Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen (V)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
10. december 2020
J.nr. 2020-8064
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 (L 104), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans An-
dersen (V).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil
ministeren oplyse, hvilke muligheder potentielle modtagere af tidlig pension
har for at dokumentere beskæftigelse ud
over de registreringer, der ligger i ATP’s
data? Og vil ministeren bekræfte, at dokumentationsmulighederne er udtøm-
mende?”
Svar:
Beskæftigelse som lønmodtager kan ud over de data, som ATP indhenter fra eksi-
sterende registre, også dokumenteres ved lønsedler, udbetalingsspecifikationer, an-
sættelsesaftaler/beviser, skatteoplysninger, oplysninger fra andre EU/EØS-lande i
form af f.eks. indbetalinger af arbejdsmarkedspension m.v.
Der vil på bekendtgørelsesniveau blive fastsat nærmere regler om krav til doku-
mentationen. Men for ikke at afskære borgeren fra at indsende relevant dokumenta-
tion, vil der ikke blive lavet en udtømmende liste over, hvilken dokumentation,
som kan anvendes i forhold til at dokumentere beskæftigelse. Ud over de mulighe-
der, som vil blive beskrevet nærmere i bekendtgørelsen, vil borgeren således have
mulighed for at supplere med andre oplysninger. Udbetaling Danmark vil derfor i
nogle tilfælde skulle foretage en skønsmæssig vurdering af, hvorvidt en persons be-
skæftigelse er sandsynliggjort ved den dokumentation, som den pågældende har
indsendt.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard