L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Anne Louise Laurberg

Flemming Frandsen

18. november 2020

3Fs bemærkninger til lovforslag om indførelse af ret til Tidlig Pension

3F har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension

og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension) i høring.

Lovforslaget udmønter en del af Aftale om en ny ret til tidlig pension, som

regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk

Folkeparti den 10. oktober 2020.

3F støtter kravet om at Tidlig Pension baserer sig på lang anciennitet.

Lovforslaget sikrer dermed, at lønmodtagere med lange og hårde

arbejdsliv får ret til at trække sig tilbage op til tre år før deres

pensionsalder. Det vil især gavne ufaglærte og faglærte.

Med den politiske aftale og lovforslaget om tidlig pension har vi både

folkepension, førtidspension, seniorpension og nu også retten til tidlig

pension for folk, der er slidte efter et langt arbejdsliv. Det giver en langt

bredere dækning for lønmodtagerne.

3F har gennem FH indsendt tekstnære bemærkninger til lovforslaget. Men

vi har to principielle kommentarer:

1. I henhold til lovforslaget følger alderen for opgørelse af anciennitet

og antallet af år udviklingen i folkepensionsalderen. Ordningen

skal evalueres og senest i 2030 skal forligspartierne forhold sig til

en evt. justering af modellen. Det er afgørende for 3F at man

løbende overvåger konsekvenserne heraf. Det gælder både i

forhold til antallet af personer, som får ret til Tidlig Pension, samt

hvilke grupper, der er tale om. Det er væsentligt at ordningen

fortsat omfatter de personer den er tiltænkt.

2. Det er afgørende, at der er en særlig opmærksomhed omkring

betydningen af modregning af arbejdsmarkedspensioner.

Forligspartierne bør løbende overvåge udviklingen, herunder sikre

at gruppen, der omfattes af modregning ikke bliver for stor.

Med venlig hilsen

Tina Christensen

Næstformand

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Charlotte Hvid Olavsgaard

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Henriette Fagerberg Erichsen <[email protected]>

5. november 2020 11:52

Flemming Frandsen; Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering; Anne Inger

Hedegaard; Anne Louise Laurberg

Sv: Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension

og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension) (Sagsnr.: 2020 - 3)

Tak for henvendelsen.

Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Henriette Fagerberg Erichsen

Sekretær

Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K

D +45 33 96 97 28

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

www.advokatsamfundet.dk

Fra:

Flemming Frandsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

4. november 2020 20:29

Til:

Faglig Fælles Forbund 3F; Postkasse - Samfund - Advokatsamfundet; [email protected]; Ankestyrelsen; [email protected];

[email protected]; ATP; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Danske Advokater; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Danske Regioner; [email protected]; info@danske-

seniorer.dk; Datatilsynet; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Erhvervsstyrelsen; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Info - Frivilligrådet; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Kommunernes Landsforening; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Lægeforeningen; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Rådet for Socialt Udsatte;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Cc:

Flemming Frandsen

Emne:

Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love

(Indførelse af ret til Tidlig Pension)

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af

ret til Tidlig Pension) til evt. bemærkninger.

Vi skal venligst bede om evt. bemærkninger senest

onsdag den 18. november 2020, kl. 12.

Med venlig hilsen

Flemming Frandsen

Chefkonsulent

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsmarkedsydelser

T 7221 7507 |

Bemærk: Ny adresse fra 8. juni 2020.

Det

sammenk æded

e billede k an

ik k e v ises. F ilen

er muligv is

blev et fly ttet,

omd øbt eller

slettet.

Kontrollér, at

link et peger på

den k orrek te fil

og placering.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38 | 2100 København Ø

T 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Danish Agency for Labour Market and Recruitment

Vermundsgade 38 | DK-2100 Copenhagen

T +45 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Følg os på LinkedIn

Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

16. november 2020

Svar på høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om

social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til

Tidlig Pension)

Ankestyrelsen har følgende bemærkninger til indholdet:

Til § 1, nr. 21, § 50, stk. 4:

I klagereglen i § 50 er det i stk. 4 foreslået, at der skal være

klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg for så vidt angår

retten til Tidlig Pension (kapitel 3 b).

Efter § 26 q, stk. 3, er det Udbetaling Danmark, der skal træffe afgørelse

om retten til tidlig pension.

Efter § 50, stk. 3, kan Udbetaling Danmarks afgørelser efter lov om

social pension påklages til Ankestyrelsen.

Det fremgår ikke af lovbemærkningerne, at der er tænkt nærmere om

dette forhold.

Da der er tale om objektive kriterier for retten til Tidlig Pension, vil vi

foreslå, at klageadgangen for afgørelser om retten til Tidlig Pension

(kapital 3 b), er Ankestyrelsen.

Økonomiske bemærkninger:

Ankestyrelsen vurderer, at der vil komme klagesager om både afslag på

retten til Tidlig Pension efter kapitel 3 b og beregningen af Tidlig Pension

efter kapitel 6 a.

J.nr. 20-48734

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Samlet set vurderer Ankestyrelsen, at lovforslaget vil medføre omkring 50

klagesager om året. Der er tale om et forsigtigt skøn, idet ordningen om

Tidlig pension ikke kan sammenlignes direkte med andre gældende

ordninger.

Omkring halvdelen af de nye sager vurderes til at omhandle retten til Tidlig

pension, og disse sager vil i lovforslagets nuværende form blive behandlet

af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Udgifter hertil i lovforslagets

nuværende form vil være 0,3 mio. kr. årligt fra 2022 og frem.

Hvis klageadgangen ændres fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg til

Ankestyrelsen i sager om tildeling af retten til Tidlig pension, så både sager

om retten og beregningen af Tidlig pension bliver behandlet i

Ankestyrelsen, vil udgiften blive 0,2 mio. kr. årligt fra 2022 og frem, da

sagerne behandles administrativt uden mødeforelæggelse.

Vi bemærker, at ¾ skal gå til løn, mens ¼ skal gå til drift i begge

scenarier.

Venlig hilsen

Jette Røgild

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Til STAR

18. november 2020

UDK-01-01-000313950

Bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af lov om social pension

og andre love (indførelse af ret til Tidlig Pension)

STAR har den 4. november 2020 sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og

andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension) i høring.

ATP og Udbetaling Danmark afgiver høringssvar i fællesskab og har følgende bemærkninger.

ATP vurderer, at der er tale om et teknisk og kompleks lovforslag, hvor en række centrale elementer i

administrationen af Tidlig Pension fortsat er uafklarede. Tilsvarende finder ATP, at der er en række

uklarheder i det fremsendte udkast til lovforslag, jf. bemærkningerne i dette høringssvar.

Ifølge lovforslaget lægges der på centrale områder op til, at bestemmelserne skal præciseres i

bekendtgørelser. ATP finder, at disse præciseringer er helt afgørende for, at der kan skabes et klart,

gennemsigtigt og i praksis administrerbart lovgrundlag, som sikrer mulighed for en ensartet og forudsigelig

administration af Tidlig Pension. Det gælder bl.a. bestemmelser om de krav, der stilles, til dokumentation

fra borgere få så vidt angår beskæftigelsesforhold, der ikke kan understøttes af data fra registre, men også

håndtering af borgere i udlandet, beregningsregler mv. At der skabes klarhed om disse forhold er afgørende

for, at Udbetaling Danmark kan sikre gode kundeoplevelse samt en klar og ensartet kommunikation til de

berørte borgere. Ligeledes er det afgørende for, at de fastsatte sagsbehandlingstider kan overholdes , og

at der kan sikres en omkostningseffektiv administration af Tidlig Pension.

Beregning af anciennitet

Tidlig Pension er en ordning, der baserer sig på objektive kriterier i form af særligt krav om en langvarig

tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er tale om en ordning, hvor opgørelse af borgerens anciennitet på

arbejdsmarkedet primært skal baseres på registerdata og i mindre omfang på supplerende dokumentation

fra borger.

Det er i udkastet til lovforslaget ikke præciseret, hvilke krav der vil blive stillet til borgernes dokumentation

for anciennitet på arbejdsmarkedet, når denne ikke fremgår direkte af registerdata. ATP skal i den

forbindelse bemærke, at det af hensyn til borgernes retssikkerhed forudsættes, at der fastsættes klare og

gennemsigtige regler for, hvad der kan anvendes som dokumentation i relation til de enkelte typer af

ydelser eller andet, der sidestilles med beskæftigelse, samt at der ligeledes fastsættes klare regler for,

hvilke krav der stilles til fuldstændigheden i den fremlagte dokumentation. Det forventes således, at

kravene til dokumentation vil blive beskrevet i et sådant omfang, der kun i ganske begrænset omfang vil

skulle udøves skønsmæssige vurderinger i forbindelse med sagsbehandlingen. Dette er afgørende for at

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

sikre en hensigtsmæssig betjening af borgerne og for at kunne afgøre sagerne inden for de tidsfrister, der

fremgår af lovforslaget.

Til brug for beregning og opgørelse af anciennitet skal der indhentes data fra en række eksterne datakilder,

som ikke tidligere har været brugt til opgørelse af beskæftigelse, og som Udbetaling Danmark ikke på

nuværende tidspunkt har erfaring med eller har systemmæssig integration til. Beregningsløsningen skal

således kunne indhente data på specifikke cpr.nr. i alle relevante datakilder og sammenstille og beregne

oplysningerne herfra til en samlet anciennitet. ATP er således afhængig af, at de eksterne dataleverandører

er i stand til at levere valide data i en kvalitet, der kan indgå i beregningen og i en løsning, der er klar til at

blive taget i brug og testet inden den 1, august 2021. ATP er ligeledes afhængige af, at de myndigheder,

der er ansvarlige for de enkelte datakilder, løbende sikrer, at de enkelte datakilder er opdaterede, og at de

online løsninger mv. der udvikles, vedligeholdes med henblik på at sikre sikker og stabil drift.

Generelle betingelser for ret til social pension

Det følger af lovforslaget, at Tidlig Pension bliver en social pension på linje med de øvrige pensionsformer,

der er reguleret i lov om social pension, og at Tidlig Pension som udgangspunkt skal omfattes af gældende

regler, medmindre der udtrykkeligt fastsættes andet.

For så vidt angår de generelle betingelser for ret til social pension, jf. bestemmelserne om indfødsret,

bopæl og optjening er

det ATP’s forståelse, at disse bestemmelser ligeledes skal gælde for Tidlig Pension

ATP gør opmærksom på, at det forhold at Tidlig Pension ifølge lovforslaget i en række sammenhænge skal

være omfattet af reglerne om social pension, indebærer en mere k ompleks administration, herunder i

forhold til påvirkninger af boligstøtte samt folke- og førtidspension samt bestemmelser om

efterlevelsespension.

Forholdet til EU-regler og bilaterale aftaler

ATP har noteret sig, at bilaterale aftaler om social sikring ikke finder anvendelse i relation til Tidlig Pension.

ATP lægger til grund, at Beskæftigelsesministeriet har foretaget sig det fornødne i relation til at give

kontraherende lande i eksisterende bilaterale aftaler besked herom. Det lægges til grund, at Udbetaling

Danmark ikke skal foretage sig noget særskilt i forbindelse hermed.

ATP er i tvivl om, hvorvidt bestemmelserne i forslaget om Tidlig Pension, hvorefter det ikke er muligt at

blive tilkendt eller modtage Tidlig Pension samtidig med en brøkpension fra et andet EU-land, er i

overensstemmelse med EU-reglerne. Der henvises til, at hensigten med EU-reglerne er, at en person, som

udnytter retten til fri bevægelighed, skal have mulighed for at sammenstykke en pension af brøker fra flere

lande. Henset til at pensionsalderen er varierende i de forskellige EU-lande, vil det ofte være muligt at

modtage pension fra flere lande på forskellige tidspunkter uden i øvrigt at have trukket sig tilbage fra

arbejdsmarkedet.

Nedenfor gennemgås bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget, herunder bemærkninger til de

tilhørende specielle bemærkninger.

Til lovforslagets § 1, nr. 3:

I bemærkningerne vedrørende Beskæftigelsesministeriets overvejelser i forhold til Tidlig Pension og EU-

retten fremgår det, at Tidlig Pension er omfattet af ligebehandlingsprincippet, sammenlægningsprincippet

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

og eksportabilitetsprincippet. I umiddelbar forlængelse heraf fremgår det, at optjening af pension ikke vil

blive omfattet af sammenlægningsprincippet. ATP skal anmode om, at det præciseres, om Tidlig Pension

er omfattet af sammenlægningsprincippet, samt en forklaring herpå, hvis det ikke er tilfældet.

Yderligere fremgår det af samme passus, at beregningen af ydelsen vil skulle ske ud fra pro rata princippet

i forordningens artikel 52. Dette undrer ATP, idet Danmark i Bilag XIII til forordning 883/04 har undtaget

pro rata beregningen for danske ydelser udbetalt efter lov om social pension, idet pensioner fastsat efter

lov om social pension beregnes efter den nationale lovgivning, med undtagelse af den danske

folkepension, som opnås efter 10 års bopæl, af personer, som har fået tilkendt pension med virkning fra

senest den 1. oktober 1989. ATP skal derfor anmode om en forklaring på det ændrede beregningsprincip

for Tidlig Pension sammenholdt med øvrige pensioner omfattet af lov om social pension .

Til § 26 g:

Bestemmelsen fastlægger dels i hvilken periode anciennitet kan optjenes, dels hvor mange års anciennitet

de enkelte årgange skal opfylde for at opnå ret til tidlig pension i henholdsvis 1, 2 og 3 år. I den forbindelse

fremgår det også, at personer født i 1963, 1964, 1967 og 1968 vil få fastlagt deres ret til Tidlig Pension,

hvor de er 7 år eller mindre fra at opnå ret til folkepension. ATP er i tvivl om, hvordan denne bestemmelse

skal forstås i sammenhæng med § 26 q, stk. 1, hvoraf det fremgår, at der kan søges om Tidlig Pension 6

år eller mindre fra folkepensionsalderen. Hvis der er et forskelligt opgørelsestidspunkt og forskelligt

ansøgningstidspunkt for disse årgange, bør det præciseres, ligesom det bør fremgå af § 26 q, hvis der er

årgange, som kan søge fra et tidligere tidspunkt, jf. bemærkningerne side 137.

Til § 26 h:

Det bemærkes, at der ikke findes en entydig definition af begrebet lønmodtager, men da bestemmelsen

omhandler indbetalte ATP-bidrag for lønmodtagebeskæftigelse, forventes det at være lønmodtager -

begrebet i ATP-loven, der finder anvendelse.

Det følger af stk. 10 i bestemmelsen, at ansættelse i fleksjob før 2013 altid giver 1 års anciennitet, uanset

det indbetalte ATP-bidrag. ATP er i tvivl om, hvordan det i praksis kan ses, at personen har været ansat i

et fleksjob, idet ATP-bidraget er indbetalt af arbejdsgiver på linje med øvrige ATP-bidrag betalt af

arbejdsgivere. Det vil derfor ikke umiddelbart være muligt at udsøge disse bid rag. ATP-bidrag indbetalt af

arbejdsgivere i forbindelse med fleksjob vil derfor blive beregnet efter samme regler som øvrige

arbejdsgiverindbetalte ATP-bidrag. Det betyder, at det vil være nødvendigt at supplere oplysningerne om

indbetalte ATP-bidrag, hvis disse oplysninger ikke giver 1 års anciennitet. ATP antager derfor, at personen

selv vil skulle finde dokumentation for fleksjob i den aktuelle periode.

Til § 26 i:

Det fremgår af stk. 1, at en lønmodtager, der ikke har indbetalt bidrag til ATP, men som kan dokumentere

beskæftigelse som lønmodtager i Danmark eller et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien optjener

anciennitet for disse perioder. ATP ønsker præciseret, om

”Danmark”

i henhold til anciennitetsoptjeningen

skal fortolkes indskrænkende kun til Danmark, således at arbejde på Grønland eller Færøerne, hvor der

ikke er indbetalt bidrag til ATP, ikke kan medregnes i anciennitetsopgørelsen? Eller om det skal fortolkes

udvidende til at omfatte rigsfællesskabet således, at dokumenterede arbejdsperioder i Grønland og på

Færøerne, uden indbetalt ATP-bidrag, tillige kan medtages i anciennitetsopgørelsen.

Det fremgår af stk. 11, at perioder med beskæftigelse i et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien kan

medregnes til anciennitetsopgørelsen, hvis personen kan dokumentere beskæftigelsen. ATP forstår

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

bestemmelsen således, at det er personens eget ansvar at fremskaffe den nødvendige dokumentation , og

at administrator således ikke pålægges ansvaret for et finde egnet dokumentation i udlandet. Det fø lger af

bemærkningerne, at dokumentationen fx kan bestå af lønsedler, udbetalingsspecifikationer mv. Det er

afgørende for ATP, at det i bekendtgørelsen defineres mere præcist, hvad dokumentationen skal

indeholde, herunder om der kan stilles krav til, at dokumentationen tydeligt viser, hvor mange timer den

pågældende har arbejdet måned for måned med henblik på at vurdere, hvordan beskæftigelsen skal indgå

i anciennitetsberegningen.

Til § 26 k:

Det følger af stk. 1 i bestemmelsen, at virksomhedens overskud skal være større end den maksimale årlige

dagpengesats. Hertil bemærkes, at det vil være nødvendigt med en oversigt over den maksimale

dagpengesats fra 1971 og frem. Det forventes, at denne oversigt stilles til rådighed for Udbetaling Danmark

af STAR eller Beskæftigelsesministeriet, og at oversigten gøres offentlig tilgængelig af hensyn til

gennemsigtighed i reglerne.

Det fremgår videre, at overskud af selvstændig virksomhed, som overstiger den maksimale dagpengesats,

kan flyttes til et andet år, hvor overskuddet ikke giver et fuldt års anciennitet. Det bør præciseres, at

overskuddet kan fordeles på både tidligere og senere år , samt at der skal have været aktivitet i

virksomheden i de år, anciennitet flyttes til. ATP går ud fra, at aktivitet i virksomheden sidestilles med, at

der af data fra slutligningsregisteret fremgår enten overskud eller underskud.

Det bør tillige præciseres, eventuelt i bekendtgørelse, hvordan omregning af overskud/underskud fra drift

af virksomhed i udlandet skal foregå i forhold til valutaomregning ved fx overskud fra drift af virksomhed i

Spanien i 1997, herunder hvordan og med hvilken kurs overskud skal omregnes. Der henvises til, at der

kan være tale om drift af virksomhed mange år tilbage i tiden med overskud opgjort i en valuta, som ikke

længere eksisterer. ATP skal henstille til, at der udarbejdes en oversigt over kurser, som skal finde

anvendelse ved årlig omregning tilbage i tid ved omregning både i forhold til gældende fra valutaer, samt

valutaer, der ikke længere eksisterer.

Det følger af stk. 3, at personer, der har fået tilbud om støtte til drift af selvstændig virksomhed på grund

af nedsat arbejdsevne vil få et års anciennitet for hvert kalenderår, personen har drevet virksomheden. De t

er uklart om bestemmelsen i stk. 1, om overskud over den maksimale dagpengesats , også er gældende i

disse situationer. Dette bør derfor præciseres i lovforslaget. Såfremt bestemmelsen i stk. 1. ikke er

gældende for personer omfattet af stk. 3, er det uklart, om anciennitet for år med støtte til drift af

selvstændig virksomhed kan dataunderstøttes, dvs. om data vedrørende virksomheder med støtte fremgår

af SKAT’s

slutningsregister, eller om borgerne selv skal fremsende dokumentation.

Til § 26 l:

Af bestemmelsens stk. 5 fremgår, at der alene kan optjenes anciennitet ved fødsel og adoption for

personer, der er omfattet af reglerne i EU/EØS-lande, Schweiz eller Storbritannien. ATP finder det uklart,

hvilken personkreds der er tænkt omfattet af bestemmelsen. Er det alle personer, herunder personer fra et

tredjeland, der er omfattet af nationale regler i de nævnte lande, eller er det hensigten , at det skal være

den personkreds, som er omfattet af forordning 883/04 om koordinering af sociale sikringsydelser eventuelt

udvidet med britiske statsborgere. I bemærkningerne på side 164 fremgår, at personer bosat i de nævnte

lande vil få tildelt anciennitet på baggrund af fødsel eller adoption, også her er det uklart, om det alene er

bopælen, som er afgørende, eller om personer fra et tredjeland også skal være omfattet af bestemmelsens

personkreds.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Med henvisning til § 26 n om optjening af anciennitet i forbindelse med beskæftigelse i udlandet også uden

for EU/EØS, Schweiz og Storbritannien, er det ATP’s vurdering, at fødsel eller adoptioner

i perioder med

beskæftigelse omfattet af § 26 n, også vil give ret til anciennitet efter § 26 l. Såfremt det ikke er tilfældet,

bør det præciseres i bemærkningerne til en af bestemmelserne.

Til § 26 m:

I bestemmelsen opregnes en lang række ydelsestyper, som sidestilles med beskæftigelse i forbindelse

med opgørelse af anciennitet. Det fremgår også af bestemmelsen, at den er gældende, når personen

modtager ydelsen. I praksis betyder det, at i de perioder, hvor en person modtager løn fra arbejdsgiver i

forbindelse med sygdom og barsel, vil arbejdsgiver også indbetale ATP-bidrag for perioden, hvorfor

beregning af anciennitet vil følge reglerne i § 26 h.

Reglerne om opgørelse af anciennitet i § 26 m, nr. 8 og 9, vil derfor alene finde anvendelse i de perioder,

hvor ydelsen udbetales til direkte til personen og ikke som refusion til arbejdsgiver.

I bemærkningerne til bestemmelsen er det nærmere beskrevet hvilke datakilder, der kan indhentes data

fra inden for de forskellige ydelser til brug for beregning af anciennitet. I relation til arbejdsløshedsdagpenge

benyttes indbetalinger til ATP i perioden 1994 til 1998. Ved beregning af anciennitetsgrad skal det

indbetalte ATP-bidrag sammenholdes med det ordinære timetal for det pågældende år. Hertil bemærkes,

at ATP er i tvivl om, hvor og hvordan det ordinære timetal defineres. Det foreslås der for, at der i

bemærkningerne fx side 171 indsættes en oversigt over det ordinære timetal i de år, der er relevante for

beregningen. Tilsvarende gør sig gældende i relation til opgørelse af anciennitet på baggrund af ATP -

bidrag indbetalt for sygedagpenge og barselsdagpenge.

Det følger videre af bestemmelsen, at ydelser under skolepraktik og praktikpladskompenserende

uddannelse samt obligatorisk skolepraktik på SU-berettigede uddannelser kan medregnes til opgørelsen

af anciennitet. Hertil bemærkes, at der bør udarbejdes en oversigt over uddannelser med obligatorisk

skolepraktik samt minimumslængden på obligatoriske praktikperioder således , at det er tydeligt præcist

hvilke perioder, der kan medregnes.

Til § 26 n:

Det fremgår af denne bestemmelse, at optjening af anciennitet som lønmodtager i Danmark finder

tilsvarende anvendelse, når en person har forhyring med dansk skib, når en person har beskæftigelse i

udlandet som udsendt repræsentant for en offentlig dansk myndighed, når en person har beskæftigelse i

udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse samt når en person har beskæftigelse i

udlandet som ansat i dansk firmas filial eller datterselskab. ATP er i tvivl om alle elementer i denne

bestemmelse tillige gælder, når en person er udsendt til udlandet udenfor EU/EØS-området, Schweiz og

Storbritannien, herunder udsendelse til et konventionsland eller et tredjeland?

Eksempel:

Hvis en person er udsendt af en dansk virksomhed til selskabets datterselskab i Singapore, tæller denne

beskæftigelse så med i anciennitetsoptjeningen?

Til § 26 p:

Bestemmelsen giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelse og beregning

af anciennitet samt om dokumentation for beskæftigelse. Det er afgørende for at sikre et klart

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

administrationsgrundlag for Udbetaling Danmark, at bemyndigelsen vil blive udnyttet, og at der i den

forbindelse vil blive fastsat klare og administrerbare bestemmelser om krav til dokumentation i forhold til

de forskellige situationer, hvor beskæftigelsen skal dokumenteres af personen.

For ATP er det helt afgørende, at der i bekendtgørelsen sikres et klart og tydeligt administrationsgrundlag,

hvoraf det fremgår, hvornår borgerne har dokumenteret et beskæftigelsesomfang tilstrækkeligt. ATP

lægger således til grund, at dokumentationskravene uddybes med en oversigt over gyldig og tilstrækkelig

dokumentation målrettet beskæftigelses- og ydelsestyper, samt at der kun i begrænset omfang skal

foretages nærmere kontrol af den indsendte dokumentation eller vurderes tilstrækkelighed af den

indsendte dokumentation.

Til § 26 q:

Ifølge bestemmelsen kan der søges om Tidlig Pension, når der er 6 år eller mindre fra folkepensions -

alderen. ATP foreslår, at det præciseres i bestemmelsen, at udvalgte årgang kan søge 7 år eller mindre

fra opnået folkepensionsalder, jf. § 26 g, stk. 1.

Ansøgningstidspunktet ved alder 61 år sammenholdt med en sagsbehandlingsfrist på 6 måneder kan være

vanskelig at overholde. Der henvises til, at det er ikke muligt at foretage en retvisende anciennitets-

opgørelse ved alder 61 år, idet de registre, som opgørelsen baseres på, først vil være opdaterede og

dermed fyldestgørende i relation til beregning af anciennitet 1-2 måneder efter det fyldte 61. år. Henset

hertil vil det af hensyn til borgerne ikke være hensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmark påbegynder

sagsbehandlingen før ca. 2 måneder efter borger er fyldt 61 år, hvor data forventes opdateret.

For at sikre en gennemsigtig og smidig administration anbefales det derfor, at ansøgningstidspunktet

ændres til 61�½ år (alternativt 61 år og 3 måneder), hvorefter afgørelsen vil kunne træffes umiddelbart efter

ansøgningen uden, at borger vil opleve forlænget sagsbehandling.

Hvis ansøgningstidspunktet ikke ændres, så bør sagsbehandlingsfristen ændres fra 6 til 9 måneder,

ligesom det i lovbemærkningerne bør indskrives, at Udbetaling Danmark først vil påbegynde

sagsbehandlingen, når borgers data er opdateret, hvilket vil betyde, at borgerens sagsbehandling som

udgangspunkt vil blive påbegyndt, når borgeren er 61 år og 3 mdr.

Af stk. 3 følger, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om ret til Tidlig Pension. Det er dog uklart,

om det betyder, at de generelle betingelser for ret til pension i §§ 2 -10 i lov om social pension skal være

opfyldt på tidspunktet for ansøgning og dermed indgå i vurderingen og afgørelsen på dette tidspunkt, eller

om der først ved overgang til Tidlig Pension skal træffes afgørelse efter de generelle betingelser.

ATP forstår bestemmelsen således, at der er tale om ansøgning om Tidlig Pension og ikke blot ansøgning

om en anciennitetsopgørelse. Det betyder, at Udbetaling Danmark forud for beregning af anciennitet skal

vurdere, om ansøger opfylder de generelle betingelse for ret til pension i §§ 2-10 i lov om social pension. I

fald en ansøger ikke opfylder de generelle betingelser, vil personen få a fslag på Tidlig Pension, og der vil

ikke blive foretaget en anciennitetsberegning for personen. Det vil også her blive undersøgt, om

betingelsen i bestemmelsens stk. 2 om ikke at modtage anden social pension er opfyldt. Også her vil

personen få afslag uden beregning af anciennitet, hvis personen modtager anden social pension.

