L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105 Bilag 1
Offentligt

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

[email protected], [email protected]

[email protected]

17. august 2020

Høringssvar til udkast til lovforslag om regulering af folkepensi-

onsalderen

I udkastet til lovforslaget foreslås, at folkepensionsalderen fastsættes til 69

år for alle, der er født efter den 31. december 1966, det vil sige for alle per-

soner, der fylder 68 år i 2035 eller senere. Derudover foreslås det, at lovens

revisionsbestemmelser ændres således, at næste regulering af folkepensi-

onsalderen skal ske i 2025. Det vil sige, at der i 2025 skal fremsættes lov-

forslag om regulering af folkepensionsalderen.

Lovforslaget er en konsekvens af velfærdsforliget fra 2006, hvor det blev

vedtaget, at Folketinget hvert femte år skal beslutte at forhøje folkepensions-

alderen i takt med, at levetiden stiger.

3F anerkender, at den gennemsnitlige levetid er stigende. Men samtidig er

der store forskelle i levetiden på tværs af befolkningen. Forskelle, som især

er tydelige, hvis man ser på uddannelsesbaggrund. Således kan en ufaglært

60-årig mandlig lønmodtager se frem til en restlevetid på 20,4 år, mens en

60-årig mandlig akademiker har en restlevetid på 24,7 år – altså en forskel

på mere end 4 år.

Endvidere er det 3F’s opfattelse, at en række af de grundlæggende tiltag,

man vedtog i forbindelse med velfærdsreformen i 2006, siden enten helt er

bortfaldet eller stærkt forringet. Tiltag, som skulle understøtte alle

lønmodtagere i et langt og sundt arbejdsliv, og som kunne have medvirket til

at udligne forskellen i levetid.

Det gælder eksempelvis forebyggelsesfonden og arbejdsmiljøinitiativer i

brancher med nedslidningstruet arbejdskraft. Endelig var udgangspunktet i

2006 en 5-årig efterlønsperiode. Denne periode er sidenhen begrænset til 3

år og modregningen er nu så skrap, at ordningen de facto er afskaffet.

I det lys kan 3F ikke støtte høringsudkastet til lovforslag om regulering af

folkepensionsalderen.

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

I forbindelse med aftale om ret til seniorpension for nedslidte fra maj 2019

blev det aftalt, at der skal nedsættes en kommission, der skal undersøge:

Fordele og ulemper ved en anciennitetsbaseret model for tilbagetræk-

ning

Virkningerne af en lempeligere levetidsindeksering, og

Sammenhængen mellem udviklingen i levetid og raske leveår på tværs

af f.eks. uddannelsesgrupper.

3F skal på den baggrund opfordre til at afvente kommissionens arbejde inden

vedtagelsen af en eventuel forhøjelse af pensionsalderen.

At afvente kommissionen - og dermed suspendere forhøjelsen af pensionsal-

deren i 2035 – er finanspolitisk holdbar

og vi har dermed fortsat den fornød-

ne samfundsøkonomi til at sikre den ønskede velfærd og offentlige service.

3F skal endelig opfordre til, at regeringen gennemfører en ret til tidlig tilbage-

trækning og at der arbejdes med tiltag, der forbedrer medarbejdernes

arbejdsmiljø og kvalifikationer samt virksomheders fastholdelse af

seniormedarbejdere.

Venlig hilsen

Tina Christensen

næstformand

Det viser beregninger, DREAM har foretaget i en analyse for 3F

-2-

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

[email protected]

4. august 2020 • ASD

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension

(regulering af folkepensionsalderen)

Ældre Sagen kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende udkastet til lovforslag om

ændring af lov om social pension i forbindelse med reguleringen af folkepensionsalderen.

Ældre Sagen kan konstatere, at lovforslaget følger principperne, som blev fastlagt i velfærdsaftalen.

Der er et indbygget dilemma i disse principper. På den ene side er den senere tilbagetrækning fra

arbejdsmarkedet en central forudsætning for, at vi i Danmark har en langsigtet holdbar økonomi. En

økonomi, som giver mulighed for og råd til bl.a. værdig ældrepleje og et trygt og godt

sundhedsvæsen i en tid, hvor den demografiske udvikling betyder, at der bliver flere ældre med

behov for behandling, hjælp og pleje. Hovedparten af seniorerne på arbejdsmarkedet oplever

heldigvis også at have et godt helbred, så de kan se frem til mange gode år som folkepensionister.

På den anden side skaber den stigende folkepensionsalder stor bekymring hos mange

–

om man kan

holde til at arbejde så længe, om man vil have kræfter og overskud til børnebørn i seniorårene, og om

hvor lang tid man vil nå at have som folkepensionist.

Selvom vi har en seniorpension og et førtidspensionssystem, som har til formål at sikre dem, der

ikke kan arbejde frem til folkepensionsalderen, skal det være undtagelsen, at man må forlade

arbejdslivet som nedslidt. Det må og skal være ambitionen i Danmark, at flest mulige skal kunne gå

raske på pension.

Derfor må den politiske beslutning hver femte år om at ændre folkepensionsalderen ikke træffes

med hovedet under armen. Det skal ske på et oplyst grundlag. Efter Ældre Sagens vurdering bør

følgende overvejelser derfor belyses og indgå i beslutningsgrundlaget, hver gang det skal besluttes,

om folkepensionsalderen skal reguleres:

- Følger helbredet i seniorårene med stigningen i restlevetiden?

- Oplever alle samfundsgrupper højere levealder og bedre helbred i seniorårene?

- Er der plads til seniorerne og deres individuelle situationer på arbejdsmarkedet?

Det vil være oplagt, hvis kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning, som det blev besluttet at

nedsætte med Aftale om ret til seniorpension for nedslidte, udarbejder indikatorer for de enkelte

overvejelser. Der bør følges fast op på udviklingen i indikatorerne, og de bør indgå i

beslutningsgrundlaget allerede i 2025, når velfærdsaftalen skal genbesøges.

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

[email protected]

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt Dronning

Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende

skatteregler · Giro 450-5050

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Samtidig bør Folketinget forpligte sig til at arbejde målrettet for, at hvert punkt er opfyldt. Det

kræver et stort og kontinuert fokus på arbejdsmiljø og forebyggende indsats mod nedslidning,

særligt i brancher med stor risiko for fysisk såvel som psykosocial nedslidning. Det kræver også, at

det bliver nemmere at skifte spor i løbet af arbejdslivet. Samtidig forudsætter det, at udviklingen i

levealder og helbred i befolkningen bliver fulgt mere tæt, så det er muligt at sætte ind over for

grupper, som er i risiko for ikke at kunne være på arbejdsmarkedet. Og så kræver det ikke mindst en

kultur på arbejdsmarkedet, som giver plads til seniorer på arbejdsmarkedet

–

at seniorer har

mulighed for at få og skifte job, forsikre sig mod arbejdsløshed, uddannelse, udvikling og

anerkendelse på lige fod med andre i arbejdsstyrken.

Venlig hilsen

Bjarne Hastrup

Adm. direktør

Side 2 af 2

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Sendes pr. mail til: [email protected]; [email protected] og [email protected]

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov

om social pension (regulering af folkepensionsalderen)

Her følger Akademikernes høringssvar vedr. udkast til lovforslag om

ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen).

Akademikerne støtter lovforslaget om regulering af folkepensionsalderen

til 69 år fra 2035, som er en direkte konsekvens af Velfærdsaftalen fra

2006. Formålet hermed er at langtidssikre det danske arbejdsmarked og

det danske velfærdssamfund ved, at pensionsalderen hæves i takt med,

at vi lever længere og længere.

Folketinget bør fremadrettet tage bestik af udfordringerne og utryghe-

den ved, at arbejdslivet forlænges i takt med, at pensionsalderen løben-

de hæves. Akademikerne ser derfor frem til arbejdet med at evaluere

den stigende pensionsalder i den kommende Pensionskommission.

Dette arbejde glæder Akademikerne sig til at kunne bidrage til

og deltage i, da det er nødvendigt for at sikre, at Velfærdsaftalen

fra 2006 også kan fungere i fremtiden, da den allerede er under

pres fra flere sider af.

For at understøtte det lange arbejdsliv bør der

–

blandt andet i tråd med

Seniortænketankens anbefalinger

–

iværksættes indsatser, der sikrer

gode arbejdspladser, som forebygger nedslidning, så flest mulige kan

holde til det lange arbejdsliv. Dertil er det vigtigt, at der tages ordentlig

hånd om de grupper, som ikke kan klare det lange arbejdsliv, og her ser

vi seniorpensionen som et stort skridt i den rigtige retning.

Det er også vigtigt, at der er fokus på, at alle grupper på arbejdsmarke-

det har tilstrækkeligt med kompetencer til at begå sig på arbejdsmarke-

det gennem hele arbejdslivet således, at virksomhederne har tilstrække-

lig med arbejdskraft til at kunne håndtere de omstillinger, der bidrager

til højproduktive og konkurrencedygtige virksomheder.

For at styrke kompetenceudviklingen opfordrer Akademikerne til, at der

indledes en trepartsdrøftelse for at finde flere midler til den løbende

kompetenceudvikling gennem arbejdslivet, der skal supplere

–

og ikke

Den 17. august 2020

Sagsnr. S-2020-634

Dok.nr. D-2020-20456

lqv/mab

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Nørre Voldgade 29, 2. sal

–

1358

København K.

+45 3369 4040

[email protected]

www.ac.dk

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

erstatte

–

de nuværende muligheder for efter- og videreuddannelse. Det

kunne fx ske gennem en yderligere udbredelse og opbygning af de afta-

lebaserede kompetencefonde, så de omfatter større dele af både det

offentlige og private arbejdsmarked.

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Lars Qvistgaard

E: [email protected]

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering

Njalsgade 72 A

2300 København S

Lovforslag om regulering af folkepension i ekstern høring

Ankestyrelsen bemærker, at vi som en konsekvens af forhøjelsen af

folkepensionsalderen forventer et mindre antal ekstra klagesager på

arbejdsskadeområdet i en overgangsfase. Da arbejdsskadeområdet er

gebyrfinansieret, bliver de øgede udgifter til Ankestyrelsens behandling

af de ekstra arbejdsskadesager finansieret via gebyret.

Derudover har Ankestyrelsen ingen bemærkninger til lovforslaget.

9. juli 2020

J.nr. 20-29025

Cpr.nr.

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

Venlig hilsen

Ankestyrelsen

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af

folkepensionsalderen)

Arbejdsskadeforeningen har følgende kommentarer til forslaget:

Vi kan være bekymret for, om der bliver taget ordentligt hensyn til alle dem der bliver nedslidte

som følge af et længere arbejdsliv. Vi er bekymrede for, at de skal ”slås” med systemet i mange år,

hvis de bliver sygemeldte pga. nedslidning.

Derfor har vi et ønske om, at hver gang pensionsalderen forhøjes, så skal der også ses på kriterierne

for en pension, til dem der ikke kan holde til længere tid på arbejdsmarkedet, så de også får en

ordentlig vej over på en pension, når helbredet ikke er til arbejde længere.

Øget pensionsalder og en rimelig ordning for folk med helbredsproblemer i slutningen af

arbejdslivet, bør principielt besluttes samtidig i en "rimelig pakke."

Med venlig hilsen

v/Formand Tina Huniche socialrådgiver. Mobil:

+45 61 43 75 75.

www.arbejdsskadeforeningen.dk

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Att.:

[email protected], [email protected], [email protected]

Høringssvar om regulering af folkepensionsalderen

Dansk Arbejdsgiverforening har den 26. juni 2020 modtaget høring om

lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensi-

onsalderen).

Det foreslås, at folkepensionsalderen stiger fra 68 år til 69 år fra 1. januar

2035.

DA støtter forslaget.

Forøgelsen af folkepensionsalderen sker, fordi den gennemsnitlige leveal-

der stiger. Uden stigning i den gennemsnitlige levealder ville folkepensi-

onsalderen ikke stige. Stigningen i folkepensionsalderen sikrer, at dan-

skerne ikke er på pension i et stigende antal år.

Både denne og fremtidige forhøjelser af folkepensionsalderen er hjørne-

sten i dansk økonomi. Forhøjelsen af folkepensionsalderen fra 68 til 69 år

vil øge beskæftigelse med ca. 30.000 personer og forbedre de offentlige

finanser med næsten 10 mia. kr.

Den løbende forhøjelse af folkepensionsalderen er en væsentlig del af de

offentlige finansers langsigtede holdbarhed. Den højere folkepensionsal-

der er således et væsentligt fundament for, at der er finansielt grundlag

for at drøfte prioritering af et råderum, uanset om dette måtte blive prio-

riteret til at håndtere klimaforandringer, lavere skatter, bedre velfærd osv.

De hidtil gennemførte forhøjelser af folkepensions- og efterlønsalderen

har gjort en kæmpe positiv forskel for Danmark. Beskæftigelsen er gen-

nem en lang årrække steget for over 60-årige uanset uddannelsesbag-

grund.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

17. august 2020

MBI/EES

Dok ID: 168705

Vester Voldgade 113

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

Erik Simonsen

[email protected]

da.dk

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Side 1/1

Høringssvar til lovforslag om regulering af folkepension

Dansk Magisterforening (DM) afgiver hermed høringssvar til lovforslag om regulering af

folkepension, som vi modtog 26. juni 2020. DM vil gerne takke for muligheden for at afgive

høringssvar.

Dansk Magisterforening har følgende bemærkninger til lovforslaget

DM støtter gennemførelsen af lovforslaget, men mener, at Folketinget fremadrettet bør tage bestik

af udfordringerne og utrygheden ved den stigende pensionsalder. Derfor bør arbejdet med

evaluering af folkepensionsalderen i forbindelse med den kommende pensionskommission

igangsættes hurtigst muligt. Dette skal ske med henblik på at evaluere velfærdsforliget og en evt.

øvre grænse for folkepensionsalderen. Der bør endvidere iværksættes forebyggelses- og

arbejdsmiljøindsatser, der kan imødegå udfordringerne, som borgerne oplever, og som er

afgørende for, om man kan holde til et længere arbejdsliv i fremtiden.

Venlig hilsen

Camilla Gregersen

Formand

[email protected]

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

[email protected]

Danske Seniorer

Griffenfeldsgade 58

2200 København N

Tlf.: 35 37 24 22

CVR: 10 78 87 14

Arbejdernes Landsbank

Konto-nr.: 5301 0273256

[email protected]

www.danske-seniorer.dk

København 17. august 2020

Ekstern høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension

(regulering af folkepensionsalderen)

Kontoret i Sdr. Omme:

Stadion Allé 11

7260 Sdr. Omme

Tlf.: 75 34 12 17

medlemsservice@danske-

seniorer.dk

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har med skrivelse af 26. juni 2020 anmodet om eventuelle

bemærkninger til ovenstående lovforslag.

Lovforslaget følger de beregningsforskrifter, der fremgår af lov om social pension. Forslaget indebærer,

at folkepensionsalderen forhøjes fra 68 til 69 år for personer født 1. januar 1967 eller senere. Den næste

beregning skal så ske i 2025, og den vil efter de gældende regler formentlig medføre, at

folkepensionsalderen stiger til 70 år fra 2040.

Det store spørgsmål er, hvor længe man skal følge de spor, der er lagt ud. Nationaløkonomiske

beregninger viser, at det er en god idé blot at fortsætte; men er det realistisk at flertallet af arbejdstagere

kan arbejde til

de er op i 70’erne?

Danske Seniorer finder, at man bør stoppe op nu og undersøge sammenhængen mellem alder og

arbejdsevne, herunder hvilke typer af arbejde ældre typisk kan klare. Efter de nuværende

beregningsregler ses der udelukkende på den forventede gennemsnitlige resterende levetid for 60-årige

og ikke på den svækkelse, der sker med alderen uanset arbejdets art. Vi lever længere, men det er ikke

ensbetydende med at vi kan klare lige meget livet igennem. Hvis ældre skal forblive på

arbejdsmarkedet, når de er op i 70’erne vil det ikke være tilstrækkeligt med mekaniske

økonomiske

beregningsregler. Jo højere folkepensionsalderen bliver, jo færre vil der efter al sandsynlighed være, der

arbejder uden nogen form for lønkompensation lige til den officielle pensionsgrænse. Alternativt kan

man overveje at fastholde en lavere pensionsalder og give bedre vilkår for de mange, der gerne vil og

kan fortsætte, jf. forslag fra Regeringens Seniortænketank for et længere og godt arbejdsliv.

Der må anlægges et helhedssynspunkt, hvor arbejdets art og personens helbredstilstand indgår sammen

med de samfundsøkonomiske overvejelser vedr. pensionsalderen. Den nuværende mekaniske tilgang i

pensionsloven er næppe i længden holdbar.

Med venlig hilsen

Katrine Lester

Direktør

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Journalnr.

Jurist

Telefon

Merethe Laursen

22 68 2305

[email protected]

Styrelsen for Arbejdsmarked

Og Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

Att. Louise Hartung Rohde

[email protected]

E-mail

Dato: 14.08. 2020

Sagsnr. 20/06998

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af

folkepensionsalderen)

Tak for høringsmateriale.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har følgende bemærkninger:

Udkast til bekendtgørelse har ikke givet anledning til bemærkninger fra DUKH i forhold til

retssikkerheden på handicapområdet.

På forhånd tak

Med venlig hilsen

Merethe Laursen

Specialkonsulent og Jurist

Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf.: 76 30 19 30 | Fax: 75 54 26 69 | SE nr.: 26 64 30 58

e-mail: [email protected] | sikker e-mail: [email protected] | web: www.dukh.dk

DUKH er en selvejende institution under Socialministeriet. Vi skal styrke retssikkerheden for mennesker med handicap gennem information og rådgivning.

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

11. august 2020

[email protected]

Høring om lovforslag om ændring af lov om ændring af lov om social

pension (regulering af folkepensionsalderen i 2035)

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i høring af 26. juni anmodet om at

modtage bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension

vedrørende ny regulering af folkepensionsalderen i 2035.

Lovforslaget indeholder de beregningsmæssige forudsætninger for udvikling af den

gennemsnitlige restlevetid for 60-årige og fastsætter, at folkepensionsalderen stiger med

1 år til 69 år, for personer født efter d. 31. december 1966. Desuden fastsættes den næste

revision af folkepensionsalderen til beslutning i 2025.

Faglige Seniorer mener, at en regulering af folkepensionsalderen til 69 år er meget høj i

forhold til, at mange personer er startet meget tidligt på arbejdsmarkedet. 69 år er også

en høj pensionsalder, hvis vi sammenligner det danske arbejdsmarked med udlandet.

Faglige Seniorer mener derfor, at det i velfærdsaftalen fra 2006 fastsatte regulerings-

princip og -system bør sættes i bero til man nærmere har analyseret konsekvenserne af

en stigende pensionsalder. Den fastsatte folkepensionsalder, gældende fra 2030, vil

herefter være 68 år også efter 2035.

Faglige Seniorer mener, at tiden er inde til at overveje om en automatisk regulering af

pensionsalderen i takt med udviklingen i restlevetiden er den eneste måde at fastsætte

pensionsalderen efter. Blandt andet konstaterer Faglige Seniorer, at en kraftig stigende

andel af lønmodtagere fortsætter med at arbejde efter, at de passerer pensionsalderen.

Andelen af de seneste årgange, der opnår ret til folkepension og som fortsætter på

arbejdsmarkedet, er steget til knap 20 procent - næsten en fordobling i løbet af det

seneste årti. Det har medført et betydeligt bidrag til den finanspolitiske holdbarhed. Det

stiller derudover spørgsmål ved de beregninger, der er indeholdt i lovforslaget om

konsekvensen af at undlade at gennemføre lovforslaget.

Faglige Seniorer mener derudover, at man bør overveje den aftalte reguleringsformel,

som er fastlagt i lovens § 1 a, stk. 3. Folkepensionsalderen reguleres ved at tage den

gennemsnitlige restlevetid for 60-årige tillægge en automatisk levetidsregulering på 0,6

år og fratrække 14,5 år. Denne formel baserer sig på et datagrundlag helt tilbage fra

årtusindeskiftet og forholdet mellem levetid og pension har ændret sig betydeligt siden

velfærdsforliget.

På baggrund af de senere års regulering af pensionsalder, så er andelen af livet som

pensionist faldet fra 32 procent til 24 procent og denne andel vil med den automatiske

Faglige Seniorer

●

Molestien 7

●

2450 Kbh. SV

●

Tlf. 33 63 24 50

●

[email protected]

●

www.fagligsenior.dk

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

regulering falde yderligere i de kommende årtier. En række ændringer i tilbage-

trækningsmønstret siden velfærdsaftalen i 2006 skærper denne problemstilling. Indenfor

de næste årtier vil andelen af en årgang, som er på efterløn blive reduceret til 10 procent.

Når man ser på udviklingen i tilbagetrækningen, så viser det sig, at mange seniorer

tvinges på andre ydelser bl.a. sygedagpenge og ledighedsydelse, fordi de ikke er i stand til

at blive på arbejdsmarkedet til de når pensionsalderen. Derfor har man politisk været

tvunget til at gennemføre supplerende ordninger, senest med loven om seniorpension,

hvortil kommer, at regeringen nu foreslår en særlig rettighed om tidlig pension for

personer, der har været mange år på arbejdsmarkedet.

Resultatet er blevet et meget komplekst og uigennemskueligt system af offentlige ydelser

tæt på den officielle pensionsalder.

Faglige Seniorer påpeger desuden, at arbejdsmarkedet ikke har fulgt med i udviklingen af

den stigende pensionsalder. Mange fortsætter med at arbejde, men for dem, som bliver

tvunget i ledighed i en sen alder, er det svært at finde job. Analyser fra Seniortænke-

tanken dokumenterer dette misforhold mellem en stigende pensionsalder og stigende

langtidsledighed blandt seniorerne.

Det nytter ikke, at samfundet fortsætter med at hæve pensionsalderen, hvis arbejds-

markedet ikke kan understøtte denne udvikling.

Der er behov for en ny sammenhængende analyse af pensionsområdet. De sociale

pensioner har fortsat stor betydning for mange lønmodtagere, men arbejdsmarkeds-

pensionerne vokser og det betyder også, at der bliver stigende forskelle blandt

lønmodtagerne i forhold til tilbagetrækning.

Mange kan vælge at gå på selvvalgt pension uafhængigt af den officielle folkepensions-

alder, mens andre er tvunget til at blive endnu længere på arbejdsmarkedet. Samtidig

med dette oplever mange stigende modregning af stigende pensionsindbetalinger. Derfor

er det nødvendigt at få skabt en langsigtet og bredt funderet pensionsreform.

Forudsætningerne for den aftalte velfærdsreform i 2006 er forandret i stor udstrækning i

2020. Faglige Seniorer anerkender behovet for langsigtet finanspolitisk holdbarhed og

dermed sikring af vores velfærdssamfund. En fortsat automatisk stigende pensionsalder

medfører imidlertid, at denne opgave rammer en forholdsvis lille og hårdtarbejdende

gruppe af lønmodtagere.

Derfor anbefaler Faglige Seniorer at man sætter den automatiske regulering i bero og

gennemfører en ny analyse af pension og tilbagetrækning.

