Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
8. december 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 1. december 2020, stillet mig følgende spørgsmål, nr.
1 ad L 103, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelse af 24. november 2020 fra Dansk
Annoncørforening om at styrke Radio- og tv-nævnet med faglige kompetencer inden for
markedsføring, jf. L 103 - bilag 3?
Svar:
Dansk Annoncørforening anbefaler i deres henvendelse af 24. november, at styrke
Radio- og tv-nævnet med praktiske faglige kompetencer inden for både medier og
markedsføring. Anbefalingen ligger i forlængelse af Annoncørforeningens høringssvar
og skal ifølge foreningen ses i lyset af nævnets opgaver som følge af den nylige
implementering af direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet).
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Radio- og tv-nævnet allerede inden
implementeringen af AVMS-direktivet har haft opgaver fsva. reklamer m.v. på radio, tv
og on demand audiovisuelle medietjenester, herunder at træffe afgørelse om
identifikation af reklamer.
I forbindelse med implementeringen af AVMS-direktivet fik Radio- og tv-nævnet tilført
opgaver vedr. reklamer m.v. på videodelingsplatformstjenester, herunder at træffe
afgørelse om identifikation af reklamer m.v.
Jeg finder, at Radio- og tv-nævnets opgaver vedrørende reklamer mv. på både radio, tv,
on demand audiovisuelle medietjenester samt videodelingsplatformstjenester bl.a.
kræver juridisk indsigt, herunder eksempelvis i markedsføringsret. Denne kompetence
dækkes derfor af kravet til, at nævnet skal besidde juridiske kompetencer, hvilket
allerede optræder i den gældende lovgivning.
Dok. nr. 20/03509-67