L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 106 Bilag 1
Offentligt

18. november 2020

J.nr. 2019 - 11261

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af lov om afgift af visse emballager, poser og engangsser-

vice (emballageafgiftsloven), opkrævningsloven, lov om afgifter af spil, lov om midlertidig

nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende mid-

ler på udenlandske konti m.v., virksomhedsskatteloven og forskellige andre love.

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

25Syv A/S(25SYV)

Vedr. afgiftssatsen for væddemål og onli-

nekasino

25SYV tilslutter sig Spillebran-

chens høringssvar.

25SYV gør opmærksom på, at for-

højelsen af afgiften skaber en uhel-

dig situation, da der ift.

hestevæddemål udover 28 pct. i af-

gift fortsat skal betales 8 pct. i sær-

ligt bidrag. Det medfører en dob-

beltbeskatning, da de 8 pct. i sær-

ligt bidrag ikke kan fratrækkes i

bruttospilleindtægten (indskud mi-

nus gevinster). Dermed er den

samlede beskatning på hestevæd-

demål på danske hestevæddeløb 60

pct.

25SYV finder, at lovgivningen bør

revurderes.

25SYV bemærker, at hvis lov-

forslaget gennemføres, vil det få

store konsekvenser for den kom-

mercielle indsats, som spiludby-

derne kan tilbyde hestevæddeløbs-

sporten og dermed også ramme

den samlede økonomi for heste-

væddeløbssporten i Danmark.

25SYV anbefaler, at den særlige af-

gift på hestevæddeløb fjernes, eller

at der alternativt indføres differen-

tieret beskatning på produktni-

veau.

Der kan ikke indføres differentie-

ret afgift på produktniveau, der til-

godeser enkelte produkter såsom

væddemål på danske hestevædde-

løb. Det skyldes, at en lavere afgift

på visse væddemål vil udgøre stats-

støtte til fordel for den specifikke

type væddemål, og det vurderes, at

en sådan statsstøtte ikke vil kunne

godkendes af EU-Kommissionen.

Advokatsamfundet

Advokatrådet har besluttet ikke at

afgive høringssvar.

Dansk Affaldssortering

Vedr. emballageafgiften på pvc-folier

Side 2 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

(DAF)

DAF støtter tiltag, som kan mind-

ske mængden af problematisk af-

fald f.eks. ved at afgiftspålægge

uønskede materialer eller produk-

ter. DAF støtter genindførelse og

forhøjelse af afgiften på pvc-folier,

så der i øget omfang kan forventes

en effekt af afgiften.

Formålet med den foreslåede gen-

indførelse af emballageafgiften på

pvc-folier er bl.a. at reducere

mængden af blød pvc, som skal

håndteres i affaldshåndteringssy-

stemet, da blød pvc generelt ikke

kan genanvendes, og afbrændingen

af pvc medfører øget behov for

røggasrensning.

Dansk Automat Bran-

cheforening (DAB)

Vedr. afgiftssatsen for væddemål og onli-

nekasino

DAB bemærker, at der efter af-

giftsstigningen fortsat er en forskel

mellem afgifter for landbaserede

spilleautomater (41 pct.) og online-

spilleautomater (28 pct.), og at to

ens produkter bør beskattes ens,

uanset om det udbydes online eller

landbaseret.

Landbaserede kasinoer og gevinst-

givende spilleautomater er under-

lagt en højere afgiftssats end onli-

nekasino, da man ved liberaliserin-

gen af onlinekasino vurderede, at

det var nødvendigt med en lavere

afgift på online-spil for at etablere

et online marked underlagt dansk

regulering.

EU-Kommissionen har truffet af-

gørelse om, at den differentierede

afgiftssats udgør statsstøtte (til for-

del for onlineudbuddet), men at

denne er forenelig med det indre

marked og dermed lovlig.

Det bemærkes, at med afgiftsfor-

højelsen fra 20 til 28 pct. bliver

den nuværende forskel mindre.

Dansk Ejendomsmægler-

forening (DE)

Vedr. fjernelse af skattefordel ved foræl-

drekøb

Dansk Ejendomsmæglerforening

takker for muligheden for at afgive

svar.

DE har noteret sig intentionen bag

forslaget, herunder at den proble-

matik, der synes at være genstand

Side 3 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for det ønskede indgreb, er centre-

ret rent geografisk om hovedstads-

området. Ligeledes synes det at

være tilfældet, at der ønskes en

skattestigning og/eller en adfærds-

regulering for de, der under de nu-

værende regler har mulighed for at

hjælpe deres nærtstående til at

opnå samme lejevilkår som alle an-

dre lejere i samme marked, blot

med den fordel at disse nærtstå-

ende er sikret en bolig.

Indledningsvist bemærker DE her-

til, at en regelændring med økono-

miske konsekvenser indføres for

eksisterende ordninger og dermed

for personer, der allerede ejer og

udlejer en bolig til deres nærtstå-

ende. Dette har selvfølgelig den

for indgrebet positive konsekvens,

at det ikke er muligt for de pågæl-

dende, der rammes af indgrebet, at

afhænde det aktiv, der efter forsla-

get skal beskattes hårdere, idet

dette i sagens natur tjener til bolig

for en nærtstående, der dermed

ville stå uden bolig. Det er dog

foreningens indstilling, at man ved

indgrebet reducerer værdien af den

udlejningsbolig, der allerede er

købt i troen på et stabilt skattesy-

stem, uden at man har haft mulig-

hed for at tage højde for et sådan

senere indgreb, herunder effekten

af dette for den enkelte ejer og den

enkelte boligs værdi. Der er såle-

des tale om et indgreb, der rammer

eksisterende ejere relativt hårdere,

idet nye købere vil være i stand til

at tage højde for indgrebet i deres

kommende investering og dermed

De foreslåede ændringer vil have

virkning fremadrettet fra den 1. ja-

nuar 2021 eller senere. Dvs. at de

nye regler vil have virkning for

renteudgifter, der omfattes af ind-

komstår, der påbegyndes den 1. ja-

nuar 2021 eller senere. Der er der-

for ikke tale om tilbagevirkende

kraft. Ændringen svarer til det,

som ville være gældende, hvis der

f.eks. var sket en forhøjelse af sat-

sen for selskabsbeskatning gene-

relt.

Alle selvstændigt erhvervsdri-

vende, der stiller ejendom til rådig-

hed som bolig til nærtstående, og

som anvender virksomheds- eller

kapitalafkastordningerne, vil blive

omfattet af lovforslaget. Fra ind-

komstår, der påbegyndes den 1. ja-

nuar 2021, vil de ikke længere have

et højere rentefradrag end andre,

der køber en bolig til privat brug.

Side 4 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

i den kontantpris, der kan betales,

og den belåning, der kan optages.

DE gør opmærksom på, at der sy-

nes at være tale om, at man foreta-

ger politisk motiverede indgreb for

en afgrænset gruppe, både geogra-

fisk og indkomstbaseret, som har

negative konsekvenser for andre

end de tilsigtede. Således følger det

naturligt, at et indgreb som det fo-

reslåede ikke alene har konsekven-

ser for de københavnske forældre-

køb foretaget af (antageligt) velstil-

lede til deres studerende børn. Det

følger afledt, at en børnefamilie i

provinsen ikke vil have samme

mulighed for at hjælpe bedstefor-

ældrene med en ”aftægtsbolig” i

nærheden af børnebørnene, som

det er tilfældet i dag.

Om end konsekvensen kan bereg-

nes til at have størst konsekvens

beløbsmæssigt for de mest velstil-

lede, er det ifølge DE værd at be-

mærke, at et indgreb som det fore-

slåede, forventeligt ikke begrænser

antallet af velstillede forældres in-

vesteringer i København, men

nærmere at de forældre, der ligger

på kanten af at have mulighed for

dette, må undlade at investere. Det

må derfor efter DE´s opfattelse

lægges til grund, at man ved ind-

grebet accepterer en vis social slag-

side.

Ligeledes må det efter DE´s opfat-

telse lægges til grund, at man øn-

sker at etablere en særlig form for

udlejningsboliger, hvor beskatnin-

gen ikke sker på baggrund af, hvad

Lovforslaget ændrer ikke på mulig-

heden for at købe en lejlighed og

udleje den til nærtstående. Der er

alene tale om, at skattefordelene

ved at placere ejendommen i virk-

somhedsordningen fjernes, således

at fradragsværdien på renteudgif-

terne bliver tilsvarende den, der er,

hvis man køber en bolig til privat

brug.

Renteudgifter i virksomhedsord-

ningen har en fradragsværdi på op

til ca. 55,9 pct. for topskatteydere

mod normalt ca. 25,6 pct-33,6 pct.,

hvis virksomhedsordningen ikke

anvendes. Med lovforslaget vil

renteudgifter i forbindelse med et

forældrekøb få samme fradrags-

værdi som private renteudgifter i

forbindelse med køb af bolig til

privat brug.

Side 5 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

man ejer og hvordan, men på bag-

grund af hvem man er. Dette sy-

nes efter DE´s opfattelse ikke sag-

ligt begrundet.

DE anfører, at som det fremgår, så

er DE ikke positivt stemt over for

det foreslåede og DE må henstille

til, at forslaget genovervejes med

henblik på at blive fremsat i en

form, der gør det muligt for såvel

eksisterende som fremtidige ejere

at reagere behørigt. Ligeledes øn-

sker DE respekt for, at forældre-

køb ikke nødvendigvis er en inve-

stering med økonomisk afkast for

øje, men en investering for at

skaffe nødvendig bolig og dermed

livsfundament til et barn, der bli-

ver voksent.

Dansk Erhverv

Vedr. emballageafgiften på pvc-folier

Dansk Erhverv bemærker, at pvc-

folier ikke er specielt udbredt i bu-

tikkerne i dag, da butikkerne har

skiftet til mere miljøvenlige pro-

dukter. Det anvendes fortsat til de

varme retter i butikkerne.

Dansk Erhverv anfører, at der i

dag ikke er noget alternativ til pvc-

folier, og afgiften derfor ikke vil få

nogen miljøeffekt, men vil alene

være en ekstra afgift, som pålægges

danskerne.

Formålet med den foreslåede gen-

indførelse af emballageafgiften på

pvc-folier er bl.a. at reducere

mængden af blød pvc, som skal

håndteres i affaldshåndteringssy-

stemet, da blød pvc generelt ikke

kan genanvendes og derved øger

miljøbelastning i forbindelse med

affaldshåndteringen.

Dansk Erhverv bemærker, at pvc

benyttes til værnemidler i forbin-

delse med Covid-19-krisen, herun-

der til plastikhandsker. Dansk Er-

hverv anfører, at det vil være

uhensigtsmæssigt, hvis lovforslaget

Som en del af finanslovsaftalen for

2020 er aftalepartierne blevet enige

om at genindføre emballageafgif-

ten på pvc-folier.

Side 6 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

pålægger værnemidler afgift og fo-

reslår, at det præciseres i lovforsla-

get, om dette er tilfældet.

Den foreslåede emballageafgift på-

lægges emballering af levnedsmid-

ler, som indeholder pvc-folier, det

vil sige indpakningsfilm, hushold-

ningsfilm og lignende. Formålet

med afgiften er at mindske risi-

koen for, at blød pvc forringer

muligheden for plastikgenanven-

delse gennem udbredelse til private

husholdninger.

Dansk Erhverv bemærker endeligt,

at det er problematisk, at afgiftspå-

lagte materialer ikke fritages for af-

gift, hvis de genanvendes. Dansk

Erhverv anfører, at dette også gæl-

der for pvc-folier, som i dag er

svært at genanvende.

Der henvises til kommentaren til

DAF vedr. genindførelse af embal-

lageafgiften på pvc-folier.

Vedr. afgiftssatsen for væddemål og onli-

nekasino

Dansk Erhverv bemærker, at der

er tale om en meget betydelig af-

giftsstigning og er bekymret for,

om afgiftsstigningen vil øge ande-

len af det ulovlige spilmarked, som

vil gå ud over statens provenu, og

hvor spillerne ikke har de danske

forbrugerbeskyttelsesforanstaltnin-

ger.

Det forventes, at afgiftsforhøjelsen

vil at øge prisen og dermed redu-

cere forbruget af væddemål og on-

linekasino hos spiludbydere med

tilladelse til at udbyde spil på det

danske marked. Det er forudsat, at

halvdelen af faldet i dette forbrug

skyldes et skift til forbrug hos spil-

udbydere, som ikke har en dansk

tilladelse.

Dansk Trav og Galop

Union (DTGU)

Vedr. afgiftssatsen for væddemål og onli-

nekasino

DTGU bemærker, at formålet med

stigningen i afgiftssatsen bl.a. er at

mindske problemer med ludo-

mani, og at rapporter viser, at lu-

domani ikke et problem ift. spil på

hestevæddeløb.

Der henvises til kommentaren til

25SYV.

Side 7 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DTGU gør herudover opmærk-

som på, at der ved liberaliseringen

af hestevæddemål blev indført et

særligt bidrag på 8 pct. for at skabe

et bedre samspil mellem dansk he-

stevæddeløbssport og væddemål

udbudt herpå, så hestevæddeløbs-

sporten kan opnå økonomisk selv-

stændighed.

DTGU konstaterer, at det særlige

bidrag imidlertid ikke haft den øn-

skede effekt, idet det særlige bidrag

udgør en ekstra omkostning og

dermed afholder mange spiludby-

dere fra at udbyde hestevæddemål.

DTGU vurderer, at det ikke vil

være muligt for spiludbyderne at

overvælte afgiftsstigningen på for-

brugerne, og dermed vil stigningen

yderligere påvirke hestevæddemål

negativt.

Vedr. emballageafgiften på pvc-folier

DI lægger op til, at genindførelsen

af emballageafgiften på pvc-folier

aflyses.

DI bemærker i den forbindelse, at

den tidligere emballageafgift på

pvc-folier blev afskaffet som led i

en afgiftssanering anbefalet af den

tidligere regerings Saneringsudvalg.

Saneringsudvalget havde til opgave

at identificere afgifter, som var

svære at administrere i praksis, og

som gav et beskedent skattepro-

venu i forhold til det betydelige ad-

ministrative arbejde, som afgif-

terne afstedkom.

Formålet med den foreslåede gen-

indførelse af emballageafgiften på

pvc-folier er bl.a. at reducere

mængden af blød pvc, som skal

håndteres i affaldshåndteringssy-

stemet, da blød pvc generelt ikke

kan genanvendes og derved øger

miljøbelastning i forbindelse med

affaldshåndteringen.

Den foreslåede emballageafgift på

pvc-folier har også til formål at

nedbringe affaldsmængden og

skabe incitament for danske virk-

somheder til at bruge mindre em-

ballage.

Side 8 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI bemærker yderligere, at den fo-

reslåede emballageafgift på pvc-fo-

lier vil øge produktionsomkostnin-

gerne for danske virksomheder og

dermed forringe konkurrenceev-

nen.

DI bemærker, at der er ved at blive

implementeret et udvidet produ-

centansvar for emballage, hvis for-

mål er at skabe incitament for virk-

somheder til at designe emballager,

så genanvendelse bliver så let som

muligt, det vil sige reducere miljø-

belastningen. DI støtter produ-

centansvar som instrument til at

fremme en mere cirkulær brug af

materialer til emballage.

EU’s producentansvar for embal-

lager træder i kraft ved udgangen

af 2024. I forbindelse hermed vil

det være naturligt at tage emballa-

geafgiften op til overvejelse, så der

sikres en sammenhængende regu-

lering på området.

DI bemærker endvidere, at ftalater

reguleres i anden lovgivning.

Anvendelse af ftalater, herunder

særligt fire problematiske ftalater

er blevet forbudte i EU’s REACH-

forordning.

Der eksisterer dog stadig mange

andre ftalater, som potentielt kan

være skadelige, og derfor er beho-

vet for incitament til at anvende

andre blødgørere end ftalater til

stede.

Vedr. afgiftssatsen for væddemål og onli-

nekasino

DI foreslår, at provenuet anvendes

til at indeksere bundgrænsen for

afgift af varegevinster (gevinstaf-

giften) og evt. yderligere provenu

bør anvendes til at hæve bund-

grænsen yderligere.

Det er ikke en del af lovforslaget

at regulere bundgrænsen for ge-

vinstafgifter.

Side 9 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Erhvervsstyrelsens Om-

råde for Bedre Regulering

(OBR)

Administrative konsekvenser

OBR vurderer, at lovforslaget

medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Disse

konsekvenser vurderes at være un-

der 4 mio. kr., hvorfor de ikke

kvantificeres nærmere.

Principper for agil erhvervsrettet regule-

ring

Skatteministeriet har vurderet, at

principperne for agil erhvervsrettet

regulering ikke er relevante for de

konkrete ændringer i lovforslaget.

OBR har ingen bemærkninger her-

til.

OBRs vurdering er indsat i lov-

forslaget.

Foreningen Danske Re-

visorer

Vedr. fjernelse af skattefordel ved foræl-

drekøb

Foreningen Danske Revisorer me-

ner, at den måde, hvorpå man har

udformet loven, er ganske udmær-

ket, når målet er at undgå fradrag

fra renter på forældrekøbslejlighe-

der i den højeste marginalskat.

Foreningen Danske Revisorer på-

peger, at hvis en skatteyder har

købt en bolig for private midler og

udlejer boligen til den omtalte per-

sonkreds, vil det være nødvendigt

at indskyde boligen i virksomheds-

ordningen. Virksomheden består

f.eks. af en maskinstation med

store renteudgifter

–

f.eks.

500.000. Boligens værdi udgør 15

pct. af de samlede aktiver.

Rentekorrektionen vil således ud-

gøre kr. 75.000

–

uden at man reelt

har renteudgifter på lejligheden.

I praksis er det ikke muligt at

skelne mellem privat og erhvervs-

mæssig gæld, hvorfor sondringen

mellem privat og erhvervsmæssig

gæld er løst skematisk i virksom-

hedsordningen via reglerne om

rentekorrektion.

Det vil tilsvarende være svært at

pege på, hvilken gæld i virksom-

hedsordningen, der vedrører fast

ejendom, der er stillet til rådighed

som bolig for nærtstående, særligt

hvis der er andre erhvervsmæssige

Side 10 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det virker ifølge Foreningen Dan-

ske Revisorer urimeligt

–

men for-

eningen kan ikke umiddelbart an-

vise en anden måde, hvis reglen

skal være ”firkantet” og nogen-

lunde til at administrere.

aktiviteter i virksomhedsordnin-

gen.

I udgangspunktet vil en nogen-

lunde valid indikator for relevant

gæld være realkreditlån eller andre

boliglån, hvor ejendommen, der er

stillet til rådighed som bolig for

nærtstående, er stillet til sikkerhed.

Dette vil dog nemt kunne omgås

ved at stille andre aktiver i virk-

somhedsordningen eller uden for

ordningen til sikkerhed for gæld i

ordningen.

På den baggrund er der valgt en

skematisk regel i form af en rente-

korrektionsregel.

I § 11 a anføres værdierne, der skal

anvendes til beregning af rentekor-

rektionen. Det gælder bl.a. ”den

talmæssige største andel af gælden

i virksomhedsordningen, hvor an-

vendelse af virksomhedsordningen

påbegyndes” … For at ingen mis-

forstår ordlyden, foreslår Forenin-

gen Danske Revisorer, at man til-

føjer ”hvor anvendelsen af virk-

somhedsordningen for boligen på-

begyndes”. Herved undgås efter

Foreningen Danske Revisorers op-

fattelse, at nogle tænker, at det re-

levante tidspunkt var påbegyndel-

sen af f.eks. driften af maskinstati-

onen.

Lovforslaget er justeret på dette

punkt.

Det har ikke været intentionen

med reglerne, at den talmæssigt

største andel af gælden i virksom-

hedsordningen skal beregnes på

det tidspunkt, hvor anvendelsen af

den eksisterende virksomhedsord-

ning påbegyndes, hvis den skatte-

pligtige allerede anvender ordnin-

gen på f.eks. en maskinstation.

FSR

–

danske revisorer

(FSR)

FSR har ingen bemærkninger til

den del af lovforslaget, der angår

genindførelse af emballageafgiften

Side 11 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

på pvc-folier, samt ændring af af-

giftssatsen for væddemål og onli-

nekasino.

Vedr. fjernelse af skattefordel ved foræl-

drekøb

For så vidt angår den del af lov-

forslaget, der angår fjernelse af

skattefordel ved forældrekøb i

virksomhedsordningen, finder

FSR det positivt, at der er valgt en

relativt simpel, skematisk, model,

der fokuserer på opgørelsen af

”rentefordelen” ved at lade foræl-

drekøb indgå i virksomhedsord-

ningen.

Det er dog FSR’s opfattelse, at der

er behov for en mere tydelig defi-

nition af, hvilke ejendomme der

omfattes af forslaget, og endvidere

at forslaget i visse situationer synes

at ramme ud over formålet med

lovforslaget.

På den baggrund har FSR be-

mærkninger til denne del af lov-

forslaget.

Definition

FSR mener, at de anvendte defini-

tioner i henholdsvis forslagets § 5,

nr. 2 og nr. 3 ”…fast ejendom, der

stilles til rådighed for som bo-

lig…” og ”Stiller den skattepligtige

fast ejendom til rådighed som bo-

lig...” er for upræcise.

I praksis vil selvstændige beboel-

sesejendomme (parcelhuse, ejerlej-

ligheder m.m.) naturligt falde ind

under definitionerne. Men FSR

En udlejningsejendom med flere

lejligheder, hvor en lejlighed er stil-

let til rådighed som bolig for nært-

stående, vil være omfattet af reg-

lerne om nedsættelse af kapitalaf-

kastgrundlaget og beregning af

rentekorrektion.

Det er alene værdien af den lejlig-

hed, der er stillet til rådighed som

bolig for nærtstående, der skal

danne baggrund for beregningen.

Side 12 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurderer, at afgrænsningen af,

hvornår den foreslåede ændring

finder anvendelse, er mere uklar i

andre tilfælde. FSR anfører, at der

kan være i tvivl om, hvordan f.eks.

en udlejningsejendom med flere

lejligheder, hvor en af lejlighederne

er stillet til rådighed som bolig for

en person omfattet af personkred-

sen, passer ind i definitionen.

FSR spørger, om der også i denne

situation vil skulle ske en ændring i

kapitalafkastgrundlaget og rente-

korrektion. Og i givet fald hvordan

der så skal ske opgørelse af ejen-

dommens andel af de samlede ak-

tiver i virksomhedsordningen.

Opgørelsen af f.eks. lejlighedens

andel af de samlede aktiver i virk-

somhedsordningen vil tage ud-

gangspunkt i lejlighedens kvadrat-

meter sammenholdt med hele

ejendommens samlede antal kva-

dratmeter.

Rentekorrektionssats

FSR finder ligeledes, at den an-

vendte sats for rentekorrektion på

aktuelt 3 pct. kan være for høj i

forhold til at begrænse skatteforde-

len, da renteudgifterne i det aktu-

elle renteniveau oftest vil være la-

vere. Det aktuelle lave renteniveau

har også betydet, at kapitalafkast-

satsen for 2019 på ny er opgjort til

0 pct.

Har den skattepligtige valgt en lån-

type med de lavest mulige renteud-

gifter, vil en rentekorrektion på 3

pct. ramme ud over den skatteplig-

tiges aktuelle renteniveau/skatte-

fordel. Det gælder også, selvom

der er indført en mekanisme, hvor-

efter begrænsningen ikke kan ud-

gøre mere end en forholdsmæssig

andel af virksomhedsordningens

renteudgifter.

Rentekorrektionsreglen er skema-

tisk, hvilket medfører, at renteud-

gifterne af privat gæld i virksom-

hedsordningen på skematisk vis

fratrækkes ved opgørelsen af kapi-

talindkomsten uafhængigt af lån-

type. Det vil som anvist medføre,

at rentekorrektionen for nogle lån-

typer vil ramme ud over den skat-

tepligtiges skattefordel, mens det

for andre låntyper vil være modsat.

Der er ved udformningen af reg-

lerne lagt vægt på, at den skemati-

ske rentekorrektion skal være en

simpel løsning for både myndighe-

der og ejere af forældrekøb i virk-

somhedsordningen.

Side 13 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ændring af kapitalafkastgrundlaget

Det er desuden FSR’s opfattelse,

at den foreslåede ændring af kapi-

talafkastgrundlaget i virksomheds-

ordningen, jf. lovforslagets § 5, nr.

2, i visse situationer rammer ved

siden af lovforslagets formål om at

begrænse skattefordelen ved foræl-

drekøb i virksomhedsordningen.

Dette kan illustreres med følgende

eksempel, hvor en skattepligtig dri-

ver virksomhed med brug af virk-

somhedsordningen, og hvor der

forud for forældrekøbet er aktiver

for DKK 3 mio. i alt, hvoraf DKK

2 mio. er likvider, og hvor der

samtidigt er gæld for DKK 1 mio.

Hvis der foretages et forældrekøb

til DKK 2 mio., der fuldt ud finan-

sieres ved lånoptagelse, så stiger de

samlede aktiver til DKK 5 mio.,

mens gælden stiger til DKK 3 mio.

Ejendommen udgør 40 pct. af de

samlede aktiver (2 mio. ud af 5

mio.). Gældsandelen kan herefter

opgøres til DKK 1,2 mio. (40 pct.

af 3 mio.). Forskellen mellem ejen-

dommens værdi og gældsandelen

udgør DKK 0,8 mio. (2 mio.

–

1,2

mio.) Kapitalafkastgrundlaget, der

forud for forældrekøbet må ud-

gøre DKK 2 mio., skal reduceres

med 0,8 mio., så det reducerede

kapitalafkastgrundlag udgør DKK

1,2 mio.

Eksemplet svarer ifølge FSR prin-

cipielt til eksemplet i lovforslaget

og er illustreret med en tabel i hø-

ringssvaret.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Foreningen Dan-

ske Revisorer.

