L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 104 Bilag 3
Offentligt

Høringsnotat

Høringsnotat til L 104 forslag til lov om æn-

dring af lov om social pension og forskellige

andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)

24. november 2020

J. Nr. 2020 - 8064

Indledning

Det ikke været muligt at afslutte den eksterne høring forud for lovens fremsættelse

på grund af tidspunktet for indgåelsen af Aftale om en ny ret til tidlig pension og

den efterfølgende lovproces. Et udkast til lovforslag har været i høring i perioden

fra den 4. november 2020 til den 18. november 2020 kl. 12. Lovforslaget er fremsat

for Folketinget den 18. november 2020.

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

–

Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Ar-

bejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Erhvervs-sygdoms-

sikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadeforeningen

AVS, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Blik- og Rørarbejderforbun-

det, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske A-kasser, Danske

Advokater, Dansk El-Forbund, Danmarks Frie Fagforening, Danske Handicaporga-

nisationer, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Patienter, Danske

Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Seniorer, Datatilsynet, Deloitte,

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd,

Erhvervsstyrelsen, FA, Faglige seniorer, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),

Finansrådet, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejds-

markedschefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forhandlingsfællesska-

bet, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR - Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Fødevareforbundet NNF, Institut for Menneskeret-

tigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kooperationen, Kristelig Fagbevæ-

gelse, LAFS

–

Landsforeningen Af Fleks- og Skånejobbere, Landsforeningen for

førtidspensionister, LAP -Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribru-

gere, Lederne, Lægeforeningen, Malerforbundet, Pension Danmark, Psykiatrifon-

den, Retssikkerhedsfonden, Rigsarkivet, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare

på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND, Sundhedskartellet,

Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Beskæftigelsesministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger til lov-

forslaget fra:

–

Fagligt Fælles Forbund, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstæn-

dige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Blik- og Rørarbejderforbun-

det, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske A-kasser, Dansk El-forbund, Danmarks

Statistik, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Senio-

rer, Datatilsynet, Faglige Seniorer, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fi-

nans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Forhandlingsfælles-

skabet, Forsikring & Pension, Fødevareforbundet NNF, Kristelig Fagbevægelse,

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Lederne, Institut for Menneskerettigheder, Rigsarkivet, Rådet for Psykisk Sårbare

på Arbejdsmarkedet, SAND og Ældre Sagen.

Følgende har afgivet høringssvar uden bemærkninger til lovforslaget:

Advokatrådet, Danske Regioner, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapom-

rådet og Rigsrevisionen.

2. Generelle bemærkninger

3F, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-forbund, Danske Seniorer, FH

–

Fag-

bevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, FOA og Fødevareforbundet

NNF giver udtryk for støtte til, at der indføres en ret til Tidlig Pension for personer,

der er startet tidligt på arbejdsmarkedet, og som har haft et langt og ofte fysisk

hårdt arbejdsliv.

3F, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-forbund, FH

–

Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation, Faglige Seniorer og Fødevareforbundet NNF bakker op om inten-

tionen om at genskabe en værdig tilbagetrækning for dem, som ikke kan blive ved

med at arbejde helt frem til pensionsalderen.

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation ser i høj grad et behov for en ny tilbage-

trækningsordning baseret på objektive kriterier set i lyset af den stigende folkepen-

sionsalder samt efterlønnens faldende betydning.

Danske Seniorer udtrykker, at det er væsentligt, at pensionssystemet er udformet,

således at det opfattes retfærdigt og samtidig er samfundsøkonomiske ansvarligt.

Dansk El-forbund er overordnet meget tilfredse med forslaget til Tidlig Pension, og

bemærker, at de deler denne indstilling med de øvrige forbund i Alliancen for Vær-

dig Tilbagetrækning.

Danske Seniorer, FH

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fødevareforbundet

NNF udtrykker overordnet, at muligheden for at opnå ret til Tidlig Pension sam-

men med seniorpensionsordningen samlet set giver gode tilbagetrækningsmulighe-

der for personer, som ikke kan holde til at arbejde frem til folkepensionsalderen.

Dansk Arbejdsgiverforening giver udtryk for, at det er problematisk, at der indføres

en tilbagetrækningsmulighed, som udelukkende baserer sig på anciennitet på ar-

bejdsmarkedet. Dansk Arbejdsgiverforening anfører, at ret til Tidlig Pension risike-

rer at medføre, at betydeligt flere raske seniorer vil forlade arbejdsmarkedet før tid

i de kommende år, til stor skade for de danske virksomheder og for dansk økonomi

som helhed.

Lederne giver udtryk for, at de ikke kan støtte en særlig pensionsrettighed til en-

kelte grupper på baggrund af antallet af år på arbejdsmarkedet, da der i stedet bør

være mulighed for tidlig tilbagetrækning, hvis ens helbred gør, at man ikke kan ar-

bejde mere. Lederne mener, at det er helt afgørende for det danske arbejdsmarked,

at vi har tilstrækkeligt med kompetente medarbejdere, og derfor er det bekym-

rende, at retten til Tidlig Pension ifølge lovforslaget reducerer arbejdsudbuddet

med 5.000 fuldtidspersoner i 2022 stigende til ca. 9.800 fuldtidspersoner i 2025.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Danske Fysioterapeuter anerkender overordnet, at mennesker med et langt arbejds-

liv bag sig kan have behov for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet,

men bemærker, der også er behov for at sætte ind mod årsagerne til nedslidning,

herunder fokus på psykisk nedslidning.

Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet anfører også, at det kunne være

gavnligt at der blev fokuseret stærkere på konsekvenserne af psykisk nedslidning.

Danske Handicaporganisationer udtrykker, at man håber, at man med indførelse af

ret til Tidlig Pension som det næste får taget ordentligt fat på den kritiske gennem-

gang af blandt andet fleksjob- og førtidspensionsreformen og ser på, hvordan man

kan sikre, at mennesker med handicap, som har behov for at forlade arbejdsmarke-

det før tid, får muligheden for det.

Krifa bemærker, at de er imod indførelsen af et rettighedsbaseret tilbagetræknings-

ordning og i stedet ønsker flere forbedringer i det behovsbaserede system, som se-

niorpensionsordningen. Krifa mener, det er vigtigere med en øget indsats for at

undgå nedslidning frem for at betale lønmodtagere for at forlade arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af den politiske aftale af 10. oktober 2020 om en ny ret til tidlig pen-

sion, at Tidlig Pension er til dem, der er startet på arbejdsmarkedet som helt unge,

og som ofte har haft hårde job. En del af motivationen for den politiske aftale er, at

ret til tidlig pension skal være med til at genskabe muligheden for værdig tilbage-

trækning i lyset af ændringerne af efterlønsordningen, så der opnås et mere retfær-

digt pensionssystem.

Omkring 41.000 helårspersoner får muligheden for at gå på Tidlig Pension i 2022.

Antallet af helårspersoner med ret til Tidlig Pension stiger til 56.000 personer i

2025.

Det vurderes, at ikke alle, der opnår retten til Tidlig Pension, vælger at benytte

den, idet nogle vil have lyst til at forsætte på arbejdsmarkedet. For andre vil øko-

nomien have betydning for, om de vil benytte retten.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at omkring 24.000 personer vil benytte

retten i 2022, heraf 6.000 fra beskæftigelse. Godt 8 ud af 10 berettigede vil være

ufaglærte og faglærte i 2022. Af andelen, som har ret til Tidlig Pension inden for

de forskellige a-kasser, vil over halvdelen af

blandt andet NNF’s, metalarbejder-

nes, 3F’s, byggefagenes

og el-fagets medlemmer være berettiget.

Med aftalen bliver der prioriteret midler til et styrket arbejdsmiljø og forebyggelse

af nedslidning samt forskningsbaseret viden om de økonomiske effekter af et godt

arbejdsmiljø.

Det fremgår også, at aftalepartierne er enige om at forbedre seniorpensionsord-

ningen, ved at lempe kravet til en persons arbejdsevne fra 15 timer til 18 timer.

Ændringen kræver opbakning fra forligskredsen bag seniorpensionsaftalen, ellers

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

er aftalepartierne enige om at opsige seniorpensionsforliget inden et folketings-

valg, og ændringen kan først træde i kraft efter næste folketingsvalg. Seniorpension

er en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning for seniorer med en arbejdsmar-

kedstilknytning svarende til 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse. Seniorpension kan til-

kendes i op til 6 år før folkepensionsalderen og forudsætter, at arbejdsevnen i for-

hold til seneste job er på 15 timer eller mindre.

Endelig er regeringen i gang med en kritisk gennemgang af reformen af førtidspen-

sion og fleksjob. Processen er delt i to, således at der i første omgang forhandles

om justeringer af ressourceforløb. Herefter vil også den øvrige del af reformen

skulle drøftes, herunder førtidspension og fleksjob.

3. Høringsperioden og lovprocessen

Institut for Menneskerettigheder finder det kritisabelt, at lovforslaget er sendt i hø-

ring samtidig med fremsættelsen for Folketinget.

Ældre Sagen finder det beklageligt, at lovprocessen er så forhastet og at en længere

proces ville have kunnet gavne det materiale, der er sendt i høring, idet en længere

proces ville have kunnet give bedre tid til at gennemarbejde og præcisere lovforsla-

get samt sikre, at det blev præsenteret i en mere læsbar form. Ældre Sagen bemær-

ker, at det er vigtigt, at den kommende lovproces bliver grundig og giver mulighed

for de nødvendige justeringer af lovforslaget, så det sikres, at Tidlig Pension bliver

en velfungerende ordning for borgerne.

Derudover opfordrer Ældre Sagen til, at retten til Tidlig Pension gøres til en selv-

stændig lov. Det vil efter Ældre Sagens opfattelse være en fordel for ”brugere” af

såvel Tidlig Pension som af social pension.

Beskæftigelsesministeriet bemærkninger:

Det fremgår af Aftale om en ny ret til tidlig pension, at aftalepartierne finder, at

der er behov for en så hurtig ikrafttræden som muligt, og at aftalepartierne derfor

er enige om, at et lovforslag om Tidlig Pension skal fremsættes og vedtages, så en

ordning kan træde i kraft den 1. januar 2021, som vil sikre, at de første udbetalin-

ger af Tidlig Pension kan udbetales fra 1. januar 2022. Det har derfor ikke været

muligt at afslutte høringen forud for fremsættelsen den 18. november 2020.

Høringsfristen er fastsat således, at høringssvar og en kommenteret høringsover-

sigt vil blive oversendt til Folketinget inden 1. behandlingen af lovforslaget, og der

vil være mulighed for at fremsætte et ændringsforslag, i det omfang høringssvarene

måtte give anledning hertil. Der vil fortsat være tid til udvalgsbehandlingen i over-

ensstemmelse med de almindelige procedurer.

Derudover er det er vurderet, at den mest hensigtsmæssige placering af ordningen

er i den allerede eksisterende lov om social pension. Denne vurdering beror på, at

der er eksisterende regelgrundlag i lov om social pension, som også vil finde an-

vendelse for tidlig pension og som således ikke bør give anledning til eventuel for-

tolkningstvivl. Derudover er eksisterende sociale pensioner allerede reguleret i lov

om social pension, hvorfor det synes hensigtsmæssigt fortsat at have social pensio-

ner reguleret i én og samme lov. Derudover følger ordningen også de regler, der

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

gælder på pensionsområdet i øvrigt. Henset til ønsket om en snarlig ikrafttrædelse

og implementering af reglerne om Tidlig Pension med henblik på, at det skal være

muligt at overgå til Tidlig Pension fra 2022, vurderes det, at det ikke ligger inden

for den tidsmæssige ramme nu at overveje at udarbejde en selvstændig lov om Tid-

lig Pension.

Anciennitetskravet og politisk serviceeftersyn i 2030

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation støtter princippet med en trappeordning,

der sikrer en sammenhæng imellem anciennitet og tilbagetrækningsalder, men gør

opmærksom på, at for de personer som ligger på vippen imellem 1 og 2 år hen-

holdsvis 2 og 3 år vil få ugers manglende anciennitet kunne koste et helt år på ar-

bejdsmarkedet. FH

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker, at en model

med måneds- eller kvartalsintervaller ville kunne mindske denne problemstilling

betydeligt. FH

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation opfordrer til, at evaluering og

overvågning belyser den problematik.

FOA anfører, at det stigende og høje anciennitetskrav samtidig med en trappemo-

del vil medføre, at mange, f.eks. deres medlemmer, alene vil kunne opnå ret til 1

eller 2 års Tidlig Pension. Fødevareforbundet NNF deler dette synspunkt.

FOA foreslår, at der ved først givne lejlighed overvejes forskellige muligheder for

en mere ’stationær’ trappemodel, hvor der

f.eks. fortsat tælles anciennitet 6 år før

folkepensionsalderen, men hvor anciennitetskravet holdes fuldt eller delvist uæn-

dret. Det vil i takt med højere folkepensionsalder give flere år til at opfylde ancien-

nitetskravet, til gavn for blandt andre FOAs medlemmer.

Blik- og Rørarbejderforbundet finder det fornuftigt, at retten til en Tidlig Pension

opgøres på baggrund af anciennitet. Blik & Rørarbejderforbundet ser dog gerne, at

anciennitetskravet ikke indekseres i takt med indekseringen af folkepensionsalde-

ren, som det fremgår i lovforslaget, før pensionskommissionens (kommission om

tilbagetrækning og nedslidning) konklusioner og anbefalinger foreligger.

Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund, FH

–

Fagbevægelses Hovedor-

ganisation og Fødevareforbundet NNF ønsker, at serviceeftersynet af ordningen

fremrykkes.

Dansk El-Forbund henviser i den forbindelse til både den forventede stigning i

medlemmerne af Dansk El-Forbunds pensionsformuer og til stigningen i pensions-

alderen, således at det sikres, at ret til Tidlig Pension vil ramme den målgruppe,

som den var tiltænkt.

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation anser den løbende overvågning af ord-

ningen for helt central og lægger stor vægt på en fremrykning af serviceeftersynet,

hvis behovet viser sig. FH anfører, at der bør være stor opmærksomhed om betyd-

ningen af modningen af arbejdsmarkedspensionerne, så det undgås, at for stor en

gruppe omfattes af modregning for pension. FH anfører endvidere, at der bør være

fokus på, om stigningen i anciennitetskravet i takt med stigningen i pensionsalde-

ren vil udelukke for mange fra at opnå ret til Tidlig Pension.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at de deler regeringens bekym-

ring om, at det kræver handling, hvis danskerne fortsat skal bakke op om pensions-

systemet med en pensionsalder, der stiger i takt med levetiden. Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening mener dog, at

Aftale om en ny ret til tidlig pension

kun i nogen

grad har fokus på forebyggelse, mens ret til Tidlig Pension kun er målrettet perso-

ner med lang anciennitet og dermed ikke nødvendigvis personer, der er nedslidte.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening håber, at regeringen fremadrettet vil have

større fokus på forebyggelse af nedslidning og øge fleksibiliteten i den sidste del af

arbejdslivet. Finanssektorens Arbejdsgiverforening havde gerne set, at arbejdet

med en tidlig tilbagetrækningsreform var blevet en del af pensionskommissions op-

gave, således at ordningen var tænkt sammen med samspilsproblematikken og øget

fleksibilitet i den sidste del af arbejdslivet.

