Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen (V)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020
–
6991
15. november 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. november 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 6 (L 102), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans An-
dersen (V).
Spørgsmål nr. 6:
”Vil
ministeren uddybe, i hvilke situationer en arbejdsgiver kan pålægge en ansat
at blive testet, når det skal være sagligt begrundet i væsentlige driftsmæssige hen-
syn jf. § 2 i lovforslaget?”
Svar:
Hvad der nærmere ligger i, at pålæg om test skal være sagligt begrundet i væsent-
lige driftsmæssige hensyn, er uddybet i bemærkningerne til lovforslagets § 2.
Det er specifikt i forhold til sådanne hensyn anført, at det vil bero på en konkret
vurdering, om sådanne hensyn gør sig gældende, og at det i den forbindelse må ta-
ges i betragtning, at det ikke er et hvilket som helst driftsmæssigt hensyn, der kan
begrunde et pålæg om testning; at den ansatte testes skal have væsentlig betydning
for virksomhedens drift.
Som et eksempel på, at driftsmæssige hensyn kan anses for væsentlige, kan nævnes
den situation, hvor en virksomhed eller en del af en virksomhed på grund af et
større smitteudbrud er midlertidigt lukket helt ned, og hvor alle ansatte er hjem-
sendt. Et pålæg om test af de hjemsendte ansatte i en sådan situation vil ikke nød-
vendigvis kunne begrundes i hensynet til begrænsning af smittespredning, men vil
kunne være afgørende i forhold til, hvornår virksomheden eller den berørte del
heraf kan genåbne.
Et andet eksempel på væsentlige driftsmæssige hensyn kan være, hvor der af en af-
tager af en virksomheds produkter stilles krav om, at produktionen har fundet eller
finder sted under omstændigheder, hvor der er truffet foranstaltninger for at holde
covid-19 ude. Dette kan være tilfældet for eksportvirksomheder, og hvis en uden-
landsk importør af eksempelvis fødevarer stiller krav om, at der er truffet særlige
forholdsregler mod covid-19 som betingelse for at aftage en dansk virksomheds
produkter, hvilket måske er et egentligt lovkrav i importlandet, vil dette efter om-
stændighederne kunne begrunde, at arbejdsgiver pålægger ansatte at lade sig teste.