Her behandler vi jo udmøntningen af en finanslov, som havde til formål, at skatterne skulle stige. Alle skulle være fattigere, uligheden skulle også stige, og alt sammen for at finansiere en række røde løfter. Her er det så tre af de elementer, vi behandler i dag, hvor det første er en genindførelse af emballageafgiften på pvc-folier. For at folk kan relatere sig til, hvad det er, vil jeg sige, at det er en afgift på indpakningsfilm og på husholdningsfilm. Der tror jeg, de fleste vil sige, at det selvfølgelig er noget værre griseri, og at det skal man ikke bruge, når man dækker sine madvarer til, så det skal der en afgift på. Ikke nok med, at man bare genindfører den, men man fordobler den også i forhold til tidligere.
Jeg vil egentlig gerne bede ministeren, når han kommer på talerstolen, om at forklare, hvad effekten er af det. For man skriver, at forventningen er, at det vil give et bidrag til en reduceret miljøbelastning, og når man nu skriver det, må man jo også vide, hvad effekten er. Grunden til, at jeg gerne vil vide det, er jo, at da vi afskaffede afgiften, sagde embedsværket til os politikere – og det er trods alt det samme embedsværk, selv om det er en anden minister – at man godt kunne afskaffe den, for den havde stort set ingen adfærdsmæssig effekt. Til gengæld var den meget administrativt tung, men effekten på miljøet var der stort set ikke. Da jeg ikke går ud fra, at det har ændret sig, da man ikke har skiftet embedsværket ud, så tænker jeg, at så må den nye regering også kunne svare på, hvad det er, der indikerer, at det har en god effekt at genindføre den her afgift.
Grunden til, at vi i Dansk Folkeparti er meget skeptiske, er, at der sådan set ikke er andre lande i EU, som har valgt at beskatte det her, og det er der måske en god grund til. Det er bl.a., fordi det faktisk er reguleret ganske fint af EU. Der kommer i 2024 sågar et produktansvar, og man siger også selv fra Skatteministeriets side i det høringsnotat, der er, at man nok er nødt til at genoverveje, om der overhovedet skal være en afgift fra 2024. For alle andre lande er allerede nu kommet frem til, at det behøver der ikke at være. Så den del støtter vi ikke fra Dansk Folkepartis side.
Så er der den anden del om afgift på spil og væddemål. Det kan være Oddset, eller det kan være et onlinekasino, hvor afgiften hæves fra 20 til 28 pct. Formålet, siger man, er at få færre ludomaner. Men når man laver sådan en stor stigning i afgiften, siger det næsten sig selv, at så flytter spillet jo også. Det har selvfølgelig den effekt, at mere bare vil blive illegalt spil fremadrettet, og der fanger man altså ikke ludomanerne. I dag er det sådan, at det faktisk er et supergodt marked, vi har. 92 pct. af alt spil foregår efter reglerne og er lovligt, og 8 pct. er ulovligt. I en bibemærkning kan jeg til sammenligning nævne, at det i Norge er 53 pct., der er illegalt. Så vi har faktisk en rigtig god model i Danmark, og den er man så ved at sætte over styr.
Men hvad er problemet i, at det bliver illegalt spil? Jo, så kan man netop ikke få fat i de her spillere, der har problemer, ludomanerne. Når man har en licens i Danmark i dag, er der faktisk påbud om, at man f.eks. skal henvise til en ludomanilinje. Vi har et ROFUS-register, hvor man kan udelukke sig selv, men det er alt sammen noget, der er bundet op på, at der er den her licens i Danmark. Så når spillet fremadrettet i langt større grad bliver illegalt, mister man også muligheden for at kunne hjælpe de mennesker, som faktisk har problemer med spil. Så det er ikke en god måde at regulere det på.
Så vil jeg også sige noget andet til det med at hæve afgiften. Der er jo ikke sådan en naturlov, der siger, at lige præcis 20 pct. er det gyldne snit og dér, hvor den skal ligge. En stigning på 8 pct. på en gang er for meget, men lad os bare spørge de partier, der står bag finansloven, hvilket mit eget parti jo ikke gør, hvorfor man trods alt så ikke bare har hævet den gradvis. Hvorfor er man ikke startet med at hæve den til 21 pct. og har ventet et år og set, hvad erfaringerne var, hvor mange ludomaner der kom, og hvor meget der blev illegalt spil? Året efter kunne man så sætte den op til 22 pct. Hvorfor tager man det her kæmpespring? Svaret kender jeg jo godt. Det er, fordi det er en finansieringskilde til den røde finanslov.
Som det allerede er nævnt i debatten, er der noget andet, som også er skidt, og det er, at det har som konsekvens, at SIFA TVBingo – noget, som folk, typisk ældre mennesker, hygger sig med – kommer til at lukke. Det går ud over en masse gode foreninger – et par hundrede stykker – i Aalborgområdet, som så ikke får en hjælpende hånd fra det overskud, der kommer. Det er konsekvensen af, at man hæver den her afgift.
Så er der et sidste element, jeg vil nævne, hvis tiden tillader det. Det er jo ikke nemt, når der er tre forslag i et lovforslag. Men det handler om stramningerne af reglerne om forældrekøb. Det betyder, at man får et lavere fradrag, hvis man lejer ud til sine børn, børnebørn eller forældre. Det handler om, at man vil ændre reglerne med hensyn til den højere fradragsværdi for renteudgifterne. Man skriver, at det skal foregå simpelt på skematisk vis ved hjælp af en såkaldt rentekorrektion. Jeg må ærligt sige, at når jeg læser lovforslaget, synes jeg ikke, at det er særlig simpelt. Man forestiller sig, at når noget foregår skematisk, så kan man gå ind på skatteforvaltningens hjemmeside og finde skemaet og lige slå op. Det er altså ikke det, der er tale om. Tværtimod bliver det ret kompliceret, og det er et kompliceret område i forvejen.
Men ligesom Venstre vil jeg bare sige, at den store anke sådan set er, at den model, man har fundet frem til, er let at omgås. Jeg har en nabo, der har børn i samme alder som mine. Hvis jeg lejer ud til mit eget barn, får jeg et lavere rentefradrag. Lejer jeg ud til naboens barn, og han gør det samme i forhold til mit barn, så får vi et højere fradrag. Har man en udlejningsejendom med fem forskellige lejemål, hvoraf ens barn lejer det ene, så skal man gøre det op i det. (Den fg. formand (Annette Lind): Tak!) Jeg beklager, at jeg ikke får tid til at gøre det færdigt. Det er jo regeringen, der har valgt at pulje forskellige forslag i ét, så vi ikke kan nå at behandle det ordentligt i Folketinget. Men vi støtter ikke lovforslaget.