Fødevareforbundet NNF foreslår, at evalueringen af ordningen om tidlig pension

foretages i forbindelse pensionskommission, som skal komme med anbefalinger til

fremtidens tilbagetrækning. Fødevareforbundet NNF mener endvidere, at det bør

indgå i en kommende evaluering, om aldersgrænsen for uddannelse efter det fyldte

40. år er lagt helt hensigtsmæssigt i forhold til at Tidlig Pension ikke skal komme

til at virke afskrækkende for efteruddannelse.

3F bemærker, at de gennem FH har indsendt tekstnære bemærkninger til lovforsla-

get, og fremfører to principielle kommentarer til opfølgning og politisk serviceef-

tersyn af ordningen senest i 2030. 3F bemærker, at det er væsentligt, at man lø-

bende overvåger antallet af personer, som får ret til Tidlig Pension, samt hvilke

grupper, der er tale om. 3F udtrykker desuden, at det er afgørende, at der er en sær-

lig opmærksomhed fra aftalepartierne om betydningen af modregning af arbejds-

markedspensioner, herunder at sikre at gruppen, der omfattes af modregning ikke

bliver for stor.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med Aftale om en ny ret til tidlig

pension, hvor det fremgår, at krav til anciennitet på arbejdsmarkedet og den enkel-

tes alder, når ancienniteten opgøres, som udgangspunkt følger stigningerne i folke-

pensionsalderen, som det fremgår af lov om social pension.

Det bemærkes, at FOA’s forslag, hvor krav til anciennitet

ikke indekseres med ud-

gangspunkt i folkepensionsalderen og fastholdes helt eller delvist, vil føre til bety-

delige merudgifter.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om, at modellen for Tidlig Pen-

sion afspejler det arbejdsmarked, der var engang, og at aftalepartierne er enige

om, at der skal gennemføres et serviceeftersyn af ordningen efter en årrække. Afta-

lepartierne forpligter sig til senest i 2030 at genbesøge modellen med henblik på at

vurdere, om udviklingen på arbejdsmarkedet har ændret forudsætningerne for ord-

ningen, og om ordningen omfatter de personer, den er tiltænkt.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Aftalepartierne er også enige om at følge ordningen tæt, så det bliver muligt at

fremrykke serviceeftersynet, hvis anvendelsen af ordningen afviger væsentligt fra

forventningen.

Det bemærkes, at der løbende vil ske opfølgning på aktivitet og udgifter i ordnin-

gen.

Beskæftigelsesministeriet har noteret, at der er fokus på at inddrage anbefalinger

fra pensionskommissionen (kommission om tilbagetrækning og nedslidning). Kom-

missionen skal afrapportere 1. kvartal 2022.

5. Optjening af anciennitet på arbejdsmarkedet

Lederne og ASE anfører, at selvstændigt erhvervsdrivende har ringere mulighed

for at optjene ret til Tidlig Pension end lønmodtagere.

ASE anfører videre, at forslaget er kønsdiskriminerende, da en medarbejdende æg-

tefælle erfaringsmæssigt kun får overført beløb til beskatning i år, hvor virksomhe-

den giver tilstrækkeligt overskud og det generelt har været kvinderne, som har væ-

ret registreret som medarbejdende ægtefælle. ASE kritiserer også i den forbindelse,

at reglerne for optjening af anciennitet generelt ikke tager højde for at kvinders po-

sition på arbejdsmarkedet tilbage i tid og at det gør det vanskeligt for kvinder at op-

fylde anciennitetskravet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at lovforslagets bestemmelser om optje-

ning af anciennitet, herunder for selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende

ægtefæller er udarbejdet i overensstemmelse med den politiske aftale.

Aftalepartierne ønsker at understøtte, at der reelt er lige adgang til Tidlig Pension

for kvinder og mænd. Deltidsbeskæftigelse vil derfor blive sidestillet med fuldtid

for personer over 18 år i opgørelsen af tid på arbejdsmarkedet. I praksis kommer

det særligt kvinder til gavn, idet kvinder oftere er på deltid end mænd, hvilket i

særdeleshed gør sig gældende på det arbejdsmarked, som var engang.

Medarbejdende ægtefæller kan både opnå anciennitet i de tilfælde, hvor der er

overført beløb til beskatning, men også i de tilfælde, hvor der er indgået en lønaf-

tale.

Danske Seniorer anfører, at beregningen af anciennitet er kompliceret, og at det er

uklart, hvornår ancienniteten kan blive ganget med 1,5 eller 2. Danske Seniorer an-

fører videre, at reglerne for, hvordan en bestemt del af fuld ATP-indbetaling tæller

med i optjeningen af anciennitet, varierer. Danske Seniorer anfører, at det vil være

svært for flertallet at lønmodtagere at gennemskue anciennitetsoptjeningen.

Beskæftigelsesministeriet bemærkninger:

Baggrunden for, at ancienniteten opgøres forskelligt, er, at indbetaling af bidrag

til ATP har varieret over tid bl.a. i forhold til, hvor mange timer en person mindst

har skullet arbejde for at få indbetalt fuldt ATP-bidrag. F.eks. skulle en person i

perioden fra 1964 til 1992 arbejde mindst 130 timer om måneden, mens en person

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

fra og med 1993 skulle arbejde 117 arbejdstimer om måneden i forhold til at ind-

betale fuldt ATP-bidrag.

Og i perioden fra 1964 til 1977 var der alene to satser for indbetaling af ATP-bi-

drag, mens der fra og med 1998 har været tre satser for indbetaling af ATP-bi-

drag. Dette er endvidere også baggrunden for, at deltidskorrektionen frem til og

med 1977 er 2, mens den fra og med 1978 er 1,5.

Baggrunden for at der deltidskorrigeres er, at man ønsker at sikre en bedre køns-

balance, idet kvinder i højere grad har været deltidsbeskæftigede.

5.1. Definition af lønmodtagerbegrebet og opgørelse på baggrund af indbetalte

ATP-bidrag

ATP anfører, at der ikke findes en entydig definition af lønmodtagerbegrebet i § 26

h, men forventer, at det er lønmodtagerbegrebet efter ATP-loven, som vil finde an-

vendelse.

ATP anfører videre, at de er usikre på, hvordan det i praksis kan ses, at en person er

ansat i fleksjob, da ATP-bidraget bliver indbetalt af arbejdsgiveren på linje med

øvrige ATP-bidrag. ATP forudsætter derfor, at personen selv vil skulle dokumen-

tere at have været i fleksjob i den aktuelle periode.

Ældre Sagen bemærker at de finder det positivt, at ansatte i fleksjob får fuld anci-

ennitet. Ældre Sagen bemærker dog, at det bør fremgå af bestemmelsen, at ancien-

niteten beregnes forholdsmæssigt, hvis den fleksjobansatte kun har været ansat i

fleksjobbet i en del af året i lighed med, hvad der fremgår af bemærkningerne.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af bemærkningerne, at det som udgangspunkt vil være lønmodtager

begrebet i ATP-loven, som vil være gældende. Personer, som er i tilbud i form af

ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt efter lov

om kompensation til handicappede i erhvervs m.v. vil også optjene anciennitet på

baggrund af indbetalinger af ATP-bidrag. Dette gælder endvidere også for perso-

ner med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtstående med bety-

delig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk

eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet, og som er ansat af kom-

munalbestyrelsen, jf. § 118 i serviceloven.

I forhold til ansatte i fleksjob (gammel ordning), hvor arbejdsgiveren indbetaler

ATP-bidrag, vil personen selv skulle oplyse om, at pågældende er ansat i et fleks-

job. Dette vil imidlertid alene være relevant i det omfang, personen er ansat på del-

tid under 18 timer om ugen.

§ 26 h, stk. 10, er ændret i forhold til høringsudgaven, således at det fremgår af det

fremsatte lovforslag, at ansatte, der alene har været ansat i et fleksjob i en del af

året, får beregnet ancienniteten forholdsmæssigt.

5.2. Optjening af anciennitet, når der ikke er indbetalt ATP-bidrag

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ATP ønsker præciseret, hvorvidt Færøerne og Grønland er omfattet af bestemmel-

sen § 26 i om opgørelse af anciennitet, når der ikke er indbetalt ATP-bidrag, idet

det fremgår, at personer, som kan dokumentere lønmodtager beskæftigelse i Dan-

mark, kan tælle denne med i anciennitets beregningen.

ATP bemærker videre, at ATP lægger til grund, at det er personen selv, som skal

dokumentere, at de har haft beskæftigelse, således at ATP ikke pålægges ansvaret

for at finde egnet dokumentation i udlandet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Færøerne og Grønland er indsat i bestemmelsen som følge af, at begge lande har

tilkendegivet, at de er enige i, at der skal kunne optjenes anciennitet ved arbejde på

Færøerne eller Grønland. Der kan dog ikke udbetales Tidlig Pension til personer

bosiddende på Færøerne og Grønland.

Udgangspunktet er, at en person selv skal dokumentere sin beskæftigelse i Dan-

mark eller et andet EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grøn-

land, medmindre oplysningerne f.eks. kan indhentes via indkomstregisteret eller

f.eks. via udenlandske myndigheder.

5.3. Optjening af anciennitet ved selvstændig virksomhed

ATP bemærker, at det vil være nødvendigt med en oversigt over den maksimale

dagpengesats fra 1971 og frem.

ATP bemærker videre, at det bør præciseres, at hvis overskuddet overstiger den

maksimale dagpengesats og der derfor kan fordeles overskud med 0,25 år til andre

år, vil kunne fordeles både til tidligere og senere år samt at der skal være aktivitet i

virksomheden i de år, som ancienniteten flyttes til.

ATP ønsker endvidere i bekendtgørelsesform præciseret, hvordan overskud fra

selvstændig virksomhed i et andet EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færø-

erne eller Grønland skal foregå i forhold til valutaomregning, herunder hvordan og

med hvilken kurs overskuddet skal omregnes.

ATP bemærker, at det er uklart, om personer, der har fået tilbud om støtte i form af

tilskud på grund af nedsat arbejdsevne til drift af deres selvstændige virksomhed

også skal præstere et overskud, som øvrige selvstændigt erhvervsdrivende.

ATP bemærker endvidere, at det er uklart, om anciennitet for år med støtte til selv-

stændig virksomhed kan dataunderstøttes, dvs. om data vedrørende virksomhe-

derne med støtte fremgår af SKATs slutligningsregister eller om borgerne selv skal

fremsende dokumentation.

Ældre Sagen er usikker på, om en selvstændigt erhvervsdrivende kan flytte over-

skud til de år, hvor vedkommende var under 18 år, uanset hvor stor indkomst, der

har været, hvis der bare har været selvangivet indkomst som selvstændig.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Ældre Sagen bemærker, at det ikke står klart, om de 20 gange, som nævnes i be-

stemmelsen er et generelt maksimum eller om man f.eks. kan flytte 0,2 års ancien-

nitet 25 gange.

Ældre Sagen finder det uklart, hvordan ancienniteten opgøres for personer, der

f.eks. både er lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende i et givent år. Og

hvordan opgøres det, hvor meget overskud som selvstændig i en periode, hvor der

også har været lønmodtagerbeskæftigelse, der kan flyttes til et andet år.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

I forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelserne vil der indgå en oversigt

over den maksimale dagpengesats fra 1971 som et bilag.

Da det ikke er fastlagt i bestemmelsen, hvordan overskuddet kan flyttes til andre år

og det fremgår af bemærkningerne, at Udbetaling Danmark kan flytte overskuddet

på en sådan måde, at det stiller den selvstændigt erhvervsdrivende bedst muligt, vil

overskuddet kunne flyttes til alle år, hvor personen har drevet virksomheden. Der

vil ikke være et loft over, hvor mange års anciennitet der kan flyttes, så længe den

samlede overflyttede anciennitet ikke overstiger 5 år. Der udarbejdes et ændrings-

forslag, således at det præciseres i loven.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at den overskydende anciennitet, som

personen har optjent alene kan benyttes i år, hvor personen har været selvstændigt

erhvervsdrivende. Om personen har været selvstændigt erhvervsdrivende fastlæg-

ges ud fra, om der har været overskud/underskud i virksomheden i det pågældende

år, og at den overskydende anciennitet også vil kunne benyttes i perioder, hvor der

kun har været en mindre aktivitet i virksomheden. Dette vil også være tilfældet for

personer, der har drevet selvstændig virksomhed før deres fyldte 18. år. (Der kan

dog ikke opnås anciennitet før personen er fyldt 16 år).

Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at en person, der har både lønmodtager-

beskæftigelse og driver selvstændig virksomhed, vil få beregnet ancienniteten for

lønmodtagerbeskæftigelse og selvstændig virksomhed hver for sig. Ancienniteten

lægges derefter sammen for at få den samlede anciennitet for kalenderåret. Hvis

anciennitet udgør mere end ét års anciennitet, vil personen få et års anciennitet for

dette år, idet det er fastsat i loven, at der som udgangspunkt alene kan optjenes ét

år anciennitet i et kalenderår. I det omfang overskuddet fra den selvstændige virk-

somhed overstiger den maksimale dagpengesats, vil der kunne overføres ancienni-

tet til et andet år.

Reglerne vil blive indarbejdet i en bekendtgørelse om beregning af anciennitet.

Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager støtte i form af tilskud på grund af

nedsat arbejdsevne til drift af deres selvstændige virksomhed vil ikke være omfattet

af kravet om at skulle generere et overskud på den maksimale årlige dagpengesats

for at optjene et års anciennitet.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne

udbetales af kommunerne til den selvstændigt erhvervsdrivende som personlig ind-

komst. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplysninger om selvstæn-

digt erhvervsdrivende efter ny ordning, dvs. fra 1. januar 2013 i form af oplysnin-

ger om udbetaling af tilskud. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil end-

videre kunne levere oplysninger til Udbetaling Danmark om både ny og gammel

ordning i form af indberetning af en aktivitet med startdato og slutdato. Der kan

dog i forhold til ordningen med fleksjob til selvstændige være visse udfordringer

med datakvaliteten. Borgeren vil dog kunne dokumentere og berigtige disse oplys-

ninger på anden vis.

Problematikken vedr. valutaomregning vil blive afklaret i forbindelse med det vi-

dere arbejde.

5.4. Anciennitet ved forældreskab

ATP bemærker, at det fremgår af § 26 l, stk. 5, at der alene kan optjenes anciennitet

for forældreskab og adoption for personer, der er omfattet af reglerne i et andet

EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien. ATP har behov for at vide, om det er

alle personer, som er omfattet af de nationale regler i disse lande eller om det alene

er personer, der er omfattet af personkredsen for forordning 883/04 om koordine-

ring af sociale sikringsydelse.

ATP bemærker videre, at for personer, der er omfattet af § 26 n i forbindelse med

beskæftigelse i udlandet f.eks. som følge af udsendelse for den danske stat, også vil

være berettiget til anciennitet som følge af forældreskab efter § 26 l.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet vil i en bekendtgørelse fastsætte, at det alene er person-

kredsen, som er omfattet af forordning 883/04 om koordinering af sociale sikrings-

ydelser samt personer, som er bosat på Færøerne og Grønland, som kan optjene

anciennitet som følge af forældreskab.

Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at personer, der er omfattet af § 26 n i for-

bindelse med arbejde i udlandet for den danske stat mv., også vil blive omfattet af

bestemmelsen om forældreskab, idet denne beskæftigelses sidestilles med arbejde

som lønmodtager i Danmark.

Der vil blive udarbejdet et ændringsforslag, således at forældreskab som medmor

og en henvisning til § 1 i adoptionsloven kommer til at fremgå af selve bestemmel-

sen og bemærkningerne til ændringsforslaget.

5.5. Anciennitet ved modtagelse af andre ydelsestyper end lønmodtagerancien-

nitet

ATP bemærker, at det i forhold til sygedagpenge og barselsdagpenge i lovforsla-

gets § 26 m, alene vil være i de tilfælde, hvor personen ikke modtager løn under

sygdom og barsel, lovens § 26 m, stk. 8 og 9, vil finde anvendelse.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ATP har behov for, at det i en bekendtgørelse fremgår, hvor mange ordinære timer

beregningen i forhold til sygedagpenge og barselsdagpenge skal opgøres på bag-

grund af i de år, der er relevante for beregningen.

ATP bemærker videre, at ATP har behov for en liste over uddannelser med skole-

praktik og praktikkompenserende uddannelse samt obligatorisk skolepraktik på

SU-berettigende uddannelser samt minimumslængden på praktikperioderne, så et

tydeligt og præcist kan ses, hvilke perioder, der kan medregnes.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Der vil blive udarbejdet et bilag til bekendtgørelsen om beregning af anciennitet,

der viser, hvor mange ordinære timer beregningen af anciennitet i forhold til syge-

dagpenge, barselsdagpenge m.v. skal foretages på baggrund af.

Der vil endvidere blive udarbejdet en liste i forhold til skolepraktik, som vil indgå

som et bilag i bekendtgørelsen.

5.6. Revalidering og optjening af anciennitet

Ældre Sagen undrer sig over, at revalidering ikke kan medregnes i optjeningen af

anciennitet, eftersom revalidering er en erhvervsrettet indsats, som har til hensigt at

omskole og opkvalificere personer med begrænsninger i arbejdsevnen. Ældre Sa-

gen opfordrer til, at perioder med revalidering kan indgå i opgørelsen af ancienni-

tet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Hvis en revalidend f.eks. har været i en uddannelse med lærlingeløn, elevløn mv.

vil disse perioder tælle med i opgørelsen af anciennitet, idet der indbetales ATP-

bidrag for disse perioder.

Uddannelse under revalidering vil i øvrigt kunne tælle med i anciennitetsopgørel-

sen i det omfang, uddannelserne fremgår af § 26 m, stk. 1. nr. 16-17, dvs. hvis der

udbetales ydelser under skolepraktik eller praktikkompenserende uddannelse, peri-

oder med skolepraktik på SU-berettigende uddannelser og perioder i det ordinære

uddannelsessystem påbegyndt efter det fyldte 40. år.

5.7. Forhyring på danske skibe og udsendte og optjening af anciennitet

ATP er i tvivl om § 26 n om optjening af anciennitet, når en person f.eks. har for-

hyring på et dansk skib eller er udsendt repræsentant for en offentlig dansk myn-

dighed finder anvendelse også uden for EU/EØS-området, Schweiz og Storbritan-

nien.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Den foreslåede § 26 n finder anvendelse i alle lande også uden for EU/EØS områ-

det på samme måde, som den gældende § 8 i lov om social pension finder anven-

delse i alle lande.

6. Dokumentation for anciennitet

ATP anfører, at det ikke er præciseret i lovforslaget, hvilke krav der vil blive stillet

til borgernes dokumentation for anciennitet på arbejdsmarkedet, når denne ikke

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

fremgår direkte af registerdata. ATP forudsætter, at der fastsættes klare og gennem-

sigtige regler for, hvad der kan anvendes som dokumentation i relation til de en-

kelte typer af ydelser eller andet, der sidestilles med beskæftigelse, og hvilke krav

der stilles til fuldstændigheden af den fremlagte dokumentation. Det gælder f.eks. i

forhold til dokumentation for perioder i fleksjob, jf. den foreslåede § 26 h i lov om

social pension, og perioder med beskæftigelse i et EU/EØS-land, Schweiz eller

Storbritannien, jf. den foreslåede § 26 i.

Desuden ønsker ATP en oversigt over det ordinære timetal til brug for beregning af

anciennitet for arbejdsløshedsdagpenge, og en oversigt over uddannelser med obli-

gatorisk skolepraktik mv., jf. den foreslåede § 26 m.

Ase, Blik- og Rørarbejderforbundet, Danske A-kasser, Danske Handicaporganisati-

oner, Danske Seniorer, Dansk El-Forbund og FH udtrykker bekymring for doku-

mentationskravene i forbindelse med beregning af borgerens anciennitet, f.eks. i

forbindelse med dokumentation for uddannelse med løn i 1970’erne

og for udbe-

talte dagpenge i 1970’erne og 1980’erne, hvor der ikke skete ATP-betaling,

og i

forbindelse med udlandsophold med arbejde.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Hovedparten af de oplysninger, som skal anvendes til at beregne ansøgerens anci-

ennitet, vil fremgå af relevante registerdata, som Udbetaling Danmark vil få ad-

gang til i elektronisk form. Det vil således kun i mindre omfang være nødvendigt

for borgeren at fremlægge dokumentation for anciennitet på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeriet er klar over, at der vil være perioder, som ligger langt

tilbage i tid, eller eventuelt perioder med arbejde i udlandet, som skal dokumente-

res af borgeren, og at det i nogle tilfælde kan være svært at fremskaffe de relevante

oplysninger.

Som det fremgår af lovforslaget, vil der vil blive fastsat nærmere regler om doku-

mentation for ancienniteten på arbejdsmarkedet, jf. forslaget til § 26 p i lov om so-

cial pension, herunder hvilke registeroplysninger og datakilder, Udbetaling Dan-

mark vil kunne anvende til opgørelsen af anciennitet på arbejdsmarkedet, og hvilke

oplysninger borgeren selv forventes at skulle dokumentere.

Der vil i den forbindelse så vidt det er muligt blive fastsat nærmere regler om, hvad

der vil være tilstrækkelig dokumentation i de tilfælde, hvor der ikke foreligger regi-

sterdata.

Der vil endvidere blive lavet en oversigt over uddannelser med obligatorisk skole-

praktik mv. Der henvises i øvrigt til Beskæftigelsesministeriets bemærkninger til af-

snit 5.5.

7. Ydelse og fradrag i ydelsen

7.1. Generelle bemærkninger

FH anfører, at det er en stor fordel for en stor gruppe borgere, at størrelsen af Tidlig

Pension er uafhængig af en ægtefælles eller samlevers indkomst eller formue.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

FOA finder ydelsesniveauet acceptabelt. FOA gør dog opmærksom på, at der vil

blive tale om en betydelig individuel medfinansiering af den tidligere pensionering.

Faglige Seniorer mener, at bundgrænsen på 24.000 kr. for arbejdsindkomst er for

lav og at nedsættelsesprocenten på 64 pct. er høj. Faglige Seniorer anfører, at både

en højere bundgrænse og en lavere modregningsprocent vil give et positivt sam-

fundsøkonomisk bidrag.

Faglige Seniorer foreslår, at personer med ret til Tidlig Pension omfattes af de

samme ordninger for tillæg til pensionen, der gælder for almindelig folkepension

f.eks. ældrecheck og helbredstillæg mv.

Ældre Sagen bemærker, at det ville være enklere at nedsætte beløbsgrænsen fra

24.000 kr. til 22.080 kr. (92 pct. af 24.000 kr.) og hæve modregningen fra 64 pct.

til 69,6 pct. idet det svare til, at kun indkomst efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag

indgår i beregningen. Dermed ville reglerne for opgørelse af arbejdsindkomst være

de samme for folkepension og Tidlig Pension. Det vil samtidigt gøre det lettere for

modtagere af Tidlig Pension at gennemskue, hvor hård modregningen er.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med Aftale om en ny ret til tidlig

pension, hvor det fremgår, at aftalepartierne er enige om, at ydelsesniveauet i Tid-

lig Pension er på 13.550 kr. pr. måned før skat (2020-niveau) og er uafhængigt af

en ægtefælle eller samlevers indkomst og formue. Derudover fremgår det af afta-

len, at aftalepartierne er enige om, at arbejdsindkomst over et bundfradrag på

24.000 kr. årligt før skat nedsætter ydelsen med 64 pct. af arbejdsindkomsten. En

del af motivationen bag den politiske aftale er at målrette Tidlig Pension til de per-

soner, som efter et langt arbejdsliv ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarke-

det, før de når folkepensionsalderen.

Det er ikke en del aftalen, at personer, som modtager Tidlig Pension, vil blive om-

fattet af de samme ordninger for tillæg til pensionen, som gælder for folkepension.

7.2. Månedlige fradrag af indtægter

ATP bemærker, at de forstår bestemmelsen i § 32 e således, at der hver måned skal

foretages fradrag i Tidlig Pension for indtægter med henblik på at nedsætte pensio-

nistens udbetaling i den pågældende måned, jf. § 48 b.

ATP forstår endvidere bestemmelsen således, at for personer, der driver selvstæn-

dig virksomhed opgøres det månedlige fradrag som 1/12 af den forventede årsind-

tægt på baggrund af oplysningerne i den på opgørelsestidspunktet aktuelle for-

skudsopgørelse. ATP mener ikke, at dette stemmer overens med bestemmelsen i §

48 d om, at en selvstændigt erhvervsdrivende skal oplyse Udbetaling Danmark om,

hvorvidt denne fortsat har en forventning om, at indtægten af det personlige ar-

bejde i virksomheden svarer til det, som er blevet beregnet efter §§ 32 e og 32 f.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at nedsættelsen af Tidlig Pension sker ef-

ter § 32 e og ikke efter § 48 b, men at ministeriet er enige i, at Tidlig Pension skal

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

nedsættes med arbejdsindtægter hver måned. § 48 b, stk. 2. handler alene om de si-

tuationer, hvor der er blevet udbetalt for meget Tidlig Pension eller boligstøtte i en

måned, og hvor Udbetaling Danmark i kalenderåret har muligt for at regulere

dette, således at personen ikke skal have efterbetalingen eller tilbagebetaling af

Tidlig Pension, jf. § 48 c om omregning.

I forhold til § 48 d skal Udbetaling Danmark ikke hver måned undersøge, om der

er ændringer i forskudsopgørelsen. § 48 d, stk. 1, drejer sig alene om modtageren

af Tidlig Pensions oplysningspligt. Det er således pensionisten, som skal oplyse om

arbejdsindtægter, som ikke fremgår af indkomstregisteret.

7.3. Om indberetningstidspunktet afgør hvornår indtægter fra indkomstregi-

stret indgår i beregningen

ATP bemærker, at ATP har forstået det således, at det er indberetningstidspunktet

til indkomstregisteret, som er afgørende for, om en indtægt skal indgå i beregnin-

gen af Tidlig Pension, hvilket stemmer overens med de øvrige social pensioner i lo-

ven, hvor det er beskatningstidspunktet, som er afgørende for, om indtægten tælles

med. ATP foreslår, at dette afklares i bekendtgørelsesform.

ATP anfører videre, at ovennævnte praksis vil betyde, at Udbetaling Danmark pri-

mært vil opgøre lønindkomst på baggrund af indberetninger vedrørende den forud-

gående måned og at pensionistens lønindtægter vil påvirke udbetalingen af Tidlig

Pension ujævnt over året f.eks. hvis en arbejdsgiver indberetter indtægt for marts

måned så sent, at den ikke kan komme med i beregningen for marts måned. Det

medfører, at der ikke sker fradrag i Tidlig Pension i marts måned, mens udbetalin-

gen af Tidlig Pension for april måned kan blive påvirket af løn udbetalt både i

marts og april måned, hvis arbejdsgiveren indberetter løn for april måned tidligt

nok til, at denne kan indgå i beregningen.

ATP anfører videre, at det må forventes, at en lønmodtager, som tjener det samme

som en selvstændigt erhvervsdrivende i løbet af året, kan få mere udbetalt i Tidlig

Pension, da lønindkomst kun påvirker størrelsen af Tidlig Pension i den måned,

hvor lønindkomsten indberettes, mens drift af selvstændig virksomhed kan påvirke

udbetalingen af Tidlig Pension i alle kalenderårets måneder.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Fradrag for arbejdsindtægter ved personligt arbejde, herunder i en selvstændig

virksomhed, skal foretages hver måned.

For personer, der arbejder som lønmodtagere, og hvor arbejdsgiveren indberetter

lønnen til indkomstregistreret, vil det være løn inkl. arbejdsmarkedsbidrag, som er

indberettet til indkomstregisteret i den pågældende måned, som der skal ske fra-

drag for. Det kan medføre, at en person i en måned, hvor arbejdsgiveren først ind-

beretter indtægten den 10. i måneden efter, ikke vil få nedsat Tidlig Pension i den

måned, hvor indtægten er optjent, men i stedet får nedsat Tidlig Pension i måneden

efter. I andre måneder, hvor der f.eks. er indberettet løn for 2 måneder, vil der

alene ske fradrag i indberetningsmåneden, således at indtægten ikke fordeles ud på

de to måneder, hvor arbejdet er udført. For selvstændigt erhvervsdrivende vil der

blive foretaget fradrag i Tidlig Pension hver måned med det beregnede fradrag.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

7.4. Om indtægter skal lægges uprøvet til grund uden individuel vurdering

ATP anmoder om, at de indtægter, der skal indgå i opgørelsen i relation til Tidlig

Pension defineres således, at den konkrete indtægt ikke skal vurderes individuelt,

men kan medregnes eller udelades på baggrund af en objektiv vurdering med hen-

blik på at håndtere sagerne digitalt. ATP anmoder videre om, at indtægterne så vidt

muligt defineres, så de kan udsøges automatisk fra indkomstregisteret eller for-

skud- og årsopgørelse.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det er forventningen, at langt de fleste lønindtægter, som skal medføre fradrag i

Tidlig Pension, vil kunne trækkes fra indkomstregisteret med tillæg af arbejdsmar-

kedsbidrag.

Der vil dog i nogle tilfælde være indtægter, hvor Udbetaling Danmark i lighed med

det øvrige pensionsområde, skal undersøge, om der til indtægten er knyttet en per-

sonlig arbejdsindsats. Dette vil bl.a. være gældende i forhold til indtægt ved per-

sonligt arbejde i en selvstændig virksomhed, hvor Udbetaling Danmark ved en fler-

hed af virksomheder vil skulle indhente information om, hvorvidt den selvstændigt

erhvervsdrivende deltager aktivt i en eller flere af virksomhederne.

Indtægter fra udlandet vil heller ikke kunne findes i registre, men vil skulle indsen-

des af borgeren selv.

8. Månedlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v. af tidlig

pension m.v.

8.1. Beregning af social pension hvis ægtefælle eller samlever modtager Tidlig

Pension

ATP anfører, at det fremgår af bemærkningerne til § 48 a, at hvis en ægte-

fælle/samlever selv modtager pension efter lov om social pension vil de alminde-

lige regler om beregning og fradrag gælde. ATP mener, at det bør præciseres, at

dette gælder en ægtefælle eller samlever, som selv modtager en af de øvrige sociale

pensioner og som samlever med en modtager af Tidlig Pension.