Henset til at det synes uklart, om de generelle betingelser skal være opfyldt på tidspunktet for ansøgning,

som ATP antager, jf., ovenfor, eller først på tidspunktet for overgang til Tidlig Pension, bør det præciseres

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

i bestemmelsen og som minimum i bemærkningerne.

Det er videre ATP’s forståelse, at en person,

der har fået afslag fx på grund af bopæl, vil kunne søge igen

på et senere tidspunkt, hvis personen efterfølgende flytter og dermed opfylder de generelle betingelser på

et senere tidspunkt.

For så vidt angår bestemmelsen i stk. 2, hvorefter en person, der modtager en anden pension efter lov om

social pension eller en tilsvarende pension fra et andet land, ikke har ret til Tidlig Pension, bemærkes, at

ATP er i tvivl om, hvordan denne bestemmelse skal fortolkes i relation til en alderspension fra et andet land

omfattet af koordineringsreglerne i forordning 884/04. ATP skal derfor anmode om, at det tydeliggøres, om

en mindre brøkpension fra udlandet udelukker, at personen kan få tilkendt Tidlig Pension for de danske

optjeningsperioder, hvis personen i øvrigt har bevaret tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Eksempel:

En 62-årig dansk statsborger bosat i Danmark har på baggrund af 1 års fuldtidsarbejde i Norge i 1977 fået

tilkendt en brøkpension af en tidlig alderspension. Borger ansøger nu om Tidlig Pension på baggrund af

45 års bopæl og fuldtidsbeskæftigelse i Danmark. Er personen på baggrund af den tilkendte pension fra

Norge af en meget lille brøkmæssig størrelse afskåret fra at blive tilkendt og få udbetalt Tidlig Pension, når

borger har beholdt tilknytningen til arbejdsmarkedet?

Til § 26 r

Det er en betingelse for ret til Tidlig Pension, at personen har bevaret tilknytning en til arbejdsmarkedet

gennem beskæftigelse eller medlemskab af en arbejdsløshedskasse i en 6 måneders periode umiddelbart

inden overgang til Tidlig Pension. Bestemmelsen opremser tillige, hvad der kan sidestilles med

beskæftigelse. Det fremgår ikke, hvordan personer, der overgår fra fleksydelse, jf. lovforslagets § 19, skal

opfylde betingelsen om arbejdsmarkedstilknytning, da de jo som hovedregel har forladt arbejdsmarkedet

og ikke opfylder betingelserne for at være medlem af en A-kasse. Det foreslås derfor, at modtagere af

fleksydelse ikke skal opfylde betingelsen for arbejdsmarkedstilknytning.

Det følger videre, at perioden for arbejdsmarkedstilknytningen regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor

personen har ret til Tidlig Pension, (som også vil være det tidspunkt, som fremgår af afgørelsen). ATP

forstår bestemmelsen således, at det altid vil være den nævnte periode, hvor kravet til

arbejdsmarkedstilknytning skal være opfyldt, og at det også gælder selvom personen anmoder om at

overgå til Tidlig Pension på et senere tidspunkt. Hvis tilknytningen ikke er opfyldt på det tidligste tidspunkt,

kan personen altså ikke vælge at udskyde overgangen til Tidlig Pension til et senere tidspunkt, hvor

arbejdsmarkedstilknytningen ville kunne opfyldes.

Det følger stk. 6, at i de tilfælde, hvor afgørelse om Tidlig Pension træffes mindre end 9 måneder før

overgang til Tidlig Pension, der regnes perioden med arbejdsmarkedstilknytning fra 7 dage efter tidspunktet

for afgørelsen. Det bemærkes, at det vil være vanskeligt for borgere, der er fritaget for offentlig d igital

selvbetjening og derfor vil modtage afgørelsen med post at nå at indrette sig på at opfylde betingelsen på

så kort tid. Det gælder ikke mindst for borgere med bopæl i udlandet, hvor posten kan være længere tid

om at komme frem. Henset til at der vil blive givet afslag på Tidlig Pension, hvis betingelsen om

arbejdsmarkedstilknytning ikke er opfyldt, bør fristen sættes således, at det i praksis er muligt at

efterkomme betingelsen

Til § 26 s:

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det følger videre af § 26 q, stk. 3, at afgørelse om Tidlig Pension skal træffes senest 6 måneder efter

modtagelse af ansøgningen, samt at såfremt tidsfristen ikke overholdes vil borger forsat have ret til Tidlig

Pension 6 måneder efter ansøgning forudsat, at de øvrige betingelser er opfyldt.

Det er ATP’s forståelse,

at bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 26 s, hvoraf det fremgår, at

personen senest 3 måneder før det tidspunkt, hvor personen har ret til Tidlig Pension skal have et brev fra

Udbetaling Danmark, hvor personen bl.a. skal bekræfte overgang til Tid lig Pension. ATP forudsætter

derfor, at personen skal bekræfte overgang til Tidlig Pension inden for de 3 måneder og inden tidspunktet

for overgang til Tidlig Pension som angivet i afgørelsen om Tidlig Pension. Det bør derfor præciseres i

bestemmelsen, at overgangen er betinget af, at personen bekræfter overgangen forud for tidspunktet.

Det bør videre præciseres i bestemmelsen, at hvis personen bekræfter overgang efter det tidspunkt, hvor

borger har ret til Tidlig Pension, vil overgangen til Tidlig Pension ske fra førstkommende måned efter

bekræftelsen er modtaget. Der henvises til, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis person en flere måneder

efter ret til overgang bekræfter overgang til Tidlig Pension, idet det vil medføre administrativt besvær i

forbindelse med efterbetaling, ligesom den sene bekræftelse formentlig bunder i, at personen har haft e t

andet forsørgelsesgrundlag i den mellemliggende periode.

Det følger af bemærkningerne side 188, at personen i forbindelse med bekræftelsen skal oplyse om

forventet lønmodtagerindkomst af hensyn til beregning af pensionen. ATP finder ikke, at personen skal

oplyse om indtægt fra lønmodtagerbeskæftigelse, idet eventuel nedsættelse af pensionen som følge af

indtægt fra lønmodtagerbeskæftigelse ikke indregnes forlods, men derimod sker måned for måned, når

indtægten indberettes, jf. § 32 e og § 48 d.

Til § 26 t:

Der kan ikke udbetales Tidlig Pension samtidig med anden offentlig forsørgelse, dog med enkelte

undtagelser i stk. 3. Det følger af bemærkningerne, hvad der forstås ved offentlig forsørgelse, herunder

efterløn. ATP går ud fra, at fleksydelse skal sidestilles hermed, hvilket bør præciseres.

ATP er dog i tvivl om, hvordan bestemmelsen skal forstås, sammenholdt med udbetalingsreglen i ny § 33,

stk. 3, hvoraf det fremgår, at udbetalingen sker med virkning fra den 1. i måneden efter, der er forløbet

6 måneder fra ansøgning, og at der dermed skal ske efterbetaling, hvis Udbetaling Danmark ikke træffer

afgørelsen indenfor 6 måneders-fristen.

Det er ATP’s umiddelbare vurdering, at Tidlig Pension i disse

tilfælde, hvor borger har modtaget en anden forsørgelsesydelse i perioden frem til udbetaling, ikke kan

modtage Tidlig Pension før den anden offentlige ydelse fx efterløn er ophørt. Det bemærkes, at efterløn

ikke er nævnt i undtagelsen i bestemmelsens stk. 3.

Henset til, at det forventes, at op mod 2/3 af tilgangen til Tidlig Pension vil komme fra efterløn, og en del

af disse alt andet lige vil opleve en sagsbehandlingstid på mere end 6 måneder (4 måneder i

overgangsperioden, såfremt der er ansøgt i august 2021), anbefales det, at det tydeliggøres, hvordan

overgang fra efterløn til Tidlig Pension skal finde sted i forbindelse med eventuel efterbetaling af Tidlig

Pension.

Det følger af stk. 2, at personen ikke kan få tilkendt Tidlig Pension, hvis personen tilkendes en anden social

pension, herunder en tilsvarende udenlandsk pension. ATP er i tvivl om, hvorvidt bestemmelsen også

omfatter mindre brøkpensioner fra udlandet, der ikke kan udgøre et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag, og

som netop er optjent indenfor reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed, som sikrer muligheden for

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

at sammenstykke pensioner fra flere lande for på den måde at opnå en fuld pension.

Til § 32 e

ATP forstår bestemmelsen således, at Udbetaling Danmark hver måned skal foretages en opgørelse af

pensionistens indtægter, med henblik på evt. at nedsætte pensionistens udbetaling af Tidlig Pension i den

pågældende måned jf. § 48 b.

ATP forstår endvidere bestemmelsen sådan, at indtægt ved drift af selvstændig virksomhed opgøres ved

at finde 1/12 af den forventede årsindtægt ved drift af selvstændig virksomhed på baggrund af

oplysningerne i den på opgørelsestidspunktet aktuelle forskudsopgørelse. Dette passer dog ikke med de

specielle bemærkninger til § 48 d, hvoraf det fremgår, at en selvstændig erhvervsdrivende skal oplyse

Udbetaling Danmark om, hvorvidt denne fortsat har en forventning om, at indtægten ved det personlige

arbejde i virksomheden svarer til det, der blev beregnet efter § 32 e. § 32 e bør derfor præciseres således,

at det er klart, hvorvidt den selvstændige indtægt kun skal opgøres en gang om året, eller om Udbetaling

Danmark hver måned skal undersøge, hvorvidt der er ændringer til forskudsopgørelsen.

Yderligere har ATP forstået bestemmelsen således, at indtægt ved lønindkomst opgøres på baggrund af

de indberetninger til indkomstregistreret, der er foretaget i den forudgående måned, såfremt disse pga.

indberetningstidspunktet ikke har kunne nå at indgå i forudgående måneds opgørelse af indtægten, samt

på baggrund af de indberetninger i den aktuelle måned, der, pga. indberetningstidspunktet, kan nå at indgå

i opgørelsen. Umiddelbart har ATP forstået, at det er indberetningsindberetningstidspunktet i

indkomstregistret, der er afgørende for, om en indtægt tælles med. Dette stemmer overens med

udgangspunktet for de øvrige sociale pensioner i loven, hvor beskatningstidspunktet er afgørende for, om

indtægten tælles med. Det er dog ikke fuldstændigt klart, og ATP indstiller derfor, at dette afklares

efterfølgende i bekendtgørelsesform.

For så vidt angår opgørelsen af lønindkomst, vil ovennævnte i praksis betyde bl.a., at Udbetaling Danmark

primært vil opgøre lønindkomst på baggrund af indberetninger vedr. forudgående måned, idet indberetning

til indkomstregisteret typisk må forventes at ske så sent, at Udbetaling Danmark ikke kan nå at få dem med

ved beregning af den aktuelle måneds Tidlig Pension. Endvidere kan pensionistens lønindtægt påvirke

udbetalingen af Tidlig Pension ujævnt hen over året, uanset om pensionisten har en fast månedsløn.

Eksempel:

Pensionisten har en fast månedsløn. Arbejdsgiver indberetter løn udbetalt i februar måned så tidligt, at

denne kan nå at indgå ved opgørelse af pensionistens indtægt for februar måned. Arbejdsgiver indberetter

løn udbetalt i marts så sent, at den ikke kan nå at indgå ved opgørelse af pensionistens indtægt for marts

måned. Dermed påvirkes udbetalingen af Tidlig Pension for marts måned ikke af lønindtægt, mens

udbetaling for april kan blive påvirket af løn udbetalt både i marts og april, hvis arb ejdsgiver når at

indberette løn udbetalt i april tidligt nok.

Derudover må det forventes, at den månedlige opgørelse af lønindkomst kan betyde, at en lønmodtager,

der i løbet af året tjener det samme samlede beløb som en selvstændig, kan få mere udbetalt i Tidlig

Pension, idet lønindkomst kun kan påvirke størrelsen af tidlig pension i den måned lønindkomsten

indberettes til indkomstregistreret/den efterfølgende måned, mens indtægt ved drift af selvstændig

virksomhed kan påvirke udbetaling af Tidlig Pension i alle årets måneder. Der henvises endvidere til

bemærkningerne til § 48 c om årlig omregning.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Til § 32 f

Der er i bemærkningerne til bestemmelsen lagt op til, at de

”indtægter ved personligt arbejde”,

der skal

opgøres til brug for beregning af Tidlig Pension, i vidt omfang skal stemme overens med begrebet, som

dette er defineret i relation til de øvrige pensioner i loven. Fx er der lagt op til, at indkomst fra immaterielle

rettigheder skal indgå i udbetalingsåret, hvis arbejdet er udført i en periode, hvor der udbetales Tidlig

Pension, og hvis indtægten knytter sig til en aktiv arbejdsindsats i det år, hvor indtægten indtjenes. Dermed

ser det ud som om, at der i et vist omfang vil blive fastsat regler, der modvirker automatisk opgørelse af

indtægterne og beregning af Tidlig Pension.

ATP anmoder om, at de indtægter, der skal indgå i opgørelsen i relation til Tidlig Pension, i videst muligt

omfang defineres således, at den konkrete indtægt ikke skal vurderes individuelt, men kan medregnes eller

undlades på baggrund af en objektiv vurdering med henblik på at kunne håndtere sagerne digitalt. ATP

anmoder ligeledes om, at indtægterne så vidt muligt defineres således, at de kan udsøges automatisk fra

indkomstregistreret/forskuds-/årsopgørelse uden, at det er nødvendigt manuelt at gennemgå

oplysningerne/felterne fra Skattemyndighederne for at holde dele af indberetningen ude fra opgørelsen af

indtægten. Fx er indtægt fra driften af selvstændig virksomhed i § 32 e angivet som forventet årsindtægt i

den selvstændige virksomhed, hvilket ikke stemmer overens med feltnavn i forskudsopgørelsen, der

hedder

”Overskud

af virksomhed”, og som kan indeholde information fra flere virksomheder.

Sammenblandingen af forventet overskud fra flere virksomheder i samme felt, betyder dermed, at der ikke

umiddelbart kan skelnes mellem virksomheder, som pensionisten er aktiv i driften af og virksomheder, som

pensionisten ikke er aktiv i driften af.

Til 32 i:

På side 200 i de specielle bemærkninger fremgår det næstnederst af tabel 3, at modtagelse af

invalidepension ikke påvirker Tidlig Pension. ATP går ud fra, at der er tale om, at modtagelse af

invaliditetsydelse ikke påvirker Tidlig Pension.

Til § 32 j:

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at pensionisten selv skal sørge for

oversættelse af oplysninger om pensionen. Dette harmonerer ikke umiddelbart med artikel 76, stk. 7 i

forordning 883/04, hvoraf det fremgår, at en medlemsstats myndigheder, institutioner eller domstole ikke

kan afvise begæringer eller andre dokumenter, der forelægges dem, med den begrundelse, at det er

affattet på en anden medlemslands officielle sprog. Det bør præciseres, på hvilken baggrund artikel 76,

stk. 7 kan fraviges.

Til lovforslagets § 1, nr. 10, ny § 33, stk. 3:

Der er tale om en bestemmelse, der fastsætter, fra hvornår udbetaling skal finde sted ved overgang til

Tidlig Pension. Det er ATP’s opfattelse, at bestemmelsen skal ses i tæt tilknytning til § 26 q om 6 måne

ders

fristen for afgørelse samt § 26 s om bekræftelse af overgang til Tidlig Pension.

Som nævnt under § 26 s, er det ATP’s opfattelse, at overgang til og udbetaling af Tidlig Pension i henhold

til § 33, stk. 3, kræver at personen har bekræftet overgang til Tidlig Pension inden tidspunktet for overgang.

Videre bemærkes, at en del personer formentlig vil opleve, at udbetalingen forsinkes og dermed vil blive

efterbetalt til tidspunktet i § 33, stk. 3, idet afgørelsen om opfyldelse af betingelsen om

arbejdsmarkedstilknytning samt beregning i forhold til eventuelle pensioner og selve brøkberegningen af

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Tidlig Pension først kan finde sted, når personen har bekræftet overgang samt indsendt de nødvendige

oplysninger.

Til § 1, nr. 13:

Det fremgår af bestemmelsen, at Pensionslovens § 37, om automatisk overgang fra førtids- og

seniorpension til folkepension, også skal gælde for Tidlig Pension. I den forbindelse må det forventes, at

Udbetaling Danmark skal opbygge en særskilt sagsgang for overgang fra Tidlig Pension til folkepension,

idet der vil mangle afgørelse om pensionistens eventuelle samliv, samt information om en eventuel

samlevers indtægter og formue. Se i øvrigt bemærkningerne til § 48 e.

Til § 48 a:

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at hvis en ægtefælle/samlever selv modtager

pension efter lov om social pension, vil de almindelige regler for beregning og fradrag i pensionen gælde.

Det bør præciseres, at dette gælder en ægtefælle/samlever, der modtager en af de øvrige sociale

pensioner, og samlever med en modtager af Tidlig Pension.

Til § 48 b

Det er uklart, om der kan ske fradrag af for meget udbetalt Tidlig Pension i udbetalinger af Tidlig Pension,

eller om der kan ske fradrag af for meget udbetalt social pension som sådan.

Til § 48 c

ATP har forstået bestemmelsen således, at der kun skal ske en årlig omregning, hvis indtægten iht.

årsopgørelsen har ændret sig i forhold til det tidligere indberettet til indkomstregistreret og

forskudsopgørelsen. Som ATP læser bestemmelsen, betyder det, at lønindkomst, der løbende er

indberettet til indkomstregisteret og har medført nedsættelse i pensionen i den/de måneder , indtægten er

indberettet, ikke skal indgå i en årlig omregning, da der ikke er tale om ændringer. Der findes således ikke

et maksimalt årligt beløb for, hvad der kan tjenes samtidig med modt agelse af Tidlig Pension, idet

nedsættelse for lønindtægt sker måned for måned uden årlig omregning.

Dog fremgår det af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at der også kan blive tale om omregning,

fx hvis modtageren af Tidlig Pension har fået udbetalt et varigt tillæg, som første gang det udbetales skal

dække flere måneder. Det bør præciseres, om omregning skal ske på baggrund af andet end ændringer i

indkomsten, herunder om der skal ske omregning på baggrund af ændringer i indkomster, der ikke fremgår

af årsopgørelsen.

Indkomsten fra drift af selvstændig virksomhed benævnes forskelligt i § 32 e og i § 48 c, i § 32 e benævnes

det forventet årsindtægt i selvstændig virksomhed og i 48 c skrives indtægt ved drift af selvstændig

virksomhed. Det bør sikres, at der er overensstemmelse mellem definitionen i de to bestemmelser, og med

benævnelsen og definitionen i forskuds- og årsopgørelsen, ligesom det bør sikres, at størrelsen af den

relevante indkomst kan læses direkte i forskuds- og årsopgørelsen uden yderligere manuel behandling i

Udbetaling Danmark. Det bør præciseres i bekendtgørelse, så det er tydeligt præcist, hvad der menes.

Til § 48 d

ATP finder, at bestemmelserne i § 48 d er uklare og indstiller, at de enkelte bestemmelser præciseres med

henblik på at sikre et klart administrationsgrundlag, der tager højde for, hvad der i praksis er muligt.

I stk. 1. fremgår det, at modtageren af Tidlig Pension hver måned skal oplyse Udbetaling Danmark om sin

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

aktuelle bopælsadresse og indtægter fra personligt arbejde som lønmodtager eller selvstændigt

erhvervsdrivende. I stk. 2 refereres der til, at det alene er ændringer, som skal oplyses. Omvendt fremgår

det af bemærkningerne, at fx en modtager af Tidlig Pension, der arbejder som lønmodtager i Frankrig hver

måned, skal indsende dokumentation til Udbetaling Danmark, uanset om der er sket ændringer i

pågældendes forhold.

Hvis hensigten er, at borgere i udlandet hver måned skal oplyse om adresse, og alle borgere hver måned

skal oplyse om indtægter fra udlandet (og ikke blot ved ændringer), bør dette præciseres.

ATP forudsætter, at ydelsen i praksis alene vil blive stoppet iht. bestemmelsen, såfremt pensionister bosat

i udlandet ikke indsender oplysninger om deres aktuelle adresse. Dette skyldes, at det er umuligt at vide,

hvilke pensionister, uafhængigt af om de har bopæl i Danmark eller i udlandet, der har indtægter fra

udlandet/indtægt ved personligt arbejde i virksomhed. Såfremt der er krav om månedlig tilkendegivelse af,

om pensionisten har indtægt fra udlandet eller ej, ville Udbetaling Danmark derfor skulle bede alle

modtagere af Tidlig Pension månedligt oplyse om indtægter fra udlandet/indtægt ved personligt arbejde i

virksomhed, og stoppe ydelsen for alle, der ikke har givet besked herom inden den 10. i måneden. Det er

dermed forventningen, at kravet om månedlig indberetning reelt kun vil gælde adresseoplysninger fra

borgere med bopæl i udlandet. Det bør præciseres, i hvilke situationer en selvstændig erhvervsdrivende

kan opfylde sin oplysningspligt via indberetning til forskudsregistreret, og hvornår pensionisten derudover

månedligt skal orientere Udbetaling Danmark.

Processen beskrevet i stk. 1 for stop af ydelsen, kan kun gennemføres overfor de digitale borgere, såfremt

disse får en meget kort indsendelsesfrist på ikke mere end 6 hverdag i agterskrivelsen. Dette skyldes

følgende: Den beskrevne agterskrivelse kan tidligst sendes den 11. i måneden. Herefter har pensionisten

til og med maksimalt den 17. i måneden til at indsende oplysningerne. Herefter skal Udbetaling Danmark

sagsbehandle de indsendte svar inden udbetalingskørslen, som i nogle måneder ligger den 19./20. i

måneden.

Processen kan i praksis ikke gennemføres overfor de ikke digitale borgere. Dette skyldes følgende: Ved

udsendelse af agterskrivelsen med almindelig post den 11. i måneden, må der forventes en leveringstid

på minimum 5 dage. Uanset den forventede leveringstid, vil indsendelsesfristen i brevet maksimalt kunne

være på 6 dage, såfremt Udbetaling Danmark skal kunne nå at behandle svarene rettidigt inden

udbetalingskørslen. Dette efterlader pensionisterne uden mulighed for at kunne nå at sende oplysningerne,

og realiteten vil være, at borger får stoppet ydelsen i den måned, og først vil få den genoptaget igen, hvis

oplysninger fra næste måned kommer til tiden.

Ønskes processen fastholdt, bør det præciseres i bemærkningerne, at fristen for indsendelse af

oplysninger er 6 hverdage. Alternativt kan fristen for månedlig indsendelse af oplysninger flyttes til den

15. i måneden, og processen for stop af ydelse ændres, således at der træffes afgørelse om stop af ydelse

uden yderligere partshøring mv. Dette forudsætter, at pensionisten er vejledt om, at manglende månedlig

indsendelse af oplysninger vil medføre stop af ydelse.

Umiddelbart synes månedlig indberetning i tilfælde, hvor der ikke er ændringer i de faktiske forhold at være

unødvendigt byrdefuld for såvel borger som administrator. Det bør derfor overvejes, om det vil være

tilstrækkeligt med indberetning i forbindelse med overgang til Tidlig Pension og herefter alene indberetning

ved ændring i adresse eller indkomst.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Til § 48 e:

Det fremgår af bestemmelsen, at den eksisterende § 42 i lov om social pension skal gælde for Tidlig

Pension, mens Tidlig Pensions tilbagebetalingsbestemmelse i § 48 c ikke er omfattet af § 42, stk. 2`s

undtagelse til § 42, stk. 1´s krav om ond/god tros vurdering. Iht. til § 42, stk. 1, skal en pensionist alene

tilbagebetale for meget udbetalt pension, såfremt pensionisten var i ond tro om, at han/hun fik udbetalt for

meget. Det er ATP´s forventning, at det ofte vil være vanskeligt at løfte bevisbyrden for pensionistens ond

tro. Fx at en pensionist ved udbetaling var i ond tro om, at den samlede årlig indtægt fra den selvstændige

virksomhed, ville blive af en sådan størrelse, at den månedlige udbetaling af Tidlige Pension var for stor.

Derfor må det forventes, at der i mange tilfælde ikke vil kunne rejses krav om tilbagebetaling. Det blev i

forbindelse med indførslen af kalenderårsmodellen fastslået i praksis, at § 42, stk. 1 gælder for

tilbagebetalingskrav efter lov om social pension, medmindre disse er specifikt undtaget.

Det fremgår yderligere af bestemmelsen, at den eksisterende § 48 om efterlevelsespension i lov om social

pension skal gælde for Tidlig Pension. ATP anmoder om, at det overvejes, hvorvidt dette bør udgå af

lovforslaget, idet Tidlig Pension ikke nedsættes på baggrund af en samlevers indtægter, og dermed ikke

påvirkes af, hvorvidt en ægtefælle/samlever modtager social pension.

Såfremt bestemmelsen fastholdes i lovforslaget, forstår ATP dette således, at modtagere af Tidlig Pension,

der er samlever med en anden modtager af Tidlig Pension, skal have ret til at modtage

efterlevelsespension, såfremt samleveren dør. Tidlig Pension nedsættes ikke på baggrund af en samlevers

indtægter, hvorfor der ikke inden dødsfaldet er truffet en afgørelse om, hvorvidt modtagerne af Tidlig

Pension, skal betragtes som samlevende. Derfor vil Udbetaling Danmark først ved dødsfaldet skulle tage

stilling til, hvorvidt pensionisterne kan anses for samlevende. Efter praksis for vurdering af samliv i relation

til modtagere af social pension, vil pensionisterne som udgangspunkt blive betragtet som samlevende, hvis

de bor på samme adresse. Der vil dog være tilfælde, hvor pensionisterne ikke skal betragtes som

samlevende på trods af den fælles adresse, og tilfælde hvor pensionisterne skal betragtes som

samlevende, selvom de ikke bor på samme adresse. Vurderingen af samliv på det tidspunkt, hvor den ene

pensionist er død, kan i visse situationer derfor blive vanskelig. Derfor indstiller ATP, at der så vidt muligt

fastsættes objektive kriterier for vurderingen.

Såfremt lovforslaget ændres på dette punkt, bør det samtidigt overvejes, hvorvidt de øvrige modtagere af

social pension skal have ret til efterlevelsespension, når en samlever, der modtager Tidlig Pension, afgår

ved døden. Såfremt retten for de øvrige modtagere af social pension fastholdes, har ATP følgende

yderligere overvejelser. ATP forstår det således, at såfremt en modtager af førtids-, senior- eller

folkepension er samlevende med en modtager af Tidlig Pension, har den efterlevende samlever ret til

efterlevelsespension, hvis samleveren dør. Der vil i modtageren af førtids-, senior- eller folkepensions sag

være taget stilling til, hvorvidt denne skal betragtes som samlevende med modtageren af Tidlig Pension.

ATP anmoder om, at det præciseres, såfremt der i relation til efterlevelsespension til en modtager af Tidlig

Pension, kan lægges vægt på den samlivsvurdering, der er foretaget i den afdøde samlevers sag om social

pension.

Til forslagets § 1, nr. 22

Det fremgår af § 20 stk. 1. at personer, der inden den 1. januar 2022 er overgået til efterløn eller fleksydelse,

har ret til en kompensation ved overgang fra efterløn eller fleksydelse til Tidlig Pen sion.

ATP bemærker, at finansieringen af kompensationen ikke umiddelbart fremgår af finansierings-

bestemmelserne.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Til forslagets § 1, nr. 23

ATP bemærker at lovforslaget vil medføre betydelige administrative omkostninger til implementering og

drift af Tidlig Pension. Ud over de direkte omkostninger til administration af Tidlig Pension i Udbetaling

Danmark vil lovforslaget have en række afledte administrative konsekvenser for øvrige ydelser under

Udbetaling Danmark. Det gælder folke- og førtidspension, boligstøtte og fleksydelse. Derudover vil der

være omkostninger forbundet med etablering af en online løsning til data vedrørende ATP -bidrag.

Til forslagets § 9:

Lovforslaget § 9 indeholder ændringer til lov om Udbetaling Danmark i relation til indhentning af oplysninger

til brug for opgørelse af anciennitet efter regler om Tidlig Pension i lov om social pension.

Indledningsvist indsættes et nyt stk. 2 i den gældende § 5 i lov om Udbetaling Danmark. Bestemmelsen

giver hjemmel til, at Udbetaling Danmark generelt kan indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1-3 i

retssikkerhedsloven elektronisk. Det følger af bemærkningerne, at det forventes, at oplysningerne vil blive

stillet til rådighed af relevante myndigheder via en webservice, anden online-løsning eller system til system.

Da administrationen af Tidlig Pension, herunder beregning af anciennitet, er afhængig af, at data kan

indhentes elektronisk, foreslås, at det tydeliggøres i bemærkningerne, at de relevante myndigheder

forpligtes til at udvikle en løsning til udstilling af data til brug for Tidlig Pension i det omfang, en sådan

løsning ikke allerede er tilgængelig, samt at løsningerne skal være klar til ibrugtagning senest den 1. august

2021.

Da Udbetaling Danmark alene er aftager af data og ikke ejer af de relevante registre, skal det desuden

tydeligt fremgå, at Udbetaling Danmark lægger oplysningerne fra de eksterne registre uprøvet til grund .

Det følger videre, at der indsættes en ny bestemmelse, § 12 k, der giver hjemmel til indhentning af en

række nærmere bestemte oplysninger fra Danmarks Statistik. Af bemærkningerne følger, at der forventes

at blive etableret en elektronisk adgang til de nødvendige oplysninger. Det foreslås dog, at bestemmelsen

justeres, sådan at det

–

i lighed med § 5, stk. 2

–

fremgår direkte af bestemmelsen, at oplysningerne fra

Danmarks Statistik kan indhentes elektronisk.

Af den nye § 12, stk. 2, samt bemærkningerne hertil fremgår, at Udbetaling Danmark kan indhente

oplysninger fra Rigsarkivet. Der er tale om en ganske bred hjemmel, idet der vil kunne indhentes

oplysninger på individniveau, der er nødvendige for beregning af anciennitet. Det fremgår dog af

bemærkningerne, hvilke oplysninger der forventes at kunne indhentes. ATP finder det afgørende, at det

tydeliggøres i en bekendtgørelse præcist, hvilke oplysninger Rigsarkivet vil stille til rådighed for

anciennitetsopgørelsen til Tidlig Pension, samt at Rigsarkivet forpligtes til at sikre en effektiv og smidig

proces for udvekslingen af disse oplysninger med Udbetaling Danmark. I bekendtgørelsen bør det

endvidere tydeliggøres, at henvendelse til Rigsarkivet alene vil ske i de tilfælde, hvor borger har oplyst at

have perioder med den form for beskæftigelse, som oplysninger fra Rigsarkivet vil kunne understøtte. Det

skal således fremgå af bekendtgørelsen, at Udbetaling Danmark ikke automatisk indhenter oplysninger fra

Rigsarkivet.

Til forslagets §§ 16 & 17:

Loven træder i kraft den 1. januar 2021, dog således at ansøgninger om Tidlig Pension kan indgives til

Udbetaling Danmark fra den 1. august 2021 og overgang til Tidlig Pension kan ske med virkning fra den 1.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

januar 2022.

I stk. 3 er indsat en overgangsbestemmelse, hvorefter personer, der søger om Tidlig Pension i august 2021

kan opnå ret til Tidlig Pension med virkning fra 1. januar 2022, uanset sagsbehandlingsfristen på 6

måneder, jf. forslag til ny § 26 q og ny § 33, stk. 3. I stk. 4 er der endvidere fastsat en forlænget

sagsbehandlingsfrist for Udbetaling Danmark for bestemte årgange, der ansøger i 2021 eller 2022.

ATP forstår bestemmelsen således, at Udbetaling Danmark ved behandling af ansøgninger i 2021 og 2022

kan prioritere i hvilken rækkefølge ansøgningerne skal behandles, og dermed ikke behandler

ansøgningerne i den rækkefølge, de indgives. Det vil betyde, at Udbetaling Danmark i perioden august-

december 2021 vil prioritere at behandle ansøgninger om Tidlig Pension for borgere født i andet halvår af

1955, 1956, 1957 og 1958. Det gælder i forhold til såvel anciennitetsopgørelse og sagsbehandling af

opstart af ydelsen. Det skyldes, at disse årgange vil være berettigede til at modtage Tidlig Pension fra

2022. Som følge af det forventede betydelige antal ansøgninger fra de nævnte årgange forventer

Udbetaling Danmark ikke at kunne behandle ansøgninger om tidlig pension fra borgere født i 1959, 1960

og 1961 før i 2022. Af hensyn til at sikre en god betjening og effektiv sagsbehandling af de omfattede

borgere vurderer ATP, at det vil være mere hensigtsmæssigt, at det i loven fastslås, at årgang 1959, 1960,

1961 først kan ansøge fra den 1. januar 2022.

Henset til det forventede antal ansøgninger ved åbning af ordningen samt henset til, at flere årgange ska l

have såvel anciennitetsberegning som brev om overgang til Tidlig Pension inden for ganske kort tid, er det

ATP’s vurdering,

at det formentlig vil blive vanskeligt at afgøre alle ansøgninger indkommet i august 2021 ,

som vil være berettiget til en udbetaling pr. 1. januar 2022, forud for 1. januar 2022, hvorfor der må

forventes at være en del sager, der først afgøres efter 1. januar 2022, hvorefter Tidlig Pension skal

udbetales med tilbagevirkende kraft. Det gælder uanset muligheden for at prioritere ansøgninger fra

bestemte årgange.

Det bør derfor tydeligt fremgå af lovforslaget, hvordan eventuel modregning eller tilbagebetaling af en

allerede udbetalt ydelse, fx efterløn, for den periode, hvor Tidlig Pension efterbet ales, skal ske, samt hvem

der er ansvarlig for eventuel modregning eller tilbagebetaling, jf. tidligere bemærkninger herom.

Til forslagets § 19:

ATP lægger til grund, at det er A-kasserne, der skal vejlede berørte borgere om skattefri præmie og

tilbagebetaling af efterlønsbidrag, mens Udbetaling Danmark skal vejlede om kompensationsbeløb og

tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag. ATP går ligeledes ud fra, at Udbetaling Danmark også skal underrette

A-kassen, såfremt personen får udbetalt kompensationsbeløbet.

Det bør præciseres, hvorvidt der kan udbetales Tidlig Pension for en periode, hvor der allerede har været

udbetalt efterløn eller fleksydelse, hvis den manglende udbetaling af Tidlig Pension skyldes, at en

sagsbehandlingsfrist ikke har kunne overholdes. Eller om der ikke kan tilkendes Tidlig Pension for en

periode, hvor der allerede har været udbetalt en af de nævnte ydelser, jf. § 26 t, stk. 1.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Ases høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om af lov om social pension

og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)

Behov for vejledning af borgeren

Den nye mulighed for ret til Tidlig Pension er et reelt alternativ til efterlønsordningen, idet begge ydelser

kan udbetales de sidste 3 år før folkepensionsalderen. De borgere, der har betalt til efterlønsordningen,

står derfor overfor at foretage et valg mellem efterløn og Tidlig Pension. Ase finder, at dette valg er gjort

unødigt kompliceret som følge af, at de to ordninger ikke er umiddelbart sammenlignelige i forhold til

modregning for pension og sideløbende beskæftigelse.

Reglerne omkring tilbagebetaling af efterlønsbidrag gøres tillige endnu mere komplicerede, idet der er hele

4 forskellige muligheder for tilbagebetaling. De privatøkonomiske konsekvenser af valget mellem den ene

eller den anden ordning er derfor vanskelige at gennemskue og forudsige. Ase vil derfor stærkt opfordre til,

at der stilles web-baserede hjælperedskaber til rådighed for borgerne i forhold til at foretage de

udregninger, der skal til for at træffe et valg.

Økonomiske konsekvenser for a-kasserne

Ase forudser, at a-kasserne i de kommende år skal bruge betydelige ressourcer i forhold til at vejlede

medlemmerne om efterlønsordningen i forhold til Tidlig Pension, samt administrere endnu et tilbud om

skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Denne merudgift ses ikke nævnt i vurderingen af forslagets

konsekvenser.

Selvstændige stilles ringere end lønmodtagere

Der er stillet forslag om, at selvstændige kan få tildelt 1 års anciennitet, hvis de har et overskud, der

overstiger den maksimale årlige dagpengeydelse for det pågældende år. Muligheden for at flytte overskud

mellem årene giver maksimalt mulighed for at flytte 5 års anciennitet. Da selvstændige erfaringsmæssigt

har en meget svingende indtægt, er det Ases vurdering, at selvstændige erhvervsdrivende vil få vanskeligt

ved at opfylde anciennitetskravene.

Forslaget er kønsdiskriminerende

Det samme gælder de medarbejdende ægtefæller til hvem der stilles krav om, at der skal overføres beløb

til beskatning for at året kan indgå med 1 års anciennitet. Erfaringsmæssigt får medarbejdende ægtefæller

kun overført beløb til beskatning i de år, hvor virksomheden har givet tilstrækkeligt overskud. Da det

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

traditionelt har været kvinderne, som har været registreret som medarbejdende ægtefæller, vil de til trods

for, at de har deltaget i virksomheden på lige fod med manden, ikke kunne tælle anciennitet med for alle

år.

Kvinderne gik hjemme i længere tid for 30 – 40 år siden, end de gør i dag i forbindelse med stiftelse af

familie. De kan således ikke fremvise anciennitet på arbejdsmarkedet i de år, hvor de har gået hjemme,

udover det ene år, som de ifølge forslaget får per barsel.

Det er Ases vurdering, at forslagets regler for opgørelse af anciennitet i forhold til kvinders position på

arbejdsmarkedet er båret af et billede af arbejdsmarkedet anno 2020. Arbejdsmarkedet var dog anderledes

indrettet i 1970’erne og 1980’erne. Gamle arbejdsmarkedsstrukturer vil gøre det væsentligt vanskeligere

for kvinder at opfylde anciennitetskravene. Forslaget er derfor kønsdiskriminerende. Det er bekymrende, at

mænd på denne måde får nemmere adgang til en offentlig pensionsydelse og næppe i overensstemmelse

med intentionen.

Generelt om anciennitetskravet

Reglerne om opgørelse af ancienniteten på arbejdsmarkedet optager den største del af lovforslaget og er

ekstremt omfattende og kompliceret. Det er Ases vurdering, at der herved opstilles en ny barriere i forhold

til at blive berettiget til tidlig pension. Det var ellers intentionen, at pensionsbevillingen skulle baseres på

objektive kriterier, som vil lette adgangen til pension i forhold til de eksisterende ordninger om

seniorpension og førtidspension. Men disse objektive kriterier vil de facto udgøre nye udfordringer for

borgeren i forhold til dokumentation og opfyldelse.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

København den 18. november 2020

Høringssvar vedr. lovforslag om indførelse af ret til tidlig pension

Blik- og Rørarbejderforbundet støtter forslaget om indførelsen af en ret til tidlig pension. Blik &

Rør har i flere år udtrykt ønske om, at der indføres en rettigheds- og anciennitetsbaseret ordning,

som sikrer en tidligere tilbagetrækningsmulighed for dem, som har været længst tid på

arbejdsmarkedet. Blik & Rør anser nærværende lovforslag som et nødvendigt første skridt i

retningen mod at skabe et mere socialt retfærdigt pensionssystem.

Nedenfor følger en række tekniske bemærkninger til udmøntningen af lovforslaget.

Anciennitet og dokumentationskrav

Blik- og Rørarbejderforbundet finder det fornuftigt, at retten til en tidlig pension opgøres på

baggrund af anciennitet. Blik & Rør ser dog gerne, at anciennitetskravet ikke indekseres i takt med

indekseringen af folkepensionsalderen, som det fremgår i lovforslaget, før

Pensionskommissionens konklusioner og anbefalinger foreligger, og der dermed er yderligere

klarhed om eventuelle afvigelser i den forventede levealder mellem dem, som er berettiget til

tidlig pension og resten af befolkningen.

Blik & Rør ønsker ligeledes at fremhæve, at der i forhold til dokumentationskrav for optælling af

anciennitet bør etableres en lempelig vurderingspraksis, som falder til ansøgerens fordel. For

mange af Blik & Rørs medlemmer kan det vise sig vanskeligt at fremskaffe klar dokumentation på

eksempelvis beskæftigelse i udlandet. Blik & Rør ønsker desuden at henlede opmærksomhed på,

at der i

’erne ikke skete ATP-betaling

for løn i forbindelse med erhvervsuddannelse, ligesom

der ej heller skete ATP-betaling for udbetalte dagpenge

’erne og

’erne.

Blik & Rør finder

det derfor fuldstændig essentielt for ordningen for tidlig pension, at der først og fremmest

udstikkes en lempelig, fleksibel og ubureaukratisk ramme for sagsbehandlingen af den enkelte

ansøgning, som kommer ansøgeren til gode i tilfælde af tvivlsspørgsmål. Herudover findes det

centralt, at der udarbejdes en klar vejledning til ansøgere om tidlig pension.

Pensionsformue

Det fremgår af lovforslaget, at ydelsen nedtrappes, såfremt ansøgers pensionsopsparing overstiger

2 mio. kr. Blandt Blik & Rørs medlemmer i aldersgruppen, hvor tidlig pension er relevant, skønnes

ca. 12 pct. at have en samlet pensionsformue på mere end 2 mio. kr. Det er opgjort som summen

af pensionsopsparing i PensionDanmark og andre selskaber og pengeinstitutter, men ekskl. ATP.

På den baggrund finder Blik & Rør det centralt, at denne nedtrapning i ydelsen tages op til

overvejelse ved det varslede serviceeftersyn, således at incitamentet for selv at spare op til

pension ikke mindskes for dem, som ligger tæt på bundgrænsen.

BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET Nyropsgade 14, 1602 København V

–

tlf. 36 38 36 38 E-mail: [email protected]

–

www.blikroer.dk

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Herudover finder Blik & Rør det problematisk, at modregning for pensioner er skærpet i forhold til

regeringens udspil fra august, således at der nu lægges op til en modregning på 100 pct. at den del

af beregningsgrundlaget, der overstiger et bundfradrag på 100.000 kr. om året, frem for 80 pct.,

som det fremgik i regeringens udspil. Det er efter Blik & Rørs overbevisning en for voldsom

modregning, som risikerer at have uheldige konsekvenser i form af et mindsket incitament til egen

pensionsopsparing, og som i sidste ende kan efterlade mange mennesker uden et tilstrækkeligt

forsørgelsesgrundlag i deres alderdom.

Serviceeftersyn af retten til tidlig pension

Det fremgår af lovforslaget, at aftalepartierne forpligter sig til at genbesøge ordningen om tidlig

pension senest i 2030 med henblik på en vurdering af, hvorvidt udviklingen på arbejdsmarkedet

har ændret forudsætningerne for ordningen, samt om ordningen omfatter de personer, den er

tiltænkt.

Af hensyn til den stadigt stigende pensionsalder og den de facto afskaffelse af efterlønnen mener

Blik & Rør, at evalueringen bør fremrykkes, så den falder umiddelbart, efter

Pensionskommissionen har fremført sine konklusioner og anbefalinger. Kommissionens

anbefalinger vil kunne tilvejebringe et vigtigt vidensgrundlag for et eventuelt behov for justeringen

af modellen fremadrettet.

BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET Nyropsgade 14, 1602 København V

–

tlf. 36 38 36 38 E-mail: [email protected]

–

www.blikroer.dk

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

17. november 2020

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om

social pension og forskellige andre love (Indførelse

af ret til Tidlig Pension)

Danmarks Statistik takker indledningsvist for muligheden for at afgive et hø-

ringssvar til ovennævnte lovforslag.

I henhold til lov om Danmarks Statistik § 1, stk. 2, litra 1, varetager Danmarks

Statistik udvikling, indsamling, udarbejdelse og formidling af statistiske oplys-

ninger vedrørende samfundsforhold. Databeskyttelsesforordningen fastsætter i

artikel 5, stk. 1, litra b, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt

angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles til formål, der er ufor-

enelige med disse. I lovforslagets bemærkninger gøres opmærksom på, at op-

lysninger indsamlet af Danmarks Statistik er indsamlet til statistiske formål, og

de statistiske oplysninger i henhold til lovudkastet skal videregives af Dan-

marks Statistik med henblik på viderebehandling til ikke-statistiske formål.

Danmarks Statistik noterer sig, at det er Beskæftigelsesministeriets vurdering,

at videregivelse og viderebehandling af de statistiske oplysninger til et andet

formål i det konkrete tilfælde, vil kunne ske i henhold til Databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 23.

På den baggrund finder Danmarks Statistik det hensigtsmæssigt, at der ind-

hentes en vurdering fra Datatilsynet. Det følger af Databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 51, at medlemsstaternes tilsynsmyndighed (Datatilsynet) skal bi-

drage til ensartet anvendelse af Databeskyttelsesforordningen i Unionen, hvor-

for en vurdering af den konkrete anvendelse af Databeskyttelsesforordningens

artikel 23 fra Datatilsynet vil være formålstjenestelig.

Når Danmarks Statistik har fokus på anvendelsen af artikel 23, skyldes det, at

grundlaget for Danmarks Statistiks dataindsamling hviler på Databeskyttelses-

forordningens bestemmelse om, at oplysninger, der er indsamlet til statistiske

formål, ikke siden må benyttes til formål, der er uforenelige hermed. Dette er

med til at sikre tilliden til Danmarks Statistik og kvaliteten af Danmarks Stati-

stiks statistikker.

Hvis Datatilsynet vurderer, at artikel 23 finder anvendelse i forhold til statisti-

ske oplysninger med henblik på vurdering af pensionsansøgninger, er det vig-

tigt for Danmarks Statistik, at det tydeligt anføres over for ansøgeren, at oplys-

ninger om den pågældende fra Danmarks Statistik vil indgå i vurderingen af

ansøgningen. Danmarks Statistik finder det derfor positivt, at det i bemærk-

ningerne til lovforslaget er indskrevet, at en sådan oplysning vil finde sted.

Danmarks Statistik ønsker derudover at gøre opmærksom på, at ikke alle op-

lysninger, der behandles til statistiske formål er egnede til at indgå i admini-

strative afgørelser. De oplysninger, der ønskes videregivet fra Danmarks Stati-

stik er indsamlet og eventuelt bearbejdet i Danmarks Statistik med henblik på

at udarbejde aggregerede statistiske opgørelser. Oplysninger om den enkelte

registrerede kan være indsamlet og bearbejdet fra forskellige kilder, heriblandt

spørgeskemaundersøgelser. Yderligere kan der være tale om imputerede oplys-

1/2

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ninger, dvs. tilfælde hvor Danmarks Statistik ud fra andre tilgængelige oplys-

ninger har beregnet den mest sandsynlige oplysning, fordi det ikke har været

muligt at få oplysningerne fra registrets kilder. I forhold til de oplysninger, der

ønskes videregivet i henhold til lovforslaget, gælder dette primært oplysninger

fra Elevregisteret. Oplysningerne vurderes af Danmarks Statistik til at være

fuldt ud egnet til brug for udarbejdelse af aggregerede statistikker og til brug

for videnskabelige undersøgelser. Benyttes oplysningerne om den enkelte regi-

strerede til administrative afgørelser, bør den modtagende myndighed være

særlig opmærksom på, om oplysningerne vil være egnede til administrative

afgørelser rettede mod enkelte registrerede.

2/2

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Att.: Flemming Frandsen

Høringssvar vedrørende udkast til lov om

ændring af lov om social pension og forskel-

lige andre love (indførelse af ret til Tidlig

Pension)

Dansk Arbejdsgiverforening har den 4. november 2020 modtaget høring

vedrørende udkast til lov om ændring af lov om social pension og forskel-

lige andre love (indførelse af ret til tidlig pension).

Med lovforslaget indføres tidlig pension for personer, der har tre år eller

mindre til folkepensionsalderen, og som har henholdsvis 42, 43 eller 44

års anciennitet på arbejdsmarkedet, når de fylder 61 år.

DA finder det stærkt problematisk, at danskerne med lovforslaget får en

ret til at trække sig tidligere tilbage, som udelukkende baserer sig på an-

ciennitet på arbejdsmarkedet. Anciennitet på arbejdsmarkedet er ikke en

hensigtsmæssig måde at afgøre om den enkelte kan varetage et arbejde.

Opgørelser peger tværtimod på, at personer med lang anciennitet på ar-

bejdsmarkedet generelt har et godt helbred og god arbejdsevne.

Det bør aldrig være en opgave for samfundet at sende arbejdsdygtige dan-

skere på tidlig pension gennem skattefinansierede ydelser. Det er en skæv

prioritering af de offentlige midler.

Erfaringerne fra blandt andet efterlønsordningen viser, at når danskerne

får en ret, så benytter de den langt mere end forventet. Tidlig pension ri-

sikerer at medføre, at betydeligt flere raske seniorer vil forlade arbejds-

markedet før tid i de kommende år. Til stor skade for de danske virksom-

heder og for dansk økonomi som helhed.

11. november 2020

BNY

Dok ID: 173469

Vester Voldgade 113

Det sender et uheldigt signal om, at seniorer kan undværes samtidig med

at virksomhederne forgæves efterspørger medarbejdere, og hvor den de-

mografiske udvikling tilsiger, at der er behov for at fastholde så mange

raske seniorer på arbejdsmarkedet som muligt.

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

da.dk

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

DA er enige i, at samfundet bør tage sig af de mennesker, der ikke kan

arbejde. Danmark har et af verdens mest finmaskede forsørgelsessyste-

mer. Der er ikke behov for yderligere forsørgelsesordninger.

Af forståelsespapiret fremgår det, at regeringen vil modsvare initiativer

der måtte reducere beskæftigelsen af andre tiltag der, som minimum, øger

beskæftigelsen tilsvarende. DA ser derfor frem til, at regeringen spiller ud

med initiativer, der vil øge beskæftigelsen med ca. 10.000 personer, hvil-

ket vil modsvare tabet som følge af tidlig pension.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Side 2/2

Erik E. Simonsen

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

El-fagets

arbejdsløshedskasse

Nyropsgade 14

1602 København V

T: +45 33 29 70 00

E: [email protected]

W: www.def.dk

CVR-nr. 20 16 31 19

Att: Anne Hedegaard, Anne Louise Laurberg & Flemming Fransen

København, den 17. november 2020

Dansk El-Forbund høringssvar omkring lovforslag om indførelse af ret til

Tidlig pension

Dansk El-Forbund anser Tidlig Pension for at være et nødvendigt skridt for at

skabe et mere retfærdigt pensionssystem.

Nedslidning er et problem for mange på det danske arbejdsmarked, også

mange elektrikere og andre på det el-tekniske område. Her giver Tidlig Pension

ny muligheder for værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og det er til gavn

for medlemmerne i Dansk El-Forbund.

Hermed rettes der op på noget af den uretfærdighed, der opstod, da velfærds-

forliget fra 2006 blev forandret med ”de facto” afskaffelsen af efterlønnen.

Vi er således overordnet meget tilfredse med forslaget til Tidlig Pension. Denne

indstilling deler vi i øvrigt med de øvrige forbund i Alliancen for Værdig Tilbage-

trækning.

Vi støtter også op omkring de bemærkninger som FH har til lovforslaget, men

samtidig har vi dog en række bemærkninger og spørgsmål, som er væsentlige

for, hvordan Tidlig Pension udmøntes. Især dokumentationskravene er vi be-

kymrede overfor.

1. Dokumentation for uddannelse med løn i 1970’erne

Der skete ikke ATP-betaling for løn i forbindelse med erhvervsuddannelse i

1970’erne. Her bør det sikres, at den enkelte ikke stilles overfor vanskelige do-

kumentationskrav. Et uddannelsesbevis/svendebrev fra en uddannelse med

løn bør således være tilstrækkeligt.

2. Dokumentation for personer der var arbejdsløse i 1970’erne og 1980’erne

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Der skete ikke ATP-betaling for udbetalte dagpenge i 1970’erne og 1980’erne.

Spørgsmålet er derfor, hvordan den enkelte skal dokumentere sin arbejdsmar-

kedstilknytning ved arbejdsløshedsperioder i 1970’erne og 1980’erne. Det of-

fentlige register for dette, CRAM indeholder fx kun oplysninger fra og 1985,

men i årene forud for 1985 var der omfattende langtidsledighed. Vi kan oplyse,

at El-Fagets A-kasse heller ikke ligger inde med sådanne oplysninger. Her bør

der derfor findes en ubureaukratisk model, der sikrer mulighederne for Tidlig

Pension til denne gruppe, som trods alt er den vigtigste målgruppe for Tidlig

Pension i den nuværende udformning.

Derfor foreslås det i perioden, hvor der ikke er CRAM oplysninger og hvor der

har været medlemskab af en a-kasse, men ikke indbetalt ATP, kan der lægges

til grund, at der højest sandsynligt har været tale om arbejdsløshed da med-

lemmer under uddannelse var ikke medlem af en a-kasse.

3. Dokumentationskravet for rettighed optjent under udlandsophold

Mange elektrikere har udlandsophold med arbejde i løbet af arbejdslivet, også

udenfor EU/EØS. Det er derfor vigtigt at finde en dokumentationsordning, der

er tilstrækkelig fleksibel til, at de pågældende kan få noteret ancienniteten ved

deres udlandsophold, når de eventuelt ansøger om Tidlig Pension.

Vi forventer, at Udbetaling Danmark også er i stand til at trække på disse oplys-

ninger.

4. Muligheden for anciennitet ved uddannelse efter det 40. år

Det er vigtigt, at lønmodtagere har mulighed for at deres efter- og videreud-

dannelse tæller med i ancienniteten til Tidlig Pension. Grænsen ved de 40 år

passer dog ikke til det efter- og videreuddannelsesmønster, som i dag præger

elektrikerne og det el-tekniske område.

En del elektrikere påbegynder først deres akademiuddannelse i en sen alder,

men de aktuelle tal for Dansk El-Forbunds medlemmer viser, at størstedelen af

de, som går på akademiuddannelse er under 40 år. Det ændrer ikke ved, at vi

forventer at langt de fleste på akademiuddannelser vender tilbage til det el-

tekniske område, og typisk vil varetage jobs, der både indebærer specialiseret

teknisk viden og installationsarbejde med forvredne og gentagne arbejdsstillin-

ger.

Aldersgrænsen for dette bør derfor gøres mere fleksibel, så fx elektrikere, der

påbegynder videreuddannelse på et erhvervsakademi før det 40. år også kan

have del i Tidlig Pension.

