Kulturudvalget 2020-21
L 103 Bilag 1
Offentligt
2283975_0001.png
Høringsnotat
8. oktober 2020
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed m.v. (Ændring af Radio- og tv-
nævnets kompetencesammensætning og hjemmel til
forlængelse af beskikkelsesperiode)
Kulturministeriet sendte den 14. september 2020 udkast til lovforslag om ændring
af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. (Ændring af Radio- og tv-nævnets
kompetencesammensætning og hjemmel til forlængelse af beskikkelsesperiode) i
høring.
Høringsfristen var den 2. oktober 2020.
Lovforslaget har til hovedformål at ændre Radio- og tv-nævnets
kompetencesammensætning således, at nævnet har praktiske mediefaglige
kompetencer repræsenteret samt give hjemmel til forlængelse af
beskikkelsesperioden.
Ved høringsfristens udløb var der indkommet 21 høringssvar.
Der henvises til vedlagte bilag med oversigt over indkomne høringssvar.
Høringssvar uden bemærkninger samt tilbagemeldinger om ikke at afgive
høringssvar er i oversigten markeret med
kursiv.
I det følgende redegøres for hovedbemærkningerne i de modtagne høringssvar og
Kulturministeriets kommentarer hertil.
Ændring af Radio- og tv-nævnets kompetencesammensætning
Radio- og tv-nævnet foreslår, at
erhvervsmæssig
fortsat indgår i
kompetencekriterierne, idet nævnet har erfaret, at dette har været en fordel, at
have erhvervsmæssig indsigt i generelle erhvervs- og virksomhedsforhold
repræsenteret ved bedømmelsen af flere af de sager, som nævnet skal tage stilling
til. Derudover finder Radio- og tv-nævnet, at det i forbindelse med udformningen af
lovforslaget bør overvejes, at nævnet med det reviderede AVMS-direktiv har fået
en række nye ansvarsområder, herunder regulering af videodelingsplatforme.
Kreativitet og Kommunikation finder, at der bør udpeges et medlem med
markedsføringsfaglighed til Radio- og tv-nævnet.
Dansk Annoncørforening finder ligeledes, at Radio- og tv-nævnet bør have et
medlem med praktiske kompetencer inden for markedsføring, idet nævnet ved
implementering af AVMS-direktivet har fået til opgave at føre tilsyn med
audiovisuelle medietjenester, og da det vil sikre, at nævnet er opdateret på den
marketingteknologiske udvikling.
Jour. nr. 20/03409-23
 L 103 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
Dansk Erhverv finder det ligeledes vigtigt, at nævnet har kompetencer inden for
markedsføring. Derudover finder Dansk Erhverv det vigtigt, at de indstillede
kandidater, der repræsenterer praktisk mediefaglighed, til sammen har
kompetencer inden for både radio, tv og nye medier.
Rui Monteiro og SAML finder, at Radio- og tv-nævnet fremover har medlemmer
med viden om og kompetencer ift. de ikkekommercielle elektroniske medier. SAML
bemærker hertil, at nævnet har beføjelser til at påføre ikkekommercielle medier
sanktioner i form af krav om tilbagebetaling.
Danske Handicaporganisationer finder, at der er behov for at sikre, at Radio- og tv-
nævnet har de rette kompetencer om tilgængelighed, da nævnet bl.a. skal føre
tilsyn med, at udbyderne udarbejder handlingsplaner for tilgængelighed, og træffe
afgørelse om og påtale overholdelse af reglerne vedr. tilgængelighed. Danske
Handicaporganisationer foreslår, at et medlem med kompetencer vedr.
tilgængelighed for mennesker med handicap skal tilknyttes ad hoc, når disse
kompetencer er påkrævet.