Ældre Sagen efterspørger en gennemgang af, hvad Tidlig Pension betyder for mod-

regningen i folke- og førtidspension for pensionister, der er gift eller samlevende

med en person, der modtager Tidlig Pension.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en person, som er gift eller

samlevende med en modtager af Tidlig Pension vil få beregnet sin folke-, førtids-

eller seniorpension efter de gældende regler for beregning af sociale pensioner.

Det skal fortolkes således, at f.eks. modtageren af Tidlig Pensions indtægter vil

kunne medføre fradrag i en ægtefælle eller samlever folkepension efter de særlige

gunstige regler, der gælder for pensionister.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

8.2. Fradrag for andre sociale pensioner i udbetalinger af Tidlig Pension

ATP anfører, at det er uklart om der efter § 48 b, stk. 2, kan ske fradrag af for me-

get udbetalt Tidlig Pension i udbetalinger af Tidlig Pension eller om der også kan

ske fradrag af for meget udbetalt social pension som sådan.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det vil ikke være muligt at modtage f.eks. førtidspension samtidig med modtagelse

af Tidlig Pension, hvorfor det det alene vil være for meget udbetalt Tidlig Pension,

som vil kunne fradrages efter § 48 b, stk. 2.

8.3. Årlige omregning

ATP bemærker, at de forstår bestemmelsen således, at der kun skal ske en årlig

omregning, hvis indtægten i årsopgørelsen har ændret sig i forhold til tidligere ind-

berettet indtægt i indkomstregistreret. ATP bemærker videre, at der således ikke er

et årligt maksimalt beløb for, hvad der kan tjenes samtidig med modtagelse af Tid-

lig Pension, når nedsættelsen for lønindtægter sker på månedsbasis. ATP anføre vi-

dere, at det fremgår af bemærkningerne, at der kan blive tale om omregning, hvis

personen har fået et varigt tillæg, som første gang det udbetales, skal dække flere

måneder. ATP anfører, at det bør præciseres, om omregning skal ske på baggrund

af andet end ændringer i indkomsten og om der skal ske omregning på baggrund af

indtægter, som ikke fremgår af årsopgørelsen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Udgangspunktet er, at der alene skal ske en årlig omregning, hvis der er sket æn-

dringer i personens indkomst, f.eks. hvis personen oplyser om arbejdsindtægter fra

udland, som ikke fremgår af årsopgørelsen.

8.4. Forskellige indtægtsbegreber i loven

ATP bemærker, at indkomsten benævnes forskelligt i § 32 e, hvor der tales om den

forventede årsindtægt, mens der i § 48 c tales om indtægt ved drift af selvstændig

virksomhed. ATP anfører samtidigt, at der bør sikres, at der er overensstemmelse

mellem definitionerne i forskuds- og årsopgørelsen, således at Udbetaling Danmark

uden yderligere manuel behandling kan se størrelsen af den relevante indkomst.

Dette bør præciseres i en bekendtgørelse.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Indtægten ved drift af selvstændig virksomhed og årsindtægten fra virksomheden

dækker over samme indtægt, således at der er størrelsen af den indtægt fra den

selvstændige virksomhed, som endeligt fastlægges ved årsopgørelsen, som vil

danne baggrund for omregning af Tidlig Pension, når en personer driver selvstæn-

dig virksomhed.

Dette vil blive fastsat i en bekendtgørelse.

8.5. Månedlige oplysninger om bopælsadresse og indtægter

ATP bemærker, at § 48 d er uklar og opfordrer til, at de enkelte stykker bestemmel-

ser bliver præciseret med henblik på at skaffe et klart administrationsgrundlag.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ATP fortolker det således, at det fastsættes i § 48 d, stk. 1, at borgeren hver måned

skal oplyse om indtægt og bopælsadresse, mens det i § 48 d, stk. 2, refereres til, at

et alene er ændringer, som skal oplyses. ATP anfører videre, at det fremgår af be-

mærkningerne, at en modtager af Tidlig Pension, som arbejder i Frankrig hver må-

ned skal sende oplysninger til Udbetaling Danmark om indtægten uanset om der er

sket ændringer eller ej. ATP anfører, at hvis hensigten er, at borgere i udlandet hver

måned skal oplyse om indtægter fra udlandet og ikke blot ændringer, bør dette præ-

ciseres

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af § 48 d, stk. 1, at en modtager af Tidlig Pension hver måned skal

sende oplysninger til Udbetaling Danmark om indtægter ved personligt arbejde og

bopælsadresse.

I § 48 d, stk. 2, fremgår det, at hvis oplysningerne indberettes til indkomstregisteret

eller CPR, skal modtageren af Tidlig Pension ikke selv sende de nævnte oplysnin-

ger ind, da Udbetaling Danmark kan hente disse oplysninger fra henholdsvis ind-

komstregisteret og CPR.

Beskæftigelsesministeriet vil i forbindelse med udarbejdelse af ændringsforslag til

§ 48 d, stk. 1, vedrørende tidsfrist for indsendelse af oplysninger uddybe bemærk-

ningerne. Se nedenfor under pkt. 8.8.

8.6. Om anmodninger om indsendelse af dokumentation fra udlandet

ATP anfører, at i praksis vil ydelsen alene blive stoppet i forhold til § 48 d, såfremt

en modtager af Tidlig Pension, der er bosat i udlandet ikke indsender oplysninger

og deres aktuelle adresse. Det skyldes, at det vil være umuligt at vide, hvilke pensi-

onister

–

uafhængigt om de bor i Danmark eller ej

–

der har indtægter fra udlandet

eller indtægt fra personligt arbejde i en selvstændig virksomhed. ATP bemærker vi-

dere, at Udbetaling Danmark derfor hver måned skal anmode alle modtagere af

Tidlig Pension om at oplyse om indtægter fra udlandet eller ved personligt arbejde

i en selvstændig virksomhed.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det er modtageren af Tidlig Pension, som af egen drift har en pligt til at oplyse om

indtægter ved personligt arbejde, herunder også oplysninger, som ikke fremgår af

indkomstregisteret. Udbetaling Danmark skal således ikke anmode modtagerne af

Tidlig Pension om oplysninger, men skal lægge de oplysninger til grund, som Ud-

betaling Danmark modtager fra borgerne.

8.7. Selvstændigt erhvervsdrivendes oplysningspligt

ATP anfører, at det bør præciseres, i hvilke situationer efter § 48 d en selvstændig

erhvervsdrivende kan opfylde sin oplysningspligt via indberetning til forskudsregi-

steret og hvor pågældende månedligt skal orientere Udbetaling Danmark

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Selvstændigt erhvervsdrivende skal følge de gældende regler på skatteområdet i

forhold til oplysninger til forskudsregisteret. Der vil i en bekendtgørelse blive fast-

sat regler om, hvorvidt en selvstændigt erhvervsdrivende i Danmark hver måned

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

skal oplyse, at der ikke er sket ændringer i den forventede indtægt ved drift af selv-

stændig virksomhed eller om disse oplysninger vil kunne trækkes via forskudsopgø-

relsen.

8.8. For kort tidsfrist til indsendelse af dokumentation for ikke-digitale bor-

gere

ATP anfører, at processen for stop af ydelsen efter § 48 d, stk. 1, kun kan gennem-

føres overfor digitale borgere, mens ikke-digitale borgere ikke vil få en rimelig frist

til at sende svar på parthøring. ATP foreslår som alternativ, at indsendelsen af op-

lysninger flyttes til den 15. i måneden og at processen for stop af ydelsen ændres,

således at der træffes afgørelse om stop af ydelsen uden yderligere partshøring.

Dette forudsætter, at modtageren af Tidlig Pension er vejledt om, at manglende

indsendelse af oplysninger medfører stop af ydelsen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Der vil blive fremsat et ændringsforslag, hvor fristen for den månedlige indsen-

delse af oplysninger rykkes til den 15. i måneden. Hvis oplysningerne ikke er mod-

taget hos Udbetaling Danmark senest på dette tidspunkt, træffer Udbetaling Dan-

mark afgørelse om, at der ikke kan ske udbetaling af Tidlig Pension fra den 1. i

samme måned og sender afgørelsen til borgeren.

Hvis borgeren efterfølgende sender oplysninger om bopæl og indtægt, og der er en

undskyldelig grund til, at oplysningerne ikke er nået frem, kan Udbetaling Dan-

mark træffe afgørelse om, at Tidlig Pension efterbetales. Hvis der ikke er en und-

skyldelig grund til den manglende modtagelse af oplysningerne efterbetales Tidlig

Pension ikke. Dette forudsætter, at borgeren er blevet vejledt grundigt om, at udbe-

talingen af Tidlig Pension stoppes i det omfang, oplysningerne ikke er indsendt ret-

tidigt.

8.9. Månedlig dokumentation er byrdefuld

ATP bemærker, at en månedlig indberetning i tilfælde, hvor der ikke er sket æn-

dringer af modtageren af Tidlig Pension faktiske forhold umiddelbart anses for at

være unødvendig byrdefuld både for borger og Udbetaling Danmark som admini-

strator af ordningen. ATP anfører, at det bør overvejes om det vil være tilstrække-

ligt med en indberetning i forbindelse med overgang til Tidlig Pension og derefter

alene hvis der sker ændringer i adresse eller indkomst.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af Aftale om ny ret til tidlig pension, at aftalepartierne er enige om, at

der stilles krav om, at borgerne én gang månedligt skal indsende oplysninger om

bopæl, indtægter fra arbejde m.v., som danner grundlagt for beregning og udbeta-

ling af ydelsen. Det er forventningen, at langt hovedparten af oplysninger fra Dan-

mark vil kunne indhentes automatisk.

8.10 Vurdering af god/ond tro ved mulige tilbagebetalingskrav

ATP anfører, at det fremgår af § 48 e, at § 42 i lov om social pension finder tilsva-

rende anvendelse for personer, der modtager Tidlig Pension, mens tilbagebetalings-

bestemmelsen i § 48 c ikke er omfattet af § 42, stk. 2, hvor der er en undtagelse til

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

kravet om vurdering af god/ond tro, jf. § 42, stk. 1. ATP anfører, at vil kunne være

svært at løfte bevisbyrden for ond tro.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Der skal ikke efter § 48 c foretages en vurdering af god/ond tro i forhold til tilba-

gebetaling i forbindelse med den årlige omregning af Tidlig Pension.

Beskæftigelsesministeren vil fremsætte ændringsforslag til bestemmelsen i § 48 e,

således at henvisningen til § 42 udgår og i stedet indsætte en ny bestemmelse om,

at hvis en pensionist ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter § 48 d eller i øvrigt

mod bedre vidende uberettiget har modtaget Tidlig Pension, skal modtageren af

Tidlig Pension eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med

urette. Bestemmelsen vil svare til bestemmelsen i § 42, stk. 1.

Den nye bestemmelse indsættes, da der kan der være behov for at træffe afgørelse

om tilbagebetaling, hvor der skal indgå en vurdering af om en modtager af Tidlig

Pension har modtaget ydelsen med urette, f.eks. hvis pensionisten har givet forkerte

oplysninger om sin indtægt eller bopæl og dette efterfølgende konstateres. Hvis en

person f.eks. har oplyst, at pågældende bor i Tyskland, men Udbetaling Danmark

efterfølgende får oplysninger om, at personen er flyttet til Canada, vil Udbetaling

Danmark skulle træffe en afgørelse efter den nye bestemmelse, om hvorvidt perso-

nen skal tilbagebetale Tidlig Pension fra det tidspunkt, hvor personen er fraflyttet

Tyskland. I denne situation skal Udbetaling Danmark foretage en vurdering af, om

modtageren af Tidlig Pension har været i god eller ond tro i forbindelse med mod-

tagelsen af Tidlig Pension.

9. Generelle betingelser for ret til social pension

ATP gør opmærksom på, at det forhold, at Tidlig Pension er omfattet af de gene-

relle betingelser for ret til social pension, i visse sammenhænge indebærer en mere

kompleks administration, herunder f.eks. i forhold til efterlevelsespension.

ATP anmoder om, at det overvejes, hvorvidt efterlevelsespension i § 48 lov om so-

cial pension skal gælde for Tidlig Pension, og om det bør udgå af lovforslaget, idet

Tidlig Pension ikke nedsættes på baggrund af en samlevers indtægter, og dermed

ikke påvirkes af, hvorvidt en ægtefælle/samlever modtager social pension. Hvis be-

stemmelsen fastholdes, opfordrer ATP til, at der så vidt muligt fastsættes objektive

kriterier for vurderingen af samliv. ATP anmoder desuden om, at der vil kunne

lægges vægt på en samlivsvurdering, der er foretaget i evt. samlevers sag om før-

tids-, senior- eller førtidspension.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det er valgt, at Tidlig Pension bliver en del af lov om social pension, og at ordnin-

gen i øvrigt følger de regler, der gælder på pensionsområdet. I øvrigt henvises til

bemærkningerne under pkt. 3, sidste afsnit.

Modtagere af Tidlig Pension er således også omfattet af reglerne om efterlevelses-

pension i § 48 i lov om social pension. Det betyder, at en ægtefælle eller samlever

til en Tidlig Pensionist ved den Tidlige Pensionists dødsfald, får tre måneder til at

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

tilpasse sig den ændrede økonomiske situation ved at de sammenlagte pensioner

bliver udbetalt som hidtil i denne periode.

For personer, hvor den ene er Tidlig Pensionist, og den anden modtager førtids-

pension, seniorpension eller folkepension, vil der allerede være taget stilling til

samlivsforholdet, da førtidspension, seniorpension og folkepension er afhængigt af

samlivsstatus. ATP vil kunne lægge denne vurdering til grund i forbindelse med af-

gørelsen om efterlevelsespension.

Dør en Tidlig Pensionist, og har denne en relation til en anden Tidlig Pensionist,

vil der ikke nødvendigvis på dødstidspunktet være taget stilling til samlivsforholdet.

For at stille pensionister lige, skal vurderingen af samlivsstatus ske ud fra de

samme principper uanset hvilken pension, som personerne modtager. ATP vil i

disse tilfælde således skulle foretage en konkret og individuel vurdering af om der

er tale om et ægteskabslignende forhold i henhold til regler og praksis efter lov om

social pension.

10. Internationale forpligtigelser

10.1. Brøkpension fra udlandet og retten til at få udbetalt Tidlig Pension

ATP gør opmærksom på, at der kan være et EU-retligt problem, hvis man ikke kan

modtage Tidlig Pension samtidig med, at man modtager en brøkpension fra et an-

det EU-land. ATP anmoder om en forklaring på, om der et ændret princip for brug

af pro rata princippet i EU-retten sammenholdt med øvrige pensioner omfattet af

lov om social pension

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Lovforslaget er blevet justeret inden fremsættelsen, således at en person ikke har

ret til Tidlig Pension, hvis personen allerede inden overgangen har forladt ar-

bejdsmarkedet, f.eks. ved at få udbetalt social pension fra et andet land, herunder

en brøkpension fra et andet land.

Efter overgangen til Tidlig Pension kan personen derimod modtage social pension

fra udlandet, således at personen kan sammenstykke en fuld pension. Det såkaldte

pro-rata princip. Det bemærkes, at beregningen af optjent Tidlig Pension på bag-

grund af bopæl svarer til, hvad der gælder for øvrige pensioner omfattet af lov om

social pension.

10.2 Sammenlægningsprincippet i forordning 883

ATP anmoder om, at det præciseres, om Tidlig Pension er omfattet af sammenlæg-

ningsprincippet i forordning 883/04, samt en forklaring herpå, hvis det ikke er til-

fældet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Sammenlægningsprincippet finder anvendelse ved opgørelse af arbejdsmarkedsan-

ciennitet og for at åbne retten til Tidlig Pension. Det bemærkes samtidig, at der

alene optjenes ret til en procentandel eller fuld Tidlig Pension ved bopæl i Dan-

mark.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

10.3. Forholdet til flygtningekonventionen og EMRK

Institut for Menneskerettigheder anfører, at udkastet til lovforslag blandt andet in-

debærer, at reglerne om optjening af ret til Tidlig Pension bliver omfattet af optje-

ningsreglerne for førtidspension og seniorpension, jf. lov om social pension § 6.

Det betyder, at ret til fuld Tidlig Pension vil blive betinget af fast bopæl her i riget i

mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra

pensionen ydes. Det vil således være de samme betingelser for flygtninge, der til-

kendes Tidlig pension, som gælder ved tilkendelse af førtidspension eller senior-

pension.

Institut for Menneskerettigheder gentager sine bemærkninger fra tidligere hørings-

svar om at formålet med Flygtningekonventionens bestemmelser er at sikre, at

flygtninge reelt får samme offentlige hjælp og støtte som landets egne statsborgere.

Instituttet vurderer fortsat, at en formel

–

modsat en reel

–

ligestilling mellem flygt-

ninge og danske statsborgere formentlig ikke kan antages at være i overensstem-

melse med Flygtningekonventionen og andre internationale menneskerettigheds-

konventioner. Instituttet bemærker, at spørgsmålet ikke kan afklares endeligt, fordi

der ikke findes autoritative fortolkningsbidrag fra internationale domstole, fordi der

ikke foreligger viden om, hvordan andre lande behandler flygtninge i forhold til

egne statsborgere.

Instituttet anfører endvidere, at det er muligt for Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering at tilvejebringe den nødvendige viden om andre landes behandling af

flygtninge i forhold til egne statsborgere, og at instituttet på den baggrund på ny

gør opmærksom på de manglende oplysninger.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at styrelsen inden lovforslaget fremsæt-

tes tilvejebringer de nødvendige oplysninger for, at forholdet til Danmarks interna-

tionale forpligtelser kan vurderes på et fyldestgørende grundlag af Folketinget, og

at styrelsen i lovudkastet foretager en vurdering af forholdet til Danmarks internati-

onale forpligtelser.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det følger af Aftale om en ny ret til tidlig pension, at Tidlig Pension bliver en del af

lov om social pension, og at ordningen i øvrigt følger de regler, der gælder på pen-

sionsområdet, herunder f.eks. optjeningsreglerne. Det er således ikke formålet med

nærværende lovforslag at ændre på de regler, der gælder for f.eks. optjening af ret

til pension eller at indføre særlige regler herom alene for Tidlig Pension.

Det bemærkes, at det forud for fremsættelse af L 72 af 17. november 2010 og L 3 af

3. juli 2015 om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om op-

gørelse af bopælstid for ret til folkepension) blev vurderet, at en harmonisering af

optjeningsreglerne for folkepension, så flygtninge ikke optjener folkepension efter

gunstigere regler end andre, som har haft bopæl i udlandet, var i overensstem-

melse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder flygtningekonventionen

og den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

11. Ansøgning og overgang til Tidlig Pension

11.1 Ansøgning 7 år før folkepensionsalderen for visse årgange

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ATP gør opmærksom på, at ancienniteten kan beregnes fra 7 år før folkepensions-

alderen for personer født i 1963, 1964, 1967 og 1968, og foreslår, at det præciseres

i § 26 q, at disse årgange kan søge om Tidlig Pension fra 7 år før folkepensionsal-

deren.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

ATP’s forslag

vil blive imødekommes ved at udvide § 26 q, stk. 1, i et ændringsfor-

slag således at personer født i 1963, 1964, 1967 eller 1968 kan søge om Tidlig

Pension 7 år før folkepensionsalderen.

11.2. Frist for fremsendelse af dokumentation

ATP skriver, at ansøgningstidspunktet ved 61 år sammenholdt med en sagsbehand-

lingsfrist på 6 måneder kan være vanskelig at overholde. Der henvises til, at det er

ikke muligt at foretage en retvisende anciennitets-opgørelse ved alder 61 år, idet de

registre, som opgørelsen baseres på, først vil være opdaterede og dermed fyldestgø-

rende i relation til beregning af anciennitet 1-2 måneder efter det fyldte 61. år. ATP

foreslår, at ændre ansøgningstidspunktet til 61�½ år (alternativt 61 år og 3 måneder).

Alternativt foreslår ATP, at sagsbehandlingsfristen ændres fra 6 til 9 måneder.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Reglen er udformet i overensstemmelse med Aftale om en ny ret til tidlig pension,

hvorefter det skal være muligt at søge om Tidlig Pension fra det 61. år, og at sags-

behandlingstiden fra anmodning til myndighedens afgørelse, som udgangspunkt

maksimalt kan være op til et halvt år, når ordningen er fuldt systemunderstøttet,

dog kan sagsbehandlingstiden være længere for selvstændigt erhvervsdrivende.

Kan fristen i særlige tilfælde ikke overholdes, skal den pågældende have en rede-

gørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked

om, hvornår sagen forventes afgjort.

Beskæftigelsesministeriet er dog enig i, at Udbetaling Danmark først vil kunne på-

begynde sagsbehandlingstiden for de borgere, der søger om Tidlig Pension i umid-

delbar forlængelse af det fylde 61. år, idet Udbetaling Danmark i forhold til visse

registre vil skulle afvente at registrene opdateres med de seneste data. Der vil i for-

bindelse med udarbejdelsen af en bekendtgørelse om beregning af anciennitet og

dokumentation blive tage højde for dette. Udbetaling Danmark vil derudover i for-

bindelse med ansøgningen kunne informere borgerne om at sagsbehandlingstiden

først kan påbegyndes med en vis forsinkelse.

11.3 Tidspunktet for afgørelse af de generelle betingelser i lov om social pen-

sion

ATP gør opmærksom på, at det er uklart i forslaget til § 26 q, stk. 3 (som i det

fremsatte lovforslag er stk. 2), om det at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse

om ret til Tidlig Pension betyder, at de generelle betingelser for ret til pension i §§

2-10 i lov om social pension skal være opfyldt på tidspunktet for ansøgningen og

opfordrer til, at det bliver præciseret i bestemmelsen og som minimum i bemærk-

ningerne. Det er endvidere

ATP’s forståelse, at en person, der har fået afslag

f.eks.

på grund af bopæl, vil kunne søge igen på et senere tidspunkt, hvis personen efter-

følgende flytter og dermed opfylder de generelle betingelser på et senere tidspunkt.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Lovforslagets bemærkninger til § 26 q, stk. 2, (i høringsudgaven stk. 3) er blevet

uddybet inden fremsættelsen, således at det nu fremgår, at Udbetaling Danmark

samtidigt med afgørelsen om hvorvidt kravet til arbejdsmarkedsanciennitet for ret

til Tidlig Pension er opfyldt, skal vurdere, om de generelle betingelser for ret til

pension, jf. §§ 2-10 i lov om social pension, er opfyldt. Dog opgøres procentande-

len først ved overgangen til Tidlig Pension.

11.4 Pres på behandling af ansøgninger i opstartsfasen

ATP oplyser, at Udbetaling Danmark i perioden august-december 2021 vil priori-

tere at behandle ansøgninger om Tidlig Pension for borgere født i andet halvår af

1955, 1956, 1957 og 1958. Det gælder i forhold til såvel anciennitetsopgørelse og

sagsbehandling af opstart af ydelsen. Det skyldes, at disse årgange vil være beretti-

gede til at modtage Tidlig Pension fra 2022.

Som følge af det forventede betydelige antal ansøgninger fra de nævnte årgange

forventer Udbetaling Danmark ikke at kunne behandle ansøgninger om tidlig pen-

sion fra borgere født i 1959, 1960 og 1961 før i 2022. Af hensyn til at sikre en god

betjening og effektiv sagsbehandling af de omfattede borgere vurderer ATP, at det

vil være mere hensigtsmæssigt, at det i loven fastslås, at årgang 1959, 1960, 1961

først kan ansøge fra den 1. januar 2022.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det følger af Aftale om en ny ret til tidlig pension at der skal kunne søges Tidlig

Pension fra den 1. august 2021. Det er vurderet, at det er væsentligt, at personer

født i 1959, 1960 og 1961 ikke afskæres fra at søge om Tidlig Pension i 2021. Til

gengæld er der i § 18, stk. 4, indsat en overgangsbestemmelse som giver en forlæn-

get sagsbehandlingsfrist på 12 måneder, for personer født i 1959, som søger om

Tidlig Pension i 2021, og for personer født i 1960 eller senere, der søger om Tidlig

Pension i 2021 eller 2022.

Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark får mulighed for i august-december

2021 at prioritere ansøgninger om Tidlig Pension for personer født i 1955, 1956,

1957 og 1958.

11.5. Efterbetaling af Tidlig Pension i opstartsfasen ved forlænget sagsbehand-

lingstid

ATP gør opmærksom på, at uanset muligheden for at prioritere ansøgninger fra

særlige årgange, vil det blive vanskeligt at afgøre alle ansøgninger indkommet i au-

gust 2021, som vil være berettiget til en udbetaling pr. 1. januar 2022, forud for 1.

januar 2022, hvorfor der må forventes at være en del sager, der først afgøres efter

1. januar 2022, hvorefter Tidlig Pension skal udbetales med tilbagevirkende kraft.

ATP opfordrer derfor til, at det fremgår af lovforslaget, hvordan der skal ske en

eventuel modregning eller tilbagebetaling af ydelser udbetalt i samme periode, som

Tidlig Pension efterbetales for.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af det fremsatte lovforslags § 18, stk. 3, 2. pkt., at der i Tidlig Pension,

som udbetales forud for tilkendelsen, skal fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløs-

hedsdagpenge, kontantydelse, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejse-

ydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelses-

hjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode.

Bestemmelsen svarer til, hvad der i dag gælder, når førtidspension udbetales med

virkning fra et tidligere tidspunkt end tilkendelsestidspunktet. Som det også gælder

for førtidspension vil der i en enkelt måned ikke skulle kunne fratrække mere i Tid-

lig Pension end summen af det beløb, der i samme måned, sammenlagt er udbetalt

af andre ydelser.

For så vidt angår perioder, hvor der har været udbetalt efterløn, henvises til Be-

skæftigelsesministeriets bemærkninger til afsnit 13 nedenfor.

11.6 Hvornår tidspunktet for overgang til Tidlig Pension skal bekræftes

ATP foreslår, at det præciseres, at overgang til Tidlig Pension er betinget af, at per-

sonen bekræfter overgangen forud for tidspunktet. ATP foreslår endvidere, at det

præciseres, at hvis personen bekræfter overgang til Tidlig Pension efter det tids-

punkt, hvor borgeren har ret til Tidlig Pension, vil overgang til Tidlig Pension ske

fra førstkommende måned efter bekræftelsen er modtaget.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 26 s, stk. 1, 2. pkt., at Udbetaling

Danmark skal anmode personen om at bekræfte overgang til Tidlig Pension. Mini-

steriet skal endvidere bemærke, at det fremgår af bemærkningerne til bestemmel-

sen, at forslaget indebære, at Udbetaling Danmark vil bede personen bekræfte, at

vedkommende ønsker at gå på Tidlig Pension på den oplyste dato, som den pågæl-

dende har opnået ret til, samt at Udbetaling Danmark endvidere vil orientere om,

at i tilfælde af, at personen ikke ønsker at gå på Tidlig Pension på det tidspunkt,

hvor vedkommende har ret til det, vil den pågældende løbende kunne bekræfte øn-

ske om overgang til Tidlig Pension fra førstkommende måned efter, alderen for

Tidlig Pension er nået.

Beskæftigelsesministeriet skal endvidere bemærke, at det er forventningen, at be-

skæftigelsesministeren efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 26 t vil

fastsætte nærmere regler om overgang til Tidlig Pension, herunder at i tilfælde,

hvor en borger har udskudt overgang til Tidlig Pension til et senere tidspunkt, end

den pågældende har opnået ret til, vil overgang til Tidlig Pension ske fra den først-

kommende måned efter, at en borger har bekræftet overgang til Tidlig Pension.

12. Krav om tilknytning til arbejdsmarkedet

ATP bemærker, at det ikke fremgår, hvordan personer, der overgår fra fleksydelse,

skal opfylde betingelsen om arbejdsmarkedstilknytning i § 26 r. ATP foreslår på

den baggrund, at modtagere af fleksydelse ikke skal opfylde betingelsen om ar-

bejdsmarkedstilknytning.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Efter § 26 r er det et krav, at personen bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet i

en sammenhængende periode på 6 måneder, der ligger umiddelbart før det tids-

punkt, hvor personen tidligt kan gå Tidlig Pension. ATP forstår bestemmelsen såle-

des, at det altid vil være den nævnte periode, hvor kravet til arbejdsmarkedstilknyt-

ning skal være opfyldt, og at det også gælder selvom personen anmoder om at

overgå til Tidlig Pension på et senere tidspunkt. Det betyder, at personen således

ikke

–

hvis tilknytningen ikke er opfyldt på det tidligste tidspunkt

–

kan vælge at

udskyde overgangen til Tidlig Pension til et senere tidspunkt, hvor arbejdsmarkeds-

tilknytningen ville kunne opfyldes.

For så vidt angår tilfælde, hvor afgørelse om Tidlig Pension træffes mindre end 9

måneder før overgang til Tidlig Pension, og hvor kravet om arbejdsmarkedstilknyt-

ning skal være opfyldt senest 7 dage fra tidspunktet for afgørelsen, har ATP anført,

at det vil være svært for borgere, der er fritaget for digital selvbetjening og derfor

vil modtage afgørelsen med post, at nå at indrette sig på betingelsen på så kort tid.

Dette gælder ikke mindst borgere, med bopæl i udlandet, hvor posten kan være

længere tid om at komme frem. ATP foreslår, at fristen sættes således, at det i prak-

sis er muligt at efterkomme betingelsen.

FH støtter i udgangspunktet et tilknytningskrav, men finder, at det opstillede krav

er unødigt kompliceret og indviklet for borgerne, hvilket risikerer at føre til uhel-

dige situationer, hvor borgeren mister sin erhvervede ret til Tidlig Pension. Det vil

sandsynligvis blive tilfældet, selvom der i lovforslaget er gjort meget ud af infor-

mation om reglerne, både i forbindelse med tilkendelsen og igen 10 måneder før

borgeren tidligst kan gå på Tidlig Pension. FH mener derfor, at tilknytningskravet

med fordel kan forenkles, så der kræves enten fortsat beskæftigelse eller medlem-

skab af a-kasse fra det tidspunkt, hvor Tidlig Pension tilkendes. Såfremt tilknyt-

ningskravet på 6 måneder fastholdes, bør det præciseres i bemærkningerne,

hvornår denne periode opgøres. FH efterlyser endvidere anvisning på, hvordan løn-

modtagere, der ikke får løn under ferie, skal kunne dokumentere deres arbejdsmar-

kedstilknytning i perioder med ferie.