Side 14 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Hvis det foretagne forældrekøb til

DKK 2 mio. i stedet finansieres

ved den likvide beholdning, der er

i virksomhedsordningen, så forbli-

ver de samlede aktier DKK 3 mio.,

da ejendommen træder i stedet for

den likvide beholdning i aktivmas-

sen, og ligeledes forbliver gælden

DKK 1 mio. Ejendommen udgør

her 66,67 pct. af de samlede akti-

ver (2 mio. ud af 3 mio.) Gældsan-

delen kan herefter opgøres til

DKK 667.000 (66.67 pct. af 1

mio.). Forskellen mellem ejendom-

mens værdi og gældsandelen udgør

DKK 1,333 mio. (2 mio.

–

0,667

mio.).

Kapitalafkastgrundlaget, der forud

for forældrekøbet må udgøre 2

mio., skal reduceres med DKK

1,333 mio., så det reducerede kapi-

talafkastgrundlag udgør DKK

0,667 mio.

Det er illustreret ved en tabel i hø-

ringssvaret.

FSR bemærker i forlængelse heraf,

at den skattepligtige i sidstnævnte

eksempel, jo netop ikke kan siges

at have opnået en skattefordel ved

at kunne fradrage yderligere rente-

udgifter i personlig indkomst eller

ved at kunne overføre et kapitalaf-

kast fra personlig indkomst til ka-

pitalindkomst. FSR finder det

uhensigtsmæssigt, at skatteydere,

som ikke har optaget gæld for at

erhverve den faste ejendom, allige-

vel bliver ramt af reglen.

Side 15 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

HORESTA

Vedr. emballageafgiften på pvc-folier

HORESTA og branchen er imø-

dekommende overfor tiltag, der

kan være med til at minimere den

skadelige påvirkning af engangs-

plast, som er med til at påvirke na-

turen og de fødevarer, som mange

i branchen lever af. HORESTA er

endvidere tilhænger af, at indsatsen

sker på EU-niveau, da affald ikke

kender landegrænser.

HORESTA anfører endvidere, at

regeringen har tredoblet afgiften

på engangsservice og plastposer.

Hensigten var at minimere unød-

vendig brug af plastposer og en-

gangsservice, men afgiften rammer

dele af restauranterhvervet hårdt.

Da afgiften bliver opgjort i vægt,

og da bæredygtigt service ofte er

tungere end den traditionelle, vil

det ofte betyde et større afgifts-

smæk, hvis der vælges bæredygtige

løsninger. HORESTA ønsker en

afgift, der giver incitament til at

vælge grønt.

Endeligt anfører HORESTA, at

afgiftsforhøjelserne sker i en peri-

ode, hvor der grundet COVID-19

er behov for øget brug af engangs-

produkter, herunder til take-away.

Afgiften på engangsservice har til

formål at nedbringe affaldsmæng-

den generelt på tværs af materialer.

Miljøeffekten af øget anvendelse af

miljøvenligt engangsservice skal

vurderes ud fra miljøkonsekven-

serne i hele produktets livscyklus,

herunder hvordan engangsservice

håndteres, der det bliver til affald.

Den foreslåede emballageafgift på-

lægges emballering af levnedsmid-

ler, som indeholder pvc-folier, det

vil sige indpakningsfilm, hushold-

ningsfilm og lignende. Formålet

med afgiften er at mindske risi-

koen for, at blød pvc forringer

muligheden for plastikgenanven-

delse gennem udbredelse til private

husholdninger.

HORESTA anfører, at undersø-

gelsen

Markedsanalyse og kortlægning

af engangsplastprodukter og deres alter-

nativer

blev offentliggjort den 26.

juni 2020 fra Miljøstyrelsen under

titlen. Rapport viser, at alternativer

Som en del af finanslovsaftalen for

2020 er parterne blevet enige om

at undersøge, om emballageafgif-

ten på engangsservice kan diffe-

rentieres med henblik på at

fremme anvendelse af bionedbry-

deligt materiale.

Side 16 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til produkter af engangsservice ko-

ster mere, og at de er mere miljø-

venlige end tilsvarende af plastik.

HORESTA anfører i den forbin-

delse, at der bør påbegyndes et ar-

bejde med differentierede afgifter

til at fremme den grønne dagsor-

den ved at minimere mængden af

emballage, poser og engangsser-

vice af plast mod de mere bære-

dygtige alternativer.

Når undersøgelsen er afsluttet, kan

det på baggrund af denne undersø-

gelse blive relevant at overveje, om

en differentiering af emballageaf-

giften på engangsservice er mulig.

Kommunernes Landsfor-

ening (KL)

Vedr. fjernelse af skattefordel ved foræl-

drekøb

I lovforslaget fremgår det bl.a., at

den foreslåede fjernelse af skatte-

fordel ved forældrekøb i virksom-

hedsskatteloven medfører en

skønnet sænkelse af det kommu-

nale skatteprovenu på ca. 80 mio.

kr. i 2021.

KL bemærker, at såfremt det er til-

fældet, vil lovforslaget påvirke op-

krævet kommunal indkomstskat

for 2021. Da det statsgaranterede

udskrivningsgrundlag for kommu-

ner for 2021 er udmeldt i juni

2020, medfører det behov for at

tilføje bestemmelser i lovforslaget

vedrørende nødvendige korrektio-

ner af slutskatten i medfør af for-

slaget. KL har i den forbindelse

henvist til et eksempel fra anden

skattelovgivning med virkning for

2021.

Det kan bekræftes, at lovforslaget

vil påvirke den kommunale ind-

komstskat for 2021, hvorfor det

som udgangspunkt vil være nød-

vendigt med korrektion af slutskat-

ten i forhold til det statsgarante-

rede udskrivningsgrundlag for

kommunerne for 2021.

Det er efter udløbet af den eks-

terne høring af lovforslaget kon-

stateret, at det alligevel ikke er

nødvendigt med de af KL foreslå-

ede bestemmelser, fordi der ikke

vil være selvbudgetterende kom-

muner i 2021.

Der vil derfor ikke blive tilføjet be-

stemmelser til lovforslaget om kor-

rektion af den kommunale slutskat

for indkomståret 2021.

Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen udgør sammen med Konkur-

Side 17 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

rencerådet en uafhængig konkur-

rencemyndighed. De følgende hø-

ringsbemærkninger afgives udeluk-

kende som konkurrencemyndig-

hed.

På det foreliggende grundlag har

styrelsen ikke bemærkninger til hø-

ringen.

Land Based Gambling

Association Denmark

(LGA)

Vedr. afgiftsstigning for væddemål og on-

linekasino

LGA foreslår, at spilafgiften øges

til 26 pct. og ikke 28 pct. med hen-

visning til, at H2 GAMBLING

CAPITAL rapporten konkluderer,

at dette er den optimale afgiftsstig-

ning udelukkende ud fra et prove-

numæssigt synspunkt.

Rapporten fra H2 GAMBLING

CAPITAL, som er bestilt af Spille-

branchen (tidligere DOGA) viser,

at den afgiftssats, der maksimerer

skatteindtægterne, er på 26-27 pct.,

når beregningen foretages på bag-

grund af standard økonomisk te-

ori. Det er forbundet med meget

stor usikkerhed at beregne den af-

giftssats, der maksimerer skatte-

indtægterne. Beregningerne fra H2

Gambling Capital understøtter

dog, at en forhøjelse af afgiften til

28 pct. vil give et merprovenu.

LGA vurderer, at en afgiftsstigning

til 28 pct. vil betyde en reduktion

af arbejdspladser (og iværksættere)

i detailledet, og at den landbase-

rede industri forventes at blive

ramt hårdere end onlineindustrien,

der ifølge H2 GAMBLING CAPI-

TAL rapporten vil få reduceret

BSI’en med 27 pct.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv vedr. afgiftsstig-

ningen for væddemål og onlineka-

sino.

LGA foreslår, at der indføres et in-

citamentstyrende kvotesystem for

spilreklamer til licenshavere og et

bidrag

(afgift), hvor spiludbyderne

Det er ikke en del af lovforslaget

at indføre en begrænsning af spil-

reklamer i form af kvoter.

Side 18 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kan tilkøbe og sælge yderligere re-

klametid.

Landbrug

Fødevarer

Vedr. fjernelse af skattefordel ved foræl-

drekøb

Landbrug & Fødevarer takker for

muligheden for at afgive bemærk-

ninger. Landbrug & Fødevarer kan

endvidere støtte op om de be-

mærkninger, som er indsendt af

SEGES.

Generelle bemærkninger

Landbrug & Fødevarer foreslår, at

forslaget deles op i to, således at

den del, der vedrører forældrekøb

i virksomheds- og kapitalafkast-

ordningerne, får sit eget lovforslag.

En opdeling vil selvsagt være

hensigtsmæssig, fordi der tale om

meget forskellige lovændringer; på

den ene side ændring af afgifter

og på den anden side udmøntning

af skærpet beskatning af forældre-

købslejligheder. Sidstnævnte

har over tid givet anledning til po-

litisk debat, dels fordi det er en

ordning, som kan afhjælpe mang-

len på studieboliger, dels fordi

visse forældre har opnået investe-

ringsmæssige fordele, ligesom an-

dre har lidt tab.

Lovforslaget indeholder en række

lovændringer som udmønter den

indgåede finanslovsaftale for 2020,

og der er derfor en politisk sam-

menhæng mellem de forskellige

initiativer.

Fjernelse af skattefordel ved forældrekøb

i virksomheds- og kapitalafkastordnin-

gerne

Landbrug & Fødevarer foreslår, at

landbrugs- og skovejendomme

samt blandet benyttede ejen-

domme holdes helt udenfor den

skærpede ordning.

Det er opfattelsen, at en ejendom,

der er stillet til rådighed til bebo-

else for nærtstående, bør være om-

fattet af lovforslaget

–

uanset ejen-

dommens karakter.

Side 19 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landbrug & Fødevarer henviser i

den forbindelse til, at landbruget er

et erhverv, som historisk og fortsat

i dag ofte går i arv fra generation

til generation.

Ægtefæller driver ofte bedriften i

fællesskab, deres børn arbejder på

gården og bor hjemme i længere

tid. Det er praktisk af hensyn til er-

hvervet, som kræver, at man er tæt

på produktionen, bl.a. fordi en

del af produktionsapparatet er le-

vende væsner. Desuden er det

hensigtsmæssigt ift. glidende over-

dragelser som led i et generations-

skifte. At være landmand er ikke

alene et arbejde. At drive landbrug

er en livsstil, og derfor er der ofte

bopælspligt og/eller medarbejder-

bolig. Medarbejderne er i lyset af

ovenstående ofte nærtstående.

Landbrugsejendommene adskiller

sig herigennem fra andre ejerboli-

ger og erhvervsejendomme, fordi

stuehus og driftsbygninger er tæt

forbundet.

I forlængelse heraf fremgår det af

de specielle bemærkninger til § 5,

nr. 2, at de foreslåede skærpede

regler ikke finder anvendelse, hvis

ejendommen stilles til rådighed

med henblik på erhvervsmæssig

anvendelse til f.eks. butik eller

bortforpagtning, selv om den på-

gældende person er omfattet af

den anførte personkreds.

Samlet er det Landbrug & Fødeva-

rers opfattelse, at en undtagelse

om, at landbrugs- og skovejen-

domme samt blandet benyttede

Der kan supplerende henvises til

kommentarerne til høringssvaret

fra SEGES.

Side 20 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomme ikke er omfattet af den

foreslåede skærpelse, vil være for-

enelig med landbrugets særlige ka-

rakter og ordningen i sin helhed.

En sådan undtagelse vil desuden

være administrativt omkostnings-

besparende for staten, som også i

forbindelse med ægtefællereglerne

i kildeskattelovens § 25 A m.fl.

undgår udgifter til sagsbehandling

mv. af diverse grænsetilfælde, der

vil opstå pga. erhvervets særlige

karakter.

Landbrug & Fødevarer vil dog

desuagtet gerne takke for en

–

trods alt

–

lempelig løsning på bag-

grund af finanslovsaftalen for

2020. Landbrug & Fødevarer

værdsætter, at der ikke lægges op

til en ordning, hvor ejendommene

skal trækkes helt ud af virksom-

hedsordningen med efterfølgende

risiko for uhensigtsmæssig beskat-

ning af bl.a. opsparet overskud.

Formål og konsekvenser

Af de generelle bemærkninger

fremgår, at det ”Samlet set er for-

målet med forslaget om ændringen

af reglerne for virksomhedsord-

ningen, at de skattemæssige for-

dele ved at placere fast ejendom i

ordningen på skematisk vis neutra-

liseres, så længe den faste ejendom

kan anses for at kvalificere

som et forældrekøb.”

Af bemærkningerne til de økono-

miske konsekvenser for det offent-

lige fremgår det, at forslaget med-

fører, at der indføres en skatte-

Efter gældende regler kan virk-

somheds- eller kapitalafkastordnin-

gerne anvendes i forbindelse med

et forældrekøb, og herved opnås,

at værdien af rentefradraget kan

blive op til ca. 56 pct. modsat en

typisk værdi på ca. 33 pct. Med

lovforslaget neutraliseres denne

rentefordel ved at anvende virk-

somheds- eller kapitalafkastordnin-

gerne ifm. et forældrekøb sam-

menholdt med en situation, hvor

de to ordninger ikke anvendes.