Danske Medier finder, at det bør præciseres, at Radio- og tv-nævnet bør have
kompetencer vedr. den praktiske drift af medievirksomheder og en relevant
erhvervsmæssig og kommerciel forståelse for, hvad det indebærer at drive
medievirksomhed. Danske Medier finder særligt dette nødvendigt i lyset af, at der
fremover ikke vil ske udpegning af særskilt medlem med erhvervsmæssig
sagkundskab. Danske Medier finder endvidere, at det i lovgivningen bør tilstræbes,
at nævnet har kompetencer inden for både kommerciel radio- og tv-drift og public
service-programvirksomhed, samt at det ved sammensætning af nævnet bør sikres,
at der er den fornødne indsigt i on demand audiovisuelle medietjenester og
videodelingsplatforme.
Kulturministeriets kommentarer:
Kulturministeriet finder, at de erhvervsmæssige kompetencer som Radio- og tv-
nævnets opgaver kræver, delvist relaterer sig til generel forretningsforståelse samt
til praktisk drift af medievirksomheder. Kulturministeriet finder, at disse
kompetencer kan dækkes under hhv. kravet om økonomisk sagkundskab og kravet
om praktisk mediefaglighed.
Kulturministeriet finder endvidere, at de opgaver, som Radio- og tv-nævnet har,
der relaterer sig til markedsføring, kræver juridisk indsigt i markedsføringsret,
hvilket Kulturministeriet finder, kan dækkes under kravet til juridisk
sagkundskab. Derudover har Radio- og tv-nævnet et samarbejde med
Forbrugerombudsmanden, hvor nævnet kan anmode Forbrugerombudsmanden om
udtalelse til brug for afgørelser inden for reklamereglerne.
Kulturministeriet finder det på den baggrund ikke nødvendigt, at der i lovens
bestemmelse om Radio- og tv-nævnets kompetencesammensætning specifikt er
krav om hverken erhvervsmæssige eller markedsføringsfaglige kompetencer. På
baggrund af høringssvarene finder Kulturministeriet dog, at det bør præciseres ved
Side 2
 L 103 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
lovforslaget, at det ved udpegning af nævnet skal tilstræbes, at kompetencer inden
for forretningsforståelse og markedsføringsret er repræsenteret. Derudover finder
Kulturministeriet, at det ved lovforslaget bør forudsættes, at mindst ét af
medlemmerne med praktisk mediefaglighed har praktisk medieerfaring på
ledelsesniveau, for at sikre, at viden om praktisk drift af medievirksomheder er
repræsenteret.
Kulturministeriet finder, at Radio- og tv-nævnets opgaver kræver praktiske
mediefaglige kompetencer inden for mange forskellige typer medier, herunder
kommerciel radio- og tv-virksomhed, public service-virksomhed og nye medier, som
on demand audiovisuelle medietjenester og videodelingsplatforme.
Kulturministeriet finder, at der er taget hånd om dette ved, at det ved lovforslaget
forudsættes, at medlemmer med praktisk mediefaglighed tilsammen skal
repræsentere viden inden for henholdsvis radio, tv og nye medier. På baggrund af
høringssvarene finder Kulturministeriet dog, at det desuden bør præciseres i
lovbemærkningerne, at det ved udpegning af nævnet skal tilstræbes, at viden
inden for lokalradio og -tv er repræsenteret.
Kulturministeriet finder, at en udpegning af et medlem med kompetencer inden for
tilgængelighed, der kan deltage ad hoc i Radio- og tv-nævnets behandling af sager
om tilgængelighedsspørgsmål vil kunne bidrage til, at Radio- og tv-nævnets
vurdering af, om en udbyders handlingsplan vedr. de løbende forholdsmæssige
foranstaltninger de vil iværksætte for gradvist at gøre programvirksomheden mere
tilgængelig for personer med handicap, kan tages til efterretning.
Kulturministeriet bemærker, at lovgivningen ikke er til hinder for, at Radio- og tv-
nævnet spørger handicaporganisationerne til råds i enkelte sager efter behov,
hvorfor denne metode foreløbig foretrækkes set i lyset af den forholdsmæssige
begrænsede volumen af disse opgaver. Kulturministeriet bemærker endvidere, at
Kulturministeriet i de kommende år vil følge anvendelsen af den nye regulering af
tilgængelighed med henblik på at vurdere, om ordningen fungerer efter hensigten.
