Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105 Bilag 1
Offentligt
2284498_0001.png
Lovforslag nr.
L 105
Folketinget 2020-21
Fremsat den 18. november 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social pension og lov om afgift af bidraget til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.
(Regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisionsbestemmelse og konsekvensændring af arbejdsskadeafgiften)
§1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af
23. september 2019, som ændret senest ved § 21 i lov nr.
869 af 14. juni 2020, foretages følgende ændringer:
1.
§ 1 a, stk. 1, nr. 6,
ophæves, og i stedet indsættes:
»6) 68 år for personer, der er født i perioden fra den 1.
januar 1963 til den 31. december 1966.
7) 69 år for personer, der er født efter den 31. december
1966.«
2.
I
§ 72 e
ændres »2020« til: »2025«.
§2
I lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 374 af 30. marts 2020, foretages
følgende ændring:
1.
Bilag 1
affattes som bilag 1 til denne lov.
§3
Loven træder i kraft den 31. december 2020.
BE008617
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/06998
 L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2284498_0002.png
2
Bilag 1
Hensættelsesfaktorer, der anvendes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til opgørelse af værdien af de
løbende erstatninger med henblik på opgørelse af beregningsgrundlaget for opkrævning af arbejdsskade‐
afgiften efter lovens § 3, stk. 1, nr. 2.
Hensættelsesfaktorerne er opgjort for en ydelse på 1 kr. årligt, der udbetales i tilkendelsesperioden med
1/12 forud hver måned.
Hensættelsesfaktorerne er opgjort med en grundlagsrente på 2,00 pct. og med en dødelighed som fastsat i
det aktuarmæssige beregningsgrundlag G82.
Hensættelsesfaktorerne i tabel 1-6 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende erstatning til tilskade‐
komne, der modtager erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 376 af 31. marts 2020 med senere ændringer.
Tabel 1 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 69. år.
Tabel 2 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 69. år.
Tabel 3 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 68. år.
Tabel 4 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 68. år.
Tabel 5 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 67. år.
Tabel 6 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 67. år.
Hensættelsesfaktorerne i tabel 7-10 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende erstatning til tilskade‐
komne, der modtager erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade,
jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsik‐
ring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Tabel 7 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 65. år.
Tabel 8 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 65. år.
Tabel 9 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 67. år.
Tabel 10 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 67. år.
Hensættelsesfaktorerne i tabel 11-14 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende erstatning til efter‐
ladte, der modtager erstatning for tab af forsørger efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse
nr. 376 af 31. marts 2020, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16.
 L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2284498_0003.png
3
oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af
25. juni 1987 med senere ændringer.
Tabel 11 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd (ægtefælle/samlever).
Tabel 12 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder (ægtefælle/samlever).
Tabel 13 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd (børn).
Tabel 14 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder (børn).
Tabel 1
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 69. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 376 af 31. marts 2020 med senere ændringer.
Mænd
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
5
34,576
36
22,295
6
34,278
37
21,783
7
33,975
38
21,262
8
33,666
39
20,734
9
33,350
40
20,198
10
33,029
41
19,653
11
32,702
42
19,101
12
32,368
43
18,541
13
32,029
44
17,973
14
31,682
45
17,397
15
31,330
46
16,813
16
30,970
47
16,221
17
30,605
48
15,620
18
30,232
49
15,011
19
29,852
50
14,393
20
29,466
51
13,766
21
29,073
52
13,131
22
28,673
53
12,486
23
28,265
54
11,831
24
27,851
55
11,166
25
27,429
56
10,490
26
27,000
57
9,803
27
26,563
58
9,103
28
26,119
59
8,390
29
25,668
60
7,663
30
25,209
61
6,919
31
24,743
62
6,158
32
24,269
63
5,378
33
23,787
64
4,575
34
23,297
65
3,747
 L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2284498_0004.png
4
35
Tabel 2
22,800
66
2,890
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 69. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 376 af 31. marts 2020 med senere ændringer.
Kvinder
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
5
34,936
36
22,796
6
34,645
37
22,282
7
34,348
38
21,759
8
34,044
39
21,228
9
33,736
40
20,688
10
33,421
41
20,139
11
33,099
42
19,582
12
32,772
43
19,015
13
32,438
44
18,440
14
32,098
45
17,855
15
31,752
46
17,260
16
31,398
47
16,657
17
31,038
48
16,044
18
30,672
49
15,421
19
30,298
50
14,788
20
29,917
51
14,145
21
29,529
52
13,491
22
29,134
53
12,827
23
28,732
54
12,151
24
28,322
55
11,464
25
27,905
56
10,765
26
27,480
57
10,053
27
27,048
58
9,328
28
26,607
59
8,589
29
26,159
60
7,834
30
25,703
61
7,064
31
25,239
62
6,275
32
24,767
63
5,467
33
24,287
64
4,638
34
23,798
65
3,786
35
23,301
66
2,908
Tabel 3
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 68. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 376 af 31. marts 2020 med senere ændringer.
Mænd
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
 L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2284498_0005.png
5
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
Tabel 4
11,920
11,249
10,567
9,873
9,166
8,446
7,711
6,960
6,191
5,403
4,593
3,758
2,895
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 68. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 376 af 31. marts 2020 med senere ændringer.
Kvinder
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
53
12,217
54
11,525
55
10,821
56
10,104
57
9,374
58
8,629
59
7,869
60
7,093
61
6,299
62
5,485
63
4,651
64
3,794
65
2,911
Tabel 5
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 376 af 31. marts 2020 med senere ændringer.
Mænd
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
57
8,497
58
7,755
59
6,997
60
6,222
61
5,426
62
4,609
 L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2284498_0006.png
6
63
64
Tabel 6
3,768
2,900
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 376 af 31. marts 2020 med senere ændringer.
Kvinder
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
57
8,667
58
7,901
59
7,120
60
6,321
61
5,502
62
4,663
63
3,801
64
2,914
Tabel 7
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 65. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade,
jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsik‐
ring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Mænd
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
5
34,634
35
22,909
6
34,338
36
22,406
7
34,035
37
21,896
8
33,727
38
21,378
9
33,414
39
20,852
10
33,094
40
20,319
11
32,768
41
19,778
12
32,435
42
19,229
13
32,097
43
18,672
14
31,752
44
18,107
15
31,401
45
17,534
16
31,043
46
16,953
17
30,679
47
16,364
18
30,308
48
15,767
19
29,930
49
15,162
20
29,545
50
14,548
21
29,154
51
13,926
22
28,755
52
13,294
23
28,349
53
12,654
24
27,937
54
12,004
25
27,517
55
11,344
 L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2284498_0007.png
7
26
27
28
29
30
31
32
33
34
Tabel 8
27,089
26,655
26,213
25,763
25,307
24,842
24,370
23,891
23,404
56
57
58
59
60
61
62
63
64
10,674
9,992
9,299
8,592
7,872
7,136
6,383
5,611
4,818
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 65. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade,
jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsik‐
ring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Kvinder
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
5
34,989
35
23,399
6
34,699
36
22,896
7
34,403
37
22,384
8
34,101
38
21,864
9
33,793
39
21,335
10
33,479
40
20,798
11
33,159
41
20,252
12
32,833
42
19,697
13
32,501
43
19,133
14
32,162
44
18,560
15
31,817
45
17,977
16
31,465
46
17,386
17
31,106
47
16,785
18
30,741
48
16,175
19
30,368
49
15,556
20
29,989
50
14,926
21
29,603
51
14,286
22
29,209
52
13,636
23
28,809
53
12,976
24
28,400
54
12,304
25
27,985
55
11,621
26
27,562
56
10,926
27
27,131
57
10,219
28
26,692
58
9,499
29
26,246
59
8,765
30
25,792
60
8,016
31
25,330
61
7,251
32
24,859
62
6,468
 L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2284498_0008.png
8
33
34
Tabel 9
24,381
23,894
63
64
5,667
4,845
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade,
jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsik‐
ring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Mænd
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
5
34,576
36
22,295
6
34,278
37
21,783
7
33,975
38
21,262
8
33,666
39
20,734
9
33,350
40
20,198
10
33,029
41
19,653
11
32,702
42
19,101
12
32,368
43
18,541
13
32,029
44
17,973
14
31,682
45
17,397
15
31,330
46
16,813
16
30,970
47
16,221
17
30,605
48
15,620
18
30,232
49
15,011
19
29,852
50
14,393
20
29,466
51
13,766
21
29,073
52
13,131
22
28,673
53
12,486
23
28,265
54
11,831
24
27,851
55
11,166
25
27,429
56
10,490
26
27,000
57
9,803
27
26,563
58
9,103
28
26,119
59
8,390
29
25,668
60
7,663
30
25,209
61
6,919
31
24,743
62
6,158
32
24,269
63
5,378
33
23,787
64
4,575
34
23,297
65
3,747
35
22,800
66
2,890
Tabel 10
 L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2284498_0009.png
9
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade,
jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsik‐
ring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Kvinder
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
5
34,936
36
22,796
6
34,645
37
22,282
7
34,348
38
21,759
8
34,044
39
21,228
9
33,736
40
20,688
10
33,421
41
20,139
11
33,099
42
19,582
12
32,772
43
19,015
13
32,438
44
18,440
14
32,098
45
17,855
15
31,752
46
17,260
16
31,398
47
16,657
17
31,038
48
16,044
18
30,672
49
15,421
19
30,298
50
14,788
20
29,917
51
14,145
21
29,529
52
13,491
22
29,134
53
12,827
23
28,732
54
12,151
24
28,322
55
11,464
25
27,905
56
10,765
26
27,480
57
10,053
27
27,048
58
9,328
28
26,607
59
8,589
29
26,159
60
7,834
30
25,703
61
7,064
31
25,239
62
6,275
32
24,767
63
5,467
33
24,287
64
4,638
34
23,798
65
3,786
35
23,301
66
2,908
Tabel 11
Erstatning for tab af forsørger tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af
31. marts 2020, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober
2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni
1987 med senere ændringer.
Mænd. Hensættelse i kr.
Fyldt alder Resterende erstatningsperiode, antal hele år
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
 L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2284498_0010.png
10
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
0,991
0,991
0,991
0,991
0,991
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,989
0,989
0,989
0,989
0,989
0,989
0,989
0,988
0,988
0,988
0,988
0,987
0,987
0,987
0,986
0,986
0,986
0,985
0,985
0,984
0,983
0,983
1,961
1,961
1,961
1,961
1,961
1,960
1,960
1,960
1,960
1,960
1,960
1,960
1,960
1,959
1,959
1,959
1,959
1,958
1,958
1,958
1,957
1,957
1,957
1,956
1,956
1,955
1,955
1,954
1,953
1,952
1,952
1,951
1,950
1,949
1,947
1,946
1,945
1,943
1,942
1,940
1,938
1,936
1,933
1,931
1,928
2,911
2,911
2,911
2,911
2,911
2,910
2,910
2,910
2,910
2,909
2,909
2,909
2,908
2,908
2,907
2,907
2,906
2,905
2,905
2,904
2,903
2,902
2,901
2,900
2,899
2,898
2,897
2,895
2,894
2,892
2,890
2,888
2,885
2,883
2,880
2,877
2,874
2,871
2,867
2,863
2,858
2,853
2,848
2,842
2,835
3,842
3,842
3,841
3,841
3,841
3,840
3,840
3,839
3,839
3,838
3,838
3,837
3,836
3,836
3,835
3,834
3,833
3,832
3,830
3,829
3,828
3,826
3,824
3,822
3,820
3,818
3,816
3,813
3,810
3,807
3,803
3,799
3,795
3,791
3,786
3,780
3,775
3,768
3,761
3,754
3,746
3,737
3,727
3,716
3,705
4,754
4,753
4,753
4,752
4,752
4,751
4,750
4,750
4,749
4,748
4,747
4,746
4,745
4,743
4,742
4,741
4,739
4,737
4,735
4,733
4,731
4,728
4,725
4,722
4,719
4,715
4,711
4,707
4,702
4,697
4,692
4,686
4,679
4,672
4,664
4,656
4,646
4,636
4,625
4,614
4,601
4,586
4,571
4,555
4,537
5,647
5,646
5,645
5,644
5,644
5,643
5,642
5,640
5,639
5,638
5,637
5,635
5,633
5,631
5,629
5,627
5,625
5,622
5,619
5,616
5,613
5,609
5,605
5,600
5,595
5,590
5,584
5,578
5,571
5,564
5,556
5,547
5,537
5,527
5,515
5,503
5,490
5,475
5,459
5,442
5,423
5,402
5,380
5,356
5,330
6,521
6,520
6,519
6,518
6,517
6,515
6,514
6,512
6,511
6,509
6,507
6,505
6,502
6,500
6,497
6,494
6,491
6,487
6,483
6,479
6,474
6,469
6,463
6,457
6,450
6,443
6,435
6,426
6,417
6,406
6,395
6,383
6,370
6,355
6,340
6,322
6,304
6,284
6,262
6,238
6,212
6,184
6,154
6,121
6,085
7,377
7,376
7,375
7,373
7,372
7,370
7,368
7,366
7,364
7,361
7,359
7,356
7,353
7,349
7,345
7,341
7,337
7,332
7,327
7,321
7,314
7,308
7,300
7,292
7,283
7,273
7,263
7,251
7,239
7,225
7,210
7,194
7,176
7,157
7,137
7,114
7,089
7,063
7,034
7,003
6,969
6,932
6,892
6,849
8,215
8,214
8,212
8,210
8,208
8,206
8,204
8,201
8,198
8,195
8,192
8,188
8,184
8,179
8,174
8,169
8,163
8,157
8,150
8,143
8,135
8,126
8,116
8,106
8,094
8,082
8,068
8,053
8,037
8,020
8,001
7,980
7,957
7,933
7,906
7,877
7,846
7,812
7,775
7,735
7,692
7,645
7,595
9,036
9,034
9,032
9,030
9,027
9,024
9,021
9,018
9,015
9,011
9,006
9,002
8,996
8,991
8,985
8,978
8,971
8,963
8,954
8,945
8,935
8,924
8,912
8,898
8,884
8,868
8,851
8,833
8,813
8,791
8,767
8,741
8,713
8,682
8,649
8,613
8,574
8,531
8,486
8,436
8,382
8,324
 L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2284498_0011.png
11
63
64
65
66
67
68
0,982
0,981
0,980
0,979
0,978
0,977
1,925
1,922
1,918
1,914
1,910
2,828
2,821
2,813
2,804
3,692
3,679
3,664
4,517
4,496
5,302
Note 1. Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er
tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 65. år med ret til afløsningsbeløb på 4 års erstatning, skal
hensættelsesfaktorerne i tabel 7 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.
Note 2. Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er
tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 67. år med ret til afløsningsbeløb på 2 års erstatning, skal
hensættelsesfaktorerne i tabel 9 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.
Tabel 12
Erstatning for tab af forsørger tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af
31. marts 2020, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober
2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni
1987 med senere ændringer.
Kvinder. Hensættelse i kr.
