Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 102:

Forslag til lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere test for covid-19 m.v.

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

().

Forhandlingen er åbnet. Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Det er så vigtigt for vores samfund i disse tider, at vi har fokus på især to ting – for det første at sikre, at coronavirussen breder sig så lidt som overhovedet muligt, og for det andet fortsat at sikre et højt aktivitetsniveau i samfundet. Og dette gælder ikke mindst vores arbejdspladser, hvor vi netop skal sikre, at vi ikke smitter hinanden på jobbet, og at virksomheder stadig kan tjene penge og bevare de arbejdspladser, der er, eller gerne udvikle endnu flere.

Vi har set, hvordan smitten kan få fat, hvis den først rammer en virksomhed, som vi jo har set det i nogle brancher, f.eks. slagterier og byggeri. Og dette skal vi undgå, så vi forhindrer, at de lukker ned og sender folk hjem og på sigt endda mister kunder.

Derfor er der et stigende behov for, at arbejdsgiverne kan få de ansatte testet og reagere ud fra resultatet. Forslaget går ud på at give arbejdsgiverne mulighed for at kræve, at de ansatte skal testes for covid-19, og få oplysning om resultatet. Dette vil gælde både private og offentlige arbejdsgivere.

Her har FH især peget på nogle ting, som også er kommet med i forslaget, og som for os Socialdemokrater er meget vigtige. Dem nævner jeg lige kort. Der skal være en saglig begrundelse, og denne begrundelse skal selvfølgelig være skriftlig. Og denne begrundelse vil også tilgå samarbejdsudvalget, arbejdsmiljørepræsentanterne og de tillidsvalgte, så de også kan blive inddraget i det. Det skal så vidt muligt ske inden for arbejdstiden, og kan dette ikke lade sig gøre, skal den ansatte kompenseres for det. Til sidst er der det, at man kan afvise at blive testet af ens kolleger eller arbejdsgiver og få taget testen et andet sted.

Med disse tilføjelser mener vi i Socialdemokratiet, at dette er et nødvendigt skridt at tage for netop at sikre, at smitten ikke spreder sig ude på virksomhederne til skade for dem og ikke mindst for samfundet.

Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Hans Andersen fra Venstre.

På få uger er stort set alle vores vigtigste eksportmarkeder blevet ramt af en voldsom smitteudvikling og nye restriktioner. Det har også åbenlyse konsekvenser for en eksportnation som Danmark, der lever af at kunne sælge vores idéer og produkter til resten af verden. Den nuværende, anden bølge har ramt eksporten, inden den rigtig var kommet op i omdrejninger igen, og på den baggrund vurderer Dansk Industri bl.a., at der i dette år er udsigt til et fald i dansk eksport på 13 pct. Det er en meget trist udvikling. Foruden nye restriktioner og nedlukninger møder danske eksportvirksomheder jo også krav om dokumentation for, at de tester alle deres medarbejdere, når de vil afsætte varer på udenlandske markeder.

Med det her lovforslag, vi står med i dag, etableres et værktøj til at forebygge smitterisikoen og begrænse smitten og inddæmme den, og ud over det etableres der et juridisk grundlag for at sikre, at virksomheder, som har medarbejdere, bliver testet for covid-19, hvis virksomhederne f.eks. bliver stillet over for det krav af deres kunder, at de skal sikre dokumentation for, at medarbejderne ikke er smittet med covid-19. Altså giver det her lovforslag nu arbejdsgiverne mulighed for at pålægge en ansat at blive testet i situationer, hvor der ikke i forvejen er indgået frivillig aftale. Det sidste, altså det med de frivillige aftaler, er – i hvert fald efter vores opfattelse – den måde, det fungerer på på langt, langt de fleste arbejdspladser allerede i dag. Men de situationer, hvor man som arbejdsgiver så ønsker at foretage en test på samtlige medarbejdere, skal det jævnfør det her lovforslag være sagligt begrundet i hensynet til at begrænse spredningen af smitte med covid-19, herunder i arbejdsmiljøhensyn eller i væsentlige driftsmæssige hensyn i den enkelte virksomhed.

