L 104 Forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love.

(Indførelse af ret til tidlig pension).

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget

Samling: 2020-21

Status: Stadfæstet

1. behandling den 01-12-2020

Hele debatten
Overblik over alle taler
Ordfører- og ministertaler

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af lovforslag nr. L 104:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love. (Indførelse af ret til tidlig pension).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 18.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Tusind tak for det, formand. Og jeg kunne forestille mig, at der er mange af dem, som til daglig hører mig på talerstolen herinde, som kigger op og tænker: Hvad er nu det? Hr. Leif Lahn Jensen har slips på! Det er jo ikke noget, Leif Lahn Jensen tit har, vil jeg sige. Det er mest, når der er et eller andet politisk nødvendigt, som jeg skal i forhold til mit arbejde, eller hvis der er en festlig lejlighed. Et eller andet, vi skal fejre, et eller andet, jeg er super glad for. Og der noget at fejre i dag.

For i dag siger vi til alle dem, som har knoklet, siden de var unge, og som har betalt skat, så andre kunne få sig en uddannelse og få sig et godt betalt job, dem, der har været med til at bygge velfærdssamfundet op til det velfærdssamfund, vi har i dag, som vi er så stolte over, dem, der har været med til at bygge det samfund op, vi kender i dag: I kan nu gå tidligt på pension, hvis I føler, I ikke kan mere, hvis jeres krop er slidt. Det er i dag, vi fejrer, at vi får den største lønmodtagerrettighed i rigtig mange år, og jeg tror, man kan se mit smil: Det er jeg utrolig glad for, og det er Socialdemokratiet utrolig glade for. Vi siger det til dem, der som unge går direkte ind på en byggeplads meget tidligt om morgenen, i alt slags vejr, ud til knoklearbejde, fysisk hårdt arbejde, det kan være arbejdsmænd, det kan være murere, tømrere, blikkenslagere, elektrikere. Vi siger det til dem, der som helt unge tager sig godt af vores kære, det kan være dem, der helt fra unge har været sosu'er, sygeplejersker, og vi siger til havnearbejderne, som har slæbt mange ton på deres skuldre i rigtig mange år, og til slagteriarbejderne, som står det samme sted med de samme bevægelser i rigtig mange år, og sikkert også mange andre, jeg kunne nævne her, at de hermed får en lige så stor rettighed som alle andre til at få en værdig tilbagetrækning. Det mener jeg bestemt de har fortjent, og det er bestemt retfærdigt.

Hvis man kigger på høringssvarene, vil man se, at lønmodtagerne er enige, og at handicaporganisationerne og seniorerne er meget enige: De støtter op om forslaget. Men man kan også se, at arbejdsgiverne måske ikke helt synes, det her er nødvendigt. Og hvis man går ind i høringssvarene, kan man se, at specielt lederne skriver: Pensionsalderen bør være ens for alle. Men jeg er bare nødt til at spørge: Hvad med retten til en anstændig pensionisttilværelse? Skal det ikke gælde alle? Hvad med retten til at få en værdig tilbagetrækning, hvor man har lyst og tid til at være sammen, muligheden for det, og kræfter til at være sammen med dem, man holder af, f.eks. sine børn? Skal det ikke være for alle?

For sandheden er jo, at mange af de her mennesker lever ikke så længe som deres jævnaldrende. De har ikke den der gode pensionistalder, som alle drømmer om. De lever ikke så længe, og de er slidte, og mange af dem hutler sig igennem de sidste år med smerter. Det er simpelt hen ikke i orden. Og det er det, som den her lov drejer sig om. Det er hele essensen i den her lov, og det er så vigtigt.

Jeg vil gerne sige tak til dem, der virkelig har støttet i den her kamp. Tak til fagbevægelsen, som har støttet op om det, tak til alliancen for værdig tilbagetrækning, som gang på gang har stået dernede, hvor vi forhandlede, og taget godt imod os med et smil, givet os nogle brochurer med ind til forhandlingslokalerne og taget godt imod os igen, når vi kom ud. Og især til NNF og deres formand, som gang på gang har sparket dørene ind for ligesom at sige til de politikere: Det her er vigtigt. Tusind tak.

Jeg vil også sige tak til partierne herinde. Tak til Enhedslisten, tak til SF, og tak til DF, for det her kan jo ikke lade sig gøre, hvis der ikke er et flertal, der mener det samme. Hvis der ikke er et flertal herinde, der netop siger, at det her er nødvendigt for de her mennesker. De mennesker har fortjent at gå tidligt på pension, fordi de er nedslidte, de har i hvert fald fortjent muligheden. Og derfor kan det også undre mig, at de borgerlige ikke mener det her. For jeg kan kun konstatere, at jeg kender mange vælgere, især i forhold til Venstre, som rent faktisk synes, det her er en vigtig sag. Men det må vi jo selvfølgelig udfordre.

Jeg glæder mig utrolig meget til diskussionen, for det her er politik. Det her er et spørgsmål om, hvad vi vil med vores samfund. Skal vi tillade, at folk bliver nedslidte, eller sikre, at de får en god pension sammen med deres kære? Selvfølgelig skal vi da det sidste. Alle har da fortjent en god pension, alle har da fortjent at have tid og kræfter til at være sammen i forhåbentlig mange år, ligesom alle andre, sammen med deres børn. Og det er utrolig vigtigt for os. Det er derfor, vi står her i dag, det er derfor, vi er i godt humør. Og jeg tror vel ikke, det er nogen stor overraskelse, at vi stemmer for.

Tak til ordføreren. Der er korte bemærkninger. Først er det fra hr. Ole Birk Olesen.

Tillykke til hr. Leif Lahn Jensen med, at han har fundet en dag, hvor der er noget at fejre og derfor en grund til at tage slips på i Folketingssalen. Jeg må dog også sige, at selv om hr. Leif Lahn Jensen nu har haft regeringsmagten, eller hans parti har haft regeringsmagten, i halvandet år, er det første gang, jeg har set hr. Leif Lahn Jensen med slips på i Folketingssalen, og det er da ærgerligt, at der, når man har dannet regering, skal gå halvandet år, før der er noget at fejre. Men det er sådan, det er.

Jeg skal høre hr. Leif Lahn Jensen: Hele talen giver indtryk af, at der ikke var noget til Arne og hans kolleger, men Arne og hans kolleger havde jo efterlønnen at gå på. Arne var berettiget til efterløn. Det, han har fået nu, er en pension, som er opkaldt efter ham, og som er mere lukrativ, så han fravælger efterlønnen, og så kan han til gengæld få flere penge via Arnepensionen. Det passer jo ikke, som hr. Leif Lahn Jensen siger, at Arne ikke havde en mulighed for at træde tilbage fra arbejdsmarkedet før tid. Det havde han.

Ordføreren, værsgo.

Jamen jeg vil da godt sige her fra talerstolen, at ja, jeg har taget det på i dag, og der er faktisk mange, der har mødt mig på gangen og sagt, at jeg da egentlig ser godt ud i slips, så det vil jeg da overveje at tage på igen en anden gang; det vil jeg bestemt gøre. Jeg ved ikke rigtig, om jeg tror på det, eller om det bare er for at smigre mig og være høflig. Men det vil jeg da gøre.

Det er jo sådan med det her forslag – det er det, der er så vigtigt – at i 2006, da velfærdsaftalen blev lavet, gik vi med i den velfærdsaftale, under forudsætning af at efterlønnen også var der. Selvfølgelig syntes vi, og det mener vi stadig væk, at folk skal arbejde længere, hvis de kan, men vi er også fuldstændig klar over, at det ikke er alle, der kan. Men efterfølgende kan vi bare se, at de borgerlige regeringer jo rent faktisk har gjort efterlønnen ringere og ringere, så det vil sige, at der er ret mange, der ikke er på efterløn, fordi det ikke kan svare sig længere. Det vil sige, at lige nøjagtig den gruppe, vi har her, ikke vil kunne komme på de ordninger, og det er jo derfor, vi gør det. Det er, fordi der er brug for – der er brug for – en ret til tidlig pension, og derfor synes jeg, det er så godt. Det gælder de mennesker, jeg snakkede om før, og endnu flere, så det er supergodt.

Ole Birk Olesen.

Jamen altså, cirka halvdelen af dem, der kommer på Arnepension, forventes jo at være nogle, der har ret til at gå på efterløn og har betalt til efterløn, og som så synes, at nu har de fået en ny ordning, så nu fravælger de efterlønnen og får pengene tilbage derfra, og så får de den anden ordning, som er helt gratis; den tager de da imod i stedet for. Så det passer jo ikke, at de folk ikke har haft mulighed og ikke har mulighed for at gå fra før tid.

Så er der den anden halvdel. Det er nogle, som har fået tilbudt at være en del af efterlønsordningen, men som har fravalgt den, som ikke har ønsket at betale efterlønsbidrag, og så får de så bare en gave af regeringen i stedet for. Hvad er egentlig rimeligheden i det her?

Ordføreren.

Men jeg forstår slet ikke den her præmis. Hr. Ole Birk Olesen får det til at lyde, som om de her mennesker sådan set bare gerne vil på tidlig pension, når de tager det her. Prøv at høre her: Jeg har mødt rigtig mange mennesker, inklusive mine gamle venner på havnen, stolte mennesker, som egentlig elsker deres arbejde, og hvis de stadig væk kan arbejde, har det godt og tjener en masse gode penge, hvorfor skulle de så vælge at gå ned på en tidlig pension? Hvorfor skulle de dog det? Det vil de da ikke, hvis de har et godt betalt job; det vil de da hellere holde fast i. Så jeg køber simpelt hen ikke den model, som hr. Ole Birk Olesen prøver at beskrive.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Nu hører vi igen og igen, at det her handler om nedslidte. Men kan ordføreren ikke bekræfte, at det ifølge lovforslaget intet har at gøre med at være nedslidt? Det kan godt være, at der er nogle, der føler sig nedslidt, men der er ingen rettigheder, som er hængt op på det at være nedslidt. Der er nogle rettigheder, der er hængt op på, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet. Så kan ordføreren bekræfte, at hvis du er nedslidt og du er 58 år og har været på arbejdsmarkedet i 38 år, så er det her ikke for dig? Så kan det godt være, du er nedslidt – bare ærgerligt, Sonny Boy, det her er ikke for dig.

Ordføreren.

Det, jeg kan bekræfte, er, at jo, det er en rettighed for dem, der er nedslidte, og dem kender jeg masser af. Jeg har tidligere kolleger og gode venner, som ikke er så syge, at de kan få en seniorpension, men som man kan se er nedslidte. Tro mig, jeg kan se forskel på mine tidligere kolleger og mig, fordi jeg har siddet herinde i 13 år og de bare har været ude på arbejdsmarkedet noget længere, end jeg har.

Det er for mennesker, der kan mærke, at nu er det altså rigtig, rigtig skidt for dem. Hvis man har læst om den alliance, som vi snakkede om før, og om, hvordan mange af dem i de jobs føler sig slidte, og hvad det er for et hårdt arbejde, og at de virkelig kan mærke det på deres krop, når de når dertil, så vil man forstå det her. Hvis man snakker med de mennesker, vil man forstå, at vi giver dem en mulighed, en ret til at sige: Nu kan jeg ikke mere, nu vil jeg gerne være sammen med mine børnebørn, jeg vil gerne have en anstændig og værdig tilbagetrækning. Den ret får de, og det synes jeg er ret tydeligt at se.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Hvis det var det, man ønskede at lave, skulle man jo have lavet det. Så skulle man have forbedret systemet, så det ikke krævede det samme at komme på seniorpension eller det andet. Så kunne man bare have ændret det. Kan ordføreren bekræfte, at med det lovforslag, man har fremsat her, er der faktisk mennesker, som reelt set kun har været måske 25 år på arbejdsmarkedet, og så har de faktisk ret til nu at gå af tidligt? Kan man bekræfte det?

Ordføreren.

Det, jeg i hvert fald kan sige, er, at det er helt klokkeklart og tydeligt at se – det tror jeg også hr. Lars Boje Mathiesen kan se, for han er ret god til at læse det her lovforslag – hvor mange år man skal være på arbejdsmarkedet for at kunne få den ret, og hvor mange år man ikke skal være det. Det, jeg siger nu, er ikke en del af lovforslaget, men vi lavede jo også i den aftale – og nu kigger jeg på hr. Bent Bøgsted, for det var også vigtigt for Dansk Folkeparti – en forhøjelse af arbejdsevnekravet i forbindelse med seniorpension fra 15 til 18 timer om ugen for ligesom at hjælpe de her mennesker. Så jeg vil sige, at det her var en supergod aftale, og det her er en virkelig god mulighed for at give de her mennesker en ret.

Hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Vi har haft de her drøftelser et antal gange, bestemt, og det klæder hr. Leif Lahn Jensen at have taget slips på. Man kunne jo håbe for regeringen – det gør jeg ikke – at vi fortsat vil se Leif Lahn Jensen i slips.

Men i valgkampen kunne man jo have fået opfattelsen, hvis man hørte debatter om lige præcis det her om Socialdemokratiets forslag om ret til tidlig pension, at det handlede om mere end 40 år i arbejde, og at det handlede om 3 år på tidlig pension. Så skal jeg bare spørge hr. Leif Lahn Jensen, om ikke det er korrekt, at for at komme på tidlig pension, jævnfør den model, vi drøfter i dag, skal man sådan set have været 47 år på arbejdsmarkedet.

Ordføreren.

Det, vi sagde dengang, var, at det skulle være over 40 år, og vi sagde, at man skulle have en ret til at gå tidligt på pension. Der er ikke noget af det, som vi sagde dengang, som man ikke kan finde i det her lovforslag.

Jeg kan også bare huske – var det ikke den daværende statsminister, der sagde det? – at det blev sagt, at det her var et af de største bluffnumre i historien. Var det ikke Venstre, der gang på gang sagde, at det her ikke kan lade sig gøre? Jeg har været ovre hos hr. Troels Lund Poulsen, som var minister dengang, og jeg blev hældt ud, fordi det her ikke var muligt.

Nu kan man bare konstatere, at hvis man vil noget i politik, så er det muligt. Det håber jeg så at Venstre kan lære lidt af. Det var ikke et bluffnummer. Vi mener det her. Vi vil give de her mennesker en rettighed, og det er muligt, hvis man virkelig gerne vil det. Så jeg kan bare konstatere, at selv om Venstre har sagt andet, vil Venstre bare ikke hjælpe de her mennesker, men det må vi prøve at udfordre hr. Hans Andersen i, når han kommer op på talerstolen igen.

Hr. Hans Andersen.

Vi vil meget gerne hjælpe mennesker, som er slidt ned og ikke kan arbejde. Det er jo derfor, vi faktisk har lavet en seniorpensionsordning, som Socialdemokratiet efterfølgende har tilsluttet sig.

Men jeg må forstå det således, at hvis man er ledig, altså på dagpenge, så tæller det med – så kan man blive berettiget til tidlig pension – hvorimod hvis man er på uddannelse, altså starter sit unge liv med at tage en uddannelse, så kan man ikke blive omfattet af retten til tidlig pension. Så her gør Socialdemokratiet, regeringen, forskel på, om man tager en uddannelse, eller om man er ledig i en periode. Det må ordføreren gerne forklare fornuften i.

Ordføreren.

Det, vi siger, er, at de mennesker, der har arbejdet rigtig mange timer, dem, der er tilknyttet arbejdsmarkedet – og det er man jo, når man er på dagpenge – skal have muligheden for at få ret til tidlig pension, altså hvis man har været der i det antal år. Det er det, man siger. Og grunden til, at vi selvfølgelig også har taget sådan noget som barsel og deltid med ind, er, at ellers ville der ikke være ret mange kvinder med, og de skal selvfølgelig også have muligheden. Så det er grunden til det.

Så er det fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. Det vrimler med socialdemokrater i slips her i Folketingssalen, så jeg vil ønske min ordførerkollega tillykke.

Jeg vil egentlig gerne slå fast, at i Radikale Venstre vil vi jo også gerne hjælpe dem, der er nedslidte, og synes, at det gør man rigtig godt med seniorpensionsordningen. Det, jeg godt kunne tænke mig at høre ordføreren forholde sig til, er det element i aftalen omkring tidlig pension, hvor man sidestiller deltidsbeskæftigelse med fuldtidsbeskæftigelse. Nu har vi lige for et øjeblik siden haft regeringens første lovforslag på ligestillingsområdet – hvordan synes hr. Leif Lahn Jensen egentlig at det harmonerer med ligestilling, at uanset om man arbejder på deltid eller på fuldtid, kan man få samme ret?

Ordføreren.

Jeg var godt klar over, at det måske var lidt farligt, at jeg tog slips på i dag; jeg skal nok til at gøre det noget oftere, for man vil lægge mærke til det, når jeg ikke gør det – det må jeg jo så gøre. Men tusind tak for de rosende ord.

Jeg vil bare sige, at jeg ikke tror, at Samira Nawa har forstået det helt, for grunden til, at vi lavede det med barsel, og grunden til, at vi lavede det med deltid, var faktisk, at man fandt ud af, at der var rigtig mange kvinder, der var på deltid, og hvis ikke vi tog det her med, ville vi ikke få det antal kvinder med – så ville det blive meget, meget skævt; så ville der komme flest mænd med. Så det ligger faktisk i god tråd med den diskussion, og derfor synes jeg, det er rigtig godt, for der er også rigtig mange kvinder, der har stået derude i mange år og knoklet, og selvfølgelig skal vi også huske dem. Så det er et forsøg på at få så mange af den her gruppe med som overhovedet muligt.

Fru Samira Nawa, værsgo.

Jamen det tænkte jeg nok at hr. Leif Lahn Jensen ville svare. Men nu handler det jo også om, at deltidsbeskæftigelse ikke burde ligestilles med fuldtidsbeskæftigelse. Kan hr. Leif Lahn Jensen slet ikke se det uretfærdige i, at der er nogle, der har arbejdet på deltid i en række år og så får fuldstændig samme rettigheder som dem, der har arbejdet på fuldtid, eller at der er nogle, der har arbejdet på fuldtid igennem 42 år og så ikke opnår retten til tidlig pension, men at det gør mennesker, der har arbejdet på deltid?

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at hvis vi ikke havde gjort det, ville fru Samira Nawa have stillet sig op og spurgt, hvor kvinderne er henne – at de er blevet glemt. Her har vi sikret alle; her har vi sikret kvinderne; her har vi sikret dem, der har arbejdet rigtig hårdt, siden de var helt unge. Nogle har måske ikke haft fuldtidsjob; kvinderne har selvfølgelig også fået børn og har skullet være hjemme og passe de børn og har taget barsel.

Så det er et forsøg på at sige til alle dem, som har arbejdet hårdt i mange år, at de har ret til tidlig pension. Husk nu, at det er en mulighed. De behøver ikke at gøre det, men det er en mulighed, og det synes jeg er supergodt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor går vi videre i rækken til hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Jeg retter lige på slipset. Det er for lige at følge op på den tidligere ordfører, som stod her så pænt klædt på.

Så blev det jo Arnes tur, må man forstå. Man kunne jo konstatere, at der skulle mange krumspring til for, at det kunne lade sig gøre. Først var det de nedslidte, Socialdemokratiet ville hjælpe. Sådan blev det så ikke. Så skulle folk have arbejdet i 40 år for at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det blev så til 47 år. Så blev der talt om, at det handlede om, at man 3 år tidligere kunne gå på pension, og for en tredjedel blev det jo kun til et enkelt år tidligere, man kunne gå på pension.

Om folk reelt set får, hvad de er blevet lovet, lader jeg være op til den enkelte. Hvad vi dog ved, er, at vi får 10.000 færre folk på arbejdsmarkedet, at skatter og afgifter bliver øget med 2,5 mia. kr., og at vi lider et velstandstab i Danmark på 13 mia. kr. Danmark bliver med andre ord fattigere, og regningen sender Socialdemokratiet til helt almindelige danskere, som så kan være med til at finansiere en ny overførselsindkomst; en regning, der nemt kan ende med at blive meget større, hvis flere end forventet benytter sig af denne nye ret, for så vil udgifterne stige, og så er der jo kun virksomhederne og skatteyderne til at samle regningen op.

Det er jo ikke kun imod alt det, Venstre står for, det er også dybt uansvarligt, når vi står midt i en historisk økonomisk krise. Venstre vil meget gerne være med til at forbedre de nuværende ordninger, så vi i endnu højere grad kan skabe et pensionssystem, der tager hånd om de mennesker, som har knoklet for samfundet og er blevet nedslidt før pensionsalderen. Seniorpensionen er jo netop skabt for at tage hånd om disse mennesker, og i Venstre anerkender vi, at den godt kan forbedres. Men det er seniorpensionen, der sikrer en værdig tilbagetrækning, hvis man er blevet nedslidt – en ordentlig ydelse op til 6 år før folkepensionsalderen. Den er vi klar til at forbedre allerede fra nytår, men man kan jo forstå på partierne bag aftalen om ret til tidlig pension, at det først skal ske fra 2024. Det er jo trist for de mange, der er nedslidte, og som måske også kun har arbejdet i 40 eller 41 år. For i Venstre har vi den holdning, at dem, der ikke kan arbejde, ikke skal arbejde, og længere er den ikke. Men dem, som godt kan, altså de mennesker, som ikke er nedslidte, skal selvfølgelig bidrage. Det synes vi kun er et rimeligt krav at stille til mennesker, når vi har det velfærdssamfund, vi har, hvor de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder.

Venstre kan derfor ikke støtte en ordning, der potentielt sender tusindvis af raske mennesker på passiv forsørgelse, og derfor kan vi ikke støtte dette lovforslag, som det ligger. Tak.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger – jeg havde nær sagt: med slips. Sådan er det jo i den her debat. Værsgo til hr. Leif Lahn Jensen.

Tusind tak for talen. Jeg har jo aldrig været i tvivl om, hvad Venstre mente, for dengang jeg var ovre at forhandle før valget sammen med vores nuværende statsminister, Mette Frederiksen, var vi jo klar over, at Venstre ikke ønskede at gøre noget for de her mennesker. Men jeg ved også godt, at der findes mange mennesker derude, der faktisk stemmer på Venstre, og som egentlig er nedslidte og ønsker det her. De har jo brug for at vide fra hr. Hans Andersen og fra Venstre: Når nu Venstre kommer til – vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at det varer lang tid, men Venstre kommer vel til regeringsmagten på et tidspunkt – hvad så? Ruller man så det her tilbage med det samme, eller hvad kommer der til at ske?

Ordføreren. Værsgo.

Vi er jo af den holdning, at det her er økonomisk uansvarligt, og derfor ønsker vi ikke at medvirke til, at raske mennesker kan forlade arbejdsmarkedet og lade nogle andre betale. Det er jo det, regeringen gør her. De lader nogle andre mennesker betale for, at mennesker, som godt kunne fortsætte, nu får en ret til at træde af på tidlig pension måske 1 år, 2 år eller i nogle tilfælde 3 år før folkepensionsalderen. Så vi vil sådan set ikke støtte, at det her bliver forlænget længere end højst nødvendigt.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Nej, det er jeg klar over. Det tror jeg alle er klar over. Men det, man ikke er klar over, og det, Venstres vælgere ikke er klar over, og som de sikkert gerne vil vide, er: Når man nu kommer til regeringsmagten på et eller andet tidspunkt, så er det her vel blevet til lov, og så fungerer det, og hvad vil Venstre så? Vil de rulle det tilbage og få det fjernet?

Ordføreren.

Ja, vi støtter ikke tidlig pension.

Så er det fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Jeg har jo hørt ordføreren gang på gang bekræfte, at hvis man er nedslidt, skal man ikke arbejde. Det er blevet nævnt i andre debatter, og det er også blevet nævnt her: Hvis man er nedslidt, skal man ikke arbejde. Men så vil jeg spørge ordføreren: Hvad, hvis man er en lille smule nedslidt – hvis man f.eks. kun kan klare sit arbejde, hvis man går på piller døgnet rundt og sådan nogle ting? Hvordan forholder ordføreren sig så til en tilbagetrækning af den her karakter?

Ordføreren.

Vi ønsker at forbedre den nuværende seniorpensionsordning. Vi støtter et forslag om at sige, at hvis man kan arbejde mindre end 18 timer om ugen, skal man have mulighed for at træde ud på en seniorpensionsordning op til 6 år før folkepensionsalderen. Hvis man kan arbejde lidt flere timer, men ikke fuld tid, findes der faktisk allerede i dag et fleksjob, man kan få, hvor man arbejder de timer, man kan, og så kan man blive suppleret med dagpenge resten af tiden. Det er sådan set en udmærket og rigtig god ordning, som måske op mod 100.000 danskere faktisk allerede benytter sig af. Så det vil jeg da anbefale.

Fru Jette Gottlieb.

Så nævnte ordføreren, at det ville trække 10.000 raske mennesker ud af arbejdsmarkedet. Hvor ved han egentlig det fra? Jeg undrer mig, for jeg ved jo, at der er rigtig mange i de aldersgrupper, som allerede er på alle mulige forskellige former for overførselsindkomster, og som rent faktisk på den måde er forsørget på anden vis af det offentlige.

Ordføreren.

De ca. 9.800, tror jeg det er, der i 2025 bliver trukket ud af arbejdsmarkedet, er jo beregninger, som regeringen sådan set velvilligt har givet som svar på spørgsmål, som vi bl.a. stillede. Så jeg har tillid til, at svarene er rigtige, når de kommer fra beskæftigelsesministeren. Så det er 9.800, der bliver trukket ud af arbejdsmarkedet.

Så er det hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg skal bare lige høre hr. Hans Andersen om en ting. For hr. Hans Andersen er inde på, at det er raske folk. Og fru Jette Gottlieb nævner det her med dem, der går på arbejde på piller – hvis man f.eks. godt kan gå på arbejde, men tager seks-otte piller om dagen for at gå på arbejde. Men man er ikke dårlig nok til, at man kan komme under de 18 timer, som der kommer en regel om i 2024, hvis ellers det kan lade sig gøre til den tid. Hr. Hans Andersen siger, at så er der fleksjob, og så vil de kunne få fleksydelse. Men der er jo rigtig mange, der ikke kan få et fleksjob. Vi har jo nogle tusinder, der går rundtomkring og ikke kan få et fleksjob. Det er jo ikke alle, der kan få et fleksjob. Jeg ved godt, at hr. Hans Andersen er med i et forlig omkring førtids- og fleksjobreform, men der er jo ingen garanti for, at man kan få et fleksjob. Er det så ikke rimeligt, at de så kan sige, at så tager de en tidlig pension og trækker sig tilbage i god ro og orden, fordi de ikke kan holde til at gå på arbejde uden at tage en masse piller? Og det kan de måske heller ikke, selv om de får fleksjob.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg synes bestemt, at hvis man er slidt ned og ikke kan arbejde, så skal man kunne træde ud, og der har vi sammen med Dansk Folkeparti lavet seniorpensionsordningen, som er en rigtig god ordning. Den kan vi også høre at vi er enige om skal forbedres. Vi synes så, at forbedringen skal ske allerede i 2024.

Så er der fleksjob som et alternativ, hvis man ikke ønsker at træde ud på en seniorpensionsordning. Og det er da rigtigt, at der er mennesker i dag, som ikke ønsker et fleksjob og ikke kan få det. Der har vi sådan set en fælles opgave i at sikre, at flere får et fleksjob, for det er der faktisk gode muligheder for, også i dagens Danmark, og man kan sige, at antallet af mennesker, som er ledige, og som er tilkendt et fleksjob, heldigvis er faldet over de seneste år.

Hr. Bent Bøgsted.

Jeg tror egentlig, at alle dem, der går og venter på at blive godkendt til et fleksjob, synes, det, hr. Hans Andersen siger, er alle tiders – hvis hr. Hans Andersen så kunne give dem en garanti for, at de alle her i løbet af december måned og januar måned kan få et fleksjob, at de alle kan få tilkendt et fleksjob. Men sådan er virkeligheden jo ikke. Virkeligheden er jo ikke sådan, at firmaerne står på spring for at ansætte alle dem, der er godkendt til et fleksjob. Virkeligheden er jo, at hvis ikke man kan arbejde et vist antal timer, også på fleksjob, så er virksomhederne ikke så vanvittig interesserede i at få dem. Skulle de så ikke have muligheden for, at de i god ro og orden 3 år før pensionsalderen kan trække sig tilbage?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Jeg synes bestemt, vi har en stor opgave i at få endnu flere mennesker, som er tilkendt et fleksjob, ud i et helt ordinært fleksjob. Det giver den enkelte perspektiv på livet, og det giver i hvert fald også muligheder ude i de enkelte virksomheder. Så der har vi en opgave. Og det er jo også derfor, vi i forligskredsen bag førtidspensions- og fleksjobreformen i øjeblikket drøfter, både hvordan vi forbedrer ressourceforløbene, men også, hvordan vi kan sikre, at endnu flere mennesker kommer ud i fleksjob, og faktisk også fleksjob, hvor det så kan betale sig at tage nogle flere timers arbejde.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lennart Damsbo-Andersen. Værsgo.

Tak for det. Jeg vælger at tro, at alle de mennesker, der står ude på Slotspladsen, slår på tromme for et rigtig, rigtig godt forslag i dag. Jeg kan høre, at de slår rigtig hårdt på trommerne. Det er jo rigtig godt at høre.

Jeg noterer mig, at ordføreren har forberedt sig rigtig godt på den her diskussion og debat, vi skal have i dag, og simpelt hen har alle mulige svar klar i ærmet om, hvordan antallet af folk på arbejdsmarkedet vil falde, og hvor meget det koster samfundet, seniorpension, og jeg skal give dig. Men vi mangler ét svar. Ordføreren har fået spørgsmålet én gang, men jeg er nødt til at stille spørgsmålet en gang til: Har Venstre tænkt sig at rulle det her lovforslag tilbage, når Venstre en eller anden gang får regeringsmagten igen? Det vil jeg gerne høre.

Ordføreren.

Jeg prøver at gentage mig selv. Vi støtter ikke ret til tidlig pension. Det gør vi ikke nu, og det gør vi heller ikke efter et kommende valg.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Med fare for at blive beskyldt for ... Nej, jeg bliver ikke beskyldt for at snakke med uld i mund. Jeg synes, jeg taler meget klart, men jeg synes, at ordføreren er meget klar med uld i mund, vil jeg sige.

Jeg spørger på en anden måde: Kommer Venstre til at fremsætte et forslag om at afskaffe muligheden for tidlig pension?

Ordføreren.

Efter et kommende valg, hvor vi forhåbentlig får en ny statsminister, hr. Jakob Ellemann-Jensen, må vi jo afsøge, om der er muligheder for at rulle ret til tidlig pension tilbage. Det må vi afklare, men det ved jeg jo ikke noget om på nuværende tidspunkt. Så det, jeg blot kan sige i dag, er, at vi ikke støtter ret til tidlig pension. Det gør vi ikke nu, og det gør vi heller ikke efter et kommende folketingsvalg.

Den næste korte bemærkning er til fru Camilla Fabricius. Værsgo.

Jeg vil gerne tage ordføreren med på en tur over til Jylland, hvor jeg har mødt en ung mand, som er i lære som tømrer. Han sagde flere gange til mig i forbindelse med valget og også tidligere: Når jeg bliver udlært som tømrer, kommer der så rent faktisk tidligere pension? Og nu står vi jo så her med et lovforslag, som giver ret til tidligere pension, og alligevel synes jeg, det er uklart – uanset om jeg har slips på eller ej – om Venstre, hvis de kommer til magten, kommer til at fremsætte et lovforslag, som ruller pensionen tilbage, og ikke bare vil afsøge muligheden.

Der er så mange vælgere derude, som har støttet Venstre, og som også støtter det her forslag om tidligere pension, så vil man støtte danskerne, eller vil man støtte Venstre?

Ordføreren.

I Venstre er vi optaget af at skabe et godt samfund, og det tror jeg bestemt danskerne støtter op om. Og der handler det jo om at bruge vores fælles midler med omhu, og vi finder ikke, at den måde, hvorpå man nu indfører en ret til tidligere pension, også til raske mennesker, er fornuftig omgang med vores fælles midler – altså det råderum, som ellers kunne være blevet brugt på sundhed eller ældrepleje – og det gør vi heller ikke, med hensyn til at virksomheder eller borgere nu som følge af det her f.eks. skal betale mere i skat. Så vi støtter ikke ret til tidlig pension nu, og vi kommer heller ikke til at støtte ret til tidlig pension efter et folketingsvalg.

Fru Camilla Fabricius.

Kan ordføreren så bekræfte – på trods af det utal af danskere, som synes, at det her egentlig er en rigtig god idé, og som bakker op om, at mennesker med håndværkerbaggrund ikke skal starte dagen på to Panodiler, og som faktisk støtter ordentlige arbejdsforhold og retten til tidligere pension, sådan at det er der til Nicklas, når han er blevet voksen – at så vil Venstre alligevel fremsætte et lovforslag, som åbenlyst går imod det, når man kommer engang kommer til at danne regering?

Ordføreren.

Vi støtter bestemt, at den unge tømrer får et rigtig godt arbejdsliv og slet ikke bliver slidt ned. Det er sådan set det, opgaven går ud på. Den unge tømrer er jo startet tidligt, og ifølge det lovforslag, der ligger her i dag, kan vedkommende jo måske ikke gå på pension i en alder af 65, 66, 67, 68 eller måske 69 år, selv om vedkommende får ret til tidlig pension.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kasper Sand Kjær. Værsgo.

Tak for det. Det kan godt være, at det er mig, der er tungnem, men jeg er simpelt hen ikke helt sikker på, at jeg forstår, hvad det er, ordføreren præcis har svaret til mine kollegaers spørgsmål. Så det kan godt være, men så bare for min skyld må jeg må bede om, om ikke ordføreren vil skære det ud i pap. Når den her valgperiode udløber og vi skal til et folketingsvalg igen, kommer Venstre så til at stå i folketingsvalgkampen og bede danskerne om et mandat til at rulle den her lov tilbage om en ret til tidligere tilbagetrækning for dem med mange år på arbejdsmarkedet. Vil Venstre gå til valg på, at den lov skal rulles tilbage?

Ordføreren.

Ja, nu har jeg sagt det et antal gange: Vi støtter ikke ret til tidlig pension nu, vi støtter ikke ret til tidlig pension i en valgkamp – det var det, ordføreren spurgte mig om – og vi støtter ikke ret til tidlig pension efter et folketingsvalg. Så tror jeg ikke, jeg kan sige det mere klart.

Hr. Kasper Sand Kjær.

Det må så være et helt klart svar på, at Venstre nu går til valg på at afskaffe den måske mest retfærdige løsning, der er lavet for dem med rigtig mange år på arbejdsmarkedet i de hårdeste jobs i mands minde, siden ordførerens parti afskaffede efterlønnen, og det synes jeg er en ærlig sag. Men så kunne jeg bare godt tænke mig at høre ordføreren om, hvordan i alverden Venstre så dog stadig væk kan være et parti, der mener, at de står på arbejdernes side i Danmark og repræsenterer de mennesker, der står op hver eneste morgen og går på arbejde og slider og slæber, hvis de så ikke engang vil give dem en ret til at trække sig tilbage, før kroppen siger stop, før man er nedslidt, før man må udholde en lang arbejdsdag på smertestillende piller. Tak.

Tak. Det ordføreren.

Vi synes bestemt, at hvis man er slidt ned og ikke kan arbejde, skal man have mulighed for at træde ud og gå på en seniorpension. Det er den seniorpension, vi har indgået en aftale med en række partier om, og som Socialdemokratiet efterfølgende har tilsluttet sig. Vi synes faktisk, at den skal forbedres, og vi forstår ikke, hvorfor den først skal forbedres i 2024. Vi synes sådan set, at den skulle forbedres hurtigst muligt, for det ville nemlig hjælpe mennesker, som er slidt ned. Men det, vi ikke er optaget af, og det, vi ikke synes er fornuftigt, er, at raske mennesker, som kan bidrage til, at vi alle sammen fortsat kan have et velfærdssamfund, nu skal have mulighed for at træde ud tidligere og gå på pension, blot fordi man har arbejdet i rigtig mange år, og blot fordi man har taget en bestemt uddannelse – i modsætning til andre.

Tak. En serviceoplysning: Når formanden rejser sig, er det, fordi taletiden er gået.

Der er yderligere en kort bemærkning, og den er fra hr. Jan Johansen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. I år havde jeg faktisk 50-årsjubilæum på arbejdsmarkedet, hvoraf de 20 år var i skånsomme job: de 10 år her i Folketinget og de andre 10 år på et kontor i en fagbevægelse. Det er lidt frækt at sige, men det er bare sådan, for jeg var 30 år på et skibsværft, hvor jeg var rengøringsmand og sled i 30 år. Det har sat sig på min krop, og jeg kan virkelig mærke det. Når jeg står op om morgenen og jeg ikke har ondt et eller andet sted, niver jeg mig selv i armen for at se: Lever du endnu, eller hvad? Og ved I hvad, der er meget arbejde, der er sindssygt hårdt, og hvor man bliver slidt op, men ikke ser slidt ud. Man har været mange år på arbejdsmarkedet, og de kollegaer, som jeg har arbejdet sammen med i mange år på Lindøværftet, møder jeg stadig væk, fordi de stadig væk er mine venner. Og de ville vælge det her, ikke på grund af pengene, men på grund af at de ikke kan holde til det længere. Synes Hans Andersen ikke, at det er rimeligt, at folk, når de f.eks. har været 50 år på arbejdsmarkedet, kan gå fra lidt før? For selv om de ikke ser slidte ud, så er de slidt op.

Hr. Hans Andersen, værsgo.

Jeg synes bestemt, at man, hvis man er slidt ned og som ordføreren har været 50 år på arbejdsmarkedet, så skal have mulighed for at træde ud på en værdig måde. Det er jo derfor, vi har etableret en seniorpensionsordning, så hvis man kan arbejde mindre end 15 timer om ugen, skal man træde ud på en seniorpension. Hvis man kan arbejde lidt mere, er der faktisk også flere muligheder for fortsat at blive som en del af arbejdsmarkedet. Det kunne være et fleksjob.

Men vi støtter ikke, at raske mennesker, som kan bidrage til vores alle sammens velfærd, skal have mulighed for at træde ud på en tidlig pension, blot fordi de har taget en bestemt uddannelse frem for andre, der har taget en uddannelse, hvor de starter med, hvad skal man sige, at tage en uddannelse og f.eks. får su. For så kan man nemlig ikke komme i betragtning til en ret til tidlig pension. Tak.

Hr. Jan Johansen.

Jamen, hr. Hans Andersen, de starter jo ikke på samme tidspunkt, som jeg startede som 14-årig. Der er da en væsentlig forskel på, hvornår man kommer ud, og hvad for et arbejde man har haft. Helt ærligt, det synes jeg sådan set, og så foreslår hr. Hans Andersen, at de kan komme på en seniorpension. Ser jeg ud, som om jeg kan få en seniorpension, selv om jeg er slidt op? Nej, det gør jeg ikke, for der er nogle restriktioner, og hr. Hans Andersen taler om fleksjob. Der er også restriktioner. Men her kan man, når man føler det, gå på en pension, som man har fortjent, og der er ingen restriktioner, i forhold til hvad der skal gøres. Og tror hr. Hans Andersen, at de vil gå for den løn, hvis de kan tjene meget mere? Sådan er livet ikke derude, hr. Hans Andersen.

Ordføreren.

Men jeg kan ikke forstå, at det skulle være retfærdigt, at man, fordi man er startet i tømrerlære for mange år tilbage, så kan træde ud på en ret til tidlig pension, og man har måske haft ledighedsperioder i løbet af sit arbejdsliv – det kan jo godt ske: 3, 4, 5 år – hvorimod man, hvis man er startet som socialrådgiver, men er startet med at uddanne sig, hvor man har fået su, så ikke er berettiget til en tidlig pension, selv om man måske godt kan være slidt ned. Det finder vi ikke er retfærdigt, og derfor støtter vi heller ikke op om det her forslag.

Den næste korte bemærkning er til hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Debatten i dag startede jo med at handle om, om man var glad, og der kan jeg sige: Jeg glæder mig usigeligt både over det her forslag og den her aftale og hver eneste dag, der er gået, siden vi slap af med den tidligere borgerlige regering. For det er jo årsagen til, at vi kan stå her i dag og har fået en ret til tidlig pension. Jeg husker om nogen en fredag aften den 13. maj 2011, hvor den daværende borgerlige regering sammen med Det Radikale Venstre afskaffede efterlønnen, og det var jo oven på finanskrisen, og vi havde lige set, at man havde halveret dagpengeperioden osv. Derfor vil jeg gerne spørge:

Hvorfor er det altid, når der er en krise i samfundet, de arbejdsløse, der skal betale, og dem, der har været længst på arbejdsmarkedet og haft det hårdeste arbejdsliv, der kommer til at betale regningen? Hvorfor er Venstres optik sådan? Kan man slet ikke se, at man skader nogle ved at fratage dem de muligheder for at træde tidligere tilbage, hvis de har haft et langt og hårdt arbejdsliv? Hvor er den forbindelse henne?

Ordføreren.

Vi er sådan set optaget af – og det var vi også, da vi lavede genopretningspakken og ændrede på efterlønnen – at vi skulle komme godt igennem krisen. Der kan jeg bare konstatere, at Socialdemokratiet sad temmelig stille og dukkede nakken, og der tog andre partier så det ansvar på sig for at bringe Danmark igennem krisen, og det handlede også om, at vi ændrede på efterlønnen. Men den er jo ikke afskaffet, hvilket Socialdemokratiet ynder at tale om, og det jo kunne være, at der var en enkelt af de 400.000, der faktisk betaler til efterlønnen, der en gang imellem fik kaffen galt i halsen. For den er ikke afskaffet, selv om både hr. Bjarne Laustsen og statsministeren ynder at tale om det på den måde. Tak.

Spørgeren.

Var det ikke en forudsætning, da man lavede velfærdsforliget, at der skulle være en efterlønsordning? Jo, det var der vel, men det vil jeg gerne have at hr. Hans Andersen bekræfter var det der var. Så vil jeg sige, at grunden til, at man er rigtig, rigtig glad i dag, jo er, at den sutteklud, som Dansk Folkeparti fik, da man afskaffede efterlønnen, med at lave en seniorførtidspension, stort set ikke virkede. Det var ganske få, der var på den. Da vi kom med et forslag om en ret til tidlig pension, skal jeg da lige love for, at den tidligere borgerlige regering trådte i karakter og sagde: Vi er da nødt til at lave en ordning for dem, der kan visiteres. Så nu har vi det på to ben: Noget til dem, der kan visiteres, og noget til nogle, der ikke skal hen og stå med hatten i hånden, men som har en ret. Det er en rigtig god dag, når det her bliver gennemført.

Ordføreren.

Jeg har respekt for, at Socialdemokratiet og socialdemokraterne er glade i dag. Altså, når man får gennemført sin politik, skal man da være et skarn, hvis ikke man er glad. Vi er så blot ikke enige i, at det er den rigtige vej at gå, altså med en ret til tidlig pension, som man de første år finansierer med råderummet – som vi så ikke kan bruge på sundhed og grøn omstilling – og de følgende år ved at hæve skatter og afgifter, og det er vi modstandere af. Det er jo nemlig det modsatte, vi har brug for. Vi har brug for en jobvækst, bl.a. til de ledige, som Socialdemokratiet jo også plejer at være meget optaget af.

Den næste korte bemærkning er til hr. Henrik Møller, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Det er lidt blevet nævnt, at det enten er tilbagetrækning eller seniorpension, og jeg vil bare sige, at det fra socialdemokratisk side ikke er enten-eller; det er sådan set både-og. Det går på to ben. Det bliver også lidt nævnt, at det her er en ekstremt lukrativ ordning. Vi synes, det er en god ordning, og vi synes, det er en retfærdig ordning, men der er jo ingen tvivl om, at kigger man økonomisk på det, er det stadig væk mere attraktivt at være ude på arbejdsmarkedet, så det er jo ikke et argument i sig selv.

Men det, man jo kan sige, er, at når vi snakker om den her gruppe, kan vi se, at dem, der vil have den her rettighed, er nogle, der i forhold til deres levetidsalder har færre år at leve i, og det er sådan set dér vores retfærdighedsfølelse kommer ind, for vi synes, det er rimeligt, at man på en eller anden måde får givet den her gruppe, som har udsatte jobs, en mulighed for at få en værdig alderdom på et tidligere tidspunkt – at man får muligheden for at træffe det her valg. Synes Venstre ikke også, at der er en vis form for rimelighed i det?

Ordføreren.

Vi er bestemt optaget af, at hvis man er slidt ned, skal man have mulighed for at træde ud af arbejdsmarkedet, og det er jo bestemt sådan, at langt, langt de fleste af dem, der så vælger at træde ud af arbejdsmarkedet på f.eks. en seniorpension, er mennesker, som har haft hårde job. Men det kan jo både være fysisk hårde job og psykisk hårde job, og her kan man bare konstatere, at Socialdemokratiets ret til tidlig pension alene – alene – handler om antallet af år på arbejdsmarkedet. Der er ingen anden vurdering. Det er antallet af år på arbejdsmarkedet, inklusive dem, man i øvrigt har været på dagpenge i, som skal tælle med. Men om det har været en branche, der har været hård og nedslidende, eller en branche, der har været mindre hård og nedslidende, er ikke det afgørende for Socialdemokratiet. Det afgørende for Socialdemokratiet er åbenbart alene det at skulle sige: Vi giver nu en ret til tidlig pension.

Spørgeren.

Jamen det er jo der, hvor man kan sige at vi lige præcis har forskellen på seniorpensionen og så den her ret til tidlig pension. Hvor seniorpension jo er et vurderingssystem, hvor du skal være syg som sådan, snakker vi jo her ikke nødvendigvis om, at man skal være syg. Men vi kan jo se på statistikkerne, at den gruppe, det vil berøre, er nogle, der har en lavere levetid, og som er mere udsatte og derved måske har nogle dårligere år i forhold til pensionen. Der synes vi, der ligger en rimelighed i, at der er en ret her, men Venstre synes åbenbart ikke, at det er rimeligt.

Ordføreren.

Der er bestemt mange af dem, som har været ansat i ufaglærte og faglærte job, som faktisk lever endnu længere end mennesker, som har en lang videregående uddannelse bag sig, og den gennemsnitlige levetid er faktisk steget for alle grupper, også de ufaglærte og også de faglærte. Det glæder vi os over, og så skal vi da arbejde på, at vores arbejdsmiljø bliver på en sådan måde, at man ikke bliver slidt ned, hverken af at være håndværker eller af at være ansat i industrien.

Den næste korte bemærkning er til hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det tog lidt tid, men nu har hr. Hans Andersen endelig fået det der uld ud af munden og er begyndt at svare på de spørgsmål, der bliver stillet af mine gode kollegaer. Hr. Hans Andersen er meget tydelig i mælet, i forhold til at han ikke står deroppe for at sørge for, at de mennesker, der har haft de hårdeste år på arbejdsmarkedet, får mulighed for at trække sig værdigt tilbage. Tværtimod står han på mål for, at man skal være så slidt, at man skal være så syg, at man næsten skal kravle fra arbejdsmarkedet. Han har brugt sin taletid på at holde en forsvarstale for bankerne i stedet for at forholde sig til de mennesker, som det her handler om.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge lidt til hr. Hans Andersens egne vælgere. Der var en undersøgelse, der viste, at 65 pct. af Venstres egne vælgere syntes, at det her forslag var en god idé; at det var en god idé at sikre, at de mennesker, der havde haft de hårdeste job, og som havde været længst tid på arbejdsmarkedet, fik mulighed for at trække sig værdigt tilbage. Hvad er ordførerens svar til de vælgere, som har stemt på Venstre i en tro på, at man også ville være med til at løfte den dagsorden?

Ordføreren.

Jeg tror bestemt, at jeg er enig med Venstres vælgere i, at det her handler om, at vi skal hjælpe mennesker, der er slidt ned. Der har vi en seniorpensionsordning, og den ønsker vi faktisk at gøre endnu bedre – og vi ønsker at gøre den bedre her og nu og ikke vente til 2024. Det tror jeg sådan set jeg er meget enig med Venstres vælgere i, og jeg tror oven i købet, at Venstres vælgere er enige med mig i, at hvis man er rask, så skal man sådan set bidrage til samfundet, for det er på den måde, vi får råd til vores fælles velfærd som f.eks. bedre sundhed og bedre ældrepleje,

Hr. Bjørn Brandenborg.

Det er jeg ikke sikker på at de Venstrevælgere jeg kender er enige med ordføreren i. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge om noget andet. Hr. Hans Andersen sidder i Folketinget, men lad os nu tage som tænkt eksempel, at han ikke gjorde det længere, og at han fik et andet arbejde. Ville hr. Hans Andersen så gå fra arbejdsmarkedet – fra en god overenskomst, fra en pension, fra gode kollegaer, fra en identitet, fra en arbejdsplads – fordi han fik 13.500 kr. om måneden? Hvis han ikke ville det, og hvis svaret ikke er, at han har lyst til det, hvorfor er det så, at hr. Hans Andersen tror, at helt almindelige danskere, der har hårdt fysisk arbejde, har lyst til at smide alt det i skraldespanden for at gå ud på en overførselsindkomst? Hvorfor er det, at hr. Hans Andersen tror, at de vil det?

Ordføreren.

Fordi det er det, beskæftigelsesministeren har svaret på de spørgsmål, jeg har stillet. Hvis man så tror på, at mange mennesker i øvrigt vil finde retten til tidlig pension attraktiv og mere attraktiv, end regeringen har vurderet, ja, så bliver den her ordning jo næsten dobbelt så dyr. Og historien skræmmer jo – for det gik fra, at efterlønnen blev vurderet til at ville blive benyttet af 17.000, til at omkring 180.000 faktisk benyttede sig af efterlønsordningen. Det var altså meget dyrt, og selv Socialdemokratiet, tror jeg, måtte jo inderst inde indrømme, at det nok ikke holdt på sigt.

Tak til Venstres ordfører. Nu er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Bent Bøgsted. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at sige om loven her om tidlig pension, at Dansk Folkeparti selvfølgelig støtter den lovgivning. Vi har selv været med til at forhandle den på plads, og derfor støtter vi den selvfølgelig.

Men alligevel vil jeg starte med at sige om dagen i dag, hvor vi har hørt hr. Leif Lahn Jensen med slips på i dagens anledning – jeg ikke har slips på, men der er mange andre, der har slips på – at det faktisk er en sorgens dag for rigtig mange. Det er også en sorgens dag herinde i Folketinget, for dem, der er imod den her lovgivning, er dem, der ikke selv er startet, ligesom jeg selv er, tidligt på arbejdsmarkedet, har haft et hårdt arbejdsliv og er blevet slidt. Dem, der taler imod den her lovgivning, har aldrig nogen sinde haft et almindeligt hårdt fysisk arbejde. Det kan godt være, at de har været på skoler og har studeret og haft et job et eller andet sted i en bank eller som jurist, eller hvad det nu er, men de har aldrig nogen sinde prøvet at være ude og have et hårdt fysisk arbejde og vide, hvad det er at komme hjem og være nedslidt og have smerter og at skulle tage piller. Derfor er det en sorgens dag, at der er nogle, der kan tale imod, at man skal have en tidlig pension.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at den her tidlige pension selvfølgelig ikke blev, som Dansk Folkeparti havde ønsket, og som mange andre også havde ønsket. Det har noget med økonomi at gøre, for det er jo et vist antal milliarder, der skal i det her. Vi havde i Dansk Folkeparti ønsket, at det først skulle gøres op, 3 år før man nåede pensionsalderen – så skulle man have vurderet, om man så havde været lang nok tid på arbejdsmarkedet, 42, 43, 44 år på arbejdsmarkedet, og så derefter have fået bedømt, om man havde ret til tidlig pension. Det kunne vi ikke få igennem, for det ville blive for dyrt – det ville være blevet over dobbelt så dyrt i den forbindelse.