Fyldt alder Resterende erstatningsperiode, antal hele år
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
18
0,991 1,961 2,912 3,843 4,755 5,649 6,524 7,381 8,220 9,043
19
0,991 1,961 2,912 3,843 4,755 5,648 6,523 7,380 8,219 9,041
20
0,991 1,961 2,912 3,843 4,755 5,648 6,522 7,379 8,218 9,040
21
0,991 1,961 2,911 3,842 4,754 5,647 6,522 7,378 8,217 9,038
22
0,991 1,961 2,911 3,842 4,754 5,647 6,521 7,377 8,215 9,036
23
0,991 1,961 2,911 3,842 4,753 5,646 6,520 7,376 8,214 9,034
24
0,991 1,961 2,911 3,841 4,753 5,645 6,519 7,375 8,212 9,032
25
0,991 1,961 2,911 3,841 4,752 5,644 6,518 7,373 8,210 9,030
26
0,991 1,961 2,911 3,841 4,752 5,644 6,517 7,372 8,208 9,027
27
0,990 1,960 2,910 3,840 4,751 5,643 6,515 7,370 8,206 9,024
28
0,990 1,960 2,910 3,840 4,750 5,642 6,514 7,368 8,204 9,021
29
0,990 1,960 2,910 3,839 4,750 5,640 6,512 7,366 8,201 9,018
30
0,990 1,960 2,910 3,839 4,749 5,639 6,511 7,364 8,198 9,015
31
0,990 1,960 2,909 3,838 4,748 5,638 6,509 7,361 8,195 9,011
32
0,990 1,960 2,909 3,838 4,747 5,637 6,507 7,359 8,192 9,006
33
0,990 1,960 2,909 3,837 4,746 5,635 6,505 7,356 8,188 9,002
34
0,990 1,960 2,908 3,836 4,745 5,633 6,502 7,353 8,184 8,996
35
0,990 1,959 2,908 3,836 4,743 5,631 6,500 7,349 8,179 8,991
36
0,990 1,959 2,907 3,835 4,742 5,629 6,497 7,345 8,174 8,985
37
0,990 1,959 2,907 3,834 4,741 5,627 6,494 7,341 8,169 8,978
38
0,990 1,959 2,906 3,833 4,739 5,625 6,491 7,337 8,163 8,971
39
0,990 1,958 2,905 3,832 4,737 5,622 6,487 7,332 8,157 8,963
40
0,990 1,958 2,905 3,830 4,735 5,619 6,483 7,327 8,150 8,954
 L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2284498_0012.png
12
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
0,990
0,990
0,990
0,990
0,989
0,989
0,989
0,989
0,989
0,989
0,989
0,988
0,988
0,988
0,988
0,987
0,987
0,987
0,986
0,986
0,986
0,985
0,985
0,984
0,983
0,983
0,982
0,981
1,958
1,957
1,957
1,957
1,956
1,956
1,955
1,955
1,954
1,953
1,952
1,952
1,951
1,950
1,949
1,947
1,946
1,945
1,943
1,942
1,940
1,938
1,936
1,933
1,931
1,928
1,925
2,904
2,903
2,902
2,901
2,900
2,899
2,898
2,897
2,895
2,894
2,892
2,890
2,888
2,885
2,883
2,880
2,877
2,874
2,871
2,867
2,863
2,858
2,853
2,848
2,842
2,835
3,829
3,828
3,826
3,824
3,822
3,820
3,818
3,816
3,813
3,810
3,807
3,803
3,799
3,795
3,791
3,786
3,780
3,775
3,768
3,761
3,754
3,746
3,737
3,727
3,716
4,733
4,731
4,728
4,725
4,722
4,719
4,715
4,711
4,707
4,702
4,697
4,692
4,686
4,679
4,672
4,664
4,656
4,646
4,636
4,625
4,614
4,601
4,586
4,571
5,616
5,613
5,609
5,605
5,600
5,595
5,590
5,584
5,578
5,571
5,564
5,556
5,547
5,537
5,527
5,515
5,503
5,490
5,475
5,459
5,442
5,423
5,402
6,479
6,474
6,469
6,463
6,457
6,450
6,443
6,435
6,426
6,417
6,406
6,395
6,383
6,370
6,355
6,340
6,322
6,304
6,284
6,262
6,238
6,212
7,321
7,314
7,308
7,300
7,292
7,283
7,273
7,263
7,251
7,239
7,225
7,210
7,194
7,176
7,157
7,137
7,114
7,089
7,063
7,034
7,003
8,143
8,135
8,126
8,116
8,106
8,094
8,082
8,068
8,053
8,037
8,020
8,001
7,980
7,957
7,933
7,906
7,877
7,846
7,812
7,775
8,945
8,935
8,924
8,912
8,898
8,884
8,868
8,851
8,833
8,813
8,791
8,767
8,741
8,713
8,682
8,649
8,613
8,574
8,531
Note 1. Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er
tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 65. år med ret til afløsningsbeløb på 4 års erstatning, skal
hensættelsesfaktorerne i tabel 8 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.
Note 2. Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er
tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 67. år med ret til afløsningsbeløb på 2 års erstatning, skal
hensættelsesfaktorerne i tabel 10 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.
Tabel 13
Erstatning for tab af forsørger tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af
31. marts 2020, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober
2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni
1987 med senere ændringer.
Mænd
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
0
15,073
11
6,525
 L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2284498_0013.png
13
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Tabel 14
14,372
13,657
12,928
12,183
11,423
10,648
9,856
9,049
8,225
7,384
12
13
14
15
16
17
18
19
20
5,649
4,755
3,843
2,912
1,961
0,991
2,911
1,961
0,991
Erstatning for tab af forsørger tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af
31. marts 2020, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober
2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni
1987 med senere ændringer.
Kvinder
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
Fyldt alder
Hensættelse i kr.
0
15,078
11
6,527
1
14,377
12
5,651
2
13,662
13
4,756
3
12,932
14
3,844
4
12,187
15
2,912
5
11,427
16
1,961
6
10,651
17
0,991
7
9,859
18
2,912
8
9,052
19
1,961
9
8,227
20
0,991
10
7,386
 L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2284498_0014.png
14
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1.
Regulering af folkepensionsalderen
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.
Ændring af revisionsbestemmelsen
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.
Nyaffattelse af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1.
Folkepension, efterløn, m.v.
3.2.
Arbejdsskadeerstatning
3.3.
Nyaffattelse af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven
3.4.
Forhandling med kommunerne
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.
Arbejdsskadeerstatning
4.2.
Nyaffattelse af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Klima- og miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Efter lov om social pension skal det i 2015 og herefter
hvert 5. år beregnes, om folkepensionsalderen skal regule‐
res. Folkepensionsalderen fastsættes som beregnet efter lo‐
vens reguleringsbestemmelser med virkning fra den 1. janu‐
ar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalde‐
ren reguleres.
En beregning af folkepensionsalderen efter lovens regler
viser, at folkepensionsalderen i 2020 skal reguleres med 1
år og fastsættes til 69 år med virkning fra den 1. januar
2035. Det foreslås derfor, at folkepensionsalderen fastsæt‐
tes til 69 år for alle, der er født efter 31. december 1966,
det vil sige for personer, der fylder 68 år i 2035 eller sene‐
re. Samtidig foreslås det, at lovens revisionsbestemmelse
ændres således, at næste regulering af folkepensionsalderen
skal ske i 2025. Det vil sige, at der i 2025 skal fremsættes
lovforslag om regulering af folkepensionsalderen.
Formålet med reguleringen af folkepensionsalderen er at
sikre, at danskernes stigende levetid også fører til flere ak‐
tive år på arbejdsmarkedet. Reguleringen af folkepensions‐
alderen bidrager til at gøre pensions- og tilbagetrækningssy‐
stemet mere robust over for stigende levetid, at sikre finan‐
siering af det danske velfærdssamfund mange år fremover
og at give plads til større udgifter til sundhed og pleje, når
der bliver flere ældre.
Formålet med revisionsbestemmelsen er at sikre, at
en eventuel forhøjelse af folkepensionsalderen sker ved
lov. Baggrunden herfor er, at fastlæggelsen af folkepensi‐
onsalderen har central betydning for borgernes planlægning
af deres arbejdsliv og supplerende pensionsopsparing.
De gældende bestemmelser om regulering af folkepensi‐
onsalderen blev indført ved lov nr. 1586 af 20. december
2006 om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67
år m.v. Lovændringen var et led i udmøntningen af den
politiske aftale af 20. juni 2006 om en velfærdsreform.
Tilbagetrækningsreformen fra 2011 indebar en fremryk‐
ning på 5 år til 2019-2022 af den ved velfærdsreformen
vedtagne gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen fra 65
år til 67 år, men ændrede ikke ved reguleringsmekanismen.
Efter lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (heref‐
ter arbejdsskadeafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 374
af 30. marts 2020, opkræves der en arbejdsskadeafgift til
staten hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Ar‐
bejdsskadestyrelsen).
Bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven indeholder en ræk‐
ke hensættelsesfaktorer, som Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring skal anvende ved opgørelsen af værdien af de løben‐
de erstatninger med henblik på beregning af arbejdsskade‐
afgiften. Hensættelsesfaktorerne er afhængige af folkepensi‐
onsalderen.