Ældre Sagen undrer sig over valget af, at kravet om arbejdsmarkedstilknytning skal

gælde i de seks måneder, der ligger umiddelbart forud for de tre måneder før tidlig-

ste tidspunkt for overgang til Tidlig Pension. Som Ældre Sagen har forstået det, be-

høver man ikke at have tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis man i perioden fra det

tidspunkt, man har fået afgørelse om, at man har mulighed for at gå på Tidlig Pen-

sion, og frem til ni måneder før den først mulige tidspunkt til overgang til Tidlig

Pension. Det kan således være flere år, hvor man ikke behøver at være tilknyttet ar-

bejdsmarkedet.

Ældre Sagen undrer sig endvidere over, at kravet om tilknytning til arbejdsmarke-

det kan opfyldes ved at være medlem af en a-kasse i de seks måneder. Som Ældre

Sagen har forstået det, er der ikke krav om, at man skal stå til rådighed for arbejds-

markedet. Derudover finder Ældre Sagen, at alderskravet for ret til optagelse i en a-

kasse i Lov om arbejdsmarkedsløshedsforsikring mv. bør ændres.

Ældre Sagen anfører, at en person kun kan blive optaget i en a-kasse, hvis personen

har mere end to år til folkepensionsalderen. Med lovforslaget vil personer, som

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

f.eks. kun har ret til Tidlig Pension i ét år, ikke kunne opfylde kravet om tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet ved at melde sig ind i en a-kasse i forbindelse med den

seks måneders sammenhængende periode, eftersom de vil have mindre end to år til

folkepensionsalderen.

Danske A-kasser peger på, at hvis en person ikke har ret til Tidlig Pension i mere

end 1 år, så er der efter gældende bestemmelser i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. ikke mulighed for et a-kassemedlemskab. Muligheden for et medlemskab ud-

løber, når der er mindre end 2 år til pensionsalderen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Med kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet er der ikke tilsigtet et yderligere an-

ciennitetskrav, men et krav om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet i tiden op til

den mulige overgang til Tidlig Pension. Ved udmøntningen af aftalen er det valgt

at fastsætte kravet til 6 måneder regnet bagud fra tidspunktet, hvor der er 3 måne-

der til den tidligst mulige overgang til Tidlig Pension. Tidspunktet er valgt for at

give Udbetaling Danmark mulighed for at påse opfyldelsen af kravet om tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet.

På baggrund af de indkomne høringssvar og med henblik på at bringe lovforslaget

tættere på den politiske aftale, vil der blive fremsat ændringsforslag, der indebæ-

rer, at perioden, hvor arbejdsmarkedstilknytningen skal opfyldes, ændres fra 6 til 9

måneder. Det gælder både, hvis kravet om arbejdsmarkedstilknytning opfyldes via

beskæftigelse og, hvis arbejdsmarkedstilknytningen opfyldes via medlemskab af en

arbejdsløshedskasse. I forhold til a-kassemedlemskab vil det endvidere være et

ubetinget krav, at indmeldelse sker senest 2 år før, personen når folkepensionsal-

deren, jf. reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven. Perioden på 9 måneder vil

fortsat skulle ligge op til det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark udsender et brev

til borgeren 3 måneder før overgangen til Tidlig Pension, dvs. at kravet om ar-

bejdsmarkedstilknytning via beskæftigelse eller via medlemskab af en arbejdsløs-

kasse skal opfyldes i en sammenhængende periode fra 12 til 3 måneder før over-

gang til Tidlig Pension.

I forlængelse af ovenstående er det endvidere hensigten at fremsætte ændringsfor-

slag om at ændre den foreslåede mulighed i § 26 r, stk. 5, for, at en person, der

ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som bliver ledig i perioden med ar-

bejdsmarkedstilknytning, kan opfylde kravet om at melde sig ind i en arbejdsløs-

hedskasse senest 7 dage efter ledighedens indtræden. Ændringsforslaget vil betyde,

at det vil være en betingelse, at personen melder sig ind i en a-kasse to år eller

mere før folkepensionsalderen.

Forslaget vil udgøre en ændring af arbejdsmarkedstilknytningskravet i forhold til

det fremsatte og indebærer, at en person, der bliver ledig i perioden med arbejds-

markedstilknytning, ikke efterfølgende kan bevare denne ved at melde sig ind i en

arbejdsløshedskasse, hvis personen har mindre end to år til folkepensionsalderen.

Den pågældende vil således miste retten til Tidlig Pension, hvis pågældende ikke

allerede er medlem af en arbejdsløshedskasse.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet kan for så vidt angår

ATP’s forståelse af perioden be-

kræfte, at det ikke er hensigten, at borgeren vil kunne omgå kravet om arbejdsmar-

kedstilknytning blot ved at udskyde overgang til Tidlig Pension. Det fremgår såle-

des direkte af den foreslåede bestemmelse, jf. 26 r, stk. 1, 2. pkt., at tilknytningen til

arbejdsmarkedet skal være opfyldt i en sammenhængende periode på 9 måneder

som følge af ovennævnte ændringsforslag, der ligger umiddelbart før det tidspunkt,

hvor der er 3 måneder til, at personen tidligst kan overgå til Tidlig Pension, jf. dog

stk. 6.

For så vidt angår de personer, der spekulerer i først at søge om Tidlig Person

umiddelbart inden muligheden for at kunne gå på Tidlig Pension med henblik på at

minimere perioden med krav om arbejdsmarkedstilknytning, jf. den foreslåede be-

stemmelse i § 26 r, stk. 6, bemærkes det, at disse personer dels risikerer at få et af-

slag på Tidlig Pension, fordi de ikke opfylder betingelserne, og dermed ikke vil

have tid til at indrette sig derpå, og dels på grund af sagsbehandlingstiden risike-

rer at gå glip af måneder, hvor de kunne have modtaget Tidlig Pension, hvis de

havde søgt i god tid inden overgang.

Det skal bemærkes, at borgeren vil blive vejledt om arbejdsmarkedstilknytningen

både i forbindelse med afgørelse om Tidlig Pension og på ny vil blive vejledt om

kravet en måned inden, at kravet skal være opfyldt, dvs. 13 måneder inden over-

gang til Tidlig Pension

For så vidt angår det af ATP anførte om fleksydelsesmodtagere, skal Beskæftigel-

sesministeriet bemærke, at ATP’s forslag imødekommes ved, at det i et ændrings-

forslag vil blive foreslået, at fleksydelsesmodtagere ikke skal opfylde kravet om ar-

bejdsmarkedstilknytning efter § 26 r, stk. 1.

I forlængelse af den foreslåede ændring af perioden med arbejdsmarkedstilknyt-

ning vil der blive fremsat et ændringsforslag til § 26 r, stk. 6, hvor det fremgår, at

hvis Udbetaling Danmark træffer afgørelse om ret til Tidlig Pension mindre end 12

måneder før, personen vil kunne overgå til Tidlig Pension, vil personen skulle op-

fylde kravet om arbejdsmarkedstilknytning senest 7 dage efter afgørelsestidspunk-

tet. Dette gælder både for opfyldelse af tilknytningskravet via beskæftigelse eller

via medlemskab af en a-kasse. Indmeldelse i en a-kasse vil skulle ske senest 2 år

før, personen når folkepensionsalderen.

ATP’s forslag om

at udvide fristen på 7 dage i den foreslåede § 26 r, stk. 6, så den

er mulig at overholde for borgere, der er fritaget fra at modtage digital post, imø-

dekommes ved at det i et ændringsforslag foreslås, at fristen i særlige tilfælde vil

kunne forlænges til i alt højst 21 dage efter afgørelsen. Det vil fremgå af bemærk-

ningerne, at dette f.eks. vil være tilfældet, hvis borgeren er fritaget fra at modtage

digital post.

Beskæftigelsesministeriet skal endelig bemærke, at for så vidt angår 14-dages løn-

nede, ugelønnede eller løsarbejdere, der ikke modtager løn under ferie, vil de

kunne fremlægge dokumentation i form af udbetalingsmeddelelse af feriepenge el-

ler lign. med henblik på at dokumentere arbejdsmarkedstilknytningen.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

13. Forbud mod at modtage andre ydelser

Danske A-kasser bemærker, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, om Tidlig

Pension, ligesom den almindelige folkepension, kan tilkendes og udbetales med til-

bagevirkende kraft. Hvis dette er tilfældet, skal der sikres en hensigtsmæssig admi-

nistration mellem UDK og a-kasserne, da disse skal sikre, at der sker efterlønsop-

hør på det rigtige tidspunkt.

Danske A-kasser bemærker videre, at det fremgår af lovforslaget, at der ikke kan

udbetales Tidlig Pension, hvis en person samtidig modtager andre forsørgelsesydel-

ser. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at dette f.eks. gælder, hvis der ud-

betales arbejdsløshedsdagpenge, efterløn eller feriedagpenge. Det er uklart for

Danske A-kasser, hvad der menes med samtidigt. Danske A-kasser ser gerne, at det

i præciseres i lovforslagets § 26 t, at der ikke kan udbetales Tidlig Pension for en

periode, hvis der for samme periode udbetales en anden forsørgelsesydelse.

ATP bemærker, at det bør præciseres, hvorvidt der kan udbetales Tidlig Pension

for en periode, hvor der allerede har været udbetalt efterløn eller fleksydelse, hvis

den manglende udbetaling af Tidlig Pension skyldes, at en sagsbehandlingsfrist

ikke har kunne overholdes. Eller om der ikke kan tilkendes Tidlig Pension for en

periode, hvor der allerede har været udbetalt en af de nævnte ydelser, jf. § 26 t, stk.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det vil i særlige tilfælde kunne forekomme, at der gives ret til Tidlig Pension fra et

tidligere tidspunkt end datoen for afgørelsen. Der vil dog ikke kunne gives tidligere

ret til Tidlig Pension fra et tidspunkt, der ligger før ansøgningen herom.

Beskæftigelsesministeriet kan tilslutte sig Danske A-kassers synspunkt om, at der

skal sikres en hensigtsmæssig administration mellem Udbetaling Danmark og a-

kasserne. Der vil derfor blive udarbejdet ændringsforslag til den foreslåede § 33,

stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og § 18, stk. 3, 1. pkt., hvorefter der ikke vil

kunne udbetales Tidlig Pension, hvis der for perioden, der ligger forud for Udbeta-

ling Danmarks afgørelse, er udbetalt efterløn eller fleksydelse.

Beskæftigelsesministeriet er enig med Danske A-kasser i, at lovforslagets § 26 t,

stk. 1, ikke er tilstrækkelig klar, og der vil blive udarbejdet ændringsforslag, der

præciserer, at der ikke kan udbetales Tidlig Pension, hvis der for den samme peri-

ode er udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse.

14. Fradrag for pensionsordninger

14.1. Fradragsreglerne er skærpet

FH, Fødevareforbundet NNF, Blik- og Rørarbejderforbundet bemærker, at modreg-

ning for pensioner er skærpet i forhold til regeringens udspil fra august 2020 og er

for voldsom, da den mindsker incitamentet til at spare op, for personer, der ligger

over bundgrænsen.

I lovforslaget modregnes 100 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der oversti-

ger et bundfradrag på 100.000 kr. om året, hvor der i regeringens udspil var tale om

en modregning på 80 pct. I beregningsgrundlaget indgår 80 pct. af de indberettede

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

livsvarige årlige ydelser og 5 pct. af de indberettede pensionsdepoter. Skærpelsen

betyder, at personer med pensioner, der overstiger bundfradraget vil blive modreg-

net for hele den del af beregningsgrundlaget, der ligger over bundfradraget.

Dansk El-Forbund anfører, at i dag har ca. 15 pct. af Dansk El-Forbunds medlem-

mer en pensionsformue på mere end 2 millioner kroner. Om 10 år vil stort set alle

Dansk El-Forbunds medlemmer have en pensionsformue på mere end 2 millioner.

Blik- og Rørarbejderforbundet anfører, at der blandt Blik & Rørs medlemmer i al-

dersgruppen, hvor tidlig pension er relevant, skønnes ca. 12 pct. at have en samlet

pensionsformue på mere end 2 mio. kr.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af Aftale om en ny ret til tidlig pension, som lovforslaget udmønter, at

Tidlig Pension skal gavne dem med de mindste indkomster og små pensionsopspa-

ringer. Det gælder særligt faglærte og ufaglærte.

Det fremgår også af aftalen, at pensionsformue over bundfradraget på 100.000 kr.

nedsætter ydelsen svarende til, at ydelsen nedsættes med 5 pct. af pensionsværdien

over en bundgrænse svarende til 2 mio. kr., så den er fuldt aftrappet ved pensions-

formuer over ca. 5 mio. kr.

I forhold til incitamentet til at spare op til pension bemærkes, at det indgår i kom-

missoriet for den nyligt nedsatte Pensionskommission, at den bl.a. skal undersøge

omfanget af negative incitamenter til pensionsopsparing som følge af høje sam-

mensatte marginale skatte- og aftrapningsprocenter på udbetalingstidspunktet for

personer, som for eksempel modtager supplerende pensionsydelse, boligydelse,

varmetillæg og/eller helbredstillæg.

14.2 Forskel på opgørelsen mellem pension med depot og for ordninger med

livsvarig udbetalinger mv.

Ældre Sagen bemærker, at for pensionsordninger, hvor modregningen opgøres på

grundlag af depotet, tillægges beløb, der er udbetalt før opgørelsestidspunktet. Det

sikrer tilnærmelsesvis samme modregning, som hvis der ikke var sket udbetalinger

før opgørelsestidspunktet.

For ordninger med livsvarig udbetaling opgøres modregningen som summen af de

årlige pensionsbeløb, der er udbetalt før opgørelsestidspunktet. Den årlige udbeta-

ling på indberetningstidspunktet forhøjes med summen af de tidligere udbetalinger

delt med tre (svarende til antallet af år med Tidlig Pension). Denne beregning med-

fører, at modregningen bliver næsten dobbelt så høj som den modregning, der ville

være sket, hvis udbetalingen først var sket ved alderen for Tidlig Pension.

Efter Ældre Sagens opfattelse er der ikke proportionalitet mellem den modregning,

der sker for ordninger, hvor det er depotet, der er grundlag for modregningen, og

ordninger, hvor det er den årlige livsvarige udbetaling, der er grundlag for modreg-

ningen. Ældre Sagen savner en begrundelse for denne forskelsbehandling.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Fødevareforbundet NNF foreslår, at der ikke modregnes en pensionsudbetaling fra

det fyldte 60. år, da dette er en stramning ift. aftaleteksten. Det bemærkes desuden,

at en modregning fra det fyldte 60. år vil gøre det unødvendigt svært for den en-

kelte at gennemskue de økonomiske konsekvenser af tidlig pension.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af Aftale om en ny ret til tidlig

pension, at pensionsformue over bundfradraget nedsætter ydelsen svarende til, at

ydelsen nedsættes med 5 pct. af pensionsværdien over en bundgrænse svarende til

2 mio. kr., så den er fuldt aftrappet ved pensionsformuer over ca. 5 mio. kr.

