig proces, der fra starten vil undergrave tilliden til, hvad der skulle være en ny begyndelse for
den danske ejendomsbeskatning.
Om usikkerhed
DE noterer sig, at det fortsat forventes, at der udsendes ejerboligvurderinger pr. 1. januar 2020, og at dette
fortsat forventes at ske ultimo 2021, naturligvis med den usikkerhed, der er indskærpet i lovforslagets
bemærkninger. Det skal hertil bemærkes, at der i den nuværende situation eksisterer en væsentlig usikkerhed
for de ejendomme, der er færdiggjort efter vurderingsterminen oktober 2019. At der er etableret en
overgangsordning for at skabe sikkerhed for disse ejendommes boligbeskatning ændrer ikke på, at overgangen
forudsætter vurderinger og gennemsigtighed ift. disse vurderinger og dermed direkte eller indirekte
beskatningsgrundlagene udledt herfra. DE skal særligt henlede opmærksomheden på de købere af
ejerboligprojekter, der aktuelt må erhverve deres fremtidige bolig med en betydelig usikkerhedsfaktor. Uagtet
hvor godt det synes at gå for boligmarkedet, er der forventeligt ikke behov for usikkerhed i markedet, hvilket
kan få køberne til at afvente nødvendige boligkøb og få projektudbyderne til at afvente nye initiativer. Begge
dele til skade for mobiliteten og byudviklingen.
Dansk Ejendomsmæglerforening
•
Islands Brygge 43
•
2300 København S
•
TLF: 7025 0999
•
[email protected]
•
www.de.dk
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0011.png
DE stiller sig tvivlende overfor, hvorvidt de for nuværende fastsatte vurderingsterminer overholdes, og skal
opfordre til at ministeriet tager stilling hertil.
Om den midlertidige indfrysningsordning
DE modtager med tilfredshed den ventede frivillighed i relation til den midlertidige indefrysningsordning.
Erfaringerne blandt foreningens medlemmer er mangeartede, og i nogen tilfælde anledning til undren, idet
noget så politisk ukompliceret i DE’s optik er blevet praktisk udfordrende og administrativt krævende. Den
administrative byrde forventes ikke at blive mindre i den situation, at boligejere nu kan fravælge muligheden
for at låne penge i deres kommune. DE stiller sig meget gerne til rådighed i forbindelse med etableringen af
den senere permanente indefrysningsordning med henblik på at bidrage til overblikket, når procedurer i
forbindelse med ejerskifter skal overvejes og planlægges.
DE skal henstille til, at der indstilles til de relevante, at der etableres bedre tilgang til oplysning om hvem, der
har lån hos kommunen i relation til den midlertidige indefrysningsordning, når det bliver muligt for
enkeltpersoner at fravælge denne.
DE skal henstille til, at der for en videre deltagelse i den midlertidige indefrysningsordning bliver tale om et
aktivt tilvalg, det vil sige, at fravalgsmuligheden indføres med et automatisk fravalg, hvis boligejeren ikke
anmoder om andet.
DE skal desuden henstille til, at kravet om indfrielse ved fravalg udgår af forslaget. Det er DE’s opfattelse, at
boligejerne blev stillet noget andet i udsigt, da den midlertidige indefrysningsordning blev vedtaget. Det var på
dette tidspunkt udgangspunktet, at den midlertidige indefrysning kunne overgå til den permanente
indefrysning, der skal kunne fravælges og først senere skal indfris. Uagtet hvad, har man med den midlertidige
indefrysning påtvunget boligejerne et lån fra kommunen, som ikke kunne fravælges, for derefter ikke at ville
acceptere at boligejeren ikke længere bliver ved med at låne penge af kommunen, medmindre det indtil videre
påtvungne, lånte beløb indfries. Beløbet må kunne indestå, uden forretning, indtil boligejeren senere indfrier,
f.eks. på baggrund af, at beløbet skal overgå i den permanente ordning og på dette tidspunkt forrentes.
Der må også henstilles til, at de indefrosne beløb ikke skal kunne hæfte på ejendommen, men at dette alene
hæfter på den fraflyttende/fravælgende ejer personligt, således at en køber uforvarende ikke skal risikere at
overtage et lån, påtvunget en tidligere ejer.
Om manglende ejendomsværdier for erhvervsejendomme
DE mener det er højst uheldigt, at man vil fjerne muligheden for at en erhvervsejendomsejer kan få fastsat en
konkret, kontrollerbar ejendomsværdi, der kan ligge til grund for beskatning og afgiftspåligning. DE noterer sig,
at man trods en ihærdig indsats har måtte fravælge en automatiseret og databaseret model, hvilket lægges til
grund for, at der nu ikke skal være en mulighed overhovedet. Besværligheden i at skabe stringens i en
vurderingsmodel er næppe en overraskelse, idet det for så vidt er selve årsagen til, at dette blev vedtaget
forsøgt, også for erhvervsejendomme.
At overgå til en skrivebordberegning ud fra et helt andet (grund)prisgrundlag og en række simplificerede
faktorer, er for DE at se ikke tilstrækkeligt til at skabe sikkerhed omkring den beskatning, der vil finde sted på
baggrund af en sådan grundværdi. Der kan rejses spørgsmålet, hvorvidt der fortsat kan tales om en egentlig
”værdi” end rettelig et beregnet beskatningsgrundlag. At det ikke er normsat at stræbe efter en markedsværdi,
indebærer reelt, at en efterprøvelse af beskatningsgrundlaget vil være endnu mere kompleks end nu, idet dette
Dansk Ejendomsmæglerforening
•
Islands Brygge 43
•
2300 København S
•
TLF: 7025 0999
•
[email protected]
•
www.de.dk
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0012.png
beskatningsgrundlag fremtidigt vil være målt på en skala, ingen vil kunne genkende ejendommens reelle
grundværdi i.
Desuden stiller DE sig undrende overfor, hvorfor man netop vil vælge at anvende en tilstræbt grundværdi som
beskatningsgrundlag, idet det er kendt, at særligt grundværdier automatiseret er svært fastsættelige, såvel når
grunden er påbygget med beboelse som ved erhverv.
Når det planlægges at ejendomsværdier for erhvervsejendomme tages af bordet, er der anledning til at få
indført den i forvejen planlagte ændring, således at tinglysningsafgift for erhvervsejendomme altid beregnes
af den konkrete handelspris, og ikke som nu af den højeste af enten handelsprisen eller den offentlige
ejendomsvurdering. Det har trukket ud at få korrekte ejendomsværdier for erhvervsejendomme, og nu
afskaffes disse, og erhvervsdrivende bør ikke tvinges til forsat at betale tinglysningsafgift af en forkert offentlig
vurdering. For ejerboliger er denne urimelighed som bekendt allerede afskaffet i 2013.
Om manglende ejendomsværdier for andelsboligforeningers ejendomme
Som konsekvens af, at der ikke fastsættes ejendomsværdier for erhvervsejendomme, fastsættes ej heller
ejendomsværdier for andelsboligforeningers ejendomme, hvilket i beskatningsmæssig henseende er
meningsfyldt, forudsat at der er taget stilling til de få foreninger, der ikke er selvstændige skattesubjekter. Det
vil dog følge af forslaget, at der vil være et grundlag mindre at fastsætte ejendommens værdi efter iht.
andelsboligforeningslovens § 5. Således vil der være anskaffelsespris, valuarvurdering, fastlåst offentlig
ejendomsværdi eller fastlåst valuarvurdering, at vælge imellem for den enkelte andelsboligforening.
Sidstnævnte mulighed naturligvis alene, hvis en sådan er indhentet inden 1. juli 2020.
DE har noteret sig den problematik, der er blevet rejst i dagspressen efter at nærværende forslag blev sendt i
høring, at en afskaffelse af fremtidige ejendomsværdier for andelsboligforeningers ejendomme, vil ”tvinge”
foreningerne til at anvende en valuar, hvilket DE som brancheorganisation for valuarerne selvsagt ikke anser
som problematisk. Det skal hertil bemærkes, at det må være den grundlæggende forudsætning i
andelsboligforeningsloven § 5, at en andelsboligsforenings værdi skal fastsættes så kvalificeret og korrekt som
muligt, når denne danner grundlag for beregning af foreningens andeles maksimalpriser i en
overdragelsessituation. DE skal bringe i erindring det arbejde, der de seneste år er pågået for at sikre netop
dette fsva. valuarvurderinger, og må på den baggrund også udvise forståelse for, hvorfor dette er kompliceret
at automatisere.
Det kan overvejes, hvorledes andelsboligforeninger, hvis disse føler sig tvunget til at afholde en omkostning til
en valuar for at få et korrekt grundlag for deres værdiansættelse, kan kompenseres. DE skal afholde sig fra at
regne på konsekvenserne for den enkelte forening, men man kunne forestille sig muligheden for et fradrag i
den pålignede grundskyld det efterfølgende skatteår kunne kompensere den enkelte forening tilstrækkeligt til
at denne ikke mærkede konsekvenserne af den foreslåede ændring af ejendomsvurderingsloven og den
afledte effekt for andelsboligforeningsloven. Dette kunne automatiseres via Transport-, Bygge- og
Boligstyrelsens portal til indberetning af nøgletal.
DE vurderer, at der er tilstrækkelig kapacitet i branchen til at løfte eventuelle ekstra vurderingsopgaver, hvis
der måtte blive behov herfor.
Om klageadgang og vurderingsankenævn
DE har forståelse for nødvendigheden af at ændre på funktionsperioden for vurderingsankenævnene.
Dansk Ejendomsmæglerforening
•
Islands Brygge 43
•
2300 København S
•
TLF: 7025 0999
•
[email protected]
•
www.de.dk
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0013.png
Det skal samtidig foreslås, at der nedsættes et eller flere vurderingsankenævn, med geografisk spredning, der
er specialiseret i erhvervs- og/eller landbrugsejendomme, således at der skabes så stor sikkerhed for de
nævnte ejendomstypers vurderinger/beskatningsgrundlag. Sådanne vurderingsankenævn med en væsentlig
kapacitet ville det være formålstjenstligt at have nedsat, når klageadgangen åbnes fremrykket som forventet,
Værdiansættelse af erhvervsejendomme, ligesom andre ejendomme, kræver specialiseret viden, hvilket derfor
også bør være afspejlet i nævnenes sammensætning.
DE vil med interesse følge lovforslaget på dettes vej, og foreningen stiller sig gerne til rådighed for yderligere
drøftelse eller anden deltagelse, hvis det måtte skønnes givtigt.
Med venlig hilsen
Simon Bay Nielsen
Ejendomsmægler, MDE
Dansk Ejendomsmæglerforening
[email protected]
Dansk Ejendomsmæglerforening
•
Islands Brygge 43
•
2300 København S
•
TLF: 7025 0999
•
[email protected]
•
www.de.dk
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0014.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Skatteministeriet
Att.: Anders P. Gleerup
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Den 30. oktober 2020
Ejendomsvurderingsloven
Dansk Erhverv har den 9. oktober 2020 modtaget et lovforslag om forslag til lov om ændring af
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love i høring.
Generelle bemærkninger
Med lovforslaget lægges der op til en grundlæggende ændring af den måde, som erhvervsejen-
domme beskattes på. Grundværdier for erhvervsejendomme skal fremadrettet ikke ansættes efter
grundresidualmodellen, men i stedet på baggrund af en såkaldt alternativomkostningsmodel,
hvorefter grundværdien for en erhvervsejendom skal ansættes med udgangspunkt i grundværdien
for ejerboliger i samme område. Dette indebærer, at grundværdier for erhvervsejendomme vil
skulle ansættes ud fra, hvad der alternativt ville have været tilladt at opføre på grundene, hvis der
ikke havde været opført erhvervsejendomme.
Dansk Erhverv mener, at det er fornuftigt at forenkle skattelovgivningen, og ud fra et rent økono-
misk synspunkt giver det også god mening at se værdien af alle grunde
–
bolig som erhverv - un-
der ét. Det kan også medføre en tiltrængt forenkling, at man laver skematiske værdiansættelser,
der tager højde for, hvad bygninger på grunden bliver brugt til, og at der er forskelle mellem vær-
dien af en grund, alt efter om den benyttes til et erhvervsformål eller til et boligformål. Man har
lagt op til, at der frem til 2028 vil være begrænsninger på, hvor meget erhvervsejendomme kan
stige i skattebetalinger, og det er naturligvis positivt, da det begrænser usikkerheden for virksom-
heder og borgere.
Dansk Erhverv vil dog bemærke, at det er uhensigtsmæssigt, at man rent lovgivningsmæssigt har
valgt at sende et lovforslag i høring, der ændrer så fundamentalt på virksomheders beskatnings-
forhold uden at have vendt det mere grundigt både med de andre politiske partier og med eks-
terne parter. Lovforslaget bliver endda sendt ud med en høringsfrist, der er kortere end den anbe-
falede minimumsperiode på 30 dage, hvilket må siges at være stærkt kritisabelt, særligt når der er
tale om en helt ny måde at beskatte på.
Lovforslaget mangler desuden at belyse de langsigtede konsekvenser, herunder hvordan det på-
virker forskellige typer af erhvervsejendomme beliggende i forskellige egne af landet. Erhverv der
ligger i områder, med høje ejerboligpriser kan således på langt sigt meget vel komme til at betale
ekstra i boligskat i forhold til i dag. Uklarheden om de mere langsigtede elementer af lovforslaget
bør afklares inden det vedtages.
jar
Side 1/3
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
DANSK ERHVERV
Vil forslaget medføre, at vi tømmer København og omegn for industri. For udenlandske virksom-
heder, der ønsker at etablere et hovedkontor, vil det være naturligt at lægge sig omkring en af de
store byer, og hvis København bliver for dyr, så vil alternativet ikke være Lolland, men derimod
andre regioner i Nordeuropa som Stockholm eller Hamborg.
Hvordan vil en manglende offentlig ejendomsvurdering påvirker almennyttige boliger og i særlig
grad andelsboliger, som i dag ofte benytter den offentlige ejendomsvurdering til værdiansættel-
sen.
I lovforslaget fremhæves det, at det vil medføre forenklinger, men det er decideret usikkert, om
det nye system vitterligt er en forenkling. Virksomheder vil fremadrettet kunne være tvunget til at
benytte eksterne valuarer til værdiansættelsen for at have større sikkerhed for, at værdiansættel-
sen ikke vil blive underkendt af skattemyndighederne. Der skal bruges store ressourcer på at be-
regne forskellige scenarier ud fra kategorisering og det må forudses, at der vil komme en bygge af
skattesager, hvilket man altid ser, når der skiftes principper indenfor skattelovgivningen.
Specielle bemærkninger
Vurdering af grundværdien for erhvervsejendomme
Det foreslås, at grundværdier for erhvervsejendomme skal ansættes på baggrund af en alternativ-
omkostningsmodel, dvs. med udgangspunkt i værdien ved en alternativ anvendelse som beboelse,
der dog vil skulle nedskaleres for bl.a. at tage højde for, at erhvervsgrunde typisk kan bebygges
mere intensivt end parcelhusgrunde. Det foreslås desuden, at grundværdier for boligudlejnings-
ejendomme fastsættes efter samme principper som for ejerlejligheder.
Forslaget betyder, at der opnås en større sammenhæng mellem fastsættelsen af grundværdier for
ejerboliger og erhvervsejendomme og mere ensartethed på tværs af erhvervsejendommene end i
dag. Det vil medføre en betydelig forenkling, da Skatteforvaltningen dermed vil kunne ansætte
grundværdien uden først at opgøre ejendomsværdien. Datagrundlaget bliver desuden væsentligt
mere solidt og gennemsigtigt, og risici i udviklingen af og udviklingstiden for det nye ejendoms-
vurderingssystem reduceres.
Dansk Erhverv vil bemærke hertil, at de langsigtede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
og beskatningen generelt i væsentlig grad mangler at blive belyst, og Dansk Erhverv vil opfordre
til, at de fulde økonomiske konsekvenser på tværs af landet bliver belyst. Udgangspunktet bør ta-
ges i eksisterende virksomheders ejendomme.
Beskatningsgrundlag for dækningsafgift
Det foreslås at omlægge dækningsafgiften, så der vil skulle svares dækningsafgift af grundværdien
og ikke af forskelsværdien (forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien), som det gæl-
der i dag. Det gælder både for de omfattede forretningsejendomme og de omfattede offentligt
ejede ejendomme.
Det vil indebære en betydelig forenkling, da der dermed ikke længere vil være behov for at opgøre
ejendomsværdien for erhvervsejendomme for at opkræve ejendomsskatter.
Fejl! Henvisningskilde ikke
fundet.2/3
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
DANSK ERHVERV
Dansk Erhverv anerkender, at denne del af lovforslaget medfører en forenkling, men de økonomi-
ske konsekvenser ved omlægningen er uoplyste, og det er i særdeleshed uklart, hvad der kommer
til at ske med beskatningen efter 2028, hvor der ikke længere er en begrænsning på stigningen af
dækningsafgiften.
Fremrykning af klageadgangen for de videreførte erhvervsvurderinger
Med forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem fra 2016 og ejendomsvurderingsloven er det
forudsat, at der skal etableres en tilbagebetalingsordning for erhvervsejendomme. Det forventes
imidlertid, at de nye grundvurderinger for langt hovedparten af erhvervsejendommene vil blive
højere end de nuværende, og relativt få ejere derfor vil skulle omfattes af en sådan ordning. Det
foreslås derfor, at ejerne i stedet kan vælge at klage allerede i 2021. Alternativt kan ejer afvente
den nye ejendomsvurdering, inden der klages.
Det foreslås i den forbindelse, at hvis der indgives en klage over én af vurderingerne af en ejen-
dom inden for den første klageperiode, vil den vurdering ikke kunne påklages igen efter ejen-
domsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, i forbindelse med udsendelsen af de første vurderinger
foretaget i det nye ejendomsvurderingssystem.
Dansk Erhverv undrer sig over, at man vælger at fraskære en klageadgang over de nye vurderin-
ger, hvis man har klaget over én af vurderingerne i den første klageperiode. Når der kommer nye
vurderinger, bør der også kunne klages over disse.
Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen,
Jacob Ravn
Skattepolitisk chef
Fejl! Henvisningskilde ikke
fundet.3/3
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0017.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2020-066349
Den 29. oktober 2020
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (J.nr. 2020-5183)
Ved e-mail af 9. oktober 2020 har Skatteministeriet sendt et udkast til forslag til lov
om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige love i høring.
Lovudkastet har været behandlet i bestyrelsen for Danmarks Skatteadvokater og
bestyrelsen for Danske Boligadvokater, der fungerer som Danske Advokaters
fagudvalg for hhv. skatteret og boligret.
Lovudkastet giver Danske Advokater anledning til følgende bemærkninger:
Indledende bemærkninger
Helt generelt er Danske Advokater stærkt bekymret for, at den nye
ejendomsvurderingslov ikke i praksis vil fungere efter hensigten. Baggrunden herfor
er, at loven er blevet så kompliceret og fyldt med undtagelser, særregler mv., at både
Vurderingsstyrelsen og borgerne vil have overordentlig svært ved at gennemskue
reglerne og resultaterne af vurderingerne.
Efter Danske Advokaters opfattelse er det endvidere stærkt betænkeligt, at
Skatteministeriet på dette vigtige område af stor relevans for mange borgere
kontinuerligt søger at gennemføre brudstykker til den nye lovgivning uden at
orientere om, hvordan de øvrige kommende regler forventes at komme til at se ud.
Det anføres lakonisk i lovudkastet, at der senere vil blive vedtaget supplerende regler,
men det er selvsagt vanskeligt meningsfyldt at forholde sig til og vedtage en del af en
ny lov, uden at kende det fulde omfang og nærmere indhold af den øvrige del af de
påtænkte lovændringer. Der synes i øvrigt ikke at være noget, som forhindrer, at
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
lovforslaget bliver udskudt og fremsat på et senere tidspunkt, således at der kan
tilvejebringes et bare nogenlunde overblik over det samlede regelsæt.
Samlet set er Danske Advokater således bekymret for kvaliteten i lovgivningen,
hvilket yderligere illustreres af, at et omfattende og meget væsentligt lovudkast som
det foreliggende sendes i høring med en høringsfrist på under 3 uger og i øvrigt hen
over uge 42, hvor mange erfaringsmæssigt afholder efterårsferie.
Generelle bemærkninger til de enkelte dele af lovudkastet
I forhold til de enkelte elementer i forslaget bemærkes overordnet, at det i en
årrække særligt har været grundværdiansættelserne, som har voldt problemer i
vurderingsmæssig henseende, hvilket har været særligt udtalt omkring de store byer,
hvor salg af ubebyggede grunde stort set ikke er forekommet. Med dette
udgangspunkt in mente kan det undre, at beskatningsgrundlaget for
erhvervsejendomme foreslås ændret, således at beskatningen (grundskyld og
dækningsafgift) udelukkende opkræves ud fra grundens værdi i ubebygget stand.
Særligt når det erindres, at dækningsafgiften primært opkræves i de kommuner, hvor
der sjældent sker salg af ubebyggede grunde, og hvor der derfor ikke er valide
salgsstatistikker til belysning af grundens værdi i ubebygget stand. At man forsøger
at løse dette ved at introducere en anden vurderingsnorm end handelsværdien
(nemlig at ejendomme skal vurderes som boligejendomme), gør muligvis reglerne
lettere at administrere, men det er efter Danske Advokaters opfattelse i et
retssikkerhedsmæssigt perspektiv bekymrende, at alle ejendomme ikke vurderes
efter samme vurderingsnorm. Danske Advokater bemærker i øvrigt den noget
specielle argumentation om, at alle erhvervsområder alligevel ender som
boligområder. Dette er efter vores opfattelse både forkert og i øvrigt uden relevans i
forhold til, hvordan en ejendom skal vurderes.
Hvis den eneste bevæggrund er, at man ønsker et let administrerbart system, kunne
en løsning være i stedet blot at indføre regler, som fastsætter beskatningsgrundlaget
ud fra antallet af m2 grund eller m2 etageareal. Dette er blot ikke hensigtsmæssigt,
idet beskatningen skal baseres på den værdi, som aktivet (her ejendommen) har, og
denne værdi opgøres altså mest korrekt baseret på handelsværdien.
Om de enkelte elementer i lovforslaget skal Danske Advokater bemærke følgende:
Vurdering af grundværdien for erhvervsejendomme
Det er anført i lovudkastet, at grundværdier for erhvervsejendomme foreslås at skulle
ansættes på baggrund af en alternativomkostningsmodel, dvs. med udgangspunkt i
værdien ved en alternativ anvendelse som beboelse, der dog vil skulle nedskaleres for
bl.a. at tage højde for, at erhvervsgrunde typisk kan bebygges mere intensivt end
parcelhusgrunde.
Baggrunden skulle efter lovudkastet være en politisk aftale om at skabe mere enkle
og gennemskuelige modeller til vurdering af erhvervsejendomme, der vil sikre bedre
sammenhæng til vurderinger af ejerboliger.
Selvom det selvsagt må erkendes, at der ved lovudkastet skabes en sammenhæng til
vurdering af ejerboliger, idet disse med lovudkastet bliver ligestillet, kan det
2/6
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
umiddelbart være vanskeligt at se rationalet bag. I lovudkastet er der som
begrundelse nævnt forskellige vanskeligheder ved at ansætte ejendomsværdien af
erhvervsejendomme, ligesom det er anført, at det er vanskeligt at ansætte
opførelsesomkostningerne.
Danske Advokater skal imidlertid minde om, at begge disse ansættelser alene er
nødvendige som følge af, at Skatteministeriet ønsker at ansætte grundværdien ud fra
ejendomsværdien fratrukket opførelsesomkostningerne. I det tidligere system blev
grundværdien ansat særskilt ud fra den anvendelse af ejendommen, som
plangrundlaget gav mulighed for. Vurderingsnormen var handelsværdien af grunden
i ubebygget stand, hvorfor problemet med negative residualværdier som hovedregel
var uproblematiske.
Det kan derfor forekomme lidt besynderligt og mindre logisk at forlade et system
med simple og logiske retsregler for ansættelse af både grund- og ejendomsværdi.,
idet erstatningen hertil er blevet et system, som er ulogisk og uforståeligt for den
menige borger
–
et system, som vi fra Danske Advokaters side kan frygte bliver
meget vanskeligt at administrere, ikke mindst i lyset af, at de datamæssige
udfordringer, der er opstået, søges og formentlig fortsat vil blive søgt afhjulpet ved en
række ”lappeløsninger” i lovgivningen.
Særligt for så vidt angår lovudkastets bemærkninger om, at der mangler data om
blandt andet lejeniveauer, bemærkes, at selvom det måske nok er tilfældet i visse dele
af landet, er der omkring de større byer i Danmark et ganske glimrende
–
og
offentligt tilgængeligt
–
datamateriale omkring lejeniveauer. Vi ved derfor med
rimelig sikkerhed, hvad der kan opnås i lejeindtægter for kontor, lager eller lignende
i store dele af Danmark. Det bemærkes i øvrigt, at ejendomsværdien som faktor i
opgørelsen af beskatningsgrundlag for erhvervsejendomme alene gælder i de
kommuner, som opkræver dækningsafgift. Disse kommuner er de selvsamme
kommuner, hvor der netop er et veludviklet lejemarkedet, og hvor lejeværdierne
derfor relativt simpelt kan ansættes.
Hvorvidt der i øvrigt er en sammenhæng med den forestående forventelige indførelse
af lagerbeskatning af ejendomme skal være uvist, men det er tankevækkende, at man
i lovforslaget anfører, at der ikke er data omkring ejendomsværdien af
erhvervsejendomme, når regeringen har lagt op til at indføre en lagerbeskatning af
erhvervsejendomme, som jo netop forudsætter, at der ansættes en ejendomsværdi af
de enkelte erhvervsejendomme.
I lovudkastet er der lagt op til, at der foretages en eller flere kategoriseringer af den
enkelte erhvervsejendom ud fra den aktuelle anvendelse og ud fra den planlagte
anvendelse. Ud fra de forskellige kategoriseringer ansættes en eller flere
grundværdier med udgangspunkt i værdien ved opførelse af en ejerbolig på grunden.
Denne værdi multipliceres herefter med en skaleringsfaktor, som i skemaet på side
22 i lovudkastet er anført til mellem 0,1-0,53. En iagttagelse er her, at grundværdien
pr. m2 byggeret til erhverv dermed pr. definition bliver væsentlig lavere end
grundværdien pr. m2 byggeret til bolig. Ud fra en antagelse om, at
grundskyldspromillen ikke bliver differentieret, og at ejendomsskatteprovenuet skal
være uændret, må konklusionen således være, at dette forslag flytter en del af den
nuværende beskatning på erhvervsejendomme over på beskatning af
3/6
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
boligejendomme. Det er selvsagt et politisk valg, om man ønsker at foretage denne
omfordeling.
Som det også er anført i indledningen, vil vurderingsnormen for erhvervsejendomme
ikke længere være handelsværdien. Det vil i stedet være en temmelig kompliceret
skematisk beregning ud fra værdien af noget helt andet
–
nemlig ejerboliger. Det står
ikke klart for Danske Advokater, hvorfor man ønsker et så kompliceret system, som
det foreslåede, når vurderingsnormen alligevel ikke skal have noget med
handelsværdien af erhvervsejendomme at gøre. En nærmere begrundelse herfor ville
være ønskelig.
Det forekommer endvidere vanskeligt at følge ræsonnementet om, at prisudviklingen
i et konkret boligområde kan overføres til et nærliggende erhvervsområde. En god
beliggenhed for en erhvervsejendom vil typisk basere sig på andre parametre end for
boligejendomme. Således er en beliggenhed tæt på eksempelvis til- og frakørsel til
motorvej for en erhvervsejendom et plus, mens det i den grad vil trække ned for en
beboelsesejendom, såfremt den ligger tæt på til- og frakørsel til motorvejen.
Endvidere er erhvervsgrunde typisk beliggende i særlige områder uden andre
boligejendomme.
Lovudkastet lægger ydermere op til, at erhvervsejendomme til beboelse skal ansættes
på samme måde som ejerlejligheder
–
dvs. som alternativomkostningsmetoden uden
nedskalering. Uanset, at begrundelsen muligvis er meningsfyldt ud fra økonomisk
ræsonnement, bemærkes det, at der er store forskelle på skattereglerne, alt efter om
der er tale om ejerlejligheder eller lejeboliger. Det gælder både i forhold til
beskatningen af det løbende afkast, men det gælder især i forhold til
avancebeskatningen. Således vil de fleste ejerlejligheder være omfattet af
parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, mens fortjeneste ved
salg af lejeboliger vil være skattepligtigtig.
I relation til forslaget om fremadrettet ikke at ansætte ejendomsværdier for
erhvervsejendomme bemærkes endvidere, at dette synes tillige at omfatte
andelsboligforeninger, som således ikke længere vil få en offentlig vurdering - en
offentlig vurdering, som andelsboligforeningerne ellers, jf. andelsboliglovgivningen,
kan lægge til grund for værdiansættelsen. Ifølge ABF er det ca. 40 pct. af alle
andelsboligforeninger, som anvender den offentlige vurdering. Danske Advokater
svaner en nærmere stillingtagen hertil i lovudkastet, herunder en redegørelse for de
økonomiske konsekvenser af en sådan ændring for andelsboligsektoren.
Beskatningsgrundlag for dækningsafgift
Begrundelse og beskrivelse af det foreslåede nye beskatningsgrundlag for
dækningsafgift fylder knap �½ side. Dette på trods af, at forslaget må betragtes som
ganske principielt, idet reglerne om beskatning af forskelsværdien har eksisteret
siden 1961. Med lovudkastet lægges der op til, at dækningsafgiften i fremtiden skal
opkræves på baggrund af grundværdien., hvilket kan undre, idet grundværdien jo
ofte har været beskyldt for at være meget vanskelig at ansætte. Dertil kommer, at
dækningsafgiften jo netop blev indført for at kompensere kommunen for de udgifter,
som visse erhvervsbygninger påførte kommunen. Jo større bygningerne var, desto
mere værdi og desto større udgifter for kommunen. Dermed var der
–
i hvert fald i
teorien
–
en sammenhæng mellem bygningernes værdi og de udgifter, som
4/6
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
bygningerne medførte for en kommune. Denne sammenhæng synes forsvundet, idet
der næppe er en sammenhæng mellem grundværdien af en erhvervsejendom opgjort
efter alternativomkostningsmetoden, og de udgifter som erhvervsbygningerne
medfører for kommunen.
Det bemærkes i øvrigt, at det med lovudkastet
–
hvor beskatningsgrundlaget flyttes
fra bygningernes værdi til grundens værdi
–
vil være bebyrdende for de
virksomhedstyper, som ikke har behov for stor bygningsmasse, mens beskatningen
omvendt lempes for de virksomhedstyper, som har behov for særlig stor
bygningsmasse.
Den foreslåede ordning rejser efter Danske advokaters opfattelse mange spørgsmål,
som det er helt centralt at få afklaret senest samtidigt med en eventuel vedtagelse af
de foreslåede regler, idet det - hvis først dette nye beskatningsgrundlag er vedtaget - i
praksis vil være meget vanskeligt at gå tilbage. Som eksempler på uafklarede
spørgsmål kan nævnes:
•
•
•
•
Med hvilken promille af grundværdien skal dækningsafgiften opkræves?
Hvad er sammenhængen mellem en kommunens udgifter
–
som er det
dækningsafgiften skal dække
–
og en ejendoms grundværdi?
Hvis dækningsafgiften ikke skal "dække" konkrete udgifter for
kommunerne, skal dækningsafgiften så indgå i den kommunale udligning?
Hvordan opgøres dækningsafgiften for ejendomme med både en
dækningsafgiftspligtig og en ikke-dækningsafgiftspligtig anvendelse
–
altså
skal der som i det nuværende system foretages en værdifordelingen mellem
en dækningsafgiftspligtig og en ikke-dækningsafgiftspligtig anvendelse?
Fremrykning af klageadgangen for de videreførte erhvervsvurderinger
Danske Advokater finder det positivt, at der med lovudkastet lægges op til, at
klageadgangen for de videreførte vurderinger i perioden fra 2012 og frem åbnes
allerede i 2021. Det er i udkastet angivet, at behandlingen af klager over de
videreførte erhvervsvurderinger, vil ske med udgangspunkt i det gamle
vurderingssystem og de gamle vurderingsregler. I det gamle vurderingssystem skulle
alle ansættelser i perioden fra 2012 og frem foretages i 2012-niveau. Da
klagesagsbehandlingen således skal ske efter de gamle vurderingsregler, skal Danske
Advokater opfordre til, at det præciseres i lovudkastets bemærkninger, at det
betyder, at alle klager over videreførte vurderinger, skal ansættes i 2012-niveau.