Formålet med nyaffattelsen af bilag 1 til arbejdsskadeaf‐
giftsloven er at tage højde for forhøjelsen af folkepensions‐
 L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2284498_0015.png
15
alderen til 69 år i hensættelsesfaktorerne. Nyaffattelsen af
bilaget er således en afledt konsekvens af forhøjelsen af
folkepensionsalderen.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Regulering af folkepensionsalderen
2.1.1. Gældende ret
I henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om social pension, skal der
i 2015 og derefter hvert 5. år beregnes, om folkepensionsal‐
deren for personer født efter den 31. december 1962 skal
reguleres. Folkepensionsalderen fastsættes som beregnet ef‐
ter lovens § 1 a med virkning fra den 1. januar i kalenderåret
15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.
Bestemmelserne § 1 a (om regulering af folkepensionsal‐
deren) og § 72 e (revision af § 1 a) blev indført ved lov
nr. 1586 af 20. december 2006 om gradvis forhøjelse af
folkepensionsalderen til 67 år m.v. Lovændringen var en del
af udmøntningen af den politiske aftale af 20. juni 2006 om
en velfærdsreform. I 2015 blev de to bestemmelser revideret
med lov nr. 1810 af 23. december 2015 om regulering af fol‐
kepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelsen m.v.,
hvormed folkepensionsalderen blev reguleret til 67 år for
personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til den
31. december 1962 og 68 år for personer, der er født efter
den 31. december 1962.
Folkepensionsalderen var 65 år i 2015 og forhøjes til 67
år i årene 2019-2022 med �½ år hver 1. januar i perioden. En
persons folkepensionsalder afhænger af personens fødsels‐
dato, som vist i tabel 1 nedenfor.
Folkepensionsalderen skal efter lovens § 1 a, stk. 3, fast‐
sættes til den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de se‐
neste to år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6
år og fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5
år. Der afrundes til nærmeste halve år. Folkepensionsalderen
reguleres med højst 1 år ad gangen. Folkepensionsalderen
fastsættes med virkning fra den 1. januar i kalenderåret 15 år
efter det år, hvor folkepensionsalderen reguleres.
Tabel 1: Sammenhæng mellem fødselsdato og folkepensionsalder
Folkepensionsalderen forhøjes med
Folkepensionsalder
virkning fra den 1. januar til:
65
2019
65,5
2020
66
2021
66,5
2022
67
2030
68
2035
69
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af lovens § 1 a, stk. 2, at det i 2015 og deref‐
ter hvert 5. år skal beregnes, om folkepensionsalderen for
personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres.
Beregningen af folkepensionsalderen er fastlagt i lovens
§ 1 a, stk. 3. Beregningen tager udgangspunkt i den gennem‐
snitlige levetid for en 60-årig i de seneste to år (2018-2019)
på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelse heraf. Den
gennemsnitlige levetid for en 60-årig er 83,63 år ifølge
Danmarks Statistiks dødelighedstavle for 2018-2019. Folke‐
pensionsalderen skal derfor efter § 1 a, stk. 3, beregnes
til: 83,63 + 0,6 – 14,5 = 69,7 år. Den således beregnede
folkepensionsalder skal efter loven afrundes til nærmeste
halve år, det vil sige her 69,5 år. Da folkepensionsalderen
efter loven kun kan reguleres med højst 1 år ad gangen, skal
folkepensionsalderen fastsættes til 69 år med virkning fra
2035. Det vil sige, at folkepensionsalderen for personer født
den 1. januar 1967 eller senere bliver 69 år. Folkepensions‐
alderen fastsættes med virkning fra den 1. januar i kalender‐
året 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres,
det vil sige den 1. januar 2035.
Folkepensionsalderen for personer, der er født efter den
31. december 1962 eller senere, blev i 2015 fastsat til 68
år. Som følge af, at folkepensionsalderen for personer født
Fødselsdato
31. december 1953 eller tidligere
1. januar 1954 - 30. juni 1954
1. juli 1954 - 31. december 1954
1. januar 1955- 30. juni 1955
1. juli 1955 - 31. december 1962
1. januar 1963 - 31. december 1966
1. januar 1967 eller senere
den 1. januar 1967 eller senere nu foreslås fastsat til 69 år,
foreslås det, at folkepensionsalderen fastsættes til 68 år for
personer, der er født i perioden fra den 31. december 1962
til den 31. december 1966.
Det foreslås således, at den gældende § 1 a, stk. 1, nr.
6, ophæves, og der med lovforslaget i stedet indsættes et
nyt nr. 6, hvori folkepensionsalderen fastsættes til 68 år for
personer, der er født i perioden fra den 31. december 1962
til den 31. december 1966 og et nr. 7, hvori folkepensionsal‐
deren fastsættes til 69 år for personer, der er født efter den
31. december 1966.
Forhøjelse af folkepensionsalderen har betydning for ydel‐
ser efter en lang række andre love med aldersgrænser, som
refererer til folkepensionsalderen (eventuelt via efterlønsal‐
deren), herunder lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov
om fleksydelse, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpen‐
ge, lov om arbejdsskadeforsikring, lov om delpension, lov
om tjenestemandspension, lov om tjenestemænd, lov om
pas til danske statsborgere m.v., lov om planlægning, lov
om forurenet jord, ejendomsværdiskatteloven, lov om ind‐
skud på etableringskonto og iværksætterkonto, lov om lån
til betaling af ejendomsskatter, lov om påligningen af ind‐
komstskat til staten (ligningsloven), lov om indkomstskat
for personer m.v. (personskatteloven), lov om beskatning af
 L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2284498_0016.png
16
pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før‐
tidspension m.v., lov om social service, lov om vederlag og
pension m.v. for ministre, lov om statens voksenuddannel‐
sesstøtte, udlændingeloven og lov om valg til Folketinget.
For eksempel er efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v., fastsat til 3 år før folkepen‐
sionsalderen for personer født efter den 31. december
1962. Forhøjelse af efterlønsalderen sker således med et
varsel på 12 år, det vil sige med virkning fra 2032. Forhøjel‐
se af folkepensionsalderen med virkning fra 2035 medfører
dermed økonomiske konsekvenser for efterlønsordningen i
2032.
Endvidere er for eksempel pensionsudbetalingsalderen, jf.
§ 1 a i lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pen‐
sionsbeskatningsloven), fastsat til 3 år før folkepensionsal‐
deren for personer født efter 30. juni 1960.
Derudover er for eksempel erstatningsudbetalinger, jf. §
17 stk. 7, i lov om arbejdsskadesikring bestemt til at ophø‐
re med udgangen af den måned, hvor tilskadekomne når
folkepensionsalderen. Forhøjelsen af folkepensionsalderen
medfører en forhøjelse af udgifterne til arbejdsskadeerstat‐
ning, herunder udgifter finansieret af arbejdsgiverne ved be‐
taling af præmie og bidrag til forsikringsselskaberne, samt
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring m.fl., der udbetaler er‐
statningerne til tilskadekomne og efterladte.
Det fremgår af § 89 i lov om arbejdsskadessikring, at ved
ændring af arbejdsskadesikringsloven, der medfører merom‐
kostninger til erstatning m.v. – og dermed meromkostninger
for forsikringstagerne (arbejdsgiverne) – kan forsikringsta‐
gere ikke opsige forsikringerne på grund af en forhøjelse af
præmien, som alene er begrundet i en forhøjelse af udgifter‐
ne, der er en følge af lovændringen.
Således har forhøjelsen af folkepensionsalderen betydeli‐
ge meromkostninger på arbejdsskadeområdet, og Beskæf‐
tigelsesministeriet vurderer, at disse meromkostninger vil
påvirke forsikringsselskabernes præmieopkrævning fremad‐
rettet.
2.2. Ændring af revisionsbestemmelsen
2.2.1. Gældende ret
I henhold til § 72 e i lov om social pension skal beskæfti‐
gelsesministeren i 2020 fremsætte lovforslag om revision af
lovens § 1 a, som fastsætter folkepensionsalderen.
Det fremgår af § 1 a, stk. 2, at der i 2015 og herefter hvert
5. år skal beregnes om folkepensionsalderen for personer
født efter den 31. december 1962 skal reguleres.
I 2015 blev folkepensionsalderen reguleret med lov nr.
1810 af 23. december 2015 om regulering af folkepensions‐
alderen, ændring af revisionsbestemmelse m.v., hvor folke‐
pensionsalderen blev reguleret til 67 år for personer, der er
født i perioden fra den 1. juli 1955 til den 31. december
1962 og 68 år for personer, der er født efter den 31. decem‐
ber 1962.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Revisionsbestemmelsen blev indført ved lov nr. 1586 af
20. december 2006. Lovændringen var et led i udmøntnin‐
gen af den politiske aftale af den 20. juni 2006 om en vel‐
færdsreform. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag
nr. L 57 om forslag til lov om ændring af lov om social
pension, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg C, side 84, at
der mellem forligspartierne var enighed om, at en eventuel
forhøjelse af folkepensionsalderen skal ske ved lov, samt
at baggrunden herfor er, at partierne fandt, at fastlæggelsen
af folkepensionsalderen har særdeles central betydning for
borgernes planlægning af deres arbejdsliv.
Det er endvidere anført i lovforslagets bemærkninger, at
uanset om, der sker en regulering af folkepensionsalderen
eller ej, skal revisionsbestemmelsen ændres således, at der
5 år senere igen skal tages stilling til revision. På den
baggrund foreslås det, at revisionsbestemmelsen ændres så‐
ledes, at det fastsættes, at der i 2025 skal fremsættes lovfor‐
slag om revision af lovens § 1 a.
2.3. Nyaffattelse af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven
2.3.1. Gældende ret
I henhold til § 3, stk. 1, nr. 2, i arbejdsskadeafgiftsloven
udgør arbejdsskadeafgiften 12 pct. af de erstatninger og
godtgørelser m.v., som er tilkendt af Arbejdsmarkedets Er‐
hvervssikring som følge af en arbejdsulykke, herunder hen‐
sættelser til dækning af fremtidige løbende erstatninger for
tab af erhvervsevne og erstatninger for tab af forsørger. Hen‐
sættelserne opgøres ved hjælp af en række hensættelsesfak‐
torer, som fremgår af lovens bilag 1. Hensættelsesfaktorerne
er afhængige af folkepensionsalderen.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås at nyaffatte bilag 1 til arbejdsskadeafgiftslo‐
ven, så der tages højde for forhøjelsen af folkepensionsalde‐
ren til 69 år.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslagets forhøjelse af folkepensionsalderen er en
udmøntning af aftalte principper for levetidsindeksering
fastsat ved lov, og indgår dermed allerede i udgangspunk‐
tet for de samfundsøkonomiske fremskrivninger. Det skøn‐
nes, at fremtidige levetidsindekseringer af folkepensionsal‐
deren fra 2035 og frem bidrager til en styrkelse af den
finanspolitiske holdbarhed med størrelsesorden 52 mia. kr.
(2020-niveau). Ifølge lov om arbejdsskadesikring tilkendes
erstatning for tab af erhvervsevne frem til folkepensionsal‐
deren. En forhøjelse af folkepensionsalderen fra 68 til 69
år med virkning fra 2035 skønnes at medføre en samlet
merudgift på ca. 205 mio. kr. årligt til arbejdsskadeerstatnin‐
ger inkl. arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag (2020-ni‐
veau), når ændringen er fuldt indfaset i 2035.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet. De syv
principper vurderes ikke at være relevante i dette lovforslag
 L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2284498_0017.png
17
for så vidt angår administrationen af pension, da der alene
foreslås en ændring af pensionsalderen og ikke en ændring
af reglerne. Principperne vurderes heller ikke at være re‐
levante i forhold til konsekvenserne for arbejdsskadeerstat‐
ning, da der ikke ændres i arbejdsskadereglerne. De direkte
implementeringskonsekvenser for Udbetaling Danmark vur‐
deres at være små, idet der alene vil være tale om en mindre
tilretning af Udbetaling Danmarks eksisterende it-systemer,
jf. afsnit 3.1.
Der forventes at være afledte implementeringsmæssige
konsekvenser for arbejdsskadeerstatningsområdet, jf. afsnit
3.2, som følge af et øget antal arbejdsskadeerstatningssager
og genoptagelse af en række sager.
3.1. Folkepension, efterløn, m.v.
Regulering af folkepensionsalderen som følge af udviklin‐
gen i levetiden er en del af aftalen om en velfærdsreform
fra 2006, som blev udmøntet i lov nr. 1586 af 20. december
2006 om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67
år m.v. I forhold til gældende aldersgrænser, som vedtaget
med lov nr. 1810 af 23. december 2015 om regulering af fol‐
kepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelse m.v.,
indebærer reguleringen af folkepensionsalderen i 2035 og
efterlønsalderen i 2032 (direkte) mindreudgifter til folkepen‐
sion og efterløn, samt (afledte) merudgifter til bl.a. førtids‐
pension og en række øvrige overførsler i årene omkring
2035, jf. tabel 2.
Da lovforslagets forhøjelse af folkepensionsalderen imid‐
lertid er en udmøntning af aftalte principper for levetids‐
indeksering fastsat ved lov, indgår den allerede i udgangs‐
punktet for de samfundsøkonomiske fremskrivninger. Det
er med andre ord allerede indregnet i vurderingen af de
offentlige finansers holdbarhed, at aldersgrænserne vil blive
reguleret i overensstemmelse med de aftalte principper. Det
vil derfor ikke have økonomiske konsekvenser at gennem‐
føre forslaget, men indebære et betydeligt finansieringsun‐
derskud, hvis forslaget ikke gennemføres. Det skønnes, at
fremtidige levetidsindekseringer af folkepensionsalderen fra
2035 og frem bidrager til en styrkelse af den finanspolitiske
holdbarhed med størrelsesorden 52 mia. kr. (2020-niveau).
Tabel 2: Virkning før skat og tilbageløb af forhøjelse af folkepensionsalderen til 69 år i 2035
Mia. kr., 2020-niveau
Folkepensionsalder
Folkepension:
Helårsmodtagere (i tus.)
Udgifter
Efterløn:
Helårsmodtagere (i tus.)
Udgifter
Førtidspension:
Helårsmodtagere (i tus.)
Udgifter
Øvrige:
Helårspersoner (i tus.)
Udgifter
Udgifter i alt
-3
-0,9
-2,0
-2
-0,8
-1,8
-1
-0,8
-1,5
29
0,7
-9,1
28
0,4
-8,6
27
0,3
-7,7
26
0,3
-7,5
27
0,6
-7,2
-1
-0,3
-2
-0,4
-2
-0,5
14
2,1
13
2,0
12
1,9
12
1,9
12
1,9
-5
-0,9
-5
-0,8
-5
-0,8
5
0,7
3
0,4
2
0,3
2
0,3
4
0,6
0
-0,4
0
-0,3
0
-0,1
-75
-11,6
-71
-10,9
-67
-9,9
-66
-9,7
-67
-9,7
2032
68 år
2033
68 år
2034
68 år
2035
69 år
2036
69 år
2037
69 år
2038
69 år
2039
69 år
Anm. :Afrunding kan medføre, at udgifterne ikke summer til udgifter i alt. Opgjort i 2020-niveau som andel af BNP. Antal pensionister inkl. personer i udlandet. Øvrige
omfatter alle personer over 15 år uden for arbejdsstyrken. Udgifter i alt er opgjort som indkomstoverførsler til husholdningerne i alt. Kilde: DK2025 – en grøn, retfærdig og
ansvarlig genopretning af dansk økonomi, august 2020 og egne beregninger.
3.2. Arbejdsskadeerstatning
Ifølge lov om arbejdsskadesikring tilkendes erstatning for
tab af erhvervsevne frem til folkepensionsalderen. En forhø‐
jelse af folkepensionsalderen fra 68 til 69 år med virkning
fra 2035 skønnes at medføre en samlet merudgift på ca.
205 mio. kr. årligt på arbejdsskadeområdet, når ændringen
er fuldt indfaset i 2035. Merudgiften dækker arbejdsskade‐
erstatninger på ca. 180 mio. kr. samt arbejdsskadeafgift og
arbejdsmiljøbidrag, der tilsammen udgør ca. 25 mio. kr. Af
de 205 mio. kr. vedrører 65 mio. kr. de offentlige arbejdsgi‐
vere.
