LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Forslag til lov om ændring af lov om social
pension og forskellige andre love (indførelse
af ret til tidlig pension)
29. oktober 2020
J.nr. 2020 - 8064
Baggrund
Regeringen (Socialdemokratiet) har den 10. oktober 2020 indgået Aftale om en ny
ret til tidlig pension med Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti.
Formålet med aftalen er at give dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet,
mulighed for en værdig tilbagetrækning. Tidlig Pension er således til dem, der er
startet på arbejdsmarkedet som helt unge, og som ofte har haft hårde job. Herud-
over indeholder aftalen initiativer, der skal forbedre seniorpensionsordningen ved
at sikre, at flere kan visiteres til ordningen. Endelig indeholder aftalen initiativer til
at prioritere et styrket arbejdsmiljø og forebyggelse af nedslidning samt forsknings-
baseret viden om de økonomiske effekter af et godt arbejdsmiljø.
Nærværende lovforslag udmønter de initiativer i Aftale om en ny ret til tidlig pen-
sion, der vedrører indførelse af ret til tidlig pension.
Formål
Lovforslaget indeholder følgende overordnede hovedelementer:
1. Retten til tidlig pension skal være til gavn for de personer, som har været
på arbejdsmarkedet i mange år fra en tidlig alder.
2. Retten til tidlig pension baseres på anciennitet på arbejdsmarkedet som
objektivt kriterie
3. Dagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, ledighedsydelse, praktik/sko-
lepraktik, obligatoriske praktikperioder og uddannelse senere i livet tæller
med i tid på arbejdsmarkedet
4. Lønmodtagerbeskæftigelse deltidskorrigeres fra 18 år, så deltid ned til 18
timer om ugen sidestilles med fuld tid.
5. Selvstændige får mulighed for at optjene ret til tidlig pension
6. Ydelsesniveau for tidlig pensioner på 13.550 kr. pr. måned før skat (2020-
niveau), og er uafhængig af ægtefælle eller samlevers indkomst og formue.
7. Der skal være et politisk serviceeftersyn af ordningen i 2030 med hen-
blik på at vurdere, om udviklingen på arbejdsmarkedet har ændret
forudsætningerne for ordningen, og om den fortsat omfatter de personer,
den var tiltænkt.