5. Fradrag i Tidlig Pension på baggrund af pensionsformue på mere end 2 millio-

ner kroner

I dag har ca. 15% af Dansk El-Forbunds medlemmer en pensionsformue på

mere end 2 millioner kroner. Det betyder dog ikke, at de er mindre nedslidte.

Tværtimod kan arbejde på akkord typisk også løfte pensionsindbetalingen over

Side 2 af 3

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

årene. Om 10 år vil stort set alle Dansk El-Forbunds medlemmer have en pensi-

onsformue på mere end 2 millioner. Vi opfordrer derfor til, at man ser nær-

mere på denne begrænsning i pensionsbeløbet for Tidlig Pension, og under alle

omstændigheder bør man finde en mere passende løsning i løbet af få år.

6. Den fortsatte stigning i folkepensionsalderen

Dansk El-Forbund er optaget af, at det danske pensionssystem er finansieret,

retfærdigt og realistisk. Vi er derfor bekymrede for, om den stadigt stigende

pensionsalder ikke har sammenhæng med menneskers faktiske evner til at

fortsætte i arbejde langt oppe i årene. Hvis ikke er der er sammenhæng med

evner og pensionsalder, så forsvinder både det finansielle og det retfærdige

element i pensionssystemet. Vi opfordrer derfor til, at dette element indgår ty-

deligt og central i den kommende pensionskommissions arbejde.

7. Det varslede ”Serviceeftersyn” i 2030

Serviceeftersynet i 2030 bør fremrykkes. Både af hensyn til ovenstående om-

kring den forventede stigning i medlemmernes pensionsformuer, men også i

forbindelse med stigningen i pensionsalderen. Blot så vi sikrer os at Ret til tidlig

pension vil ramme den målgruppe som den var tiltænkt til.

Venlig hilsen

Jørgen Juul Rasmussen

Forbundsformand

Dansk El-Forbund

Side 3 af 3

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Dato:

18. november 2020

Høringssvar til høring vedr. forslag til lov om ændring af

lov om social pension og forskellige andre love

(Indførelse af ret til Tidlig Pension).

Danske A-kasser takker for høringen over dette ganske omfattende og komplekse

lovforslag. Vi vil i vores høringssvar fokusere på de dele af lovforslaget, som vil få direkte

betydning for a-kasserne og deres medlemmer.

Lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 26

–

anciennitet):

Det fremgår af lovforslaget, at personer omfattet af forordning 1408/71 hhv. forordning

883/04 kan medregne anciennitet via fx beskæftigelse mv. fra andre EU-/EØS-lande til

Tidlig Pension, hvis en sådan anciennitet kan dokumenteres. Det er personen selv, der

skal dokumentere sin anciennitet fra ophold i andre EU-/EØS-lande mv.

Vi ser for os, at en del personer vil rette henvendelse til a-kasserne for at få hjælp til at

dokumentere beskæftigelse mv. i andre lande, f.eks. gennem en PDU1

–

og at der vil

kunne opstå usikkerhed om rækkevidden af a-kassernes forpligtelse til at hjælpe med

indhentelse af sådan dokumentation.

Vi ser samtidig for os, at det vil blive overordentlig svært for den enkelte person at få

dokumenteret ophold/beskæftigelse mv. fra andre lande

–

ofte langt tilbage i tid.

Vi ser gerne, at dette er noget, man forholder sig til i lovforslaget.

Lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 26 r

–

arbejdsmarkedstilknytning):

Det fremgår af lovforslaget, at det er en betingelse for ret til Tidlig Pension, at personen

bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse eller medlemskab af en

a-kasse efter at UDK har truffet afgørelse om Tidlig Pension.

Hvis personen ikke er i beskæftigelse, herunder ikke er i beskæftigelse i tilstrækkeligt

omfang, må personen melde sig ind i en a-kasse for at opfylde betingelsen og dermed få

ret til Tidlig Pension. Bliver personen ledig fra beskæftigelse

–

og er personen ikke

medlem af en a-kasse

–

har den pågældende 7 dage til at melde sig ind i en a-kasse.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Vi vil formentlig se personer, som melder sig ind for sent, særligt personer i

beskæftigelse, som bliver ledige og har en frist på 7 dage til at melde sig ind i en a-kasse.

Herudover vil vi se personer, som melder sig ud for tidligt eller bliver udmeldt i

arbejdsmarkedstilknytningsperioden, fx på grund af manglende betaling til a-kassen

undervejs mv. Og vi vil se de problemer dette vil give for de pågældende og for UDK, ikke

så meget ift. a-kassesystemet, men ift. retten til Tidlig Pension.

Vi vil i øvrigt pege på, at hvis en person ikke har ret til Tidlig Pension i mere end 1 år, så

er der efter gældende bestemmelser i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. end ikke

mulighed for et a-kassemedlemskab. Muligheden for et medlemskab udløber nemlig, når

der er mindre end 2 år til pensionsalderen. Dette aspekt har man i lovforslaget og

bemærkningerne til lovforslaget ikke forholdt sig til.

Lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 26 s

–

overgang til Tidlig Pension):

Det fremgår ikke klart af lovforslaget, om Tidlig Pension, ligesom den almindelige

folkepension, kan tilkendes og udbetales med tilbagevirkende kraft.

Hvis dette er tilfældet, skal der sikres en hensigtsmæssig administration mellem UDK og

a-kasserne, da disse jo skal sikre, at der sker efterlønsophør på det rigtige tidspunkt.

Det skal i den forbindelse afklares, hvordan der sker underretning fra UDK til a-kassen

om Tidlig Pension, hvilken ydelse der skal udbetales til der sker underretning og

fremadrettet. Det er vigtigt, at tilbagebetalingssager undgås

–

og at administrationen af

Tidlig Pension tilrettelægges, så det netop undgås.

Vi vil opfordre til, at der findes en hensigtsmæssig model for det samspil, der skal være

mellem UDK og a-kasserne i samarbejde med branchen og Danske A-kasser.

Lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 26 t

–

forbud mod at modtage andre ydelser):

Det fremgår af lovforslaget, at der ikke kan udbetales Tidlig Pension, hvis en person

samtidig modtager andre forsørgelsesydelser.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at dette fx gælder, hvis der udbetales

arbejdsløshedsdagpenge, efterløn eller feriedagpenge. Det er uklart, hvad der menes

med

samtidigt.

Vi ser gerne, at det i § 26 t præciseres, at der ikke kan udbetales Tidlig Pension for en

periode, hvis der for samme periode udbetales en anden forsørgelsesydelse.

Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn reguleres månedsvist. Reguleringen

sker oftest i måneden efter en udbetaling. Derfor vil det, særligt i overgangen mellem

ydelserne, forekomme, at der sker en reguleringsudbetaling af fx efterløn efter overgang

til Tidlig Pension, men for en periode forud for overgangen. Tilsvarende kan det

forekomme, at der skal ske efterbetaling for tidligere perioder med udbetaling

–

selv lang

tid efter en overgang til Tidlig Pension.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det forekommer hverken rimeligt eller proportionelt, hvis udbetaling af andre ydelser, der

ikke vedrører samme periode som Tidlig Pension, resulterer i, at der slet ikke kan

udbetales Tidlig Pension i en måned.

Lovforslagets § 3, nr. 2:

Det fremgår af lovforslaget, at der for hver måned, der er udbetalt Tidlig Pension, skal ske

fradrag med 160,33 timer i de 5.772, der kan udbetales efterlønspræmie for.

Vi går ud fra, at der menes, at der skal ske fradrag ”op

til”

160,33 timer.

Vi mener, at det er disproportionalt, at eksempelvis en ganske lille udbetaling af

Tidlig Pension i en måned, fx en overgangsmåned, pr. automatik skal resultere i et

maksimalt fradrag i efterlønspræmien. Dette flugter ikke med de almindelige regler på

dagpenge-

og efterlønsområdet om ”fradrag” i præmien. For her sker fradraget kun ift.

faktisk udbetalte ydelser i en måned

– og ikke ift. en fast ”månedsnorm”.

I øvrigt ser vi gerne, at regler, der retter sig mod a-kasserne og deres administration,

indsættes i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

–

og ikke i lov om social pension.

På den baggrund skal vi bede om, at lovforslagets § 19, stk. 3, om at der ikke kan

udbetales skattefri præmie efter § 74m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til en

person, der har fået udbetalt kompensation, indsættes i lovforslagets § 3.

Ellers vil a-kasserne skulle træffe afgørelse efter lov om social pension i denne slags

sager.

Hvis a-kasserne skal kunne administrere

–

og administrere korrekt

–

forudsætter det i

øvrigt, at UDK indberetter udbetalt kompensation til de offentlige registre eller

datagrundlag, som a-kasserne henter data fra i dag.

Det vil være særdeles uhensigtsmæssigt, ikke mindst for a-kasserne, hvis de skal hente

kompensationsdata direkte fra UDK.

Lovforslagets § 18:

Det fremgår af lovforslaget, at personer i målgruppen for Tidlig Pension skal have

mulighed for at kende deres pensionsmuligheder i god tid

–

så de kan indrette deres liv

efter de muligheder, der er. Derfor vil de helt op til 6 år før folkepensionsalderen kunne få

afgjort, om de opfylder betingelserne for at gå på Tidlig Pension.

En del af de personer, som er i målgruppen for Tidlig Pension, er også i målgruppen for

efterløn, da de er med i efterlønsordningen. Disse personer skal vælge mellem

ordningerne.

Det er svært for disse personer at vælge mellem ordningerne, og da særligt at vælge i

god tid, da de pågældende personer først vil kende deres pensionsgrundlag umiddelbart

forud for, at de når efterlønsalderen.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Vi ved fra a-kassernes administration af efterlønsordningen, at det er meget svært at

vejlede om, hvad der vil kunne udbetales i efterløn i god tid før efterlønsalderen, fordi a-

kasserne først umiddelbart før efterlønsalderen får adgang til de data om personens

pensionsrettigheder, som ligger til grund for vejledningen. Sådan er det, fordi de

pengeinstitutter og pensionsselskaber mv., som skal indberette data, skal indberette

disse meget sent

–

og fordi data skal indberettes til et register i SKAT og herefter

videregives til ministeriet, som så videregiver dem til a-kasserne.

Det tager tid

–

men tiden er vigtig. Ikke mindst for de personer der skal vælge, hvilken

ordning de vil være en del af i fremtiden.

Vi ser derfor gerne, at ministeriet sammen med branchen og Danske A-kasser ser på,

hvordan der kan gives hurtigere adgang til data om pensionsrettigheder, herunder om de

fx kan gives 1 år før efterlønsalderen, så a-kasserne fremover kan vejlede i bedre tid end

i dag.

Vi går i øvrigt ud fra, at a-kasserne ikke skal vejlede om retten til Tidlig Pension eller om

samspillet mellem fx efterløns- og pensionsreglerne, men alene skal vejlede om de regler,

de selv har kompetence til at træffe afgørelser efter, dvs. reglerne i/efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Herudover går vi selvfølgelig ud fra, at Udbetaling Danmark (UDK) løfter vejlednings-

forpligtelsen ift. reglerne i/efter lov om social pension, herunder Tidlig Pension.

Lovforslagets § 19:

Det fremgår af lovforslagets § 19, at der skal udbetales kompensation til personer, som

er overgået til fx efterløn inden den 1. januar 2022 og som efterfølgende overgår til

Tidlig Pension. Dog udbetales der i en række situationer ikke kompensation.

Det fremgår videre af lovforslagets § 19, at UDK underretter en persons a-kasse om

overgang til Tidlig Pension, og kan indhente oplysninger til brug for behandling af

udbetaling om kompensation fra a-kassen.

Vi går ud fra, at der ikke vil blive stillet krav til, at a-kasserne skal levere nye data til

UDK’s administration af ordningen om ret til Tidlig Pension, men at de data,

administrationen bygger på, kan hentes fra eksisterende offentlige registre og

datagrundlag. I det omfang at UDK vil få behov for yderligere/nye data, som ikke leveres

af a-kasserne til offentlige registre eller datagrundlag i dag, forudsætter vi, at a-kasserne

–

ganske som alle andre

–

bliver økonomisk kompenseret for leveringen af data eller

UDK’s hentning heraf.

Det fremgår også af lovforslagets bemærkninger, at UDK med henblik på kontrol kan

sammenkøre og sammenstille egne data med data fra egne, andre myndigheders og a-

kassernes it-systemer.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Vi går ud fra, at der ikke her menes, at der kan ske samstilling af data ved direkte adgang

til a-kassernes it-systemer, men ved adgang til de mange data, som a-kasserne leverer

fra deres it-systemer til forskellige offentlige registre

–

herunder indkomstregisteret og

Det Fælles Datagrundlag (DFDG).

Afslutningsvis vil vi pege på, at vi ikke umiddelbart mener, at alle eksempler, der er givet

til § 19 i de specielle bemærkninger, er korrekte.

Med venlig hilsen

Karen Louise Riis

Vicedirektør

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Notat

Danske Fysioterapeuter

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

Dato:

13-11-20

Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social

pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)

Danske Fysioterapeuter har med interesse læst udkast til lov om ændring af lov om social pension

og forskellige andre love (indførelse af ret til tidlig pension)

Danske Fysioterapeuter anerkender overordnet, at mennesker med et langt arbejdsliv bag sig kan

have behov for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Men det er ikke alene antallet af år på arbejdsmarkedet der har betydning for risikoen for nedslid-

ning, om end der utvivlsomt vil være en sammenhæng.

Ydermere anser Danske Fysioterapeuter forslaget som værende symptombehandling, hvilket kan

være fint. Men der er også behov for at sætte ind mod årsagerne til nedslidning for at ordningen ikke

kommer til at have en større negativ effekt på arbejdsudbuddet end forventet.

Dette uddybes nedenfor.

Nedslidning handler om mere end antallet af år på arbejdsmarkedet

Af §26g fremgår det, at man for at opnå ret til Tidlig Pension skal have anciennitet på arbejdsmarke-

det i Danmark mellem det fyldte 16. år og det tidspunkt hvor personen er 6 år fra folkepensionsalde-

ren. Alt efter hvornår man er født er kravet, at man i den periode har haft mellem 42-44 års ancienni-

tet på arbejdsmarkedet for at kunne få Tidlig Pension i 1 år.

Personer med så mange år på arbejdsmarkedet kan utvivlsomt være blevet nedslidt af et langt ar-

bejdsliv. Men ordningen tager desværre ikke højde for at faggrupper – f.eks. med en professionsba-

chelor – umuligt kan leve op til dette krav, selvom de varetager jobs, der kan være både fysisk og

psykisk nedslidende.

I det hele taget er det ærgerligt at der overhovedet ikke er fokus på psykisk nedslidning.

1/2

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Behov for forebyggelse

Det er positivt, at aftalepartierne bag aftalen om ret til Tidlig Pension også har prioriteret styrket ar-

bejdsmiljø og forebyggelse af nedslidning. Det er således helt centralt, at man ser på årsagerne til

nedslidning i stedet for kun at fokusere på at hjælpe, når ulykken er sket, og folk er blevet nedslidt.

For at undgå store negative arbejdsudbudseffekter af ordningen – og generelt for at sikre at folk kan

være længere på arbejdsmarkedet som følge af den stigende pensionsalder – skal der langt mere

fokus på at undgå at folk bliver nedslidt.

De økonomiske råd peger da også på potentialet i forebyggelse ift. at øge arbejdsudbuddet i fremti-

den

Danske Fysioterapeuter mener f.eks., at der er behov for en national handlingsplan for styrket fore-

byggelse og behandling af sygdomme i muskler og led.

Sygdomme i muskler og led rammer særligt personer med kortere uddannelse, der ofte udfører ma-

nuelt og fysisk belastende arbejde eller arbejde med mange gentagelser. Disse grupper kan have

vanskeligt ved at bestride deres arbejde indtil pensionsalderen.

Det er derfor oplagt, at arbejdsgiverne styrker deres indsats for et godt arbejdsmiljø, hvor arbejdet

tilrettelægges hensigtsmæssigt og relevante hjælpemidler stilles til rådighed. Derudover kan

arbejdsgivere med fordel indføre sundhedsfremmende tilbud og fx give medarbejdere mulighed for

fysisk træning på arbejdspladsen, som vi ved forebygger smerter i lænderyg, nakke, skuldre og al-

buer.

Danske Fysioterapeuter stiller sig til rådighed for yderligere.

Med venlig hilsen

Tina Lambrecht

Formand

https://dors.dk/oevrige-publikationer/kronikker-artikler/fremtidens-arbejdsudbud-afhaenger-sundt-aeldes

2/2

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

www.handicap.dk

05. november 20202-

2020-00956510799

Høringssvar til forslag til lov om Indførelse af ret til tidlig

pension

Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love

Til rette vedkommende

Først og fremmest skal jeg takke for muligheden for at levere høringssvar.

Danske Handicaporganisationer (DH) har ikke som sådan kommentarer til den indgå-

ede aftale om ret til tidlig pension for så vidt angår den del af aftalen, der handler om

indførelse af en rettighedsbaseret pension til personer, der har langvarig tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Vi skal dog kvittere for, at man har sikret, at man også kan optjene anciennitet til tidlig

pension for perioder, hvor man modtager f.eks. Tabt Arbejdsfortjeneste efter service-

loven og for tid i f.eks. fleksjobordningen.

Vi noterer os, at borgeren i visse tilfælde selv skal bevise, at man har modtaget f.eks.

Tabt Arbejdsfortjeneste tilbage i tiden, ligesom det er tilfældet med en række af for-

skellige ydelser, der også giver anciennitet. I den forbindelse vil vi opfordre til, at man i

bekendtgørelser og praksis har en bred tilgang til, hvad der kan betragtes som til-

strækkeligt bevis på optjent anciennitet.

Vi håber, at man med indgåelse af aftalen om tidlig pension som det næste får taget

ordentligt fat på den kritiske gennemgang af blandt andet fleksjob- og førtidspensi-

onsreformen, som det også fremgår af regeringen og støttepartiernes forståelsespa-

pir, at man skal.

Man har blandt andet med aftalen om seniorpension skabt et system for tilkendelse

af seniorpension, som beror på tydeligere kriterier for, hvornår man er omfattet af

retten til seniorpension, som samtidig sikrer, at en tilkendelse af seniorpension ikke

trækker ud meget længe.

DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.

35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Vi finder det helt oplagt, at man får udbredt nogle af de mekanismer til hele førtidspensionsområdet, så vi i

højere grad sikrer, at mennesker med handicap som har behov for at forlade arbejdsmarkedet før tid, får

muligheden for det.

Vi står selvfølgelig til rådighed for uddybning af vores kommentarer.

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

Side 2 af 2

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Charlotte Hvid Olavsgaard

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Jane Brodthagen <[email protected]>

18. november 2020 09:58

Flemming Frandsen; Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering; Anne Inger

Hedegaard; Anne Louise Laurberg

VS: Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension

og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)

Høringsbrev.pdf; LF Tidlig Pension_høring.pdf; Høringsliste.pdf; Tunnel Marking.txt

Kære Flemming Frandsen

Danske Regioner har ingen bemærkninger til høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social

pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension).

Venlig hilsen

Jane Brodthagen

Seniorkonsulent, cand.jur.

Sundheds- og socialpolitisk kontor

Danske Regioner

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

Telefon:

+45

29 17 09 04

E-mail:

Officiel post bedes sendt til

Fra:

Flemming Frandsen <[email protected]>

Sendt:

4. november 2020 20:29

Til:

Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>; Advoksamfundet <[email protected]>;

Ankestyrelsen <[email protected]>;

ATP <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Advokater

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; info@danske-

seniorer.dk;

Datatilsynet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Erhvervsstyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Info - Frivilligrådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

Lægeforeningen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Rådet for Socialt Udsatte

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Cc:

Flemming Frandsen <[email protected]>

Emne:

Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love

(Indførelse af ret til Tidlig Pension)

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af

ret til Tidlig Pension) til evt. bemærkninger.

Vi skal venligst bede om evt. bemærkninger senest

onsdag den 18. november 2020, kl. 12.

Med venlig hilsen

Flemming Frandsen

Chefkonsulent

Arbejdsmarkedsydelser

T 7221 7507 |

Bemærk: Ny adresse fra 8. juni 2020.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38 | 2100 København Ø

T 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Danish Agency for Labour Market and Recruitment

Vermundsgade 38 | DK-2100 Copenhagen

T +45 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Følg os på LinkedIn

Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Danske Seniorer

Griffenfeldsgade 58

2200 København N

Tlf.: 35 37 24 22

CVR: 10 78 87 14

Arbejdernes Landsbank

Konto-nr.: 5301 0273256

[email protected], [email protected] og [email protected]

www.danske-seniorer.dk

Kontoret i Sdr. Omme:

Stadion Allé 11

7260 Sdr. Omme

Tlf.: 75 34 12 17

medlemsservice@danske-

seniorer.dk

København 17. november 2020

Høring vedrørende udkast til lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til

Tidlig Pension)

I skrivelse af 4. november 2020 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodet om

eventuelle kommentarer til ovenstående lovforslag.

Med det stigende antal ældre i Danmark bliver udformningen af pensionssystemet stadig vigtigere. Det

skal udformes, så det føles retfærdigt, og samtidig skal det være samfundsøkonomisk forsvarligt. Det

samfundsøkonomiske aspekt tilgodeses langt hen ad vejen ved, at pensionsalderen gradvis sættes i

vejret i takt med den stigende levealder.

Jo mere pensionsalderen sættes i vejret, jo flere vil der formentlig også være, der ikke er i stand til at

arbejde fuldt ud, til pensionsalderen indtræder. Mange af disse vil have haft hårdt fysisk arbejde, som de

ikke er i stand til at fortsætte med. Samtidig viser statistikken tydeligt, at især mænd med kort

uddannelse eller en håndværksmæssig uddannelse efter folkeskolen har en lavere gennemsnitlig

levealder end f. eks. akademikere. Det vil derfor umiddelbart føles retfærdigt, at sådanne grupper har en

lavere pensionsalder. Der er da også en række muligheder for tidligere tilbagetrækning for visse

grupper og med indførelse af Tidlig Pension, kommer der endnu en mulighed.

Det vil være naturligt at se Tidlig Pension sammen med de øvrige muligheder, der er for tidligere

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

-2-

Efterløn blev vedtaget i 1978. Efterlønsperioden reduceres gradvis fra 5 til 3 år, og efterløn er betinget

af indbetaling af efterlønsbidrag i 20 år for de ældste årgange og for personer født fra 1978 og fremefter

skal man starte indbetaling som 30-årig og indbetale i mindst 30 år. Efterløn vil formentlig gradvis blive

mindre anvendt. Den månedlige sats er op til ca. 5.500 kr. højere pr. måned end fuld folkepension.

Siden 1. januar 2020 har det været muligt at få Seniorpension. Efter ansøgning kan man her få tilkendt

pension, såfremt man har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet på 20-25 år og har en arbejdsevne på

under 15 timer pr. uge. Seniorpensionen har været en succes, idet der ved opgørelse i maj var indsendt

1751 anmodninger, hvoraf 1682 eller 96% er blevet imødekommet. Satsen for enlige er ca. 5.500 kr.

højere end fuld folkepension pr. måned

Fra 1. januar 2021 vil der så være mulighed for Tidlig Pension. Det er tiltænkt arbejdsduelige

mennesker, der er startet på arbejdsmarkedet som 16-årige. Satsen er den samme som for fuld

folkepension, hvorfor ordningen vil være langt mindre attraktiv end Seniorpension.

Ideen bag lovforslaget er enkel. Den der har slidt og slæbt på arbejdsmarkedet, fra han eller hun var 16

år til ca. 61 år skal have en belønning, så vedkommende kan opnå folkepension, kaldet Tidlig Pension, 3

år før alle andre.

Tidlig Pension er efter vores opfattelse et godt og nødvendigt supplement til Seniorpension, som beror

på skøn og dermed også er følsom for økonomiske og politiske forandringer.

Vi bemærker dog, at beregningen af anciennitet er meget kompliceret. I visse tilfælde kan ancienniteten

blive ganget med 1,5 i andre tilfælde 2. Reglerne for hvor meget en bestemt del af fuld ATP-indbetaling

tæller i anciennitet varierer. Baggrunden for disse varierende regler er ikke umiddelbart forståelig, og

vil kræve beregninger, som ikke vil kunne gennemskues af flertallet af lønmodtagere.

Med venlig hilsen

Katrine Lester

Direktør

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

Sendt til: [email protected], [email protected], [email protected],

16. november 2020

J.nr. 2020-11-0505

Dok.nr. 279013

Sagsbehandler

Kenni Elm Olsen

Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om

social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig

Pension)

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 4. november 2020 anmodet om Data-

tilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til forslag til lov.

Datatilsynet skal helt overordnet bemærke, at tilsynet forudsætter, at enhver behandling af

personoplysninger, som lovforslagets bestemmelser foranlediger, sker i overensstemmelse

med databeskyttelsesreglerne. Herudover har Datatilsynet følgende bemærkninger til lovfor-

slagets § 9, nr. 1 og 2, og de dertilhørende almindelige og specielle bemærkninger:

2.1.

Datatilsynet har noteret sig – og er enig i – Beskæftigelsesministeriets vurdering af, at Ud-

betaling Danmarks behandling af personoplysninger som led i behandlingen af anmodninger

om tidlig pension kan ske på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra

e, hvoraf det følger, at behandling af personoplysninger er lovlig, hvis behandling er nødven-

dig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under of-

fentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Den behandling af personoplysninger, som finder sted, må – uanset behandlingshjemmel –

ikke gå ud over rammerne for de grundlæggende principper for behandling af personoplysnin-

ger, som fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 5.

Datatilsynet har i den forbindelse noteret sig det oplyste om, at Udbetaling Danmark i forbin-

delse med behandling af personoplysninger generelt skal iagttage reglerne i databeskyttelses-

forordningens artikel 5, herunder at der kun indsamles personoplysninger, som er tilstrække-

lige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de be-

handles (dataminimering).

Datatilsynet finder det imidlertid betænkeligt – i lyset af det omtalte princip om dataminimering

– at Udbetaling Danmark i forbindelse med indsamling af personoplysninger i slutligningsregi-

stret via en eksisterende SFTele-adgang – som følge af SFTele-adgangens (forældede) funk-

tionalitet – vil kunne komme til at indsamle personoplysninger, som ikke er relevante til brug

Udbetaling Danmarks sagsbehandling.

Datatilsynet har dog noteret sig, at Udbetaling Danmark vil have pligt til at slette personoplys-

ninger, der indsamles, men som ikke skal benyttes til at træffe afgørelse om anciennitet i for-

bindelse med en ansøgning om tidlig pension, og at det forventes, at SFTele-adgangen på sigt

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

datatilsynet.dk

CVR 11883729

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

vil blive erstattet af en mere tidssvarende løsning, hvor det vil være muligt at begrænse ad-

gangen til personoplysninger yderligere.

2.2.

Datatilsynet har herudover noteret sig, at Udbetaling Danmark med lovforslaget får mulig-

hed for fra bl.a. Danmarks Statistik at indsamle personoplysninger, som er indsamlet til stati-

stisk brug, og historiske oplysninger, der er overført til bevaring i Rigsarkivet.

For så vidt angår Udbetaling Danmarks indsamling af personoplysninger fra Rigsarkivet læg-

ger Datatilsynet grund, at denne indsamling (og Rigsarkivets videregivelse af personoplysnin-

gerne) vil ske inden for rammerne af arkivlovgivningen.