Jeg er også ked af, at dem, der startede på arbejdsmarkedet som 20-årige, ikke kan få del i det. Det er jo også noget, der koster penge, men det kan være, at det kan reguleres med tiden, når vi finder ud af, hvordan det bliver brugt. For jeg har nemlig den opfattelse, at der ikke er nogen danske arbejdere, der higer efter at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og gå på tidlig pension, medmindre det er strengt nødvendigt.

Vi har her i Folketinget lavet en seniorpension, som Dansk Folkeparti stod bag, og det er en rigtig god ordning, også for dem, der ikke kan arbejde længere end 15 timer – nu har vi så fået hævet det til 18 timer, men det kan vi ikke få igennem før i 2024, og forhåbentlig kommer det igennem dér. Og tak til Venstre for trods alt at sige, at det er man med til. Men den gruppe, der er derimellem – dem, der kan arbejde maks. 18 timer, og så op til dem, der kan arbejde på fuldtid – har altså ikke noget. Det er dem, der er på piller. Og de kan måske heller ikke få fleksjob i den forbindelse, for hvis man kan arbejde måske 27-28 timer uden problemer, har jeg svært ved at se, at man kan få tilkendt fleksjob, for så vil de sige, at så kan man få et deltidsjob. Men der er en gruppe derimellem, og når de kommer hjem, er det nok piller, der skal til, for at de kan klare dagligdagen og måske gå på arbejde næste morgen – mange starter med at tage piller, når de går på arbejde. Dem skal man også tage hensyn til, og det er dem, vi tager hensyn til ved at gennemføre det her med tidlig pension. Det er dem, der virkelig har behov for det.

For danskerne er sådan indrettet, at de sådan set gerne vil være på arbejdsmarkedet, og der er da ikke nogen, hverken slagteriarbejdere eller tømrere eller murere, der siger nej til en årsløn på 400.000-500.000 kr., eller hvad det nu er – måske får en smed 500.000 kr., fordi vedkommende har nogle specielle svejseegenskaber, eller hvad ved jeg – og siger, at de vil skifte det ud med tidlig pension. Det gør man kun, hvis det er strengt nødvendigt. Så man skal lade være med at tro, at det er noget, den danske arbejder higer efter. Det er en livline, der gør, at man kan trække sig tilbage tidligere, fordi man har ondt i livet og har behov for at komme væk fra det job, man har. Dem, der kan omskoles, vælger selvfølgelig det. Man går ikke bare af og siger nej til en god løn på 400.000 kr. for at tage tidlig pension. Så derfor kan der sættes spørgsmålstegn ved de beregninger, der er lavet.

Men det er til gavn for dem, der ikke kan mere, og der skal vi altså være glade for, at vi i dag har en lovgivning, der er kommet på plads, og det er den med Dansk Folkepartis hjælp. Og så må vi så bare acceptere, at vi ikke har kunnet få alt igennem, som vi gerne ville have – sådan er det i forhandlinger. Men det her er en hjælp til dem, der virkelig har brug for det, og det er en ret til, at man kan sige, at man gerne vil have tidlig pension, hvis man opfylder de krav. Og så skal man lade være med at tro, at det er noget, som den danske arbejder higer efter.

Dansk Folkeparti slutter op om det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg synes, at hr. Bent Bøgsted skal falde lidt ned. Uanset hvilket job man har haft igennem livet, har man ret til at have en mening om det, som vi bruger skattepengene på i Danmark. Det kan være, at man ikke er en af dem, der skal modtage pengene, men alle kommer til at betale til det, og derfor har man ret til at have en mening om det, og man skal ikke finde sig i at blive svinet til af hr. Bent Bøgsted fra talerstolen, fordi man ikke har haft et bestemt arbejde igennem sit arbejdsliv. Så det bør hr. Bent Bøgsted holde op med.

Så vil jeg spørge hr. Bent Bøgsted: Hvad er der egentlig galt med efterlønnen? Hvorfor er det et problem, at Arne skulle gå på efterløn? Hvorfor skal Arne have en mulighed for at frasige sig sin efterløn og i stedet måske trække 70.000 kr., eller hvor meget det nu er, ud af sin efterlønsordning og så i stedet for få en gratis Arnepension? Hvorfor kunne han ikke bare gå på efterløn?

Ordføreren.

Hr. Ole Birk Olesen har ret til at have den mening, som hr. Ole Birk Olesen har, og hvis hr. Ole Birk Olesen ikke mener, at jeg kender noget til at være ude på arbejdsmarkedet, og at det er forkert, når jeg siger, at der er mange, der ikke har prøvet at være ude på arbejdsmarkedet, så fred være med det. Det vil jeg slet ikke klage over.

Til det her med efterlønnen: Der må vi bare erkende, og jeg skal blankt erkende, at Dansk Folkeparti har været med i den aftale om at modregne med pensionsårene, hvor det ender med, at der er mange, der ikke rigtig har noget tilbage af den efterløn. Det bliver der mulighed for her, altså at man kan slippe for at modregne og så skifte den ud med en tidlig pension og så få 13.500 kr. Dansk Folkeparti havde for øvrigt ønsket, at den ydelse skulle være på samme niveau som seniorpensionen. Men det kunne vi så ikke få igennem. Men der er en mulighed for, at der er nogle, der så kan sige, at de skifter efterlønnen ud – og fred være med det.

Hr. Ole Birk Olesen.

Hvad skal hele den højstemte tale om nogle, der ikke har andre muligheder end at gå på arbejde med piller i blodet, som sørger for, at de ikke har smerter, til for? Vi har jo en efterlønsordning i Danmark. Halvdelen af dem, der kommer til at gå på Arnepension, kommer fra efterlønsordningen. De kan gå på efterløn, hvis de vil. Men man har bare besluttet, at de skal have nogle flere penge. De skal trække deres efterlønsbidrag ud, fordi de ikke bruger det. Det skal de så bare have som en kontant belønning, og så skal de have en gratis Arnepension i stedet for, som de ikke har bidraget til. Det handler jo overhovedet ikke om, at folk ikke har haft mulighed for at gå fra før tid. Det handler bare om, at man synes, de skal have nogle flere penge.

Ordføreren.

Det handler ikke om, at man skal have flere penge ud. Når man kigger på den her lovgivning, gælder den for alle. Og det er langt, langt fra alle, der indbetaler til en efterløn, der er nedslidt.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg må desværre skuffe hr. Bent Bøgsted, for jeg er en af dem, som har været ude på arbejdsmarkedet. Jeg har stået i staldene, jeg har stået på markerne, jeg har stået og CO2-svejset, og jeg er stadig væk imod det her. Og det er jeg, fordi det er en ordning, hvor du kan have været nogle og tyve år på arbejdsmarkedet, og så har du ret til at gå fra. Det handler jo ikke om dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet, for du kan leve et langt liv, hvor du sådan set er gået til og fra arbejdsmarkedet, har været 7 år på dagpenge, så 4 år på dagpenge og så 2 år på dagpenge i en lang række omgange, og så kan du gå fra. Det er jo halvdelen, der går fra på efterløn. Og når det så tilmed er en ordning, som koster samfundet penge, fordi man sender regningen ud til ganske almindelige børnefamilier derude, som må betale mere , så er det derfor, vi siger fra over for det her. Det har intet at gøre med, at man ikke gerne vil hjælpe nogle af dem, som har brug for det, nogle af dem, som har et hårdt arbejde, for dem kender jeg altså også der, hvor jeg kommer fra med min baggrund. Det er, fordi vi kan se, at det her ikke hjælper dem, men det hjælper alle mulige andre, og så ville vi meget hellere have stykket noget sammen, som havde hjulpet dem.

Ordføreren.

Det her hjælper dem, der er startet på arbejdsmarkedet i 1970'erne. Det er der, vi skal tilbage til. Så gammel er hr. Lars Boje Mathiesen heldigvis ikke. Jeg ville gerne have haft samme alder, for så havde jeg måske været mere frisk. Men det handler om dem, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet som 15-16-årige, som jeg selv gjorde – altså startede som 15-årig, kom ud og blev uddannet smed og har været igennem det hårde liv. Det er der, hvor der ikke har været så mange hjælpemidler, som der er i dag. Det er dem, det er til gavn for i dag. Det er ikke alle, der betaler til efterløn, og vi kunne måske sagtens lave nogle andre ordninger, men så skal vi til at kigge på det på en helt anden måde, og det koster også penge.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Men det er jo det, der er problemet. Vi kunne jo have lavet en bedre ordning. Men når DF går sammen med resten af socialisterne om bare at bruge danskernes penge på en ordning, som gør, at hvis du har været nogle og tyve år på arbejdsmarkedet og brugt det meste af din tid på at være uden for arbejdsmarkedet ved at have været på dagpenge, så får du også ret til her at tage flere af andre folks penge. Det er jo der, problemet ligger.

Jeg er sikker på, at hvis Dansk Folkeparti var gået sammen med de borgerlige om at lave en løsning, som præcis hjalp de her mennesker, som har været på arbejdsmarkedet i rigtig mange år, og som går på arbejde og har brug for piller for at gå på arbejde, så havde der været fuld opbakning til, at man kunne sætte sig ned og lave sådan en aftale. Men DF har valgt at gå sammen med Enhedslisten og SF for at lave det her. Og ja, så ender regningen ude hos danskerne, og så har det ikke noget at gøre med, om du reelt set er nedslidt, men det handler bare om, hvor mange år du har været der.

Tak. Ordføreren.

Regningen ligger jo hos dem, der har været længst på arbejdsmarkedet, dem, der er nedslidt i dag, dem, der går hjem og har ondt i kroppen. Det er dem, regningen ligger hos.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Radikale Venstre, og det er fru Samira Nawa.

Ja, det er jo, som om man skal indlede med en bemærkning om sit slips, men sådan et har jeg ikke lige iført mig, ej heller en skjorte eller et fint jakkesæt, men bare sådan en helt almindelig sweater. Nå, det er ikke en hemmelighed, at Radikale Venstre ikke var en del af aftalen om tidlig tilbagetrækning. Vi finder det slet og ret problematisk, at der gives en ret til tidlig tilbagetrækning, som alene baserer sig på anciennitet på arbejdsmarkedet. Og det er problematisk af flere årsager, men jo bl.a. også fordi raske, arbejdsdygtige mennesker i tusindvis trækkes ud af arbejdsmarkedet før tid. For det betyder jo, at det er på bekostning af noget andet; det kunne være vores børns velfærd, den grønne omstilling eller andre vigtige prioriteter. Og så er vi jo netop ved det, som hr. Leif Lahn Jensen sagde i sin ordførertale, nemlig at det her drejer sig om politik, og det drejer sig om, hvilket samfund vi ønsker at være.

Vi mener simpelt hen ikke i Radikale Venstre, at seniorer kan undværes på arbejdsmarkedet. Vi har behov for arbejdskraft, og vi har også behov for det grå guld. Og erfaringerne fra eksempelvis efterlønsordningen viser, at flere end forventet benytter sig af en rettighed, der bliver dem givet. Det kunne også være tilfældet med retten til tidlig pension. Og når jeg så tilkendegiver den her holdning, altså at raske mennesker ikke bør have en ret til at trække sig tidligere, så oplever jeg nogle gange at blive skudt i skoene, at jeg og mit parti ikke under syge og nedslidte borgere at trække sig tilbage. Jeg nævnte det under en forespørgselsdebat i sidste uge og siger det også her igen: Vi kerer os i Radikale Venstre om mennesker, der ikke har helbredet til fortsat at være i beskæftigelse. Og derfor er vi også vanvittig stolte af seniorpensionen, hvor man bliver vurderet på sit helbred og har mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet 6 år før pensionsalderen. Og det spor vil vi sådan set gerne dyrke yderligere.

Og det er ikke, fordi jeg står her og er bitter, så jeg vil da også benytte lejligheden til her afslutningsvis at lykønske kolleger især i Socialdemokratiet, som er lykkedes med at få deres politik igennem. Det betyder så, at vi i Radikale Venstre må leve op til vores rolle som ansvarligt støtteparti og måske hjælpe til med at få indfriet forståelsespapirets sætning omkring strukturel beskæftigelse. Men det gør vi så også gerne.

Radikale Venstre kan ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Jan Johansen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Tak for ordførertalen. Jeg vil bare spørge ordføreren, om ordføreren tror, at der er mange mennesker, der vil gå på Arnepension til 13.500 kr., hvis de har en månedsløn på 25-30.000 kr. Tror ordføreren, at de bliver beriget af det? Det tror jeg ikke på, men tror ordføreren det?

Ordføreren.

Jeg henviser jo til de erfaringer, der har været i forbindelse med efterlønnen, hvor man havde en forventning om, hvor mange der ville trække sig tilbage, når de blev givet en ret. Og der var faktisk mange flere end forventet. Og jeg nævner bare i al stilfærdighed, at det jo også kunne gøre sig gældende her, og så ville vi faktisk have et større problem end antaget.

Hr. Jan Johansen.

Beløbet på efterlønnen – dengang den var rigtig, inden De Radikale var med til at ødelægge det – var et meget højere beløb, og der var også mange andre, der selvfølgelig gik på efterløn. Men de mennesker, der har været mange år på arbejdsmarkedet og nu søger Arnepension, har haft en meget højere løn. Jeg må bare sige, at jeg ikke tror, at den er tillokkende. Det er kun, fordi de er slidt op – og kun fordi de er slidt op, og fordi man har ødelagt efterlønnen.

Så jeg er glad for det i dag. Jeg har også slips på i dag; jeg plejer ikke at gå med slips. Det er jeg glad for, for det er en festdag, også for de gamle kolleger, jeg arbejdede sammen med i rigtig mange år ude på Odense Staalskibsværft. Tak.

Ordføreren.

Jamen når det kommer til nedslidte, er det jo lige præcis det – som jeg også nævnte i min ordførertale – at der er en seniorpension, som faktisk giver en ret til at trække sig tilbage 6 år før tid. Og der bliver man vurderet på helbred, ikke på anciennitet, og det er jo sådan set sådan, det burde være, i hvert fald set med mine briller, hvis man oprigtig mener, at det er nedslidning, der er kriteriet.

Således tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti. Det er hr. Karsten Hønge.

Jeg forstår så glimrende, at Socialdemokraterne markerer dagen i dag som en festdag, også i jeres påklædning. Det står vi ikke tilbage for i SF. Alle borgere skal have fair adgang til nogle gode år som seniorer. Det er velfærd for almindelige mennesker. Den nye pension skyldes ikke kun partierne bag reformen. Æren tilfalder mindst lige så meget de titusindvis af fagligt aktive, som insisterede på at få den her sag løst.

Ret til tidlig tilbagetrækning er retfærdighed, og SF er begejstret for at være med til at tilføre nye rettigheder til hårdtarbejdende borgere. Men lige om lidt her i Folketingssalen under det næste punkt behandler vi et andet lovforslag, som sætter pensionsalderen op. Det svarer lidt til, at vi sådan med glæde er ved at fylde vand i badekarret, men at vi samtidig sådan linder lidt på proppen til afløbet, så vandet løber ud igen. Mange frygter, at de ikke kan holde til de sidste år på jobbet. Tak for indsatsen, du gamle, siger samfundet og kvitterer med utryghed og ulighed. Mange års slid på kroppen med hårdt fysisk arbejde præmieres med en ekstremt ulige adgang til årene som senior. Det er bare ikke i orden.

Seniorårene forstærker den ulighed, som allerede findes i arbejdslivet. Har du haft et hårdt arbejdsliv, vil du få nogle barske år som senior. Men samfundet burde i stedet tage ordentlig hånd om de borgere, som gennem et langt arbejdsliv er slidt ned fysisk eller mentalt. Derfor er der så hårdt brug for den her nye lov om tidlig pension. Mange nedslidte borgere leder desperat efter nødudgange til nogle sidste anstændige år på jobbet, og for at skabe retfærdighed skal elevatoren mod nogle værdige seniorår for os alle sammen stoppe på nogle flere etager.

Jeg kan også se, at FH skriver: FH støtter kravet om lang anciennitet på arbejdsmarkedet, hvilket målretter ordningen til de grupper, der er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet, og som efter et langt arbejdsliv har brug for at trække sig tilbage.

Vi kan ikke være overrasket over, at det meste af højrefløjen og Det Radikale Venstre, når det kommer til vilkårene for almindelige mennesker, hurtigt bliver kolde i den legemsdel, der er højest, når man plukker jordbær. Men afskaffelsen af efterlønnen trækker store konsekvenser med sig, og de nuværende regler om førtidspension redder ikke nok. I den forbindelse stiller SF med en række krav, som stiller borgerne stærkere over for systemet, når det kommer til ressourceforløb og tilkendelse af førtidspension. Det er på tide, at hårdtarbejdende lønarbejdere får adgang til flere gode år i seniortilværelsen.

Derfor kan jeg også se, at Blik & Rør har sendt os et høringssvar, hvor der står, at Blik & Rør anser nærværende lovforslag som et nødvendigt første skridt i retning mod at skabe et mere socialt retfærdigt pensionssystem. Og sådan skal man se det, for det her er det første, men vigtige skridt at gå ad den vej. For at få mere lighed i adgangen til værdige år som senior skal vi gøre langt mere langt tidligere. Det skal gøres lettere og økonomisk tillokkende at skifte fag og branche igennem bedre muligheder for voksen-, efter- og videreuddannelse. På den måde forhindrer og formindsker vi den ensidige nedslidning. Det skal være igennem et sundt og sikkert arbejdsmiljø, at vi skal gøre det muligt rent faktisk at kunne arbejde frem til pensionsalderen. Den her lov er i den grad ventet med glæde, men den kan ikke stå alene.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Jeg skal høre, om ordføreren kan anerkende den forskning, der er foregået ved Institut for Folkesundhed, og professor Knud Juel, som konstaterer, at mellem 60 og 70 pct. af forskellen i levealder mellem folk er grundet rygning og alkohol – ikke arbejdsmarkedet.

Ordføreren.

Det er noget, der bliver diskuteret rigtig meget, men det ændrer ikke noget på det, altså at du som 30-årig ufaglært har 7,8 års kortere levetid end den 30-årige med en lang videregående uddannelse. Så det ændrer jo ikke på resultatet.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nej, men det burde ændre på retorikken, hvor det bliver sagt, at når man har et godt liv bagefter, når man går på pension, så handler det om, hvilket arbejde man havde. Det handler også om, hvilket arbejde man har haft, men i forhold til den her forskning er 60 til 70 pct. altså på grund af rygning og alkohol. Derudover kommer der sådan noget som gener og overvægt, og så er der også en del, som handler om arbejdet. Og det er den nuance, som jeg synes mangler fra SF's side, når man siger, at de år, man kan have, når man går på pension, afhænger af, hvilket arbejde man har haft. Men det er der ikke noget som helst forskning der viser. Så jeg vil gerne have, at man anerkender den forskning, der rent faktisk er på området, i stedet for at man bare opdigter sin egen virkelighed om det.

Ordføreren.

Jeg tror simpelt hen ikke, at hr. Lars Boje Mathiesen er klar over, hvilket lovforslag vi overhovedet behandler nu. Vi behandler ikke et lovforslag, der har at gøre med livsstilsændringer eller for så vidt med, hvilken type liv man har levet. Det her lovforslag tager faktisk kun fat i én udfordring – en meget, meget vigtig udfordring – nemlig at skabe retfærdighed, sådan at der er et rimeligt match mellem, hvornår man træder ind på arbejdsmarkedet, og hvornår man træder ud, altså antallet af år: retfærdighed.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Jette Gottlieb. Velkommen.

Tak. Se, jeg kan jo ikke svinge mig op til de her Leif Lahn Jensenske begejstringshøjder over forslaget, og jeg går i øvrigt aldrig med slips. Men jeg vil gerne sige, at ja, lovforslaget om ret til tidlig pension indeholder en forbedring og et lille skridt på vejen til en værdig tilbagetrækning for mennesker, der har været på arbejdsmarkedet i hele deres ungdomsliv og i hele deres voksenliv. Og vi værdsætter meget, at det bygger på tilnærmelsesvis objektive kriterier. Og ja, det er første gang siden systemskiftet i 2001, at der er forslag til forbedring i forhold til folk på det almindeligt pulveriserende arbejdsmarked. Så vidt, så godt.

Men lovforslaget er noget utilstrækkeligt, det er for sparsommeligt og for beskedent til at sikre en værdig tilbagetrækning og udfylde det tomrum, der opstod, da efterlønnen blev så voldsomt forringet, som den de facto gjorde i 2011.

De gode hensigter med lovforslaget vil blive modarbejdet meget kraftigt af næste sag på dagsordenen, og der kommer vi igen til at snakke om, hvordan beslutningen om en højere pensionsalder allerede udhuler ordningen med 1 år.

Ser man på de mange, der arbejder på områder, der dækkes af bl.a. 3F, FOA og NNF, så ser man, at de må forlade arbejdsmarkedet på grund af nedslidning, når de er i begyndelsen af 60’erne. Disse mennesker bliver jo ikke hjulpet af det her forslag om tidlig pension. Hvis forslaget virkelig skulle gavne de lønmodtagere, der har brug for det, burde kravene til arbejdsmarkedsanciennitet nedsættes til 40 år, og det skulle opfyldes allerede ved den tidlige overgang til pension. Og lovforslaget burde ændres, så personer med korte eller mellemlange videregående uddannelser også fik ret til den tidlige pension. En sygeplejerske, f.eks., vil meget vanskeligt kunne komme ind under den her ordning.

Stod det til mig, burde trappemodellen afskaffes, og i stedet skulle der være en ret til minimum 3 års tidlig pension med en ydelse på niveau med højeste dagpengesats. Det ville svare tilnærmelsesvis til det, som efterlønnen kunne byde på, eventuelt kunne man genindføre efterlønnen. Og det der med, at retten tæller for 1 år ad gangen, sætter nogle meget skarpe skel mellem dem, der er lige på den ene side, og dem, der er lige på den anden side, med tre decimalers nøjagtighed. Hvorfor kunne man ikke tælle det i måneder? L 104 er faktisk et meget omfattende lovforslag. Det er faktisk en helt ny lov, der bliver proppet ind i lov om social pension. Man burde overveje at udarbejde en selvstændig lov om tidlig pension.

Det er også et ret kompliceret lovforslag. Især reglerne om beregning af arbejdsmarkedsanciennitet og tilknytning til arbejdsmarkedet er ret vanskelige. I lighed med en række fagforbund og organisationer forudser vi, at det kan blive enormt vanskeligt at fremskaffe dokumentation fra arbejdsmarkedsancienniteten fra 70’erne og 80’erne, og i flere tilfælde vil den ikke være eksisterende.

Der er vi tilfredse med, at man kan dokumentere det ved hjælp af et a-kassemedlemskab. Det er en nem løsning. Men når en uddannelse skal godkendes, burde et svendebrev eller et uddannelsesbevis være tilstrækkeligt, og efteruddannelse før det fyldte 40 år bør også medregnes som anciennitet.

Det kan være svært for borgere at gennemskue kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan så føre til situationer, hvor borgere kommer til at miste retten til den tidlige pension, f.eks. på grund af uopmærksomhed i forhold til nogle meget komplicerede regler.

Vi mener, at bundgrænsen for arbejdsindtægt på 24.000 kr. om året, før der sker nedsættelse af tidlig pension, er for lav, og at nedsættelsesprocenten på 64 pct. er for høj. Her kunne man med fordel anvende de samme regler, som man kender fra nedsættelse af folkepensionens pensionstillæg.

Da der er tale om en lav ydelse på folkepensionsniveau, mener vi, at det ville være rimeligt, at modtagere af tidlig pension også fik ret til ældrecheck og helbredstillæg.

Vi støtter Institut for Menneskerettigheder i, at bopælskravet for flygtninge bør ændres, således at bopæl i oprindelseslandet ligestilles med bopæl i Danmark. Det vil sige, at retstilstanden fra før 2011 skal genindføres på det område.

Vi er ikke uenige i, at forslaget om tidlig pension udgør en forbedring, og det er derfor, at vi på trods af alle kritikpunkterne støtter forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Naser Khader.

Tak, formand. Regeringen foreslår med dette lovforslag, at der bliver indført en ny rettighed til dem, der har været længst på arbejdsmarkedet, således at de får ret til tidligere pension. Jeg vil starte med at sige, at jeg godt kan forstå, hvis de nedslidte danskere føler sig lidt snydt, for de blev lovet en ret til tidlig pension. Problemet er bare, at det her forslag intet har med nedslidning at gøre. Sandheden er jo, at man slet ikke kan få ret til tidlig pension, fordi man er nedslidt; man kan få den, hvis man starter tidligt på arbejdsmarkedet, og det er jo noget helt andet. Der er noget galt, når man som fabriksarbejder, der har arbejdet 40 timer om ugen i 40 år, ikke kan få ret til tidlig pension, mens en kontoransat, der har arbejdet det, der svarer til 21 fuldtidsår, skal kunne trække sig tidligere tilbage. Det gør jo blot forslaget endnu mere langt ude, at vi allerede har en ordning til de nedslidte, der virker, nemlig seniorpensionen. Den kan man faktisk få, fordi man er nedslidt, i modsætning til Arnepensionen. Og seniorpensionen har faktisk vist sig at virke: Over 90 pct. af dem, der søger, får den. Det er nærmest en rettighed, men man skal dog visiteres først.

Regeringen har allerede i forbindelse med den nye Arneoverførselsindkomst åbnet for at udvide seniorpensionen, og det siger jo alt. Det er en erkendelse fra regeringens side af, at seniorpensionen virker. Men en helt afgørende forudsætning for, at vi kan have et velfærdssamfund, som vi alle sammen værdsætter, er, at man arbejder, hvis man kan. Vi skal ikke begynde at hive sunde og raske mennesker ud af arbejdsmarkedet før tid. Socialdemokratiet taler tit om ret og pligt, men der er ikke meget pligt tilbage i det her, og det er jo en farlig glidebane. For når man ser på de økonomiske konsekvenser af den her aftale, er de bekymrende store. Vi taler om en milliarddyr aftale, som koster næsten 10.000 arbejdspladser, på trods af at der står i denne regerings forståelsespapir, at initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, modsvares af andre, men ikke nødvendigvis samtidige tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende. Og det er ikke mange modsvarende initiativer, som regeringen har spillet ud med.

Det er også underligt, at man, samtidig med at man laver hjælpepakker og aftaler om genopretning af økonomien, som vi gør i øjeblikket, laver en aftale som denne, der sætter økonomien i bakgear.

Det Konservative Folkeparti vil sætte gang i dansk økonomi og have en fair pensionspolitik. Derfor kan vi ikke støtte dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger til ordføreren, og den første er fra hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg lagde mærke til, at ordføreren, hr. Naser Khader, sagde, at der ikke er meget pligt i det her. Jeg synes, det er en smule arrogant at sige til mennesker, der har arbejdet i 44 år, at de ikke har gjort deres pligt. Det er det, vi snakker om. Det er mennesker, der har knoklet, siden de var helt unge, der nu har en rettighed til at gå tidligt på pension.

Men jeg er nødt til at spørge om noget helt andet. Jeg har aldrig været i tvivl om, hvad Konservative mente; jeg har været meget, meget i tvivl om, hvad Venstre mente, og det tror jeg faktisk stadig væk jeg er. Jeg synes, at hr. Hans Andersen var sådan rimelig klar, men alligevel var det svært. Når vi på et tidspunkt – og der går forhåbentlig længe – får en Venstreregering, vil Konservative så stille krav til den regering om, at den skal forsøge at tilbagerulle det her, for at støtte den regering?

Ordføreren.

Vi er ikke tilhængere af Arnepensionen, og det vil være vores politik også i forhold til en kommende regering, men det kræver et flertal.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Men vil det være et krav for at støtte en Venstreregering, at man skal forsøge at få det her fjernet, da det er så vigtig en sag for Konservative?

Ordføreren.

Jeg sidder ikke i ledelsen. Jeg sidder ikke og forhandler om et regeringsgrundlag. Det er ledelsen, der gør det. Men vores udgangspunkt er, at vi er imod denne nye overførselsindkomst.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Karsten Hønge fra SF. Værsgo.

Mens vi andre er optaget af at skabe fairness mellem, hvornår man kommer ind på arbejdsmarkedet, og hvornår man går ud, så vi formanden for De Konservative, hr. Søren Pape Poulsen, i sidste uge udtale: Arne skal ikke tidligt på pension, han skal arbejde mere.

Er det ikke det mest klokkeklare og klasserene spark nedad mod mennesker, der har haft et langt og hårdt arbejdsliv? Er kravet om, at Arne skal arbejde mere, virkelig svaret til mennesker, der har været i over 40 år på jobbet, og er det virkelig svaret til mennesker, der får arbejdsdagen til at hænge sammen ved at spise smertestillende piller?

Ordføreren.

Det er at vise samfundssind at sige, at hvis folk kan arbejde, skal de blive ved med at arbejde. Er man slidt, har man forskellige ordninger. Seniorpensionen, der trådte i kraft den 1. januar i år, er udmærket. Der er flere tusinde, der har søgt og fået seniorpension. Den er målrettet folk, der er nedslidte. Er man nedslidt, skal man selvfølgelig ikke arbejde. Men hvis du kan, skal du arbejde.

Hr. Karsten Hønge.

Altså nul fairness, ingen som helst tanker, i retning af at der kunne være en urimelighed i, at hvis du starter tidligt, får du også lov til at gå fra lidt tidligere. Jeg forstår jo på ordføreren, som gentagne gange siger det, at De Konservative ikke vil trække sunde og raske mennesker ud af arbejdsmarkedet. Hvad så med de mange med de høje lønninger og de gode arbejdsliv, som jo altså selv bare bestemmer, hvornår de går på pension, fordi de har pengene til det? Synes hr. Naser Khader også, at de bare sådan skal blive på jobbet, eller er det kun, fordi man kan spænde ben for de her mennesker, mens de i øvrigt er ved at komme i klemme på vej ud af arbejdsmarkedet?

Ordføreren.

Hvis man gerne vil trække sig ud af arbejdsmarkedet, selv om man stadig væk kan arbejde, og gør det for egen regning, så har jeg ikke ondt af det.

Den næste korte bemærkning er til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg har egentlig et lidt principielt spørgsmål. Nu går Enhedslisten jo meget ind for objektive kriterier i den her sag om, hvornår man kan trække sig tilbage, men hvorfor er fødselsåret egentlig et bedre kriterium end antal år på arbejdsmarkedet? Det kan jo være lige så rigtigt at sige til en, der er født et bestemt år og derfor når til pensionsalderen, når vedkommende f.eks. er 68 år, at vedkommende også skal blive, hvis vedkommende er rask. Hvorfor er fødselsåret mere vægtigt end antal år på arbejdsmarkedet?

Ordføreren.

Det er noget, vi er blevet enige om for længe siden, altså at man på et tidspunkt skal på folkepension. Så har vi lavet en velfærdsaftale i 2006 om, at alderen skal stige, og at det skal man diskutere om nogle år. Så det er noget, vi er blevet enige om politisk.

Fru Jette Gottlieb? Nej. Den næste korte bemærkning er til hr. Henrik Møller, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg bliver ligesom nødt til lidt at anholde logikken i det her sidste, nemlig at vi er blevet enige om, at det er alderen. Men ud over det med alderen er det, at man er rask og rørig, lige pludselig blevet et helt andet kriterium, som gør sig gældende. Logikken burde jo så være, at alle, der er raske og rørige, ville skulle arbejde, indtil de sådan set er blevet syge, og så kunne de få lov til at gå på pension. Men vi har jo valgt ikke at have et samfund, der er indrettet på den måde.

Det, man så kan sige om det her, er jo, at vi ikke kun snakker om en ydelse, man skal være nedslidt for at få. Vi snakker om en gruppe, som er faglærte og ufaglærte, og som har en levetid, der er kortere end de flestes i det her samfund. Vi vil sådan set give dem en mulighed for, at de også kan få nogle flere år på pension og en mulighed for at trække sig tidligere tilbage. Og som jeg nævnte før, er det ikke en lukrativ ordning, men en fair ordning, der rent faktisk er til stede. Men jeg kan forstå på det, De Konservative har sagt, at det her skal afskaffes. Det må så betyde, og det er mit spørgsmål, at det er et krav til en eventuel kommende borgerlig regering, at man afskaffer den her ordning.

Ordføreren.

Jeg har ikke mandat til at stå her og forhandle et regeringsgrundlag for en kommende regering. Vores politik er, at vi er imod Arnepensionen. Er man nedslidt, er der mange ordninger. Kan man arbejde lidt, er der også ordninger der. Vi synes ikke, det her er nødvendigt, og det belaster i øvrigt samfundsøkonomien, at man indfører endnu en overførselsindkomst.

Den næste korte bemærkning er så til hr. Jan Johansen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg tror, jeg vil sige det på en pæn måde: Jeg tror ikke, ordføreren har bevæget sig rundt ude i virkeligheden, dér, hvor de mennesker er, og hvor jeg har færdedes i over 30 år indtil for 20 år siden. For de her mennesker ville ikke gå hjem, hvis det var, at de kunne arbejde videre. De her mennesker står garantrisse heller ikke til en seniorpension eller et fleksjob, men har været der i rigtig mange år, fordi de startede tidligt på arbejdsmarkedet, og fordi de ikke lever så længe, som andre gør, som de højtuddannede gør, vil de gerne hjem og have et godt liv, et godt seniorliv sammen med deres børn og børnebørn. Tror ordføreren på, at man for 13.500 kr. har lyst til at gå hjem, når man har været vant til at tjene mange flere penge, men ikke igennem hele livet, for man har ikke en pensionsordning i dag, hvor man er startet med at spare op helt fra barnsben af? Det er først meget senere, man har sparet op. Så tror ordføreren på, at de vil gå hjem for 13.500 kr., når de ikke har været de højestlønnede overhovedet i hele deres arbejdsliv?