Endelig synes der i lovudkastet at mangle en nærmere stillingtagen til, hvordan ejere,
som har fået nedsat grundværdiansættelser efter reglerne om ekstraordinær
genoptagelse
–
dvs. uden tilbagebetaling
–
kan klage over deres nedsatte
vurderinger. Hvis en skatteyder eksempelvis får nedsat grundværdien pr. 1. oktober
2013 og frem ved en anmodning om ekstraordinær genoptagelse dateret den 20.
september 2019, vil ændringen have skattemæssig virkning fra næstkommende
vurdering efter anmodningen om ekstraordinær genoptagelse
–
dvs. for vurderingen
1. oktober 2019 og dermed for grundskylden i 2021. Da ændringen er foretaget efter
reglerne om ekstraordinær genoptagelse, vil skatteyderen ikke opnå tilbagebetaling
af for meget betalt grundskyld fra 2015 og frem. Problemstillingen er således, at
vurderingen jo med den ekstraordinære genoptagelse er blevet nedsat til det
korrekte, hvorfor det ikke vil give mening at klage over vurderingen, idet klagen i
5/6
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
stedet er over beskatningsgrundlaget. Det mangler således fortsat at blive præciseret
i loven, at klage også kan ske over grundlaget for beskatningen.
Med den foreslåede åbning af klageadgangen er der lagt op til, at den automatiske
tilbagebetalingsordning ikke skal gælde for erhvervsejendomme. Det er
retssikkerhedsmæssigt ikke betryggende, at det eneste, som skatteyderne i relation til
denne type ejendomme således fortsat har at holde dig til, er Skatteministeriets
oplysning om, at det forventeligt er få, som vil få penge tilbage i henhold til
tilbagebetalingsordningen. Det bemærkes i den forbindelse, at der i det nye
vurderingssystem opereres med et forsigtighedsprincip således, at
beskatningsgrundlaget alene udgør 80 % af grundværdien. Det betyder, at ejere af
erhvervsejendomme beliggende i områder uden voldsomme prisstigninger og med
korrekte 2012-grundværdier ville have opnået tilbagebetaling efter
tilbagebetalingsordningen, men vil ikke
–
hvis grundværdierne er korrekte
–
kunne
få ret i en klagesagsbehandling.
Med venlig hilsen
Jeanie Sølager Bigler
Retschef
[email protected]
6/6
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0023.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt til
[email protected],
[email protected]
og
28. oktober 2020
J.nr. 2020-11-0484
Dok.nr. 273666
Sagsbehandler
Nikolaj Niss Rohde
[email protected]
Cc:
[email protected]
Høringssvar til forslag til lov om ændring af
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Ved e-mail af 9. oktober 2020 har Skatteministeriet anmodet om Datatilsynets bemærkninger
til ovennævnte forslag.
Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen
1
og databeskyttelseslo-
ven
2
vil blive iagttaget i forbindelse med eventuel behandling af personoplysninger foranledi-
get af forslaget.
Forslaget giver i øvrigt ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til yderligere bemærkninger.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Nikolaj Niss Rohde
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF.
2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0024.png
29. oktober 2020
BSA
DI-2020-20290
Deres sagsnr.: 2020-5183
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Høringssvar, lov om ændring af ejendomsvurderingsloven mv.
Den 9. oktober 2020 har Skatteministeriet (j.nr. 2020
–
5183) udbedt sig Dansk Indu-
stris bemærkninger til et forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og for-
skellige andre love. DI har følgende bemærkninger:
Generelle bemærkninger
Lovforslaget er en delvis udmøntning af den aftale om ejendomsbeskatning, som blev ind-
gået med bredt politisk flertal 15. maj 2020, og som på en række områder skaber ro om
ejendomsbeskatningen indtil det nye ejendomsskattesystem ventes at træde i kraft i 2024.
På visse punkter går det aktuelle lovforslag dog videre end forårets ejendomsbeskatnings-
aftale og har endnu ikke været genstand for politisk trykprøvning, ligesom det i sig selv
også er problematisk med en så kompliceret lov - fyldt med undtagelser og særregler mv.
–
at både Vurderingsstyrelsen, borgerne og virksomhederne vil have svært ved at gennem-
skue regler og resultaterne af vurderingerne.
Under alle omstændigheder forstærker de foreslåede ændringer af ejendomsvurderingen
behovet for en forbedret og udvidet overgangsordning for erhvervsejendomme, som ud-
dybet nedenfor
–
i hvert fald, hvis der skal være hold i postulatet i høringsmaterialets
sammenfattende skema om, at lovforslaget ikke skønnes at indebære betydelige økono-
miske konsekvenser for erhvervslivet.
Nedenfor følger specifikke bemærkninger til de enkelte elementer af lovforslaget.
Fra- og tilvalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld
DI støtter, at den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld gøres frivillig, så bo-
ligejerne kan fra- og tilvælge indefrysning fra medio 2021, da princippet om tvungen ind-
frysning af grundskyld var for rigidt, og kunne medføre unødig stor gældsætning, som kan
være samfundsøkonomisk problematisk. Indefrysning bør tværtimod være en mulighed,
man kan vælge til - og bør være undtagelsen fremfor reglen.
*SAG*
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Specifikke bemærkninger, vurdering af erhvervsejendomme
Skatteministeriet foreslår, at det fremover kun er erhvervsejendommes grundværdi, der
skal vurderes, og det skal ske på baggrund af en alternativomkostningsmodel, dvs. med
udgangspunkt i værdien ved en alternativ anvendelse som beboelse. Grundværdien fore-
slås dog nedskaleret, så den udgør en faktor mellem 0,1 og 0,53 af den teoretisk beregnede
alternative grundværdi til beboelse i alternativomkostningsmodellen.
DI vurderer, at der både er fordele og ulemper ved et sådant nyt princip for vurdering af
erhvervsejendomme. På den ene side er der tale om en forenkling, på den anden side bli-
ver værdifastsættelsen dermed afkoblet endnu mere fra virkeligheden.
Ganske vist forventes ændringen i beskatningsprincippet ikke samlet set at øge ejendoms-
skatterne for erhvervsejendomme, idet satserne vil blive tilpasset, så provenuet bliver det
samme som under de gældende regler. Men under alle omstændigheder aktualiserer et
eventuelt nyt vurderingsprincip i høj grad den overgangsordning, der er aftalt for at sikre
ejere af erhvervsejendomme mod voldsomme skattestigninger ved overgangen til det nye
system. Når der samtidig ligefrem skiftes beskatningsprincip opfordrer DI til at denne
overgangsordning forbedres. Det kan ske ved enten at sikre virksomhederne en årrække,
hvor beskatningsgrundlaget ikke kan stige trods den nye vurdering eller ved at forlænge
den periode, hvor beskatningsgrundlaget langsomt tilpasses den nye vurdering (eller en
kombination heraf).
Man må i tillæg hertil spørge, hvordan Skatteministeriet forestiller sig, at et eventuelt nyt
vurderingssystem for erhvervsejendomme spiller sammen med den - på alle måder uhen-
sigtsmæssige
–
kommende lagerbeskatning af erhvervsejendomme fra 2023, da denne
nye skat jo netop påhviler ejendomsværdien og ikke grundværdien. I hvert fald er det tan-
kevækkende, at man i lovforslaget anfører, at der ikke er brugbare data omkring ejen-
domsværdien af erhvervsejendomme, når forligspartierne bag aftalen om tidlig pension
for kort tid siden har besluttet at indføre en lagerbeskatning af erhvervsejendomme fra
2023, der jo som nævnt netop forudsætter, at der ansættes en ejendomsværdi af de enkelte
erhvervsejendomme.
DI stiller sig også skeptisk til ræsonnementet om, at prisudviklingen i et konkret boligom-
råde kan overføres til et nærliggende erhvervsområde. En god beliggenhed for en er-
hvervsejendom vil typisk basere sig på andre parametre end for privatejendomme. Såle-
des er en beliggenhed tæt på f.eks. til- og frakørsel til motorvej for en erhvervsejendom et
plus, mens det vil trække betydeligt ned for en beboelsesejendom, hvis den lå tæt på til-
og frakørsel til motorvejen. Derudover er erhvervsgrunde typisk beliggende i særlige om-
råder uden andre boligejendomme.
Endelig anføres det i høringsmaterialet, at der mangler data om blandt andet lejeniveauer
i erhvervsejendomme. Det er dog efter DI´s opfattelse ikke tilfældet omkring de større
byer i Danmark, hvor der foreligger udmærket og offentligt tilgængelig data omkring leje-
niveauer. Vi ved derfor med rimelig sikkerhed, hvad der kan opnås i lejeindtægter for kon-
tor, lager eller lignende i store dele af Danmark
–
og det er netop i kommunerne omkring
de store byer, at lejeværdien udgør en faktor i opgørelsen af beskatningsgrundlag for er-
hvervsejendomme, idet det primært er de kommuner, som opkræver dækningsafgift.
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0026.png
Beskatningsgrundlag for dækningsafgift
DI foreslår, at dækningsafgiften helt afskaffes som et led i en reform af kommunernes
finansiering. Efter DI´s forslag skal kommunerne i stedet modtage et tilskud på ca. 6.000
kr. pr. privat arbejdsplads i kommunen, da det sikrer en bedre incitamentsstruktur via en
mere direkte forbindelse mellem kommunens evne til at tiltrække og fastholde arbejds-
pladser og belønningen herfor. Man kan læse mere om DI´s forslag
her.
Hvis dækningsafgiften ikke er afskaffet ved overgangen til ny ejendomsbeskatning, bør
der som minimum sikres en overgangsordning, der sikrer den enkelte virksomhed mod
dramatiske skattestigninger på samme måde som det er tilfældet vedrørende grundskyl-
den.
Dette har hele tiden været DI’s holdning –
men behovet herfor vil naturligt nok stige,
når der samtidig ændres så dramatisk på beskatningsgrundlaget, som der lægges op til i
lovforslaget.
Lovgiver bør således være opmærksom på, hvordan et eventuelt ændret beskatnings-
grundlag for dækningsafgiften påvirker virksomhedstyper forskelligt. Alt andet lige vil
lovforslaget gøre det relativt mere fordelagtigt for de virksomhedstyper, som har behov
for en særlig stor (værdifuld) bygningsmasse, mens det med stor sandsynlighed vil være
relativt mere bebyrdende for virksomheder, som ikke har behov for en stor (værdifuld)
bygningsmasse, men som er beliggende i et område med relativt høje grundværdier.
Såfremt en sådan overgangsordning indføres
–
og så længe dækningsafgiften endnu ikke
er helt afskaffet
–
så stiller DI sig umiddelbart positivt over for at ændre beskatnings-
grundlaget, som foreslået i lovforslaget.
Hvis det fremover er grundværdien fremfor bygningsværdien, der udgør skattegrundlaget
for den på makroplan provenumæssigt uændrede dækningsafgift, opnår man i det mind-
ste, at virksomhederne og ejerne af erhvervsejendomme ikke straffes skattemæssigt med
en dobbeltskat på ejendomsinvesteringer. Det gælder f.eks. når ejendomme udvides, om-
dannes til ny produktion eller energirenoveres.
Hvis beskatningsgrundlaget for den kommunale dækningsafgift fremover pålægges
grundværdien af erhvervsgrunde frem for bygningsværdien (forskelsværdien), slipper
man også helt for at beregne den samlede ejendomsværdi af erhvervsejendomme. Det vil
dels repræsentere en markant administrativ lettelse for Vurderingsstyrelsen, dels medføre
at beskatningen af erhvervsejendomme bliver mindre forvridende end hidtil, da erhvervs-
livet ikke underlægges de facto dobbeltbeskatning for at udvide produktionen mv.
I det omfang, der opstår et statsligt provenu ved omlægningen til et mindre forvridende
beskatningsgrundlag opfordrer DI til, at pengene føres tilbage til erhvervsejendomsområ-
det i form af lavere dækningsafgift. DI skal i denne sammenhæng gentage sin kritik af at
der i den oprindelige aftale blev aftalt en forhøjelse af dækningsafgiftsprovenuet i forbin-
delse med overgangen til nye vurderinger. At dækningsafgiften i det aktuelle lovforslag
bliver mindre forvridende, burde mindske behovet for, at det forudsatte merprovenu ud-
møntes i en større skatteregning til virksomhederne.
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Fremrykning af klageadgangen for de videreførte erhvervsvurderinger
DI finder det på den ene side positivt, at der med forslaget lægges op til, at klageadgangen
for de videreførte vurderinger i perioden fra 2012 og frem, åbnes allerede i 2021
–
om end
det sker på den beklagelige baggrund, at Skatteministeriet nu ret pludseligt og dramatisk
har ændret sit skøn for, hvor meget virksomhederne og ejerne af erhvervsejendomme au-
tomatisk ville modtage som følge af for meget betalt ejendomsskat (se nedenfor).
Det er i lovforslaget angivet, at klagebehandlingen af klager over de videreførte erhvervs-
vurderinger, vil ske med udgangspunkt i det gamle vurderingssystem og de gamle vurde-
ringsregler. I det gamle vurderingssystem skulle alle ansættelser i perioden fra 2012 og
frem foretages i 2012-niveau. Da klagesagsbehandlingen skal ske efter de gamle vurde-
ringsregler, anmoder DI om, at det præciseres i lovforslaget, at det betyder, at alle klager
over videreførte vurderinger, skal ansættes i 2012-niveau.
Med den foreslåede åbning af klageadgangen er der lagt op til, at den automatiske tilba-
gebetalingsordning ikke skal gælde for erhvervsejendomme. Det finder DI på den anden
side stærkt beklageligt
–
og det er ikke videre betryggende, at vi alene har Skatteministe-
riets oplysning om, at det forventeligt er få, som vil få penge tilbage via tilbagebetalings-
ordningen, at lægge til grund forud for så markant en ændring i politikken på området.
Det skal i den sammenhæng bemærkes, at der i det nye vurderingssystem på ejerboligom-
rådet opereres med et forsigtighedsprincip således, at beskatningsgrundlaget alene udgør
80% af grundværdien. Det betyder, at ejere af erhvervsejendomme beliggende i områder
uden voldsomme prisstigninger og med korrekte 2012-grundværdier, ville have opnået
tilbagebetaling efter tilbagebetalingsordningen, men vil ikke
–
hvis grundværdierne er
korrekte
–
kunne få ret i en klagesagsbehandling.
Forenklinger for landbrugs- og skovejendomme
DI har ikke bemærkninger hertil.
Forlængelse af funktionsperioden for vurderingsankenævn og udskydelse af
ny anke-nævnsstruktur m.v.
DI har ikke bemærkninger hertil.
Med venlig hilsen
Bo Sandberg,
skatteøkonom
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0028.png
Chefkonsulent Christopher Marquardt Pahle
Specialkonsulent Anders P. Gleerup
Fuldmægtig Elsebeth Eva Carstensen
Skatteministeriet
Lovgivning og Økonomi
Nicolai Eigtveds Gade 28
1401 København K
26. oktober 2020
KAP/krnio
J.nr. 2020 - 2719
Kære Christoffer Marquardt Pahle, Anders P. Gleerup og Elsebeth Eva Carsten-
sen
Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har konstateret, at udkast til forslag
til lov om adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse
af grundværdier for erhvervsejendomme mv. og andre tilpasninger på ejendoms-
området blev publiceret på høringsportalen den 12. oktober.
Sekretariatet har efterfølgende modtaget udkast til supplement til lovforslaget ved-
rørende ændring af beregningsgrundlaget for den variable tinglysningsafgift og
indførelse af en udvidet adgang til godtgørelse af for meget betalt tinglysningsaf-
gift mv.
Nærværende høringssvar afgives som et samlet høringssvar til begge dele af lov-
forslaget.
Sekretariatet skal indledningsvist gøre opmærksom på, at det følger af vejledning
om digitaliseringsklar lovgivning (VEJ nr 9590 af 12/07/2018), at fagministerier
bør sende lovforslag med implementeringskonsekvenser i høring hos sekretariatet
så vidt muligt 6 uger før ekstern høring.
Sekretariatet gjorde ved mail til Skatteministeriet af 26. maj 2020 opmærksom på,
at udkastet til lovforslag om kompensation vedrørende ejendomsskat for 2021-23,
fravalg af den midlertidige indefrysningsordning og fastsættelse af grundværdier
for erhvervsejendomme efter sekretariatets vurdering måtte forventes at have im-
plementeringskonsekvenser. Sekretariatet anmodede følgelig om at modtage lov-
forslaget i præ-høring.
Sekretariatet har til opgave at vurdere, om ministeriet på tilstrækkelig vis har be-
skrevet lovforslagets implementeringskonsekvenser, og om lovforslaget efterlever
principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Gennemgangen af lovforslaget gi-
ver på det foreliggende grundlag anledning til følgende bemærkninger:
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0029.png
Side 2 af 3
Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser
Et lovforslags implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med henblik på
at understøtte, at lovgivningen efter vedtagelse kan administreres hensigtsmæssigt
og understøttes digitalt.