Datatilsynet skal om Udbetaling Danmarks indsamling fra bl.a. Danmarks Statistik af perso-

noplysninger, som er indsamlet til statistisk brug, bemærke, at det følger af databeskyttelses-

forordningens artikel 5, stk. 1, litra b, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt an-

givne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse

formål; viderebehandling til arkivformål i samfundets interesse, til videnskabelige eller histori-

ske forskningsformål eller til statistiske formål i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, skal

ikke anses for at være uforenelig med de oprindelige formål (»formålsbegrænsning«).

Det er Datatilsynets opfattelse, at viderebehandling af personoplysninger, der er eller bliver

behandlet med henblik på arkivformål i samfundets interesse, til videnskabelige eller histori-

ske forskningsformål eller til statistiske formål, til andre formål end disse, som altovervejende

hovedregel må betragtes som uforeneligt med det formål, hvortil de oprindeligt er behandlet.

Dette medfører bl.a., at personoplysninger, som behandles alene med henblik på at udføre

statistiske eller videnskabelige undersøgelser, som alterovervejende hovedregel ikke må an-

vendes til at træffe foranstaltninger eller afgørelser vedrørende bestemte personer.

Databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, er, jf. artikel 6, stk. 4, imidlertid ikke til

hinder for viderebehandling af personoplysninger, hvis behandlingen er hjemlet i national ret,

som udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hen-

syn til de mål, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1.

Datatilsynet har i den forbindelse forstået på lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget er en

nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til andre vig-

tige målsætninger i forbindelse med beskyttelse af Unionens eller en medlemsstats generelle

samfundsinteresser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, litra e.

Hvad der udgør generelle samfundsinteresser som omhandlet i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 23, stk. 1, litra e, er i sidste ende en politisk beslutning.

Datatilsynet finder imidlertid anledning til at understrege, at lovgivningen i Danmark hjemler en

vid adgang til at gennemføre omfattende statistiske og videnskabelige undersøgelser, herun-

der med hjemmel i lov om Danmarks Statistik.

Denne vide adgang til at gennemføre statistiske og videnskabelige undersøgelser hviler på en

forudsætning om, at det sker på en ansvarlig måde, herunder at behandlingen er underlagt

fornødne garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, jf. databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 89.

En af disse ”fornødne garantier” er bl.a., at personoplysninger, der er eller bliver behandlet

med henblik på udførelsen af statistiske og videnskabelige undersøgelser, ikke senere anven-

Side 2 af 3

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

des til andre formål, herunder til at træffe foranstaltninger eller afgørelser vedrørende bestemte

personer.

Det er således vigtigt at holde sig for øje, at hver gang der ved lovgivningsmæssige foranstalt-

ninger sker en fravigelse af denne garanti, bliver det efter Datatilsynets opfattelse mere og

mere vanskeligt – inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen – at opretholde det op-

rindelige lovgrundlag, der hjemler behandling af personoplysninger til brug for udførelsen af

statistiske og videnskabelige undersøgelser.

Kopi af dette brev sendes dags dato til Justitsministeriets lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Kenni Elm Olsen

Side 3 af 3

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Journalnr.

Jurist

Telefon

Merethe Laursen

22 68 2305

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

Att.

Anne Hedegaard

Anne Louise Laurberg

Flemming Frandsen

E-mail

Dato: 18. november 2020

J.nr. 20/06947

Høring vedrørende udkast til forslag til lov om lov om social pension og forskellige andre

love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)

Tak for høringsmateriale.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har følgende bemærkninger:

Udkastet har ikke givet anledning til bemærkninger fra DUKH i forhold til retssikkerheden på

handicapområdet.

Med venlig hilsen

Merethe Laursen

Specialkonsulent/Jurist

Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf.: 76 30 19 30 | Fax: 75 54 26 69 | SE nr.: 26 64 30 58

e-mail: [email protected] | sikker e-mail: [email protected] | web: www.dukh.dk

DUKH er en selvejende institution under Socialministeriet. Vi skal styrke retssikkerheden for mennesker med handicap gennem information og rådgivning.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Att.: Anne Hedegaard

Anne Louise Laurberg

Flemming Frandsen

Sagsnr. 20-3782

Vores ref. AG/IBU

Deres ref. 20/06947

Den 18. november 2020

Bemærkninger til lovforslag om indførelse af ret til Tidlig Pension

FH har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige

andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension) i høring. FH har nedenstående bemærkninger

med forbehold for efterfølgende godkendelse i FH’s styrende organer.

FH er generelt meget tilfreds med indførelse af en ny ret til Tidlig Pension. FH ser i høj grad et

behov for en ny tilbagetrækningsordning baseret på objektive kriterier set i lyset af den sti-

gende folkepensionsalder samt efterlønnens faldende betydning.

FH mener, at den nye ret til Tidlig Pension sammen med Seniorpension giver gode rammer for

tidlig tilbagetrækning. De to ordninger, der retter sig mod forskellige grupper af borgere, sup-

plerer i udgangspunktet hinanden godt. Hvor Seniorpension er for dem, der har mistet hele

eller en del af deres arbejdsevne, er Tidlig Pension rettet mod personer, der er kommet tidligt

ud på arbejdsmarkedet og har været der i mange år. FH ser lovforslagets regler om, at en

borger ikke har ret til Tidlig Pension, hvis vedkommende har fået tilkendt førtidspension eller

seniorpension, i forlængelse heraf.

Anciennitet på arbejdsmarkedet

Omdrejningspunktet for Tidlig Pension er anciennitet på arbejdsmarkedet. For de første år-

gange, der omfattes af den nye ordning, stilles der krav om en anciennitet på 42, 43 og 44 år,

når de pågældende er 61 år, hvilket giver ret til henholdsvis 1, 2 og 3 år med Tidlig Pension.

FH støtter kravet om lang anciennitet på arbejdsmarkedet, hvilket målretter ordningen til de

grupper, der er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet, og som efter et langt arbejdsliv har

brug for at trække sig tidligt tilbage.

FH støtter også princippet med en trappeordning, der sikrer en sammenhæng imellem ancien-

nitet og tilbagetrækningsalder. Vi vil dog gøre opmærksom på, at for de personer som ligger

på vippen imellem 1 og 2 år henholdsvis 2 og 3 år vil få ugers manglende anciennitet kunne

koste et helt år på arbejdsmarkedet. De meget skarpe trin på trappen vil kunne opfattes som

uretfærdigt og kan medføre unødvendigt meget sagsbehandling. En model med måneds- eller

kvartalsintervaller ville kunne mindske denne problemstilling betydeligt. FH vil opfordre til, at

evaluering og overvågning belyser den problematik.

FH lægger stor vægt på, at deltidsbeskæftigelse ned til 18 timer om ugen bliver sidestillet med

fuldtidsbeskæftigelse for personer over 18 år, når tiden på arbejdsmarkedet gøres op. Det un-

derstøtter en reel lige adgang for mænd og kvinder til Tidlig Pension, da kvinder har væsent-

ligt mere deltidsbeskæftigelse end mænd.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Opgørelse af beskæftigelsesanciennitet baserer sig på ATP-indbetalinger. Data om ATP-indbe-

talinger må anses for at være gode, men da der kan være fejl og usikkerheder vil det være en

fordel at kunne anvende eIndkomstregistret som backup ved opgørelse af ancienniteten. Data

i indkomstregistret slettes imidlertid efter 10 år, jf. lovens bemærkninger. Det kan derfor an-

befales at bevare kondenserede anciennitetsdata baseret på eIndkomstregistret fra 2008.

FH anser det for en helt central præmis i lovforslaget, at perioder med overførselsindkomst for

personer, der midlertidigt er ude af beskæftigelse, tæller med i ancienniteten. Det gælder fx

perioder med arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, skolepraktikydelser,

perioder i det ordinære uddannelsessystem påbegyndt efter det fyldte 40. år mv.

Opgørelsen af anciennitet i forbindelse med perioder med disse ydelser baserer sig på meget

detaljerede regler, der afhænger af tilgængelige registerdata. Ved opgørelse af beskæftigel-

sesanciennitet foretages en deltidskorrektion, så deltid ned til et vist timetal giver anledning til

samme anciennitet som fuldtid. Det vil være ønskeligt at få belyst i hvilken grad, der sker del-

tidskorrektion ved opgørelse af perioder med andre ydelser end løn.

I henhold til lovforslaget følger alderen for opgørelse af anciennitet og antallet af år udviklin-

gen i folkepensionsalderen. FH anser det for vigtigt løbende at overvåge konsekvenserne

heraf. Det gælder både i forhold til antallet af personer, som får ret til Tidlig Pension, samt

hvilke grupper, der er tale om, jf. FH’s afsluttende bemærkninger.

Tilknytningskrav

Det er en betingelse for ret til Tidlig Pension, at personen bevarer tilknytningen til arbejdsmar-

kedet gennem beskæftigelse eller som medlem af en a-kasse, efter at vedkommende har op-

nået ret til Tidlig Pension (tilknytningskravet).

I lovforslaget anses tilknytningskravet for opfyldt, når borgeren har været i beskæftigelse eller

medlem af en arbejdsløshedskasse i en sammenhængende periode på 6 måneder, der ligger

umiddelbart før det tidspunkt, hvor der er 3 måneder til, at personen tidligst kan overgå til

Tidlig Pension (jf. § 26r, side 9). En person, som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse og

som mister beskæftigelsen inden for de 6 måneder, skal for at bevare retten melde sig ind i en

a-kasse senest 7 dage efter arbejdsløshedens indtræden. Såfremt tilkendelse af ret til Tidlig

Pension sker inden for de sidste 9 måneder inden retten træder i kraft, gælder tilknytningskra-

vet fra tilkendelsestidspunktet.

FH støtter i udgangspunktet et tilknytningskrav, men finder, at det opstillede krav er unødigt

kompliceret og indviklet for borgerne, hvilket risikerer at føre til uheldige situationer, hvor bor-

geren mister sin erhvervede ret til Tidlig Pension. Det vil sandsynligvis blive tilfældet, selvom

der i lovforslaget er gjort meget ud af information om reglerne, både i forbindelse med tilken-

delsen og igen 10 måneder før borgeren tidligst kan gå på Tidlig Pension.

FH mener derfor, at tilknytningskravet med fordel kan forenkles, så der kræves enten fortsat

beskæftigelse eller medlemskab af a-kasse fra det tidspunkt, hvor Tidlig Pension tilkendes.

Såfremt tilknytningskravet på 6 måneder fastholdes, bør det præciseres i bemærkningerne,

hvornår denne periode opgøres. Det fremgår således af bemærkningerne, at de 6 måneder

regnes fra Udbetaling Danmarks udsendelse af brev til personen om overgang til ydelsen (se

side 62), hvilket kan forstås sådan, at perioden regnes baglæns fra den dato brevet udsendes,

og ikke fra det tidspunkt, hvor der er 3 måneder til, at personen tidligst kan overgå til Tidlig

Pension, jf. § 26r.

Side 2 af 6

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det er uklart, hvorledes lønmodtagere, der ikke får løn under ferie, skal dokumentere deres

arbejdsmarkedstilknytning. Øverst s. 64 er listet 7 punkter, som definerer beskæftigelse. Her

er manglende løn under ferie ikke adresseret, til gengæld fremgår det i forlængelse af de 7

punkter, at ”Det foreslås endvidere, at beskæftigelseskravet anses for opfyldt, hvis personen

har fået indberettet 39 løntimer om måneden til indkomstregistret.” Dette krav vil fx en time-

lønnet, der ikke får løn under sommerferie i eksempelvis juli måned ikke kunne honorere. FH

efterlyser anvisning på, hvordan lønmodtagere, der ikke får løn under ferie skal dokumentere

deres arbejdsmarkedstilknytning i perioder med ferie.

Ydelse og modregning

Lovforslaget lægger op til en maksimal månedlig ydelse på 13.550 kr.

Ydelsen er uafhængig af en eventuel ægtefælle eller samlevers indkomst og formue, hvilket

FH lægger afgørende vægt på. Det er en fordel for den store gruppe af borgere, der er gift el-

ler samlevende.

Tidlig Pension nedsættes afhængig af størrelsen af indkomsten fra personligt arbejde og pen-

sionsformuen.

FH kan konstatere, at modregning for pensioner er skærpet i forhold til regeringens udspil fra

august d.å. I lovforslaget modregnes 100 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der oversti-

ger et bundfradrag på 100.000 kr. om året, hvor der i regeringens udspil var tale om en mod-

regning på 80 pct. I beregningsgrundlaget indgår 80 pct. af de indberettede livsvarige årlige

ydelser og 5 pct. af de indberettede pensionsdepoter. Skærpelsen betyder, at personer med

pensioner, der overstiger bundfradraget vil blive modregnet for hele den del af beregnings-

grundlaget, der ligger over bundfradraget. FH mener, at modregning i den størrelsesorden er

for voldsom, da det i alt for høj grad mindsker incitamentet til at spare op, for personer, der

ligger over bundgrænsen.

FH gør opmærksom på, at udkastet til lovforslag ikke indeholder bestemmelser om mulighed

for udbetaling af indefrosne feriemidler i forbindelse med Tidlig Pension. FH anser det for na-

turligt, at der bliver mulighed for udbetaling af indefrosne feriemidler, når man går på Tidlig

Pension, hvilket også gør sig gældende ved førtidspensionering eller overgang til efterløn. FH

lægger vægt på, at udbetaling af indefrosne feriemidler i forbindelse med overgang til Tidlig

Pension sker uden modregning i ydelsen.

Information og varsling

Ancienniteten opgøres fra det fyldte 16. år og frem til 6 år før borgerens folkepensionsalder –

dog 7 år for enkelte årgange. Fra dette tidspunkt kan borgeren ansøge om ret til Tidlig Pen-

sion, og skal i udgangspunktet have en afgørelse i løbet af 6 måneder. Det sikrer borgeren et

rimeligt varsel og skal gøre det muligt at planlægge seniortilværelsen i årene frem til retten

træder i kraft.

Det forhold at borgeren først får oplysning om ydelsen ved Tidlig Pension umiddelbart før ved-

kommende får ret til at benytte retten, gør det dog i realiteten meget svært for den enkelte at

planlægge. Udbetaling Danmark skal således senest 3 måneder før en person overgår til Tidlig

Pension oplyse vedkommende om værdien af de indberettede pensionsrettigheder, ligesom

forvalterne først skal indberette kort før det tidspunkt, hvor personen har 3 år til folkepensi-

onsalderen. FH skal opfordre til, at borgeren på tilkendelsestidspunktet informeres om den for-

ventede ydelse på baggrund af foreløbige indberetninger af pensionsforhold i forbindelse med

Side 3 af 6

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ansøgningsprocessen. FH vil også opfordre til, at pensionsforvalterne skal indberette værdien

af pensionsrettighederne i forhold til Tidlig Pension på samme tidspunkt som i forhold til efter-

lønnen (fuldt indfaset), så pensionsforvalterne kun skal indberette på et tidspunkt. I henhold

til den gældende bekendtgørelse om fradrag i efterløn, så skal der indberettes oplysninger om

værdien af pensioner mv. et �½ år før, personen når efterlønsalderen.

FH skal samtidig understrege, at der er tale om et meget kompliceret lovkompleks med meget

teknisk indviklede regler. De ansvarlige myndigheder står derfor med en stor informationsop-

gave over for borgerne i forhold til at formidle viden om Tidlig Pension på en let forståelig

måde. Ministeren bør således gives bemyndigelse til at udstede regler om vejledningsforplig-

telse i forhold til relevante myndigheder. FH ser gerne, at der så vidt muligt udvikles værktø-

jer, så den enkelte borger har mulighed for løbende at tjekke sin anciennitet på arbejdsmarke-

det. Desuden bør der informeres grundigt om kravene til supplerende dokumentation i de til-

fælde, hvor de offentlige registre ikke er dækkende.

Endelig knytter der sig en særlig informationsopgave over for de efterlønsberettigede perso-

ner, der opnår ret til Tidlig Pension, idet disse skal kunne træffe et kvalificeret valg mellem ef-

terløn og Tidlig Pension.

Administration af ordningen

Udbetaling Danmark (UDK) er ifølge lovforslaget administrator af Tidlig Pension. Udbetaling

Danmark administrerer allerede udbetaling af en lang række ordninger, der primært tilkendes

på et objektivt grundlag. Forankring af Tidlig Pension i UDK er således i overensstemmelse

med UDK og ATP’s forretningsmodel.

Opgørelsen af anciennitet baserer sig først og fremmest på data fra en række offentlige syste-

mer og registre. Borgeren har dog mulighed for selv at supplere med dokumentation, i de til-

fælde hvor eksisterende registerdata ikke er dækkende.

FH vil opfordre til, at der i lovens bemærkninger og i den efterfølgende udmøntning i bekendt-

gørelser gives størst mulig klarhed over, hvilke former for dokumentation, der anses for fyl-

destgørende i givne situationer. Det vil mindske behovet for mere subjektive vurderinger hos

den administrative myndighed. FH vil opfordre til, at der i sager med supplerende dokumenta-

tion anlægges et ’forsigtighedsprincip’, der i udgangspunktet kommer ansøgeren til gode. Des-

uden lægger FH vægt på, at Udbetaling Danmark udgiver en tydelig ansøgningsvejledning til

Tidlig Pension samt grundig klagevejledning til Ankestyrelsen. FH har en række forslag til fyl-

destgørende dokumentation i en række konkrete tilfælde, jf. bilag.

Det fremgår af lovens bemærkninger side 67, at Udbetaling Danmark ikke vil være forpligtiget

til af egen drift at genoptage afgørelser, som følge af andre myndigheders eventuelle rettelser

i data i egne registre. FH anser det for problematisk, da den enkelte borger i sagens natur ikke

kan have det fornødne kendskab til ændringer/opdateringer i registerdata, og derfor ikke vil

være i stand til at anmode om genoptagelse af en afgørelse på dette grundlag. Dertil kommer,

at der i nogle tilfælde kun skal små ændringer til for at gå fra ikke at være berettiget til at

være berettiget til Tidlig Pension. FH mener derfor, at Udbetaling Danmark som minimum bør

have en forpligtigelse til at informere borgere, der har fået afslag, såfremt der sker ændringer

i relevante registerdata, der kan have betydning for sagens udfald.

Side 4 af 6

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Andet

Afslutningsvist skal det bemærkes, at FH lægger stor vægt på den løbende overvågning af

ordningen, som det fremgår af lovens bemærkninger. Aftalepartierne skal således senest i

2030 genbesøge modellen for at vurdere om udviklingen på arbejdsmarkedet har ændret for-

udsætningerne for ordningen, og om ordningen omfatter de personer, den er tiltænkt. Aftale-

partierne vil også løbende følge ordningen tæt og fremrykke serviceeftersynet, hvis anvendel-

sen af ordningen afviger væsentligt fra forventningen.

FH anser denne overvågning for helt central og lægger stor vægt på en fremrykning af ser-

viceeftersynet, hvis behovet viser sig. Der bør således være stor opmærksomhed omkring be-

tydningen af modningen af arbejdsmarkedspensionerne, så det undgås, at for stor en gruppe

omfattes af modregning for pension. Ligeledes bør der være fokus på, om stigningen i ancien-

nitetskravet i takt med stigningen i pensionsalderen vil udelukke for mange fra at opnå ret til

Tidlig Pension.

Det skal afslutningsvist bemærkes, at høringssvaret ikke forholder sig til finansieringselemen-

terne i

Aftale om en ny ret til tidlig pension

, da disse ikke indgår i selve lovforslaget om indfø-

relse af ret til Tidlig Pension.

Med venlig hilsen

Arne Grevsen

Side 5 af 6

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bilag. Tekniske bemærkninger

FH foreslår nedenstående dokumentation for anciennitet i de nævnte tilfælde, hvor der ikke

foreligger registerdata.

1. Dokumentation for uddannelse med løn i 1970’erne

Der skete ikke ATP-betaling for løn i forbindelse med erhvervsuddannelse i 1970’erne. Her bør

det sikres, at den enkelte ikke stilles overfor vanskelige dokumentationskrav. Et uddannelses-

bevis/svendebrev fra en uddannelse med løn bør således være tilstrækkeligt.

2. Dokumentation for personer der var arbejdsløse før 1980

Ifølge lovforslaget skal personer, der har været arbejdsløse før 1980 selv dokumentere, at per-

sonen har modtaget dagpenge, jf. side 169.

En løsning vil være at give anciennitet for perioder, hvor der ikke er indbetalt til ATP (dvs. pe-

rioder uden beskæftigelse), men hvor personen har været medlem af en a-kasse, idet perso-

nen i det tilfælde mest sandsynligt har været ramt af arbejdsløshed.

3. Dokumentationskravet for rettighed optjent under udlandsophold

En del lønmodtagere har udlandsophold med arbejde i løbet af arbejdslivet, også uden for

EU/EØS. Det er derfor vigtigt at finde en dokumentationsordning, der er tilstrækkelig fleksibel

til, at de pågældende kan få noteret ancienniteten ved deres udlandsophold, når de eventuelt

ansøger om Tidlig Pension. En stor del af dem, der har arbejdet i udlandet, har været udsendt

af en dansk arbejdsgiver. Det burde indikere, at der er udbetalt løn og betalt skat, herudover

til ATP. Udbetaling Danmark burde i det tilfælde have adgang til disse oplysninger, og for den

resterende, formentlig lille gruppe udestår, så at de selv skal fremskaffe dokumentationen.

Side 6 af 6

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

18. november 2020

Høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension

(Ret til Tidlig Pension)

Faglige Seniorer har fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtaget

udkast til lovforslag om ret til Tidlig Pension. Lovforslaget er udmøntning af en

politisk aftale om indførelse af ny pensionsrettighed for personer med en lang

anciennitet på arbejdsmarkedet, som skal have mulighed for at trække sig tilbage

fra arbejdsmarkedet før den officielle folkepensionsalder.

Faglige Seniorer mener overordnet, at der er brug for indførelse af en sådan særlig

pensionsrettighed for personer, der har været mange år på arbejdsmarkedet ikke

mindst for dem, der har haft et hårdt fysisk arbejde. Disse personer er udfordret af

en stigende pensionsalder i takt med den stigende levealder, der samfundsmæssigt

kræver, at vi skal arbejde længere.

Problemerne for disse grupper på arbejdsmarkedet skærpes som følge af de senere

års politiske indgreb i forhold til efterlønsordningen, som betyder, at store grupper

ikke har mulighed for at anvende efterlønnen som mulighed for en tidligere

tilbagetrækning.

Faglige Seniorer mener, at en ny ret til Tidlig Pension vil dække det hul i vores

tilbagetrækningsordninger, som er opstået som følge af efterlønsordningens

udfasning.

Faglige Seniorer er en interesseorganisation for 230.000 seniorer på arbejds-

markedet og personer som befinder sig i overgangen til pension eller på fuld

pension. Faglige Seniorer har derfor ingen bemærkninger til opbygningen af de nye

rettigheder – herunder opgørelsen og dokumentation for anciennitet på

arbejdsmarkedet. Her henvises til bemærkninger fra de fagforbund, der

repræsenterer de personer på arbejdsmarkedet, som er målgruppen for den nye

rettighed.

Faglige Seniorer

●

Molestien 7

●

2450 Kbh. SV

●

Tlf. 33 63 24 50

●

●

www.fagligsenior.dk

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Faglige Seniorer har fokuseret på nogle af de problemstillinger, som lovforslaget

medfører for overgangsordninger til pension. I disse år ændrer mønstret for

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet karakter. Flere og flere vælger at fortsætte

med at arbejde enten på fuld- eller deltid. Omkring 20 pct. vælger at fortsætte med

at arbejde også efter, at de har nået den officielle pensionsalder. Det bør også

tillægges betydning i forhold til etablering af tilbagetrækningsordninger. Det er

vigtigt, at rettigheder og vilkår for seniorer på arbejdsmarkedet udformes så de er

fleksible i forhold til den enkelte persons situation.

Ny ret til Tidlig Pension er primært rettet til personer, som har ønske om at forlade

arbejdsmarkedet for at overgå til pension. Men der vil også i denne gruppe være

personer, som ønsker og har mulighed for at arbejde sideløbende med, at de

overgår til Tidlig Pension.

Faglige Seniorer mener derfor, at en bundgrænse for nedsættelse af ydelsen som

følge af arbejdsindtægter på 24.000 kr. er for lav og at en nedsættelsesprocent på

64 pct. for arbejdsindtægter ud over bundgrænsen på 24.000 kr. er ekstrem høj.

Det bemærkes, at den sammensatte marginalskattepct. ved denne ordning vil være

meget høj. Sådanne nedsættelsesordninger er langt mere restriktive i forhold til

personers mulighed for at påtage sig lidt arbejde end vi kender fra sociale pensioner

i øvrigt. Faglige Seniorer mener ikke, at der er nogen samfundsøkonomisk

begrundelse for at indføre begrænsninger af denne karakter. Tværtimod mener

Faglige Seniorer, at både højere bundgrænse og lavere modregningsprocenter vil

give et positivt samfundsøkonomisk bidrag. På dette punkt er lovforslaget ude af

trit med et seniorarbejdsmarked, hvor der er stor fleksibilitet.

Faglige Seniorer vil desuden foreslå, at personer med ret til tidlig pension bør

omfattes af de samme ordninger for tillæg til pensionen, som gælder for den

almindelige folkepension. Det gælder tillæg, som kan ydes, hvis den personlige

tillægsprocent er over nul. Det gælder bl.a. ældrecheck og helbredstillæg. Personer

på Tidlig Pension bør desuden have samme rettigheder, som folkepensionister i

forhold til boligstøtte. Ydelsen på Tidlig Pension er lav og derfor bør man ved

lovforslagets udformning og behandling se på muligheder for at modtage

supplerende tillæg.

Faglige Seniorer mener generelt, at regeringen bør tage initiativ til at forbedre

rammerne for at seniorarbejdsmarked, hvor personer, der arbejder på deltid eller

fuldtid og som har ønsker om at fortsætte med det efter overgangen til pension, skal

have bedre rammevilkår. Der kan tages mange initiativer med baggrund i

seniortænketankens arbejde, som vil tilskynde flere til at blive på arbejdsmarkedet

eller at fortsætte på nedsat tid. Det vil samtidig kunne afbalancere stigende udgifter

til tilbagetrækningsordninger.

Faglige Seniorer

●

Molestien 7

●

2450 Kbh. SV

●

Tlf. 33 63 24 50

●

●

www.fagligsenior.dk

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Faglige Seniorer finder det afgørende, at der i tilknytning til implementering af en

ordning med ret til Tidlig Pension gennemføres en målrettet

informationskampagne om ordningens opbygning og rammer herunder ikke

mindst de muligheder, som den enkelte har i forhold til at blive godkendt som

modtagere af ret til Tidlig Pension. Organisationen vil gerne medvirke hertil.

Med venlig hilsen

Ole Ibsen

Formand

Palle Smed

Direktør

Faglige Seniorer

●

Molestien 7

●

2450 Kbh. SV

●

Tlf. 33 63 24 50

●

●

www.fagligsenior.dk

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Finans Danmarks høringssvar vedrø-

rende udkast til forslag til lov om social

pension og forskellige andre love (Indfø-

relse af ret til Tidlig Pension)

Indledningsvis vil Finans Danmark gerne kvittere for det forholdsvis lange lov-

forslag om indførelse af ret til tidlig pension. Finans Danmark har primært fokuse-

ret på finansieringselementerne i lovforslaget, som fremgår af tabel 1.

Ingen robuste argumenter for en særskat på den finansielle sektor

Finans Danmark er imod en særskat på den finansielle sektor og mener generelt,

at skattebaser grundlæggende bør være brede og ensartede, hvilket også har

været normen for de senere årtiers skattepolitik i Danmark. Særskatten på den

finansielle sektor varsler et bekymrende brud med denne sunde norm. Usikkerhed

om de skattemæssige rammer er gift for virksomheders investeringer og udvik-

lingsplaner i alle brancher, især hvis fremtidige ændringer kan ske vilkårligt og

uden fagøkonomiske argumenter.

Derfor mener vi, at det som minimum kræver gode og fagligt underbyggede ar-

gumenter, hvis man skal afvige fra denne norm. Det samme gør De Økonomiske

Råd. Regeringen har til dato ikke fremlagt nogle sagligt funderet og robuste ar-

gumenter for indførelse af særskatten. Det kunne fx være at særskatten skulle

opveje en eventuel skattebegunstigelse for den finansielle sektor. Hvis dette ar-

gument skal gøres gældende, bør regeringen fremlægge en beregning, der på-

viser en samlet skattebegunstigelse. Beregninger i den seneste Skatteøkonomiske

Redegørelse (2019) viser imidlertid, at den finansielle sektor i dag er underlagt en

skattesanktion på ¾ mia. kr., fordi provenuet fra lønsumsafgiften er større, end

momsfritagelsen tilsiger.

Et andet muligt argument kunne være, at skatter kan mindske incitamenter til

overdreven risikotagning. I dag er dette dog håndteret via en omfattende regu-

lering af sektoren, som blandt andet kommer til udtryk i tilsynspraksis og detalje-

rede krav til kapital og likviditet. Desuden er der ikke meget evidens for, at skatte-

instrumentet rent faktisk øger den finansielle stabilitet.

Her bør det også bemær-

kes, at en højere selskabsskat øger skatten på egenkapital, hvilket reducerer inci-

tamentet til en høj egenkapitalandel og modstandsdygtighed i sektoren.

9. november 2020

Dok: FIDA-931287038-689538-v1

Kontakt Nikolaj Warming-Lolles-

gaard

Høringssvar

fx Devereux M., N. Johannesen og J. Vella (2019): Can Taxes Tame the Banks? Evidence

from the European Bank Levies, The Economic Journal, Volume 129, Issue 624, November

2019.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Endelig kan en særskat på en udvalgt sektor være et legitimt argument, hvis sek-

toren generer overnormal profit. Hertil vil Finans Danmark dog bemærke, at dan-

ske bankers indtjening på kerneforretningen har været under pres i årevis som

følge af blandt andet negative renter, efterlevelse af et voksende regelkompleks

og bekæmpelse af økonomisk kriminalitet. Kurserne på bankaktier er faldet og

ligger p.t. væsentligt under den bogførte værdi, og sammenligner vi egenkapi-

talforretningen med andre danske C25-virksomheder, ligger dansker banker ab-

solut i den lave ende. Den finansielle sektor har heller ikke nogen ubetalt regnin-

ger fra bankpakkerne. Staten har derimod tjent 17 mia. kr. på bankpakkerne.

I øvrigt har internationale institutioner som IMF og EBA understreget, at en robust

indtjening i banker er en forudsætning for et stabilt og velfungerende finansielt

system. De har i den forbindelse peget på et afkastniveau, der ligger over, hvad

danske og europæiske banker har leveret i de senere år, ligesom Den Europæi-

ske Centralbank har taget særlige initiativer for at afskærme bankers indtjening

imod effekten af negative renter.

Desuden bør argumentet om at beskatte evt. overnormal profit, som udgangs-

punkt gælde alle brancher. Det rejser i øvrigt spørgsmålet, hvordan man kvantifi-

cerer overnormal profit, hvilket i praksis er svært.

Sund og lige konkurrence er godt

Den politiske aftale om ret til tidlig pension indeholder et opdrag om at der skal

ses nærmere på konkurrencen i banksektoren. Finans Danmark indgår gerne i en

dialog om konkurrence i sektoren Men med 63 banker i Danmark, en internatio-

nalt set høj kundemobilitet og med en af de billigste modeller for boligfinansiering

i Europa i form af det danske realkreditsystem er det efter Finans Danmarks opfat-

telse svært i praksis at argumentere for svag konkurrence i den danske banksek-

tor.

I den forbindelse finder Finans Danmark det oplagt at analysere konkurrencesitu-

ationen mere bredt i den finansielle sektor i lyset af at særskatten skal dække

hele den finansielle sektor. Konkurrencerådet har allerede udarbejdet en omfat-

tende rapport på pensionsområdet

, som indeholder en række anbefalinger som

kan øge konkurrencen på det område. I den forbindelse vil vi gerne fremhæve

anbefaling 4.8, hvoraf der fremgår:

9. november 2020

Dok. nr.:

FIDA-931287038-689538-v1

Høringssvar

2 Se https://www.kfst.dk/nyheder/kfst/nyheder/fakta/2019/20191213-oversigt-konkurren-

cen-pa-markedet-for-pension/

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

” Det anbefales endvidere at nedsætte en arbejdsgruppe som skal se på, om

det også skal være muligt, at flytte ratepension og aldersopsparing til et penge-

institut. Arbejdsgruppen kan der udover overveje, om pengeinstitutter skal have

mulighed for at tilbyde et livrente-lignende pensionsprodukt uden forsikringsele-

mentet. Det kan i den forbindelse også overvejes, om grænserne for indbetalin-

ger til rate og alderspension skal justeres med henblik på at styrke pengeinstitut-

ternes mulighed for at konkurrere med pensionsselskaberne.”

Det er Finans Danmarks klare vurdering at, hvis arbejdet i den anbefalede ar-

bejdsgruppe udmøntes i et nyt livrente lignende pensionsprodukt til pengeinstitut-

ter og at loftet på ratepensioner hæves, vil konkurrencen på pensionsmarkedet

forbedres væsentligt. Øget konkurrence kan potentielt øge serviceniveauet, øge

pensionsafkastet og reducere omkostningerne. Det vil øge statens skatteaktiv

(som indirekte vil bidrage til finansieringen af indførelsen af ret til tidlig pension)

og give pensionsopsparerne et større pensionsafkast efter omkostninger.

Samtidig vil vi dog pointere, at det er en misforståelse, at øget konkurrence vil

skærme kunderne fra at blive ramt af højere priser som følge af særskatten –

tværtimod. I et marked med hård konkurrence vil priserne være tæt bundet til

omkostningerne. Da en højere selskabsskat øger prisen på egenkapital, hvilket i

kraft af kapitalkrav mv. på banker også øger deres omkostninger ved at udstede

lån mv., må skatten derfor ventes at blive overvæltet i priserne, når konkurrencen

er hård. Og langt de fleste nyere empiriske studier på området finder faktisk, at

øget beskatning overvejende overvæltes på kunderne i form af højere priser, og

kun en lille del tages fra profitten.

Endelige bemærkes det at finansieringselement vedr. digitale kasseapparater,

som fremgår af den politiske aftale om ret til tidlig pension, ikke fremgår af tabel

1 side 119 i lovforslag til lov om social pension og forskellige andre love (Indførsel

af Ret til Tidlig Pension). Vi mener finansieringselementet om digitale kasseappa-

rater bør fremgå af tabel 1 også selvom der i den politiske aftale ikke er opgivet

noget provenu endnu. Finans Danmark bidrager gerne i arbejdet om implemen-

tering af digitale kasseapparater.

Den finanspolitisk holdbarhed afhænger af fleksibiliteten i pensionssystemet

Finans Danmark ser med stor bekymring på den debat som har rejst sig i kølvan-

det på lovforslaget vedrørende betydningen af indekseringen af folkepensionsal-

deren, som aftalt i velfærdsaftalen i 2006 og tilbagetrækningsaftalen i 2011. Vi

vurderer, at en fortsat bred opbakning til velfærds- og tilbagetrækningsaftalerne,

9. november 2020

Dok. nr.:

FIDA-931287038-689538-v1

Høringssvar

Jf. gennemgangen af nyere forskningslitteratur i Finans Danmarks analyse ”Effekter af sær-

skat på danske banker”, 2020.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

som er afgørende for den finanspolitiske holdbarhed, forudsætter, at man ser

nærmere på tilbagetrækningsfleksibiliteten før og efter folkepensionsalderen.

I den forbindelse er det værd at se nærmere på mulighederne for enten at mål-

rette opsparing sidst i arbejdslivet eller øge mulighederne for at udbetale en vis

andel af ens egen pension nogle år inden folkepensionsalderen. Efter folkepensi-

onsalderen er det vigtigt, at der er gode incitamenter til at fortsætte arbejdslivet

lidt endnu, evt. på deltid. Der findes allerede flere muligheder for dette, bl.a. op-

sat pension og særlige seniorfradrag. Et andet vigtigt element er naturligvis, at

alle har lige adgang til de samme pensionsprodukter, så pensionstilværelsen kan

planlægges på lige vilkår, uanset om man har sin pensionsopsparing i et penge-

institut eller i et pensionsselskab. I dag kan pengeinstitutter ikke udbyde livrente-

produkter, som har mange gode kvaliteter, herunder at de sikrer omtrent samme

udbetaling i hele pensionstilværelsen. De samme muligheder bør være til stede

for pensionskunder i pengeinstitutter. Af den grund foreslår Finans Danmark, som

tidligere nævnt, og i tråd med Konkurrencerådets anbefaling i december 2019,

at der nedsættes en arbejdsgruppe, som bl.a. ser nærmere på muligheden for,

at pengeinstitutter kan udbyde et nyt livrentelignende pensionsprodukt. Anbefa-

lingen 4.8 i konkurrencerådets rapport kan dermed både sikre mere fleksibilitet

og lige opsparingsmuligheder på tværs af pensionssystemet og mere konkur-

rence.

Endelig er Finans Danmark bekymret for kompleksiteten af pensionssystemet, som

nu øges yderligere med retten til tidlig pension. Det bør være et vigtigt fokusom-

råde for den kommende kommission. Kompleksiteten i sig selv og hyppige æn-

dringer er omkostningsfulde, både hvad angår rådgivning og implementering.

Dertil kommer den usikkerhed det skaber i rådgivningen, at der er så komplekse

regler at man forventer op til et halvt års svartid på en ”ansøgning”. Det er tilmed

på en ordning, som beskrives som en ret baseret på objektive kriterier. Det vil

fremadrettet blive sværere at yde pensionsrådgivning, da vi først meget sent i

forløbet kan vide om kunden har retten til Tidlig Pension. Det bør som minimum

være muligt at lave forespørgslen i den digitale selvbetjening på et tidligere tids-

punkt, hvor konklusionen så blot gøres afhængigt af den resterende arbejdsperi-

ode. Vi kan risikere at sidde med 50-årige kunder, der planlægger efter tidlig

pensionering og derfor ikke vil spare yderligere op, da det vil betyde at de bryder

grænsen på 2 mio. kr. for at undgå modregning – og først mange år senere kan

det vise sig, at de aldrig havde muligheden for at opfylde beskæftigelseskravet.

Eller formuleret lidt anderledes kan ”fordelene” ved den objektive ret, udtrykt

som visheden for at opnå tidlig pension, forsvinde fordi reglerne er udformet så

9. november 2020

Dok. nr.:

FIDA-931287038-689538-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

komplekst, at der alligevel kan opstå tvivl om man opfylder de objektive kriterier.

Tilkendelse af retten falder tilmed så sent, at det kan være svært at tilpasse op-

sparingsforløbet så det opfylder pensionsopsparernes forventninger til pensionstil-

værelsen i tilfældet af at retten ikke tilkendes.

Med venlig hilsen

Nikolaj Warming-Lollesgaard, Chef Skat og Pension

Høringssvar

Direkte: +45 26804664

Mail: [email protected]

9. november 2020

Dok. nr.:

FIDA-931287038-689538-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Anne Hedegaard,

Anne Louise Laurberg,

[email protected],

Flemming Frandsen,

[email protected], [email protected], [email protected],

Høringssvar vedr. forslag til ændring af lov om social pension og forskellige andre

love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) takker for høringen og har følgende bemærkninger:

I Danmark har vi sunde offentlige finanser og dermed råd til at finansiere vores velfærdssamfund i

fremtiden. Det skyldes i høj grad, at pensionsalderen stiger i takt med, at danskerne lever længere.

Imidlertid er der en række tegn på, at danskerne i højere grad er bekymret over udsigten til et længere

arbejdsliv, ligesom flere ønsker mere fleksibilitet sidst i arbejdslivet. FA deler derfor regeringens be-

kymring om, at hvis danskerne fortsat skal bakke op om pensionssystemet kræver det handling.

I FA havde vi imidlertid gerne set en løsning, der favnede hele arbejdsmarkedet og ikke kun en ud-

valgt gruppe, mens løsningerne både skulle have taget hånd om de kortsigtede og udfordringerne på

lidt længere sig. Derfor burde aftalen efter FA’s opfattelse havde gået på tre ben – nemlig

målrettet

forebyggelse af nedslidning, tage hånd om de nedslidte

øge fleksibiliteten sidst i arbejdslivet.

Desværre har

Aftale om indførelse af ret til tid tidlig pension

kun i nogen grad fokus på forebyggelse, mens

ret til tid tidlig pension kun er målrettet personer med lang anciennitet og dermed ikke nødvendigvis

personer, der er nedslidte. FA håber derfor, at regeringen fremadrettet vil have større fokus på fore-

byggelse af nedslidning og øge fleksibiliteten sidste arbejdslivet, hvilket er problemstillinger, der skal

løses, såfremt

alle

danskere fortsat skal bakke op om pensionssystemet i fremtiden.

Desuden indebærer aftalen en markant velstandsstab på knap 0,6 pct

. af BNP i 2025, hvilket blandt

andet skyldes, at aftalen indebærer at arbejdsudbuddet reduceres med 9.800 personer. FA håber, at

regeringen vil leve op til løfterne i forståelsespapiret om at indføre reformer, der modgår faldet i

arbejdsudbuddet, således Danmark ikke bliver fattigere under den nuværende regering.

Arbejdsmiljø

FA deler regeringens ønske om, at der skal tages hånd om de nedslidte på arbejdsmarkedet og fore-

byggelse er vigtigt værktøj i at opnå af dette mål. FA’s medlemmer har stort fokus på at sikre et godt

fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der skaber de bedst mulige rammer for deres medarbejdere.

FA støtter op om velfærdsforliget og reguleringen af folkepensionsalderen, og har derfor et særdeles

stort fokus på at forebygge nedslidning, idet et sundt arbejdsmiljø er fundamentet for, at den store

gruppe af danskere, der skal arbejde til folkepensionsalderen, har ordentlige arbejdsbetingelser. I dette

arbejde er det vigtigt, at digitaliseringens fordele indgår som et centralt instrument, ligesom der skal

være et stort fokus på det psykiske arbejdsmiljø, der i dag påvirker flest lønmodtagere

. Fx kan bedre

17. november 2020

Ifølge svar på FIU 10 alm. del. af 12. oktober 2020.

Ifølge NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) var det godt 15 pct. af lønmodtagerne i 2018, der var eksponeret og havde

symptomer indenfor psykisk arbejdsbelastning, mens det kun var ca. 10 pct. af lønmodtagerne, der var eksponeret og havde symptomer

indenfor fysisk arbejdsbelastning.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

rammebetingelser for hjemmearbejde være et instrument, der reducerer den psykiske arbejdsbelast-

ning, herunder stress. Desuden kan der være behov for større viden om hvilke værktøjer, der har den

største effekt på at reducere nedslidning i praksis.

FA vil derfor gerne kvittere aftaleparterne for, at der i

Aftale om indførelse af ret til tidlig pension

indgår

initiativer, der har fokus på at forebygge nedslidning på arbejdsmarkedet. Det gælder især den særlige

pulje til at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø og forskningsprojektet, der har fokus på de

økonomiske effekter af et godt arbejdsmiljø.

FA har imidlertid gerne set, at aftalen i endnu højere grad havde indeholdt målrettede indsatser over-

for de brancher, som har et uhensigtsmæssigt arbejdsmiljø, der fører til nedslidning. Denne tilgang

kender man i andre dele af samfundet, hvor forureneren skal betale for de omkostninger som påføres

samfundet fx i form af afgifter.

Ret til tidlig pension

FA er opmærksomme på, at uanset hvor godt arbejdsmiljøet er, så vil der opstå situationer, hvor

beskæftigede vil blive så nedslidte, at de har behov for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før

folkepensionsalderen. Samtidig støtter FA det grundprincip i velfærdsstaten, at offentlige overfør-

selsindkomster skal tilfalde de personer, der har behov for det. Derfor er FA’s udgangspunkt også,

at tilbagetrækningsordninger skal basere sig på sundhedsfaglige vurderinger af borgerne, så ordnin-

gerne bliver målrettet de nedslidte på arbejdsmarkedet.

FA har derfor også været positive overfor

Seniorpensionsordningen,

hvor nedslidte bliver visiteret til en

relativ høj ydelse. Samtidig viser analyseresultater, at anciennitet på arbejdsmarkedet ikke har stor

forklaringsværdi ift. nedslidningsgraden. Fx er der intet andet vesteuropæisk land, hvor middelleveti-

den er så lav som i Danmark

. Middellevetid er godt mål for befolkningens generelle sundhedstilstand,

og derfor også et udtryk for, at danskernes generelle sundhedstilstand og dermed deres arbejdsevne

generelt er dårligere end i andre vesteuropæisk lande. Det er derfor helt centralt, at man får større

fokus på at forbedre folkesundheden, så befolkningens arbejdsevne forbedres. Derfor mener FA, at

en tilbagetrækningsordning, der primært baserer sig på anciennitet på arbejdsmarkedet, hverken er til

gavn for den enkelte eller samfundet.

FA er desuden tilhænger af, at

fastholdelsesfleksjobordningen

gøres mere fleksibel. Det vil bidrage til, at

flere medarbejdere bliver fastholdt på fleksjob. Fx foreslår FA, at kravet om 12 måneder under

overenskomstens sociale kapitler fjernes eller gøres væsentligt kortere. Det er en væsentlig barriere

for fastholdelse af arbejdsudbuddet.

Modsat

indførelse af ret til tid tidlig pension,

så har en visitationsordning den klare fordel, at den er mål-

rettet dem, der er nedslidte, hvilket også gør, at ydelsesniveauet principielt kan være højere, hvilket

gavner den enkelte. Samtidig vil en visitationsordning baseret på sundsfaglige kriterier sikre at raske

seniorer ikke trækkes ud af arbejdsmarkedet, hvilket vil gavne samfundet og de offentlige finanser.

Kompleksiteten i det danske pensionssystem er ved gældende regler allerede meget stor. Dertil kom-

mer, at der allerede i dag eksisterer en række ordninger, hvor danskerne har mulighed for at trække

sig tilbage før folkepensionsalderen, hvis de opfylder nogle bestemte kriterier. Disse ordninger er

3 Health at a Glance: Europe 2018. Ifølge opgørelsen kan danskere forvente at blive 80,9 år, hvilket lavere end gennemsnittet for EU 28

og næsten 3 år lavere end borgerne i Schweiz, der kan forvente at blive 83,7 år.

Side 2

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

typisk også afhængige af pensionsformuen. Det betyder blandt andet, at danskerne har sværere ved

at gennemskue værdien af deres pensionsopsparing og hvor meget vil blive modregnet, når de får

deres pensionsopsparing udbetalt. FA havde derfor gerne set at arbejdet med at lave endnu en tidlig

tilbagetrækningsordning var blevet en del af den nedsatte pensionskommission opgave, således ord-

ningen var tænkt sammen med samspilsproblemstillingen og øget fleksibilitet i den sidste del af ar-

bejdslivet.

Tryghed og planlægning i god tid er væsentlige parametre, når man skal planlægge sin tilbagetrækning.

Det er derfor vigtigt, at modellen er gennemtænkt og spiller fornuftigt sammen med de øvrige dele

af pensionssystemet.

Endelig mener FA, at den gradvise forlængelse af arbejdslivet, der allerede i gang kræver mere fleksi-

bilitet sidste i arbejdslivet. I dag er pensionssystemet og mulighederne for igangsætning af private og

offentlige pensionsudbetalinger i høj grad bundet op på, at tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er en

enten eller beslutning. Men på fremtidens arbejdsmarkedet vil behovet for en mere fleksibel/delvis

tilbagetiltrækning stige, hvilket for mange vil betyde, at deres arbejdsliv (målt i år) forlænges.

En mere fleksibel tilbagetiltrækning vil ligeledes kræve, at medarbejdernes muligheder for at ”ud-

glatte” deres pensionsudbetalinger over en længere periode skal forbedres. Bedre muligheder for at

”udglatte” sine pensionsudbetalinger over en længere del af livet vil skabe mulighed for deltidsbe-

skæftigelse, som alternativ til fuld tilbagetrækning. Den mere fleksible udbetaling af både offentlige

og private pensioner kan indrettes, så det omtrent er neutralt for de offentlige finanser.

Derfor ser FA også frem til pensionskommissionens anbefalinger og håber regeringen vil prioritere

denne vigtige opgave, idet mere fleksibilitet sidst i arbejdslivet er en nødvendighed, hvis alle danskere

også i fremtiden skal bakke op om den stigende pensionsalder.

Øvrige bemærkninger til finansieringselementer

I Danmark har vi en lang tradition for, at det er en fælles samfundsopgave at finansiere vores alle-

sammen kernevelfærd, såsom sundhedsvæsen, folkepension og folkeskolen. Denne tradition havde

FA gerne set, at vi havde fortsat med. Derfor mener FA, at særskatten er dybt urimelig, og det er

yderst uhensigtsmæssigt at lave en aftale, der reducerer velstanden og sender regningen videre helt

almindelige danske forbrugere.

Finanssektoren spiller en central rolle i samfundet og varetager dagligt samfundskritiske funktioner,

der bidrager til borgere og virksomheder har tryghed, fordi finanssektoren blandt andet sikrer, at de

har mulighed investere, forsikre sig mod uforudsete hændelser og få tryghed i alderdommen via en

pensionsopsparing. Dertil kommer, at finanssektoren spiller en helt central rolle for den grønne om-

stilling og bekæmpelse af økonomisk kriminalitet. Derfor må FA også understrege, at en særskat på

den finansielle sektor vil få konsekvenser for helt almindelige danske forbrugere og samfundet, som

helhed.

FA vil imidlertid gerne kvittere overfor aftaleparterne, at særskatten blev mindre, end den var i rege-

ringens oprindelig forslag.

Side 3

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Danmark har i forvejen udfordringer med at tiltrække internationale topchefer og fastholde danske

topchefer. Det skyldes blandt andet, at Danmark er kendetegnet ved, at vi i et internationalt perspek-

tiv har et relativt højt skattetryk. Derfor er Danmark allerede i dag stærkt udfordret, da topchefer

tilfører virksomhederne vigtig viden og innovation, som skal være med til at sikre velstanden i frem-

tiden. Her spiller de store virksomheder også en vigtig rolle.

FA er derfor stærkt bekymret for konsekvenserne af et loft over fradrag for lønninger på over 7 mio.

kr., idet tiltaget vil yderligere reducere virksomhedernes muligheder for tiltrække/fastholde vigtige

kompetencer og innovationskraft, som Danmark skal leve af i fremtiden.

Med venlig hilsen

Mads Borregaard

Cheføkonom

Side 4

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet

Att. Anne Hedegaard [email protected]

Anne Louise Laurberg [email protected]

Flemming Frandsen [email protected]

Vedr. høring om udkast til lov om Tidlig Pension

FOA har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension

og forskellige andre love (Indførsel af ret til Tidlig Pension) i høring. FOA har

nedenstående bemærkninger.

For FOA har det været altafgørende, at de, der har haft et langt og ofte

belastende arbejdsliv uden reel mulighed for opsparing til tidlig

selvpensionering, får ret til Tidlig Pension. FOA støtter derfor udkast til lov om

Tidlig Pension. Det vil give målgruppen en reel økonomisk mulighed for at gå

tidligere på pension, som de ikke har i dag.

Anciennitet på arbejdsmarkedet

Forslaget vil ifølge FOAs analyser og vurderinger ramme den ovennævnte

målgruppe ganske godt. FOA kan derfor grundlæggende støtte de foreslåede

kriterier for beregning af anciennitet på arbejdsmarkedet. FOA finder dem

velegnede til at målrette Tidlig Pension til dem, der har haft et langt og ofte

belastende arbejdsliv uden reel mulighed for opsparing til tidlig

selvpensionering.

Med de foreslåede kriterier for medregning af deltidsarbejde og vedrørende

barsel er det bl.a. stort set lykkedes at ligestille kvinder og mænd med lige lange

arbejdsliv. Det viser i hvert fald FOAs undersøgelser, hvad angår FOAs

medlemsgrupper.

Ret til Tidlig Pension

FOA kan støtte, at ret til Tidlig Pension kan opnås efter en trappemodel,

hvorefter der gives ret til 1, 2 eller 3 års ret til Tidlig Pension efter et stigende

antal års anciennitet på arbejdsmarkedet. FOA finder imidlertid, at den konkrete

trappemodel, der foreslås, med fordel vil kunne forbedres, hvis der kan findes

politiske og økonomiske muligheder herfor.

Den foreslåede trappemodel rummer ifølge FOA et par konstruktionsproblemer,

der bør afhjælpes ved først givne lejlighed.

Frem til og med 2025 foreslås der for årgange født i 1955 (andet halvår) til 1964

følgende anciennitetskrav ved en opgørelsesalder ved 61 år:

44 år på arbejdsmarkedet giver ret til 3 år med Tidlig Pension

Dato:

13-11-2020

Dokumentnummer:

20/370113-7

Ref.:

Bent Gravesen

FOA

Staunings Plads 1-3

1790 København V

Telefon:

46972626

www.foa.dk

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

-2-

43 år på arbejdsmarkedet giver ret til 2 år med Tidlig Pension

42 år på arbejdsmarkedet givet ret til 1 år med Tidlig Pension

Med et så højt anciennitetskrav og en så stejl trappe vil mange i målgruppen,

bl.a. på FOAs område, kun opnå ret til Tidlig Pension i 1 eller 2 år. Selv om

behovet for velfortjent tidlig tilbagetrækning er større.

FOA skal derfor foreslå, at det ved først givne lejlighed overvejes at gøre

trappens grund (dvs. trinnets længde/dybde) længere for 1. og/eller 2. trin. Det

kunne f.eks. være en model, hvor 40-41 års anciennitet på arbejdsmarkedet

giver ret til 1 års tidlig pension, 42-43 år giver 2 år og 44 år 3 år. En anden model

kunne være, at 41-42 år giver 1 år, 43 giver 2 år og 44 giver 3 år. En helt tredje

model (dyrere) model kunne være at sænke anciennitetskravet lidt, således at 41

år giver 1 år, 42 giver 2 år og 43 giver 3 år.

Det andet konstruktionsproblem, som FOA ser ved den foreslåede

anciennitetsmodel, vil først vise sig i praksis fra 2026. Men problemet viser sig

allerede nu for de af vores medlemmer, der allerede nu gerne vil vide, hvilke

rettigheder de vil have, når de i 2026 eller senere fylder 61 år.

Fra 2026 foreslås det, at opgørelsestidspunktet hæves til 62 år, og at

anciennitetskravene til gengæld hæves til 43-45 år. Disse regler vil gælde

årgange fra 1965 til 1968. Fra 2031 bliver opgørelsestidspunktet 63 år, mens

anciennitetskravet bliver 44-46 år for årgange fra 1969 til 1970. For årgang 1971

og frem vil opgørelsesalderen og kravene til tid på arbejdsmarkedet automatisk

følge folkepensionsalderen. Den foreslåede trappemodel er således en slags

’rulletrappemodel’.

Modellen vil indebære, at der de facto sker en vis løbende indskrænkning af

målgruppen, herunder den del af målgruppen, der vil kunne opnå ret til 3 år med

Tidlig Pension. Denne indskrænkning af målgruppen skyldes til dels det forhold,

at bl.a. ufaglærte og faglærte i de berørte årgange gennemsnitligt er startet lidt

senere på arbejdsmarkedet end de lidt ældre årgange. Men det skyldes også, at

der blandt dem, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet, vil der være en del,

som med de foreslåede anciennitetsregler ikke vil være i stand til at optjene fuld

anciennitet på arbejdsmarkedet som 61- og 62-årig, f.eks. på grund af nedsat

arbejdsevne, langtidsledighed, sygdom, mv.

FOA foreslår derfor, at der ved først givne lejlighed overvejes forskellige

muligheder for en mere ’stationær’ trappemodel, der ikke yderligere

indskrænker målgruppen, men gerne udvider den. Der kan f.eks. overvejes en

model, hvor der fortsat tælles anciennitet 6 år før folkepensionsalderen, men

hvor anciennitetskravet holdes fuldt eller delvist uændret. Det vil i takt med

højere folkepensionsalder give bl.a. FOAs medlemmer flere år til at opfylde

anciennitetskravet.

Tilknytningskrav

FOA noterer sig, at forslaget indeholder et krav om tilknytning til

arbejdsmarkedet frem mod det tidspunkt, hvor borgeren kan gøre brug af sin

erhvervede ret til Tidlig Pension. FOA finder imidlertid, at det opstillede krav

risikerer at føre til situationer, hvor borgeren alene på grund af uagtsomhed

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

-3-

mister sin erhvervede ret til Tidlig Pension. FOA bemærker i den forbindelse med

tilfredshed, at der i lovforslaget er gjort meget ud af myndighedernes pligt til at

informere borgerne om reglerne, både i forbindelse med tilkendelsen og igen 10

måneder før borgeren tidligst kan gå på Tidlig Pension. Dette støtter FOA. FOA

foreslår herudover, at det eksplicit af lovforslaget kommer til at fremgå, at

tilkendelsesmyndigheden er forpligtiget til at give borgeren en præcis henvisning

til letforståelige oplysninger om, hvordan borgeren kan sikre sig mod at miste en

erhvervet ret til Tidlig Pension. En sådan henvisning til letforståelig oplysning bør

gives både i forbindelse med tilkendelsen og igen 10 måneder, før borgeren

tidligst kan gå på Tidlig Pension.

Ydelse og modregning

For FOA har det været altafgørende, at de, der har haft et langt arbejdsliv uden

mulighed for opsparing til tidlig selvpensionering, får ret til en tidlig

pensionsydelse, der er så tilstrækkelig stor, at den vil give dem en reel

økonomiske mulighed for at gå tidligere på pension, som de ikke har i dag. Det vil

som minimum kræve, at der gives en ydelse, der sammen med påbegyndt

udbetaling af arbejdsmarkedspension kan give mulighed for nogenlunde samme

samlede pensionsindkomst under hele pensionstilværelsen. Dette

minimumskrav lever den foreslåede ydelse på maksimalt 13.350 kr. om måneden

op til, og FOA finder derfor ydelsesniveauet acceptabelt.

FOA vil dog samtidig gerne gøre opmærksom på, at der med dette ydelsesniveau

vil blive tale om en betydelig individuel medfinansiering af den tidligere

pensionering. Et typisk FOA-medlem, der overgår til Tidlig Pension 3 år for

folkepensionsalderen, vil resten af livet have udsigt til en alt andet end

uvæsentligt nedsættelse af en i forvejen ikke alt for stor arbejdsmarkedspension.

FOAs beregninger viser, at et typisk FOA-medlem vil komme til selv at ’betale’ for

3 års tidligere pension med en årlig nedgang i den samlede pensionsindkomst på

ca. 13.000 kr. resten af livet. Det må derfor forventes, at FOA fremover vil

adressere dette ulighedsproblem i relevante sammenhænge. Rom blev som

bekendt ikke bygget på én dag.

Med venlig hilsen

Mona Striib

Forbundsformand

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Høringssvar på forslag til lov om ret til Tidlig Pension

Forsikring & Pension har modtaget udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om

social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension). Med

dette lovforslag indføres ret til Tidlig Pension, der giver personer med meget lang

anciennitet adgang til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Lov-

forslaget indfører alene retten til Tidlig Pension, mens den nødvendige finansiering

afventer udmøntning.

Det er beklageligt, at der ikke fremsættes et samlet forslag om alle elementerne

i aftalen om Tidlig Pension, så Folketinget ikke kun skal tage stilling til, hvordan

man vil begunstige udvalgte personer med tidlig pension. Folketinget burde ved

samme lejlighed også forholde sig til de negative effekter for borgere og erhvervs-

liv, som den aftalte finansiering vil medføre.

Som det fremgår af forslagets provenubemærkninger, skal en stor del af finansie-

ringen ske ved en særskat på den finansielle sektor, der vil ramme bankkunder,

forsikringstagere og kunder og medlemmer i pensionsselskaber.

Forsikring & Pension mener ikke, at der er saglige grunde til at pålægge en enkelt

sektor en særskat. Det bryder med et grundlæggende princip om, at velfærds-

samfundet skal finansieres bredt.

Der er blevet argumenteret for rimeligheden af særskatten ved at henvise til fi-

nanskrisen, og det sikkerhedsnet, der i den forbindelse blev givet til bankerne.

Forsikrings- og pensionsbranchen havde ikke del i finanskrisen og modtog heller

ingen hjælp efterfølgende.

Man har også fremført, at den finansielle sektor skylder et ekstra samfundsbidrag,

fordi den har brudt samfundskontrakten. Men forsikrings- og pensionsselskaberne

er jo netop af regeringen blevet fremhævet for at levere på samfundskontrakten,

ikke mindst i forbindelse med den grønne omstilling.

I aftalen om Tidlig Pension fremgår det, at det skal undersøges om digitale salgs-

registreringssystemer kan medføre et øget skatteprovenu. Et sådant provenu skal

ifølge aftalen gå til at nedbringe bidraget fra den finansielle sektor og til en øget

18.11.2020

Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

www.forsikringogpension.dk

Lotte Katrine Ravn

Chefkonsulent, cand.polit.

[email protected], [email protected], [email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2020-00220

413080

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

indsats for arbejdsmiljø. Elementet indgår i modsætning til i aftalen ikke i over-

sigten om finansieringselementer i lovforslaget. Forsikring & Pension går ud fra,

at det skyldes en forglemmelse.

Nedenfor har vi samlet en række generelle bemærkninger og bemærkninger af

mere teknisk karakter til lovforslaget.

Generelle bemærkninger

Indberetningspligt

Af den politiske aftale om ret til Tidlig Pension fremgår det, at opgørelsen af pen-

sionsformuen skal baseres på SKAT’s PERE-register. Pensionsselskaberne skal

hermed opgøre og indberette pensionsformuer �½ år før tidligste efterlønsalder,

og dermed også �½ år før den tidligste mulighed for at overgå til Tidlig Pension.

Dermed benyttes oplysninger som selskaberne i forvejen indberetter til registret,

og det vil mindske nødvendigheden af tilretninger af systemer m.v. hos selska-

berne.

Forsikring & Pension finder det meget positivt, at lovforslaget lægger op til en

uændret indberetningspraksis, som det f.eks. fremgår af bemærkningerne til lov-

forslagets § 18 (side 249):

”Forslaget

skal sikre, at der ikke skal foretages fornyet

indberetning umiddelbart før overgangen til Tidlig Pension, herunder 3 år før det

tidspunkt, hvor folkepensionsalderen nås. I stedet anvendes den indberetning,

der er foretaget kort før efterlønsalderen for den pågældende aldersgruppe.”

Andre steder i lovforslaget bliver man dog i tvivl om, hvorvidt der er tale om en

(ny) fremadrettet pligt. Det drejer sig blandt andet om side 97, hvor der står:

”Det foreslås herudover, at pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensions-

kasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter omfattende pensionsord-

ninger,

vil

få pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensi-

onsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor personen har 3 år til folkepensionsal-

deren.”.

Det er vigtigt for forsikrings- og pensionsbranchen at få bekræftet, at indberet-

ningspligten for pensionsselskaberne ikke udvides ved nærværende lovforslag, så

det allerede indberettede beløb i forbindelse med efterløn også anvendes til Tidlig

Pension, sådan at indberetningerne til PERE kun skal ske én gang.

Modregningsgrundlag

Forsikring & Pension finder det positivt, at Tidlig Pension ikke påvirkes af ægte-

fælles indkomst. Det bør overvejes at udbrede dette til også at gælde andre pen-

sionsydelser, da en generel fjernelse af modregning i forhold til særlig ægtefælles

erhvervsindkomst vil være med til at mindske kompleksiteten i pensionssystemet

og samtidig have positiv effekt på arbejdsudbuddet.

Forsikring & Pension frygter, at modregningen i pensionsformue kan sætte det

uniforme arbejdsmarkedspensionssystem under pres. Det kan ske, hvis ønsket

om at få Tidlig Pension er så stærkt, at man arbejder for, at der gives mulighed

for f.eks. at nedsætte pensionsindbetalingsprocenten efter 50-års alderen for heri-

gennem at holde pensionsformuen under modregningsgrænsen. Det kan flytte

pensionsopsparingen til andre opsparingsformer, der ikke aftrapper overførsels-

indkomst.

Side 2

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Sværere rådgivning for pensionsselskaberne

Forsikring & Pension forudser, at rådgivningen af pensionskunder med den nye

Tidlig Pension bliver endnu mere kompliceret og mindre fleksibel end i dag. Da

ydelsen kan udbetales fra 3 år før og opgøres tidligst 6 år før folkepensionsalde-

ren, skal pensionsselskaber være opmærksomme på, at nogle kunder kan få be-

hov for at få rådgivning om tidligere udbetaling af pensionsudbetalinger.

Da det alene er offentlige myndigheder (UDK), der har adgang til de data, som

udgør grundlaget for anciennitetsvurderingen, betyder det, at pensionsselska-

berne reelt ikke kan rådgive om pensionsøkonomi før tidligst 6 år før folkepensi-

onsalderen, da det først på dette tidspunkt står klart, om personen vil have ret til

Tidlig Pension.

Optjening af anciennitet fremgår af § 26 g. og svarer i sit indhold til de ancienni-

tetskrav, der er beskrevet i ”Aftale om en ny ret til tidlig pension”. Det fremgår,

at der for alle de viste årgange er flere år at optjene i end den anciennitet, der

kræves. F.eks. er der 45 år for årgange, der er født i perioden fra og med den 1.

juli 1955 til og med den 31. december 1964 til at optjene en anciennitet på 44 år

osv. Det kan virke forvirrende.

Forsikring & Pension foreslår, at det generelle anciennitetskrav for årgange født

fra 1. januar 1971 bliver præciseret, så der ikke opstår misforståelser i forhold til

optjeningsperiode og anciennitetskrav.

Specifikke bemærkninger

Forkert oplyst pensionsalder

Af afsnit 2.1.1. (side 28) fremgår, "at folkepensionsalderen ved fremsættelse af

dette lovforslag er 65,5 år". Folkepensionsalderen er p.t. 66 år (personer født i

andet halvår 1954 bliver folkepensionister som 66-årige i andet halvår 2020).

Forkert henvisning?

I slutningen af afsnit 2.1.2. (side 30) fremgår: "Muligheden for at modtage Tidlig

Pension gælder fra den 1. januar 2022. Det betyder, at personer, som har ret til

Tidlig Pension fra 1. januar 2022, jf. lovforslagets § 18, vil skulle være født den

1. juli 1955 eller senere".

Af bemærkningerne til § 18 på side 249 fremgår: "Efter lovforslagets § 18, stk. 2,

kan en person

…".

Begge steder må der skulle henvises til forslagets § 17.

Præcisering side 87

Af afsnit 2.6.1.5 fremgår det: "For pensionsordninger med løbende livsvarige ud-

betalinger indberettes et beregnet årligt livsvarigt pensionsbeløb

…" og senere

"For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet.

Der skal ikke ske frem-

skrivning af værdien af depotet til det tidspunkt, hvor personen når efterlønsal-

deren

og depotet indberettes således med værdien ved indberetningstidspunktet

6 måneder før efterlønsalderen".

Side 3

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det kursiverede er ikke helt præcist, da selskabet kan fremregne depotet til ef-

terlønsalderen og indberette med opgørelsesmetode 2 for fremregnet værdi.

***

Vi står som altid til rådighed for en uddybning af vores høringssvar.

Med venlig hilsen

Lotte Katrine Ravn

Side 4

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

18-11-2020

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige

andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)

Fødevareforbundet NNF ønsker indledningsvist at udtrykke støtte til hovedelementerne i

indførelsen af retten til Tidlig Pension. Retten til Tidlig Pension er en ordning, der efter

Fødevareforbundet NNF’s opfattelse

dækker et stærkt behov blandt nedslidsningstruede, særligt i

takt med en markant stigning i folkepensionsalderen og udfasningen af efterlønnen.

Indførelsen af retten til Tidlig Pension er et væsentligt bidrag til at sikre en værdig tilbagetrækning

for de grupper med de længste og hårdeste arbejdsliv.

Den løbende forhøjelse af pensionsalderen vurderedes i sin tid at være et

”eksperiment

i stor skala”

daværende overvismand Michael Svarer, som udtalte:

”Vi

har aldrig tidligere over så kort en årrække

sat pensionsalderen så meget op.”

Han bemærkede samtidig, at de daværende ordninger med

seniorførtidspension og fleksjob ikke nødvendigvis ville kunne samle de grupper, der ikke kunne klare

at arbejde under almindelige forhold frem til de blev pensioneret

Anciennitetsordningen i lovforslaget omfatter den gruppe af lønmodtagere, som har været flest år på

arbejdsmarkedet, og som derfor også er i risiko for fysisk nedslidning. Fødevareforbundet NNF har et

indgående kendskab til problemstillingerne.

Blandt andet har vi med forbundsformand Ole Wehlast været repræsenteret i Seniortænketanken,

som i 2018-2019 har udarbejdet anbefalinger til, hvordan flere frivilligt kan blive længere på

arbejdsmarkedet.

Som et led i dette arbejde blev det dokumenteret, at flere ældre gerne vil blive længere på

arbejdsmarkedet, men at der fortsat eksisterer en væsentlig gruppe, som af helbredsårsager har behov

for at trække sig tidligere tilbage.

Rapporten

”Tilbagetrækningsalder

og tilbagetrækningsårsager”

fra VIVE fra

fastslår bl.a., at 34

pct. og 24 pct. af hhv. ufaglærte og faglærte 67-årige trak sig tidligere fra arbejdsmarkedet som følge af

helbredsårsager i 2017

. En stor andel af lønmodtagere, som har været mange år på arbejdsmarkedet,

https://www.berlingske.dk/samfund/hoejere-pensionsalder-kan-give-nedslidte-aeldre-problemer

https://www.vive.dk/media/pure/12252/2524462

p. 25

Fødevareforbundet NNF

Molestien 7

2450 København SV

Tlf. +45 38187272

www.nnf.dk

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

har af helbredsårsager derfor manglet muligheden for tidlig tilbagetrækning. Med en stigende

pensionsalder må man desuden forvente, at behovet for tidlig tilbagetrækning kun vil blive større.

Fødevareforbundet NNF støtter derfor anciennitetsordningen, som animerer til en objektiv og

gennemskuelig ansøgningsproces.

I det følgende kommenteres de enkelte elementer i forslaget til udmøntning af aftalen om tidlig pension.

Optælling af anciennitet samt længde af ordningen

Fødevareforbundet NNF har forståelse for, at retten til Tidlig Pension bør være en økonomisk holdbar

løsning. Derfor mener Fødevareforbundet NNF også, at en Tidlig Pension på tre år i første omgang vil

være tilstrækkeligt for at dække behovet for tidlig tilbagetrækning for de fleste nedslidte lønmodtagere,

som ordningen er tiltænkt.

Indeksering

I 2.2.2.1 i lovforslaget fremgår det, at anciennitetskravet indekseres sammen med indekseringen af

folkepensionsalderen. Fødevareforbundet NNF vurderer, at det er usikkert, hvorvidt levealderen stiger

i samme omfang for faggrupper, som har brug for Tidlig Pension, som for andre faggrupper.

Fødevareforbundet NNF foreslår derfor, at den foreslåede indeksering af anciennitetskravet udskydes,

indtil ordningen er endeligt indfaset og evalueret.

Optjening af anciennitet

Af lovforslaget fremgår, at deltidsbeskæftigelse på 15 timer, 20 timer og 18 timer per uge for

perioderne hhv. fra og med 1971 til og med 1977, fra og med 1978 til og med 1992 og fra og med 1993

sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse i optællingen af anciennitet. Set i lyset af at kvinder udgør en

større andel af deltidsbeskæftigede på arbejdsmarkedet, støtter Fødevareforbundet NNF metoden for

anciennitetsoptælling, bl.a. for at sikre kønsbalance i adgangen til Tidlig Pension. Samtidig betragter

Fødevareforbundet NNF det som en grundlæggende betingelse for retten til Tidlig Pension, at

midlertidige perioder med visse typer af overførselsindkomster tæller med i ancienniteten, herunder

perioder med arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, skolepraktikydelser mv.

Det er afgørende, at Tidlig Pension ikke kommer til at virke afskrækkende for efter- og videre-

uddannelse. Derfor støtter Fødevareforbundet NNF, at efteruddannelse efter man er fyldt 40 også

tæller med i optællingen af anciennitet. I en kommende evaluering bør det dog indgå, om hvorvidt

aldersgrænsen er lagt helt hensigtsmæssigt.

Udfordringer ved en årsbaseret trappe

I Fødevareforbundet NNF støtter vi princippet med en trappeordning, der sikrer en sammenhæng

imellem anciennitet og tilbagetrækningsalder. Vi vil dog gøre opmærksom på, at der for de

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

personer, som ligger på vippen mellem 1-2 og 2-3 år, vil opstå udfordringer, når få ugers

manglende anciennitet kan koste et helt år på arbejdsmarkedet.

De meget skarpe trin på trappen vil efter vores vurdering kunne opfattes som uretfærdige og

medføre unødvendigt meget sagsbehandling. Vi gør opmærksom på, at en model med måneds-

eller kvartalsintervaller vil kunne mindske denne problemstilling betydeligt.

Samlet set støtter Fødevareforbundet NNF derfor elementerne i lovforslaget, som vedrører optælling

af anciennitet samt længde af ordningen, dog med ønske om at udskyde indekseringen af

anciennitetskravet.

Sagsbehandling

Fødevareforbundet NNF finder det fornuftigt, at Udbetaling Danmark varetager sagsbehandlingen med

Tidlig Pension. Dels fordi denne myndighed har erfaring med administration af ordninger på objektivt

grundlag;

dels fordi det efter Fødevarefor u det NNF’s opfattelse er et su dt pri ip, at y digheden

som sagsbehandler ikke er underlagt budgetansvar for den ordning, som den administrerer.

Det er dog magtpålæggende, at den del af sagsbehandlingen, som ikke kan foregå på et objektivt

grundlag (på grund af utilstrækkelig datakvalitet), tilføres de nødvendige ressourcer til støtte og

vejledning af borgerne.

Forsigtighedsprincip

Det er vigtigt, at der i ad i istratio af ord i ge eta leres et ”forsigtighedspri ip”, so ko

ansøgeren til gode i tvivlstilfælde. Fødevareforbundet NNF finder det fornuftigt, at supplerende

doku e tatio ”sa dsy liggør” a ie itete .

Desuden lægger NNF vægt på, at Udbetaling Danmark

udgiver en tydelig ansøgningsvejledning til Tidlig Pension samt grundig klagevejledning til

Ankestyrelsen.

Ydelsesniveau

Ydelsesniveauet for Tidlig Pension vil udgøre et beløb svarende til folkepensionen på 13.550 kr. pr.

måned (2020-niveau). I og med at ydelsen for Tidlig Pension er på et pensionslignende niveau, finder

Fødevareforbundet NNF niveauet passende og har derfor ingen yderligere bemærkninger hertil.

Pensionsopsparing

Det fremgår af aftalen, at udbetalinger fra pensionsopsparinger ikke modregnes i Tidlig Pension. Til

gengæld nedtrappes ydelsen efter pensionsformuer på mere end 2 mio. kr., så ydelsen er helt

nedtrappet med en pensionsformue på 5 mio. kr.

Modregning fra det fyldte 60. år

Fødevareforbundet NNF foreslår, at der ikke modregnes en pensionsudbetaling fra det fyldte 60. år, da

dette er en stramning ift. aftaleteksten. Det bemærkes desuden, at en modregning fra det fyldte 60. år

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

vil gøre det unødvendigt svært for den enkelte at gennemskue de økonomiske konsekvenser af tidlig

pension.

Hård modregning

Derudover bemærker Fødevareforbundet NNF, at der i lovforslaget modregnes 100 pct. af den del af

beregningsgrundlaget, der overstiger et bundfradrag på 100.000 kr. om året. Det er en unødig

skærpelse ift. regeringens udspil fra august 2020, hvor der her var tale om en modregning på 80 pct. af

beregningsgrundlaget. En modregning på 100 pct. vil betyde, at personer med pensioner, der

overstiger bundfradraget vil blive modregnet for hele den del af beregningsgrundlaget, som ligger over

bundfradraget. Fødevareforbundet NNF mener, at en sådan modregning er for voldsom og vil

modvirke incitamentet for personer, som ligger over bundfradraget for pensionen, til at spare op.

Evaluering af ret til Tidlig Pension

Af lovforslagets indledning fremgår, at aftalepartierne forpligter sig til senest i 2030 at genbesøge

modellen med henblik på at vurdere, om udviklingen på arbejdsmarkedet har ændret forudsætningerne

for ordningen, og om ordningen omfatter de personer, den er tiltænkt.

Arbejdsmarkedet forandrer sig hastigt. Derfor foreslår Fødevareforbundet NNF, at evalueringen

fremrykkes og eventuelt foretages i forbindelse med den pensionskommission, som skal komme med

anbefalinger til fremtidens tilbagetrækning. Sådanne anbefalinger vil ikke kun være vigtige i forhold til

overvejelse af nye modeller for den fremtidige indeksering af pensionsalderen, men vil måske også

kunne tilvejebringe nyt vidensgrundlag for, hvordan modellen for Tidlig Pension vil kunne justeres.

Tidlig Pension og seniorpensionen

Retten til Tidlig Pension og seniorpensionen supplerer efter

Fødevarefor u det NNF’s opfattelse

hinanden godt. Seniorpensionen er tiltænkt lønmodtagere, som er tæt på folkepensionsalderen og

som har mistet hele eller dele af arbejdsevnen. Ikke desto mindre har der været behov for en ordning

for de lønmodtagere, som har haft de længste og hårdeste arbejdsliv og som

–

særligt set i lyset af den

stigende pensionsalder og en de facto afskaffelse af efterlønnen

–

er i risiko for fysisk nedslidning, men

som endnu ikke har mistet arbejdsevnen. Den gruppe af lønmodtagere bør efter mange år på

arbejdsmarkedet have ret til

–

baseret på objektive anciennitetskriterier

–

at trække sig fra

arbejdsmarkedet.

Ole Wehlast

Forbundsformand

Fødevareforbundet NNF

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72A

2300 København S

E-mail:

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL +45 91 32 57 01

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 20/02918-2

18. NOVEMBER 2020

HØRING VEDRØRENDE UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV

OM AF LOV OM SOCIAL PENSION OG FORSKELLIGE

ANDRE LOVE (INDFØRELSE AF RET TIL TIDLIG

PENSION)

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved e-mail af 4.

november 2019 anmodet om Institut for Menneskerettigheders

eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om af lov om social

pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension).

Instituttet finder det kritisabelt, at forslaget er sendt i høring samtidig

med fremsættelsen for Folketinget.

Med lovforslaget indføres en ny ordning om adgang til Tidlig Pension

for personer, der har tre år eller mindre til folkepensionsalderen, og

som har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Instituttet har

bemærkninger til de bestemmelser i forslaget, som vedrører flygtninges

adgang til Tidlig Pension:

Med henvisning til aftalegrundlaget indebærer udkastet til lovforslag

blandt andet, at reglerne om optjening af ret til Tidlig Pension

bliver

omfattet af optjeningsreglerne for førtidspension og seniorpension, jf. lov

om social pension § 6. Således vil en ret til fuld Tidlig Pension blive betinget

af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte

15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Således indføres med udkastet de samme betingelser for sidestilling af

bopælstid for flygtninge, der tilkendes Tidlig Pension, som der gælder

for sidestilling af bopælstid for flygtninge, der tilkendes førtidspension

eller seniorpension.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Instituttet gentager sine bemærkninger fra tidligere høringssvar om

formålet med Flygtningekonventionens bestemmelser er at sikre, at

flygtninge reelt får samme offentlige hjælp og støtte som landets egne

statsborgere.

Instituttet vurderer fortsat, ligesom instituttet også tidligere har gjort,

at en formel

–

modsat en reel

–

ligestilling mellem flygtninge og danske

statsborgere, som der lægges op til med lovudkastet, formentlig ikke

kan antages at være i overensstemmelse med Flygtningekonventionen

og andre internationale menneskerettighedskonventioner. Spørgsmålet

kan dog ikke afklares endeligt, fordi der ikke findes autoritative

fortolkningsbidrag fra internationale domstole, fordi der ikke foreligger

viden om, hvordan andre lande behandler flygtninge i forhold til egne

statsborgere.

Det er muligt for styrelsen at tilvejebringe den nødvendige viden om

andres lande behandling af flygtninge i forhold til egne statsborgere.

Instituttet gør derfor på ny opmærksom på de manglende oplysninger.

Instituttet gør samtidig opmærksom på, at instituttet i tidligere

høringssvar har kritiseret, at lovudkast med en tilsvarende

problemstilling om betydning af formel ligestilling mellem flygtninge og

danske statsborgere ikke indeholdt en vurdering af forslagets forhold til

menneskeretten. Dette gør sig også gældende i forhold til dette

lovudkast, hvor der ligeledes ikke foretages en sådan vurdering.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering, inden forslaget fremsættes for

Folketinget tilvejebringer de nødvendige oplysninger for, at

forholdet til Danmarks internationale forpligtelser kan vurderes

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om social

pension og forskellige andre love (indførelse af seniorpension) af 25.

november 2019, tilgængelig her,

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/11_november_19/

25-11-

2019_hoeringssvar_vedr._udkast_til_lovforslag_om_aendring_af_lov_o

m_social_pension_og_forskellige_andre_love_indfoerelse_af_seniorpe

nsion.pdf,

og høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov

om social pension og flere andre love (skærpede krav til optjening af

folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat

pension m.v.) af 3. januar 2018, tilgængelig her,

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/01_januar_18/hoe

ringssvar_vedr._udkast_til_lovforslag_om_aendring_af_lov_om_social_

pension_og_flere_andre_love.pdf

2/3

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

på et fyldestgørende grundlag af Folketinget, og at styrelsen i

lovudkastet foretager en vurdering af forholdet til Danmarks

internationale forpligtelser.

Der henvises til styrelsens journalnummer 20/06947.

Med venlig hilsen

Emilie Thage

JURIDISK RÅDGIVER

3/3

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Charlotte Hvid Olavsgaard

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Flemming Frandsen

18. november 2020 11:44

Anne Louise Laurberg; Anne Inger Hedegaard

VS: Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension

og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)

Kære begge

Hermed et høringssvar fra Krifa.

Vh Flemming

Fra:

Allan Bruhn <[email protected]>

Sendt:

18. november 2020 11:41

Til:

Flemming Frandsen <[email protected]>

Cc:

Søren Fibiger Olesen <[email protected]>

Emne:

SV: Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love

(Indførelse af ret til Tidlig Pension)

Til STAR

Att. Flemming Frandsen

Vi vil gerne sige tak for det lovforslag vi har haft i høring om ret til Tidlig Pension.

Vi har ingen kommentarer til udmøntningen af det politiske forlig der allerede er indgået.

Men Krifa har grundlæggende været imod indførelsen af et rettighedsbaseret system, og vi havde hellere set nogle

flere forbedringer i det behovsbaserede system, - Seniorpension.

Den nye rettighedsbaserede tidlige pension giver ret til at få en pension 3 år før folkepensionsalderen, også til

personer der ikke er i nærheden af at være nedslidte. Vi er helt klart tilhængere af, at vi skal tage os godt at

personer der er reelt nedslidte, men de reelt nedslidte tilgodeses ikke nødvendigvis af den nye ordning. De findes

kun gennem en individuel visitation.

Vi har under forhandlingerne om retten til Tidlig Pension været ude i forskellige medier med særligt 2 budskaber:

1. Hellere god arbejdslyst end tidlig pension

2. Hvad med at fjerne behovet for tidlig pension?

I en tid hvor der skal prioriteres i forhold til forbrug af ressourcer mener vi det er vigtigere med en øget indsats for at

undgå nedslidning frem for at betale lønmodtagere for at forlade arbejdsmarkedet.

Vi tror der kan opnås langt større resultater ved at gøre en indsats for at folk får en større trivsel i deres arbejdsliv og

derved undgår at blive nedslidte. Fx oplyser Stressforeningen, at 35.000 danskere er sygemeldt på grund af et dårligt

psykisk arbejdsmiljø.

Vi tror en øget indsats for at nedbringe stress og skabe større trivsel på danske arbejdspladser vil gavne langt flere

end blot personer som Arne.

Venlig hilsen

Allan Bruhn

politisk konsulent

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

- Mobil: 25444007

Kommunikation - Samfund

Klokhøjen 4 - 8200 Aarhus N

krifa.dk

facebook

persondatapolitik

Få værktøjer til at højne arbejdslysten på din arbejdsplads. Læs mere

her.

Fra:

Krifa Kommunikation <[email protected]>

Sendt:

5. november 2020 07:44

Til:

Allan Bruhn <[email protected]>; Rolf Weber <[email protected]>; Per Dyrholm <[email protected]>

Emne:

VS: Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love

(Indførelse af ret til Tidlig Pension)

Fra:

Flemming Frandsen <[email protected]>

Sendt:

4. november 2020 20:31

Til:

3F <[email protected]>; Advoksamfundet <[email protected]>; Akademikernes Centralorganisation

<[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; A-kassen ASE - Secure <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

ATP <[email protected]>;

Danske Advokater <[email protected]>; El-fagets Arbejdsløshedskasse Secure

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Regioner <[email protected]>;

[email protected]; info@danske-

seniorer.dk;

Datatilsynet <[email protected]>;

Erhvervsstyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

FOAs A-kasse Secure <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Info - Frivilligrådet

Fødevareforbundet NNFs A-Kasse Secure <[email protected]>;

Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

Krifa Kommunikation <[email protected]>;

Den Almindelige Danske Lægeforening <[email protected]>; Malerforbundet Secure

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Rådet for Socialt Udsatte <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Cc:

Flemming Frandsen <[email protected]>

Emne:

Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love

(Indførelse af ret til Tidlig Pension)

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af

ret til Tidlig Pension) til evt. bemærkninger.

Vi skal venligst bede om evt. bemærkninger senest

onsdag den 18. november 2020, kl. 12.

Med venlig hilsen

Flemming Frandsen

Chefkonsulent

Arbejdsmarkedsydelser

T 7221 7507 |

[email protected], [email protected], [email protected] og [email protected]

Bemærk: Ny adresse fra 8. juni 2020.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38 | 2100 København Ø

T 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Danish Agency for Labour Market and Recruitment

Vermundsgade 38 | DK-2100 Copenhagen

T +45 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Følg os på LinkedIn

Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Ledernes høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov

om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tid-

lig Pension)

Lederne har den 4. november 2020 modtaget udkast til lovforslag om

indførelse af ret til Tidlig Pension. Lovforslaget udmønter de initiativer i

Aftale om en ny ret til tidlig pension, der vedrører indførelse af ret til Tid-

lig Pension indgået mellem Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Fol-

keparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti.

Lederne støtter ikke lovforslaget om indførelse af ret til Tidlig Pension.

Pensionsalderen bør være ens for alle. Der bør være mulighed for tidlig

tilbagetrækning, hvis ens helbred gør, at man ikke kan arbejde mere.

Lederne er således modstander af at give en særlig pensionsrettighed til

enkelte grupper på baggrund af antallet af år på arbejdsmarkedet.

Lederne mener samtidig, at det stærkt bekymrende, at retten til tidlig

pension ifølge lovforslaget reducerer arbejdsudbuddet med 5.000 fuld-

tidspersoner i 2022 stigende til ca. 9.800 fuldtidspersoner i 2025. Det er

helt afgørende for det danske arbejdsmarked, at vi har tilstrækkeligt med

kompetente medarbejdere.

Derfor forventer Lederne også, at regeringen i overensstemmelse med

forståelsespapiret Retfærdig retning for Danmark nu tager initiativ til re-

former, der øger arbejdsudbuddet svarende til den reduktion af arbejds-

udbuddet, der bliver en konsekvens af retten til tidlig pension.

København

den 18. november 2020

Lederne

Retten til tidlig pension vil desuden af mange opleves som vilkårlig. For

eksempel vil en person, som har været deltidsbeskæftiget i 42 år, har

haft flere ledighedsperioder med arbejdsløshedspenge undervejs, kunne

opfylde betingelserne for ret til tidlig pension. Derimod vil en person, der

har været fuldtidsbeskæftiget i 41 år uden en eneste ledighedsdag, ikke

opfylde anciennitetskravet på mindst 42 år, og dermed ikke have ret til

tidlig pension.

Vermlandsgade 65

2300 København S

Telefon 3283 3283

www.lederne.dk

1/3

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Selvstændige erhvervsdrivende stilles ringere

Selvstændige erhvervsdrivende omfattes som udgangspunkt også af

muligheden for at få ret tidlig til pension. Ancienniteten for selvstændige

erhvervsdrivendes beskæftigelsesomfang opgøres på baggrund af net-

tooverskuddet i virksomheden. Hvis nettooverskuddet svarer til eller er

større end den maksimale dagpengesats, opnås der et års anciennitet.

Hvis nettooverskuddet svarer til halvdelen af den maksimale dagpenge-

sats, opnås et halv års anciennitet.

Selvstændige får mulighed for at flytte et nettooverskud, der overstiger

den maksimale dagpengesats, til et andet år, hvor nettooverskuddet ikke

giver ret til et fuldt års anciennitet.

Selv om der er mulighed for at flytte en andel af overskuddet fra gode år

til mindre gode år, har selvstændige erhvervsdrivende reelt stærkt be-

grænsede muligheder for at for at optjene ret til tidlig pension. Dels kan

det tage flere år fra, man starter som selvstændig, før man opnår et net-

tooverskud, der svarer til den maksimale dagpengesats. Dels tager for-

slaget ikke i tilstrækkelig grad højde for år, hvor økonomiske eller andre

kriser betyder, at nettooverskuddet er meget lavt eller nærmest lig nul.

Der er samtidig tale om en betydelig forskelsbehandling mellem selv-

stændige og lønmodtagere. En selvstændig med et nettooverskud sva-

rende til halve dagpenge optjener et halvt års anciennitet, hvorimod en

lønmodtager med et 18 timers job som følge af deltidskorrektionen optje-

ner et års anciennitet.

Behov for initiativer, der kan fastholde flere seniorer på arbejds-

markedet

Samtidig efterlyser Lederne initiativer, der kan fastholde flere seniorer på

arbejdsmarkedet.

Det er positivt, at regeringen har nedsat Pensionskommissionen, som

blandt andet skal følge op på Seniortænketankens anbefaling om, at

pensionssystemet er indrettet, så det i højere grad kan betale sig at fort-

sætte med at arbejde. Lederne var repræsenteret i Seniortænketanken

og netop det var blandt de områder, Lederne prioriterede højt i forbin-

delse med tænketankens arbejde.

Lederne mener dog, at der er behov for, at der politisk også følges op på

de mange andre anbefalinger fra Seniortænketanken, der kan medvirke

til at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet.

Lederne mener desuden, at det er ærgerligt, at regeringen ikke har frem-

lagt initiativer, der kan bidrage til at undgå, at nogle bliver nedslidte. Der

er brug for, at flere benytter sporskifteordningen, så vi undgår, at medar-

2/3

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

bejdere bliver slidt ned og forlader arbejdsmarkedet for tidligt. Ordnin-

gen, som har til formål at hjælpe nedslidningstruede medarbejdere over i

andre jobs eller brancher, bliver kun anvendt i begrænset omfang.

Lederne har tidligere peget på, at der i 2020 fra starten af året og frem til

midten af august kun er afgivet tilsagn om tilskud for 7,3 millioner kroner

trods en bevilling på 25,1 millioner kroner, mens der i hele 2019 blev

søgt og givet tilsagn for 12,5 millioner kroner trods en bevilling på 23,5

millioner kroner.

Lederne vil derfor opfordre regeringen til gøre langt mere for at udbrede

kendskabet til ordningen, som kan sikre, at færre bliver nødt til at forlade

arbejdsmarkedet før tid.

Med venlig hilsen

Kim Møller Laursen

3/3

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Notat

Ang.:

Til:

Fra:

Høringssvar om Tidlig Pension

STAR

Rigsarkivet

Dato: 16-11-2020

Journalnr.: 20/18327

Høringssvar over forslag til lov om Tidlig Pension

Rigsarkivet har den 5. november 2020 modtaget høring over forslag til lov om Tidlig Pension. I den

anledning har Rigsarkivet følgende bemærkninger.

Det skal indledningsvist bemærkes, at Rigsarkivet blandt andet har til formål at sikre bevaring af data

(arkivalier), der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af forhold af væsentlig administrativ

eller retlig betydning samt at stille disse data til rådighed for borgere og myndigheder. Heraf følger, at

Rigsarkivet vil kunne stille relevante data til rådighed for ordningen om Tidlig Pension under

hensyntagen til arkivlovens bestemmelser. Data kan udleveres i digital form, eller der kan udvikles

webløsninger til overførsel af data efter nærmere kravsspecifikation fra STAR. Rigsarkivet er i

besiddelse af næsten alle de data, som nævnes i lovforslaget. Rigsarkivet står meget gerne til rådighed

for tilvejebringelsen af data i fortsættelse af den dialog, som allerede pågår.

Rigsarkivet udøver blandt andet sin myndighed gennem fastsættelse af, hvilke data den offentlige

forvaltning skal bevare og aflevere til arkiv, og hvilke der må slettes, når der ikke længere er retlig

eller administrativt brug for dem. Udgangspunktet er, at data som afleveres til Rigsarkivet efter endt

administrativ brug skal slettes hos myndigheden. Det er i den sammenhæng relevant, at styrelsen sikrer

sig, at det datagrundlag ordningen bygger på er tilvejebragt efter gældende regler

–

herunder GDPR.

Endelig bemærker Rigsarkivet, at de eventuelle bevillingsmæssige konsekvenser for Rigsarkivet, der

er forbundet med ordningen skal afklares nærmere og herefter fremgå af lovforslagets afsnit om

økonomiske konsekvenser.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Charlotte Hvid Olavsgaard

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

6. november 2020 10:47

Anne Inger Hedegaard; Anne Louise Laurberg; Flemming Frandsen; Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering

SV: Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension

og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 4. november 2020 sendt udkast til lov om ændring af lov om

social pension og forskellige andre love i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.

101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens

opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten

eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Direktionssekretariatet

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir. +45 33 92 85 73

www.rigsrevisionen.dk

Fra:

Flemming Frandsen <[email protected]>

Sendt:

4. november 2020 20:29

Til:

Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>; Advoksamfundet <[email protected]>;

Ankestyrelsen <[email protected]>;

ATP <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Advokater

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Regioner <[email protected]>;

Datatilsynet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Erhvervsstyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Info - Frivilligrådet

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Kommunernes

Landsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Lægeforeningen <[email protected]>;

Rigsrevisionen <[email protected]>;

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Rådet for Socialt Udsatte <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]

Cc:

Flemming Frandsen <[email protected]>

Emne:

Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love

(Indførelse af ret til Tidlig Pension)

Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af

ret til Tidlig Pension) til evt. bemærkninger.

Vi skal venligst bede om evt. bemærkninger senest

onsdag den 18. november 2020, kl. 12.

Med venlig hilsen

Flemming Frandsen

Chefkonsulent

Arbejdsmarkedsydelser

T 7221 7507 |

Bemærk: Ny adresse fra 8. juni 2020.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38 | 2100 København Ø

T 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Danish Agency for Labour Market and Recruitment

Vermundsgade 38 | DK-2100 Copenhagen

T +45 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk

Følg os på LinkedIn

Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Charlotte Hvid Olavsgaard

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Søren Carøe (Rflam.org) <[email protected]>

17. november 2020 13:06

Flemming Frandsen; Anne Inger Hedegaard; Anne Louise Laurberg; Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering

Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og

forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)

Tak for opfordringen til at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte lovudkast om ret til Tidlig Pension.

Vi har følgende kommentarer:

Loven er forholdsvis kompliceret, og det er derfor vigtigt, at borgere, der ønsker at gå på tidlig pension, får en

grundig og forståelig vejledning i, hvordan de skal ansøge for at opnå denne ret.

Det bør ligeledes sikres, at de forstår, hvordan de skal agere i forhold til Udbetaling Danmark, der får ansvar for

administrationen af ordningen, jf. side 9,

26 q. En person, der er 6 år eller mindre fra folkepensionsalderen, kan

ansøge om Tidlig Pension. Ansøgning skal indgives via den selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark

stiller til rådighed.

Der kan være ældre og særligt sårbare borgere, som ikke nødvendigvis har hverken NEMID eller

internetopkobling til rådighed.

Det fremgår således ikke klart, om en borger, der ønsker at gå på tidlig pension, bliver vejledt aktivt af for

eksempel A-kassen, eller om man selv skal handle proaktivt.

Det er desuden væsentligt, at borgere på tidlig pension forstår substansen i og konsekvenserne ved den kontrol,

som Udbetaling Danmark gennemfører, jf. nedenstående sætninger i § 48 (side 15) markeret med gul farve:

§ 48 b. Udbetaling Danmark kan fradrage for meget udbetalt pension og boligstøtte i udbetalingen af Tidlig

Pension.

§ 48 c. Udbetaling Danmark foretager en gang årligt en omregning af Tidlig Pension, hvis pensionistens indtægter

ved arbejde, indtægt ved drift af selvstændige virksomhed eller indtægt ved drift af selvstændig bibeskæftigelse,

jf. § 32 e, har ændret sig. Omregningen foretages på baggrund af pensionistens endelige årsopgørelse for det

pågældende år, når denne foreligger.

Stk. 2. Viser omregningen, at modtageren af Tidlig Pension har fået for lidt udbetalt i pension, udbetaler

Udbetaling Danmark den resterende pension. Har modtageren af Tidlig Pension fået for meget udbetalt i pension,

skal en overskydende pension tilbagebetales til Udbetaling Danmark, med mindre tilbagebetalingskravet er

mindre end 250 kr., jf. dog § 48 b.

§ 48 d. Modtageren af Tidlig Pension skal hver måned oplyse Udbetaling Danmark om sin aktuelle

bopælsadresse og indtægter fra personligt arbejde som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, jf. dog

stk. 2. Hvis Udbetaling Danmark ikke har modtaget oplysningerne senest den 10. i den følgende måned, vil

udbetaling af Tidlig Pension bortfalde fra den 1. i denne måned. Udbetaling Danmark foretager partshøring og

træffer afgørelse efter 1. og 2. pkt. samlet i en agterskrivelse. Når der foreligger dokumentation for oplysningerne

nævnt i 1. pkt., vil udbetalingen af Tidlig Pension kunne genoptages fra den 1. i måneden efter, at

dokumentationen foreligger.

Stk. 2. Modtageren af Tidlig Pension skal ikke oplyse om ændringer i indtægter fra personligt arbejde som

lønmodtager og aktuel bopælsadresse, jf. stk. 1, i opgørelsesperioden, hvis indkomstændringerne vedrører

indkomster for arbejde, som beskattes i Danmark og fremgår af indkomstregisteret, eller hvis den aktuelle

bopælsadresse fremgår af cpr-registeret.

Stk. 3. Modtageren af Tidlig Pension skal ud over oplysninger nævnt i stk. 1, oplyse Udbetaling Danmark om

øvrige forandringer i sine forhold, der kan forventes at medføre ændringer af Tidlig Pension, jf. kapitel 3 a i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 4. Hvis modtageren af Tidlig Pension ikke opfylder sin oplysningspligt efter stk. 3, vil Tidlig Pension ikke

kunne udbetales. Når der foreligger dokumentation for oplysninger efter stk. 3, vil Udbetalingen af Tidlig Pension

kunne genoptages fra den 1. i måneden efter, at dokumentationen foreligger, hvis betingelserne for modtagelse

af Tidlig Pension fortsat er opfyldt.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 5. Udbetaling Danmark kan anmode modtageren af Tidlig Pension om oplysninger til brug for beregning og

udbetaling af pensionen. Hvis oplysningerne ikke modtages senest 1 måned fra anmodningen, ophører

pensionsudbetalingen helt eller delvist med udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet.

Pensionsudbetalingen kan genoptages med virkning fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark har

modtaget oplysningerne. Hvis en tidlig pensionist på grund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at

fremskaffe oplysningerne inden for risten, kan fristen forlænges.

Det kunne have været gavnligt, hvis der var et (endnu) stærkere fokus på konsekvenserne af psykisk nedslidning

og ikke kun fysisk nedslidning i kombination med antallet af år på arbejdsmarkedet som kriterium for at kunne

drage fordel af ordningen.

Venlig hilsen

Søren Carøe

Formand

---------------------------------------

Vallerødvænge 23

2960 Rungsted Kyst

tlf.: 2811 0020

mail:

[email protected], [email protected], [email protected]

web:

www.rflam.org

Facebook:

facebook.dk/rflam.org

---------------------------------------

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

SANDs høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om af lov om social

pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig

Pension)

Arne har endelig fået sin pension. Den endeløse ventetid på myndighedernes afgørelse om hvorvidt

man kan få bevilget en ydelse kender vi hjemløse alt for godt til. Vi venter på afgørelser om

misbrugsbehandling, alkoholbehandling, psykologbistand, opskrivning til lejlighed osv. Lettelsen over at

få tildelt det man selv synes er det eneste rigtige, fordi man er helt til rotterne, kender vi ikke helt så

godt, men vi kan sagtens sætte os ind i hvor glad Arne må være. Og vi er bestemt glade på hans vegne.

Men hvad mener hjemløse om retten til tidlig pension?

Egentlig er det dem evigt ligegyldigt, hvornår folk på arbejdsmarkedet kan gå på pension. Det er ikke en

sti de betræder, selvom de fleste hjemløse på papiret skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

I Danmark har vi opbygget et pseudo-system, hvor hjemløse er på kontanthjælp, men reelt ikke har

mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet. Til gengæld straffes det hårdt og prompte, hvis man

ikke møder op på rette tid og sted. Også selvom man ikke har fået at vide at man skal møde op. For

post kan vi ikke få, og E-boksen er ikke det første man kigger i hver morgen. Langt den største del af

hjemløse er på kontanthjælp og er vurderet det der hedder ‘aktivitetsparate’ – dvs. har problemer ud

over ledighed. Langt størstedelen af hjemløse har misbrug af alkohol, hash eller stoffer, og/eller

psykiske problemer, der gør at man ikke bare lige kan springe ind bag kassen i Netto, 37 timer om ugen.

Og det ved ”systemet” godt. Det eneste hjemløse kan håbe på, er at få tildelt en førtidspension, men det

går sjældent så hurtigt med at få den tildelt, som det gjorde for Arne og hans pension.

Arnes vundne pensionssag kan give håb om at en socialdemokratisk ledet regering, faktisk har øje for

grupper i samfundet, der har det svært og som systemet derfor skal gøre noget ekstraordinært for eller

indrette sig efter, så de igen kan føle sig som en del af samfundet.

Men finansieringen af pensionen kommer til at gå ud over netop hjemløse. Der skal spares 1 milliard på

jobcentrene. Netop jobcentrene er roden til meget ondt for en hjemløs. Det er her skrankepaverne

sidder og træffer beslutninger uden hensyntagen til de ønsker den hjemløse har, de behov man har eller

de evner man har. Jobcentrene giver bøder – i form af sanktioner - hvis man ikke møder op til en aftale

eller ikke kan klare det aktiveringsforløb man er indskrevet i.

De har et ensidigt fokus på kontrol og sanktioner. De burde have et fokus på at udføre den hjælperolle

overfor arbejdsløse - herunder hjemløse - som de faktisk er sat i verdenen for. De skal yde en

helhedsorienteret og individuel rådgivning, som inddrager borgeren i et forløb, der gerne skulle føre

borgeren tættere på en permanent indkomst. Om det så er på arbejdsmarkedet eller i samme båd som

Arne, må tiden vise. Men evig kontanthjælp har aldrig været meningen. Dette arbejde skal borgeren så

vidt muligt inddrages i. Det er ikke altid let. En hjemløs har som sagt problemer, der kan gøre det svært

at overholde aftaler. Der kan være gode dage, hvor man vil alt, og der kan være dårlige dage, hvor man

bare håber på at få en seng at sove i. Mange hjemløse vil meget gerne bidrage med det de kan. De

drømmer ikke bare om at komme på pension. De drømmer om stabilitet, sikkerhed og ro. De drømmer

om et godt liv, hvor man har noget at stå op til.

For at gøre det, kræver det at medarbejderne på jobcentrene har nogle rammer der tilgodeser denne

mulighed. I dag er der forbløffende få medarbejdere med en socialfaglig eller juridisk uddannelse (hvad

det end er). En uddannelse der netop er en forudsætning for at kunne levere de råd og vejledning loven

beskriver systemet skal levere. I SAND – De hjemløses landsorganisation oplever vi ikke at jobcentrene

Side

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

giver den vejledning de skal. Hvis man ikke selv kender noget til lovgivningen, har man meget svært ved

bare at få lov til at søge om en ydelse. For en hjemløs virker det som om jobcentrene er sat i verdenen

for at tildele færrest mulige ydelser til den hjemløse.

Man kan selvfølgelig argumentere for, at jobcentrene er blevet sparet ihjel: At de fuldstændig har mistet

deres legitimitet og derfor lige så godt kan få endnu en tur i kødhakkeren. Men det må samtidig ses som

et tegn på, at det er ligegyldigt hvad man som samfund skal tilbyde arbejdsløse af hjælp.

Det er den ligegyldighed overfor andre mennesker, der gør så ondt. Fornemmelse af at ens rettigheder

ikke betyder noget fordi man er arbejdsløs og hjemløs, der gør en så frustreret at man siger ”så kan det

også være lige meget” og derefter går ud og drukner sig i sprut og stoffer.

Man burde give jobcenteret en saltvandsindsprøjtning, der gjorde det muligt for dem at gøre det arbejde,

de er sat i verden for. Eller man burde sige, at alle dem der har problemer ud over ledighed – alle os

hjemløse – skal ud af jobcentrenes kontrol-og sanktionsregime og over i socialarbejdernes kyndige

hænder, hvor man kunne få hjælp og støtte til at komme derhen hvor man gerne vil. Jobcenteret ville få

en rolle, men ansvaret for borgerens trivsel og hjælpen til at flytte borgeren, skal ligge i

socialforvaltningen. Her har man i langt højere grad evnerne til at se ressourcerne i borgerne, bygge

videre på dem med respekt for de begrænsninger man ikke må være blind for. I den model ville det også

være meget mere naturligt at overholde væsentlige principper i lovgivningen om mest mulig inddragelse

af borgeren i egen sag og helhedsorienterede løsninger.

Det er den ligegyldighed overfor andre mennesker, der gør så ondt. Fornemmelse af at ens rettigheder

ikke betyder noget fordi man er arbejdsløs og hjemløs, der gør en så frustreret at man siger ”så kan det

også være lige meget” og derefter går ud og drukner sig i sprut og stoffer.

Det er en høj pris hjemløse igen igen må betale for at Arne får sin pension. Men tillykke med den.

Solidariteten er der intet i vejen med blandt hjemløse. Det er kun tilliden til politikerne, der har lidt endnu

et knæk.

d.10/11 – 2020/SAND

Side

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

19. november 2020 • ASD

Høringssvar vedr. lovforslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige

andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)

Ældre Sagen kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende udkastet til lovforslag om

ændring af lov om social pension og forskellige andre love i forbindelse med indførelsen af ret til

Tidlig Pension.

Det er afgørende for Ældre Sagen, at der er gode tilbagetrækningsmuligheder for dem, der ikke kan

arbejde længere. Det er endvidere vigtigt for Ældre Sagen, at mulighederne og ydelserne er

gennemskuelige, logiske og rimelige. På den baggrund har vi en række bemærkninger til lovforslaget,

som vi håber, der vil blive taget højde for, så Tidlig Pension kommer til at fungere bedst muligt for de

berørte borgere.

Overordnede bemærkninger

En kompliceret ydelse i en kompliceret lovgivning

Mens retten til eksisterende pensionsydelser som fx folkepension og seniorpension afhænger af et

simpelt kriterie som alder eller visitation, afhænger retten til Tidlig Pension af, om man opfylder et

anciennitetskrav i forhold til, hvor længe man har været aktiv på arbejdsmarkedet.

Da der ikke i forvejen eksisterer et entydigt grundlag

–

hverken metodisk eller datamæssigt

–

for,

hvordan man opgør en persons anciennitet på arbejdsmarkedet, bliver kriterierne for at være

berettediget til Tidlig Pension, sådan som de fastlægges i lovforslaget, meget komplicerede.

Dette suppleres med regler for beregning af Tidlig Pension, som afviger markant fra de principper,

der anvendes ved beregning af de øvrige sociale pensioner. Med de foreslåede regler for Tidlig

Pension modregnes der i forhold til pensionsformue i stedet for indkomst. Derudover afhænger

ydelsen kun af egen og ikke af en eventuel ægtefælle/samlevers økonomi. Modsat de øvrige

pensionsydelser er der altså ingen samleverafhængighed. Endvidere får gifte/samlevende og enlige

samme ydelse. Dermed afviger Tidlig Pension markant fra principperne, der gør sig gældende for de

øvrige ydelser i Lov om social pension.

Ældre Sagen finder, at der er betydelig risiko for, at denne store kompleksitet kan føre til mange

misforståelser, som kan være til besvær og ulempe for både borgere og myndigheder, og som også

kan vanskeliggøre dialogen mellem borgere og myndigheder. Det kan fx gøre det vanskeligt for

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86