Dette er ikke ensbetydende med,

at forslaget generelt set medfører

Side 21 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sanktion svarende til den umiddel-

bare provenuvirkning, da udlejning

af en bolig til et nærtstående fami-

liemedlem stilles skattemæssigt

dårligere end andre typer erhvervs-

virksomhed.

Landbrug & Fødevarer anmoder i

den forbindelse om, at der redegø-

res for den nærmere sammenhæng

mellem på den ene side ”skatte-

mæssig neutralitet” og på den an-

den side det faktum, at et nærtstå-

ende familiemedlem med forslaget

stilles

”skattemæssigt dårligere”.

øget skattemæssig neutralitet i en

skatteøkonomisk kontekst.

Skatteministeriet vurderer løbende,

om ny lovgivning på skatte- og af-

giftsområdet er forbundet med så-

kaldte skatteudgifter eller skatte-

sanktioner. Det vil sige, om en-

kelte skatteregler medfører hen-

holdsvis en lempeligere eller en

højere beskatning, end de generelle

skatteregler på området tilsiger. Set

fra et rent erhvervsøkonomisk per-

spektiv vil stramningen medføre,

at udlejning til nærtstående familie-

medlemmer stilles skattemæssigt

dårligere end udlejning til eksterne.

Der er således tale om en skatte-

sanktion, som ikke bidrager til at

øge den generelle neutralitet i skat-

tesystemet.

Dette holdes op i mod, at foræl-

drekøb typisk ikke fortages med

henblik på et økonomisk afkast,

men for at hjælpe ens børn med en

bolig.

Nærtstående

Det følger af de generelle bemærk-

ninger til forslaget, at nærtstående

omfatter den skattepligtiges og

dennes ægtefælles forældre og bed-

steforældre samt børn og børne-

børn og disses ægtefæller. Det

følger endvidere, at rentekorrektio-

nen reduceres forholdsmæssigt

ved udlejning til flere, hvor kun en

af lejerne er omfattet af definitio-

nen ”nærtstående”.

Det kan bekræftes, dog skal der

være tale om et reelt lejeforhold

mellem den skattepligtige, der stil-

ler en ejendom til rådighed som

bolig til nærtstående, og den anden

lejer.

Dette kan enten være formelt via

en lejekontrakt, hvor fx både bar-

net og barnets samlever står på

kontrakten, eller på uformel vis,

hvis der ikke foreligger et kon-

Side 22 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landbrug & Fødevarer anmoder i

den forbindelse om, at det bekræf-

tes, at rentekorrektionen reduceres

forholdsmæssigt, hvis der f.eks.

udlejes til et barn og barnets sam-

lever?

traktforhold via folkeregisteradres-

seoplysninger og betalingsoverfør-

selsoplysninger.

Det er dog vigtigt for den for-

holdsmæssige reducering af rente-

korrektionen, at alle lejere har lige

rettigheder til den ejendom, der er

stillet til rådighed som bolig.

Revitax

Vedr. fjernelse af skattefordel ved foræl-

drekøb

Revitax skal helt indledningsvist

bemærke, at det er positivt, at det

fremsatte lovforslag i høring alene

lægger op til korrektion af kapital-

afkastgrundlaget og beregning af

en rentekorrektion vedrørende den

teknisk opgjorte gældsandel vedrø-

rende en forældrekøbsejendom.

Hvornår er bolig til rådighed

Revitax bemærker, at det fremgår

af lovforslaget, at kapitalafkast-

grundlaget skal reduceres med den

beregnede friværdi, og at der skal

beregnes en rentekorrektion ved-

rørende den teknisk opgjorte gæld-

sandel, når den faste ejendom er

stillet til rådighed for den i lov-

forslaget anførte personkreds.

Bemærkningerne til lovforslaget

omtaler imidlertid ikke, fra hvilket

tidspunkt rådigheden skal regnes.

Hertil tænkes særligt på, om rådig-

heden skal regnes fra tidspunktet

for tilmelding til folkeregisteret på

adressen, lejestart jf. lejekontrak-

ten, købstidspunktet af ejendom-

men etc.

Den skattepligtige anses for at

have stillet en ejendom til rådighed

som bolig for nærtstående fra det

tidspunkt, hvor den nærtstående

på formel eller uformel vis kan si-

ges at have fået rådighed over leje-

målet.

Det kan f.eks. være tilmelding til

Folkeregisteret på adressen eller le-

jestarten, jf. lejekontrakten mv.

Købstidspunktet af ejendommen

kan ikke i alle tilfælde være bereg-

ningstidspunktet.

Der henvises i øvrigt til kommen-

tarerne til høringssvaret fra Land-

brug & Fødevarer.

Side 23 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det korrekte måletidspunkt bør

ifølge Revitax præciseres ved frem-

sættelsen af det endelige lov-

forslag.

Rentekorrektion

Revitax anfører, at lovforslaget i

høringen lægger op til, at der både

kan beregnes rentekorrektion efter

de ”gamle regler” anført i VSL §

11 og efter den nye paragraf 11a.

Det bedes præciseret, hvorvidt

rentekorrektionen opgjort efter

VSL § 11 og 11a skal lægges sam-

men og endeligt vurderes i forhold

til virksomhedens samlede netto-

renteudgifter, eller om det i prin-

cippet er muligt, at rentekorrektio-

nen opgjort efter VSL §§ 11 og

11a tilsammen kan overstige de

samlede nettorenteudgifter.

Lovforslaget er justeret på dette

punkt.

Det er ikke intentionen, at rente-

korrektion efter virksomhedsskat-

telovens § 11 og den foreslåede §

11 a tilsammen skal kunne over-

stige de samlede nettorenteudgif-

ter. Det foreslås derfor at beskære

sidstnævnte, såfremt dette er tilfæl-

det.

Ind- og udflytning samme år

Revitax bemærker, at beregningen

af kapitalafkast, jf. VSL § 7 stk. 1,

foretages på baggrund af kapitalaf-

kastgrundlaget opgjort primo eller

ved opstart af virksomhedsordnin-

gen (år 1). Kapitalafkastgrundlaget

skal også opgøres ultimo ind-

komståret, men denne opgørelse

har alene betydning i særlige situa-

tioner, såsom ved delomdannelser,

delafståelser mv.

Herved fragår den teknisk opgjorte

friværdi først i beregningen af ka-

pitalafkastet for det efterfølgende

år.

Reglerne indebærer, at gældsande-

len skal beregnes i virksomheds-

ordningen enten primo eller ul-

timo indkomståret, eller på det

tidspunkt hvor anvendelsen af

virksomhedsordningen for boligen

påbegyndes.

Det medfører, at der beregnes ren-

tekorrektion for sådanne delperio-

der, som skitseres af Revitax, hvis

der enten primo eller ultimo er stil-

let en ejendom til rådighed som

bolig for nærtstående.

På samme måde medfører reg-

lerne, at der ikke vil blive beregnet

Side 24 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ydermere fremgår det af lovforsla-

get, at der skal beregnes rentekor-

rektion med udgangspunkt i den

talmæssigt største andel af gælden i

virksomhedsordningen primo eller

ultimo indkomståret.

Det fremgår imidlertid ifølge Revi-

tax ikke tydeligt af lovforslaget,

hvorledes en forældrekøbsejen-

dom skal behandles, hvis ejendom-

men f.eks. erhverves i februar må-

ned og lejes ud til en person om-

fattet af personkredsen i lovforsla-

get, for inden den 31. december i

samme indkomstår at være udlejet

til en uafhængig tredjemand.

Ved fremsættelsen af det endelige

lovforslag bør det præciseres, om

der skal beregnes rentekorrektion

for sådanne delperioder med udlej-

ning til den berørte personkreds.

rentekorrektion, hvis rådighedspe-

rioden strækker sig fra februar til

oktober i et indkomstår.

Det er konsekvensen af en skema-

tisk regel.

Der henvises i øvrigt til kommen-

tarerne til høringssvaret fra For-

eningen Danske Revisorer og SE-

GES.

Beregninger ved delvis erhvervsmæssig an-

vendelse

Revitax anfører, at det fremgår

flere steder af bemærkningerne til

lovforslaget, at hvis en andel af

ejendommen anvendes erhvervs-

mæssigt, eller hvis flere personer

lejer ejendommen, skal der ske en

reduktion af den opgjorte friværdi

og den beregnede gældsandel ud

fra en forholdsmæssig fordeling.

Ved fremsættelsen af det endelige

lovforslag bør det præciseres,

hvordan den forholdsmæssige er-

hvervsmæssige andel skal opgøres

(forholdsmæssig leje, kvadratme-

ter, værdimæssig fordeling etc.).

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra FSR

–

danske re-

visorer og SEGES.

Side 25 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landbrugsejendomme

Revitax anfører, at det ikke frem-

går tydeligt af lovforslaget, hvor-

vidt landbrugsejendomme er om-

fattet af lovforslaget.

Ved fremsættelsen af det endelige

lovforslag bør det præciseres, om

landbrugsejendomme er omfattet

af lovforslaget, herunder om det

gør nogen forskel i relation til ka-

pitalafkastgrundlaget og rentekor-

rektionsberegningen, at stuehuset

bebos af person omfattet af per-

sonkredsen i lovforslaget, når der

henses til, at personen fx er ansat i

faderens landbrugsvirksomhed og

bor til leje i et stuehus på en anden

landbrugsejendom, som faderen

ejer, bl.a. for at opfylde bopælskra-

vet i landbrugsloven.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra SEGES.

Gældens værdi

Revitax bemærker, at ved bereg-

ning af både den tekniske friværdi

og den tekniske gældsandel indgår

gælden i beregningen som et vig-

tigt parameter.

Ved fremsættelsen af det endelige

lovforslag bør det præciseres, at

gælden skal indregnes med kurs-

værdien på det pågældende må-

lingstidspunkt, hvis dette er tilfæl-

det.

Lovforslaget er justeret på dette

punkt.

Endelig mener Revitax, at det bør

præciseres, hvorvidt også usikrede

gældsposter samt hensættelser, der

Usikrede gældsposter skal medreg-

nes til den samlede gæld. Derimod

skal hensættelser, der skal indgå

ved opgørelsen af kapitalafkast-

grundlaget, ikke medregnes til den

Side 26 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skal indgå ved opgørelse af kapital-

afkastgrundlaget, skal medregnes

til den samlede gæld.

samlede gæld. Hensættelser er i

denne sammenhæng forstået som

hensættelser til senere hævninger.

Ejendomme anskaffet før 1. januar

1987

Ved opgørelsen af kapitalafkast-

grundlaget har man, jf. VSL § 8

stk. 2, mulighed for, når ejendom-

men er anskaffet før 1. januar

1987, at indregne ejendommen i

kapitalafkastgrundlaget enten efter

18. alm. vurdering eller den kon-

tante anskaffelsessum.

Ved fremsættelsen af det endelige

lovforslag bør det ifølge Revitax

præciseres, at der er valgmulighed

for indregning af sådanne ejen-

domme

–

både i den tekniske fri-

værdi og ved beregning af gælds-

andelen

–

hvis dette er tilfældet.

Lovforslaget er justeret, så det

fremgår af lovteksten, at denne

særregel skal iagttages i forbindelse

med beregning af den tekniske fri-

værdi og beregning af gældsande-

len.

Samspillet med andre bestemmelser

Revitax mener, at det bør præcise-

res i lovforslaget, hvorledes kapi-

talafkastgrundlaget med udgangs-

punkt i den nye paragraf 8 stk. 3,

skal måles med henvisning i bl.a.

VSL § 16a og KSL § 33C stk. 5.

Det er Revitax´s, at den nye § 8

stk. 3, ikke skal påvirke kapitalaf-

kastgrundlaget i relation til bl.a.

VSL § 16a og KSL § 33C stk. 5.

Lovforslaget er justeret på dette

punkt.

Der henvises i øvrigt til kommen-

tarerne til høringssvaret fra SE-

GES.

SEGES

Vedr. fjernelse af skattefordel ved foræl-

drekøb

SEGES bemærker, at det overord-

net er positivt, at forslaget synes at

Side 27 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

være målrettet værdien af det ren-

tefradrag, som der var grundlaget

for den politiske aftale. Uden at

forslaget giver anledning til nogle

af de væsentlige problemstillinger

(og urimeligheder), som der ellers

har været frygtet. De foreslåede

ændringer forekommer SEGES at

være proportionale ift. formålet.

Ny rentekorrektion og nedsættelse af ka-

pitalafkastgrundlaget

–

må forudsætte,

at ejendommen indgår i virksomhedsord-

ningen

SEGES anfører, at forslaget til § 8,

stk. 3, taler om, at fast ejendom i

visse tilfælde fragår ved opgørelsen

af kapitalafkastgrundlaget. Det må

forudsætte, at det er fast ejendom,

der indgår i kapitalafkastgrundlaget

efter § 8, stk. 1, og dermed i virk-

somhedsordningen. SEGES spør-

ger, om dette kan bekræftes.

Det kan bekræftes.