Arbejdsskadeudgiften udgør 12 pct. af erstatningen til
ulykker og 17 pct. af erstatningen til erhvervssygdom‐
me. Arbejdsmiljøbidrag udgør 2 pct. af erstatningen til ulyk‐
ker.
Skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed, idet be‐
regningerne er foretaget på baggrund af skader anmeldt i
2012, der må antages at være færdigbehandlet, og det an‐
 L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2284498_0018.png
18
tages, at erstatninger, aldersfordeling m.v. fremadrettet vil
ligne denne skadesårgang.
Merudgiften i året, hvor lovændringen træder i kraft, vil
være væsentligt højere end i de følgende år, idet forsik‐
ringsselskaberne for at opfylde solvenskravene i medfør af
lovgivning om finansielle virksomheder, skal foretage hen‐
sættelser til sikring af de yderligere erstatningsudgifter, der
følger af forhøjelsen i forhold til de tidligere skadeårgange,
i det år, hvor lovforslaget træder i kraft. Dette gælder både
sager, hvor der endnu ikke er udmålt en endelig arbejds‐
skadeerstatning på lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt, og
sager, hvor der før ikrafttrædelsestidspunktet er udmålt en
endelig erstatning, som skal genoptages og forhøjes svaren‐
de til et års erstatning.
Ved skønnet over merudgifterne på arbejdsulykkesområ‐
det er der regnet med hensættelser i ulykkessager, både for
de private arbejdsgivere og for staten, regionerne og kom‐
munerne. For erhvervssygdomme har princippet om "pay-
as-you-go" været gældende siden 2008, hvilket indebærer,
at det alene er de faktiske udgifter til erstatninger, der skal
dækkes, og således skal der ikke foretages hensættelser.
Det skønnes, at engangsudgiften i ikrafttrædelsesåret 2020
er på ca. 1,46 mia. kr. for skadesårgangene 2004-2020. Dette
er inklusiv arbejdsmiljøbidrag og arbejdsskadeafgift, der ud‐
gør ca. 185 mio. kr. Merudgiften for offentlige arbejdsgivere
udgør ca. 460 mio. kr. af de 1,46 mia. kr. Disse skøn er
behæftet med betydelig usikkerhed, jf. ovenstående.
Som følge af forhøjelse af pensionsalderen skal Arbejds‐
markedets Erhvervssikring genoptage ca. 7.000 sager, som
vedrører tilskadekomne, der er omfattet af forhøjelsen, og
som er tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne til det
fyldte 68. år. De administrative udgifter i forbindelse med
genoptagelse udgør ca. 59 mio. kr.
Det bemærkes, at et lovforslag om harmonisering af an‐
melderegler og kapitaliseringsfaktorer er fremsat i oktober
2020 med ikrafttrædelse den 1. januar 2021 for så vidt
angår kapitaliseringsfaktorer. Lovforslaget vil, såfremt det
vedtages, ændre kapitaliseringsfaktorerne, der anvendes i
arbejdsskadesager ved udmåling af erstatning for tab af er‐
hvervsevne, når erstatningen kapitaliseres og udbetales som
en engangsudbetaling. I dag beregnes kapitaliseringsfakto‐
rer blandt andet ud fra dødelighedsforudsætningerne i G82-
grundlaget, som bygger på data om livs-og pensionsforsikre‐
des levetid i slutningen af 1970’erne. Levetiden i Danmark
er siden da steget og levetidsforudsætningerne fra 1970’er‐
ne giver derfor ikke et retvisende billede af den aktuelle
levetid i befolkningen. Såfremt lovforslaget vedtages, vil det
fremover være Finanstilsynets Benchmark for levetidsforud‐
sætninger, som bruges til beregning af kapitaliseringsfakto‐
rerne. Beregningsmodellen har siden den 1. januar 2011 væ‐
ret sammenligningsgrundlag for den observerede nuværende
dødelighed og for de forventede fremtidige levetidsforbed‐
ringer til brug for sammenligning af livsforsikringsselska‐
ber, pensionsselskaber m.v. Finanstilsynets Benchmark for
levetidsforudsætninger opgøres årligt og bygger på data fra
danske livs- og pensionsforsikringsselskabers bestande af
forsikrede samt data fra Danmarks Statistik. Ved at indfø‐
re Finanstilsynets Benchmark for levetidsforudsætninger i
stedet for G82-grundlaget sikres det, at værdien af alle til‐
skadekomnes og efterladtes kapitalerstatning fastsættes ud
fra et tidssvarende niveau for levetid uanset udbetalingsmå‐
den. Denne ændring betyder, at udgifterne til kapitalisering
af arbejdsskader stiger med ca. 6 pct. I forhold til beregnin‐
gerne i dette lovforslag betyder ændringen endvidere, at de
samlede merudgifter til arbejdsskadeerstatninger, herunder
både kapitaliseringer og hensættelser, bliver ca. 3 pct. højere
end angivet.
De økonomiske konsekvenser fremgår i hovedtræk af ta‐
bel 3 nedenfor.
Tabel 3: Merudgifter til arbejdsskadeerstatninger (inkl. arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag) pr.
år fordelt på sektor ved at folkepensionsalderen hæves fra 68 til 69 år (mio. kr., 2020 niveau, afrundet)
År
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2035
Stat
110
10
10
10
10
10
15
Region
40
5
5
5
5
5
5
Kommuner
310
30
30
30
30
30
45
Offentlig i alt
460
45
45
45
45
45
65
Privat
1000
90
90
90
95
100
140
I alt
1460
135
135
135
140
145
205
Anm. 1: Tallene er afrundet. Tallene er beregnet på baggrund af det nuværende kapitaliseringsgrundlag incl. G82.
Anm. 2: Merudgifterne tager højde for arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag, men ikke øvrige skatter, afgifter m.v. Arbejdsskadeafgiften udgør 12 pct. af
erstatningen til ulykker og 17 pct. af erstatningen til erhvervssygdomme. Arbejdsmiljøbidrag udgør 2 pct. af erstatningen til ulykker.
Merudgiften opstår for de forsikrede som en stigning i
forsikringspræmierne på ulykkesområdet og som en stigning
i bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. For de selv‐
forsikrede vil merudgiften opstå som en stigning i udgifterne
til arbejdsskadeerstatninger samt en stigning i bidraget til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forhøjelsen af folkepensionsalderen vil desuden medføre
et skatteprovenu fra den del af udgiften, som vedrører løben‐
de ydelser, idet de løbende ydelser er skattepligtige. Skatte‐
 L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2284498_0019.png
19
indtægten kommer først fra 2035, hvor erstatningen for det
ekstra år, inden folkepensionsalderen nås, kommer til udbe‐
taling. Modsat vil de private arbejdsgivere have fradragsret
for udgiften til arbejdsskadesforsikringen allerede på det
tidspunkt, hvor betalingen foretages. Fradragsværdien svarer
til selskabsskattesatsen. Ved beregningerne er forudsat, at
lovforslaget træder i kraft den 31. december 2020.
3.3. Nyaffattelse af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven
Forslaget medfører ikke i sig selv øget arbejdsskadeafgift
ud over det, som er angivet under merudgifter for arbejdsgi‐
verne i afsnit 3.2. Der er således i den i bemærkningerne
foretagne opgørelse af erstatningsudgifterne allerede indreg‐
net afgiften af løbende erstatninger til personer, hvis folke‐
pensionsalderen forhøjes til 69 år.
3.4. Forhandling med kommunerne
Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles
med de kommunale og regionale parter.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
4.1. Arbejdsskadeerstatning
Forhøjelsen af folkepensionsalderen vil medføre øgede
udgifter til arbejdsskadeerstatninger, da erstatningerne til‐
kendes for perioden frem til folkepensionsalderen. De for‐
sikrede arbejdsgivere vil få en merudgift herved som følge
af en stigning i forsikringspræmierne på ulykkesområdet og
som en stigning i bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring.
Ifølge lov om arbejdsskadesikring tilkendes erstatning for
tab af erhvervsevne frem til folkepensionsalderen. En forhø‐
jelse af folkepensionsalderen fra 68 til 69 år med virkning
fra 2035 skønnes at medføre en samlet merudgift på ca.
205 mio. kr. årligt på arbejdsskadeområdet, når ændringen
er fuldt indfaset i 2035. Heraf ca. 140 mio. kr. til private
arbejdsgivere.
Skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed. Ved
fremtidige forhøjelser af pensionsalderen kan der forventes
yderligere årlige merudgifter til arbejdsskadeerstatninger i
tillæg til de udgifter, som her er beregnet.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at engangsudgif‐
ten i ikrafttrædelsesåret er på ca. 1,46 mia. kr. Det er
inklusiv arbejdsmiljøbidrag og arbejdsskadeafgift for skade‐
sårgangene 2004-2020, og merudgiften for private arbejds‐
givere udgør ca. 1 mia. kr. heraf. Ved fremtidige forhøjelser
af pensionsalderen vil der på samme måde kunne forventes
at være ekstraordinære merudgifter det første år, hvor lov‐
givningen træder i kraft som følge af solvensreglerne.
På lang sigt, det vil sige fra 2035, skønnes forslaget som
anført at ville medføre merudgifter for de private arbejdsgi‐
vere på samlet ca. 140 mio. kr. årligt. Reguleringen af folke‐
pensionsalderen skønnes dog samlet set at medføre positive
strukturelle virkninger for erhvervslivet m.v.
Der vil være visse administrationsomkostninger i forsik‐
ringsselskaber m.fl. i forbindelse med de ekstra udbetalin‐
ger. Derudover skønnes der ikke at være administrative eller
øvrige efterlevelsesomkostninger for erhvervslivet.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de fem
principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er rele‐
vante for nærværende lovforslag.
4.2. Nyaffattelse af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven
Forslaget medfører ikke i sig selv øgede merudgifter for
arbejdsgiverne ud over det, som er angivet under i afsnit
4.1. Der er således i den i bemærkningerne foretagne opgø‐
relse af erstatningsudgifterne allerede indregnet afgiften af
løbende erstatninger til personer, hvis folkepensionsalderen
forhøjes til 69 år.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borger‐
ne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konse‐
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. juni
2020 til den 17. august 2020 været sendt i høring hos føl‐
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikernes Centraladministration, An‐
kestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
(AES), Arbejdsskadeforeningen AVS, ASE, ATP, BDO
Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Business Dan‐
mark, Danmarks Fri Fagforening, Dansk Arbejdsgiverfor‐
ening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser,
Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske
Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Uvildige Kon‐
sulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handica‐
pråd, DI, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorgani‐
sation, Faglige Seniorer, Finansrådet, Finanssektorens Ar‐
bejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forenin‐
gen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsfor‐
valtningsjurister, Foreningen af Danske Revisorer, Forhand‐
lingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer,
Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgiver‐
nes Brancheforening, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Landsforening for førtidspensioni‐
ster, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatri‐
brugere, Lederne, Lægeforeningen, Pension Danmark, Psy‐
kiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet
for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt
Udsatte, SAND, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling Dan‐
mark og Ældre Sagen.
 L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2284498_0020.png
20
Den del af lovforslaget, der vedrører nyaffattelse af bilag
1 til arbejdsskadeafgiftsloven, har ikke været i høring. Det
skyldes, at Skatteministeriet først blev opmærksom på, at bi‐
lag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven skulle nyaffattes som følge
9. Sammenfattende skema
af forhøjelse af folkepensionsalderen, efter at et udkast til
lovforslag havde været i høring, og da ændringen af bilaget
er en afledt konsekvens af forhøjelsen af folkepensionsalde‐
ren.
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
Merudgift til arbejdsskadeerstatning,
kommuner og regioner
arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbi‐
drag:
2020: 460 mio.kr
2021: 45 mio. kr.
2022: 45 mio. kr.
2023: 45 mio. kr.
2024: 45 mio. kr.
2025: 45 mio. kr.
2035: 65 mio. kr.
Implementeringskonsekvenser for stat, Ingen
59 mio. kr. til genoptagelse af arbejds‐
kommuner og regioner
skadesager
Økonomiske konsekvenser for er‐
Positive strukturelle virkninger for er‐ Merudgift til forsikringspræmier og
hvervslivet
hvervslivet m.v. af den højere folke‐ hensættelser samt arbejdsskadeafgift
pensionsalder.
og arbejdsmiljøbidrag:
2020: 1.000 mio. kr.
2021: 90 mio. kr.
2022: 90 mio. kr.
2023: 90 mio. kr.
2024: 95 mio. kr.
2025: 100 mio. kr.
2035: 140 mio. kr.
Administrative konsekvenser for er‐
Ingen
Visse administrationskonsekvenser i
hvervslivet
forsikringsselskaber m.fl. i forbindelse
med de ekstra udbetalinger.
Administrative konsekvenser for bor‐ Ingen
Ingen
gerne
Klima- og miljømæssige konsekvenser Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlig aspekter
Er i strid med de fem principper for
JA
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end minimums‐
krav i EU-regulering (Sæt X)
NEJ
X
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Ingen
Det bemærkes, at der af tabellen ikke fremgår økonomiske konsekvenser for det offentlige til folkepension, efterløn
og andre overførsler, idet reguleringen af folkepensionsalderen i 2035 som følge af lovforslaget allerede indgår i
forudsætningerne for finanspolitikken. Det vil derimod have betydelige konsekvenser, hvis forslaget ikke vedtages.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I 2015 blev § 1 a revideret med lov nr. 1810 af 23. decem‐
ber 2015 om regulering af folkepensionsalderen, ændring af
revisionsbestemmelsen m.v., hvor folkepensionsalderen blev
reguleret til 67 år for personer, der er født i perioden fra den
1. juli 1955 til den 31. december 1962 og 68 år for personer,
der er født efter den 31. december 1962.
Folkepensionsalderen var 65 år i 2015 og forhøjes til 67
år i årene 2019-2022 med �½ år hver 1. januar i perioden. En
persons folkepensionsalder afhænger af personens fødsels‐
dato, som vist i tabellen nedenfor.
Det foreslås, at folkepensionsalderen fastsættes til 69 år
for personer født den 1. januar 1967 eller senere. Efter § 1
a, stk. 2, i lov om social pension, skal det i 2015 og derefter
 L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2284498_0021.png
21
hvert 5. år beregnes, om folkepensionsalderen skal regule‐
res. Efter § 1 a, stk. 3, i lov om social pension, fastsættes
folkepensionsalderen til den gennemsnitlige levetid for 60-
årige i de seneste to år tillagt en forudsat stigning i levetiden
på 0,6 år og fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på
14,5 år. Da den gennemsnitlige levetid for en 60-årig de
seneste to år (2018-2019) er 83,63 år ifølge Danmarks Stati‐
stiks dødelighedstavle for 2018-2019, bliver den beregnede
folkepensionsalder 69,7 år. Den således beregnede folkepen‐
sionsalder skal efter loven afrundes til nærmeste halve år,
det vil sige til 69,5 år. Folkepensionsalderen reguleres efter
loven højst 1 år ad gangen. Folkepensionsalderen skal derfor
i 2020 forhøjes med 1 år til 69 år med virkning pr. 1. januar
2035. Det vil sige den 1. januar i kalenderåret 15 år efter det
år, hvori folkepensionsalderen reguleres.
Folkepensionsalderen for personer, der er født efter den
Sammenhæng mellem fødselsdato og folkepensionsalder
Folkepensionsalderen forhøjes med
Folkepensionsalder
virkning fra den 1. januar til:
65
2019
65,5
2020
66
2021
66,5
2022
67
2030
68
2035
69
Til nr. 2
Efter revisionsbestemmelsen i § 72 e skal beskæftigelses‐
ministeren i 2020 fremsætte lovforslag om revision af lo‐
vens § 1 a. Denne revisionsbestemmelse blev indført ved
lov nr. 1586 af 20. december 2006 om gradvis forhøjelse af
folkepensionsalderen til 67 år m.v. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med lovens § 1 a, stk. 2, hvoraf det fremgår,
at det i 2015 og derefter hvert 5. år skal beregnes, om
folkepensionsalderen for personer født efter 31. december
1962 skal reguleres. I bemærkningerne til lovforslaget til
ovenstående lov nr. L 57 om forslag til lov om ændring af
lov om social pension, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg
C, side 84, er det anført, at uanset om, der sker en regulering
af folkepensionsalderen eller ej, skal revisionsbestemmelsen
ændres, således at der 5 år senere igen skal tages stilling til
folkepensionsalder og revision.