Sekretariatet bemærker, at reglerne på ejendomsvurderingsområdet generelt er
præget af kompleksitet, hvilket historisk har gjort det kompliceret at it-under-
støtte.
Sekretariatet vurderer, at lovforslaget generelt rummer elementer af regelforenk-
ling og en orientering mod behovet for dataunderstøttelse.
Sekretariatet noterer sig imidlertid, at Skatteministeriet ikke i udkastet til lovforslag
har anført en vurdering af lovforslagets implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige.
Da sekretariatet ikke har haft mulighed for at forholde sig nærmere til implemen-
teringskonsekvenserne af de enkelte elementer i lovforslaget, finder sekretariatet,
at Skatteministeriet bør forholde sig til lovforslagets implementeringskonsekven-
ser, herunder navnlig vedrørende den afledte projektrisiko forbundet med udvik-
ling af it-understøttelse samt konsekvenserne for borgerne.
Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning
skal beskrives i bemærkningerne til et lovforslag, og en eventuel fravigelse af prin-
cipperne skal begrundes.
Sekretariatet bemærker, at Skatteministeriet har anført, at lovforslaget er udarbej-
det i overensstemmelse med principper for digitaliseringsklar lovgivning, men at
der ikke i lovforslagets almindelige bemærkninger nærmere er redegjort for lov-
forslagets efterlevelse af de enkelte principper.
Sekretariatet anbefaler, at Skatteministeriet nærmere forholder sig til lovforslagets
efterlevelse af de enkelte principper.
Sekretariatet skal i den forbindelse henvise til muligheden for at gøre brug af det
valgfri skema
til vurdering og beskrivelse af lovforslagets principefterlevelse og im-
plementeringskonsekvenser for offentlige myndigheder.
Der henvises endvidere til
digst.dk/dkl
samt
Vejledning om digitaliseringsklar lov-
givning,
ligesom I naturligvis er velkomne til at kontakte sekretariatet for råd og
vejledning.
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0030.png
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Kristoffer Nilaus Olsen
Chefkonsulent
T 41 78 60 34
E [email protected]
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0031.png
?z
EJENDOM
DANMARK
29/10-2020
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Ref. j.nr. 2020-5183
Seriiorrådgiver, Ph.D.
Morten Jarlbæk Pedersen
+45 2380 9033
[email protected]
Bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af ejen-
domsvurderingsloven og forskellige andre love
EjendomDanmark takker for muligheden for at give kommentarer til udkastet til lov-
forslaget om tilpasning af ejendomsvurderingsloven m.m.
EjendomDanmark skal indledningsvist bemærke, at den korte høringsfrist kombineret
med, at Skatteministeriet foreslår et helt nyt og komplekst vurderingssystem i et samle-
Iovforslag, der også indeholder en ra.kke andre elementer, betyder, at vi i dette hørings-
svar alene har haft mulighed for at udarbejde en rcekke overordnede kommentarer til de
dele af lovforslaget, der drejer sig om forslaget til et helt nyt vurderingssystem for er-
hvervsejendomme.
Overordnede bemærkninger til lovforslaget
EjendomDanmark ser en række nævneværdige problemer med lovforslaget, og Ejendom-
Danmark kan ikke se for sig, at den foreslåede model til vurdering af erhvervsejendomme
kan komme til at fungere efter hensigten endsige blive oplevet som en forenkling i tråd
med den politiske hensigt herom. Samlet set er det EjendomDanmarks vurdering, at de
dele af lovforslaget, der relaterer sig til en ny model for vurdering af erhvervsejendomme,
bør trækkes tilbage og genovervejes riøje. På den baggrund skal vi overordnet bemærke
følgende:
Mangelfuldt politisk grundlag for den foreslåede ændring af vurderingsprincipperne for
erhvervsejendomme
Det politiske grundlag for den foreslåede ordning synes mangelfuldt. Det er korrekt, at
det i den politiske aftale, der ligger til grund for lovforslag fra maj 2020 ("Kompensation
til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen") alene blev slået fast, at "[f]or-
ligskredsen [seriere i2020] praesenteres (...) for et oplæg til nye vurderingsmodeller for
erhvervsejendomme, der sil<rer sammenhæng til vurderingerne af e)erboliger samt et
mere enkelt beskatningsgrundlag for dækningsafgift", og det er ligeledes EjendomDan-
marks opfattelse, at en sådan præsentation af den tænkte model muligvis har fundet
sted.
EjendomDanmark - Vester Farimagsgade 41 - 1606 København V a +45 33 12 03 30 a www.ejd dk a CVR-nr. 10 39 02 14
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0032.png
2/5
Men det er samtidig EjendomDanmarks vurdering, at der ikke er givet entydigt, politisk
mandat til den foreslåede ordning. EjendomDanmark skal «:]erfor anbefale, at Skattemini-
steriet qenbesøqer og i nøjere detaljer sikrer sig det politiske grundlag for forslaget.
Opgivelse af værdisætning af erhvervsejendomme er uhensigtsmæssig og unødvendig
EjendomDanmark kan som leverandør af ejendomsmarkedsdata ikke genkende Skattemi-
nisteriets beskrivelse af, at det skulle være umuligt at udvikle en model til at anslå vær-
dien af en erhvervsejendom.
Grundlaget for etablering af et nyt vurderingssystem for erhvervsejendomme skal jf. tidli-
qere politiske aftale herom baseres på blandt andet en indsamling af data i branchen.
Den er i relation til EjendomDanmarks bidrag hertil lykkedes efter de målsætninger, som
Skatteministeriet har givet.
Således er den frivillige dataindsamling blandt udlejere af erhvervsejendomme siden 2017
udvidet til at omfatte detaljerede markedsdata, som ikke ses magen til i andre lande. Til
dette hører, at øvrige dataleverandører som eksempelvis erhvervsmæglere og Finans-
Danmark ligeledes har bidraget med vaesentlige og omfattende markedsdata på bag-
grund af henholdsvis annoncerede erhvervse3endomme og lånetilbud siden 2012.
Det er på denne baggrund EjendomDanmarks klare opfattelse, at Danmarks Statistik i
dag har et både unikt og tilstrækkeligt datagrundlag til rådighed for udvikling af mar-
kedskonforme normtal, som kan ligge til grund for den oprindeligt tiltænkte vurderings-
model efter den afkastbaserede metode, som er markedskonform, simpel og gennemsig-
tig.
Hvis Skatteministeriet helt opgiver at ansætte ejendomsværdier på erhvervsejendomme,
bevax;)er man sig væk fra en markeds- og realitetsbaseret model, hvilket er imod hensig-
ten med hele omlægningen af ejendomsskattesystemet. Den foreslåede model vil således
ikke bidrage til at genoprette tilliden til de offentlige vurderinger af erhvervsejendomme
- nok snarere tværtimod.
Den foreslåede model for vurdering af erhvervsejendomme er ikke en forenkling
EjendomDanmark tilslutter sig generelt ambitionen om at sikre et simplere og mere gen-
nemskueligt grundlag for vurderinger af erhvervsejendomme. Den konkrete model i lov-
forslaget lever bare ikke op til denne målsætning. Flere steder i forslaget bevæger man
sig således væk fra et fokus på grunden og anvender f.eks. bygningsareal eller teoretisk
funderede "omdannelsesomkostninger" som udgangspunkt for beregningen af ejen-
domsskatten på en erhvervsejendom. Grundlaget herfor er dog uklart og meget spekula-
tivt. Det qør den konkrete foreslåede model unødigt kompliceret og den deraf følgende
beskatning unødig vilkårlig - og det skaber i øvrigt nogle meget uheldige incitamenter til
spekulation i klassifikation af ejendomme.
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0033.png
3/5
En bevægelse væk fra handelspris som vurderingsnorm svækker virksomhedernes rets-
stilling over for skattemyndighederne
Den manglende gennemsigtighed i den foreslåede model vil endvidere have stor betyd-
ning for mulighederne for at klage, idet hverken myndigheder eller ejendomsejere har en
norm (markedsværdien) at sammenligne den beregnede skatteværdi med.
Dette peger i retning af en betydelig usikkerhed og vilkårlighed i behandlingen af den en-
kelte klagesag, idet den enkelte klager ikke ved, hvad man står over for, hvis man ikke
kan genkende den beregnede skatteværdi af en ejendom. Dermed vil forslaget reeit af-
skære mulighederne for at klage, uanset hvor misvisende en vurdering af en ejendom sy-
nes at være, så længe den teoretiske og af Skatteministeriet definerede model følges.
Ydermere betyder fraværet af en "objektiv" vurderingsnorm i form af markedsværdien, at
modellen - og dermed beskatningen - kan tilpasses diskretionært af skattemyndighe-
derrie, uden at virksomhederne har mulighed for at påvirke endsige påtale dette.
Mange faldgruber ved en forhastet og usammenhængende lovprocedure på et komplekst
område
EjendomDanmark skal også stille sig uforstående over for Skatteministeriets behov for at
haste dette lovforslag igennem, sådan som det f.eks. kommer til udtryk i den forkortede
høringsfrist. l dette lovforslag fastlægges meget grundlæggende byggesten i fremtidens
ejendomsskattesystem, hvorfor det er af absolut og afgørende vægt, at forbereaelseme
er tilstrækkelig grundige. Dette synes man i den nuværende proces imidlertid ikke at
have prioriteret.
EjendomDanmark skal også bemærke det meget uheldige i, at den lovgivningsmæssige
udvikling på dette yderst komplekse område sker løbende og i brudstykker, uden at det
er klart, hvordan de kommende reglerrie ellers kommer til at blive udformet.
EjendomDanmark skal derfor anbefale, at Skatteministeriet iværksætter et grundigere og
mere systematisk og inddragende lovforberedende arbejde - også selvom det betyder
en yderligere forsinkelse af de kommende vurderinger af erhvervsejendomme. Ejendom-
Danmark har i tidligere høringssvar ligeledes påpeget behovet for et grundigere forbere-
delsesarbejde, hvad angår de kommende ejendomsskatter.
Opgivelse af automatisk tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat for erh vervs-
ejendomme er vilkårlig og uhensigtsmæssig
Med forslaget ønsker Skatteministeriet at indskraenke den automatiske tilbagebetaling af
for meget betalt ejendomsskat, således at tilbagebetalingsordningen alene omfatter
"ejerboliger, der vurderes pr. 1. januar 2020". Med denne indskrænkning af tilbagebeta-
Iingsordningen overlader man det i stedet til virksomhederne selv at vurdere, om der skal
startes en klagesag - hvilket for mange kan være grænsende til umuligt at afgøre. Af
endnu større vigtighed skal EjendomDanmark understrege, at det ikke er et argument
mod automatisk tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat, at det ifølge Skattemi-
nisteriet alene vedrører få ejendomme; ejerne af disse berørte ejendomme har jo samme
krav på qoatqørelse og retmæssig skatteligning som alle andre.
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0034.png
4/5
EjendomDanmark stiller sig derfor uforstående over for indskrænkningen af den automa-
tiske tilbagebetalingsordning, der fremstår vilkårlig og mere begrundet i administrative
hensyn end hensynet til sikkerheden i og tilliden til skattesystemet. På den baggrund skal
EjendomDanmark derfor anbefale, at man bibeholder den nuværende automatiske tilba-
gebetalingsordning for alle ejendomme, for hvilke der er betalt for meget ejendomsskat.
Manglende sammenhæng mellem nyt vurderingssystem for erhvervsejendomme og ny la-
gerbeskatning af selskabers ejendomsavancer
Med lovforslaget ørisker Skatteministeriet helt at opgive at fastlægge erhvervsejendom-
mes ejendomsværdi, idet der med alternativomkostningsmodellen (og den deraf affødte
omlægning af daekningsafgiften) sikres et fokus på grundværdien alene. Samtidig stiller
Skatteministeriet med den kommende lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer
krav om, at ejendomsvirksomhederne selv skal foretage en ansættelse af ejendomsvær-
dien.
Denne særlige situation qør det på det nærmest umuligt at håndtere kontrollen med den
kommende lagerbeskatning; dette skyldes, at Skatteministeriet på forhånd opgiver at
have noget at kontrollere ud fra. Det afføder den uhensigtsmæssige situation, at myndig-
hederrie enten må tage virksomhedernes egne vurderinger til efterretning uden mulighed
for at efterprøve den, eller - hvis man ørisker at efterprøve virksomhedernes vaerdiansæt-
telser alligevel - at virksomhedernes retssikkerhed undermineres, da kontrolgrundlaget er
fraværende.
EjendomDanmark er bevidst om, at denne bemaerkning ligger uden for rammerne af det
konkrete lovforslag, men det er væsentligt, at Skattemyndighederne i forbindelse med
udformningen af den kommende ordning for lagerbeskatning er yderst opmærksomme
på denne problemstilling, således at ordningen hverken underminerer myndighedernes
kontrolarbejde eller virksomhedernes retssikkerhed.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Det er EjendomDanmarks vurdering, at lovforslagets konsekvenser på flere områder er
kraftigt underbelyst.
For det første peger Skatteministeriet på, at lovforslaget er udarbejdet "i overensstem-
melse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning". Givet de voldsomme udfor-
dringer, der hidtil har været med IT-understøttelsen af det kommende ejendomsvurde-
ringssystem, stiller EjendomDanmark sig i udgangspunktet skeptisk over for, at en ny -
og mere kompliceret - vurderingsmodel for erhvervsejendomme skulle være udtryk for
"digitaliseringsklar lovgivning".
For det andet skønner Skatteministeriet, at lovforslaget ikke skønnes at få provenumæs-
sige konsekvenser. EjendomDanmark vurderer, at der er tale om en yderst overfladisk
vurdering af de økonomiske konsekvenser, idet man ændrer betydeligt på beskatnings-
grundlaget af visse erhvervsejendomme - herunder udlejningsboliger og almene boliger.
Det er således EjendomDanmarks vurdering, at der - når de reelle og faktiske økonomi-
ske konsekvenser materialiserer sig - vil opstå et behov for yaerligere kompensation eller
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0035.png
5/5
tilpasning af modellen. Dette synes uhensigtsmæssigt. EjendomDanmark skal derfor an-
befale, at man underkaster den foreslåede model et mere omfattende analysearbejde,
hvad angår modellens økonomiske konsekvenser.
For det tredje peger Skatteministeriet på, at lovforslaget - udover den del, der handler
om fremrykning af mulighederne for klage - ikke har "nævneværdige administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet". EjendomDanmark skal påpege, at dette muligvis er korrekt,
men at det skyldes, at man med materien i forslaget svækker virksomhedernes retsstilling
ved reelt at underminere mulighederne for at efterprøve og eventuelt klage over skatte-
myndighedernes vurderinger af en ejendom, jf. vores kommentar herom ovenfor. Når
man reelt ikke har mulighed for at klage, skal man selvsagt ikke bruge administrative res-
sourcer herpå. At forslaget ikke har "nævneværdige administrative korisekveriser for er-
hvervslivet" dækker således over betydelige mangler i forslagets indhold.
For det fjerde ønsker man helt at opgive vurderinger af andelsboligforeninger, hvilket kan
have ganske betydelige økonomiske konsekvenser for de andelsboligforeninger, der i
dag anvender den offentlige vurdering til værdiansættelse. Disse konsekvenser er ikke
belyst i forslaget.
Slutteligt stiller EjendomDanmark sig uforstående over for, at Skatteministeriet kan fast-
slå, at de fem principper for agil, erhvervsrettet regulering ikke er relevarite for forslaget.
EjendomDanmark skal pege på, at f.eks. princippet om, at ny regulering skal være "hel-
hedstænkende", i den grad er relevant i denne sammenhaeng.
I EjendomDanmark håber vi, at disse kommentarer kan bruges af Skatteministeriet til at
kvalitetssikre forslaget yderligere, og i dette arbejde står EjendomDanmark naturligvis til
rådighed for uddybende kommentarer.
Adm. direktør
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0036.png
Lovgivning og Økonomi (/CN=Mail Public Folder/CN=Version_1_0/CN=56410c98-2791-4aa7-a43a-
394dd5e6e113/CN=00000000A3935954396BFC46973121A098EE0E6601001617F6EA93963D4D98035DE40C2C64560000000148430000),
Christoffer Marquardt Pahle ([email protected]), Anders Gleerup ([email protected])
1-DEP Høringer ([email protected])
Fra:
Titel:
EMs høringssvar: Høring over forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love - J.nr. 2020-5183 (EM Id nr.:
213438)
Sendt:
29-10-2020 12:23
Til:
Til Skatteministeriet
Erhvervsministeriet har følgende bemærkninger til den fremsendte høring:
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
Administrative konsekvenser
OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har dermed ikke yderligere kommentarer.