SEGES anfører, at forslaget til §

11 a omhandler den situation, hvor

fast ejendom stilles til rådighed for

nærtstående. Det må tilsvarende

forudsætte, at der er tale om fast

ejendom, der indgår i virksom-

hedsordningen. Det fremgår dog

ikke så klart af ordlyden. SEGES

spørger derfor, om dette kan be-

kræftes.

Det kan bekræftes.

SEGES nævner et eksempel, hvor

manden ejer og driver virksomhed

i virksomhedsordningen med land-

brug og

”forældrekøbslejlighed”.

Konen ejer og driver virksomhed

Det kan bekræftes, da det alene er

manden, der ejer og driver virk-

somhed med ”forældrekøbslejlig-

heden”.

Side 28 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

med gårdbutik og anvender tilsva-

rende virksomhedsordningen. I

dette tilfælde bør det ifølge SE-

GES alene være manden, der bli-

ver ramt af de to ændringer. SE-

GES spørger i forlængelse heraf,

om det skitserede eksempel kan

bekræftes.

Der kan i øvrigt i ægtefællesituatio-

nen være andre situationer, hvor

ejendommen ikke indgår i virk-

somhedsordningen.

Samspillet med ægtefællereglerne

Forholdet til KSL § 25 A

SEGES bemærker, at efter KSL §

25 A, stk. 1, medregnes indkomst

fra erhvervsvirksomhed hos den

person, der i overvejende grad dri-

ver virksomheden, uanset ejerskab.

En mand kan således eje udlej-

ningsejendommen, mens det er

konen, der driver udlejningsvirk-

somheden og således anvender

virksomhedsordningen. SEGES

spørger i den forbindelse om det

kan bekræftes, at det er derfor, at

der står, at reglerne også finder an-

vendelse, hvis ejendommen stilles

til rådighed af den skattepligtiges

ægtefælle. (Her er det således man-

den, der ejer ejendommen og civil-

retligt stiller den til rådighed.)

Det kan ikke bekræftes.

Det fremgår således ikke af den

foreslåede bestemmelse i § 11 a, at

der er tale om en situation, hvor

ejendommen stilles til rådighed af

den skattepligtiges ægtefælle.

Det fremgår af den foreslåede be-

stemmelse, at der skal være tale

om en situation, hvor den skatte-

pligtige stiller ejendom til rådighed

som bolig for den skattepligtiges

forældre og bedsteforældre og

dennes ægtefælles forældre og bed-

steforældre samt børn og børne-

børn og disses ægtefæller.

Personkredsen i den foreslåede be-

stemmelse omfatter herefter også

ægtefællens op- og nedgående

slægtslinje.

Side 29 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES bemærker, at efter KSL §

25 A, stk. 8, kan der under visse

betingelser anvendes en friere for-

delingsregel. Hvis denne regel an-

vendes, og resultatet fordeles

60/40, og der er tale om, at en

ejendom til 2 mio. kr. stilles til rå-

dighed for deres barn, spørger SE-

GES, om det kan bekræftes, at de

hver især skal opgøre nedsættelsen

af kapitalafkastgrundlaget og ren-

tekorrektionen med udgangspunkt

i en forholdsmæssig værdi af den

faste ejendom på henholdsvis 60

pct. og 40 pct.?

Det kan bekræftes, såfremt betin-

gelserne for anvendelsen af KSL §

25 A, stk. 8, er opfyldt.

Forholdet til KSL § 26 A, stk. 5

SEGES bemærker, at efter KSL §

26 A, stk. 5, kan en ægtefælle, der

køber og overtager en del af virk-

somheden/en af flere virksomhe-

der overtage en del af opsparingen.

Denne del opgøres med udgangs-

punkt i kapitalafkastgrundlaget.

I forlængelse heraf spørger SE-

GES, hvorledes forslaget til det

nye § 8, stk. 3, påvirker denne for-

deling. SEGES spørger således,

om det kan bekræftes, at det er

hensigten, at det ikke skal påvirke

fordelingen. Der er i så fald ifølge

SEGES behov for en tilretning af

bestemmelsen i KSL § 26 A, stk. 5,

således at fordelingen sker uden

nedsættelse efter § 8, stk. 3.

Det kan bekræftes, at den foreslå-

ede § 8, stk. 3, ikke skal påvirke

fordelingen efter KSL § 26 A, stk.

Lovforslaget er justeret i overens-

stemmelse hermed.

SEGES henviser til et eksempel,

hvor manden ejer og driver virk-

somhed i virksomhedsordningen

Det kan oplyses, at den forholds-

mæssige del skal opgøres ud fra

det samlede kapitalafkastgrundlag,

dog er det alene aktiverne, der skal

Side 30 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

med gårdbutik,

landbrug og ”for-

ældrekøbslejlighed”.

SEGES har illustreret eksemplet

med en tabel i høringssvaret.

Konen køber og overtager driften

af gårdbutikken. En forholdsmæs-

sig del af gælden overtages.

SEGES spørger i tilknytning hertil,

om den forholdsmæssige del i rela-

tion til opsparingen her skal opgø-

res ud fra et samlet kapitalafkast-

grundlag på 6 mio. kr. eller ud fra

kapitalafkastgrundlaget efter ned-

sættelse (nævneren i brøken).

indgå. De finansielle aktiver skal

ikke medregnes ved denne opgø-

relse.

SEGES henviser til eksempel 2,

der er enslydende med overstå-

ende eksempel. I eksempel 2 er det

dog

”forældrekøbslejligheden”, der

overdrages og overtages.

SEGES spørger i den forbindelse,

om den forholdsmæssige del i rela-

tion til opsparingen her skal opgø-

res ud fra et samlet kapitalafkast-

grundlag på 6 mio. kr. eller ud fra

kapitalafkastgrundlaget efter ned-

sættelse (nævneren i brøken).

Det kan oplyses, at den forholds-

mæssige del skal opgøres ud fra

det samlede kapitalafkastgrundlag,

dog er det alene aktiverne, der skal

indgå. De finansielle aktiver skal

ikke medregnes ved denne opgø-

relse.

SEGES spørger,

hvorledes ”foræl-

drekøbslejligheden” skal indgå i

beregningen (tælleren i brøken).

Det kan oplyses, at forældrekøbs-

lejligheden skal indgå som tælleren.

Der er tale om samme beregning

som ved deloverdragelsen af gård-

butikken i eksempel 1.

SEGES bemærker, at det fore-

kommer naturligt, at nedsættelsen

efter forslaget til § 8, stk. 3 slet

Lovforslaget er justeret på dette

punkt.

Side 31 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke skal indgå i beregningen.

Dette bør derfor ifølge SEGES

indskrives i KSL § 25 A.

Lovforslaget er justeret for så vidt

angår kildeskattelovens § 26 A, jf.

kommentaren ovenfor.

Rentekorrektionens indtræden og ophør

SEGES anfører, at der ikke ses i

tilstrækkelig grad at være taget

højde for, at ”stille til rådighed”

kan opstå eller ophøre i løbet af

indkomståret.

Hvis en ejendom f.eks. pr. 1. okto-

ber og resten af året stilles til rådig-

hed, kan det så bekræftes, at rente-

korrektionen først beregnes fra

dette tidspunkt? Kan det bekræf-

tes, at dette sker forholdsmæssigt

ud fra 3/12?

Efter SEGES’ opfattelse synes

ordlyden umiddelbart at lægge op

til, at der i så fald skal beregnes

rentekorrektion for hele året, idet

den beregnes af den talmæssigt

største andel af gælden primo hen-

holdsvis ultimo. Her vil andelen af

gælden primo være 0, mens den vil

udgøre en andel ultimo. Der vil så-

ledes umiddelbart efter ordlyden

skulle beregnes fuld rentekorrek-

tion. Dette findes ikke at være ri-

meligt.

Tilsvarende ved ophør af udlejnin-

gen på et tidspunkt i året. Her vil

andelen af gælden primo være af

en vis størrelse, mens den ultimo

vil være 0. Her vil der umiddelbart

også skulle beregnes fuld rentekor-

rektion. Dette findes heller ikke at

være rimeligt. Det vil også være i

strid med bemærkningerne.

Det kan ikke bekræftes, at hvis

ejendom f.eks. pr. 1. oktober og

resten af året stilles til rådighed

som bolig til nærtstående, at rente-

korrektion først beregnes fra dette

tidspunkt.

Det kan endvidere ikke bekræftes,

at der sker en forholdsmæssig op-

gørelse.

Der beregnes rentekorrektion for

hele året, idet rentekorrektionen

beregnes af den talmæssige største

andel af gælden enten primo eller

ultimo. I ovennævnte tilfælde,

hvor ejendommen først stilles til

rådighed som bolig for nærtstå-

ende den 1. oktober, da vil gælden

primo være 0, mens den vil udgøre

en andel ultimo.

Tilsvarende gør sig gældende ved

ophør af rådigheden over bolig på

et senere tidspunkt på året. I dette

tilfælde vil andelen af gælden være

af en vis størrelse primo, mens den

ultimo vil udgøre 0.

Dette er en konsekvens af, at der

er valgt en skematisk regel.

Der henvises i øvrigt til kommen-

tarerne til høringssvaret fra For-

eningen Danske Revisorer og Re-

vitax.

Side 32 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES henviser til lovforslagets

bemærkninger.

En udlejning kan også bestå f.eks.

4 måneder hen over årsskiftet.

SEGES bemærker, at en forholds-

mæssig beregning synes at være i

overensstemmelse med oven-

nævnte citat. Ligesom det flugter

med den model, man har for be-

regning af f.eks. kapitalafkast, når

virksomheden først påbegyndes på

et tidspunkt i løbet af året, og virk-

somheden derfor ikke anvendes

hele indkomståret.

Hvis ovennævnte kan bekræftes,

spørger SEGES til, om det så kan

bekræftes, at det alene er de netto-

renteudgifter mv., der skal periodi-

seres til den periode, hvor ejen-

dommen stilles til rådighed, der

skal medregnes efter 2. pkt.?

Der kan henvises til kommentaren

ovenfor, hvoraf det fremgår, at

SEGES´ antagelse ikke kan be-

kræftes.

SEGES spørger til, hvad der er

gældende i en situation, hvor udlej-

ningen til nærtstående alene består

en del af året, f.eks. fra februar til

oktober, og der drives virksomhed

i virksomhedsordningen i forvejen.

I det nævnte tilfælde vil der ikke

blive beregnet rentekorrektion, jf.

kommentaren ovenfor.

Der henvises i øvrigt til kommen-

tarerne til høringssvaret fra Revi-

tax.

SEGES spørger til, om det kan be-

kræftes, at der i så fald ikke skal

ske rentekorrektion, idet ordlyden

af forslagets § 11 a medfører dette.

Det kan bekræftes.

SEGES spørger til, om det kan be-

kræftes, at ”stillet til rådighed” er

Det kan bekræftes.

Side 33 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

det tidspunkt, hvor lejekontrakt

indgås/den nærtstående flytter ind.

Der henvises i øvrigt til kommen-

tarerne til høringssvaret fra Land-

brug & Fødevarer og Revitax.

Ændringernes samspil med den eksiste-

rende rentekorrektion

SEGES bemærker, at der lægges

op til, at kapitalafkastgrundlaget

skal nedsættes med friværdien af

en ejendom, der stilles til rådighed

for nærtstående. Der bør tages

højde for, at den nye nedsættelse

ikke sammen med den nye rente-

korrektion medfører dobbelt ren-

tekorrektion.

Lovforslaget er justeret på dette

punkt.

SEGES henviser til et eksempel,

hvor der er negativ indskudskonto

primo og ultimo på 1.000.000 kr.

Før nedsættelse efter forslaget til

ny § 8, stk. 3, udgør kapitalafkast-

grundlaget 0 både primo og ul-

timo. Der anvendes sammen fri-

værdi som i eksemplet i udkastet,

hvor friværdien udgør 800.000 kr.

Kapitalafkastgrundlaget er herefter

–

800.000 kr. efter den nye nedsæt-

telse. Der vil i så fald efter VSL §

11 skulle beregnes almindelig ren-

tekorrektion.

Ifølge SEGES forekommer det

ikke at være rimeligt, at der skal

ske dobbelt rentekorrektion grun-

det den samme gæld. Der bør såle-

des ifølge SEGES i § 11, stk. 1, til-

føjes: ”Afkastgrundlaget opgøres i

denne relation efter VSL § 8, stk.

1-2”

eller lignende. Eller der bør

indskrives, at nedsættelsen ikke

kan ske, så kapitalafkastgrundlaget

kommer (længere) under 0.

Lovforslaget er justeret på dette

punkt.

Side 34 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det vil også ifølge SEGES med-

føre uforholdsmæssige negative

konsekvenser, hvis nedsættelsen

skal medregnes i denne sammen-

hæng, hvor udlejningen f.eks. på-

begyndes i november måned.

Dertil kommer, at man med lov-

forslaget vil indføre endnu en ren-

tekorrektion. Der vil således være

2 former for rentekorrektion.

SEGES spørger til, om det kan be-

kræftes, at rentekorrektionen op-

gjort efter VSL § 11 og 11a ikke

kan overstige de samlede nettoren-

teudgifter. I givet fald bør der ske

tilføjelser til bestemmelserne.

Det kan bekræftes.

Lovforslaget er derfor justeret på

dette punkt.

Rentekorrektionens maksimering

SEGES anfører, at den foreslåede

nye rentekorrektion er maksimeret

på tilsvarende vis som den kendte

rentekorrektion efter VSL § 11

Da virksomhedsskatteloven blev

indført, og denne bestemmelse

blev formuleret, og ved den efter-

følgende indførelse af regler om fi-

nansielle kontrakter i KGL i 1991

synes der ikke at være taget fuldt

ud stilling til, hvorledes denne for-

mulering skal forstås ift. finansielle

kontrakter.

SEGES henviser til cirk. nr. 21 af

9. december 1986 til virksomheds-

skatteloven pkt. 109.

Med henvisning hertil mener SE-

GES, at det tyder på, at finansielle

Lovforslaget ændrer ikke på gæl-

dende ret.

Som udgangspunkt kan finansielle

kontrakter ikke indgå i virksom-

hedsordningen. Finansielle kon-

trakter kan dog indgå i virksom-

hedsordningen, hvis de har en er-

hvervsmæssig tilknytning til virk-

somheden.

Side 35 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kontrakter ikke skal indgå ved be-

regningen af nettorenteudgifterne.

Der fremgår ikke noget af DJV el-

ler diverse litteratur.

SEGES spørger derfor, om det

kan bekræftes, at skattepligtige ge-

vinster og tab på finansielle kon-

trakter ikke skal indgå i ”virksom-

hedens nettorenteudgifter”?

SEGES anfører, at det i givet fald

bør præciseres i forslaget til § 11 a

og i den eksisterende § 11. Hvis

det ikke kan bekræftes, kan der op-

fordres til, at bestemmelserne ju-

steres, så de bliver tydelige ift.,

hvorledes fordringer, gæld og fi-

nansielle kontrakter indgår.

Det bemærkes, at finansielle kon-

trakter kan relatere sig til såvel fi-

nansieringen, formuen samt drif-

ten af virksomheden.

Der ses ikke behov for de foreslå-

ede justeringer, jf. ovenstående.

Værdien af de samlede aktiver i virk-

somhedsordningen og ejendommen

SEGES bemærker, at der både i

forslaget til § 8, stk. 3 og § 11a an-

vendes begrebet ”de samlede

akti-

ver i virksomhedsordningen”.

(Nævneren i brøken). Det er dog

ikke defineret, hvordan denne

værdi skal opgøres. SEGES spør-

ger, om det kan bekræftes, at dette

er markedsværdien af disse aktiver.

Eller om der her tænkes på den

værdi, hvormed de indgår i kapital-

afkastgrundlaget. I givet fald bør

dette ifølge SEGES defineres, da

”værdien” uden anden beskrivelse

Det kan bekræftes, at værdien af

de samlede aktiver i virksomheds-

ordningen skal opgøres til den

værdi, hvormed de indgår i kapital-

afkastgrundlaget.

Lovforslaget er justeret på dette

punkt.

Side 36 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

må anses for at henvise til mar-

kedsværdien.

SEGES anfører, at finansielle kon-

trakter både kan have en positiv og

en negativ markedsværdi. SEGES

spørger i den forbindelse, om det

kan bekræftes, at finansielle kon-

trakter indgår i ”de samlede aktiver

i virksomhedsordningen”. (Næv-

neren i brøken), uanset om de har

positiv eller negativ værdi.

Det er SEGES opfattelse, at finan-

sielle kontrakter er aktiver, der

netop kan have både en positiv og

en negativ værdi. Samt at dette

også spiller ind ift. det almindelige

kapitalafkastgrundlag.

Det kan ikke bekræftes, at finan-

sielle kontrakter er aktiver, der kan

have både en positiv og en negativ

værdi og som derfor indgår i de

samlede aktiver i virksomhedsord-

ningen, uanset om deres værdi.

Af SKM2020.297.SKTST fremgår

det, at finansielle kontrakter enten

skal anses for finansielle aktiver el-

ler passiver, alt efter om værdien er

positiv eller negativ.

Det bemærkes dog, at det er et

grundlæggende krav, at de finan-

sielle kontrakter har en erhvervs-

mæssig tilknytning til virksomhe-

den, før de kan indgå i virksom-

hedsordningen.

SEGES bemærker, at den faste

ejendoms værdi derimod er define-

ret som den kontante anskaffelses-

sum tillagt forbedrings- og ombyg-

ningsudgifter. Dvs. faktiske udgif-

ter. (Tælleren i brøken).

SEGES spørger, om det i relation

hertil kan bekræftes, at ”den faste

ejendoms værdi” ikke omfatter

vedligeholdelsesudgifter, jf. formu-

leringen ”forbedrings-

og ombyg-

ningsudgifter”.

Det kan bekræftes.

Afgrænsningen af ejendomme

SEGES bemærker, at det anføres,

at indgrebet vedrører ejendomme

Det kan ikke bekræftes, at der skal

være tale om en helårsbolig.

Side 37 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

stillet til rådighed som bolig. SE-

GES spørger, om det kan bekræf-

tes, at dette betyder, at der skal

være tale om en helårsbolig.

Boligens status har ingen relevans i

forhold til reglernes anvendelse.

Det afgørende er, at der er stillet

fast ejendom til rådighed som bo-

lig for den anførte personkreds.

Vedrørende landbrugsejendomme

SEGES anfører endvidere, at der

på landbrugsejendomme gælder en

bopælspligt. Derfor bør boliger på

landbrugsejendomme mv. generelt

undtages fra virkningen, idet for-

holdet her begrundes i noget andet

end det typiske forældrekøb.

Det kan eksempelvis være, at boli-

gen anvendes som medarbejderbo-

lig til sønnen, der arbejder i virk-

somheden, som faderen ejer, og

hvor det er nødvendigt, at sønnen

aht. varetagelse af jobbet bor på

ejendommen. F.eks. fordi han skal

være i nærheden, når alarmen går

mv. Denne situation adskiller sig

ikke fra øvrige situationer med bo-

pæls- og evt. fraflytningspligt i an-

sættelsesforhold, og der bør derfor

ikke være en strengere regulering

af forholdet, når den ansatte er en

nærtstående, end når der er tale

om en ansat, der ikke er nærtstå-

ende.

Hvis en ejendom stilles til rådighed

som bolig for nærtstående, da vil

den være omfattet af reglerne. Det

har ingen betydning, at boligen,

der stilles til rådighed, er et stuehus

på en landbrugsejendom.

SEGES anfører videre, at der lige-

ledes kan være situationer, hvor

hele landbrugsejendommen inklu-

sive et stuehus bortforpagtes til en

nærtstående. Der vil i så fald i det

væsentligste være tale om forpagt-

ning af en erhvervsejendom, og

den ”udlejning” af stuehuset dette

Der er tale om, at den skatteplig-

tige stiller ejendom til rådighed

som bolig til nærtstående, og det er

derfor omfattet af reglerne.

Det er underordnet, at hele land-

brugsejendommen bortforpagtes

til nærtstående.

Side 38 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

medfører, bør ifølge SEGES ikke

omfattes af de foreslåede regler.

Reglernes anvendelse afhænger

ikke af, i hvilken sammenhæng en

ejendom stilles til rådighed som

bolig for nærtstående, derimod af-

hænger anvendelsen af, at der er

tale om, at en ejendom stilles til rå-

dighed som bolig for nærtstående.

I visse andre tilfælde driver f.eks.

far, søn og en tredjemand virk-

somhed i interessentskabsform.

Hvis de hver især bor på en land-

brugsejendom ejet af interessent-

skabet, er det SEGES´s opfattelse,

at dette har sammenhæng med den

erhvervsmæssige drift af virksom-

heden, idet der indgår produkti-

onsanlæg, driftsbygninger og jord,

og idet de opfylder bopælspligten.

Disse 3 forhold bør ikke rammes

af de nye regler, idet udlejningerne

her er begrundet i andre forhold

end ”forældrekøb”.

Derfor bør det ifølge SEGES

fremgå, at de nye regler ikke gæl-

der, når der er tale om udlejning af

landbrugs- og

skovejendomme mv. Der kunne

laves en undtagelse modelleret

over den sædvanlige formulering:

”Bortforpagtning af fast ejendom, som

benyttes til landbrug, gartneri, plante-

skole, frugtplantage eller skovbrug, jf.

vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7 /

landbrug, skovbrug eller blandet benyt-

tede ejendomme, jf. ejendomsvurderingslo-

vens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 35,

Der vurderes ikke behov for den

foreslåede justering, jf. ovenstå-

ende.

Side 39 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

stk. 1, anses ikke som udlejning af fast

ejendom ved anvendelsen af 1. pkt.”

Aftægtsboliger (LL § 12 A)

SEGES spørger til, om en ejen-

dom, der er stillet til rådighed som

aftægtsbolig efter LL § 12 A, ram-

mes af bestemmelserne i denne si-

tuation. SEGES mener, at den

ikke bør gøre det, da man her har

lavet særlige regler for beskatnin-

gen af sådanne boliger.

Det bemærkes, at aftægtsboliger

omfattet af ligningslovens § 12

også er omfattet af bestemmelsen,

hvis betingelserne herfor er op-

fyldt.

Der ses ikke grundlag for en und-

tagelse, da formålet med lovforsla-

get netop er at reducere rentefra-

drag for boliger, der stilles til rå-

dighed for nærtstående.

Løbende ydelse (LL § 12 B)

SEGES spørger endvidere til, om

en bolig, der er stillet til rådighed

som følge af en løbende ydelse ved

overdragelse af et landbrug, også

rammes af bestemmelserne. Det

bør den ifølge SEGES ikke gøre,

da der i dette tilfælde er tale om en

salgssum, der typisk relaterer sig til

salget af en erhvervsmæssig ejen-

dom.

SEGES mener, at det af reglerne

bør fremgå, at de ikke gælder, når

der er tale om udlejning af ejen-

domme som led i løbende ydelser,

med mindre der sker en generel

undtagelse for landbrugsejen-

domme mv.

Det er opfattelsen, at en bolig, der

er stillet til rådighed som følge af

en løbende ydelse efter ligningslo-

vens § 12 B, også er omfattet af

bestemmelsen, hvis betingelserne

herfor i øvrigt er opfyldt.

Tjenesteboliger generelt

Efter LL § 16 gælder der særlige

regler ift. fastsættelse af værdien af

tjenesteboliger. SEGES anfører, at

ud fra de hensyn, der ligger bag

Side 40 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

disse regler, bør disse boliger und-

tages.

Tjenesteboliger efter ligningslo-

vens § 16 vil være omfattet af reg-

lerne, hvis betingelserne herfor er

opfyldt.

Objektiv udlejningsværdi

SEGES ønsker at få bekræftet, at

reglerne også skal finde anven-

delse, hvor der er tale om, at boli-

gen stilles til rådighed uden lejebe-

taling. I så fald ansættes en objek-

tiv udlejningsværdi, som ejer, mv.

skal indtægtsføre, og beboeren an-

ses for at have fået en gave sva-

rende hertil.

Det kan bekræftes, at de foreslåede

regler også finder anvendelse i til-

fælde, hvor fast ejendom stilles til

rådighed som bolig uden lejebeta-

ling.

Øboeres ejendomme

SEGES anfører, at en række

øboere har børn, der går på ung-

domsuddannelser mv., der ligger i

en sådan afstand fra hjemmet, at

det grundet færgeoverfart mv. ikke

er en reel mulighed for dem at

komme frem og tilbage hver dag,

for at deltage i undervisningen.

Derfor finder de måske en lejlig-

hed, som deres børn bor i til hver-

dag, og så tager børnene ofte hjem

i weekenden.

Der er efter SEGES´s opfattelse i

relation til forslaget brug for en af-

klaring af, om sådanne lejligheder

er omfattet af reglerne om objektiv

udlejningsværdi.

Her er det ifølge SEGES umiddel-

bart afgørende at få afklaret, hvor

langt husstanden strækker sig ved

børn omkring de 18 år, idet det

De foreslåede regler finder alene

anvendelse, såfremt den pågæl-

dende faste ejendom indgår i virk-

somheds- eller kapitalafkastordnin-

gerne. Det vil sige, at den faste

ejendom skal anses for at være et

erhvervsmæssigt aktiv.

Side 41 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forudsættes, at ejers egen hus-

stands anvendelse ikke er omfattet

af reglerne.

Gældens værdi

Ved flere af beregningerne indgår

gælden. SEGES anfører, at det bør

præciseres, hvilke gældsposter, der

indgår. Samt om gælden skal opgø-

res til kursværdi.

Lovforslaget er justeret, så det

fremgår af lovteksten, at gælden

opgøres til gældens kursværdi.

Ejendomme anskaffet før 1. januar

1987

Der gælder en særregel for ejen-

domme anskaffet før den 1. januar

1987, jf. VSL § 8 stk. 2. SEGES

mener, at det bør præciseres, at der

er valgmulighed for indregning af

sådanne ejendomme. Både i den

tekniske friværdi og ved beregning

af gældsandelen.

Lovforslaget er justeret, så det

fremgår af lovteksten, at denne

særregel skal iagttages i forbindelse

med beregning af den tekniske fri-

værdi og beregning af gældsande-

len.