På den baggrund foreslås det, at revisionsbestemmelsen
ændres således, at det fastsættes, at der i 2025 skal fremsæt‐
tes lovforslag om revision af lovens § 1 a.
Til § 2
Til nr. 1
Efter arbejdsskadeafgiftslovens § 1 opkræves der en ar‐
bejdsskadeafgift til staten hos Arbejdsmarkedets Erhvervs‐
sikring.
Afgiftsgrundlaget er fastsat i arbejdsskadeafgiftslovens §
3. Heraf fremgår bl.a., at arbejdsskadeafgiften udgør 12 pct.
31. december 1962 eller senere, blev med lov nr. 1810 af
23. december 2015 om regulering af folkepensionsalderen,
ændring af revisionsbestemmelsen m.v. fastsat til 68 år. Som
følge af, at folkepensionsalderen for personer født den 1.
januar 1967 eller senere efter dette lovforslags indhold fast‐
sættes til 69 år, foreslås det, at folkepensionsalderen fastsæt‐
tes til 68 år for personer, der er født i perioden fra den 31.
december 1962 til den 31. december 1966.
Det foreslås således, at den gældende § 1 a, stk. 1, nr.
6, ophæves, og der med lovforslaget i stedet indsættes et
nyt nr. 6, hvori folkepensionsalderen fastsættes til 68 år for
personer, der er født i perioden fra den 31. december 1962
til den 31. december 1966, og et nr. 7, hvori folkepensions‐
alderen fastsættes til 69 år for personer, der er født efter den
31. december 1966.
Fødselsdato
31. december 1953 eller tidligere
1. januar 1954 - 30. juni 1954
1. juli 1954- 31. december 1954
1. januar 1955- 30. juni 1955
1. juli 1955 - 31. december 1962
1. januar 1963 -31. december 1966
1. januar 1967 eller senere
af de erstatninger og godtgørelser m.v., som er tilkendt
af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som følge af en ar‐
bejdsulykke, herunder hensættelser af beløb til dækning af
fremtidige løbende erstatninger for tab af erhvervsevne og
erstatninger for tab af forsørger. I afgiftsgrundlaget beregnes
udgifterne til løbende erstatning således i princippet som
en hensættelse. Disse hensættelser indeholder værdier af de
løbende erstatninger fra tidspunktet for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings afgørelse og frem til folkepensionsalderen,
idet der tages højde for forrentningen i erstatningsperioden
samt en beregningsmæssig sandsynlighed for modtagerens
død inden folkepensionsalderen. Hensættelserne opgøres
ved hjælp af en række hensættelsesfaktorer, som fremgår
af arbejdsskadeafgiftslovens bilag 1.
I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at forhøje folkepensi‐
onsalderen.
Det foreslås derfor, at bilag 1 til arbejdsskadeafgiftslo‐
ven nyaffattes, således at der tages højde for forhøjelsen
af folkepensionsalderen. Med det foreslåede vil bilag 1 til
arbejdsskadeafgiftsloven indeholde de hensættelsesfaktorer,
som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal anvende ved
opgørelsen af værdien af de løbende erstatninger med hen‐
blik på beregning af arbejdsskadeafgiften.
Med det foreslåede opgøres hensættelsesfaktorerne for en
ydelse på f.eks. 1 kr. årligt, der udbetales i tilkendelsespe‐
rioden, med 1/12 forud hver måned. Hensættelsen opgøres
endvidere med en grundlagsrente på 2 pct. og med en døde‐
lighed som fastsat i det aktuarmæssige beregningsgrundlag
G82, som er den seneste fælles branchestandard.
 L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2284498_0022.png
22
Der er i det foreslåede bilag 1 – ligesom i det gældende
bilag 1 – udarbejdet et antal hensættelsesfaktorer baseret på
køn, lovgrundlag og folkepensionsalder. Der er således én
hensættelsesfaktor for tilskadekomne med en pensionsalder
på 69 år, og én for tilskadekomne med en folkepensionsalder
på 68 år og så videre.
Lovgrundlaget har tillige betydning for beregningen af
hensættelserne, idet der i erstatningen for tab af erhvervsev‐
ne efter lov om arbejdsskadeforsikring og lov om sikring
mod følger af arbejdsskade indgår et afløsningsbeløb, som
skal indregnes i hensættelsesfaktorerne.
Tilsvarende skal der for de efterladte, som modtager en
løbende ydelse, udarbejdes hensættelsesfaktorer, som byg‐
ger på de samme principper. Til de efterladte tilkender Ar‐
bejdsmarkedets Erhvervssikring erstatningen for en afgræn‐
set periode. Hensættelserne beregnes på baggrund af den
tilkendte periode, køn og alder på afgørelsestidspunktet. Der
anvendes samme grundlagsrente og dødelighedsantagelse
som ovenfor.
Hensættelsen og dermed dele af afgiftsgrundlaget bliver
således beregnet som den årlige ydelse gange en hensættel‐
sesfaktor, som er afhængig af den tilskadekomnes køn og
alder på afgørelsestidspunktet og grundlaget for afgørelsen.
I henhold til arbejdsskadesikringslovens § 28 nedsættes
værdien af erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejds‐
skadesikringsloven, hvis den tilskadekomne eller dennes ef‐
terladte har ret til pension efter lov om tjenestemandspensi‐
on som følge af arbejdsskaden. Tilsvarende nedsættelse sker
vedrørende andre erstatningsberettigede efter arbejdsskades‐
ikringsloven, for hvem der er fastsat pensionsregler, der sva‐
rer til reglerne om tjenestemandspension.
Reglerne i arbejdsskadesikringslovens § 28 indebærer ik‐
ke, at der sker modregning af tjenestemandspensionen i ar‐
bejdsskadeerstatningen, men at der sker en overførsel af en
del af arbejdsskadeerstatningen til pensionsmyndigheden.
Det foreslås derfor, at for arbejdsulykkeserstatninger for
tab af erhvervsevne, som tilkendes personer omfattet af reg‐
lerne i arbejdsskadesikringslovens § 28, er erstatningen in‐
klusiv tjenestemandsfradraget, som er afgiftsgrundlaget efter
§ 3, stk. 1, nr. 2, i arbejdsskadeafgiftsloven, da det også er
det beløb, som er den faktiske udgift for forsikringsselskabet
eller den forsikrede arbejdsgiver.
Nyaffattelsen af bilag 1 er en afledt konsekvens af forhø‐
jelsen af folkepensionsalderen, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 31. december
2020. Hvis forhøjelsen af folkepensionsalderen som forud‐
sat skal have virkning fra den 1. januar 2035, skal loven
træde i kraft i 2020.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om
social pension og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarke‐
dets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.
ikke gælder for Færøerne og Grønland og indeholder ikke
en bemyndigelse til at sætte loven i kraft for disse dele af
riget.
 L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2284498_0023.png
23
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
983 af 23. september 2019, som ændret senest
ved § 21 i lov nr. 869 af 14. juni 2020, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 1 a, stk. 1, nr. 6,
ophæves, og i stedet indsæt‐
tes:
»6) 68 år for personer, der er født i perioden fra
den 1. januar 1963 til den 31. december 1966.
7) 69 år for personer, der er født efter den 31.
december 1966.«
2.
I
§ 72 e
ændres »2020« til: »2025«.
§2
I lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 30. marts
2020, foretages følgende ændring:
1.
Bilag 1
affattes som bilag 1 til denne lov.
§ 1 a.
Folkepensionsalderen er:
1-5) ---
6) 68 år for personer, der er født efter den 31.
december 1962.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
§ 72 e.
Beskæftigelsesministeren fremsætter i
2020 forslag om revision af denne lovs § 1 a.
Bilag 1.
[udeladt]