Ordføreren.

To ting. Først i forhold til det med virkeligheden: Altså, venstrefløjen har ikke patent på virkeligheden. Jeg har selv en arbejderbaggrund, min far var ufaglært gæstearbejder, der knoklede på forskellige fabrikker. Jeg ved, hvordan han kom træt hjem fra arbejde, så det skal jeg ikke belæres om. Det var det ene. Til den anden ting: Ja, jeg tror, at der er nogle, der, selv om de ikke er syge, vil sige ja til Arnepensionen, for det viser erfaringerne fra efterlønnen. Det er de færreste af dem, der er kommet på efterløn, der er nedslidte.

Hr. Jan Johansen.

Så vil jeg bare sige: Jamen det lød ikke sådan fra talerstolen, altså, at ordføreren har været ude i virkeligheden. Men jeg vil så til gengæld sige, at jeg tror, at de fleste mennesker gerne vil have et arbejdsliv, de vil gerne være på arbejde så længe, som de overhovedet kan, der er bare nogle, der ikke kan, fordi de kom tidligt på arbejdsmarkedet, og jeg håber på, at den her ordning vil hjælpe de mennesker. Men så vil jeg slutte af med at spørge: Vil ordføreren stille det som et krav, at man afskaffer den her ordning, hvis De Konservative kommer i regering?

Ordføreren.

Altså: I forhold til hvor nedslidt man er, vil jeg sige, at der er forskellige ordninger i forvejen – der er fleksjobs, der er førtidspension, der er seniorpension, der er en hel del forskellige ordninger, og dem kan man bruge i forvejen, så der er ikke behov for endnu en ordning. Og i forhold til om vi vil afskaffe den her ordning, vil jeg igen sige: Jeg har ikke mandat til at forhandle et regeringsgrundlag, men vores position er, at vi er imod Arnepensionen.

Tak til den konservative ordfører. Den næste ordfører er ... Undskyld, jeg ser, at hr. Bent Bøgsted lige har nået at trykke sig ind. Så med forlov vil jeg bede hr. Naser Khader komme på talerstolen igen. Der er mulighed for to korte bemærkninger til hr. Bent Bøgsted. Værsgo.

Jeg beklager meget, formand, fordi det var det, som ordføreren sagde til sidst, der fik mig til at trykke på knappen. Det er jo ikke formandens skyld; det er ordførerens skyld.

Jeg håber, at hr. Naser Khader er klar over, at de eksempler med seniorpension, førtidspension, fleksjob ikke er egnede til den gruppe her, fordi seniorpension, førtidspension og fleksjob kræver, at man har en meget dårlig arbejdsevne, endnu lavere end den, som dem på tidlig pension har. Det er en speciel gruppe, der falder imellem to stole, som det her hjælper, og der kan de andre ordninger ikke bruges, for så skal arbejdsevnen længere nedad.

Ordføreren.

Jeg er simpelt hen uenig. De ordninger, vi har på nuværende tidspunkt, altså før Arnepensionen, kan man godt bruge, i forhold til hvor stor arbejdsevne man har.

Hr. Bent Bøgsted for en anden kort bemærkning? Så var det kun en enkelt kort bemærkning. Således tak til den konservative ordfører, og hermed velkommen til ordføreren fra Nye Borgerlige, hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for det. Arnepensionen: Jeg har det sådan med Arnepensionen, at jeg betragter det, som om diagnosen sådan set var rigtig, men at operationen gik galt og patienten døde.

For jeg hører jo til en af dem, som ved og til fulde anerkender, at der er et problem derude. Jeg har set dem, jeg har snakket sammen med dem, arbejdet sammen med dem, levet sammen med dem, så det ville være en fejl ikke at anerkende, at der er mennesker derude, som må spise smertestillende piller for at gå på arbejde, mennesker, som reelt set er nedslidte, og som falder mellem stolene i det finmaskede system, som man herinde fra Folketinget har stillet op, og hvor man år for år reformerer, men stadig væk ikke har løst det. Problemet er bare, at det, som man kom ud med, i min optik ikke løser det og samtidig skader.

Når man kan lave en ordning, hvor nogen med et par og tyve år på arbejdsmarkedet reelt set kan få ret til den her ydelse, så er den altså ikke skruet ordentligt sammen, og det er jo det, der er virkeligheden. Nogen kan have haft rigtig, rigtig mange år på dagpenge, fordi man i det her system vælger at sige, at det at være på dagpenge er en del af det at være på arbejdsmarkedet. Men der må jeg altså bare sige lige ud af posen, at man ikke bliver nedslidt på samme måde ved at være på dagpenge, som man gør ved at stå på et fabriksgulv. Det gør man ganske enkelt ikke.

Desuden er den her ordning skruet sammen, så det absolut ikke handler om at være nedslidt, men det handler om, hvornår man kom på arbejdsmarkedet, og det er jo ikke det, der var hensigten. Hensigten var at give en ret til nedslidte. Her er der folk, der overhovedet ikke er nedslidte, der kan få ret til at gå fra. Dernæst skal vi kigge på den her ordning og sige, at det i starten er en meget høj procent, og det så daler til, at cirka halvdelen af de mennesker, der går over på den her ordning, rent faktisk bare kommer fra en anden ordning, hvor de er udtrådt fra arbejdsmarkedet, på efterløn. Så der er en lang række faktorer i den her ordning, som simpelt hen ikke er gode nok.

Når vi så kigger på finansieringsdelen, burde man jo have kigget på, hvordan det her skal finansieres, uden at man sender en regning ud til ganske almindelige borgere, børnefamilier, og det er det, som man gør her ved at sende en ekstra regning til bankerne. Når vi laver et lovforslag herinde, som sender regningen ud til bankerne, så står der ofte i lovforslaget, at regningen forventes videresendt ud til borgerne, og forestillingen om, at det lige pludselig ikke skulle ske ved det her, er jo frygtelig naiv. Selvfølgelig bliver den her regning sendt videre, og når man lægger det sammen, får vi en ordning, som vi ikke kan og vil stemme for i Nye Borgerlige. Vi ville have ønsket, at man havde adresseret problemet, som er reelt, men at man havde fundet en god borgerlig løsning til det, og det har man ikke i det her tilfælde, og regeringen har valgt at lave det sammen med socialisterne i Folketinget. Det synes vi er ærgerligt.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg tror faktisk, jeg kan finde på at beskylde Nye Borgerlige for slet ikke at ville hjælpe de her mennesker. For Nye Borgerlige gør alt, hvad de overhovedet kan, for at tale det her ned, og det er ikke korrekt med dagpengene. Man får det til at lyde, som om de har været på dagpenge i rigtig mange år. Langt størstedelen af dem, der er berettiget, har under 3 års ledighed. Så jeg synes, at man skal lade være med bare at tale det ned, og så kan man lige så godt sige det, som det er: Vi vil hellere bankerne, og vi vil ikke de nedslidte. Sig det da bare, som det er, det er da til at forstå.

Ordføreren.

Nu er hr. Leif Lahn Jensen jo måske undskyldt, for han har ikke siddet i forhandlingslokalet, hvor vi har siddet med ministeren, hvor vi fik redegjort for gang på gang, at vi anerkender, at der er et problem, og at vi rent faktisk gerne vil medvirke til at løse det problem. Så jeg vil bare sige, at hr. Leif Lahn Jensen er undskyldt, men han kan jo snakke sammen med sin minister, og så vil han få en anden besked.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Men det var bare ikke det, jeg hørte her ved talerstolen, og det er jo heller ikke det, alle de mennesker, der sidder derude og er nedslidte rundtom i Danmark, har. De har heller ikke været med i det lokale. Så jeg synes jo bare, det er rart at vide: Vil man noget for de nedslidte, eller vil man ikke? Og hvordan har Nye Borgerlige så tænkt sig at gøre det?

Ordføreren.

Men det er jo hele pointen: Det her lovforslag har intet med nedslidte at gøre, for der er ikke noget krav om, at du skal være nedslidt, for at du kan gøre det. Altså, det er jo manipulation af rang at stå og kalde det her et lovforslag for nedslidte. Hvis man havde villet det, skulle man jo have lavet en ordning, som ville gavne nedslidte, som har været 39 år på arbejdsmarkedet, folk, der har været 38 år på arbejdsmarkedet, haft masser af arbejde, natarbejde, skiftehold, fuldstændig, som var nedslidt. Så skulle man jo have lavet en ordning, som ville hjælpe dem. Men det har man jo ikke gjort her, og det ansvar falder ene og alene på Socialdemokratiet.

Den næste korte bemærkning er til hr. Henrik Møller, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kan hr. Lars Boje Mathiesen ikke på en eller anden måde være med til at bekræfte, at den her ordning, som vi nu kommer til at indføre, primært kommer til at henvende sig til ufaglærte og faglærte – at når vi kigger på folk med længerevarende uddannelser, er der stort set ikke nogen, der kommer med ind under den her ordning? Det er et spørgsmål om slagteriarbejdere, det er et spørgsmål om håndværkere, det er et spørgsmål om sosu'er. Det, hr. Lars Boje Mathiesen så et eller andet sted indikerer, er, at de folk ikke er mere udsatte i deres jobs, end alle andre er; de har faktisk samme nedslidningsgrad som alle andre. Er det det, der er holdningen hos hr. Lars Boje Mathiesen?

Ordføreren.

Jeg plejer som regel at snakke ret tydeligt. Det gjorde jeg også i min ordførertale. Vi i Nye Borgerlige anerkender, at der er et problem med nedslidte. Jeg sagde endda, at jeg lever sammen med dem, jeg har talt med dem, jeg har arbejdet sammen med dem. Hvordan ordføreren så lige pludselig kan komme i tanker om, at jeg ikke anerkender det, ved jeg ikke. Jeg har lige stået og sagt det i min ordførertale. Jeg ved ikke, om man har fået et eller andet papir fra nogle spindoktorer med, hvad man skal sige. Men man skulle have lyttet efter, hvad jeg har sagt i talen.

En anden kort bemærkning til hr. Henrik Møller.

Jeg hørte udmærket, hvad der blev sagt. Problemet er, at der blev sagt, at det her ikke henvender sig til de nedslidte. Jeg synes sådan set, jeg lige har prøvet at stå og dokumentere, hvem det er, der kommer til at benytte sig af den her ordning – at det primært er nogle, der er i jobfunktioner, hvor der foregår nedslidning. Ergo er det altså primært nedslidte, som kommer til at benytte sig af den her ordning. Det er jo ikke ensbetydende med, at alle er. Men hovedvægten i den her ordning er faktisk på de jobfunktioner, hvor man er nedslidt. Der hører jeg bare, at det er noget andet, hr. Lars Boje Mathiesen siger i sin indledende tale.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Men det er, fordi det ikke er faktuelt korrekt. Til at starte med er vi ikke oppe på 70 pct., som kommer fra efterlønnen, og når ordningen er fuldt indført, er det halvdelen, der kommer fra efterlønsordningen over på den her ordning. Det er jo folk, der allerede er udtrådt af arbejdsmarkedet. Så det, man sidder og siger, er jo faktuelt ukorrekt.

Tak til ordføreren fra Nye Borgerlige. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen. Velkommen.

Tak for det. Vi har i Danmark forskellige ordninger til folk, der fysisk eller psykisk ikke er i stand til at begå sig på arbejdsmarkedet, herunder også hvis man er blevet skadet af sit arbejde på en måde, så man kan sige, at man er nedslidt og har funktionsnedsættelser. Vi har førtidspension, vi har nu også en seniorpension, vi har fleksjob. Disse ordninger tilbydes folk, som ikke er i stand til at varetage et arbejde på fuld tid eller overhovedet.

Men i bund og grund skal vi jo ikke have nedslidning. Det skal jo ikke være sådan, at man går på arbejde og så bliver skadet af det på en måde, så man ikke kan arbejde fremover. Det påhviler især arbejdsmarkedets parter at sørge for, at der ikke er bestemte brancher, hvor arbejdet er på en måde, så man ikke kan udføre det arbejde i en længere årrække uden at blive skadet af det.

Det påhviler også den enkelte selv, hvis man er i en jobfunktion, hvor man kan se, at det går ud over helbredet, og at man nok ikke vil kunne fortsætte et helt arbejdsliv uden at blive skadet af det, at overveje at finde en anden beskæftigelse, inden man bliver skadet af det. Jeg ved, at også folk, der ikke arbejder fysisk, har en oplevelse af, at hvis det er for hårdt for dem psykisk at være på arbejdspladsen, så kan man godt finde ud af at skifte erhverv til noget andet. Der er både lærere og pædagoger og sågar politikere, som er stoppet i det job eller det hverv, de havde, før tid, fordi det var for nedslidende, og det bør man gøre. Det skal ikke være sådan i Danmark, at vi siger, at der er én uafvendelig vej, hvis man har bestemte jobs, og det er, at man arbejder, indtil man er skadet af det. Det bør man lade være med.

Denne ordning, som vi diskuterer nu, pensionen til Arne, lægger sig oven i det, vi har i forvejen, som er en efterlønsordning. Efterlønsordningen er et tilbud om, at man kan trække sig, selv om man ikke er slidt. Arne havde en mulighed for og har en mulighed for at gå på efterløn, men det har det røde flertal i Folketinget ikke syntes var godt nok til Arne. Arne skal i stedet have en Arnepension, som han kan trække sig på. Det får han flere penge ud af.

Liberal Alliance vil ikke støtte det her lovforslag. Vi synes ikke, at det er det rigtige at gøre, og derfor vil vi stemme imod.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Jan Johansen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes godt nok, det var noget af en tale, ordføreren holdt, altså at det er folk selv, der skal finde sig et andet job, hvis de bliver slidt op undervejs eller kan mærke, at de bliver slidt op undervejs. Det er jo en fantastisk drøm at stå med på talerstolen, men det er noget helt andet ude i virkeligheden. Så derfor vil jeg gerne sige til ordføreren: Det er ikke sådan, det foregår. Vi vil alle sammen gerne have, at man ikke bliver slidt op på sit job. Det er bare ikke det, der foregår. Og hvis drømmen skulle udleves, var der masser af job, der ikke kunne blive udført, for alt er ikke opfundet endnu, således at ingen mennesker bliver slidt op.

Så vil jeg også gerne spørge ordføreren til efterlønnen, som ordføreren jo sandsynligvis selv var med til at ødelægge og holder fast i er fantastisk god, men det er den altså ikke længere. Den har de borgerlige partier ødelagt. Derfor vil jeg også gerne spørge ordføreren atter en gang – det har jeg også gjort til de andre: Tror ordføreren, at de 13.500 kr. er en løn, som de kan leve godt af, og at de har lyst til at gå hjem og hygge sig for 13.500 kr. om måneden? Nej, de går hjem, fordi de har nogle ar fra det arbejde, de har haft. Det kan godt være, de ikke ser slidte ud, men de har nogle ar. Tak.

Ordføreren.

Jeg synes, at der er nogle erhverv derude, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere har aftalt nogle aflønningsvilkår, der virker, som om de ikke er befordrende for, at man kan have et helt arbejdsliv i den branche. Jeg vil gerne spørge hr. Jan Johansen, når han nu får ordet anden gang, om han er uenig i, at hvis man er akkordlønnet med at lægge mursten på mursten, eller hvis man er akkordlønnet på et slagteri som slagteriarbejder, eller hvis man er akkordlønnet med at sætte gipsplader op, er det en ideel måde at arbejde på, hvis man gerne vil være på arbejdsmarkedet i 40-45 år. Eller er der faktisk noget galt med den måde at arbejde på, hvor man i en kortere årrække ønsker at have en rigtig høj løn, men som over længere tid går ud over ens helbred? Bør man selv som lønmodtager og bør lønmodtagernes organisationer selv gøre noget ved det her, eller er det kun skatteydernes opgave at dække regningen for den måde at arbejde på?

Hr. Jan Johansen.

Jeg er godt klar over, at det er hårdt at være ude på arbejdspladserne, at være tømrer eller at være slagter, fordi akkorderne gør, at man skal slide meget for at tjene nogle penge, for at være konkurrencedygtig. Men igen ved jeg jo, at ordførerens parti går ind for, at man gerne skulle have så meget fremmed arbejdskraft her til landet, som er med til at dumpe priserne på arbejdskraften, på arbejdstimerne. Så vil ordføreren godt sige, at det ikke kan lade sig gøre, at man bare kræver, at man ikke skal arbejde på den måde, men at man sætter tempoet ned, for så er man ikke konkurrencedygtig?

Ordføreren.

Hvis man mener, at man i bestemte brancher kun kan arbejde på nogle måder, og hvis lønmodtagere og arbejdsgivere i bestemte brancher mener, at man dér kun kan arbejde på måder, der gør, at man bliver slidt ned, må man også i de brancher finde ud af, hvordan man tager sig af folk – hvilket arbejde man kan give folk efter 20-30 år, hvis man synes, det er nødvendigt at stoppe før tid. Det der med, at man bare tjener kassen i nogle år, hvor man slider sit helbred i stykker, og så bagefter mener, at så er det skatteydernes opgave at dække, at man ikke kan arbejde længere, er ikke noget, vi går ind for i Liberal Alliance, men det gør Socialdemokraterne åbenbart.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Den næste ordfører kommer fra Alternativet, og det er hr. Torsten Gejl.

Tak. I Alternativet er vi selvfølgelig glade for, at en gruppe mennesker nu kan trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er dem, der har arbejdet længst, og det er dem, der har slæbt tungest. Mange er skadet. Nogle er slidte. Andre er det ikke. På den måde er det jo næsten en slags borgerløn, som man kan få i en periode af sit liv som tak for at have taget et tungt og langt slæb for resten af samfundet. Det synes vi jo i Alternativet er dejligt.

Vi har hele tiden gået ind for retten til tidlig tilbagetrækning. På den her talerstol stod jeg faktisk tilbage i 2015 og talte varmt for den tyske model for tidlig tilbagetrækning, som kører efter samme principper og fungerer rigtig godt i Tyskland. Derfor er det også en god dag for Alternativet. Men nu, når vi var det første parti, der nævnte retten til tidlig tilbagetrækning her i salen – nu må beskæftigelsesministeren godt lige høre efter et øjeblik – og nu, når vi var det første parti i forhandlingerne om det her lovforslag i Beskæftigelsesministeriet, der sagde, at vi er klar til at støtte det her uden at tage os dyrt betalt for at gøre det rigtige, så undrer det os, at vi pludselig røg ud af forhandlingerne og måtte læse i avisen, at forslaget havde samlet flertal. Det var en mærkelig oplevelse, som jeg håber ministeren vil sætte et par få ord på, når han kommer på talerstolen; ministeren må også gerne kommentere, om Alternativet er velkommen til at melde sig helt og fuldt ind i den her aftale.

Jeg skal dog sige, at Alternativet kommer til at stemme for uanset. Vi står jo ikke og stemmer nej til noget, som vi har markedsført i årevis, men vi har ikke slips på, og vi har ikke de helt store smil fremme. Vi mener nemlig også, at nødvendigheden af det her forslag viser, at der er noget grundlæggende galt med strukturen i vores samfund. Forslaget er nemlig det, vi i Alternativet kalder et reparationsforslag. Der er mange forslag, der viser, at vi bor i et reparationssamfund. Vi reparerer i virkeligheden på, at folk ikke kan holde til at leve i det, vi kalder et velfærdssamfund. I det her eksempel kan de ikke holde til at være på arbejdsmarkedet.

Forslaget er bare et af mange reparationsforslag, som vi arbejder med her i Folketinget, og der er mange reparationsforslag, som vi behandler politisk. Det kan være andre forslag til pensionsordninger for nedslidte. Det er også et reparationsforslag, når Socialdemokraterne vil have flere tvangsanbringelser, fordi vi ikke formår at støtte godt op om de udsatte familier. Det er et reparationsforslag, når nogle vil indføre intensiv kameraovervågning på gader og stræder for, at vi ikke skal sparke hinanden til plukfisk i nattelivet. Det er et reparationsforslag, når vi indfører psykologhjælp til unge, som har det sværere og sværere ved at klare præstationsræset og nulfejlskulturen på landets skoler og uddannelser.

Alt dette, inklusive tilbagetrækning, som vi taler om i dag, er det, vi kalder reparationslovgivning, som er nødvendig, fordi rigtig mange danskere mistrives i hamsterhjulet, i den endeløse vækstkultur, i stress og i jag og præstationsræs. Vi er nødt til at indføre reparationsforslag, fordi regeringen ikke har modet til at lave nogle af de strukturelle ændringer, der løser de bagvedliggende problemer, som sender os alle sammen ind i hamsterhjulet.

Det kan være nedsat arbejdstid, der kunne ændre ved de strukturer. Det kan være borgerløn. Det kan være, at vi i mindre grad baserer vores liv på materielt forbrug og måske i højere grad på at være sammen med vores børn eller vores familie eller vores venner eller være ude i naturen eller de ting, der interesserer os. Det kan være mange andre forslag, der arbejder på at justere de bagvedliggende strukturer, som skaber alle de her problemer, vi hele tiden er nødt til at reparere på.

Alternativet glæder sig til, at vi får en regering, som tør ændre nogle af de grundlæggende strukturer og skabe mere trivsel og mere livskvalitet i vores samfund, både på arbejdsmarkedet og andre steder, inden for klima, miljø, natur for den sags skyld. Mens vi venter, vil vi gerne være med til at hjælpe nogle af dem, der har arbejdet længst og slæbt tungest. Det er jo ikke deres skyld, at regeringen ikke tør lave grundlæggende om på de strukturer, som slider folk ned på arbejdsmarkedet. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Det er blot, fordi jeg bliver nødt til at påtale det, når folk fra venstrefløjen omtaler det at have et arbejde som et hamsterhjul. Det er jo ikke kun Alternativet, der gør det. Andre på venstrefløjen gør det også jævnligt, og Socialdemokraterne mener, at ethvert fuldtidsarbejde er at knokle.

Et hamsterhjul er sådan et, der bare drejer rundt til ingen verdens nytte. Hamsteren går derind, fordi den synes, det er sjovt, eller for at få motion. Jeg ved ikke, hvorfor den gør det. Et arbejde er noget, hvor man producerer forudsætningerne for, at man kan eksistere som menneske, og det, at vi alle sammen går på arbejde, producerer forudsætninger for, at vi kan eksistere som samfund. Så vil hr. Torsten Gejl ikke fremover holde op med at omtale det at gå på arbejde som at gå ind et hamsterhjul?

Ordføreren.

På ingen måde. Ordføreren behøver ikke at belære mig om arbejde. Jeg har arbejdet i 30 år.

Hamsterhjulet bruger vi, når vi bare løber stærkere og stærkere for at støtte den sorte vækstkultur, som Liberal Alliance bl.a. står for, hvor vi producerer og producerer uden at tænke på, om de mennesker, som er i samfundet, overhovedet kan holde ud at leve der, plus at vi er ligeglade med, hvilke konsekvenser det har for natur og miljø og klima.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er altså virkelig noget mærkelig noget med venstrefløjens had til arbejde. Det synes jeg, men det kommer bedst til udtryk, når Alternativet omtaler arbejde som et hamsterhjul, fordi et hamsterhjul jo ingenting gør, men det gør det faktisk at gå på arbejde. Det skaffer mad på bordet til en selv, til dem, man forsørger, og det gør hele samfundet rigere. Men det er meget afslørende, når man fra venstrefløjen bruger udtrykket hamsterhjul om det at gå på arbejde.

Ordføreren.

Ordføreren skal ikke belære mig om arbejde. Jeg startede som avisbud. Jeg har været flaskedreng. Jeg har været fisker. Jeg har været bartender. Jeg har haft et hav af jobs. Jeg har også været iværksætter og selv startet virksomheder. Jeg kender godt værdien af arbejde, og jeg arbejder glædeligt, og jeg arbejder også nogle gange for længe. Så når jeg bruger ordet hamsterhjul, er det ikke for ikke at anerkende arbejde, så er det for at sige, at vi er mange, der løber rigtig, rigtig hurtigt for at bidrage til et samfund, som vi faktisk mindre og mindre tror på, fordi det ikke giver plads til det, der er vigtigt i livet, og fordi det smadrer klima, natur og miljø.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Hvis nu vi følger Alternativets tankegang i det her spørgsmål og det private f.eks. skal producere 20 pct. mindre og altså ikke løbe så hurtigt, vil det sige, at der kommer 20 pct. mindre produktion, og at der kommer 20 pct. mindre ind i statskassen – jeg ved godt, at man har en forestilling om, at man kommer til at arbejde mere, og at det giver det samme, men lad os lige sige, at vi anerkender de økonomer, bl.a. de ganske normale økonomer, vi har ovre i Finansministeriet, som siger, at det ikke passer. Hvad er det så, man mener at staten ikke skal gøre? Jeg er jo selv tilhænger af, at staten godt kan være mindre, men jeg har ikke rigtig hørt Alternativets bud på, hvad det så er, vi ikke skal bruge skattekroner på. Det er det, jeg er nysgerrig på. Jeg synes, det er en spændende tanke, og jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad det så er, man ikke skal bruge skattekroner på. Er man villig til at mindske staten, eller skal dem, som så er på arbejdsmarkedet, bare betale mere i skat?

Ordføreren.

Alternativet har aldrig nogen sinde sagt, at vi skal reducere produktionen med 20 pct. Hvis ordføreren vil sætte sådan et type scenarie op, må ordføreren da selv svare på, hvilke konsekvenser det måtte have.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg håber på, at ordføreren anerkender, at hvis man løber langsommere og producerer færre varer, så tjener man også færre penge i virksomhederne, og det vil sige, at virksomhederne betaler mindre skat ind til staten, som så har færre skattepenge at bruge på velfærdsydelser og andre ting. Sådan hænger basal økonomi jo sammen, også for Alternativet. Derfor spørger jeg så: Når staten ikke får lige så mange skattekroner ind – medmindre man er villig til at hæve skatten for dem, der så stadig væk arbejder – hvad er det så, der ikke skal bruges penge på i det offentlige?

Ordføreren.

Jeg kan høre, at ordføreren ikke har regnet på det, der handler om nedsat arbejdstid, altså at vi, hvis vi veksler lønstigninger til arbejdstid, faktisk i løbet af de 20 år kan indføre en 30 timers arbejdsuge, uden at det koster samfundet ekstra.

Tak til Alternativets ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra IA, og det er fru Aaja Chemnitz Larsen. Velkommen.

Mange tak. Der er blevet talt rigtig meget om Arne i dag, og på mange måder er Arne jo også billedet på de folk, som kan få brug for at komme på tidlig pension. Det er også nogle historier, der er nået til Grønland. Og det kan jo også blive aktuelt for andre end Arne – det kunne jo være Malik, eller det kunne være Aviaja.

Fra IA's side har vi fulgt debatten. Vi har også støttet lovforslaget, og vi har gjort det fra starten af. Og jeg ved også, naalakkersuisut, den grønlandske regering, støtter det her lovforslag. Det er jo sådan, at op til en fjerdedel af alle, der er født i Grønland, bor i dag i Danmark. Vi ved også, at der er rigtig mange, der kommer fra Danmark, som har været i Grønland og optjent ret til pension dér, og som har lagt rigtig mange af deres arbejdsår i Grønland.

Vi vil gerne takke regeringen, og vi vil også gerne takke de involverede beskæftigelsesordførere for det lovforslag, som der ligger. Vi ved, at der ikke er særlig mange i Grønland, der indbetaler til ATP, så vi synes også, at det er godt, at det kan optjenes på en anden måde, altså den her ret til tidlig pension.

Det er et meget teknisk lovforslag, og derfor deler vi også Enhedslistens bekymring i forhold til det her med dokumentation helt tilbage 1970'erne for, hvor man har arbejdet, og vi vil også gerne minde om, at man ikke i Grønland kan være medlem af en a-kasse. Så der er sådan en masse tekniske spidsfindigheder, som vi i hvert fald er opmærksomme på, og det kan være, at vi stiller et teknisk spørgsmål eller to til ministeren i forbindelse med lovforslaget.

Med disse ord vil vi takke for lovforslaget og takke for, at ancienniteten i Grønland også bliver inddraget i forhold til at optjene ret til tidlig pension. Mange tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Og således har alle ordførerne for partierne haft ordet, og derfor er det beskæftigelsesministerens tur. Velkommen.

Mange tak til alle ordførerne for bemærkningerne, både til dem, der i ren og skær begejstring har valgt at tage slips på i dagens anledning, men også tak for bemærkningerne fra de ordførere, der enten erklærer sig som helt eller delvis modstander af forslaget. Det skal der naturligvis også være plads til.

Jeg tror også, at jeg indledningsvis vil takke alle dem, der igennem meget lang tid har været med til at rejse den her diskussion. Det er ikke nogen hemmelighed, at det her set med regeringens og herunder jo også Socialdemokratiets øjne har haft et langt optræk. Sandheden er, at vi jo mere eller mindre konstant siden engang i midten af 1990'erne har diskuteret, under hvilke forudsætninger og under hvilke vilkår danskere med et hårdt og langt arbejdsliv kan få lov til at trække sig tilbage.

Det, der er sket – ikke bare i Danmark, men sådan set i hele Vesteuropa i løbet af de seneste 5-8 års tid – er, at debatten om et mere differentieret behov for tilbagetrækning også er rykket til Danmark, og det er jo selvfølgelig alt det, der danner grundlag for den diskussion, der er kommet hertil. Og der er nogle, der er gået forrest i den diskussion. Hr. Leif Lahn Jensen nævnte nogle af dem – slagteriarbejderne f.eks. – men i virkeligheden jo også alle de borgere derude, der har forsøgt at råbe Christiansborg op, bl.a. på baggrund af den fuldstændig urimelige maltraktering, der skete, af efterlønnen tilbage oven på finanskrisen. Så med det in mente takker jeg selvfølgelig for den gode behandling af lovforslaget om en ny ret til tidlig pension.

Med aftalen hjælper vi tusindvis af mennesker på vores arbejdsmarked. Vi sikrer dem forbedrede tilbagetrækningsmuligheder, som spiller en afgørende rolle for en tryg fremtid. Indførelsen af tidlig pension handler om retfærdighed, men det handler også om økonomisk ansvarlighed, for tidlig pension bidrager til at fastholde befolkningens generelle og brede opbakning til, at pensionsalderen levetidsindekseres, i takt med at vi lever længere. Retten til tidlig pension tager nemlig højde for, at ikke alle er i stand til at arbejde, indtil de når folkepensionsalderen. Folk har forskellige arbejdsliv, nogle mere nedslidende end andre – og det skal vi anerkende.

Det er netop, hvad en ny ret til tidlig pension gør. Det er ikke rimeligt, at mennesker, der er blevet nedslidte gennem et langt og hårdt arbejdsliv, skal gå fra sidste dag på jobbet og direkte over i sygesengen. Der har for længe været et ensidigt fokus på at gøre det mere attraktivt at arbejde efter folkepensionsalderen for dem, som er i stand til det. Det er i og for sig positivt nok, men det er samtidig også alt for længe siden, at lønmodtagernes tilbagetrækningsmuligheder er blevet respekteret og forbedret i en sådan grad, som vi nu gør det med en ret til tidlig pension.

Jeg er derfor meget glad for den opmærksomhed, som vores aftale om en ny ret til tidlig pension har fået. Med tidlig pension gennemfører vi en retfærdighed i vores pensionssystem, som en række borgerlige partier fjernede med forringelser af efterlønnen. På den måde får vi også rettet op på væsentlige skævheder i den samfundskontrakt, som er grundlaget for hele nationens fremtidige sammenhængskraft. Tidlig pension giver nemlig dem, der er startet tidligst på arbejdsmarkedet og har knoklet gennem et langt og ofte hårdt arbejdsliv, en ret til at trække sig værdigt tilbage, inden de er slidt helt ned.

Det har været vigtigt for regeringen, at der er tale om en ret – en ret, som folk kan stole på at de har. Det synes jeg vi er lykkedes rigtig godt med med den her aftale, som nu udmøntes i et lovforslag. Det har vi gjort, ved at tidlig pension ikke afhænger af visitation og tilkendelseskriterier, men er baseret på objektivt konstaterbare kriterier i form af den tid, man har været på arbejdsmarkedet, som det bærende element.

Men når man laver en ny og så omfattende ordning – også på relativt kort tid – vil der selvfølgelig også være forhold, som skal justeres undervejs, og allerede nu ved jeg, at der er behov for at stille ændringsforslag. Ændringsforslagene vil blive stillet under udvalgsbehandlingen og tage hånd om bl.a. de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til. Derudover foretages der også tekniske justeringer, som der er opstået behov for siden fremsættelsen af lovforslaget.

Med aftalen her hjælper vi i tusindvis af mennesker på vores arbejdsmarked, og det er jeg stolt af.

Afslutningsvis vil jeg sige, at det er vigtigt, at vi har en legitim drøftelse af, hvordan pensionssystemet er indrettet. Men vi skal tænke os godt om, for pensionen er forsørgelsesgrundlaget for rigtig mange mennesker. Derfor ser jeg selvfølgelig også frem til at modtage Pensionskommissionens anbefalinger. Kommissionen skal bl.a. afdække mulighederne for, at pensionsalderen stiger langsommere, end det er aftalt i velfærdsaftalen.

Når alt det er sagt, ser jeg nu frem til udvalgets gode behandling af det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Man kan jo sådan demonstrativt påstå, at man har opnået noget ved at klæde sig ud i bestemte sammenhænge og sige: I dag tager jeg en sjov hat på, fordi det er festligt det her; eller: Jeg tager et slips på, fordi det er festligt. Og det kan jo være udtryk for, at der måske ikke er så meget substans i det, for hvad var det egentlig, som Socialdemokratiet gik til valg på? Tilbage i januar 2019, kort før valgkampen gik i gang, sagde den nuværende statsminister, at man skulle kunne gå på pension tidligere, hvis man havde været over 40 år på arbejdsmarkedet. Det, som lovforslaget her siger, er, at man skal være mindst 47 år på arbejdsmarkedet, før man kan gå tidligere på pension.

