L 102 - 2020-21 - Bilag 5: Opfølgning på samråd A-B, herunder ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 102 Bilag 5
Offentligt

NOTAT

Gældende lovgivning om arbejdsgivers ad-

gang til at pålægge test for covid-19 og

grundlovsmæssigheden af L 102

16. november 2020

J. nr. 2020 - 6991

CAL

AKL

Gældende lovgivning om arbejdsgivers adgang til at pålægge test for covid-19

Arbejdsgivers adgang til at kræve test for covid-19 er reguleret i lov nr. 286 af 24.

april 1996 om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet (helbredsop-

lysningsloven).

Efter helbredsoplysningsloven skal visse betingelser være opfyldt og forskellige

procedurer iagttages, for at arbejdsgivere kan pålægge ansatte en helbredsundersø-

gelse, hvilket indbefatter test for covid-19, og få resultatet heraf.

Lovens § 1 fastlægger i stk. 1 formålet med loven, som er at helbredsoplysninger

ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtageres mulighed for at opnå og

bevare ansættelse. Af stk. 2 fremgår, at loven gælder for brug af helbredsoplysnin-

ger på arbejdsmarkedet, men viger i det omfang, der i anden særlig lovgivning eller

bestemmelser fastsat med hjemmel heri er fastsat regler om brug af helbredsoplys-

ninger. I stk. 3 anføres, at ved anmodning om og indhentning af helbredsoplysnin-

ger i denne lov forstås også foretagelse af helbredsundersøgelser.

Lovens § 2, stk. 1, fastlægger hovedprincippet om, at en arbejdsgiver alene må an-

mode om helbredsoplysninger for at få belyst lønmodtagers arbejdsdygtighed ved

det pågældende arbejde. Oplysningerne skal angå hidtidig eller aktuel sygdom eller

symptomer på sygdom og sygdommen skal have væsentlig betydning for arbejds-

dygtigheden. Dette gælder i forbindelse med ansættelse eller under en ansættelse.

Efter lovens § 2, stk. 2, der vedrører oplysninger, som lønmodtageren ikke selv er

bekendt med

–

typisk oplysninger, der fordrer en helbredsundersøgelse som fx test-

ning for covid-19

–

må arbejdsgiver kun anmode om sådanne oplysninger, hvis for-

holdene ved det pågældende arbejde særligt taler for at indhente dem.

Lovens § 2 beskriver således de situationer, hvor arbejdsgivere har ret til at anmode

om helbredsoplysninger, og heri ligger, at en lønmodtager, som ikke efterkommer

en retmæssig anmodning, kan sanktioneres ansættelsesretligt af arbejdsgiver. Hvis

både betingelsen i § 2, stk. 1, (væsentlig betydning for arbejdsdygtigheden), og i §

2, stk. 2, (særlige forhold ved arbejdet), er opfyldt, kan arbejdsgivere pålægge an-

satte at blive testet for covid-19.

De nærmere regler om pålagte helbredsundersøgelser, herunder at arbejdsgiver skal

informere ansatte om konsekvenser af at nægte at lade sig undersøge, findes i hel-

bredsoplysningslovens § 9.

L 102 - 2020-21 - Bilag 5: Opfølgning på samråd A-B, herunder ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

Helbredsoplysningsloven indeholder desuden i §§ 4-5 undtagelsesmuligheder, hvor

der kan gives videre adgang til, at arbejdsgiver indhenter helbredsoplysninger, end

efter lovens § 2. Anvendelsesområdet for disse undtagelsesbestemmelser er imid-

lertid forholdsvis snævert.

Grundlovsmæssigheden af L 102

L 102 vedrører arbejdsgivers adgang til at pålægge lønmodtagere test for covid-19

og giver en videre adgang hertil end helbredsoplysningsloven, idet der efter L 102

er flere hensyn, der kan begrunde et pålæg om test, end der er efter helbredsoplys-

ningsloven. I forhold til Grundloven ses der imidlertid ikke at være principiel for-

skel på helbredsoplysningsloven og L 102, da begge regelsæt giver mulighed for

arbejdsgivere til at pålægge test, og konsekvenserne, hvis en lønmodtager ikke vil

efterkomme et retmæssigt pålæg, er de samme (ansættelsesretlige sanktioner).

Den bestemmelse i Grundloven, som eventuelt kunne nævnes i relation til pålagt

test for covid-19, vil være § 71 om den personlige friheds ukrænkelighed. Den be-

skytter mod vilkårlig frihedsberøvelse og også tvangsforanstaltninger. Ved tvangs-

foranstaltninger forstås her, at en nogen ved brug af fysisk magt udsættes for et

indgreb i vedkommendes personlige integritet, fx en påtvunget helbredsundersø-

gelse.

Det er imidlertid i denne forbindelse afgørende, at et af arbejdsgiver afgivet pålæg

om test for covid-19

–

uanset om det gives i dag efter helbredsoplysningsloven el-

ler efter L 102

–

ikke

udgør en tvangsforanstaltning. Arbejdsgiver har ikke og får

ikke med L 102 adgang til med magt at tvinge en lønmodtager til at blive testet. En

arbejdsgiver vil i forhold til en lønmodtager, der nægter at efterkomme et pålæg om

test, kunne anvende ansættelsesretlige sanktioner, men en ansættelsesretlig sank-

tion er

ikke

et indgreb i den personlige frihed, der er beskyttet i medfør af Grundlo-

vens § 71.

L 102 vurderes således ikke at være på kant med Grundloven.