Med venlig hilsen

Ole Ibsen

Formand

Palle Smed

Direktør

Faglige Seniorer

●

Molestien 7

●

2450 Kbh. SV

●

Tlf. 33 63 24 50

●

[email protected]

●

www.fagligsenior.dk

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Att.:

[email protected] [email protected] [email protected]

Høringssvar vedrørende Forslag til Lov om ændring af lov om social pension

(Regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisionsbestemmelse).

FOA kan støtte formålet med lovforslaget, men ikke selve lovforslaget.

For ålet ed lovforslaget er ifølge lovforslagets e ærk i ger ”at sikre

finansiering af det danske velfærdssamfund mange år fremover og at give plads til

større udgifter til su dhed og pleje, år der liver flere ældre.” Dette for ål

kan

FOA støtte. Et sådant formål kan imidlertid opfyldes på forskellige måder. Det

kunne det ved Velfærdsaftalen i 2006. Det kan det i dag, hvor vi har en række

erfaringer med at bruge højere folkepensionsalder som redskab til at nå opnå

dette formål. Bl.a. set i lyset af disse erfaringer kan FOA ikke støtte lovforslaget

måde at sikre holdbar velfærd i fremtiden. Det gør vi ud fra den tilgængelige viden

og ikke mindst FOAs kendskab til det danske arbejdsmarked, herunder ikke mindst

de dele af arbejdsmarkedet, hvor FOAs medlemmer befinder sig.

Dette har tre begrundelser, som uddybes nedenfor:



Det er sikkert, at højere folkepensionsalder vil få en række uholdbare og

socialt skæve konsekvenser. Nogle kommer til at betale en høj pris, mens

andre går stort set fri;



Det er usikkert, i hvilket omfang en højere folkepensionsalder vil skabe

mere holdbar velfærd;



Det er usikkert, i hvilket omfang en styrkelse af de offentlige finanser via

højere folkepension vil blive reserveret til at sikre finansiering af

velfærdssamfundet i fremtiden.

Uholdbare og socialt skævt fordelte konsekvenser

En forhøjelse af folkepensionsalderen til 69 år fra 2035 må forventes at få en

række uholdbare og socialt skævt fordelte konsekvenser for mange af dem, der

fratages ret til folkepension som 68-årige. Det er veldokumenteret, at en højere

folkepensionsalder til alle ikke rammer alle på samme måde eller rammer lige

hårdt. Der er f.eks. en kæmpeforskel på, om det social- og sundhedsassistenten

eller AC-eren, der får frataget retten til folkepension i et eller flere år.

Tag f.eks. den 53-årige social- og sundhedsassistent, der ofte har og gennem et

langt arbejdsliv har haft et krævende fysisk arbejde. Hun vil typisk gerne forlade

arbejdsmarkedet allerede, når hun er i starten eller midten af 60-erne. Det siger

Dato:

17-08-2020

Dokumentnummer:

20/236596-3

Ref.:

Mona Striib

FOA

Staunings Plads 1-3

1790 København V

Telefon:

46972626

www.foa.dk

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

-2-

vores statistikker. Med Folketingets rundbarbering af efterlønsordningen i 2011

bliver der færre og færre, der kan bruge den mulighed. Dermed bliver

folkepensionen hendes eneste økonomiske mulighed for at forlade

arbejdsmarkedet. Hvis folkepensionsalder hæves til 69 år fra 2035, fratager

lovgiverne hende præcis denne eneste økonomisk mulighed for at gå på pension

som 68. årig. Hun får dermed et stærkt nærmest tvingende incitament til at

fortsætte på arbejdsmarkedet - hvis hun da overhovedet kan klare jobbet. Hun er

med andre ord udpeget til at være vandbærer for politikernes forsøg på at sikre

danske økonomi og velfærd.

Tag så den jævnaldrende AC-er. Han kommer typisk ikke til at få et ønske om at

forlade arbejdsmarkedet nær så tidligt som social- og sundhedsassistenten.

Måske tidligst i slutningen af 60-erne eller begyndelsen af 70-erne. Derfor vil han

stadig kunne gå på pension, når han ønsker det, selv om folkepensionsalderen

hæves til 69 år fra 2035. Den eneste forskel er, at han måske går glip af en smule

folkepension, typisk i form af et stærkt begrænset ventetillæg til folkepensionen

ved såkaldt udsat folkepension. Ham har politikerne med andre ord ikke udpeget

til at skulle yde de store ofre ved en højere folkepensionsalder.

Usikkert bidrag til mere holdbar velfærd

FOA finder, at der er gode grunde til at stille spørgsmål ved, i hvilket omfang en

forhøjelse af folkepensionsalderen vil bidrage til at skabe mere holdbar velfærd.

Det har lige siden velfærdsaftalen i 2006 været uklart og diskutabelt, i hvilket

omfang udviklingen på arbejdsmarkedet, i folkesundheden og af middellevetiden

for forskellige sociale grupper ville medføre senere tilbagetrækning og flere aktive

år på arbejdsmarkedet. Dette har gjort selve beregningerne af omfanget af den

økonomiske velfærdsudfordring ganske usikre. Der er dog ingen tvivl om, at en

meget væsentlig del af de senere års forhøjelse af afgangsalderen fra

arbejdsmarkedet ikke skyldes højere folkepensionsalder, men har helt andre både

strukturelle, demografiske og konjunkturelle årsager. Dermed er det både svært

og usikkert at beregne, hvor meget en forhøjelse af folkepensionsalderen vil

skubbe ekstra på denne udvikling.

Denne usikkerhed er ikke blevet mindre endsige fjernet med de senere års

erfaringer med bl.a. drastiske efterlønsforringelser og højere folkepensionsalder.

Snarere tværtimod. Der har nemlig siden 2006 vist sig en yderligere

usikkerhedsfaktor om effekten af højere folkepensionsalder. Der er med andre

ord gode argumenter for, at effektive tiltag på disse områder vil kunne bidrage

selvstændigt til at øge effekten af en forhøjelse af folkepensionsalderen.

Forskningen viser, at hvis nedslidningen bliver mindre, seniorernes arbejdsmiljø

er mindre belastende eller hvis seniorernes arbejde mere attraktivt, vil flere vælge

at blive længere på arbejdsmarkedet. Uanset folkepensionsalder.

Udviklingen på disse områder har ikke været, som forudsat, da velfærdsaftalen

blev indgået. Ved indgåelsen af velfærdsaftalen i 2006 blev det derfor gjort til en

udtrykkelig forudsætning for at øge seniorernes arbejdsmarkedsdeltagelse

e højere folkepe sio salder, at der skulle gøres ”e særlig i dsats for at

redu ere edslid i g og styrke ar ejds iljøet”, fjer e ”de aldersdiskri i ere de

arrierer på ar ejds arkedet” og ”fortsat sikre gode til agetræk i gs uligheder

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

-3-

for edslidte” (læs:

en ordentlig efterløn). Siden 2006 er disse forudsætninger

desværre langtfra blevet indfriet, som man kunne ønske sig. På nogle områder er

udviklingen tilmed gået den forkerte vej.

Den manglende efterlevelse af velfærdsaftalens forudsætninger må antages af

have konsekvenser for både borgernes behov for og ønske om tidlig

tilbagetrækning. Det kan bl.a. have haft og fremover få den konsekvens, at en

fjernelse af retten til folkepension som 68-årig vil blive et større problem for flere.

F.eks. må der, forventes et betydeligt behov for og ret til seniorpension blandt de

62-68-årige fra 2035. Hvis folkepensionsalderen forhøjes til 69 år fra 2035, vil de

nedslidte 62-årige på bl.a. FOAs arbejdsområder med lovforslaget blive frataget

retten til seniorpension. Samtidig vil mange slidte, men ikke nedslidte 68-årige på

bl.a. FOAs arbejdsområder blive frataget retten til den folkepension, der ville

kunne have givet dem en økonomisk mulighed for at trække sig tilbage fra

arbejdsmarkedet. Ingen af disse konsekvenser ønsker FOA for sine medlemmer.

Der er desværre hverken redegjort for eller regnet på disse konsekvenser i

udkastet til lovforslag. Det vil FOA foreslå sker i det endelige lovforslag med

henblik på at forbedre Folketingets beslutningsgrundlag.

Usikkert hvad pengene vil blive brugt til

Udviklingen siden 2006 har vist os, at vi ikke kan være sikre på, at en styrkelse af

de offentlige finanser vil blive reserveret til at sikre finansiering af

velfærdssamfundet i fremtiden. Det var ellers den udtrykkelige forudsætning i

Velfærdsaftalen fra 2006. Her står der:

”Styrkelse af de offe tlige fi a ser, so

på langt sigt optræder i kraft af det nye tilbagetrækningssystem, reserveres til at

sikre fi a sieri g af velfærdssa fu det i fre tide .” Me de politiske udvikli g

siden 2006 har vist, at denne del af aftalen ikke blevet overholdt. Der har ikke

været politisk enighed mellem aftalepartierne om at bruge pengene til at styrke

velfærden. Siden 2006 har skiftende flertal f.eks. være enige om at nedsætte

skatter og afgifter.

Konklusion

FOA kan på denne baggrund ikke støtte det foreliggende udkast til lovforslag.

FOA er bekendt med, at regeringen i henhold til lov om social pension skal

fremsætte lovforslag om henholdsvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 69 år

med virkning fra 1. januar 2035 og ændring af revisionsbestemmelsen. Dette

forhindrer imidlertid ikke, at regeringen i forbindelse med Folketingets behandling

af et sådant lovforslag kan stille ændringsforslag om at udelade forhøjelsen af

folkepensionsalderen til 69 år i 2035 med henblik på en politisk drøftelse af andre,

bedre og mindre socialt skæve muligheder for at sikre en mere holdbar velfærd i

fremtiden. Et sådant ændringsforslag kan eventuelt indebære at den foreslåede

bestemmelse om revision i 2025 ændres til en bestemmelse om en tidligere

revision, hvor der så vil kunne tages stilling til, hvorvidt folkepensionsalderen bør

ændres med 1 år eller mindre i 2035 eller senere.

Da FOA samtidig finder, at lovgiverne i anden lovgivning bør gennemføre en ret til

tidlig pension for dem, der er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet og har slidt

nok til at fortjene en tidligere værdig tilbagetrækning, vil FOA foreslå, at der i

lovforslag om forhøjelse af folkepensionsalderen indarbejdes et forslag om

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

-4-

ændring

lov

beskatning

pensionsordninger

m.v.

(pensionsbeskatningsloven), så pensionsudbetalingsalderen ikke længere

fastsættes til 3 år før folkepensionsalderen, men til 3 år før folkepensionsalderen,

dog senest ved 65 år. Det vil i tilfælde af en folkepensionsalder på 69 år give

Folketinget en mulighed for f.eks. at udvide en ret til tidlig pension fra f.eks. 3 år

til 4 år og samtidig give dem, der ønsker at bruge en sådan ret mulighed for at

påbegynde udbetaling af arbejdsmarkedspension, mv. i forbindelse med

påbegyndelse af seniorpension.

FOA anbefaler derfor regeringen og Folketingets partier til at fremsætte

ændringsforslag, der fjerner forhøjelsen af folkepensionsalderen og indlede

drøftelser om andre bedre og mindre socialt skæve måder, hvorved der kan sikres

finansiering af det danske velfærdssamfund mange år fremover og at give plads til

større udgifter til sundhed og pleje, når der bliver flere ældre.

FOA foreslår konkret, at lovgiverne, gerne sammen med arbejdsmarkedets parter,

ser nærmere på, hvordan der bl.a. kan skabes bedre rammer for seniorer på

arbejdsmarkedet, forebyggelse af fysisk og psykisk nedslidning, bedre og sundere

arbejdsmiljø for seniorer og mere attraktive arbejdsvilkår for seniorer, inden der

træffes eventuel beslutning om ændringer af folkepensionsalderen. Der kan på

den måde som minimum skabes langt bedre forudsætninger for, at en eventuel

højere folkepensionsalder ikke kommer til at ramme urimeligt socialt skævt.