En del af ejendommen stilles til rådighed

SEGES henviser til bemærknin-

gerne og opfordrer til, at det skri-

ves direkte i bestemmelserne, at

reglerne alene finder anvendelse, i

det omfang, der er tale om, at en

ejendom stilles til rådighed som

bolig for nærtstående. I forslaget

til § 11 a kan dette ifølge SEGES

f.eks. gøres ved, at bestemmelsen

begynder med: ”I det omfang den

skattepligtige stiller fast ejendom

til rådighed som bolig….”

Der ses ikke at være behov for den

foreslåede præcisering.

SEGES bemærker, at i visse til-

fælde ejes en ejendom af en per-

son, der lejer den ud til flere bebo-

ere. Herunder til f.eks. et barn.

Eksemplet kan ikke fuldt ud be-

kræftes, idet der mangler at blive

taget højde for den andel af fælles-

arealerne, som er stillet til rådighed

Side 42 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Der henvises til et eksempel, hvor

en ejendom har et boligareal på

200 kvm. I ejendommen er der 5

studerende, der hver har lejet et

værelse med adgang til fællesarea-

ler i form af køkken, bad, vaske-

kælder mv. Fællesarealerne udgør

100 kvm. De 3 studerende har

hver lejet et værelse på 20 kvm.

Nr. 4 har lejet et værelse på 15

kvm, mens nr. 5 har lejet et væ-

relse på 25 kvm. Nr. 5 er barn af

ejer, der anvender virksomheds-

ordningen. Ejendommens kon-

tante anskaffelsessum er 4.000.000

kr.

SEGES spørger i den anledning,

om det kan bekræftes, at ”værdien

af fast ejendom” mv. i dette

til-

fælde vil skulle opgøres forholds-

mæssigt ift. 25/100 * 4.000.000 kr.

= 1.000.000 kr.?

for barnet. Der skal ses på det

samlede areal af den faste ejen-

dom, som barnet har fået stillet til

rådighed.

Det vil sige, at i det konkrete til-

fælde kan barnet anses for at have

fået stillet 45 kvm ud af 200 kvm

til rådighed som bolig. Værdien af

den faste ejendom kan derfor op-

gøres til 45/200*4.000.000 kr. =

900.000 kr.

SEGES henviser endvidere til be-

mærkningerne, hvor der angives, at

hvis fast ejendom stilles til rådig-

hed som bolig til nærtstående uden

en formel lejekontrakt, da er for-

modningen, at hele ejendommen

er stillet til den nærtstående per-

sons rådighed. Ifølge SEGES sy-

nes det at være en for bastant for-

muleret formodning, og den giver

efter SEGES´s opfattelse umiddel-

bart ikke mening, da der jo ikke er

en lejekontrakt. SEGES spørger i

den forbindelse, om ikke dette

også kunne dokumenteres ved, at

man ser på de faktiske forhold i

ejendommen. Fx hvor det i praksis

Bemærkningerne i lovforslaget er

justeret for at give bedre vejled-

ning i, hvordan værdien opgøres,

hvis der ikke foreligger en formel

lejekontrakt.

Side 43 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fremgår, at der bor andre i ejen-

dommen, eller hvor disse betaler

leje til ejeren. Samt ved, at der er

lejekontrakter på andre dele af

ejendommen.

SEGES spørger, om ovenstående

forhold kan bekræftes. I givet fald

mener SEGES, at afsnittet bør ju-

steres.

SEGES spørger, om det kan be-

kræftes, at hvis ejendommen lejes

fuldt ud til en tredjeperson, at

dette ikke er omfattet af de fore-

slåede bestemmelser. Der spørges

endvidere til, om denne gælder,

uanset at denne vælger at fremleje

en del af det lejede til ejerens barn.

Det kan bekræftes.

SEGES bemærker, at i visse til-

fælde lejes ejendomme ud til både

et barn og dennes samlever. F.eks.

kan de begge stå angivet på leje-

kontrakten, for dermed bl.a. at

sikre begge parter. SEGES spør-

ger, om det kan bekræftes, at det i

så fald alene er halvdelen af ejen-

dommens værdi mv., der skal ske

reguleringer for.

Det kan bekræftes.

Landbrug

SEGES bemærker, at for så vidt

angår landbrug, består den faste

ejendom af jord og bygninger.

I bemærkningerne angives, som

fremhævet ovenfor, at bestemmel-

sen kun finder anvendelse, i det

omfang der er tale om, at bolig

Det kan bekræftes, at det alene er

værdien af den del af landbrugs-

ejendommen, der stilles til rådig-

hed som bolig, der efter forslaget

skal danne baggrund for beregnin-

gen.

Ordet bolig skal forstås i dets al-

mindelige forstand. Det er derfor

Side 44 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

stilles til rådighed. Såfremt land-

brugsejendomme mv. ikke generelt

undtages fra bestemmelserne, jf.

ovenfor, så er der ifølge SEGES

brug for klarhed over, hvad reg-

lerne betyder ift. en landbrugsejen-

dom.

Umiddelbart må det i så fald be-

tyde, at det alene er værdien af bo-

ligen, der skal danne baggrund for

beregningen. SEGES spørger, om

dette kan bekræftes.

SEGES spørger endvidere til,

hvorledes denne værdi opgøres, og

om den tilhørende grund og have

skal medregnes.

opfattelsen, at bolig også omfatter

grund og have, der ligger i tilknyt-

ning boligen. Dette anses for at

være en naturlig del af en bolig.

Hvor meget af landbrugsejendom-

men, som er stillet til rådighed, vil

kunne være anført i en evt. leje-

kontrakt, herunder om der er ad-

gang til grund og have. Såfremt

der ikke er fastsat noget herom,

må det vurderes skønsmæssigt i

forhold til, hvad der ligger i natur-

lig tilknytning til huset eller lejlig-

heden.

Opgørelsen af værdien skal ske

ved at tage udgangspunkt i afskriv-

ningslovens § 45, stk. 2, hvorefter

der ved salg af aktiver omfattet af

loven skal sælger og køber i købs-

aftale, skøde eller på anden skrift-

lig måde foretage en fordeling af

den samlede kontantomregnede

salgssum på de aktiver, der er om-

fattet af overdragelsen. Fordelin-

gen skal foretages for driftsmidler,

bygninger, installationer mv. Hvis

overdragelsen omfatter grund, bo-

lig mv., skal fordelingen tillige om-

fatte disse aktiver.

Interessentskaber, generelt

SEGES mener, at der ift. interes-

sentskaber generelt er brug for en

afklaring.

SEGES henviser til situation 1, ek-

sempel 1, hvor 3 personer driver

virksomhed i interessentskabs-

form. Det er far, søn og tredje-

mand. Interessentskabet ejer 3

ejendomme. De 3 personer bor på

Begge eksempler kan bekræftes.

Side 45 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hver en ejendom. Ejerforholdene

er 1/3 til hver, og det antages, at

boligværdien af den andel af den

ejendom, faderen bor på, er 2 mio.

kr., mens boligværdien på den

ejendom, sønnen bor på, er 1 mio.

kr.

SEGES spørger, om det kan be-

kræftes, at faderen skal opgøre

korrektioner med udgangspunkt i

1/3 af 1 mio. kr.

SEGES spørger endvidere, om det

kan bekræftes, at sønnen skal op-

gøre korrektioner med udgangs-

punkt i 1/3 af 2 mio. kr.

SEGES henviser endvidere til situ-

ation 2, hvor 2 uafhængige parter

ejer en ejendom i fællesskab. Hvis

denne ejendoms boligdel lejes ud

til en række studerende, hvor den

ene er datter af en af ejerne, spør-

ger SEGES, om det kan bekræftes,

at andelene skal beregnes ud fra

den ideelle ejerandel og ud fra det

areal, der faktisk bebos af den på-

gældende.

I forlængelse heraf henviser SE-

GES til et eksempel, hvor interes-

sentskabet, der ejer ejendommen

og lejer denne ud, ejes af A og B

50/50. De er ikke i familie. Grun-

det transparensprincippet ejer de

således en ideel andel af hele ejen-

dommen på 50 pct. Ud af ejen-

dommens samlede boligareal på

100 kvm. bor A’s datter i et væ-

relse på 20 kvm. I resten af boligen

bor andre studerende.

Det kan bekræftes, at andelene

skal beregnes ud fra den ideelle

ejerandel af boligen, der anses for

at være stillet til rådighed til nært-

stående.

Eksemplet kan på den baggrund

bekræftes.

Side 46 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES spørger, om det i denne

situation kan bekræftes, at den del,

der stilles til rådighed for A’s dat-

ter ift. A skal beregnes som

20/100 * 50 pct. Hvis ikke dette

kan bekræftes, er det SEGES´s

opfattelse, at transparens-princip-

pet brydes. A stiller ifølge SEGES

alene en forholdsmæssig ideel an-

del på 50 pct. af værelset på 20

kvm. til rådighed for datteren. Den

anden ideelle andel stiles til rådig-

hed af B.

Afgrænsningen af nærtstående

SEGES skriver, at det i bemærk-

ningerne nævnes, at ”børn” omfat-

ter adoptivbørn. Normalt er sted-

børn også omfattet af lignende

regler.

I den relation ønsker SEGES sik-

kerhed for, at ”stedbørn” er und-

ladt,

fordi ”dennes ægtefælles”

også knytter sig til ”børn og bør-

nebørn og disses ægtefæller.” d

Således at den ikke knytter sig

alene til ”forældre og bedsteforæl-

dre”.

Det kan bekræftes, at ”dennes æg-

tefælle” også knytter sig til ”børn

og børnebørn og disses ægtefæl-

ler”.

Det vil sige, at stedbørn er omfat-

tet af den foreslåede bestemmelses

ordlyd, da bestemmelsen bl.a. om-

fatter den skattepligtiges ægtefælles

børn, hvilket kan være stedbørn.

Fremleje mv.

SEGES henviser til bemærknin-

gerne.

SEGES ønsker i den forbindelse

oplyst, om det er hensigten, at reg-

lerne skal ramme situationer, hvor

fx et barn lejer en hel 3-værelses

lejlighed af sin mor og herefter le-

jer 2 værelser ud til andre stude-

rende.

Det kan bekræftes, at de foreslåede

regler finder anvendelse i tilfælde,

hvor et barn lejer en lejlighed og

efterfølgende videreudlejer dele af

lejligheden til andre.

Barnet har i sådanne tilfælde fået

stillet lejligheden til rådighed som

bolig. Det er i den forbindelse ikke

Side 47 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

afgørende, hvordan barnet dispo-

nerer over lejligheden efterføl-

gende

Ændringernes samspil med successionsbe-

stemmelsen i KSL § 33 C, stk. 5 mv.

SEGES anfører, at der er brug for

en afklaring af forholdet til de al-

mindelige successionsbestemmel-

ser i KSL § 33 C, stk. 5 mv. Ne-

denfor belyses de udfordringer,

der er ift. disse regler.

Efter KSL § 33 C, stk. 5, kan der

ske succession i konto for opspa-

ret overskud. Hvis det alene er en

del, der overdrages, sker successio-

nen forholdsmæssigt efter kapital-

afkastgrundlaget.

SEGES spørger i den forbindelse,

om denne opgørelse sker før eller

efter det foreslåede stk. 3 i VSL §

SEGES anfører, at det forekom-

mer at være naturligt, at nedsættel-

sen efter forslaget til § 8, stk. 3,

slet ikke skal indgå i beregningen.

Dette bør derfor efter SEGES´s

opfattelse indskrives i KSL § 33 C,

stk. 5.

SEGES henviser i den forbindelse

til eksemplet ovenfor under den

tilsvarende problemstilling i rela-

tion til KSL § 26 A, stk. 5.

Det bør ifølge SEGES klargøres

–

afhængigt af resultatet af

denne klargøring

–

indskrives i

KSL § 33 C, stk. 5, hvorledes den

Lovforslaget er justeret på dette

punkt.

Side 48 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

foreslåede § 8, stk. 3 skal indgå ved

denne beregning.

Det bør ifølge SEGES herunder

klargøres, hvornår en evt. ændring

har virkning fra. En overdragelse

med succession i opsparingskon-

toen sker den første dag i sælgers

indkomstår, og brøken med den

forholdsmæssige del af opsparings-

kontoen, der kan succederes i, skal

opgøres ”ved udløbet af indkomst-

året forud for overdragelsen”. SE-

GES spørger i den forbindelse, om

dette betyder, at ændringen

–

hvis

den skal have betydning

–

får be-

tydning for overdragelser den 1. ja-

nuar 2021 (ved kalenderårsregn-

skab) eller for overdragelser pr.

deb 1. januar 2022 og senere.

Ændringernes samspil med VOL, jf.

VSL § 16 a

SEGES bemærker, at efter VSL §

16 a kan der ske succession i en

andel af konto for opsparet over-

skud ved delomdannelse. Denne

andel beregnes forholdsmæssigt

efter kapitalafkastgrundlaget.

SEGES spørger i den forbindelse,

om denne opgørelse sker før eller

efter det foreslåede stk. 3 i VSL §

Ifølge SEGES forekommer det at

være naturligt, at nedsættelsen ef-

ter forslaget til § 8, stk. 3, slet ikke

skal indgå i beregningen. Dette bør

derfor ifølge SEGES indskrives i

VSL § 16 a.

Lovforslaget er justeret på dette

punkt.

Side 49 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Forslag om ændring af reglerne om sam-

spil mellem VOL og VSL §§ 8 og 16

a i øvrigt.

Landsskatterettens afgørelse of-

fentliggjort i SKM2020.141.LSR

tydeliggør efter SEGES´s opfat-

telse, at der er behov for en korri-

gering af reglerne for opgørelse af

kapitalafkastgrundlaget i forbin-

delse med delomdannelse i hen-

hold til reglerne i lov om skattefri

virksomhedsomdannelse. I hen-

hold til de eksisterende regler skal

kapitalafkastgrundlaget i omdan-

nelsesåret for de tilbageværende

virksomheder opgøres på en måde,

der ikke afspejler værdierne i de til-

bageværende virksomheder. Det er

SEGES´s opfattelse at reglen er

ulogisk og urimelig og ofte medfø-

rer, at der skal beregnes rentekor-

rektion i omdannelsesåret, uanset

der er positive værdier i de tilbage-

værende virksomheder. Det har ef-

ter SEGES´s opfattelse næppe væ-

ret lovgivers intention, at brugerne

af delomdannelsesreglerne skulle

”straffes” med en rentekorrektion

i omdannelsesåret.

En evt. opfølgning på Landsskat-

terettens afgørelse falder uden for

rammerne af dette lovforslag.

SIFA

Vedr. afgiftsstigning for væddemål og on-

linekasino

SIFA beder om fritagelse fra af-

giftsforhøjelsen, da de ikke mener,

at lovens hensigt er at ramme TV-

bingo, men i stedet at ramme væd-

demål og/eller online kasino, der

kan føre til ludomani.

SIFA mener, at TV-bingo er fejl-

kategoriseret som udbyder af onli-

Det er ikke muligt at give SIFA

TV-Bingo en fordel i forhold til

andre spiludbydere i form af en af-

giftsrabat eller mulighed for at fra-

trække produktionsomkostninger,

da det vil være statsstøtte, som

ikke vurderes at blive godkendt af

EU-Kommissionen.

Side 50 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nekasino og tilkendegiver, at af-

giftsforhøjelsen på 40 procent i

praksis vil fjerne muligheden for

skabe et overskud, idet bekendtgø-

relsens regler for bingo via TV be-

grænser bl.a. omsætning og præ-

miestørrelser, og det umuliggør

SIFA’s muligheder for at kompen-

sere for afgiftsstigningen.

SIFA ønsker, at bingo via TV fast-

holder den nuværende afgift på 20

pct., eller at tv-produktionsom-

kostningen kan fratrækkes i bereg-

ningen af afgiften.

Det er dog formentligt muligt ge-

nerelt og ikke mindst i lyset af af-

giftsstigningen at ændre på de reg-

ler, som fastsætter begrænsninger

for bingo via TV, fx i relation til

den daglige omsætning og værdien

af den enkelte gevinst, så SIFA kan

justere spillet for at kompensere

for afgiftsstigningen.

Skatteministeriet er i dialog med

SIFA om evt. justeringer af reg-

lerne for TV-bingo.

SPILLE-

BRANCHEN

(tidl. DOGA)

Vedr. afgiftsstigning for væddemål og on-

linekasino

SPILLEBRANCHEN bemærker,

at de har været i dialog med Skat-

teministeriet om beregninger og

konsekvenserne ved en afgiftsstig-

ning fra 20 til 28 pct. og kan kon-

statere, at Skatteministeriet ikke

har lyttet på de ekspertanalyser og

anbefalinger, herunder fra H2

Gambling Capital, som SPILLE-

BRANCHEN har præsenteret

Skatteministeriet for.

SPILLEBRANCHEN mener, at

den uoverlagte og uigennemtænkte

40 pct. afgiftsstigning på

væddemål og onlinekasinospil vil

underminere spilmarkedet i Dan-

mark og flytte spillet til det ulov-

lige spilmarked, hvorved statens

indtægter vil forsvinde, og forbru-

gersikkerheden vil blive sønder-

skudt.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

Side 51 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Endvidere vurderer SPILLE-

BRANCHEN, at statens indtægter

kun kortvarigt forøges, og at sta-

tens indtægter på langt sigt ikke vil

forøges trods afgiftsforøgelsen.

Rapporten fra H2 GAMBLING

CAPITAL, som er bestilt af Spille-

branchen (tidligere kaldet

"DOGA") viser, at den afgiftssats,

der maksimerer skatteindtægterne,

er på 26-27 pct., når beregningen

foretages på baggrund af standard

økonomisk teori. Det er forbundet

med meget stor usikkerhed at be-

regne den afgiftssats, der maksime-

rer skatteindtægterne. Beregnin-

gerne fra H2 Gambling Capital un-

derstøtter dog, at en forhøjelse af

afgiften til 28 pct. vil give et mer-

provenu.

SPILLEBRANCHEN fremhæver,

at spilreguleringen i dag gør, at

Danmark har en unik position i

Europa, idet den danske model for

regulering betyder, at Danmark har

et af de mest effektive licenserede

spilmarkeder i Europa, hvor knap

92 pct. af alle spil foregår på det

regulerede marked. Succesen skyl-

des ifølge SPILLEBRANCHEN

bl.a., at det licenserede marked er

konkurrencedygtigt ift. det ulovlige

spilmarked.

SPILLEBRANCHEN finder, at

afgiftsstigningen vil tvinge spilud-

byderne til at justere på tilbagebe-

talingen for produktet eller skære

ned i markedsføringsomkostnin-

gerne. Med lavere tilbagebetaling

mener SPILLEBRANCHEN, at

spiludbyderne vil være ude af

stand til at tilbyde spillerne kon-

kurrencedygtige spil, og spillerne

Spiludbyderne kan reagere på af-

giftsforhøjelsen ved at ændre pri-

sen på flere måder på det danske

marked. Afhængigt af spiltype kan

dette ske via tilbagebetalingsande-

len, lavere tildeling af bonus og

mindre markedsføring mv. En af-

giftsforhøjelse kan således indi-

rekte overvæltes i højere forbru-

gerpriser. Det er lagt til grund for

Side 52 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vil spille på det ulovlige spilmar-

ked. SPILLEBRANCHEN mener

endvidere, at reduceret markedsfø-

ring (og øgede markedsføringsre-

striktioner) bl.a. vil ødelægge den

licenserede spiludbyders varemær-

kegenkendelse, og for forbrugerne

sløre grænsen mellem lovlige og

ulovlige spiludbydere

provenuberegningerne, at spilud-

byderne reducerer bonus.

Fra H2 Gamling Capital’s analyse

fremhæver SPILLEBRANCHEN,

bl.a., at H2 Gambling Capital for-

udser:

- At afgiftsstigningen vil være på

bekostning af forbrugervelfærd, da

flere spillere vil benytte sig af ure-

gulerede spillesider, hvor forbru-

gerbeskyttelsen er lavere.

- At kanaliseringsgraden vil falde,

da det uregulerede marked vil stige

fra 12 pct. af onlinemarkedet til 24

pct. af onlinemarkedet i perioden

2021-24.

- At en afgiftsforhøjelse til 22 pct.

(10 pct. stigning) vil føre til en stig-

ning i skatteindtægterne, uden at

påvirke andelen af det lovlige hhv.

ulovlige spilmarked og er dermed

et ”optimalt” skatteniveau, hvad

angår både forbrugerbeskyttelse og

skatteindtægter.

- At en afgiftsstigning til 28 pct.

alene vil medføre et merprovenu

på 30 mio. kr.

Side 53 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SPILLEBRANCHEN påpeger, at

et andet punkt i Skatteministeriets

beregninger er uklart. SPILLE-

BRANCHEN PÅPEGER, at det

fremgår af Skatteministeriets be-

regninger, at ministeriet antager, at

spiludbyderne, for at finansiere af-

giftsforøgelsen, vil overvælte om-

kostningerne på spillerne ved at re-

ducere bonusser. Det står dog ikke

klart, om Skatteministeriet forstår,

at bonusserne i dag medregnes i

bruttospilindtægten (da der ikke er

fradrag for bonusudgifter). Således

vil bruttospilindtægten og statens

provenu blive påvirket negativt,

hvis spiludbyderne reducerede bo-

nusserne til spillerne.

Skatteministeriet er bevidst om,

hvordan BSI er opgjort, og at bo-

nus indgår heri. Det er lagt til

grund for provenuberegningerne,

at spiludbyderne reducerer bonus.

Dette er indregnet i beregningerne

ved, at et fald i bonustildelingen

medfører en stigning i den pris,

som spillerne betaler for hvert spil.

Der er i beregningerne taget højde

for, at en reduktion i bonustildelin-

ger fører til en lavere BSI og der-

med en effekt fra lavere provenu.

Den foreslåede forhøjelse af skat-

ten på 40 pct. til en sats på 28 pct.

er også i direkte modsætning til

den danske regerings egen prisføl-

somhedsanalyse, der blev præsen-

teret til Europa Kommissionen af

den danske regering i forbindelse

Europa-Kommissionens beslut-

ning om statsstøtte fra 2011.

Regeringens prisfølsomhedsmodel

blev produceret ved den oprinde-

lige åbning af det nye spilmarked i

2011, og SPILLEBRANCHEN er-

kender, at det eksisterende og vel-

etablerede licensmarked kan være

mindre prisfølsomt end på tids-

punktet for den oprindelige mar-

kedsåbning, så justeringer af den

oprindelige følsomhedsmodel er

passende.

Skatteministeriets konklusion om

det optimale afgiftsniveau på 20

pct. var baseret på en situation

forud for liberaliseringen af det

danske spilmarked i 2012. I dag er

der derimod tale om et veletableret

spilmarked, og de bagvedliggende

forudsætninger for provenuskøn-

nene er derfor ikke de samme.

Side 54 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SPILLEBRANCHEN anfører, at

det dog er svært at forestille sig,

hvordan regeringens egen analyse

kan konkludere, at en skattepro-

cent på 40 pct. er bæredygtig for

markedet i betragtning af de tidli-

gere udsagn om deres prisfølsom-

hedsmodellering.

SPILLEBRANCHEN henviser til,

at det fremgår af lovforslaget, at

forhøjelsen af afgiftssatsen på

væddemål og onlinekasino vil re-

ducere forbruget på spil og mind-

ske problemer med ludomani og

påpeger, at det ikke noget steds i

lovforslaget eller i forskningen

omkring spilafhængighed er sand-

synliggjort, at en nedgang i omsæt-

ning på grund af højere afgifter

skulle føre til, at spilproblemer re-

duceres.

Det fremgår af svar på SAU alm.

del spm. 671 (2019/20), at afgifts-

forhøjelsen med betydelig usikker-

hed vil medføre en øget grad af

spil på det uregulerede spilmarked

svarende til et fald på ca. 9 pct.-

point på langt sigt. Det svarer til,

at ”kanaliseringsgraden”, som er et

udtryk for den andel af spilforbru-

get af onlinekasino og onlinevæd-

demål, der forbruges hos regule-

rede spiludbydere, falder fra ca. 85

pct. til ca. 76 pct. Det uregulerede

spilmarked, som opgøres af H2

GAMBLING CAPITAL, skønnes

således at stige til ca. 24 pct.

SPILLEBRANCHEN finder, at

”den ubekvemme sandhed”, som

man med lovforslaget forsøger at

”smukkesere”, er, at den ændrede

adfærd og dermed det øgede spil

på spiludbydere uden dansk tilla-

delse uundgåeligt vil undergrave

forbrugerbeskyttelsen i Danmark.

Skatteministeriet er bevidst om fal-

det i kanaliseringsgraden og vil lø-

bende følge udviklingen i kanalise-

ringsgraden. Det sker både for at

sikre forbrugerbeskyttelsen af dan-

ske spillere og for at sikre tilveje-

bringelsen af statens afgiftspro-

venu fra onlinespil.

SPILLEBRANCHEN opfordrer

Skatteministeriet til at offentlig-

gøre beregninger, så alle kan se,

hvor meget ministeriet forventer,

at det ulovlige spilmarked stiger,

samt at Skatteministerier forholde

Det bemærkes, at der i SAU alm.

del spm. 671 (2019/20) er rede-

gjort for den skønnede konse-

kvens af afgiftsforhøjelsen på ka-

naliseringsgraden.

Side 55 af 56

L 106 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sig til, hvad lovforslaget betyder

for forbrugerbeskyttelsen.

Afslutningsvis opfordrer SPILLE-

BRANCHEN, pga. usikkerheden

om provenuet og effekterne for

spilmarkedet ved afgiftsforhøjelsen

til 28 pct., at regeringen stopper op

og genovervejer sine planer, og i

stedet indfaser afgiftsforhøjelsen

gradvist, og at effekterne af den

(mindre) afgiftsforøgelse vurderes,

før eventuelle yderligere afgiftsfor-

øgelser vedtages.

Det er ikke en del af lovforslaget,

at afgiftsforhøjelsen indfases.

Side 56 af 56