Iagttagelse af habilitetshensyn
Radio- og tv-nævnet bemærker endvidere, at udpegning af medlemmer fra andre
nordiske lande kan medføre økonomiske og praktiske udfordringer. Radio- og tv-
nævnet finder, at det desuagtet bør præciseres, hvilke krav og betingelser det
eventuelle nordiske medlem i så fald skal opfylde, samt hvorvidt det alene er
medlemmer fra de nordiske lande, som i den forbindelse kan udpeges, eller om
udpegningen kan gå videre til eksempelvis at omfatte personer fra England eller
Tyskland.
Danske Medier foreslår, at der i tillæg til det fremsendte lovforslag indskrives et
afsnit om udpegning af stedfortrædere for de af Danske Medier og Dansk
Journalistforbund udpegede medlemmer, henset til at kandidaterne kan være
inhabile. Danske Medier foreslår, at den af kulturministeren ikke-udpegede person
i stedet udpeges som stedfortræder, så vedkommende kan indtræde i nævnet, hvis
der opstår inhabilitetsspørgsmål.
Side 3
 L 103 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
Kulturministeriets kommentarer:
Kulturministeriet bemærker, at årsagen til, at det i lovbemærkningerne
bemærkes, at hensynet til habilitet eksempelvis kan iagttages ved udpegning af
medlemmer fra nordiske lande er, at Kulturministeriet finder, at det kan være
vanskeligere at udpege nationale medlemmer, hvor der ikke opstår
habilitetsproblemer. Kulturministeriet bemærker, at det hverken er et krav eller
en forudsætning, at medlemmer med praktisk mediefaglighed skal udpeges fra
nordiske lande, og bemærkningen i lovforslaget udelukker ikke udpegning af
nationale medlemmer eller medlemmer fra andre lande med kompetencer inden for
praktisk mediefaglighed. Kulturministeriet bemærker, at medlemmer fra nordiske
lande er særligt fremhævet i lovbemærkningerne, idet Kulturministeriet finder det
mest hensigtsmæssigt, at udenlandske medlemmer kommer fra nordiske lande
under hensyn til, at nævnsbehandlingen i så fald kan foregå på originalsprog og
under hensyn til, at de nordiske lande har sammenlignelige mediekulturer.
Kulturministeriet finder ikke, at de eventuelt administrative og/eller økonomiske
konsekvenser herved umuliggør en udpegning af udenlandske medlemmer.
Kulturministeriet bemærker, at der ved udpegningen af medlemmer til Radio- og
tv-nævnet iagttages en generel inhabilitetsvurdering. Såfremt der skulle opstå
inhabilitet for enkelte medlemmer i konkrete sager foreskriver reglerne om
habilitet i forvaltningsloven, at disse medlemmer ikke må deltage i behandlingen
af den konkrete sag. Dette gælder både for medlemmer med praktisk
mediefaglighed samt for medlemmer der repræsenterer de øvrige kompetencer.
Kulturministeriet finder det dermed ikke nødvendigt, at der skulle være en særlig
ordning for udpegning af stedfortrædere for de af medlemmerne, der repræsenterer
praktisk mediefaglighed.
Ny udpegningsprocedure for medlemmer med praktisk mediefaglighed
Kreativitet og Kommunikation foreslår, at Kreativitet og Kommunikation i
samarbejde med Dansk Erhverv udpeger en af samlet to kandidater, der
repræsenterer praktisk markedsføringsfaglighed, som Dansk Erhverv indstiller,
hvoraf ministeren udvælger én til nævnet.
Dansk Annoncørforening foreslår, at Dansk Erhverv indstiller to kandidater, der
repræsenterer praktisk markedsføringsfaglighed, hvoraf ministeren udpeger ét
medlem.