Venlig hilsen

Mona Striib

Formand

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Att.: Fuldmægtig Louise Hartung Rohde

Via email: til [email protected], [email protected] og [email protected]

Kære Louise Hartung Rohde

Høringssvar - høring over udkast til lovforslag om ændring af

lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen)

Forsikring & Pension har modtaget ”Udkast til forslag til lov om ændring af lov om

social pension” i høring.

Vi har ingen bemærkninger til selve forhøjelsen af folkepensionsalderen. Vores

bemærkninger vedrører således alene de afledte konsekvenser af forhøjelsen for

arbejdsskadeforsikringsområdet.

Indledningsvis bemærker vi, at den foreslåede forhøjelse af folkepensionsalderen

vurderes at medføre betydelige ekstra erstatningsudgifter for arbejdsskadeforsik-

ringsselskaberne

–

og dermed i sidste ende for arbejdsgiverne. Det skyldes, at

erstatning for tabt erhvervsevne skal udbetales indtil den måned, hvor skadelidte

når folkepensionsalderen. Vi hæfter os i den forbindelse ved arbejdsskadesikrings-

lovens § 89, som fastsætter, at forsikringstagerne ikke kan opsige arbejdsskade-

forsikringen på grund af præmiestigninger, som alene er begrundet i en forøgelse

af udgifter på grund af ændring i lov om social pension.

Som det fremgår af udkastet, skal ca. 7.000 sager genoptages i Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring (AES) alene med henblik på genberegning på grund af den nye

forhøjede folkepensionsalder. Hver eneste af disse genberegninger

–

som i reali-

teten er en simpel beregning

–

koster 9.600 kroner - altså i alt ca. 59 mio. kroner.

Vi finder, at disse betydelige økonomiske midler kan bruges langt mere fornuftigt

i arbejdsskadesystemet til gavn for de skadelidte.

Vi foreslår derfor, at selskaberne bemyndiges til at foretage genberegningen i de

ca. 7.000 sager, hvor den nye, forhøjede folkepensionsalder får betydning.

Alternativt foreslår vi, at der

–

som det ved tidligere forhøjelser af folkepensions-

alderen har været tilfældet

–

indtænkes en regel, så vi undgår de mange genop-

tagelser som følge af forhøjelsen af folkepensionsalderen. En sådan regel kan fx

være, at alle løbende ydelser i sager, hvor der er truffet endelig afgørelse, løber

til nugældende pensionsalder. Når skadelidte når den nugældende pensionsalder,

stopper de løbende ydelser, og skadelidte modtager i stedet en kapitalerstatning

svarende til den samlede erhvervsevnetabsprocent.

17.09.2020

Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.forsikringogpension.dk

Frederik Hans-Christian Stæhr

Chefkonsulent

Dir.

41 91 90 78

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2012-00251

404979

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Hvis det fra politisk side fastholdes, at der skal foretages genberegning, og at

genberegningen skal ske i AES, foreslår vi, at der indføres et særligt gebyr for det.

Det forekommer urimeligt, at det koster 9.600 kroner for en genberegning. Det

samme, som det koster for sagsbehandlingen af en hel arbejdsulykkessag.

I forlængelse heraf bemærker vi, at det fremgår af lovforslaget, at det forventes,

at ministeren fremsætter lovforslag om ensretning af anmeldekriterier og kapita-

liseringsfaktorer i oktober d.å. med henblik på ikrafttrædelse 1. juli 2021.

Som bekendt har vi særskilte bemærkninger til dette lovforslag, som vi har gjort

Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet opmærksom på. Her vil vi derfor blot

henlede opmærksomheden på, at også det forventede kommende lovforslag

–

som det så ud, da det var i høring

–

vil medføre et betydeligt antal genoptagelser.

Vi vil kraftigt opfordre til, at det sikres, at sagerne kun genoptages én gang, så

der ikke skal betales genoptagelsesgebyr to gange i samme sag.

Herudover bemærker vi, at det fremgår af udkastet til lovforslag § 2, at loven

træder i kraft den 29. december 2020. I den forbindelse er det afgørende for

selskabernes mulighed for at tilrette deres it-systemer til den nye forhøjede fol-

kepensionsalder pr. 1. januar 2021, at AES ikke træffer afgørelser om kapitaler-

statninger, herunder genoptagelser på grund af forhøjelser af pensionsalderen,

den 29.,30. og 31. december 2020.

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 3.2., at merudgif-

ten i året, hvor lovændringen træder i kraft, vil være væsentligt højere end i de

følgende år, idet forsikringsselskaberne for at opfylde solvenskravene i medfør af

lovgivning om finansielle virksomheder skal foretage hensættelser til sikring af de

yderligere erstatningsudgifter, der følger af forhøjelsen i forhold til de tidligere

skadeårgange. Disse hensættelser skal foretages i det år, hvor lovforslaget træder

i kraft. Det fremgår endvidere, at der vil være betydelige udgifter i ikrafttrædel-

sesåret på ca. 1,6 mia. kr.

I modsætning hertil fremgår det af tabel 1 (side 7), at der vil være udgifter på ca.

1,6 mia. kr. i 2021. Det samme fremgår desuden under afsnit 9, at merudgift til

forsikringspræmier og hensættelser samt arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbi-

drag i 2021 vil være 1.100 mio. kr.

Det efterlader os med en usikkerhed om, i hvilket år der forventes at være en

merudgift til forsikringspræmier og hensættelser

–

2020 eller 2021. Det bør tyde-

liggøres i bemærkningerne til lovforslaget.

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2012-00251

404979

Med venlig hilsen

Frederik Hans-Christian Stæhr

Side 2

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

4420

Krifa

Klokhøjen 4

8200 Aarhus N

Tlf. 8911 2233

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Att.

Louise Hartung Rohde

17. august 2020

Høringssvar til lovforslag om regulering af folkepension

Krifa anerkender den model et stort flertal i Folketinget har vedtaget, nemlig at

pensionsalderen fastsættes i forhold til den gennemsnitlige levealder. Men der er

desværre ingen evidens for at vores arbejdsevne stiger proportionalt med den

gennemsnitlige levealder. Vi foreslår derfor at der samtidig tages initiativer så

seniorernes trivsel kommer til at fylde mere end deres nedslidning. Og vi skal løbende

evaluere og udvikle de ordninger der griber dem, der ikke kan holde til at arbejde helt

frem til pensionsalderen.

Når den gennemsnitlige levealder stiger forudsætter velfærdsforliget at alle årene skal

bruges på arbejdsmarkedet, og der levnes ikke plads til, at nogle af de ekstra år kunne

bruges til et værdigt seniorliv.

Vi ser frem til at pensionskommissionen tager ovenstående med i deres overvejelser, og

vi vil anbefale at der ikke tages endelige beslutninger om yderlige fremskrivning af

pensionsalderen før pensionskommissionen har fremlagt deres resultater.

Krifa er fællesbenævnelse

for Kristelig A-kasse og

Kristelig Fagforening

Venlig hilsen

Søren Fibiger Olesen

formand

Allan Bruhn

Politisk konsulent

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

[email protected], [email protected], [email protected]

Ledernes høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om social

pension (Regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisi-

onsbestemmelse)

Lederne har den 26. juni 2020 modtaget forslag til lov om regulering af

folkepensionsalderen i høring.

Med forslaget forhøjes folkepensionsalderen, således at den er 68 år i

2030 for personer født i perioden 1. januar 1963 - 31. december 1966

og 69 år for personer født den 1. januar 1967 eller senere.

Lederne støtter lovforslaget og støtter ligeledes det grundlæggende prin-

cip om levetidsindeksering, som blev aftalt med velfærdsforliget, således

at folkepensionsalderen reguleres hvert 5. år. Det er helt afgørende, at

danskernes stigende levetid fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet.

Høj beskæftigelse er grundlaget for hele samfundsøkonomien.

Levetidsindekseringen er således en forudsætning for finansieringen af

velfærdssamfundet, fortsat velstand og dermed holdbare offentlige finan-

ser.

København

den 17. august 2020

Med venlig hilsen

Kim Møller Laursen

Lederne

Vermlandsgade 65

2300 København S

Telefon 3283 3283

Mail [email protected]

www.lederne.dk

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

[email protected], [email protected]

[email protected].

Sagsnr. 20-2325

Vores ref. AGV/IBU/lgy

Deres ref. 20-06998

Den 18. august 2020

Høringssvar til udkast til lovforslag om regulering af folkepensionsalderen

Som led i Velfærdsforliget i 2006 blev det vedtaget, at folketinget hvert 5. år skal beslutte at

forhøje folkepensionsalderen, afhængig af udviklingen i levetiden. Ifølge udkast til lovforslag

er det ensbetydende med, at folkepensionsalderen skal hæves til 69 år i 2035.

Grundlæggende anerkender FH, at når vi lever længere, skal vi også arbejde længere. Ellers

vil der ikke være det fornødne samfundsøkonomiske råderum til at sikre den ønskede velfærd

og offentlige service.

Samtidig bør det erkendes, at ikke alle lønmodtagere har helbredet til at fortsætte i beskæfti-

gelse frem til folkepensionsalderen. FH finder det derfor afgørende, at mulighederne for tidlig

tilbagetrækning forbedres, så alle får mulighed for en værdig tilbagetrækning. Konkret ønsker

FH, at personer, som er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet og har været der i mange år

får ret til at trække sig tilbage med en ny offentlig ydelse nogle år før folkepensionsalderen.

Den nye seniorpension er kommet godt fra start, men det er en ordning rettet mod de løn-

modtagere, som har en lille resterende arbejdsevne på op til 15 timer om ugen i deres hidti-

dige job. Seniorpensionen vil ikke hjælpe dem, der kan arbejde flere timer, men som gør det

på trods af helbredsmæssige skavanker og gener.

Det at kunne trække sig tilbage inden helbredet for alvor forringes er en forudsætning for en

god seniortilværelse. FH lægger derfor stor vægt på, at der indføres en ny tilbagetræknings-

ordning baseret på anciennitet på arbejdsmarkedet. Det er helt nødvendigt, da de gentagne

forringelser af efterlønsordningen betyder, at efterlønnen efterhånden har udspillet sin rolle.

FH forudsætter samtidig en langt bedre forebyggende og fastholdende indsats, som skal ruste

lønmodtagere og virksomheder til en højere pensionsalder. Det gælder både indsatsen for et

bedre arbejdsmiljø, videre- og efteruddannelse – herunder sporskifte samt en god seniorprak-

sis i virksomhederne. Selvom arbejdsmiljøindsatsen er blevet væsentligt opprioriteret med den

politiske aftale fra 2019, så udestår der fortsat væsentlige forbedringer. Endvidere kan det

konstateres, at de midler der, som led i Velfærdsaftalen fra 2006, blev afsat til Forebyggelses-

fonden desværre ikke er blevet fuldt anvendt. Endelig udestår opfølgning på Seniortænketan-

kens anbefalinger fra efteråret 2019 fx i form af etablering af et Partnerskab, der skal under-

støtte bedre seniorpolitik på virksomhedsplan.

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

FH skal derfor opfordre til, at forhøjelsen af folkepensionsalderen ikke kommer til at stå alene

men ledsages af en ny ret til tidlig tilbagetrækning og af tiltag, der forbedrer medarbejdernes

arbejdsmiljø og kvalifikationer samt virksomheders fastholdelse af seniormedarbejdere.

Afslutningsvist skal det bemærkes, at FH ser frem til nedsættelsen af en Kommission, der skal

se på problematikken med den fortsatte stigning i folkepensionsalderen og den kobling til leve-

tiden, der følger af Velfærdsforliget fra 2006.

Med venlig hilsen

Arne Grevsen

Side 2 af 2