L 105 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvor stor en andel af de omfattede årgange af lønmodtagere, der forventes fortsat at være en del af arbejdsstyrken i aldersintervallet mellem den nuværende og den foreslåede højere pensionsalder, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Jette Gottlieb

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2020 - 2357

10. december 2020

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. december 2020 stillet følgende spørgsmål

nr. 4 (L 105), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette

Gottlieb (EL).

Spørgsmål nr. 4:

”Vil

ministeren oplyse, hvor stor en andel af de omfattede årgange af lønmodta-

gere, der forventes forsat at være en del af arbejdsstyrken i aldersintervallet mellem

den nuværende og den foreslåede højere pensionsalder? Ministeren bedes i besva-

relsen oplyse andelen både som andel af personer og som andel af fuldtids-personer

(dvs. korrigeret for nedgang i arbejdstiden). Ministeren bedes ligeledes i besvarel-

sen skønne over fordelingen på uddannelsesgrupper og socioøkonomiske grupper.”

Svar:

Jeg har indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgende:

”

Herunder opgøres den skønnede isolerede virkning af den foreslåede forhøjelse af

folkepensionsalderen på andelen af 68-årige i arbejdsstyrken blandt udvalgte af de

omfattede årgange,

jf. tabel 1.

Beregningen er foretaget på den seneste mellemfristede fremskrivning

DK2025 -

en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af Danmark (august 2020),

og inklu-

derer derfor ikke virkningerne af

Aftale om en ny ret til tidlig pension (oktober

2020).

Til beregningen sammenlignes andelen af de 68-årige i arbejdsstyrken i en bereg-

ningsteknisk fremskrivning, hvor folkepensionsalderen forhøjes i 2035 til 69 år,

med den tilsvarende andel i en fremskrivning, hvor folkepensionsalderen bereg-

ningsteknisk er fastholdt på 68 år. Stigningen i denne andel kan dernæst sammen-

holdes med andelen af personer som med forhøjelsen af aldersgrænsen ikke tilgår

folkepension som 68-årige. Der er således i opgørelsen set bort fra yderligere for-

højelser af folkepensionsalderen efter 2035, som indgår i grundforløbet, der følger

principperne bag Velfærdsaftalen. Opgørelsen fokuserer dermed på den isolerede

virkning af forøgelsen af folkepensionsalderen fra 68 til 69 år i 2035.

I Finansministeriets arbejdsstyrkefremskrivning, som indgår som element i de mel-

lemfristede fremskrivninger, er ledige og andre personer med indkomstoverførsler

opgjort i helårspersoner. Beskæftigelsen er i udgangspunktet ligeledes opgjort i

L 105 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvor stor en andel af de omfattede årgange af lønmodtagere, der forventes fortsat at være en del af arbejdsstyrken i aldersintervallet mellem den nuværende og den foreslåede højere pensionsalder, til beskæftigelsesministeren

helårspersoner, men tilknyttes en skønnet demografisk og socioøkonomisk fordelt

gennemsnitlig arbejdstid i fremskrivningen, hvormed fuldtidsbeskæftigelsen kan

beregnes. I tabellen er den fuldtidsvægtede beskæftigelsesfrekvens anført som ud-

tryk for beskæftigelsen opgjort i fuldtidspersoner.

Det er med baggrund i ovenstående skønnet for årgang 1967

–

som er den første

generation, der er omfattet af den foreslåede forhøjelse af folkepensionsalderen

–

ca. 29 pct. af de 68-årige vil være i arbejdsstyrken i fravær af forhøjelsen (primært

personer, der arbejder et antal timer ved siden af modtagelsen af folkepension).

Disse personer udgøres af beskæftigede pensionister samt ordinært beskæftigede.

Ved en folkepensionsalder på 69 år i 2035, er det skønnet, at 52 pct. af de 68-årige

vil være på arbejdsmarkedet. Således vurderes yderligere 24 pct. af de 68-årige at

ville være på arbejdsmarkedet, når folkepensionsalderen øges fra 68 år til 69 år.

Derudover vil der være en positiv beskæftigelseseffekt af den parallelle forhøjelse

af efterlønsalderen fra 65 til 66 år i 2032.

Ovenstående skal ses i lyset af, at i et scenarie, hvor folkepensionsalderen ikke

øges, er det skønnet, at 71 pct. af de 68-årige fra årgang 1967 vil være folkepensio-

nister uden for arbejdstyrken.

Det bemærkes, at den fuldtidsvægtede beskæftigelsesfrekvens stiger mere end be-

skæftigelsesfrekvensen målt ved helårspersoner, hvilket skyldes forskelle i beskæf-

tigelsessammensætningen. Uden en forhøjelsen i folkepensionsalderen vil 68-årige

beskæftigede i høj grad udgøres af beskæftigede folkepensionister, som i gennem-

snit har en relativt lav årlig arbejdstid. Dette vil være afspejlet i fuldtidsbeskæfti-

gelsen. Beskæftigede personer under folkepensionsalderen udgøres bl.a. af ordi-

nært beskæftigede, som skønnes at have en højere gennemsnitlig årlig arbejdstid.

Tabel 1

Andelen af 68-årige i arbejdsstyrken (pct.), 2035-2038

2035

Årgang

1967

Med forhøjelse af pensionsalderen til 69 år i 2035

I arbejdsstyrken

- heraf dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

- heraf i beskæftigelse

Fuldtidsvægtet beskæftigelsesfrekvens

Memo: Folkepensionister uden for arbejdsstyrken

2036

Årgang

1968

2037

Årgang

1969

2038

Årgang

1970

Uden forhøjelse af pensionsalderen til 69 år i 2035

I arbejdsstyrken

- heraf dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

- heraf i beskæftigelse

Fuldtidsvægtet beskæftigelsesfrekvens

Memo: Folkepensionister uden for arbejdsstyrken

Forskel

I arbejdsstyrken

- heraf dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

- heraf i beskæftigelse

Fuldtidsvægtet beskæftigelsesfrekvens

Memo: Folkepensionister uden for arbejdsstyrken

-71

-70

Kilde:

DK2025

–

en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi,

august 2020 og egne beregninger

Ift. fordeling på uddannelsesgrupper og socioøkonomiske grupper bemærkes

det, at det fra Finansministeriets arbejdsstyrkefremskrivning ikke umiddelbart

er muligt at opgøre uddannelsesfordelingen, hvorfor at opgørelsen ikke er for-

delt på uddannelsesgrupper.”

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard