Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 104 Bilag 4
Offentligt
2302608_0001.png
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att.: Anne Hedegaard
[email protected]
Anne Louise Laurberg
[email protected]
Flemming Frandsen
[email protected]
[email protected]
Sagsnr. 20-3782
Vores ref. AG/IBU
Deres ref. 20/06947
Den 1. december 2020
Bemærkninger til lovforslag om indførelse af ret til Tidlig Pension
FH har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige
andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension) i høring. FH har nedenstående bemærkninger.
FH er generelt meget tilfreds med indførelse af en ny ret til Tidlig Pension. FH ser i høj grad et
behov for en ny tilbagetrækningsordning baseret på objektive kriterier set i lyset af den sti-
gende folkepensionsalder samt efterlønnens faldende betydning.
FH mener, at den nye ret til Tidlig Pension sammen med Seniorpension giver gode rammer for
tidlig tilbagetrækning. De to ordninger, der retter sig mod forskellige grupper af borgere, sup-
plerer i udgangspunktet hinanden godt. Hvor Seniorpension er for dem, der har mistet hele
eller en del af deres arbejdsevne, er Tidlig Pension rettet mod personer, der er kommet tidligt
ud på arbejdsmarkedet og har været der i mange år. FH ser lovforslagets regler om, at en
borger ikke har ret til Tidlig Pension, hvis vedkommende har fået tilkendt førtidspension eller
seniorpension, i forlængelse heraf.
Anciennitet på arbejdsmarkedet
Omdrejningspunktet for Tidlig Pension er anciennitet på arbejdsmarkedet. For de første år-
gange, der omfattes af den nye ordning, stilles der krav om en anciennitet på 42, 43 og 44 år,
når de pågældende er 61 år, hvilket giver ret til henholdsvis 1, 2 og 3 år med Tidlig Pension.
FH støtter kravet om lang anciennitet på arbejdsmarkedet, hvilket målretter ordningen til de
grupper, der er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet, og som efter et langt arbejdsliv har
brug for at trække sig tidligt tilbage.
FH støtter også princippet med en trappeordning, der sikrer en sammenhæng imellem ancien-
nitet og tilbagetrækningsalder. Vi vil dog gøre opmærksom på, at for de personer som ligger
på vippen imellem 1 og 2 år henholdsvis 2 og 3 år vil få ugers manglende anciennitet kunne
koste et helt år på arbejdsmarkedet. De meget skarpe trin på trappen vil kunne opfattes som
uretfærdigt og kan medføre unødvendigt meget sagsbehandling. En model med måneds- eller
kvartalsintervaller ville kunne mindske denne problemstilling betydeligt. FH vil opfordre til, at
evaluering og overvågning belyser den problematik.
FH lægger stor vægt på, at deltidsbeskæftigelse ned til 18 timer om ugen bliver sidestillet med
fuldtidsbeskæftigelse for personer over 18 år, når tiden på arbejdsmarkedet gøres op. Det un-
derstøtter en reel lige adgang for mænd og kvinder til Tidlig Pension, da kvinder har væsent-
ligt mere deltidsbeskæftigelse end mænd.
Opgørelse af beskæftigelsesanciennitet baserer sig på ATP-indbetalinger. Data om ATP-indbe-
talinger må anses for at være gode, men da der kan være fejl og usikkerheder vil det være en
L 104 - 2020-21 - Bilag 4: Ændringsforslag, notat om berigtigelse af økonomiske bemærkninger og høringssvar fra FH, fra beskæftigelsesministeren
fordel at kunne anvende eIndkomstregistret som backup ved opgørelse af ancienniteten. Data
i indkomstregistret slettes imidlertid efter 10 år, jf. lovens bemærkninger. Det kan derfor an-
befales at bevare kondenserede anciennitetsdata baseret på eIndkomstregistret fra 2008.
FH anser det for en helt central præmis i lovforslaget, at perioder med overførselsindkomst for
personer, der midlertidigt er ude af beskæftigelse, tæller med i ancienniteten. Det gælder fx
perioder med arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, skolepraktikydelser,
perioder i det ordinære uddannelsessystem påbegyndt efter det fyldte 40. år mv.
Opgørelsen af anciennitet i forbindelse med perioder med disse ydelser baserer sig på meget
detaljerede regler, der afhænger af tilgængelige registerdata. Ved opgørelse af beskæftigel-
sesanciennitet foretages en deltidskorrektion, så deltid ned til et vist timetal giver anledning til
samme anciennitet som fuldtid. Det vil være ønskeligt at få belyst i hvilken grad, der sker del-
tidskorrektion ved opgørelse af perioder med andre ydelser end løn.
I henhold til lovforslaget følger alderen for opgørelse af anciennitet og antallet af år udviklin-
gen i folkepensionsalderen. FH anser det for vigtigt løbende at overvåge konsekvenserne
heraf. Det gælder både i forhold til antallet af personer, som får ret til Tidlig Pension, samt
hvilke grupper, der er tale om, jf. FH’s afsluttende bemærkninger.
Tilknytningskrav
Det er en betingelse for ret til Tidlig Pension, at personen bevarer tilknytningen til arbejdsmar-
kedet gennem beskæftigelse eller som medlem af en a-kasse, efter at vedkommende har op-
nået ret til Tidlig Pension (tilknytningskravet).
I lovforslaget anses tilknytningskravet for opfyldt, når borgeren har været i beskæftigelse eller
medlem af en arbejdsløshedskasse i en sammenhængende periode på 6 måneder, der ligger
umiddelbart før det tidspunkt, hvor der er 3 måneder til, at personen tidligst kan overgå til
Tidlig Pension (jf. § 26r, side 9). En person, som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse og
som mister beskæftigelsen inden for de 6 måneder, skal for at bevare retten melde sig ind i en
a-kasse senest 7 dage efter arbejdsløshedens indtræden. Såfremt tilkendelse af ret til Tidlig
Pension sker inden for de sidste 9 måneder inden retten træder i kraft, gælder tilknytningskra-
vet fra tilkendelsestidspunktet.
FH støtter i udgangspunktet et tilknytningskrav, men finder, at det opstillede krav er unødigt
kompliceret og indviklet for borgerne, hvilket risikerer at føre til uheldige situationer, hvor bor-
geren mister sin erhvervede ret til Tidlig Pension. Det vil sandsynligvis blive tilfældet, selvom
der i lovforslaget er gjort meget ud af information om reglerne, både i forbindelse med tilken-
delsen og igen 10 måneder før borgeren tidligst kan gå på Tidlig Pension.
FH mener derfor, at tilknytningskravet med fordel kan forenkles, så der kræves enten fortsat
beskæftigelse eller medlemskab af a-kasse fra det tidspunkt, hvor Tidlig Pension tilkendes.
Såfremt tilknytningskravet på 6 måneder fastholdes, bør det præciseres i bemærkningerne,
hvornår denne periode opgøres. Det fremgår således af bemærkningerne, at de 6 måneder
regnes fra Udbetaling Danmarks udsendelse af brev til personen om overgang til ydelsen (se
side 62), hvilket kan forstås sådan, at perioden regnes baglæns fra den dato brevet udsendes,
og ikke fra det tidspunkt, hvor der er 3 måneder til, at personen tidligst kan overgå til Tidlig
Pension, jf. § 26r.
Det er uklart, hvorledes lønmodtagere, der ikke får løn under ferie, skal dokumentere deres
arbejdsmarkedstilknytning. Øverst s. 64 er listet 7 punkter, som definerer beskæftigelse. Her
Side 2 af 6
L 104 - 2020-21 - Bilag 4: Ændringsforslag, notat om berigtigelse af økonomiske bemærkninger og høringssvar fra FH, fra beskæftigelsesministeren
er manglende løn under ferie ikke adresseret, til gengæld fremgår det i forlængelse af de 7
punkter, at ”Det foreslås endvidere, at beskæftigelseskravet anses for opfyldt, hvis personen
har fået indberettet 39 løntimer om måneden til indkomstregistret.” Dette krav vil fx en time-
lønnet, der ikke får løn under sommerferie i eksempelvis juli måned ikke kunne honorere. FH
efterlyser anvisning på, hvordan lønmodtagere, der ikke får løn under ferie skal dokumentere
deres arbejdsmarkedstilknytning i perioder med ferie.
Ydelse og modregning
Lovforslaget lægger op til en maksimal månedlig ydelse på 13.550 kr.
Ydelsen er uafhængig af en eventuel ægtefælle eller samlevers indkomst og formue, hvilket
FH lægger afgørende vægt på. Det er en fordel for den store gruppe af borgere, der er gift el-
ler samlevende.
Tidlig Pension nedsættes afhængig af størrelsen af indkomsten fra personligt arbejde og pen-
sionsformuen.
FH kan konstatere, at modregning for pensioner er skærpet i forhold til regeringens udspil fra
august d.å. I lovforslaget modregnes 100 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der oversti-
ger et bundfradrag på 100.000 kr. om året, hvor der i regeringens udspil var tale om en mod-
regning på 80 pct. I beregningsgrundlaget indgår 80 pct. af de indberettede livsvarige årlige
ydelser og 5 pct. af de indberettede pensionsdepoter. Skærpelsen betyder, at personer med
pensioner, der overstiger bundfradraget vil blive modregnet for hele den del af beregnings-
grundlaget, der ligger over bundfradraget. FH mener, at modregning i den størrelsesorden er
for voldsom, da det i alt for høj grad mindsker incitamentet til at spare op, for personer, der
ligger over bundgrænsen.
FH gør opmærksom på, at udkastet til lovforslag ikke indeholder bestemmelser om mulighed
for udbetaling af indefrosne feriemidler i forbindelse med Tidlig Pension. FH anser det for na-
turligt, at der bliver mulighed for udbetaling af indefrosne feriemidler, når man går på Tidlig
Pension, hvilket også gør sig gældende ved førtidspensionering eller overgang til efterløn. FH
lægger vægt på, at udbetaling af indefrosne feriemidler i forbindelse med overgang til Tidlig
Pension sker uden modregning i ydelsen.
Information og varsling
Ancienniteten opgøres fra det fyldte 16. år og frem til 6 år før borgerens folkepensionsalder –
dog 7 år for enkelte årgange. Fra dette tidspunkt kan borgeren ansøge om ret til Tidlig Pen-
sion, og skal i udgangspunktet have en afgørelse i løbet af 6 måneder. Det sikrer borgeren et
rimeligt varsel og skal gøre det muligt at planlægge seniortilværelsen i årene frem til retten
træder i kraft.
Det forhold at borgeren først får oplysning om ydelsen ved Tidlig Pension umiddelbart før ved-
kommende får ret til at benytte retten, gør det dog i realiteten meget svært for den enkelte at
planlægge. Udbetaling Danmark skal således senest 3 måneder før en person overgår til Tidlig
Pension oplyse vedkommende om værdien af de indberettede pensionsrettigheder, ligesom
forvalterne først skal indberette kort før det tidspunkt, hvor personen har 3 år til folkepensi-
onsalderen. FH skal opfordre til, at borgeren på tilkendelsestidspunktet informeres om den for-
ventede ydelse på baggrund af foreløbige indberetninger af pensionsforhold i forbindelse med
ansøgningsprocessen. FH vil også opfordre til, at pensionsforvalterne skal indberette værdien
Side 3 af 6
L 104 - 2020-21 - Bilag 4: Ændringsforslag, notat om berigtigelse af økonomiske bemærkninger og høringssvar fra FH, fra beskæftigelsesministeren
af pensionsrettighederne i forhold til Tidlig Pension på samme tidspunkt som i forhold til efter-
lønnen (fuldt indfaset), så pensionsforvalterne kun skal indberette på et tidspunkt. I henhold
til den gældende bekendtgørelse om fradrag i efterløn, så skal der indberettes oplysninger om
værdien af pensioner mv. et �½ år før, personen når efterlønsalderen.
FH skal samtidig understrege, at der er tale om et meget kompliceret lovkompleks med meget
teknisk indviklede regler. De ansvarlige myndigheder står derfor med en stor informationsop-
gave over for borgerne i forhold til at formidle viden om Tidlig Pension på en let forståelig
måde. Ministeren bør således gives bemyndigelse til at udstede regler om vejledningsforplig-
telse i forhold til relevante myndigheder. FH ser gerne, at der så vidt muligt udvikles værktø-
jer, så den enkelte borger har mulighed for løbende at tjekke sin anciennitet på arbejdsmarke-
det. Desuden bør der informeres grundigt om kravene til supplerende dokumentation i de til-
fælde, hvor de offentlige registre ikke er dækkende.
Endelig knytter der sig en særlig informationsopgave over for de efterlønsberettigede perso-
ner, der opnår ret til Tidlig Pension, idet disse skal kunne træffe et kvalificeret valg mellem ef-
terløn og Tidlig Pension.
Administration af ordningen
Udbetaling Danmark (UDK) er ifølge lovforslaget administrator af Tidlig Pension. Udbetaling
Danmark administrerer allerede udbetaling af en lang række ordninger, der primært tilkendes
på et objektivt grundlag. Forankring af Tidlig Pension i UDK er således i overensstemmelse
med UDK og ATP’s forretningsmodel.
Opgørelsen af anciennitet baserer sig først og fremmest på data fra en række offentlige syste-
mer og registre. Borgeren har dog mulighed for selv at supplere med dokumentation, i de til-
fælde hvor eksisterende registerdata ikke er dækkende.
FH vil opfordre til, at der i lovens bemærkninger og i den efterfølgende udmøntning i bekendt-
gørelser gives størst mulig klarhed over, hvilke former for dokumentation, der anses for fyl-
destgørende i givne situationer. Det vil mindske behovet for mere subjektive vurderinger hos
den administrative myndighed. FH vil opfordre til, at der i sager med supplerende dokumenta-
tion anlægges et ’forsigtighedsprincip’, der i udgangspunktet kommer ansøgeren til gode. Des-
uden lægger FH vægt på, at Udbetaling Danmark udgiver en tydelig ansøgningsvejledning til
Tidlig Pension samt grundig klagevejledning til Ankestyrelsen. FH har en række forslag til fyl-
destgørende dokumentation i en række konkrete tilfælde, jf. bilag.
Det fremgår af lovens bemærkninger side 67, at Udbetaling Danmark ikke vil være forpligtiget
til af egen drift at genoptage afgørelser, som følge af andre myndigheders eventuelle rettelser
i data i egne registre. FH anser det for problematisk, da den enkelte borger i sagens natur ikke
kan have det fornødne kendskab til ændringer/opdateringer i registerdata, og derfor ikke vil
være i stand til at anmode om genoptagelse af en afgørelse på dette grundlag. Dertil kommer,
at der i nogle tilfælde kun skal små ændringer til for at gå fra ikke at være berettiget til at
være berettiget til Tidlig Pension. FH mener derfor, at Udbetaling Danmark som minimum bør
have en forpligtigelse til at informere borgere, der har fået afslag, såfremt der sker ændringer
i relevante registerdata, der kan have betydning for sagens udfald.
Andet
Afslutningsvist skal det bemærkes, at FH lægger stor vægt på den løbende overvågning af
ordningen, som det fremgår af lovens bemærkninger. Aftalepartierne skal således senest i
Side 4 af 6
L 104 - 2020-21 - Bilag 4: Ændringsforslag, notat om berigtigelse af økonomiske bemærkninger og høringssvar fra FH, fra beskæftigelsesministeren
2302608_0005.png
2030 genbesøge modellen for at vurdere om udviklingen på arbejdsmarkedet har ændret for-
udsætningerne for ordningen, og om ordningen omfatter de personer, den er tiltænkt. Aftale-
partierne vil også løbende følge ordningen tæt og fremrykke serviceeftersynet, hvis anvendel-
sen af ordningen afviger væsentligt fra forventningen.
FH anser denne overvågning for helt central og lægger stor vægt på en fremrykning af ser-
viceeftersynet, hvis behovet viser sig. Der bør således være stor opmærksomhed omkring be-
tydningen af modningen af arbejdsmarkedspensionerne, så det undgås, at for stor en gruppe
omfattes af modregning for pension. Ligeledes bør der være fokus på, om stigningen i ancien-
nitetskravet i takt med stigningen i pensionsalderen vil udelukke for mange fra at opnå ret til
Tidlig Pension.
Det skal afslutningsvist bemærkes, at høringssvaret ikke forholder sig til finansieringselemen-
terne i
Aftale om en ny ret til tidlig pension
, da disse ikke indgår i selve lovforslaget om indfø-
relse af ret til Tidlig Pension.
Med venlig hilsen
Arne Grevsen
Side 5 af 6
L 104 - 2020-21 - Bilag 4: Ændringsforslag, notat om berigtigelse af økonomiske bemærkninger og høringssvar fra FH, fra beskæftigelsesministeren
Bilag. Tekniske bemærkninger
FH foreslår nedenstående dokumentation for anciennitet i de nævnte tilfælde, hvor der ikke
foreligger registerdata.
1. Dokumentation for uddannelse med løn i 1970’erne
Der skete ikke ATP-betaling for løn i forbindelse med erhvervsuddannelse i 1970’erne. Her bør
det sikres, at den enkelte ikke stilles overfor vanskelige dokumentationskrav. Et uddannelses-
bevis/svendebrev fra en uddannelse med løn bør således være tilstrækkeligt.
2. Dokumentation for personer der var arbejdsløse før 1980
Ifølge lovforslaget skal personer, der har været arbejdsløse før 1980 selv dokumentere, at per-
sonen har modtaget dagpenge, jf. side 169.
En løsning vil være at give anciennitet for perioder, hvor der ikke er indbetalt til ATP (dvs. pe-
rioder uden beskæftigelse), men hvor personen har været medlem af en a-kasse, idet perso-
nen i det tilfælde mest sandsynligt har været ramt af arbejdsløshed.
3. Dokumentationskravet for rettighed optjent under udlandsophold
En del lønmodtagere har udlandsophold med arbejde i løbet af arbejdslivet, også uden for
EU/EØS. Det er derfor vigtigt at finde en dokumentationsordning, der er tilstrækkelig fleksibel
til, at de pågældende kan få noteret ancienniteten ved deres udlandsophold, når de eventuelt
ansøger om Tidlig Pension. En stor del af dem, der har arbejdet i udlandet, har været udsendt
af en dansk arbejdsgiver. Det burde indikere, at der er udbetalt løn og betalt skat, herudover
til ATP. Udbetaling Danmark burde i det tilfælde have adgang til disse oplysninger, og for den
resterende, formentlig lille gruppe udestår, så at de selv skal fremskaffe dokumentationen.
Side 6 af 6