Principper for agil erhvervsrettet regulering
Skatteministeriet har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget. OBR
har ingen bemærkninger hertil.
OBR bemærker, at Skatteministeriet jf. Lovkvalitetsvejledningen bør sende udkast til erhvervsrettet regulering i høring hos OBR så vidt muligt seks
uger før den offentlige høring. OBR skal dels vurdere de administrative konsekvenser for erhvervslivet som bidrag til den samlede
erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering, dels screene for ministeriets vurdering af efterlevelsen af principperne for agil erhvervsrettet regulering.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Nicolai Hoffmann
Student
Tlf. direkte: 35 29 14 03
E-post:
[email protected]
METTE SLOTH HEDEGAARD (EM-DEP)
Direktionssekretær
Område 3
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
[email protected]
Tlf.
33 92 33 50
Mobil
+45 91 33 70 46
EAN
5798000026001
Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger på vores
hjemmeside em.dk/privatlivspolitik.
Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede modtager, bedes du straks underrette
afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, skal vi gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse
eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig.
Fra:
Anders Gleerup <[email protected]>
Sendt:
9. oktober 2020 19:46
Til:
1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse <[email protected]>
Emne:
Høring over forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love - J.nr. 2020-5183
Til Erhvervsministeriet
Hermed fremsendes forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.
Lovforslaget er sendt i ekstern høring med frist den 29. oktober 2020. Høringsbrev, høringsliste og resumé er ligeledes vedhæftet til
orientering.
Med venlig hilsen
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0037.png
Anders P. Gleerup
Ejendomme, Boer og Gevinster
Tel.
Mail
+45 72 37 35 41
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mail
Web
[email protected]
www.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0038.png
Lovgivning og Økonomi (/CN=Mail Public Folder/CN=Version_1_0/CN=56410c98-2791-4aa7-a43a-
394dd5e6e113/CN=00000000A3935954396BFC46973121A098EE0E6601001617F6EA93963D4D98035DE40C2C64560000000148430000),
Christoffer Marquardt Pahle ([email protected]), Anders Gleerup ([email protected])
Poul Fejer Christiansen ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar vedrørende j.nr. 2020-5183
Sendt:
26-10-2020 13:51
Til:
I forbindelse med ændringen af ejendomsvurderingsloven skal der tages højde for den omlægning, der skal ske fra kommune
ejendomsnummer til BFE nummer (Bestemt Fast ejendom).
Det er vigtigt for medlemmerne af Feriehusudlejernes Brancheforening, at der ved omlægningen fra kommune ejendomsnummer til BFE
nummer oprettes et konverteringssystem, så det gamle kommune ejendomsnummer kan indtastes, hvor efter det nye BFE nummer kan
aflæses. På denne måde vil det blive nemt og smidigt at omlægge fra det gamle kommune ejendomsnummer til det nye BFE nummer, og det
vil medføre at in
dberetningen til Fritidsbolig indberetningsløsningen (FRIT) vil forløbe bedst muligt.
Med venlig hilsen
Poul Fejer Christiansen
Vicedirektør
[email protected]
+45 21 24 80 44
+45 96 30 22 44
Amagertorv 9, 2
1160 København K
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0039.png
Skatteministeriet
Sendt til: [email protected], [email protected] og [email protected]
Skatteministeriets j. nr. 2020-5183.
Forslag til lov om ændring af ejendoms-
vurderingsloven og forskellige andre
love
Høringssvar
Finans Danmark takker for muligheden for at komme med bemærkninger til det
fremsendte udkast til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige
andre love. Vi bakker op om formålet med at skabe mere tryghed om boligskat-
terne og skabe nogle klare rammer, også i perioden frem mod implementering
af den nye boligbeskatning i 2024.
29. oktober 2020
Til- og fravalg af den midlertidige indefrysningsordning
Som en del af den boligpolitiske aftale af 15. maj 2020 gennemfører lovforslaget
muligheden for at til- og fravælge den midlertidige indefrysningsordning med
virkning fra 2. halvår 2021. Vi ser positivt på den ændring, så boligejere kan
vælge, om de vil betale en pålagt stigning i grundskylden, samtidig med at den
pålignes.
Det er vigtigt, at der sikres tilstrækkelig gennemsigtighed omkring boligejernes til-
og fravalg af indefrysningsordningerne. Vi ser gerne, at det bliver muligt for pant-
havere at se og hente aktuelle oplysninger om, hvad den indefrosne (rest)gæld
udgør. De informationer er blandt andet nødvendige af hensyn til kreditvurderin-
gen af kunden, realkreditinstitutternes overholdelse af reglerne om lånegrænser
og for ejendomsmægleres korrekte udarbejdelse af provenuopgørelse i forbin-
delse med en bolighandel. Det skal også ses i lyset af, at den midlertidige inde-
frysningsordning skal afløses af en permanent ordning, hvorfor der kan blive tale
om betydelige indefrosne beløb.
Ny vurderingsmodel for erhvervsejendomme
For banker og realkreditinstitutter, der skal yde lån til erhvervsejendomme, er det
vigtigt, at der er gennemskuelighed og forudsigelighed omkring beskatningsfor-
holdene. Usikkerhed og uklarhed om dette påvirker attraktiviteten og værdisæt-
ningen af ejendommene.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0040.png
Vi finder det vanskeligt ud fra lovudkastet at vurdere virkninger og dermed effekt
på beskatningen af de foreslåede regler for fastsættelse af grundværdier for er-
hvervsejendomme. Der er tale om en ny vurderingsmodel, hvor vurderingsnor-
men ikke længere vil være handelsværdien, men i stedet en alternativ-omkost-
ningsmodel i form af værdien ved opførelse af en ejerbolig på grunden. Vi er be-
kymrede for, at skridtet væk fra en markedsmæssig vurdering kan give nogle
ulemper. Konkret bør det sikres, at nedskaleringen tager højde for gældende
kommune-/lokalplan, da denne kan begrænse anvendelsesmulighederne for
den konkrete erhvervsgrund og dermed grundens værdi.
Justering af overgangsordning for ejendomme, der ændrer kategorisering
Efter gældende regler kan en ejer af en ejendom, der tidligere har været vurde-
ret som landbrugs- eller skovejendom, men som efter ejendomsvurderingsloven
skal vurderes som en ejerbolig, vælge at ejendommen fortsat skal vurderes som
landbrugs- eller skovejendom. Hvis ejendommen efterfølgende ændres, skal
ejendommen omvurderes efter de almindelige regler i ejendomsvurderingsloven,
hvorefter valget af overgangsordningen bortfalder.
29. oktober 2020
Høringssvar
Vi ser positivt på, at den foreslåede lovændring vil medføre, at grundarealæn-
dringer på grund af jordfordelinger ikke fører til, at ejendommen falder ud af
overgangsordningen. Det vil sikre, at deltagelse i jordfordelinger ikke fravælges
på grund af de skattemæssige konsekvenser, en sådan ændret kategorisering
kan medføre.
Vi står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål.
Med venlig hilsen
Viceadministrerende direktør i Finans Danmark
og direktør i Realkreditrådet
Direkte nr.: +45 4038 4420
[email protected]
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0041.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Anders Gleerup ([email protected])
Ministerbetjening (FT ([email protected])
Finanstilsynet - Ministerbetjening ([email protected])
SV: Høring over forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love - J.nr. 2020-
5183
Sendt:
06-11-2020 11:06
Bilag:
smime.p7s;
Kære Anders
Finanstilsynet har fået lovforslag om ændring af ejendomsvurderingsloven mv. i høring.
Finanstilsynets kontor for realkredit har læst lovforslaget, og har en enkelt bemærkning
”Lovforslaget er på visse
områder anderledes end Finanstilsynets praksis for værdiansættelse af fast ejendom, som skal sikre, at de finansielle
virksomheder værdifastsætter efter markedets standarder for de enkelte ejendomstyper.”
Jeg beklager for den sene tilbagemelding.
Mh Mia
---------- Forwarded message ---------
From: Anders Gleerup <[email protected]>
Date: Fri, 9 Oct 2020 17:44:44 +0000
Subject: Høring over forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love - J.nr. 2020-5183
To: "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>,
"[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, Retssikkerhed <[email protected]>,
"[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]"
<[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]"
<[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>,
"[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>,
"[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>,
"[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>,
"[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>,
"[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]"
<[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>,Foreningen af Danske Skatteankenævn (FDS)
<[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]"
<[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>,
"[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]"
<[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>,
"[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, Skatteankestyrelsen <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>,
"[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>,
"[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, Skatteankestyrelsen <[email protected]>,
"[email protected]" <[email protected]>, Jesper Kiholm Andersen
<[email protected]>,Vurderingsankenævnsforeningen (VAF) <[email protected]>, "[email protected]"
<[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>
Til høringsparterne
Hermed fremsendes forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love i ekstern
høring.
Der vedhæftes:
-
Lovforslag
-
Resumé
-
Høringsbrev
-
Høringsliste
Eventuelle bemærkninger skal være Skatteministeriet i hænde senest
den 29. oktober 2020.
Den korte frist beklages.
Med venlig hilsen
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0042.png
Anders P. Gleerup
Ejendomme, Boer og Gevinster
Tel.
Mail
+45 72 37 35 41
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mail
Web
[email protected]
www.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0043.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
29. oktober 2020
Forslag til lov om ændring af
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love
Skatteministeriet har den 9. oktober 2020 fremsendt ovennævnte udkast til
lovforslag til FSR - danske revisorer med anmodning om bemærkninger.
FSR – danske
revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Generelle bemærkninger
Vi finder overordnet, at lovforslaget skaber unødig usikkerhed for den kommende
ejendomsbeskatning af erhvervsejendomme. Det er problematisk for ejerne af
erhvervsejendomme, at der på den lidt længere bane ikke er vished for, hvilket
niveau grundskylden og dækningsafgiften kommer til at ligge på.
Vi skal samtidig på ny gøre opmærksom på, at der siden den oprindelige
vedtagelse af den nye ejendomsvurderingslov er gennemført fire væsentlige
ændringslove (dette er den femte væsentlige ændring). På den baggrund
anbefaler vi, Skatteministeriet udgiver en lovbekendtgørelse af
ejendomsvurderingsloven.
Specifikke bemærkninger
Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme
Den foreslåede model – med kategorisering af erhvervsejendomme, fastsættelse
af grundværdi(-er) for ejendommene, og endeligt skalering af de fastsatte
grundværdier – medfører forøget usikkerhed om beskatningen for ejerne af
erhvervsejendommene.
Det er således uigennemskueligt for den enkelte ejendomsejer at få vished for,
om grundværdifastsættelsen er korrekt for ejendommen, og herunder om den
påtænkte skalering af grundværdierne fører til det rigtige resultat for
ejendommens grundværdi.
Vi finder det nødvendigt, at bemærkningerne angiver en mere præcis definition
af begrebet ”en væsentlig del” i den foreslåede § 34, stk. 5. Det synes at fremgå
af bemærkningerne til lovforslaget, at en anvendelse kan være væsentlig både
som hovedanvendelse og som bi-anvendelse. Det bør fremgå mere tydeligt,
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0044.png
hvornår en anvendelse er tilstrækkelig væsentlig til, at det har betydning for
fastsættelsen af grundværdien.
Det fremgår af lovforslaget, at handelsværdien ikke længere skal være
vurderingsnormen for erhvervsejendomme. Vi vil gerne forslå, at det beskrives,
hvilken eventuel afsmittende effekt dette har for klageadgangen, f.eks. hvor der
er en faktisk handelsværdi på en ubebygget erhvervsgrund, der ligger udenfor
usikkerhedsnormen på 20 pct.
For så vidt angår inddelingen af erhvervsejendomme i de nye kategorier, så
anføres det om kategori 5 om rekreative anlæg, at denne kategori skal omfatte
erhvervsejendomme med en særlig landskabelig, kulturhistorisk,
naturvidenskabelig eller undervisningsmæssig værdi.
Vi vil gerne forslå, at Skatteministeriet udarbejder en uddybende liste over,
hvilke ejendomme her tænkes på eller en uddybning af, hvordan ejendomme i
kategori 5 findes. Er der fx særlige kendetegn ved de nævnte rekreative anlæg,
som objektivt kan konstateres?
Det anføres i forslaget, at ejendomme, der hovedsageligt anvendes til
fritidsaktiviteter, også skal være omfattet af kategori 5 om rekreative anlæg.
Dette gælder efter lovforslaget blandt andet for golfbaner.
I bemærkningerne anføres, at grundværdien for en golfbane skal ansættes ud fra
ejendommens grundareal og den standardiserede grundværdi pr. kvadratmeter
grundareal for et standardiseret enfamilieshus. Dog således, at den her
fremkomne grundværdi skal nedskaleres til en tiendedel (lovforslagets § 1, nr.
30, og ikke § 1 nr. 28, som det anføres i lovforslaget på side 70).
Henset til at golfbaner oftest har et stort grundareal, men hvor der enten ikke er
knyttet byggeretter til arealet, eller i hvert fald kun ganske få byggeretter, så
forekommer denne metode for fastsættelsen af grundværdi noget vilkårlig.
Vi vil gerne bede Skatteministeriet uddybe, hvordan de valgte
nedskaleringsforhold er fremkommet, herunder nedskaleringen på 90 pct. for
ejendomme, der kategoriseres som rekreative anlæg.
Ændring af beregningsgrundlaget for dækningsafgift
Vi vil gerne bede Skatteministeriet præcisere konsekvenserne af ændringen af
beregningsgrundlaget for dækningsafgift, særligt for blandede ejendomme.
Side 2
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0045.png
I forhold til de gældende regler, er en ejendom fritaget for dækningsafgift, når
den del af forskelsværdien, der anvendes til de oplistede, afgiftspligtige formål,
udgør mindre end forskelsværdien for hele ejendommen, jf. § 23A, stk. 1 i lov
om kommunal ejendomsskat.
Under de foreslåede ændringer til vurderingsloven skal erhvervsejendomme
kategoriseres i forbindelse med fastsættelsen af grundværdi. Grundværdien
ansættes med ”udgangspunkt i den kategorisering, der er mest fremtrædende”,
jf. bemærkningerne side 20 i lovforslaget.
Vi vil gerne bede Skatteministeriet uddybe, hvordan samspillet bliver mellem den
gældende ”halvdels-regel” og de nye vurderinger og fastsættelsen af
grundværdier i forhold til de ejendomme, der anvendes til både afgiftspligtige og
ikke-afgiftspligtige formål.
Vi vil endelig gerne bede Skatteministeriet om at uddybe, hvilken sammenhæng
der er mellem nærværende lovforslag og det fremtidige lovforslag om
lagerbeskatning af fast ejendom i forhold til værdiansættelsen af fast ejendom,
jf. finansieringen af ”Arnes pension”. I vores optik vil man formodentlig erfare, at
den samme ejendom bliver omfattet af begge fremtidige regelsæt. Hvilke
overvejelser og hensyn gør Skatteministeriet sig i den henseende?
Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Side 3
Med venlig hilsen
Klaus Okholm
Formand for skatteudvalget
Louise Egede Olesen
Chefkonsulent
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0046.png
NOTAT
Høringssvar om lovforslag vedr. Adgang til fravalg af
den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af
grundværdi mv., j.nr. 2020-5183.
Skatteministeriet har den 9. oktober 2020 fremsendt forslag til lov om ændring
af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af
den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for er-
hvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet) i høring.
Lovforslaget udmønter dele af Aftale om kompensation til boligejerne og fort-
sat tryghed om boligbeskatningen af 15. maj 2020 mellem regeringen og Ven-
stre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal
Alliance.
Som følge af forslagets tekniske karakter har KL indhentet bidrag fra et antal
kommuner. KL noterer, at høringen er udsendt umiddelbart op til efterårsferien
og at Skatteministeriet beklager den korte høringsfrist. Set i sammenhæng
med lovforslagets omfang, betyder det, at de indhentede bidrag nødvendigvis
har været umiddelbare bemærkninger.
Fra- og tilvalg af den midlertidig indefrysningsordning
Det foreslås, at den midlertidige indefrysningsordning gøres frivillig, så bolig-
ejerne kan fra- og tilvælge indefrysning fra medio 2021. Et fravalg vil medføre,
at det indefrosne beløb fra 2018 og frem til fravalgstidspunktet vil forfalde til
betaling.