Dansk Erhverv anbefaler, at Dansk Erhverv – i lighed med Danske Medier og
Dansk Journalistforbund – indstiller to kandidater, som repræsenterer praktisk
markedsføringsfaglighed og praktiske mediefaglige kompetencer, hvoraf
ministeren udpeger et medlem.
Rui Monteiro og SAML foreslår, at SAML indstiller to kandidater, hvoraf
ministeren efterfølgende udpeger ét medlem. SAML bemærker hertil, at Danske
Medier udelukkende repræsenterer kommercielle medier og at Dansk
Journalistforbund ikke repræsenterer nogen særlig mediefaglig viden omkring
ikkekommercielle medier.
Side 4
 L 103 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
Foreningen af lokale, fritstående, journalistiske internetmedier henstiller til, at
Foreningen, på lige fod med Danske Medier og Dansk Journalistforbund, indstiller
kandidater til medlemmer af Radio- og tv-nævnet med praktisk mediefaglighed,
idet foreningens medlemmer i væsentligt omfang ikke er organiseret i Danske
Medier, og som hovedregel ikke har overenskomst med Dansk Journalistforbund
eller har ansatte, som er organiseret hos Dansk Journalistforbund.
Kulturministeriets kommentarer:
Kulturministeriet finder ikke, som nævnt ovenfor, at Radio- og tv-nævnets opgaver
kræver kompetencer inden for praktisk markedsføringsfaglighed, hvorfor
Kulturministeriet heller ikke finder, at der bør indføres en særlig
udpegningsprocedure herfor.
Kulturministeriet finder, at Danske Medier og Dansk Journalistforbund tilsammen
repræsenterer en væsentlig andel af medier i Danmark og finder på den baggrund,
at de to organisationer i tilstrækkeligt omfang vil kunne indstille kandidater med
praktisk mediefaglighed.
Kulturministeriet bemærker, at det ved lovforslaget forudsættes, at medlemmerne
med praktisk mediefaglighed repræsenterer viden inden for henholdsvis radio, tv
og nye medie, ligesom det ved udpegningen af medlemmer til nævnet skal
tilstræbes, at kompetencer inden for forretningsforståelse og markedsføringsret,
samt viden om lokal radio- og tv-virksomhed er repræsenteret.
Hjemmel til forlængelse af beskikkelsesperiode
Radio- og tv-nævnet bemærker, at det er uklart hvorvidt genudpegning kan finde
sted, og hvis det er tilfældet finder Radio- og tv-nævnet, at dette bør præciseres.
Radio- og tv-nævnet bemærker, at gældende praksis er, at genudpegning kan finde
sted af hensyn til kontinuiteten i nævnet, hvilket vurderes værdifuldt.
Kulturministeriets kommentarer:
På baggrund af de indkomne høringssvar vil Kulturministeriet i lovforslaget
præcisere, at genudpegning kan finde sted.
Andet
Danske Handicaporganisationer finder, at Radio- og tv-nævnet skal etablere et
advisory board med repræsentanter fra handicaporganisationer, hvor mennesker
med handicap kan rådgive og vejlede medietjenesteudbydere eksempelvis ved
udvælgelse af programmer, der skal syns- og tegnsprogstolkes.
Prauda finder, at der også bør kigges på Medienævnets
kompetencesammensætning, således at der i dette også er repræsenteret
kompetencer fra det danske medielandskab. Hertil finder Prauda, at Danske
Medier ikke repræsenterer alle medier i Danmark og heller ikke alle
forretningsmodeller, hvorfor det bør vurderes, om et medlem i Medienævnet med
praktisk mediefaglighed bør udpeges af Prauda.
Side 5
 L 103 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
Erik Nordahl Svendsen og Frands Mortensen bemærker, at det bør overvejes at
tydeliggøre Radio- og tv-nævnets opgaver i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
m.v. § 40, stk. 2, om at nævnet har til opgave at afgive udtalelse om radio- og tv-
foretagenders redegørelser for opfyldelse af public service-kontrakter og tilladelser
til at udøve public service-programvirksomhed, ved indførelse af et nyt punktum
om, at Radio- og tv-nævnet selv definerer udtalelsens karakter og omfang ud fra de
gældende bestemmelser. De henviser her til AVMS-direktivets art. 30, stk. 2,
hvoraf det følger, at de nationale tilsynsmyndigheder eller organer ikke må opsøge
eller modtage instrukser fra noget andet organ med hensyn til udøvelsen af de
opgaver, som de har fået tildelt, samt til at Radio- og tv-nævnet i forbindelse med
en høring i 2015 har oplyst, at ministeriet tidligere har meddelt nævnet, at dets
udtalelser over public service-kontrakter og –tilladelse er revisionslignende.
Erik Nordahl Svendsen og Frands Mortensen bemærker endvidere, at Radio- og tv-
nævnet bør have eget budget på Finansloven, for at sikre overholdelse af AVMS-
direktivets art. 30, stk. 4, hvorefter tilsynsmyndighederne tildeles deres egne årlige
budgetter, der skal offentliggøres.
Erik Nordahl Svendsen og Frands Mortensen bemærker desuden, at de ikke er
enige med bemærkningerne til forslaget om, at forslaget ikke har EU-retlige
konsekvenser, idet forslaget er en måde at styrke de menneskelige ressourcer eller
kompetencer på, og idet det følger af AVMS-direktivet art. 30, stk. 4, at
tilsynsmyndighederne skal have tilstrækkelige økonomiske og menneskelige
ressourcer.
Kulturministeriets kommentarer:
Kulturministeriet bemærker, at der er udarbejdet vejledningsmateriale om den nye
ordning for tilgængelighed af programindhold, som kan tilgås på Slots- og
Kulturstyrelsens hjemmeside, og som bl.a. omhandler, at de enkelte udbydere kan
indgå en dialog med relevante handicaporganisationer om tilgængelighedsarbejdet,
for på den måde løbende, og eksempelvis via brugerinddragelse, arbejde med at
højne kvaliteten i tilgængelighedstiltag og –tjenester. Spørgsmål om oprettelse af
et advisory board eller lignende kan tages op i de kommende forhandlinger om en
ny medieaftale.
Kulturministeriet finder, at dette lovforslag vedrører ændringer i Radio- og tv-
nævnets kompetencesammensætning, hvorfor en eventuel ændring af
Medienævnets kompetencesammensætning ikke behandles her.
Kulturministeriet bemærker, at Kulturministeriet fortolkning af reglen i Radio- og
fjernsynsloven § 40, stk. 2, hvor Kulturministeriet fandt, at Radio- og tv-nævnets
udtalelser over public service-kontrakter og -tilladelser er revisionslignende netop
var en fortolkning af reglerne til brug for deres opgaveløsning. Forespørgslen fra
nævnet var ikke knyttet op på en konkret opgave, og der var ikke tale om en
instruktion af nævnet. Kulturministeriet finder det på den baggrund ikke
nødvendigt at præcisere reglen yderligere.
Side 6
 L 103 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
Kulturministeriet bemærker, at udgifter til drift af Radio- og tv-nævnet falder
under driftsbevillingen på finansloven til Slots- og Kulturstyrelsen, der varetager
sekretariatsfunktionen for Radio- og tv-nævnet. Kulturministeriet bemærker
endvidere, at de årlige budgetter for Radio- og tv-nævnet offentliggøres på Slots- og
Kulturstyrelsens hjemmeside.
Kulturministeriet bemærker, at AVMS-direktivet blev implementeret ved lov nr.
805 af 9. juni 2020, og at dette lovforslag ikke udgør en yderligere implementering
af direktivet. På den baggrund finder Kulturministeriet ikke, at lovforslaget har
EU-retlige konsekvenser.
Side 7