L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

social pension og lov om afgift af bidraget til

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af ar-

bejdsulykkeserstatninger m.v. (Regulering af

folkepensionsalderen og ændring af revisi-

onsbestemmelse og konsekvensændring af

arbejdsskadeafgiften)

November 2020

J.nr. 20/06998

SYD

Indledning

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om afgift af

bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger

m.v. (Regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisionsbestemmelse og

konsekvensændring af arbejdsskadeafgiften) har været sendt i høring i perioden fra

den 26. juni 2020 til den 17. august 2020. Den del af lovforslaget, der vedrører ny-

affattelse af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven, har ikke været i høring. Det skyl-

des, at Skatteministeriet først blev opmærksom på, at bilag 1 til arbejdsskadeaf-

giftsloven skulle nyaffattes som følge af folkepensionsalderen, efter at et udkast til

lovforslag havde været i høring.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer

m.v.:

Advokatrådet, Akademikernes Centraladministration, Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sygdomssikring (AES), Arbejdsskadeforeningen AVS, ASE, Ankestyrelsen, ATP,

Bedre Psykiatri, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Dan-

ske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske A-kasser, Datatilsynet,

Det Centrale Handicapråd, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet,

DI, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Finansrådet, Foreningen af

Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsche-

fer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Re-

visorer, Forsikring og Pension, Forhandlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, Fri-

villigrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL,

BDO Kommunernes Revision, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevæ-

gelse, Landsforening af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen

for førtidspensionister, Lederne, Lægeforeningen, Pension Danmark, Psykiatrifon-

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

den, Rigsrevisionen, Retssikkerhedsfonden, Rådet for psykisk sårbare på arbejds-

markedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling

Danmark og Ældre Sagen.

Der modtaget høringssvar fra følgende:

Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsskadeforeningen AVS, Cen-

tralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regio-

ner, Danske Seniorer, Dansk Magisterforening, Den Uvildige Konsulentordning på

Handicapområdet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, 3F, Faglige Seniorer, FOA,

Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Krifa, Lederne, Rigsrevisionen,

Rådet for Psykiske Sårbare på Arbejdsmarkedet, Udbetaling Danmark, Ældre Sa-

gen.

Advokatrådet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Rigsrevisio-

nen, Rådet for Psykiske Sårbare på Arbejdsmarkedet, Udbetaling Danmark har in-

gen bemærkninger til lovforslaget.

De modtagne høringssvar vedlægges til orientering.

I det følgende afsnit gives en oversigt over hovedindholdet af de modtagne hø-

ringssvar samt Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil. For en fuldstændig

gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises der til vedlagte hørings-

svar.

***

2. Generelle bemærkninger

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget for så vidt an-

går forhøjelsen af folkepensionsalderen, men alene en ændring af fordelingen af de

økonomiske konsekvenser på arbejdsskadeområdet i 2020 og 2021.

Der er ikke udarbejdet kommentarer til de bemærkninger, der ikke direkte vedrører

lovforslaget.

3. De enkelte myndigheders, organisationers m.v. bemærkninger

til lovforslaget

3.1 Principperne bag Velfærdsaftalen fra 2006

Akademikerne støtter lovforslaget om regulering af folkepensionsalderen til 69 år

fra 2035, som er en direkte konsekvens af Velfærdsaftalen fra 2006.

FH anerkender, at når vi lever længere, skal vi også arbejde længere. Ellers

vil der ikke være det fornødne samfundsøkonomiske råderum til at sikre den øn-

skede velfærd og offentlige service. Samtidig anfører FH også, at det bør erkendes,

at ikke alle lønmodtagere har helbredet til at fortsætte med at arbejde frem til folke-

pensionsalderen. Der er derfor behov for bedre tidlige tilbagetrækningsmuligheder,

som tager hensyn til dem, som har været tidligt og længe på arbejdsmarkedet.

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

DA støtter forslaget. Forøgelsen af folkepensionsalderen sker, fordi den gennem-

snitlige levealder stiger. Uden stigning i den gennemsnitlige levealder ville folke-

pensionsalderen ikke stige. Stigningen i folkepensionsalderen sikrer, at danskerne

ikke er på pension i et stigende antal år. Både denne og fremtidige forhøjelser af

folkepensionsalderen er en hjørnesten i dansk økonomi.

Dansk Magisterforening støtter gennemførelsen af lovforslaget, men mener, at Fol-

ketinget fremadrettet bør tage bestik af udfordringerne og utrygheden ved den sti-

gende pensionsalder.

Lederne støtter lovforslaget og støtter ligeledes det grundlæggende princip om le-

vetidsindeksering, som blev aftalt med velfærdsforliget, således at folkepensionsal-

deren reguleres hvert 5. år. Det er helt afgørende, at danskernes stigende levetid fø-

rer til flere aktive år på arbejdsmarkedet.

Ældre Sagen kan konstatere, at lovforslaget følger principperne, som blev fastlagt i

velfærdsaftalen. Der er et indbygget dilemma i disse principper. På den ene side er

den senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet en central forudsætning for, at vi i

Danmark har en langsigtet holdbar økonomi. En økonomi, som giver mulighed for

og råd til bl.a. værdig ældrepleje og et trygt og godt sundhedsvæsen i en tid, hvor

den demografiske udvikling betyder, at der bliver flere ældre med behov for be-

handling, hjælp og pleje.

På den anden side skaber den stigende folkepensionsalder stor bekymring hos

mange

–

om man kan holde til at arbejde så længe og om hvor lang tid man vil nå

at have som folkepensionist.

Faglige Seniorer mener, at en regulering af folkepensionsalderen til 69 år er meget

høj i forhold til, at mange personer er startet meget tidligt på arbejdsmarkedet. 69

år er også en høj pensionsalder, hvis det danske arbejdsmarked sammenlignes med

udlandet.

Faglige Seniorer mener derfor, at det i velfærdsaftalen fra 2006 fastsatte regule-

ringsprincip og -system bør sættes i bero til man nærmere har analyseret konse-

kvenserne af en stigende pensionsalder.

Faglige Seniorer mener, at tiden er inde til at overveje om en automatisk regulering

af pensionsalderen i takt med udviklingen i restlevetiden er den eneste måde at

fastsætte pensionsalderen efter. Blandt andet konstaterer Faglige Seniorer, at en

kraftigt stigende andel af lønmodtagere fortsætter med at arbejde efter, at de passe-

rer pensionsalderen. Det har medført et betydeligt bidrag til den finanspolitiske

holdbarhed. Det stiller derudover spørgsmål ved de beregninger, der er indeholdt i

lovforslaget om konsekvensen af at undlade at gennemføre lovforslaget.

Faglige Seniorer mener derudover, at man bør overveje den aftalte reguleringsfor-

mel. Denne formel baserer sig på et datagrundlag helt tilbage fra årtusindeskiftet og

forholdet mellem levetid og pension har ændret sig betydeligt siden velfærdsforli-

get.

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

FOA kan støtte formålet med lovforslaget, men ikke selve lovforslaget. FOA er be-

kendt med, at regeringen i henhold til lov om social pension skal fremsætte lov-

forslag om henholdsvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 69 år og ændring af

revisionsbestemmelsen. Dette forhindrer imidlertid ikke, at regeringen i forbindelse

med Folketingets behandling af et sådant lovforslag kan stille ændringsforslag om

at udelade forhøjelsen af folkepensionsalderen til 69 år i 2035 med henblik på en

politisk drøftelse af andre, bedre og mindre socialt skæve muligheder for at sikre en

mere holdbar velfærd i fremtiden.

Kommentar:

Formålet med reguleringen af folkepensionsalderen er at sikre, at danskernes sti-

gende levetid også fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Reguleringen af fol-

kepensionsalderen bidrager til at gøre pensions- og tilbagetrækningssystemet mere

robust over for stigende levetid, at bidrage til en styrkelse af den finanspolitiske

holdbarhed og at give plads til større udgifter til sundhed og pleje, når der bliver

flere ældre.

Formålet med revisionsbestemmelsen er at sikre, at en eventuel forhøjelse af folke-

pensionsalderen sker ved lov. Baggrunden herfor er, at fastlæggelsen af folkepensi-

onsalderen har central betydning for borgernes planlægning af deres arbejdsliv og

supplerende pensionsopsparing.

De gældende bestemmelser om regulering af folkepensionsalderen blev indført ved

lov nr. 1586 af 20. december 2006. Lovændringen var et led i udmøntningen af den

politiske aftale af 20. juni 2006 om en velfærdsreform.

Forligspartierne bag Aftale om ret til seniorpension for nedslidte har nedsat en

kommission om tilbagetrækning og nedslidning, der blandt andet skal se på om

pensionssystemet er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til de seniorer, som må

trække sig tilbage før folkepensionsalderen. Derudover skal kommissionen afdække

virkningerne af en lempeligere levetidsindeksering, så folkepensionsalderen stiger i

et langsommere tempo for årgange, som går på pension fra 2040.

Regeringen har i sit udspil om en ny ret til tidlig pension til dem, der er begyndt

tidligst på arbejdsmarkedet, lagt vægt på, at disse personer kan trække sig værdigt

tilbage inden de bliver nedslidte.

3.2 Nedslidning, arbejdsevne, nye kompetencer og arbejdsmiljø

Akademikerne anfører, at for at understøtte det lange arbejdsliv bør der

–

blandt

andet i tråd med Seniortænketankens anbefalinger

–

iværksættes indsatser, der sik-

rer gode arbejdspladser, som forebygger nedslidning, så flest mulige kan holde til

det lange arbejdsliv. Dertil er det vigtigt, at der tages ordentlig hånd om de grupper,

som ikke kan klare det lange arbejdsliv, og her ser Akademikerne seniorpensionen

som et stort skridt i den rigtige retning.

FH opfordrer til, at forhøjelsen af folkepensionsalderen ikke kommer til at stå

alene, men ledsages af en ny ret til tidlig tilbagetrækning og af tiltag, der forbedrer

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

medarbejdernes arbejdsmiljø og kvalifikationer samt virksomheders fastholdelse af

seniormedarbejdere.

Danske Seniorer finder, at man bør stoppe op nu og undersøge sammenhængen

mellem alder og arbejdsevne, herunder hvilke typer af arbejde ældre typisk kan

klare. Efter de nuværende beregningsregler ses der udelukkende på den forventede

gennemsnitlige resterende levetid for 60-årige og ikke på den svækkelse, der sker

med alderen uanset arbejdets art.

Dansk Magisterforening mener, at der bør iværksættes forebyggelses- og arbejds-

miljøindsatser, der kan imødegå udfordringerne, som borgerne oplever, og som er

afgørende for, om man kan holde til et længere arbejdsliv i fremtiden.

3F anerkender, at den gennemsnitlige levetid er stigende. Men samtidig er der store

forskelle i levetiden på tværs af befolkningen. Forskelle, som især er tydelige, hvis

man ser på uddannelsesbaggrund. Således kan en ufaglært 60-årig mandlig løn-

modtager se frem til en restlevetid på 20,4 år, mens en 60-årig mandlig akademiker

har en restlevetid på 24,7 år

–

altså en forskel på mere end 4 år.

Endvidere er det 3F’s opfattelse, at en række af de grundlæggende tiltag, man ved-

tog i forbindelse med velfærdsreformen i 2006, siden enten helt er bortfaldet eller

stærkt forringet. Tiltag, som skulle understøtte alle lønmodtagere i et langt og sundt

arbejdsliv, og som kunne have medvirket til at udligne forskellen i levetid. Det

gælder eksempelvis forebyggelsesfonden og arbejdsmiljøinitiativer i brancher med

nedslidningstruet arbejdskraft. Endelig var udgangspunktet i 2006 en 5-årig efter-

lønsperiode. Denne periode er sidenhen begrænset til 3 år og modregningen er nu

så skrap, at ordningen de facto er afskaffet.

I det lys kan 3F ikke støtte høringsudkastet til lovforslag om regulering af folke-

pensionsalderen.

Ældre Sagen mener, at selvom vi har en seniorpension og et førtidspensionssystem,

som har til formål at sikre dem, der ikke kan arbejde frem til folkepensionsalderen,

skal det være undtagelsen, at man må forlade arbejdslivet som nedslidt. Det må og

skal være ambitionen i Danmark, at flest mulige skal kunne gå raske på pension.

Ældre Sagen anfører derfor, at den politiske beslutning hver femte år om at ændre

folkepensionsalderen skal ske på et oplyst grundlag. Efter Ældre Sagens vurdering

bør følgende overvejelser derfor belyses og indgå i beslutningsgrundlaget, hver

gang det skal besluttes, om folkepensionsalderen skal reguleres:

- Følger helbredet i seniorårene med stigningen i restlevetiden?

- Oplever alle samfundsgrupper højere levealder og bedre helbred i seniorårene?

- Er der plads til seniorerne og deres individuelle situationer på arbejdsmarkedet?

Ældre Sagen mener, at det vil være oplagt, hvis kommissionen om tilbagetrækning

og nedslidning, som det blev besluttet at nedsætte med Aftale om ret til seniorpen-

sion for nedslidte, udarbejder indikatorer for de enkelte overvejelser.

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Der bør følges fast op på udviklingen i indikatorerne, og de bør indgå i beslutnings-

grundlaget allerede i 2025, når velfærdsaftalen skal genbesøges. Samtidig bør Fol-

ketinget forpligte sig til at arbejde målrettet for, at hvert punkt er opfyldt. Det kræ-

ver et stort og kontinuert fokus på arbejdsmiljø og forebyggende indsats mod ned-

slidning.

Ældre Sagen anfører, at det samtidig forudsætter, at udviklingen i levealder og hel-

bred i befolkningen bliver fulgt mere tæt, så det er muligt at sætte ind over for

grupper, som er i risiko for ikke at kunne være på arbejdsmarkedet. Og så kræver

det ikke mindst en kultur på arbejdsmarkedet, som giver plads til seniorer på ar-

bejdsmarkedet.

FOA foreslår konkret, at lovgiverne, gerne sammen med arbejdsmarkedets parter,

ser nærmere på, hvordan der bl.a. kan skabes bedre rammer for seniorer på arbejds-

markedet, forebyggelse af fysisk og psykisk nedslidning, bedre og sundere arbejds-

miljø for seniorer og mere attraktive arbejdsvilkår for seniorer, inden der træffes

eventuel beslutning om ændringer af folkepensionsalderen.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet har taget bemærkningerne til efterretning.

Regeringen har i sit udspil om en ny ret til tidlig pension til dem, der er begyndt

tidligst på arbejdsmarkedet, lagt vægt på, at disse personer kan trække sig værdigt

tilbage inden de bliver nedslidte.

I forhold til eksisterende muligheder, kan personer, der har nedsat arbejdsevne og

er tæt på pensionsalderen tilkendes seniorpension, hvis personen har højst 6 år til-

bage til folkepensionsalderen, personen har haft en langvarig tilknytning til ar-

bejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse og personens ar-

bejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.

Med Arbejdsmiljøaftalen fra 2019 styrkes indsatsen for at forbedre det fysiske og

psykiske arbejdsmiljø på landets arbejdspladser, bl.a. gennem flere brancherettede

indsatser og en mere målrettet indsats. Aftalen er et første skridt på vejen mod et

bedre arbejdsmiljø.

3.3 Ny tilbagetrækningsordning til de nedslidte borgere

FH mener, at det bør erkendes, at ikke alle lønmodtagere har helbredet til at fort-

sætte i beskæftigelse frem til folkepensionsalderen. FH finder det derfor afgørende,

at mulighederne for tidlig tilbagetrækning forbedres, så alle får mulighed for en

værdig tilbagetrækning. Konkret ønsker FH, at personer, som er kommet tidligt ud

på arbejdsmarkedet og har været der i mange år får ret til at trække sig tilbage med

en ny offentlig ydelse nogle år før folkepensionsalderen.

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsskadeforeningen AVS ønsker, at hver gang pensionsalderen forhøjes, så

skal der også ses på kriterierne for en pension, til dem der ikke kan holde til læn-

gere tid på arbejdsmarkedet, så de også får en ordentlig vej over på en pension, når

helbredet ikke er til arbejde længere. Øget pensionsalder og en rimelig ordning for

folk med helbredsproblemer i slutningen af arbejdslivet, bør principielt besluttes

samtidig i en "rimelig pakke."

Faglige Seniorer anfører, at når man ser på udviklingen i tilbagetrækningen, så vi-

ser det sig, at mange seniorer tvinges på andre ydelser bl.a. sygedagpenge og ledig-

hedsydelse, fordi de ikke er i stand til at blive på arbejdsmarkedet til de når pensi-

onsalderen. Derfor har man politisk været tvunget til at gennemføre supplerende

ordninger. Resultatet er blevet et meget komplekst og uigennemskueligt system af

offentlige ydelser tæt på den officielle pensionsalder.

Faglige Seniorer påpeger desuden, at arbejdsmarkedet ikke har fulgt med i udvik-

lingen af den stigende pensionsalder. Mange fortsætter med at arbejde, men for

dem, som bliver tvunget i ledighed i en sen alder, er det svært at finde job. Analy-

ser fra Seniortænketanken dokumenterer dette misforhold mellem en stigende pen-

sionsalder og stigende langtidsledighed blandt seniorerne. Det nytter ikke, at sam-

fundet fortsætter med at hæve pensionsalderen, hvis arbejdsmarkedet ikke kan un-

derstøtte denne udvikling.

FOA finder, at lovgiverne i anden lovgivning bør gennemføre en ret til tidlig pen-

sion for dem, der er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet og har slidt nok til at

fortjene en tidligere værdig tilbagetrækning, FOA vil derfor foreslå, at der i lov-

forslag om forhøjelse af folkepensionsalderen indarbejdes et forslag om ændring af

lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), så pensi-

onsudbetalingsalderen ikke længere fastsættes til 3 år før folkepensionsalderen,

men til 3 år før folkepensionsalderen, dog senest ved 65 år. Det vil i tilfælde af en

folkepensionsalder på 69 år give Folketinget en mulighed for f.eks. at udvide en ret

til tidlig pension fra f.eks. 3 år til 4 år og samtidig give dem, der ønsker at bruge en

sådan ret mulighed for at påbegynde udbetaling af arbejdsmarkedspension, mv. i

forbindelse med påbegyndelse af seniorpension.

Kommentar:

Regeringen er en del af Velfærdsaftalen fra 2006 og derved støtter regeringen

princippet om, at når vi lever længere, skal vi også arbejde længere. Det er bag-

grunden for et stærkt og solidt velfærdssamfund.

Regeringen har i sit udspil om en ny ret til tidlig pension til dem, der er begyndt

tidligst på arbejdsmarkedet, lagt vægt på, at disse personer kan trække sig værdigt

tilbage inden de bliver nedslidte.

. Retten til tidlig pension er baseret på antal år på arbejdsmarkedet frem til, at man

fylder 61 år.

3.4 Analyse af pensionsområdet og Kommission om tilbagetrækning og nedslid-

ning.

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Akademikerne ser frem til arbejdet med at evaluere den stigende pensionsalder i

den kommende Pensionskommission.

FH ser frem til nedsættelsen af en Kommission, der skal se på problematikken med

den fortsatte stigning i folkepensionsalderen og den kobling til levetiden, der følger

af Velfærdsforliget fra 2006.

Dansk Magisterforening mener, at arbejdet med evaluering af folkepensionsalderen

i forbindelse med den kommende pensionskommission bør igangsættes hurtigst

muligt.

3F opfordrer til at afvente kommissionens arbejde inden vedtagelsen af en eventuel

forhøjelse af pensionsalderen.

Krifa anerkender, at pensionsalderen fastsættes i forhold til den gennemsnitlige le-

vealder. Krifa foreslår, at der samtidig tages initiativer så seniorernes trivsel kom-

mer til at fylde mere end deres nedslidning. Krifa mener, at de ordninger der griber

dem, der ikke kan holde til at arbejde helt frem til pensionsalderen løbende skal

evalueres og udvikles.

Krifa vil anbefale, at der ikke tages endelige beslutninger om yderlige fremskriv-

ning af pensionsalderen før pensionskommissionen har fremlagt deres resultater.

Faglige Seniorer mener, at der er behov for en ny sammenhængende analyse af

pensionsområdet. De sociale pensioner har fortsat stor betydning for mange løn-

modtagere, men arbejdsmarkedspensionerne vokser og det betyder også, at der bli-

ver stigende forskelle blandt lønmodtagerne i forhold til tilbagetrækning.

Faglige Seniorer anfører, at det er nødvendigt at få skabt en langsigtet og bredt fun-

deret pensionsreform. Forudsætningerne for den aftalte velfærdsreform i 2006 er

forandret i stor udstrækning i 2020.

Faglige Seniorer anerkender behovet for langsigtet finanspolitisk holdbarhed og

dermed sikring af vores velfærdssamfund. En fortsat automatisk stigende pensions-

alder medfører imidlertid, at denne opgave rammer en forholdsvis lille og hårdtar-

bejdende gruppe af lønmodtagere. Derfor anbefaler Faglige Seniorer, at man sætter

den automatiske regulering i bero og gennemfører en ny analyse af pension og til-

bagetrækning.

Kommentar:

Forligspartierne bag Aftale om ret til seniorpension for nedslidte har ved kommis-

sorium af den 15. august 2020 nedsat en kommission om tilbagetrækning og ned-

slidning. På baggrund af den stigende folkepensionsalder og flere ældre, vil parti-

erne bag aftalen sikre, at pensionssystemet fortsat understøtter, at de seniorer, der

kan og vil blive på arbejdsmarkedet, også vælger dette. Kommissionen skal også se

på, om pensionssystemet er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til de seniorer, som

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

må trække sig tilbage før folkepensions- alderen. Derudover skal kommissionen af-

dække virkningerne af en lempeligere levetidsindeksering, så folkepensionsalderen

stigere i et langsommere tempo for årgange, som går på pension fra 2040.

3.4 Arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsen forventer, at der som konsekvens af forhøjelsen af folkepensionsal-

deren vil komme et mindre antal ekstra klagesager på arbejdsskadeområdet.

Danske Regioner har ingen indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget på nu-

værende tidspunkt. Danske Regioner bemærker dog, at lovforslaget har økonomi-

ske konsekvenser for regionerne som selvforsikrede i arbejdsskadesager, som bør

drøftes ved de kommende økonomiske forhandlinger (DUT) i efteråret 2020.

Forsikring og Pension (F&P) bemærker, at forhøjelsen af folkepensionsalderen vil

medføre en ekstraudgift på 59 mio. kr. for genoptagelse af 7.000 sager, der skal

have udmålt ekstra erstatning, fordi selskaberne skal betale normal takst, selvom

der er tale om en simpel beregning. F&P foreslår, at der etableres en alternativ ad-

ministration af genoptagelsessagerne med henblik på at nedbringe udgifterne eller

en særlig takst for disse genoptagelsessager, der svarer til udgifterne herved.

F&P bemærker endvidere, at det bør tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger, i

hvilket år der forventes at være en væsentlig merudgift til forsikringspræmier og

hensættelser til arbejdsskadeerstatninger, idet det af lovforslagets almindelige be-

mærkninger i afsnit 3.2., fremgår, at hensættelser til øgede erstatninger som følge

af forhøjelse af pensionsalderen skal ske i det år, loven træder i kraft (2020). Samti-

dig fremgår det af tabel 1 og afsnit 9, at den væsentlige merudgift på ca. 1,6 mia.

vil falde i 2021.

Endelig bemærker F&P, at det er afgørende for selskabernes mulighed for at tilrette

deres it-systemer til den nye forhøjede folkepensionsalder pr. 1. januar 2021, at

AES ikke træffer afgørelser om kapitalerstatninger, herunder genoptagelser på

grund af forhøjelser af pensionsalderen, den 29., 30. og 31. december 2020.

Kommentar:

For så vidt angår bemærkningerne om merudgiften til genoptagelsessager, bemær-

ker Beskæftigelsesministeriet, at det er bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring (AES), der årligt indstiller takstniveauet til beskæftigelsesministeren. Tak-

sterne skal afspejle AES´ forventede faktiske driftsmæssige omkostninger, der er

forbundet med sagsbehandlingen af den pågældende sagstype, herunder også sags-

understøttende aktiviteter og udvikling af ny it. Omkostningerne vurderes på bag-

grund af tidsforbrug i de enkelte sager, og bestyrelsen er i deres samlede indstil-

ling af takstniveauet for 2021 forpligtet til at inddrage, at der skal genoptages

7.000 sager, hvor der alt andet lige alene skal ske en opjustering af erstatningen

som følge af forhøjelsen af pensionsalderen. Det vil være i overensstemmelse med

Rigsrevisionens tilkendegivelser om omkostningsdækning for sagsbehandlingen af

det enkelte takstområde.

L 105 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

For så vidt angår bemærkningerne om de økonomiske konsekvensberegninger, er

Beskæftigelsesministeriet enig med F&P i, at det ikke fremgår entydigt af de almin-

delige bemærkninger, at de væsentlige mérudgifter skal hensættes i året for ikraft-

trædelse (2020). Lovforslaget er derfor tilrettet på dette punkt, således at det frem-

går, at hovedparten af merudgifter til arbejdsskadeerstatninger m.v., som følge af

forhøjelse af pensionsalderen, skal hensættes i 2020, hvor lovforslaget træder i

kraft.

Med hensyn til Forsikring & Pensions bemærkninger om, at Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring ikke skal træffe afgørelse i dagene fra lovens ikrafttræden og resten

af året bemærkes, at dette kan påvirke tilskadekomne ret til erstatning i hastesager,

eksempelvis hvor tilskadekomne er i risiko for at afgå ved døden. Det forudsættes

derfor, at aktørerne på arbejdsskadeområdet sikrer en hensigtsmæssig implemente-

ring af loven.