Så det kan godt være, at Socialdemokratiet synes, det er festligt, men hvad med de vælgere, som troede på det, Socialdemokratiet sagde i valgkampen?

Ministeren.

Jeg har mødt mange vælgere. Jeg har fået breve fra mange vælgere, siden vi indgik den her aftale. Og der er stort set udelukkende taksigelser. Taksigelser, fordi vi for første gang i mange, mange år – jeg tror, fru Jette Gottlieb sagde siden 2001, men sandheden er nok, tror jeg, at vi skal længere tilbage, nemlig til begyndelsen af 1990'erne – udvider lønmodtagernes grundlæggende rettigheder på vores arbejdsmarked. Taksigelser, fordi – og det er også vigtigt – vi rent faktisk gennemfører noget, nogle forbedringer, som vi har sagt vi ville gennemføre, på trods af at tidligere statsministre sagde, at det slet ikke kunne lade sig gøre teknisk, på trods af at modstanden har været stor bl.a. fra hr. Ole Birk Olesens parti, og på trods af at modstanden har været stor andre steder fra. Så derfor har jeg ingen udfordringer med at se de mange danskere i øjnene.

Hr. Ole Birk Olesen.

Men det var jo rigtigt, at det ikke kunne lade sig gøre. Socialdemokratiets forslag om, at man skulle kunne gå på pension, efter at man havde været 40 år på arbejdsmarkedet, for de penge, som Socialdemokratiet havde afsat til formålet – 3 mia. kr. – kunne jo ikke lade sig gøre. Så derfor valgte Socialdemokratiet en anden model, som ikke var efter 40 år på arbejdsmarkedet, men efter mindst 47 år på arbejdsmarkedet. Så alt, der blev sagt dengang, om, at det ikke kunne lade sig gøre, hvad Socialdemokratiet foreslog, var jo rigtigt. Kan beskæftigelsesministeren forholde sig til det, eller kan beskæftigelsesministeren kun svare udenom?

Ministeren.

Jeg svarer bestemt ikke udenom. Jeg har glædet mig til den her debat, også med hr. Ole Birk Olesen. Socialdemokratiet gik til valg på syv principper, som skulle sikre en tidligere tilbagetrækning for folk med lange og hårde arbejdsliv. Et af de principper var, at det skulle gælde folk, der havde været mere end 40 år på arbejdsmarkedet. Det er det kriterie, der er blevet fastsat ved, at man opgør ens anciennitet på arbejdsmarkedet til enten 42, 43 eller 44 år på arbejdsmarkedet, og at man kan trække sig tilbage op til 3 år før den til enhver tid værende folkepensionsalder.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Jeg tager sådan set ordet, fordi man, da man hørte hr. Leif Lahn Jensen, fik det indtryk, at Nye Borgerlige ikke tog den her problemstilling alvorligt. Jeg håber, at ministeren i al fairness vil bekræfte, at Nye Borgerlige er kommet til alle de forhandlinger, vi er blevet inviteret til, og er indgået i et konstruktivt samarbejde for at finde en løsning. Enderne kunne det ikke lykkes at få til at nå sammen den her gang, men sådan er det jo nogle gange. Men kunne man ikke godt bekræfte det, for jeg synes, at man har fået givet et falsk billede af, hvad Nye Borgerlige faktisk har ønsket i den her sag?

Ministeren.

Jeg tror, der var en lidt for ophedet stemning, for jeg kan godt bekræfte, at både hr. Lars Boje Mathiesen og fru Pernille Vermund, i de drøftelser, jeg havde med Nye Borgerlige, egentlig grundlæggende deler den problemformulering, som både regeringen, Socialdemokratiet og en række andre partier har sat, nemlig at der er nødt til at være en mere rimelig og værdig måde at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på. Jeg synes selv, at det var ærgerligt, at der var andre forhold, der gjorde, at Nye Borgerlige ikke ønskede at deltage, men jeg kan bekræfte, at den grundlæggende problemformulering og ønsket om en mere retfærdig tilbagetrækning var det mit indtryk at Nye Borgerlige også delte.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Ja, og det er jo ingen hemmelighed, at det, der skilte os, var finansieringen, i hvert fald fra vores side af. Den var vi ikke enige i.

Jeg vil godt komme med en opfordring til, at det her ikke bliver en sovepude til at tro, at problemerne nu er løst. Min opfattelse er, at der stadig væk vil være folk derude, som falder igennem, og som det her ikke omfatter. Altså, jeg er meget bekymret for de mennesker, som måske skal være på arbejdsmarkedet i de her 39 år eller 58 år eller noget andet. Der er altså nogle der, som vi ikke adresserer med det her. Så jeg håber, at man er villig til at fortsætte et arbejde med at finde ud af, hvordan vi kan få fat på de mennesker, så de også får en god mulighed for stadig væk at kunne være på arbejdsmarkedet eller kunne træde ud, når de har behov for det.

Ministeren.

Det kvitterer jeg for. Jeg havde en forhenværende partifælle, som også var minister i vel nok den øverste del af regeringenshierarkiet i sidste valgperiode. Han sagde fra tid til anden, at man havde fundet fulde, hele og dækkende løsninger for ting. Jeg tror ikke selv på, at det her nødvendigvis er en fuld, hel og dækkende løsning, men jeg tror, at vi er kommet meget tættere på en løsning for rigtig mange mennesker med ret til tidlig pension kombineret med de lempede krav, der er i forhold til seniorpensionen, som bl.a. Dansk Folkeparti ønskede sig i forhandlingerne, og det synes jeg også de fortjener ros for.

Så er det hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Tak. Jeg bad ministeren om i sin tale at adressere det her lidt mærkelige forløb, vi var udsat for i Alternativet. Vi var egentlig de første, der stod på den der talerstol og talte om tidlig tilbagetrækning, efter den tyske model, og vi var egentlig også utrolig positive, da vi kom over for at forhandle i ministeriet, men så røg vi pludselig ud af forhandlingerne. Det var en meget mærkelig oplevelse. Kan ministeren sige, hvad det handlede om?

Ministeren.

Der har aldrig nogen sinde været et ønske om eller en beslutning om, at Alternativet skulle ryge ud af forhandlingerne. Jeg tror til gengæld, at den meget klare tilkendegivelse, Alternativet kom med først, var så klar, at der indledningsvis ikke var så meget mere at drøfte. Så var det selvfølgelig ærgerligt og beklageligt, at Alternativet ikke var med i slutspurten, og det tror jeg primært skyldes, at det var en hektisk, en kaotisk og ifølge nogle måske endda en forvirret slutspurt. Det skal jeg kun beklage, og jeg vil i øvrigt takke for, at Alternativet allerede har tilkendegivet, at de vil stemme for lovforslaget.

Hr. Torsten Gejl.

Jamen tak for en okay forklaring, en fair forklaring. Og en anden gang behøver man ikke at være bange for, at vi ikke kan klare kaos. Der er flere kaospiloter i vores stab, og vi er med i masser af lovgivninger. Jeg var jo selv med til at forhandle kommunaludligningen, og når vi kan finde ud af det, tror jeg, at vi kan finde ud af det meste.

Betyder det så, kan jeg så forstå på ministeren, at vi er velkomne til at komme fuldt og helt med i aftalen?

Ministeren.

Retfærdigvis plejer forligskredsen også lige at skulle sige god for det, men jeg ser ikke noget til hinder for, at Alternativet kan tilslutte sig. Det, som Alternativet selvfølgelig skal overveje – apropos det, hr. Lars Boje Mathiesen sagde før – om alle dele af finansieringen også er spiselige og acceptable, og om man vil tage del i at udmønte det. Og her tænker jeg selvfølgelig navnlig på den del af finansieringen, der handler om jobcentrene, som jeg ved også er noget, Alternativet har stærke holdninger til.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af lovforslag nr. L 104:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love. (Indførelse af ret til tidlig pension).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 18.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren. Der er korte bemærkninger. Først er det fra hr. Ole Birk Olesen.

Ordføreren, værsgo.

Ole Birk Olesen.

Ordføreren.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Ordføreren.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Ordføreren.

Hr. Hans Andersen, Venstre.

Ordføreren.

Hr. Hans Andersen.

Vi vil meget gerne hjælpe mennesker, som er slidt ned og ikke kan arbejde. Det er jo derfor, vi faktisk har lavet en seniorpensionsordning, som Socialdemokratiet efterfølgende har tilsluttet sig.

Ordføreren.

Så er det fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. Det vrimler med socialdemokrater i slips her i Folketingssalen, så jeg vil ønske min ordførerkollega tillykke.

Ordføreren.

Fru Samira Nawa, værsgo.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor går vi videre i rækken til hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Jeg retter lige på slipset. Det er for lige at følge op på den tidligere ordfører, som stod her så pænt klædt på.

Venstre kan derfor ikke støtte en ordning, der potentielt sender tusindvis af raske mennesker på passiv forsørgelse, og derfor kan vi ikke støtte dette lovforslag, som det ligger. Tak.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger – jeg havde nær sagt: med slips. Sådan er det jo i den her debat. Værsgo til hr. Leif Lahn Jensen.

Ordføreren. Værsgo.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Ordføreren.

Ja, vi støtter ikke tidlig pension.

Så er det fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Ordføreren.

Fru Jette Gottlieb.

Ordføreren.

Så er det hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Hr. Bent Bøgsted.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lennart Damsbo-Andersen. Værsgo.

Ordføreren.

Jeg prøver at gentage mig selv. Vi støtter ikke ret til tidlig pension. Det gør vi ikke nu, og det gør vi heller ikke efter et kommende valg.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg spørger på en anden måde: Kommer Venstre til at fremsætte et forslag om at afskaffe muligheden for tidlig pension?

Ordføreren.

Den næste korte bemærkning er til fru Camilla Fabricius. Værsgo.

Der er så mange vælgere derude, som har støttet Venstre, og som også støtter det her forslag om tidligere pension, så vil man støtte danskerne, eller vil man støtte Venstre?

Ordføreren.

Fru Camilla Fabricius.

Ordføreren.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kasper Sand Kjær. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Kasper Sand Kjær.

Tak. Det ordføreren.

Tak. En serviceoplysning: Når formanden rejser sig, er det, fordi taletiden er gået.

Der er yderligere en kort bemærkning, og den er fra hr. Jan Johansen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Hr. Hans Andersen, værsgo.

Hr. Jan Johansen.

Ordføreren.

Den næste korte bemærkning er til hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Den næste korte bemærkning er til hr. Henrik Møller, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Den næste korte bemærkning er til hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Bjørn Brandenborg.

Ordføreren.

Tak til Venstres ordfører. Nu er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Bent Bøgsted. Velkommen.

Dansk Folkeparti slutter op om det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ordføreren.

Det handler ikke om, at man skal have flere penge ud. Når man kigger på den her lovgivning, gælder den for alle. Og det er langt, langt fra alle, der indbetaler til en efterløn, der er nedslidt.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Ordføreren.

Regningen ligger jo hos dem, der har været længst på arbejdsmarkedet, dem, der er nedslidt i dag, dem, der går hjem og har ondt i kroppen. Det er dem, regningen ligger hos.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Radikale Venstre, og det er fru Samira Nawa.

Radikale Venstre kan ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Jan Johansen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Jan Johansen.

Ordføreren.

Således tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti. Det er hr. Karsten Hønge.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Ordføreren.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Jette Gottlieb. Velkommen.

Da der er tale om en lav ydelse på folkepensionsniveau, mener vi, at det ville være rimeligt, at modtagere af tidlig pension også fik ret til ældrecheck og helbredstillæg.

Vi er ikke uenige i, at forslaget om tidlig pension udgør en forbedring, og det er derfor, at vi på trods af alle kritikpunkterne støtter forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Naser Khader.

Det Konservative Folkeparti vil sætte gang i dansk økonomi og have en fair pensionspolitik. Derfor kan vi ikke støtte dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger til ordføreren, og den første er fra hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ordføreren.

Vi er ikke tilhængere af Arnepensionen, og det vil være vores politik også i forhold til en kommende regering, men det kræver et flertal.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Men vil det være et krav for at støtte en Venstreregering, at man skal forsøge at få det her fjernet, da det er så vigtig en sag for Konservative?

Ordføreren.

Jeg sidder ikke i ledelsen. Jeg sidder ikke og forhandler om et regeringsgrundlag. Det er ledelsen, der gør det. Men vores udgangspunkt er, at vi er imod denne nye overførselsindkomst.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Karsten Hønge fra SF. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Karsten Hønge.

Ordføreren.

Hvis man gerne vil trække sig ud af arbejdsmarkedet, selv om man stadig væk kan arbejde, og gør det for egen regning, så har jeg ikke ondt af det.

Den næste korte bemærkning er til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Ordføreren.

Fru Jette Gottlieb? Nej. Den næste korte bemærkning er til hr. Henrik Møller, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ordføreren.

Den næste korte bemærkning er så til hr. Jan Johansen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Jan Johansen.

Ordføreren.

Jeg beklager meget, formand, fordi det var det, som ordføreren sagde til sidst, der fik mig til at trykke på knappen. Det er jo ikke formandens skyld; det er ordførerens skyld.

Ordføreren.

Jeg er simpelt hen uenig. De ordninger, vi har på nuværende tidspunkt, altså før Arnepensionen, kan man godt bruge, i forhold til hvor stor arbejdsevne man har.

Tak for det. Arnepensionen: Jeg har det sådan med Arnepensionen, at jeg betragter det, som om diagnosen sådan set var rigtig, men at operationen gik galt og patienten døde.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Ordføreren.

Den næste korte bemærkning er til hr. Henrik Møller, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ordføreren.

En anden kort bemærkning til hr. Henrik Møller.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak til ordføreren fra Nye Borgerlige. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen. Velkommen.

Liberal Alliance vil ikke støtte det her lovforslag. Vi synes ikke, at det er det rigtige at gøre, og derfor vil vi stemme imod.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Jan Johansen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Jan Johansen.

Ordføreren.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Den næste ordfører kommer fra Alternativet, og det er hr. Torsten Gejl.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Ordføreren.

På ingen måde. Ordføreren behøver ikke at belære mig om arbejde. Jeg har arbejdet i 30 år.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ordføreren.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Ordføreren.

Tak til Alternativets ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra IA, og det er fru Aaja Chemnitz Larsen. Velkommen.

Med disse ord vil vi takke for lovforslaget og takke for, at ancienniteten i Grønland også bliver inddraget i forhold til at optjene ret til tidlig pension. Mange tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Og således har alle ordførerne for partierne haft ordet, og derfor er det beskæftigelsesministerens tur. Velkommen.

Med aftalen her hjælper vi i tusindvis af mennesker på vores arbejdsmarked, og det er jeg stolt af.

Når alt det er sagt, ser jeg nu frem til udvalgets gode behandling af det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Så det kan godt være, at Socialdemokratiet synes, det er festligt, men hvad med de vælgere, som troede på det, Socialdemokratiet sagde i valgkampen?

Ministeren.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ministeren.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Ministeren.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Ja, og det er jo ingen hemmelighed, at det, der skilte os, var finansieringen, i hvert fald fra vores side af. Den var vi ikke enige i.

Ministeren.

Så er det hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Ministeren.

Hr. Torsten Gejl.

Betyder det så, kan jeg så forstå på ministeren, at vi er velkomne til at komme fuldt og helt med i aftalen?

Ministeren.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

Se video af alle taler

Tak for det. Jeg retter lige på slipset. Det er for lige at følge op på den tidligere ordfører, som stod her så pænt klædt på.

Venstre kan derfor ikke støtte en ordning, der potentielt sender tusindvis af raske mennesker på passiv forsørgelse, og derfor kan vi ikke støtte dette lovforslag, som det ligger. Tak.

Dansk Folkeparti slutter op om det her lovforslag.

Radikale Venstre kan ikke støtte lovforslaget.

Da der er tale om en lav ydelse på folkepensionsniveau, mener vi, at det ville være rimeligt, at modtagere af tidlig pension også fik ret til ældrecheck og helbredstillæg.

Vi er ikke uenige i, at forslaget om tidlig pension udgør en forbedring, og det er derfor, at vi på trods af alle kritikpunkterne støtter forslaget.

Det Konservative Folkeparti vil sætte gang i dansk økonomi og have en fair pensionspolitik. Derfor kan vi ikke støtte dette lovforslag.

Tak for det. Arnepensionen: Jeg har det sådan med Arnepensionen, at jeg betragter det, som om diagnosen sådan set var rigtig, men at operationen gik galt og patienten døde.

Liberal Alliance vil ikke støtte det her lovforslag. Vi synes ikke, at det er det rigtige at gøre, og derfor vil vi stemme imod.

Med aftalen her hjælper vi i tusindvis af mennesker på vores arbejdsmarked, og det er jeg stolt af.

Når alt det er sagt, ser jeg nu frem til udvalgets gode behandling af det her lovforslag. Tak for ordet.

Folketinget

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 104 Forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love.

(Indførelse af ret til tidlig pension).

1. behandling den 01-12-2020

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling