Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen (V)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 – 6991
15. november 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. november 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 5 (L 102), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans An-
dersen (V).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil ministeren uddybe, i hvilke situationer en arbejdsgiver kan pålægge en ansat
at blive testet, når det skal være sagligt begrundet i hensynet til at begrænse spred-
ningen af smitte med covid-19, herunder arbejdsmiljøhensyn jf. §2 i lovforslaget? ”
Svar:
Hvad der nærmere ligger i, at pålæg om test skal være sagligt begrundet for at be-
grænse smittespredning, er beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 2.
Det er her anført, at der dels sigtes til de almindelige principper for udøvelse af le-
delsesretten, dels kan saglighedskriteriet ses som udtryk for, at sundhedsmyndighe-
ders og andre myndigheders regler, retningslinjer, anbefalinger og vejledning ved-
rørende covid-19 skal lægges til grund. Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at det er
arbejdsgiveren, som har ansvaret for, at arbejdsmiljøreglerne overholdes, og at
medarbejderne har et sundt og sikkert arbejdsmiljø, hvilket indbefatter, at ansatte i
videst muligt omfang skal skærmes mod smitte med covid-19.
I henvisningen til ledelsesretten ligger blandt andet, at et pålæg om test skal tjene et
konkret formål og være proportionalt samt at det ikke må være til unødig ulempe
for den ansatte. Når der pålægges test på baggrund af relevante myndigheders gæl-
dende regler eller anbefalinger herom, vil arbejdsgiver kunne gå ud fra, at saglig-
hedskravet er opfyldt.
Netop henvisningen til relevante myndigheders gældende regler og anbefalinger in-
dikerer, at det ikke er muligt udtømmende at angive, hvornår pålæg om test for at
begrænse smittespredning kan gives, da relevante myndigheders regler og anbefa-
linger løbende justeres i takt med udviklingen i smittesituationen og på baggrund af
den viden og evidens om covid-19 og spredning af smitte hermed, der løbende ak-
kumuleres. Eksempelvis er der i dag mere viden om spredning af smitte med covid-
19 via dyr, end der var i foråret 2020.