KL bemærker,
at der ifm. overgangen fra den midlertidige indefrysningsord-
ning (uden rentetilskrivning) til den permanente indefrysningsordning (med
rentetilskrivning vil være et incitament for boligejerne til at afvikle eventuelle
indefrosne beløb ifm. overgangen. Det kan medføre flere hundredetusinde
anmodninger til kommunerne. Tidmæssigt vil det ske umiddelbart op til, at
kommunerne skal afgive de allersidste opgaver forbundet med ejendomsskat
til skattemyndighederne.
Det må forventes, at de pågældende medarbejdere på ejendomsskatteområ-
det i kommunerne enten vil have fundet et nyt arbejde, være opsagt eller over-
ført til andre opgaver, når staten overtager opgaverne. Der vil med andre ord
være en sårbarhed omkring kommunernes kapacitet til at håndtere nye, store
arbejdsmængder. Det forudsættes videre, at staten ifm. overtagelse af inde-
frysningslånene kompenserer kommunerne herfor. En væsentlig arbejds-
mængde op til overdragelsestidspunktet kan forlænge og vanskeliggøre
denne proces. Det anbefales herudover, at der ifm. udformningen af den digi-
tale løsning på borger.dk sigtes efter så høj grad af automatisering af den nye
opgave som muligt.
Dato: 27. oktober 2020
Sags ID: SAG-2020-01226
Dok. ID: 2999768
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3552
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0047.png
NOTAT
Det noteres, at der i lovforslaget ikke indgår bestemmelser om den praktiske
håndtering af denne nye opgave op til overgangen til den permanente inde-
frysningsordning. Det forudsættes, at dette senest håndteres ifm. senere lov-
givning vedrørende udmøntningen af boligskatteforligets overdragelse af op-
gaver fra kommunerne til staten på ejendomsskatteområdet.
Beskatningsgrundlag for dækningsafgift
Det foreslås at omlægge dækningsafgiften, så der vil skulle svares dæknings-
afgift af grundværdien og ikke af forskelsværdien (forskellen mellem ejen-
domsværdien og grundværdien), som det gælder i dag. Det gælder både for
de omfattede forretningsejendomme og de omfattede offentligt ejede ejen-
domme.
Det fremgår videre af forslaget, at det med boligskatteforliget er aftalt, at der
fastsættes nye satser for dækningsafgifter for visse erhvervsejendomme med
virkning fra det første år, hvor de nye vurderinger udgør grundlag for dæk-
ningsafgifterne. Satserne fastsættes, så det samlede provenu fra erhvervs-
dækningsafgiften i 2022 svarer til provenuet i 2014 justeret for ændringer i
erhvervsdækningsafgiftssatserne fra og med skatteår 2017. Da provenuet er
fastlagt og et eventuelt ændret beregningsgrundlag medfører en justering i de
nye satser vurderes forslaget ikke at have provenumæssige konsekvenser.
KL bemærker,
at det er fornuftigt, at lovforslaget ikke i sig selv medfører pro-
venumæssige konsekvenser for den enkelte kommune i 2022. Da det forud-
sættes, at de ændrede vurderinger og lovfastsatte nye satser skal ligge til
grund for bl.a. økonomiaftalen og kommunernes budgetter for 2022 anbefales
det, at der indledes en dialog mellem KL og Skatteministeriet om de praktiske
forhold forbundet hermed.
Forslaget om ændret beskatningsgrundlag kan herudover medføre visse for-
skydninger i opkrævet dækningsafgift mellem forskellige erhvervsejen-
domme. Det vil bl.a. afhænge af hidtidige ansættelse af forskellen mellem
grund- og ejendomsværdi. I den sammenhæng er det ikke tydeligt, hvordan
dækningsafgift af ejendom på fremmed grund håndteres med forslaget.
Såfremt beskatning fremadrettet sker af ejer af grunden og ikke ejeren af ejen-
dommen vil det medføre, at opkrævet dækningsafgift skifter personkreds. Hvis
dette forhold fx håndteres ved at annullere dækningsafgift for ejeren af ejen-
dom på fremmed grund, kan det medføre et incitament for andre til at foretage
en lignende konstruktion og dermed udhule kommunernes skattegrundlag i
de kommende år.
Vurdering af grundværdien for erhvervsejendomme
Det foreslås, at grundværdier for erhvervsejendomme skal ansættes på bag-
grund af en alternativomkostningsmodel, dvs. med udgangspunkt i værdien
ved en alternativ anvendelse som beboelse, der dog vil skulle nedskaleres for
bl.a. at tage højde for, at erhvervsgrunde typisk kan bebygges mere intensivt
end parcelhusgrunde. Det foreslås desuden, at grundværdier for boligudlej-
ningsejendomme fastsættes efter samme principper som for ejerlejligheder.
KL tager
den foreslåede metode til vurdering af erhvervsejendomme til efter-
retning, herunder at formålet med ændringen er at reducere kompleksiteten i
Dato: 27. oktober 2020
Sags ID: SAG-2020-01226
Dok. ID: 2999768
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3552
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0048.png
NOTAT
vurderingssystemet samt sikre større ensartethed i vurderingen af erhvervs-
ejendomme. Det noteres i forlængelser heraf, at den foreslåede metode bl.a.
indebærer en ny kategorisering af ejendommene, baseret på en blanding af
faktisk anvendelse og planlagt anvendelse.
Det er KL’s klare holdning, at opgaven med konkret at vurderer bl.a. den en-
kelte erhvervsejendom alene ligger hos vurderingsmyndigheden. Herunder at
eventuelle behov for at sammensætte data til brug herfor, også varetages af
vurderingsmyndigheden. Skulle den nye metode mod forventning medfører
flere eller nye kommunale opgaver ift. Plandata.dk eller i BBR, så forventer
KL at blive inddraget i arbejdet.
Økonomiske konsekvenser for kommunerne
Det fremgår af lovforslaget, at vurderingen af lovforslagets implementerings-
konsekvenser for det offentlige er under konsolidering.
KL kvitterer
for samarbejdet med Skatteministeriet og Udviklings- og Forenk-
lingsstyrelsen om en række praktiske konsekvenser af forslaget. Forslaget
må forventes at medføre kommunale merudgifter til bl.a. tilretninger af it-sy-
stemet ESR, borgerhenvendelser og manuel sagsbehandling mv. KL ser
frem til den økonomiske høring.
Med venlig hilsen
Dato: 27. oktober 2020
Sags ID: SAG-2020-01226
Dok. ID: 2999768
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3552
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
Max Nielsen
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0049.png
Dato
Side
29. oktober 2020
1 af 3
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Christoffer Marquardt Pahle og Anders P. Gleerup
Høringssvaret er sendt elektronisk til
[email protected],
[email protected]
og
[email protected]
Høring af udkast til forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og
forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning,
fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på
ejendomsområdet), jf. j. nr. 2020-5183.
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til
forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang
til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for
erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet), som er sendt i
høring den 9. oktober 2020.
Vores bemærkninger fremgår nedenfor. Vi vedlægger desuden tekniske bemærkninger fra
vores rådgivningscenter, SEGES.
Landbrug & Fødevarer vil indledningsvist gerne bemærke den korte høringsfrist. Under
hensyn til forslagets omfang på 127 sider, er det Landbrug & Fødevarers opfattelse, at en
fuld høringsfrist på 4 uger havde været mere proportionalt. De 20 dage, heraf 7 dages
efterårsferie, vurderes således være en hæmsko for kvaliteten af det lovforberedende
arbejde på dette ekstremt vigtige område, der berører rigtig mange borgere.
Forenklinger for landbrugs- og skovejendomme
Jordfordelinger
Som led i ønsket om at forenkle lovgivningen til gavn for systemudvikling og
sagsbehandling foreslår Skatteministeriet, at overgangsordningen for ejendomme, der i
forbindelse med de nye ejendomsvurderinger ændrer kategorisering, lempes, så
deltagelse i jordfordelinger og visse mageskifter ikke vil få betydning for kategoriseringen.
Dette er en ændring som Landbrug & Fødevarer sætter stor pris på, da den særligt vil
tilskynde at også ejere af mindre ejendomme stadig vil være villige til at indgå i
jordfordelingsprojekter fremover. Skatteministeriet bedes præcisere om de nye
kategoriseringsregler alene komme til at gælde for jordfordelingskendelser, der er tinglyst
fra den 1. januar 2021 og frem.
Vådområder
Landdistrikterne har brug for flere jordfordelinger, men de har også brug for flere
vådområdeprojekter. Alt sammen til gavn for klima og miljø. I forbindelse med etablering af
vådområder mv. kan der ske ændring af anvendelsen af en del af markjorden, uden at
grundarealets størrelse ændres. På samme måde som ved jordfordeling, er det Landbrug
& Fødevarers ønske, at det sikres, at ejere af mindre ejendomme der er med i den
fremtidige overgangsordning, kan etablere vådområder, uden at deres ejendomme skifter
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0050.png
Side 2 af 3
kategori i forhold til den hidtidige kategorisering. En sådan ændring vil gøre aktørerne mere
trygge ved at deltage i vådområdeprojekterne. På bundlinjen vil det være til gavn for
vandmiljøet i form af reduceret kvælstofbelastning.
Kategorisering – klageadgang
Det fremgår af lovforslaget, at erhvervsejendomme som noget nyt fremadrettet vil blive
kategoriseret ud fra syv forskellige kategorier på baggrund af den faktiske anvendelse ud
fra en bedømmelse af ejendommens samlede karakter.
Af bemærkningerne under afsnit
2.2.1.2.1.
følger det endvidere, at ”Det vil være muligt at
klage over den foreslåede faktiske og planlagte kategorisering i forbindelse med klage over
vurderingen.” Landbrug & Fødevarer vil i denne forbindelse igen anbefale, at der kan
klages over kategoriseringen alene uden at der obligatorisk også klages over andre dele
af ejendomsvurderingen.
Andelsselskaber har behov for en årlig vurdering
Vi har tidligere fået bekræftet, at ejendomsvurderingsloven ændres, så andelsselskaber
der beskattes ud fra deres formue, opnår en periodisk ejendomsvurdering, som de
anvender til at beregne formuen og dermed den årlige skat. Behovet er det samme for
foreninger, der skal beregne konsolideringsfradrag. Det bør hertil præciseres, at behovet
for den offentlige ejendomsvurdering er på koncernniveau, idet f.eks. visse selskaber der
ejer en eller flere ejendomme, ultimativt kan være ejet af et andelsselskab.
Det bemærkes, at der i sin helhed mod forventning ikke er taget hensyn hertil i lovforslaget.
Retssikkerhed og forudberegnelighed ved generationsskifte
Praksis for værdiansættelse af fast ejendom ved generationsskifte har i en meget lang
årrække været baseret på den offentlige ejendomsvurdering. Det har sikret
forudberegneligheden, retssikkerheden og i høj grad bidraget til den nødvendige
administrative enkelthed.
I 2016-forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem var det forudsat, at der for alle
ejendomme skulle sikres periodiske vurderinger, så praksis for værdiansættelse ved
generationsskifte kunne videreføres på et fast og forudberegneligt grundlag. Af
administrative grunde, valgte man med den nye ejendomsvurderingslov alligevel at ophøre
med udarbejdelse af periodiske vurderinger af landbrugs- og skovejendomme mv. I stedet
blev der indført en særlig adgang til ad hoc-vurderinger til brug for generationsskifte mv.;
de såkaldte ”§ 11-vurderinger”.
Landbrug & Fødevarer har siden lovens tilblivelse været kritiske overfor dette nye regime,
og har derfor været i løbende dialog med Skatteministeriet med henblik på at etablere faste
vurderingskriterier og en transparent dataopsamling. Alt sammen til gavn for fremtidens
retssikkerhed og forudberegnelighed ved generationsskifte af landbrugs- og
skovejendomme mv.
Landbrug & Fødevarer finder det skuffende, at det foreliggende høringsudkast til justering
af ejendomsvurderingsloven tilsyneladende fuldstændigt forbigår denne problemstilling og
den dialog, der har været, og ovenikøbet intensiverer problemstillingen ved nu også at
undtage alle erhvervsejendomme fra periodiske vurderinger. Dette vil skabe væsentlige
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0051.png
Side 3 af 3
problemer både i praksis og for retssikkerheden. Når lovgrundlaget ikke sikrer klare
vurderingskriterier og et robust datagrundlag, vil det ikke være muligt at producere
retvisende og veldokumenterede § 11-vurderinger, og der vil ikke sikres
forudberegnelighed og retssikkerhed. I stedet vil det resultere i usikkerhed og et betydeligt
ressourceforbrug hos både skatteforvaltningen og borgerne, herunder til klagesager.
Det var ligeledes i 2016-forliget og efterfølgende i lovbemærkningerne til den nugældende
ejendomsvurderingslov forudsat, at den hidtidige praksis for værdiansættelse af fast
ejendom ved generationsskifte skulle fortsættes.
På trods af den brede politiske aftale har Skatteministeriet imidlertid i foråret 2020 sammen
med Skattestyrelsen fremlagt høringsudkast om meget betydelig stramning af denne
praksis. Landbrug & Fødevarer har, ligesom mange andre, afgivet stærkt kritiske
høringssvar til disse udkast.
Endelig har Skatteministeriet, som led i det politiske forlig om tilbagerulning af
nedsættelsen af bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder, nedsat en
ekspertgruppe, der skal komme med forslag til skematisk værdiansættelse af familieejede
virksomheder. Da stort set alle familieejede virksomheder rummer fast ejendom, som skal
værdiansættes ved generationsskifte, skaber det vanskelige problemstillinger for denne
ekspertgruppe, at der nu for både landbrugs- og skovejendomme og erhvervsejendomme
generelt ikke gennemføres periodiske offentlige ejendomsvurderinger.
Landbrug & Fødevarer foreslår på den baggrund, at Skatteministeriet nu, som led i arbejdet
med revision af ejendomsvurderingsloven, sikrer en sammenhængende løsning af de
nævnte problemstillinger, så der etableres et enkelt og fast regelsæt for værdiansættelse
af fast ejendom ved generationsskifte. Det er ikke hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt,
at reglerne for offentlig ejendomsvurdering og værdiansættelse ved generationsskifte på
tilfældig vis arbejder sig ud ad forskellige spor, der skal administreres af forskellige
forvaltningsenheder med forskellig tilgang til forudberegnelighed og retssikkerhed.
Landbrug & Fødevarer foreslår, at de sammenhængende problemer løses indenfor og af
forligskredsen baseret på ensartede skematiske principper.
Landbrug & Fødevarer bidrager meget gerne til et hurtigt og målrettet arbejde.
Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Maria Eun Elkjær
Chefkonsulent
Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik
D +45 3339 4678
M +45 2939 2503
E [email protected]
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0052.png
Skatteministeriet, Departementet
Nicolai Eigtveds G 28
1402 København K
Sendt pr. mail til:
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Journalnummer: 20-0162-000029
Dato: 29. oktober 2020
Ref.: JOSROL
Skatteministeriets jour.nr. 2020-5183
–
Svar på høring til forslag om ændring af
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love
På vegne af Landbrugsstyrelsen fremsendes hermed høringssvar til ændring af ejendomsvurderingsloven, nær-
mere bestemt § 6, § 8 og § 83.
Landbrugsstyrelsen er meget tilfreds med, at ændringsforslaget lægger op til, at omvurderinger af landbrugsejen-
domme og ejerboliger i landzone ikke omfattes af reglerne om omvurdering i tilfælde af, at en ejendoms areal æn-
dres i anledning af deltagelse i en jordfordeling.
Oplægget alene knytter sig dog kun til overgangsordningen, jf. § 83, stk. 4, hvor der gælder en frist på 90 dage fra
modtagelse af særskilt meddelels om igangsættelse af klagefristerne efter denne lov, jf. § 89, stk. 7. Indenfor
denne frist kan en ejer vælge at fastholde en tidligere vurdering om, at ejendommen fortsat skal være ejerbolig
eller landbrugsejendom. Efter denne frists udløb kan en ejer ikke længere vælge ikke at fastholde den tidligere
status. Det vil med andre ord sige, at en ejer som ikke har påberåbt sig denne overgangsordning, vil få sin ejen-
dom omvurderet i henhold til ejendomsvurderingslovens regler. Dermed er der ikke opnået den fremtidige be-
skyttelse af jordfordelingsinstrumentet, som ændringen var tænkt som.
Landbrugsstyrelsen stiller derfor forslag om, at ordningen gøres permanent, og foreslår derfor, at der affattes et
helt nyt § 8, stk 2, som skal sikre, at en ejendoms deltagelse i en jordfordelingssag efter jordfordelingsloven ikke
kan føre til, at ejendommen skifter status ved omvurdering eller ved efterfølgende årsvurderinger. Det vil sige, at
ejendommens skattemæssige status opretholdes frem til ejerskifte eller til en handel, som ikke er omfattet af jord-
fordelingsloven. Dette svarer til den retsstilling, som er foreslået af Skatteministeriet i forhold til overgangsord-
ningen.
Jordfordelinger beror på frivillig deltagelse. I forhold til jordfordelinger forventer styrelsen en udtalt modvilje fra
lodsejere af mindre landbrugsejendomme mod deltagelse i jordfordelinger, da de vil kunne risikere en forhøjet
ejendomsbeskatning. Dette er problematisk, idet der stort set i alle jordfordelinger indgår ejendomme, som vil
kunne bringes i en situation, hvor en omvurdering kan komme på tale.
Jordfordelingslovens § 11 og § 19 giver hjemmel til henholdsvis køb og salg af landbrugsarealer og gælder både for
handler ved jordfordelingskendelser såvel som i selvstændige skødehandler. For Landbrugsstyrelsen vil det såle-
des være vigtigt, at også selvstændige skødehandler, der har til formål at tilvejebringe projektjord og erstatnings-
jord er omfattet af undtagelsen for omvurderingen. Det vil således ikke kun være handler, der er omfattet af en
konkret jordfordelingskendelse, der bør sikres imod at blive omvurderet, men altså også skødehandler, hvor
Landbrugsstyrelsen handler med landbrugsarealer. I alle skødehandler er det anført, at erhvervelsen sker med
hjemmel i jordfordelingsloven.
I henhold til ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 3 skal der ske årsomvurderinger efter den tidligere gældende
lov om vurdering af landets faste ejendomme § 3, hvis der sker retlige ændringer efter den 1. oktober 2020. Da
Landbrugsstyrelsen
•
Pionér Allé 9
•
6270 Tønder
Tlf. +4533958000
• CVR 20814616 • EAN 5798000877955 •
[email protected]
•
www.lbst.dk
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
der fortsat foretages kendelser i indeværende år, er der således behov for, at alle handler, som er foretaget med
hjemmel i jordfordelingsloven fritages for reglen om omvurdering efter den nugældende ejendomsvurderingslov
for at imødegå, at der kunne opstå et tidsmæssigt hul i lovgivningen på dette område.
Det er Landbrugsstyrelsens vurdering, at det derved sikres, at jordfordelinger også fremadrettet kan gennemføres
virkningsfuldt til brug for natur-, miljø- og klimaprojekter samt struktur- og arronderingsprojekter i udviklingen
af landdistrikterne.
I vedhæftede notat er nærmere beskrevet Landbrugsstyrelsens bemærkninger og forslag til ændringer af ejen-
domsvurderingsloven.
Vedlagt:
Bilag 1. Notat om Landbrugsstyrelsens bemærkninger og forslag til ændringer af ejendomsvurderingsloven ved
høring af Skatteministeriets forslag til ændringer af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.
Venlig hilsen
Johannes Skouenborg Rolskov
Jordfordeling & Landbrugslov
Landbrugsstyrelsen
Tlf. 2228 3998
[email protected]
Journalnummer: 20-0162-000029
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0054.png
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0055.png
Til Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 –København K
Deres j-nr. 2020-5183
KBH. 29/10 2020
Vedr. Høring forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og
forskellige andre love.
LLO skal venligst afgive uopfordret høringssvar til ovennævnte lovforslag.
LLO afgiver sjældent høringssvar når i lovforslag, som vi ikke får i høring, men vi gør en
undtagelse i denne forbindelse, da vi frygter lovforslaget vil få væsentlig betydning for
boligmarkedet i Danmark.
En afskaffelse af den offentlige vurdering for andelsboliger.
Vi vil fokusere på forslagets del som omhandler ophøret af de offentlige ejendomsvurderinger
af det som Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation kalder ”en reel afskaffelse af den
offentlige vurdering” (Politiken d. 24. oktober 2020).
Ca. 35% af andelsboligforeningerne bruger den offentlige vurderingsmetode
1
.
Denne vurderingsmetode medfører, at andelshaverne ikke behøver at bruge penge på
ejendomsvaluarer, og får en mindre oppumpet vurdering.
Det som pumper værdierne op med valuarvurderingerne er, muligheden for at ”sælge skindet
inden bjørnen er skudt”. Hvis valuaren lægger til grund, at andelsboligforeningen på et senere
tidspunkt vil lave omfattende moderniseringer af ejendommen, kan andelshaverne få
værdistigningen i dag.
Under LLO’s arbejde i ekspertudvalget om boligreguleringslovens § 5, stk. 2, så vi hvordan den
vurdering valuaren bruger, den såkaldte Discounted Cash Flow-model (DCF-modellen), ofte
hviler på en række tvivlsomme faktorer, eksempelvis:
•
Alle nuværende beboere flytter indenfor en periode på ca. 10 år.
•
Når en gammel beboer flytter ud kan huslejen sættes op til næsten det dobbelte.
1
Ekspertudvalgets rapport om boligreguleringslovens § 5, stk. 2 (2019) s. 78
Side 1
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0056.png
•
Udgiften til geninvestering i forbedringen (fx nye køkkener, når de gamle er slidt op)
medtages ikke.
Hvis bare der røres det mindste ved disse faktorer, giver det store udslag i vurderingen.
Det forholder sig ikke således med den offentlige vurdering (som den er i dag), da
vurderingen ikke tager højde for forbedringsarbejder, man endnu ikke har udført.
Færre offentlige vurderinger vil føre til dyrere priser og større usikkerhed.
Det er LLO’s opfattelse, at valuarvurderingerne er en væsentlig grund til oppustede
boligpriser jf. ovenstående.
Andelsboligforeningerne har måtte bruge den samme offentlige vurdering fra 2012 indtil nu,
også selvsom der er sket meget på boligmarkedet i de sidste otte år.
Hvis man helt ophører med at lave offentlige vurderinger, fører man de sidste
andelsboligforeninger i armene på valuarerne, med dyrere boligpriser til følge. Dette stik
imod regeringens hensigt om ”byer for alle”.
Hertil kommer den usikkerhed valuarvurderingerne kan betyde for lejerne. Det var ikke de
offentligt vurderede andelsboligforeninger, der gik konkurs efter finanskrisen, det var de
valuarvurderede.
Vi er klar over, at man har indført nye regler siden finanskrisen, men disse har som nævnt
ikke gjort det umuligt at puste værdierne helt op, hvis bare man putter en række optimistiske
vurderinger ind i regnemodellen.
Desuden tjekkes disse valuarvurderinger ofte ikke af markedet, da andelsboligforeninger
sælges langt sjældnere end private udlejningsboliger.
Efter LLO’s opfattelse bør den offentlige vurdring udgøre grundlaget for andelsboligernes
værdiansættelse, fremfor valuarvurderingerne. En afskaffelse vil medføre alvorlige negative
konsekvenser for boligmarkedet i de større byer (særligt i København, hvor hovedparten af
andelsboligerne er beliggende).
Med venlig hilsen
Lejernes Landsorganisation i Danmark
Helene Toxværd
Landsformand
/Anders Svendsen
Side 2
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0057.png
Lovgivning og Økonomi (/CN=Mail Public Folder/CN=Version_1_0/CN=56410c98-2791-4aa7-a43a-
394dd5e6e113/CN=00000000A3935954396BFC46973121A098EE0E6601001617F6EA93963D4D98035DE40C2C64560000000148430000),
Christoffer Marquardt Pahle ([email protected]), Anders Gleerup ([email protected])
Michael Andersen ([email protected])
Fra:
Titel:
Kommentar til - forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love j.nr. 2020-5183.
Sendt:
15-10-2020 22:10
Til:
Hej
Skatteministeriet har i årevis kæmpet med 2 store problemområder. Det ene er inddrivelsen og det andet er ejendomsbeskatningen.
Som det er alle bekendt, så kom der først for alvor fremdrift i inddrivelsen da man erkendte, at lovgivningen skulle forenkles, hvis man skulle
have en chance for at få systemet til at virke og at få data lagt ind i systemet.
På ejendomsskatteområdet har man ikke i samme omfang forenklet lovgivningen på trods af, at man allerede for mange år siden fik klare
indikationer af, at ikke var realistisk at lave et system, der virkede ud fra de gældende regler.
Mig bekendt er grundværdierne det største problem og jeg tvivler på, at det nogensinde kan lykkes at skabe et system, der giver pålidelige
grundværdier. Erfaringerne indtil videre viser i alt fald, at der er problemer og gentagne forsinkelser. Jeg mener derfor, at det vil være en stor
hjælp, hvis man ændrer reglerne, så man beskatter den samlede værdi af ejendommen og dropper beskatningen af grundværdierne.
Det fremgår af lovforslaget, der er sendt i høring, at man vil forenkle reglerne og man skriver også at ”Forligskredsen er enig i, at vurderingerne
bør være enkle og gennemskuelige.” Jeg synes derfor, at Skatteministeriet skal udnytte at Folketinget tilkendegiver, at man gerne vil have et
enkelt system.
Jeg foreslår derfor, at I skriver et afsnit i lovforslaget, om hvad I tænker om mulighederne for at gennemføre det system, som politikerne har
vedtaget. Altså mener I helt sikkert, at nu er lovgivningen så enkel, at nu kan man sagtens få systemet til at virke? Eller er der måske et lille
ønske om, at lovgivningen bliver forenklet yderligere?
Hvis I skriver klart og tydeligt i lovforslaget, hvad I mener, så kan Folketinget vælge at ændre lovgivningen eller tage ansvar for, at der risikerer
at komme yderligere forsinkelser…..
Mvh.
Michael Andersen
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0058.png
Miljø-og
Fodevareministeriet
Departementet
Skatteministeriet
Fælles hodngssvar fra NST, LBST, MST og DEP
Landbrug
J.nr. 2019-21149
—
Ref. AMM
Den
2.
november
2020
Vedr, forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og
forskellige andre love
Forud for fremsendelse af horingssvar på ovenstående forslag til lov om ændring af
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love havde Miljø- og
Fødevareministeriet og Skatteministeriet den 6. marts
2020
et møde om barrierer
i ejendomsvurderingsloven i forhold til jordfordeling, der gennemføres for at
muliggøre projekter i det åbne land, der skal tilgodese natur-, miljø- og
klimaformål, eksempelvis udtagning aflavbundsarealer med henblik på
nedbringelse af landbrugets C02-udledning og etablering af vådområder med
henblik på reduktion af kvælstofudledning for at løfte mål og forpligtelser i
henhold vandrammedirektivet.
Miljø- og Fødevareministeriet og Landbrugsstyrelsen har allerede indgivet
hødngssvar den
29.
oktober
2020,
for så vidt angår den foreslåede ændring af
ejendomsvurderingslovens § 83 (lovforslagets §
i,
pkt.
51).
Miljø- og Fødevareministeriet er efterfølgende blevet opmærksom på en anden og
væsentlig mulig hindring for realisering af regeringens natur-, miljø og klimamål,
som er en følge af den nugældende Ejendomsvurderingslov, og som ikke
adresseres i det foreliggende lovforslag. Problemet relaterer sig til den manglende
mulighed for omvurdering af grundværdien, for så vidt angår “produktionsjord”,
særligt for så vidt angår ændringer, der sker efter den
i.
oktober
2020.
Det vil
dermed få betydning for den forventede meget betydelige omlægning af
nuværende landbrugsjord til anden permanent anvendelse, f.eks. vådområder og
skovrejsning de kommende år. Omlægning, herunder særligt udtagning af
lavbunde fra produktion, forventes at indgå som et centralt og vigtig element i
Regeringens Mimaindsats samt udspil på landbrugsområdet. Det er derfor
væsentligt, at barrierer for denne indsats undgås.
Det følger af ejendomsvurderingsloven, at det er de grundværdier for de enkelte
jordlodder, der er gældende pr.
1.
oktober
2020,
der vil blive indlæst i systemet og
danne grundlag for “gennemsnitsværdien” og fremskrivningsordningen. Der vil i
forbindelse med denne første vurdering være mulighed for at klage og i forbindelse
hermed få korrigeret evt, fejl i vurderingerne fx som følge af anden anvendelse,
lavere bonitet mv. indtrådt før
i.
oktober
2020.
Derefter fremskrives
grundværdierne for al produktionsjord (bLa. landbrug, skov og natur) på baggrund
af ejendomsindekset. Det fremgår af det lovforberedende arbejde, at der ikke er
Miljo- og FodevareministeHet
.
Slotsliolmsgade
12
•
1216 Kohenhavn IC
142142
•
Fax 33
145042.
cva
12854358’
EAN 5798000862005. [email protected]
-
w;nv.mfvrn.dk
Tlf.
B
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0059.png
tale om en ‘vurdering” i lovens forstand, og der er derfor ikke mulighed for at
påldage grundværdierne i fremtiden.
Det anføres i forslaget, at de foreslåede forenklinger af vurderingsmetoden for
land- og skovbrug ikke ændrer på de grundlæggende, lempelige
beskatningsprineipper, og derfor skønnes dog med en vis usikkerhed alene at
indebære begrænsede provenuvirkninger.
—
—
Miljø- og Fødevareministeriet er imidlertid, efter at have været i dialog med
Vurderingsstyrelsen og Skatteministeriet, blevet opmærksom på, at mulighederne
i lovens § 6 for omvurdering, fx for
“6) Ejendomme, hvis anvendelse er ændret, når dette er af
væsentlig betydning for vurderingen.
7) Ejendomme, hvis ejendomsværdi eller grundværdi er ændret
som folge af ændrede anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder.”
ifølge det oplyste ikke finder anvendelse, for sä vidt angår ændringer i anvendelsen
eller anvendelsesmulighederne af produktionsjord.
Det vil i praksis betyde, at alle fremtidige natur-, miljø- og Idimaprojekter, hvor fx
landbrugsjord udtages permanent med henblik på at etablere vådområder
(herunder udtagning af kulstofrige lavbundsjorder), udlægning af skov til urørt
skov eller etablering af nye skovområder, ikke il afspejle sig i
ejendomsvurderingen og dermed ejendomsbeskatningen. Den til enhver tid
værende ejer af arealet vil således fortsat skulle betale samme grundslwld for
arealet, uagtet at såvel grundværdi og indtjeningspotentiale er væsentlig forringet
eller helt forsvundet som følge af natur-, miljø- og/eller Idimaprojekter. Ejeren vil
eksempelvis fortsat årligt skulle betale
7,2
promille af en grundværdi på ca.
65.000
kr./ha ved landbrugsjord i stedet for
7,2
promille af ca.
13.000
kr./ha for natur
eller afea.
25.000
kr./ha for skov.
Problematikken vedrører i første omgang
15.000
ha lavbundsjorder, som
regeringen har besluttet udtaget som et Idimatiltag. Samlet vurderes der pt. at
være et teknisk potentiale for udtagning af op til Ca.
50.000
ha lavbundsjord
gennem store projekterjf. regeringens Idimaplan fra september
2020.
Det er Miljø- og Fodevareministeriets opfattelse, at den manglende mulighed for
tilpasning af grundværdi og ejendomsskat vil afholde mange lodsejere fra at
deltage i fx lavbundsprojekter eller skovrejsningsprojekter, hvor der på
projektarealet tinglyses permanente anvendelsesrestdktioner. Alternativt vil
lodsejerne kræve ekstra kompensation i forbindelse med projektet, idet den
“manglende” skattebesparelse vil skulle kapitaliseres og udbetales som led i
projektet/jordfordelingen. De afsatte midler til fx udtagning af landbrugsjord vil
som følge heraf udmonte sig i udtagning af væsentligt færre ha landbrugsjord end
først antaget/lovet.
Tilsvarende, hvor Naturstyrelsen står for opkob af lavbundsarealer, idet det her er
forudsat, at projektarealerne efterfølgende videresælges med tinglyste servitutter,
som begrænser de landbrugsmæssige anvendelsesmuligheder, og hvor provenuet
fra salgene genanvendes til videre udtagning aflandbrugsjorder. Den manglende
0
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0060.png
tilpasning af grundværdi og ejendomsskat vil afspejle sig i lavere salgspriser og
dermed begrænse mulighederne for videre opkøb hetragteligt.
Endelig vil Naturstyrelsen generelt blive belastet væsentligt, som følge af at
grundværdier og dermed ejendomsskattebyrden ikke længere vil falde fx efter
opkob og endt skovrejsning og lysning af fredskovspligt pä arealerne.
Miljø- og Fodevareministeriet tilslutter sig til fulde de forenklings- og
effektiviseringshensyn, der bl.a. ligger til grund for den nugældende
Ejendomsvurderingslov (særligt for så vidt angår produktionsjord) men opfordrer
til, at der ved det foreliggende lovforslag etableres en klar og utvetydig mulighed
for omvurdering af produktionsjord i tilfælde af ændret anvendelse ( 6, stk.
1,
nr.
6) eller ændringer i anvendelses- eller udnvttelsesmulighederne ( 6, stk.
1,
nr. 7),
da det ellers vil underminere regeringens ambitioner om en klima- og naturindsats
i land- og skovbruget.
Det bor fremgå af lovkommentaren, at ændrede anvendelsesmuligheder & kan
være, når der sker fredning, tinglysning af fredsko-spligt eller andre
anvendelsesbegrænsninger (som det sker ved lavbundsprojekter og mange andre
klima- og naturprojekter), eller når arealer udlægges til urørt skov,
naturnationalpark eller lignende.
Dette hodngssvar er udarbejdet efter koordination med såvel Naturstyrelsen,
Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen.
Miljø- og Fodevareministeriet står til rådighed for yderligere drøftelser, hvis der
måtte blive behov herfor.
Med venlig hilsen
gaard
Okonumichef
Naturstyr&sen
Telefon
9359
7146
3
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0061.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Christoffer Marquardt Pahle og Anders P. Gleerup
[email protected],
[email protected]
[email protected]
29. oktober 2020
Høring af udkast til forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige
andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af
grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet), jf.
j. nr. 2020-5183.
SEGES takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til Lov om ændring
af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige inde-
frysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger
på ejendomsområdet), som er sendt i høring den 9. oktober 2020.
Udover bemærkningerne fra Landbrug § Fødevarer har vi følgende bemærkninger.
Høringsfrist
Efter vores opfattelse er høringsfristen for kort. Dette kan medføre, at høringssvarene ikke får den
kvalitet, der er en forudsætning for en god lovgivning, der ikke efterfølgende skal ændres flere
gange.
Der opfordres til, at høringsfristen for komplicerede lovforslag bliver på 4 uger.
Overgangsordningen
I lovforslaget foreslås en lempelse af overgangsordningen i ejendomsvurderingslovens § 83, så
deltagelse i jordfordelinger og bytte af visse ubebyggede arealer ikke vil få betydning for ejendoms-
kategoriseringen. Dette sikrer, at ejere af mindre ejendomme, der er med i den fremtidige over-
gangsordning, kan deltage i jordfordelinger og visse mageskifter, uden at deres ejendomme skifter
kategori i forhold til den hidtidige kategorisering.
Som følge af en henvendelse fra Landbrugsstyrelsens jordfordelingskontor ønskes det afklaret, om
lempelsen alene har virkning for jordfordelingskendelser tinglyst efter 31. december 2020.
I forbindelse med etablering af vådområder mv. kan der ske ændring af anvendelsen af en del af
markjorden, uden at grundarealets størrelse ændres. Landbrug & Fødevarer har tidligere fremsat
ønske om, at ejere af mindre ejendomme, der er med i den fremtidige overgangsordning, kan
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0062.png
etablere vådområder, uden at deres ejendomme skifter kategori i forhold til den hidtidige kategori-
sering. Den foreslåede ændring af § 83, stk. 4 ses ikke umiddelbart at imødekomme dette ønske.
Klage over kategorisering
Det foreslås i lovforslaget, at erhvervsejendomme mv. som noget nyt skal kategoriseres til en af
syv kategorier. Ifølge bemærkningerne skal det være muligt at klage over den foreslåede kategori-
sering i forbindelse med klage over vurderingen.
Vi har tidligere foreslået, at det ud fra et retssikkerhedssynspunkt burde være muligt at klage over
kategoriseringen i ejendomsvurderingslovens § 3. Begrundelsen herfor er, at kategoriseringen efter
§ 3 kan være afgørende i en række sammenhænge, bl.a. i relation til opgørelse af ejendomsavance
og virksomhedsordningen.
Skatteministeriet har tidligere oplyst, at klage over kategoriseringen alene kan ske, hvis der klages
over andre punkter i ejendomsvurderingen.
Med henvisning til lovforslaget gentages ønsket om, at der kan ske klage over kategoriseringen af
en ejendom, uden at andre forhold i forhold nødvendigvis påklages.
Fremrykket klagebehandling af videreførte vurderinger
Der foreslås i lovforslaget indført mulighed for klage over videreførte vurderinger allerede fra 1.
halvår 2021 for erhvervsejendomme.
Alternativt kan der klages over videreførte vurderinger i forbindelse med at de nye ejendomsvurde-
ringer udsendes.
Det ønskes præciseret, om muligheden for fremrykket klagebehandling også gælder landbrugs- og
skovejendomme.
Endvidere ønskes følgende oplyst:
•
Vil grundværdier og ejendomsværdier ved klage over en videreført 2012-vurdering for en land-
brugsejendom pr. (eksempelvis) 1. oktober 2014 blive fastsat med udgangspunkt i prisforhol-
dene mv. pr. 1. oktober 2012 for så vidt angår grundværdier og ejendomsværdier?
I hvilket omfang har en afgørelse af en klage over en videreført 2012-vurdering for en land-
brugsejendom pr. (eksempelvis) 1. oktober 2014 betydning for en senere ny ejer af samme
ejendom, som ikke har påklaget den videreførte 2012-vurdering pr. (eksempelvis) 1. oktober
2018?
Kan en afgørelse af en klage over en videreført 2012-vurdering for en landbrugsejendom pr.
(eksempelvis) 1. oktober 2014, hvor ejendomsværdien pr. 1. oktober 2014 forhøjes, få betyd-
ning for værdiansættelsen af ejendommen i en familiehandel i eksempelvis 2018, hvis 15
•
•
2/5
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0063.png
procentreglen i værdiansættelsescirkulæret har været anvendt? Det forudsættes, at det alene
er vurderingen pr. 1. oktober 2014, der er påklaget.
•
Kan en afgørelse af en klage over en videreført 2012-vurdering for en landbrugsejendom pr.
(eksempelvis) 1. oktober 2014, hvor ejendommens kategori ændres til beboelsesejendom, få
betydning for en opgjort og selvangivet ejendomsavance, opnået ved salg af ejendommen i
eksempelvis 2018? Det forudsættes, at det alene er vurderingen pr. 1. oktober 2014, der er
påklaget.
Det er efter vores opfattelse yderst vigtigt, at der snarest og i hvert fald inden 2021 foreligger nøj-
agtige oplysninger om mulige konsekvenser ved klage over videreførte vurderinger for de perso-
ner/selskaber, der har ejet ejendommen siden 1. oktober 2012.
Vurdering af boliggrunde på landbrug og skovbrug
Den foreslåede lempelse af vurderingen af boliggrunden på skovejendomme, hvorefter grunden
vurderes på samme måde som på landbrugsejendomme, findes hensigtsmæssig og rimelig.
Derudover foreslås en ændring af beregningen af størrelsen på boliggrunden på landbrugs- og
skovejendomme, så størrelsen beregnes ud fra boligens størrelse og en bebyggelsesprocent på
10 i stedet for at udgøre 2.000 m
2
. Det er bygningens registrering i BBR, der skal lægges til grund.
Det ønskes præciseret, hvordan beregningen vil se ud i dette eksempel, hvor der foreligger føl-
gende oplysninger fra BBR om stuehuset på en større landbrugsejendom, idet det forudsættes, at
der ved seneste vurdering blev lagt et areal på 2.000 m
2
til grund:
Indfasningsordning for grundskyld ved skovrejsning
Det foreslås i lovforslaget at ophæve indfasningsordningen for grundskyld ved skovrejsning i lov
om kommunal ejendomsskat.
Uanset begrundelsen for ophævelsen forekommer det uhensigtsmæssigt at ophæve indfasnings-
ordningen, da en ophævelse kan medføre, at der ikke plantes så meget ny skov som ønskeligt.
Ny vurderingsnorm for erhvervsejendomme – alternativomkostningsmodellen
Det foreslås i lovforslaget, at grundværdier for erhvervsejendomme ikke skal ansættes efter
grundresidualmodellen, men i stedet på baggrund af en ny model, hvor grundværdien for en er-
hvervsejendom skal ansættes med udgangspunkt i grundværdien for ejerboliger i samme område.
3/5
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0064.png
Som udgangspunkt har forslaget ikke direkte betydning for almindelige landbrugs- og skovejen-
domme. Forslaget kan dog have betydning, f.eks. hvor en del af en landbrugsejendoms jord ikke
anses for produktionsjord, ligesom det efter vores opfattelse kan have betydning ved fastsættelsen
af grundværdien på mindre ejendomme i landzone, hvorpå der drives landbrug.
Hvis forslaget gennemføres, fjernes endnu en del af det grundlæggende princip for vurdering af
fast ejendom, nemlig at vurderingen skal afspejle den forventelige kontantværdi af ejendommen i
fri handel.
Det forekommer indlysende forkert, hvis der ved fastsættelsen af værdien for en grund, tilhørende
en erhvervsejendom, tages udgangspunkt i en værdi for grunde, tilhørende enfamilieshuse, også
selv om der sker regulering (nedskalering mv.) inden den endelige fastsættelse af værdien.
Det må forudses, at den foreslåede vurderingsmetode vil medføre, at ejere af erhvervsgrunde har
svært ved at gennemskue og forstå vurderingen. Dette kan medføre, at der vil blive indgivet mange
klager over vurderingen, der vil belaste klagesystemet fremover.
Det fremstår umiddelbart usikkert, om der i forslaget er taget tilstrækkelig højde for en udvikling,
hvor boligmarkedet prismæssigt udvikler sig på én måde og erhvervsejendoms-markedet udvikler
sig på en anden måde.
Virkningstidspunkt af de nye vurderinger i relation til ejendomsavance
SEGES har tidligere spurgt Skatteministeriet om, hvornår de nye ejendomsvurderinger har skatte-
mæssig virkning i relation til opgørelse af ejendomsavance. Vi har endnu ikke fået svar på spørgs-
målet.
Baggrunden for vores spørgsmål er, at de nye ejendomsvurderinger først bliver sendt ud til ejerne
længe efter vurderingsterminerne (1. januar 2020 for ejerboliger og 1. januar 2021 for landbrugs-
og skovejendomme). Efter vores opfattelse kan de gældende regler eksempelvis medføre, at en
sælger af en mindre ejendom kan stå i den situation, at vedkommende på salgstidspunktet ikke
ved, om det er en landbrugsejendom eller en ejerbolig, der sælges, og at sælgeren derfor ikke
kender de skattemæssige konsekvenser på salgstidspunktet. Hvis dette er tilfældet, er det efter
vores opfattelse både uhensigtsmæssigt og urimeligt.
Vi imødeser, at Skatteministeriet tager stilling til spørgsmålet i forbindelse med behandlingen af
lovforslaget.
Ensartet vurdering og beskatning af ensartet anvendt landbrugsjord
En række mindre ejendomme i landzone forventes at skifte kategori fra landbrug til ejerboliger i
forbindelse med kategoriseringen i den nye ejendomsvurderingslov.
4/5
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0065.png
Selv om der i loven er en overgangsordning, der medfører, at ejeren i sin ejertid kan fortsætte med
den hidtidige landbrugsvurdering, vil en omkategorisering fra landbrug til ejerbolig på sigt som ud-
gangspunkt medføre, at ejendommen vil falde i værdi.
For at sikre, at der sker en ensartet vurdering og beskatning af landbrugsjord, hvortil der søges
eller kan søges støtte fra EU´s landbrugsstøtteordninger, uanset om jorden tilhører en landbrugs-
ejendom eller en ejerbolig, har landbruget flere gange foreslået, at landbrugsmæssigt anvendt jord
på mindre ejendomme over 2 ha - uanset kategori - bliver omfattet af definitionen af produktionsjord
i ejendomsvurderingslovens § 28, hvis markjorden år efter år anvendes til traditionel landbrugsdrift.
En sådan regel vil givet medføre, at langt færre ejere af mindre ejendomme vil benytte overgangs-
ordningen, og at antallet af klagesager vil blive mindre end under de nugældende regler.
Samtidig vil en sådan regel også sikre, at der ikke sker forskelsbehandling.
I lovforslaget er der på et andet område taget stilling til spørgsmålet om forskelsbehandling.
I lovforslagets afsnit 2.3.1.2. anføres således:
Med henblik på at sikre en ensartet behandling af landbrugs- og skovejendomme foreslås det med
lovforslagets § 1, nr. 13, at produktionsjordsbegrebet udvides til også at omfatte fredskovpligtige
arealer tilhørende landbrugsejendomme, uanset om de er beliggende i landzone, byzone eller som-
merhusområde.
Sikringen mod forskelsbehandling bør efter vores opfattelse ikke kun gælde i relation til beliggen-
heden af fredskovspligtige arealer, men bør også gælde ved vurderingen af markjord, der anven-
des til landbrugsformål år efter år, uanset om markjorden er beliggende på en ejendom vurderet
som landbrug, eller på ejerbolig-vurderet ejendom.
Venlig hilsen
Søren Hjorth
Chefkonsulent
Jura & Skat
D
M
E
+45 8740 5220
+45 3092 1758
[email protected]
5/5
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0066.png
Høringssvar
Skatteministeriet
Dato: 29. oktober 2020
Departementet
Sagsnr: 20-0085360
Sagsbehandler:
Fremsendes pr. e-mail til:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Simon Klyver Mørk, Marie
Borup Wais
Generel Jura
Høringssvar
–
forslag til lov om ændring af ejendomsvurde-
ringsloven og forskellige andre love
Skatteankestyrelsen har den 9. oktober 2020 fra Skatteministeriets departement modtaget
et udkast til lovforslag om ændring af ejendomsvurderingsloven og andre love (Adgang til
fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for er-
hvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet).
Skatteankestyrelsen er helt overordnet enig i, at der er behov for sikre, at de nye ejen-
domsvurderinger kan hvile på et tilstrækkelig sikkert og administrerbart grundlag. Udka-
stet til lovforslag forekommer grundlæggende at være egnet til at realisere dette. Det gæl-
der særligt for elementet om erhvervsejendomme i udkastet til lovforslag, hvor reglerne
om vurdering af erhvervsejendomme robustgøres og forenkles med henblik på at sikre
mest mulig ensartethed på tværs af vurderingerne for erhvervsejendomme, og vurderin-
gerne for erhvervsejendomme vil alene indeholde en grundværdiansættelse.
Skatteankestyrelsen er positiv over for, at styrelsen med udkastet til forslaget sikres ad-
gang til de ejendomsvurderingssystemer, som Skatteforvaltningen anvender i vurderings-
arbejdet. Det er en vigtig forudsætning for en effektiv klagesagsbehandling hos styrelsen.
Samtidig har styrelsen noteret sig, at udkastet til forslaget indeholder en genåbning af kla-
geadgangen for videreførte vurderinger. Det forbereder styrelsen sig naturligvis nu på.
Med venlig hilsen
Henrik Klitz
Side 1 af 1
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0067.png
Lovgivning og Økonomi (/CN=Mail Public Folder/CN=Version_1_0/CN=56410c98-2791-4aa7-a43a-
394dd5e6e113/CN=00000000A3935954396BFC46973121A098EE0E6601001617F6EA93963D4D98035DE40C2C64560000000148430000),
Christoffer Marquardt Pahle ([email protected]), Anders Gleerup ([email protected])
Jesper Kiholm Andersen ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar til forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love
Sendt:
12-10-2020 07:51
Til:
Til Skatteministeriet
Høringssvar til forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige
indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet), j.nr. 2020-
5183
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har bemærkninger til det modtagne forslag.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Funktionsleder
Skatterevisor / Master i skat
Skatterevisorforeningen
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg
Skattestyrelsen
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Telefon: 72389468
Mail:
[email protected]
Mobiltelefon: 20487375
 L 107 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2286561_0068.png
Skatteministeriet
[email protected]
cc: [email protected] og [email protected]
29. oktober 2020 • CB
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om
ejendomsvurdering og forskellige andre love
Ældre Sagen hilser det velkomment, at det fra 2021 bliver muligt at fra- og tilvælge den
midlertidige indefrysningsordning og dermed at tilbagebetale det beløb, der allerede er
indefrosset.
Vi skal dog bemærke, at der fortsat ikke er ændret på den urimelige behandling af arvinger i
afsluttede dødsboer. I afsluttede dødsboer beholder staten kompensationen frem for at søge
at udbetale den til arvingerne. Jo længere udsendelsen af nye ejendomsvurderinger
udskydes, jo større beløb bliver i statskassen.
Herudover skal vi foreslå, at det i bemærkningerne til § 8 tilføjes, at reglen om, at
indefrosne beløb fratrækkes ved opgørelsen af formuen efter § 14 c i lov om social pension,
også har betydning for retten til ældrecheck og ikke kun for helbredstillægget.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050