Reduktionen i ydelsen sker ved at opgøre en beregnet pensionsværdi ud fra sum-

men af pensionsordninger henholdsvis med og uden depotværdi ud fra samme op-

gørelsesprincipper som efterlønnen. Det indebærer, at udbetalinger fra pensions-

ordninger i perioden fra det 60. år indtil tidspunktet, hvor der er 3 år til folkepensi-

onsalderen, indgår i beregningsgrundlaget for nedsættelse af Tidlig Pension.

14.3 Pensionsinstitutterne indberetningspligt

Forsikring & Pension bemærker, at det er vigtigt for forsikrings- og pensionsbran-

chen at få bekræftet, at indberetningspligten for pensionsselskaberne ikke udvides

ved nærværende lovforslag, så det allerede indberettede beløb i forbindelse med ef-

terløn også anvendes til tidlig pension, sådan at indberetningerne til PERE kun skal

ske én gang.

FH bemærker, at Udbetaling Danmark senest 3 måneder før en person overgår til

tidlig pension skal oplyse vedkommende om værdien af de indberettede pensions-

rettigheder, ligesom forvalterne først skal indberette kort før det tidspunkt, hvor

personen har 3 år til folkepensionsalderen.

FH opfordrer til, at borgeren på tilkendelsestidspunktet informeres om den forven-

tede ydelse på baggrund af foreløbige indberetninger af pensionsforhold i forbin-

delse med ansøgningsprocessen.

FH opfordrer til, at pensionsforvalterne skal indberette værdien af pensionsrettighe-

derne i forhold til Tidlig Pension på samme tidspunkt som i forhold til efterlønnen

(fuldt ud indfaset), så pensionsforvalterne kun skal indberette på et tidspunkt, dvs.

et �½ før, personen når efterlønsalderen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Med lovforslaget er der ikke tilsigtet en ændring i pensionsselskabers m.v. pligt til

at indberette pensionsrettigheder til Skattestyrelsens pensionsregister.

Ydelsesniveauet i Tidlig Pension er på 13.550 kr. pr. måned før skat (2020-niveau)

og er uafhængigt af en ægtefælle eller samlevers indkomst og formue. Det vil ikke

være muligt at beregnes den forventede ydelse på tilkendelsestidspunktet, da den

blandt andet vil afhænger blandt andet af aktuelle indtægter på udbetalingstids-

punkt og en opgørelse af pensionsordningerne.

14.4 Hvilke pensionstyper der indgår i beregningen

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ATP bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at modtagelse af invalidepension

ikke påvirker tidlig pension. ATP går ud fra, at der er tale om, at modtagelse af

invaliditetsydelse ikke påvirker tidlig pension.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det er de samme pensionsordninger, der

indgår i beregningen af nedsættelse af Tidlig Pension, som medfører fradrag i ef-

terløn og fleksydelse. De pensionsordninger, der er omfattet af pensionsbeskat-

ningslovens afsnit I, men som ikke medregnes i opgørelsen af pensionsordninger,

som kan nedsætte Tidlig Pension, er bl.a. invalidepension efter § 2, nr. 4, litra c, i

pensionsbeskatningsloven. Det fremgår af den foreslåede § 26 u, stk. 3, og be-

mærkningerne hertil, i hvilket omfang der kan modtages invaliditetsydelse samtidig

med Tidlig Pension.

14.5. Oversættelse af oplysninger om pension til dansk

ATP bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 32 j (§ 32 i,

i det fremsatte lovforslag), at pensionisten selv skal sørge for oversættelse af oplys-

ninger om pensionen. Dette harmonerer ikke umiddelbart med artikel 76, stk. 7 i

forordning 883/04, hvoraf det fremgår, at en medlemsstats myndigheder, institutio-

ner eller domstole ikke kan afvise begæringer eller andre dokumenter, der forelæg-

ges dem, med den begrundelse, at det er affattet på en anden medlemslands offici-

elle sprog. Det bør præciseres, på hvilken baggrund artikel 76, stk. 7, kan fraviges.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 32 k vil der blive fast-

sat nærmere regler om nedsættelse af Tidlig Pension på grund af pensionsopspa-

ring, herunder om ansøgerens oplysningspligt. Reglerne vil blive fastsat i overens-

stemmelse med forordning 883/04.

15. Vejledning af borgerne

Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet anfører, at det er vigtigt, at borgere,

der ønsker at gå på tidlig pension, får en grundig og forståelig vejledning i, hvordan

de skal ansøge og agere i forhold til Udbetaling Danmark, også i forhold til borge-

rens oplysningspligt. Desuden anfører Rådet, at det ikke fremgår klart, om en bor-

ger, der ønsker at gå på tidlig pension, bliver vejledt aktivt af for eksempel A-kas-

sen, eller om man selv skal handle proaktivt.

ATP lægger til grund, at det er A-kasserne, der skal vejlede berørte borgere om

skattefri præmie og tilbagebetaling af efterlønsbidrag, mens Udbetaling Danmark

skal vejlede om kompensationsbeløb og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag.

Danske A-kasser går ud fra, at a-kasserne ikke skal vejlede om retten til tidlig pen-

sion eller om samspillet mellem f.eks. efterløns- og pensionsreglerne, mens Ase

forudser, at a-kasserne i de kommende år skal bruge betydelige ressourcer i forhold

til at vejlede medlemmerne om efterlønsordningen i forhold til tidlig pension.

Blik- og Rørarbejderforbundet, FH og Ældre Sagen finder det centralt, at der udar-

bejdes en klar vejledning til ansøgere om tidlig pension. Ældre Sagen forudser, at

det bliver vanskeligt for en del borgere at gennemskue, om de er berettigede til

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Tidlig Pension, størrelsen af ydelsen og hvilken ordning de skal vælge, hvis de er i

målgruppen for flere ordninger. FH ser gerne, at der så vidt muligt udvikles værk-

tøjer, så den enkelte borger har mulighed for løbende at tjekke sin anciennitet på

arbejdsmarkedet.

Finans Danmark og Forsikring og Pension anfører, at det fremadrettet bliver svæ-

rere at yde pensionsrådgivning, da det først meget sent i forløbet kan vurderes, om

kunden har ret til tidlig pension.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening påpeger, at kompleksiteten i det danske pen-

sionssystem allerede er meget stor, hvilket bl.a. betyder, at danskerne har svært ved

at gennemskue værdien af deres pensionsopsparing.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Efter lov om Udbetaling Danmark er der en klar opgavefordeling mellem Udbeta-

ling Danmark og kommunerne i forhold til at yde vejledning og mere håndholdt

hjælp til ansøgning af ydelser i Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark skal

yde specifik vejledning om alle de ydelsesområder, de varetager. Det forventes så-

ledes, at Udbetaling Danmark udarbejder vejledning til borgere om Tidlig Pension

på borger.dk og besvarer telefoniske henvendelser fra borgere, som henvender sig

om Tidlig Pension.

Kommunen skal yde helhedsorienteret og generel vejledning om alle muligheder

for at modtage ydelser på Udbetaling Danmarks sagsområder

–

herunder nu også

om Tidlig Pension, og ansøgere med særlige behov kan f.eks. få hjælp i kommunen

til at udfylde og indgive ansøgninger til Udbetaling Danmark.

Det bemærkes videre, at det af lovforslaget fremgår, at det er under overvejelse,

om der på sigt vil være mulighed for at etablere en digital udstillingsløsning, som

vil give borgerne mulighed for at kunne følge med i hvor meget anciennitet, der er

opnået på et givet tidspunkt i en selvbetjeningsløsning. Det bemærkes dog hertil, at

det vurderes, at databeskyttelsesreglerne kan sætte en begrænsning i forhold til de

oplysninger, som skal indsamles, for at det vil være muligt at lave en digital udstil-

lingsløsning, som giver et retvisende billede af borgerens løbende optjening af an-

ciennitet på arbejdsmarkedet.

Der er med lovforslaget ikke lagt op til en ændring eller udvidelse af a-kassernes

vejledningspligt. Det vil sige, at a-kasserne kun har pligt til at vejlede om rettighe-

der og vilkår i forhold til efterlønsordningen, og ikke om samspillet med Tidlig

Pension.

Endelig bemærkes det, at Tidlig Pension med lovforslagets § 9, nr. 2, vil indgå i de

ydelser, som Udbetaling Danmark kan udsøge efter § 12 j i lov om Udbetaling

Danmark med henblik pensionsinstitutters rådgivning, hvis borgeren er eller kan

blive omfattet af en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engengs-

sum i en obligatorisk arbejdsmarkedspension.

16. Indsamling og behandling af personoplysninger

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Datatilsynet er enig i, at Udbetaling Danmarks behandling af personoplysninger

som led i behandlingen af anmodninger om tidlig pension kan ske på baggrund af

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Datatilsynet finder det imidlertid betænkeligt

–

i lyset af princippet om datamini-

mering i databeskyttelsesforordningens artikel 5

–

at Udbetaling Danmark i forbin-

delse med indsamling af personoplysninger i slutligningsregistret via en eksiste-

rende SFTele-adgang

–

som følge af SFTele-adgangens (forældede) funktionalitet

–

vil kunne komme til at indsamle personoplysninger, som ikke er relevante til

brug for Udbetaling Danmarks sagsbehandling. Datatilsynet har dog noteret sig, at

Udbetaling Danmark vil have pligt til at slette personoplysninger, der indsamles,

men som ikke skal benyttes til at træffe afgørelse om anciennitet i forbindelse med

ansøgning om tidlig pension, og at det forventes, at SFTele-adgangen på sigt vil

blive erstattet af en mere tidssvarende løsning, hvor det vil være muligt at begrænse

adgangen til personoplysninger yderligere.

Datatilsynet har desuden noteret sig, at Udbetaling Danmark med lovforslaget får

mulighed for fra bl.a. Danmarks Statistik at indsamle personoplysninger, som er

indsamlet til statistisk brug, og historiske oplysninger, der er overført til bevaring i

Rigsarkivet. Datatilsynet bemærker bl.a., at personoplysninger, som behandles

alene med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser, som

altovervejende hovedregel ikke må anvendes til at træffe foranstaltninger eller af-

gørelser vedrørende bestemte personer. Databeskyttelsesforordningens princip om

formålsbegrænsning er imidlertid ikke til hinder for viderebehandling af personop-

lysninger, hvis behandlingen er hjemlet i national ret, som udgør en nødvendig og

forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til de mål, der er

omhandlet i forordningens artikel 23, stk. 1, herunder en medlemsstats generelle

samfundsinteresser efter artikel 23, stk. 1, litra e. Datatilsynet bemærker, at de i

sidste ende er en politisk beslutning, hvad der udgør generelle samfundsinteresser

efter artikel 23, stk. 1, litra e.

Datatilsynet finder imidlertid anledning til at understrege, at lovgivningen i Dan-

mark hjemler en vid adgang til at gennemføre omfattende statistiske og videnska-

belige undersøgelser, herunder med hjemmel i lov om Danmarks Statistik. Denne

vide adgang hviler bl.a. på en forudsætning om, at personoplysningerne ikke senere

anvendes til andre formål end statistiske og videnskabelige undersøgelser. Det er

derfor vigtigt at holde sig for øje, at hver gang der ved lovgivningsmæssige foran-

staltninger sker en fravigelse af princippet om formålsbegrænsning, bliver det efter

Datatilsynets opfattelse mere og mere vanskeligt

–

inden for rammerne af databe-

skyttelsesforordningen

–

at opretholde det oprindelige lovgrundlag, der hjemler be-

handling af personoplysninger til brug for udførelsen af statistiske og videnskabe-

lige undersøgelser.

Danmarks Statistik noterer sig, at det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at vi-

deregivelse og viderebehandling af de statistiske oplysninger til et andet formål i de

konkrete tilfælde vil kunne ske i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel

23. Danmarks Statistik finder det hensigtsmæssigt, at der indhentes en vurdering

fra Datatilsynet. Hvis Datatilsynet vurderer, at artikel 23 finder anvendelse i for-

hold til statistiske oplysninger med henblik på vurdering af pensionsansøgninger,

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

er det vigtigt for Danmarks Statistik, at det tydeligt anføres over for ansøgeren, at

oplysninger om den pågældende fra Danmarks Statistik vil indgå i vurderingen af

ansøgningen, og Danmarks Statistik finder det derfor positivt, at det i bemærknin-

gerne til lovforslaget er indskrevet, at en sådan oplysning vil finde sted.

Danmarks Statistik gør desuden opmærksom på, at ikke alle oplysninger, der be-

handles til statistiske formål, er egnede til at indgå i administrative afgørelser. De

oplysninger, der ønskes videregivet fra Danmarks Statistik, er indsamlet og eventu-

elt bearbejdet i Danmarks Statistik med henblik på at udarbejde aggregerede stati-

stiske opgørelser. Benyttes oplysningerne om den enkelte registrerede til admini-

strative afgørelser, bør den modtagne myndighed være særlig opmærksom på, om

oplysningerne vil være egnede til administrative afgørelser rettede mod enkelte re-

gistrerede.

Rigsarkivet anfører, at Rigsarkivet vil kunne stille relevante data til rådighed for

ordningen om Tidlig Pension under hensyntagen til arkivlovens bestemmelser, og

at data kan udleveres i digital form, eller der kan udvikles webløsninger til overfør-

sel af data. Rigsarkivet anfører, at det er relevant, at det sikres, at det datagrundlag

ordningen bygger på, er tilvejebragt efter gældende regler

–

herunder GDPR.

ATP og Udbetaling Danmark foreslår, at det fremgår direkte af bestemmelsen, der

giver hjemmel til at indhente en række nærmere bestemte oplysninger fra Dan-

marks Statistik, at oplysningerne fra Danmarks Statistik kan indhentes elektronisk.

ATP anfører, at ATP er afhængig af, at de eksterne dataleverandører er i stand til at

levere valide data i en kvalitet, der kan indgå i beregningen og i en løsning, der er

klar til at blive taget i brug og testet inden den 1. august 2021. ATP foreslår, at de

relevante myndigheder forpligtes til at udvikle en løsning til udstilling af data til

brug for tidlig pension i det omfang, en sådan løsning ikke allerede er tilgængelig,

samt at løsningen skal være klar til ibrugtagning senest den 1. august 2021. Herud-

over mener Udbetaling Danmark, at det tydeligt skal fremgå, at Udbetaling Dan-

mark lægger oplysninger, som indhentes fra eksterne registre, uprøvet til grund, da

Udbetaling Danmark alene er aftager af data og ikke ejer af de relevante registre.

Endelig anfører ATP der er tale om en ganske bred hjemmel til at indhente oplys-

ninger fra Rigsarkivet på individniveau, der er nødvendige for beregning af ancien-

nitet. Det fremgår dog af bemærkningerne, hvilke oplysninger der forventes at

kunne indhentes. ATP finder det afgørende, at det tydeliggøres i en bekendtgørelse

præcist, hvilke oplysninger Rigsarkivet vil stille til rådighed for anciennitetsopgø-

relsen til Tidlig Pension, samt at Rigsarkivet forpligtes til at sikre en effektiv og

smidig proces for udveksling af disse oplysninger med Udbetaling Danmark. ATP

anfører, at det i bekendtgørelsen bør tydeliggøres, at henvendelse til Rigsarkivet

alene vil ske i de tilfælde, hvor borger har oplyst at have perioder med den form for

beskæftigelse, som oplysninger fra Rigsarkivet vil kunne understøtte. Det skal såle-

des fremgå af bekendtgørelsen, at Udbetaling Danmark ikke automatisk indhenter

oplysninger fra Rigsarkivet.

Danske A-kasser anfører, at hvis a-kasserne skal kunne administrere korrekt, forud-

sætter det, at Udbetaling Danmark indberetter udbetalt kompensation til personer,

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

som overgår fra efterløn til Tidlig Pension, til de offentlige registre eller datagrund-

lag, som a-kasserne henter data fra i dag.

Danske A-kasser går ud fra, at der ikke vil blive stillet krav til, at a-kasserne skal

levere nye data til UDK’s administration af ordningen om ret til

tidlig pension, men

at de data, administrationen bygger på, kan hentes fra eksisterende offentlige regi-

stre og datagrundlag. Desuden går Danske A-kasser ud fra, at Udbetaling Dan-

marks samstilling af data til brug for kontrol skal ske ved adgang til de data, som a-

kasserne leverer fra deres it-systemer til forskellige offentlige registre.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet tager Datatilsynets bemærkninger om dataminimering og

formålsbegrænsning til efterretning og noterer sig, at det er en politisk beslutning,

om der er tale om generelle samfundsinteresser som omhandlet i databeskyttelses-

forordningens artikel 23, stk. 1, litra e. Beskæftigelsesministeriet skal i den forbin-

delse bemærke, at ministeriet finder det afgørende for muligheden for at beregne

borgerens anciennitet mere end 45 år tilbage, at Udbetaling Danmark kan ind-

hente de nødvendige og relevante oplysninger hos Danmarks Statistik og eventuelt

på Rigsarkivet. Det bemærkes, at personoplysninger fra Danmarks Statistik og fra

Rigsarkivet kun skal indhentes i det omfang, de ikke fremgår af andre tilgængelige

registre.

Beskæftigelsesministeriet forudsætter ligeledes, at Udbetaling Danmark i forbin-

delse med indhentelse af samtykke efter retssikkerhedsloven oplyser borgeren om,

at der kan blive anvendt personoplysninger fra Danmarks Statistik og fra Rigsarki-

vet til brug for beregningen af anciennitet. Desuden forudsættes det, at Udbetaling

Danmark foretager en vurdering af oplysningernes egnethed i forhold til ancienni-

tetsberegningen og i øvrigt træffer de nødvendige foranstaltninger for at leve op til

kravene i databeskyttelsesforordningen, herunder om dataminimering.

Det forudsættes også, at de relevante myndigheder samarbejder med Udbetaling

Danmark om en effektiv og smidig proces for udveksling af oplysningerne, herun-

der så vidt det er muligt i elektronisk form. Endelig forudsættes det, at Udbetaling

Danmark kun indhenter de oplysninger, som er nødvendige, til beregning af borge-

rens anciennitet i konkrete sager om Tidlig Pension. Beskæftigelsesministeriet fin-

der det ikke nødvendigt at fastsætte yderligere regler i lovforslaget om dette. Det

bemærkes, at Beskæftigelsesministeriet i bekendtgørelsesform forventer at fastsætte

nærmere regler om hvilke registeroplysninger og datakilder Udbetaling Danmark

vil kunne anvende til opgørelse af anciennitet på arbejdsmarkedet, og hvilke oplys-

ninger borgeren selv forventes at skulle dokumentere, jf. forslaget til § 26 p i lov

om social pension og bemærkningerne hertil. Der henvises også til høringsnotatets

afsnit 6 om dokumentation.

Beskæftigelsesministeriet forventer at fremsætte et ændringsforslag, som vil gøre

det muligt for Udbetaling Danmark at anvende nødvendige personoplysninger i

forbindelse med test af it-løsningen til brug for beregning af anciennitet således, at

it-løsningen kan være klar til brug, når de første ansøgninger om Tidlig Pension

modtages i august 2021.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Endelig bemærker Beskæftigelsesministeriet, at ministeriet vil drøfte med Skattemi-

nisteriet om der skal være en ny indberetningskode til indkomstregistret om udbe-

taling af kompensation til brug for a-kassernes administration.

Lovforslaget indebærer i øvrigt ikke ændringer i forhold til a-kassernes levering af

data til Udbetaling Danmark.

17. Klage til Ankestyrelsen

Ankestyrelsen gør opmærksom på, at det er foreslået, at der skal være klageadgang

til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg for så vidt angår retten til Tidlig Pension.

Ankestyrelsen foreslår, at klageadgang for afgørelser om retten til Tidlig Pension er

Ankestyrelsen, da det er Udbetaling Danmark, som skal træffe afgørelse om retten

til Tidlig Pension på baggrund af objektive kriterier, og da Udbetaling Danmarks

afgørelser om social pension påklages til Ankestyrelsen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Efter yderligere dialog med Ankestyrelsen fremsættes et ændringsforslag således,

at der er klageadgang for afgørelser om retten til Tidlig Pension til Ankestyrelsen.

18. Finansiering af Tidlig Pension

18.1 Uhensigtsmæssigt at den finansielle sektor finansierer Tidlig Pension

Finans Danmark gør opmærksom på, at der fra deres synspunkt mangler robuste ar-

gumenter for at indføre en særskat på den finansielle sektor. Derudover bemærker

Finans Danmark, at finansieringselementet om digitale salgsregistreringssystemer

bør fremgå af tabel 1, samt at de gerne bidrager i arbejdet om implementering af di-

gitale salgsapparater.

Finanssektorens arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at en særskat på den finan-

sielle sektor er yderst uhensigtsmæssig, da sektoren udgør en central rolle i sam-

fundet, idet den sikrer investeringer, forsikringer og pension. Yderligere bemærker

FA, at et loft over fradrag for høje lønninger vil besværliggøre danske virksomhe-

ders adgang til at tiltrække topchefer, der kan tilføre vigtig viden og innovation.

Skatteministeriet bemærkninger:

Skatteministeriet bemærker, at lovforslagene vedrørende finansieringsinitiativerne

til aftalen om en ny ret til tidlig pension først vil blive udarbejdet frem mod imple-

menteringen i 2023.

Skatteministeriet skal bemærke, at den finansielle sektor gennem beskatningen af

dens tjenester er begunstiget på en række områder i forhold til andre virksomhe-

der. En række finansielle kerneydelser er f.eks. omfattet af gunstige skatteregler

ved at være fradragsberettigede for husholdningerne. Private personer har f.eks.

fradrag for renteudgifter og lignende samt kurtage i forbindelse med værdipapir-

handel, ligesom visse formueforvaltningsomkostninger er fradragsberettigede.

Fradragene indebærer, at priserne på disse ydelser opgjort efter skat bliver lavere,

og de finansielle virksomheder har derfor en indirekte skattemæssig fordel, som

andre virksomheder ikke har. Derudover er finansielle ydelser som udgangspunkt

fritaget for moms, mens finansielle virksomheder til gengæld er pålagt lønsumsaf-

gift.

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Dertil bemærker Skatteministeriet, at regeringen ikke ønsker at straffe særlige sek-

torer med differentierede skatter, men finder det retfærdigt, at den finansielle sek-

tor skal bidrage yderligere til fællesskabet gennem et samfundsbidrag til Ny ret til

tidlig pension.

Skatteministeriet noterer, at Finans Danmark gerne bidrager til arbejdet om imple-

mentering af digitale kasseapparater.

Skatteministeriet medgiver, at forslaget om et loft over fradrag for lønninger over 7

mio. kr. årligt vil medføre, at det bliver dyrere for virksomheder at have ansatte

med en bruttoløn over 7 mio. kr. årligt. Det er dog fortsat op til virksomheden selv

at beslutte, hvilken løn de ansatte skal have. Samtidig vedrører forslaget virksom-

hedernes ret til fradrag for løn pr. medarbejder og dermed ikke medarbejderens

personlige skattebetaling. Medarbejderens motivation for at arbejde i Danmark er

således upåvirket.

Med forslaget ønsker regeringen at bidrage til finansiering af retten til Tidlig Pen-

sion på en rimelig og afbalanceret både. Det er hermed regeringens hensigt at

dæmme op for en stigende skævhed mellem direktører og medarbejderes løn.

18.2 Besparelser i jobcentrene bør ikke finansiere Tidlig Pension

SAND bemærker, at mange hjemløse ikke vil være kvalificerede til at få Tidlig

Pension, idet de er på kontanthjælp. Det kritiseres, at ret Tidlig Pension blandt an-

det finansieres ved en besparelse på jobcentre, og at der på den måde vil være

endnu færre ressourcer til og fokus på hjælp og støtte til borgere med svag tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet, som hjemløse.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der ikke på nuværende tidspunkt er taget

stilling til, hvordan ændringerne af den kommunale beskæftigelsesindsats vil skulle

udmøntes.

19.

Manglende hjemmel til finansiering af kompensation til personer, der

overgår fra efterløn til Tidlig Pension

ATP bemærker, at finansieringen af kompensationen ikke umiddelbart fremgår af

finansieringsbestemmelserne.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeren vil fremsætte ændringsforslag til lovforslagets § 20, der

indsætter en finansieringsbestemmelse vedrørende kompensation til efterlønsmod-

tagere, der overgår til Tidlig Pension.

20. Forholdet til efterlønsordningen

20.1. Fradrag i den skattefri efterlønspræmie fraviger for fradragsreglerne for

efterløn

Danske A-kasser bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at der for hver måned,

der er udbetalt Tidlig Pension, skal ske fradrag med 160,33 timer i de 5.772, der

kan udbetales efterlønspræmie for. Danske A-kasser går ud fra, at der menes, at der

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

skal ske fradrag

”op til” 160,33 timer. Danske A-kasser

mener, at det er dispropor-

tionalt, at eksempelvis en ganske lille udbetaling af Tidlig Pension i en måned,

f.eks. en overgangsmåned, pr. automatik skal resultere i et maksimalt fradrag i ef-

terlønspræmien. Dette flugter ikke med de almindelige regler på dagpenge- og ef-

terlønsområdet om ”fradrag” i præmien. For her sker fradraget kun ift. de faktisk

udbetalte ydelser i en måned

– og ikke ift. en fast ”månedsnorm”.

Dansker A-kasser ser i øvrigt gerne, at regler, der retter sig mod a-kasserne og de-

res administration, indsættes i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

–

og ikke i lov

om social pension. Danske A-kasser beder derfor om, at lovforslagets § 19, stk. 3,

om at der ikke kan udbetales skattefri præmie efter § 74 m i lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v. til en person, der har fået udbetalt kompensation, indsættes i lov-

forslagets § 3.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Tidlig Pension udbetales månedsvis og i modsætning til efterløn og arbejdsløs-

hedsdagpenge foretages der ikke fradrag for arbejde m.v. i Tidlig Pension time for

time, men derimod med en procentsats af arbejdsindtægten. Det vil sige, at Tidlig

Pension udbetales for hele måneden, uanset at personen har haft arbejdsindtægt

for udbetalingsperioden. Det er således ikke muligt at foretage nedsættelse af den

mulige skattefri præmie efter de samme regler som gælder for efterløn og dag-

penge.

For så vidt angår udbetaling af kompensation, og at der ikke kan udbetales skatte-

fri præmie, hvis der er udbetalt kompensation, bemærkes, at reglerne om kompen-

sation teknisk set ikke indgår i lov om social pension, men er en overgangsbestem-

melse i lovforslaget. Der vil dermed ikke være tale om, at a-kasserne vil skulle af-

gørelse efter lov om social pension. Det bemærkes videre, at muligheden for udbe-

taling af kompensation kun eksisterer for en isoleret gruppe i en begrænset peri-

ode, og Beskæftigelsesministeriet har derfor ikke fundet det hensigtsmæssigt at ind-

sætte begrænsningen for udbetaling af skattefri præmie i de almindelige regler i §

74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ældre Sagen understreger vigtigheden af, at medlemmer af efterlønsordningen kan

få grundig individuel information, råd og vejledning om både fordele og ulemper

ved at få de indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt skattefrit, inden de træffer afgø-

relse om at træde ud af efterlønsordningen eller ej.

Ældre Sagen undrer sig over, at muligheden for skattefri udbetaling af efterlønsbi-

drag ikke er med i lovforslaget, når forslaget om muligheden for kompensation til

de, der allerede modtager efterløn, men som i stedet vælger at få Tidlig Pension,

indgår i lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriet bemærkninger:

Muligheden for at få efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit

er i modsætning til udbetaling af en kompensation til efterløns- og fleksydelses-

modtager, der overgår til Tidlig Pension, ikke en integreret del af ordningen om

L 104 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Tidlig Pension. Det forventes, at der i begyndelsen af 2021 vil blive fremsat et selv-

stændigt lovforslag om kontant og skattefri udbetaling af efterløns- og fleksydelses-

bidrag i 2022.

20.2. Data om pensionsrettigheder til a-kasserne

Danske A-kasser bemærker, at man fra a-kassernes administration af efterlønsord-

ningen ved, at det er meget svært at vejlede om, hvad der vil kunne udbetales i ef-

terløn i god tid før efterlønsalderen, fordi a-kasserne først umiddelbart før efter-

lønsalderen får adgang til de data om personens pensionsrettigheder, som ligger til

grund for vejledningen. Det skyldes, at de pengeinstitutter og pensionsselskaber

mv., som skal indberette data, skal indberette disse meget sent

–

og fordi data skal

indberettes til et register i SKAT og herefter videregives til ministeriet, som så vi-

deregiver dem til a-kasserne.

Danske A-kasser ser derfor gerne, at ministeriet sammen med branchen og Danske

A-kasser ser på, hvordan der kan gives hurtigere adgang til data om pensionsret-

tigheder, herunder om de f.eks. kan gives 1 år før efterlønsalderen, så a-kasserne

fremover kan vejlede i bedre tid end i dag.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Danske A-kassers forslag vurderes at være en større ændring af indberetningspro-

cessen for pensionsrettigheder. En sådan ændring vurderes ikke at ligge inden for

rammerne af lovforslaget. Beskæftigelsesministerier er dog positivt indstillet for på

sigt at afsøge mulighederne for den ønskede ændring med de berørte parter.

21. Udbetaling af indefrosne feriemidler

FH gør opmærksom på, at udkastet til lovforslag ikke indeholder bestemmelser om

mulighed for udbetaling af indefrosne feriemidler i forbindelse med Tidlig Pension.

FH anser det for naturligt, at der bliver mulighed for udbetaling af indefrosne ferie-

midler, når man går på Tidlig Pension, hvilket også gør sig gældende ved førtids-

pensionering eller overgang til efterløn. FH lægger vægt på, at udbetaling af inde-

frosne feriemidler i forbindelse med overgang til Tidlig Pension sker uden modreg-

ning i ydelsen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

I det fremsatte lovforslags § 10 er der indsat en ændring af lov om forvaltning og

administration af tilgodehavende feriemidler, som giver modtagere af Tidlig Pen-

sion den samme mulighed for at få udbetalt tilgodehavende feriemidler som førtids-

og seniorpensionister. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til den foreslåede

§ 32 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, at udbetaling af tilgodehavende feriemidler ikke

vil medføre nedsættelse af Tidlig Pension.