Det er et vigtigt lovforslag, og vi synes, at vi i forbindelse med udvalgsbehandlingen, som skal gå stærkt, skal have uddybet, hvori den saglige begrundelse ligger, og vi skal også have drøftet datoen for ophævelse af den her lov. I lovforslaget, som det ligger lige nu, bliver loven ophævet den 31. december 2021. Vi kan drøfte datoen, synes vi, i det kommende udvalgsarbejde, som skal foregå fra nu af og indtil i næste uge. Vi kan drøfte både forhold om ophævelsen af loven og datoen for det, men også at få uddybet det med, hvad det er for en begrundelse, der skal ligge, for at en arbejdsgiver kan pålægge medarbejdere at blive testet. Det er vigtigt, både i forhold til virksomhederne, og det er vigtigt i forhold til medarbejdernes rettigheder på den enkelte virksomhed.

Med de ord ser vi sådan set frem til en hurtig udvalgsbehandling og en god drøftelse, og så vil vi tage stilling til lovforslaget, når det foreligger til anden behandling. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor går vi videre til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det her lovforslag er jo kommet lidt i lyset af den smittespredning, der har været fra udenlandske arbejdstagere, f.eks. på slagterierne, men også på byggepladser, hvor vi kan se, at der er lønmodtagere, der er kommet fra EU-lande, der har haft smitte med sig, og som også har smittet gennem den måde, som de bor på i Danmark. Det har nogle steder været – hvad skal man sige – et hotspot. Det har betydet meget for de danske virksomheder, at de så har været nødt til at lukke noget ned, og at de så mangler arbejdskraft.

Derfor synes vi i Dansk Folkeparti, at det er godt, at man nu kan få testet de medarbejdere, der kommer til Danmark, at de altså skal have en test, der ikke er over 72 timer gammel, og at den skal være negativ, for at de kan komme ind i Danmark, for ellers kan de sprede smitte nye steder. Det synes vi er positivt, og vi har ikke nogen problemer med, at der er en solnedgangsklausul i det her forslag, for det er et spørgsmål om, hvornår vi er ovre coronakrisen. Den løber forhåbentlig ikke hele næste år, men gør den det, er det også nødvendigt, at vi får testet de medarbejdere, vi får ind.

Det er heller ikke sådan, at de her test vil være til skade for lønmodtagerne. Men det betyder meget, at virksomhederne kan få oplysninger om den test. Det er ikke sådan, at man bare kan komme ind og sige: Jeg er blevet testet. Arbejdsgiveren skal oplyses om, at man er blevet testet. Det betyder en hel del, at de er sikre på, at deres medarbejdere ikke er syge, når de kommer til Danmark. Det er ret og rimeligt, synes vi i Dansk Folkeparti. Derfor har vi ikke sådan lige nogle indsigelser mod det her forslag. Det skal, som jeg ser det, gælde alle, der kommer fra et højrisikoland, at de skal testes, ellers skal de ikke kunne komme ind i Danmark.

Der er så nogle bestemte restriktioner vedrørende de syv kommuner i Nordjylland, men jeg har en forhåbning om, at statsministeren i løbet af en uge fjerner de rejserestriktioner, vi har i Nordjylland, i lyset af at vi efterhånden har et meget lavt smittetryk i Nordjylland. Vi har i Nordjylland det laveste i Danmark, og den cluster-5 eksisterer ikke længere, og så må man jo også kunne fjerne de rejserestriktioner, så det bliver muligt at komme til Nordjylland.

Men Dansk Folkeparti støtter det her forslag. Politiet har jo mulighed for at afvise dem ved grænsen, men det kræver selvfølgelig også, at der er noget kontrol, når de kommer til Danmark, at de altså ikke bare frit kan rejse ind. Her må ministeren egentlig godt lige fra talerstolen forklare, hvilken kontrol der er ved indrejse til Danmark for udenlandske arbejdstagere. Kan de i den her forbindelse frit køre over grænsen i Sønderjylland, eller bliver de stoppet for at vise, at de har en negativ covid-19-test? Det må ministeren godt lige fortælle lidt om her fra talerstolen. Men ellers støtter Dansk Folkeparti forslaget.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Der er ikke korte bemærkninger. Vi går videre til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak, formand. Ingen kan være i tvivl om, at vi igennem længere tid har stået i en alvorlig sundhedskrise. Coronaen har bølget frem og tilbage, og lige nu står vi midt i en anden bølge. Det skal tages alvorligt, og det gør vi i Radikale Venstre, og derfor har vi også godkendt, at netop dette lovforslag kan hastebehandles. Hvad angår indholdet, indhentes der med det her lovforslag lovhjemmel til, at en arbejdsgiver kan pålægge sine ansatte at lade sig teste for covid-19, og at arbejdsgiveren kan blive oplyst om resultatet. Og for at sige det ligeud er det meget vidtgående, at arbejdsgivere får adgang til ansattes helbredsoplysninger, som jo er det, der er tale om. Derfor er det afgørende for Radikale Venstre, at der forligger en saglig begrundelse, forud for at arbejdsgivere kan pålægge medarbejdere og ansatte at lade sig teste. Og det står også i lovforslaget, at det skal være sagligt begrundet, men vi vil meget gerne have uddybet, hvad det mere konkret betyder. Dertil kommer, at lovforslaget er sat til at udløbe den 31. december 2021, og det er ved udgangen af næste år, hvor vi forhåbentlig ikke står i en situation som den, vi står i i dag. I Radikale Venstre ønsker vi en drøftelse af, at solnedgangsklausulen rykkes – vi foreslår, at det kunne være ved udgangen af marts måned, hvor også den nuværende epidemilov udløber. Det Radikale Venstre tager stilling til lovforslaget i forbindelse med andenbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor er det nu hr. Karsten Hønge, SF.

Dramatiske tider kræver dramatiske svar, også når det kommer til egentlig meget personlige forhold som, at man skal testes for en sygdom. Jeg tror nok også, det ville være en god idé, netop fordi det er en dramatisk lov, at vi får rykket udløbsdatoen hen tidligere og tidligere end med udgangen af næste år. Rent faktisk kan det næsten være svært at sætte sig ind i en situation, hvor man for bare kort tid siden skulle forestille sig, at det her var et lovforslag, vi skulle behandle. Men det er nødvendigt at opspore og inddæmme corona, og her må både virksomhederne og de ansatte spille med. Derfor kan krav om test være nødvendige, og så er det jo godt, at vi her oplever både arbejdsgiverorganisationerne og fagbevægelsen tage opgaven på sig og være med til at lave en lov som den her. Bagefter skal opgaven jo løftes på de enkelte virksomheder gennem samarbejde mellem arbejdsgiveren og de ansatte, og det kan være de steder, hvor der er en tillidsrepræsentant, en arbejdsmiljørepræsentant. Og hvis der ikke er det på virksomheden, kan man inddrage den lokale fagforening.

Men det her giver jo også tydeligvis udfordringer med nogle arbejdsgivere, som opfører sig som konger i egne kongedømmer, hvor de åbenbart nu mener at vide bedst, både om sundhedspolitikken og om, hvad der kan være vitale samfundsarbejdsopgaver. Jeg ser jo nu entreprenører, som åbenbart springer ud som både virologer og sundhedseksperter, og som nu, har jeg indtryk af, nok mest er optaget af firmaets kortsigtede profit. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren redegøre for den retsstilling, der er for ansatte, som enten har været udsat for smitte eller oplever symptomer og venter på enten en test eller et svar – kan arbejdsgiveren pålægge de ansatte at møde på arbejdet i perioden? Jeg vil også meget gerne høre ministeren om, hvilke initiativer man vil tage for at sikre ansatte, som enten har været udsat for smitte eller oplever symptomer og venter på test eller svar, så de ikke pålægges at møde på arbejde i perioden. Måske kan ministeren allerede svare på der her spørgsmål i dag, ellers vil SF drage dem ind i udvalgsbehandlingen.

Men som udgangspunkt støtter SF lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så er det fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Jeg skal tale på vegne af vores ordfører på området, hr. Christian Juhl, og jeg vil fremføre hans synspunkter.

Der er god grund til at fokusere på smittespredningen på arbejdspladsen. Det har været et overset område i flere måneder. Se f.eks. på slagterier og minkfarme. Arbejdstilsynet blev hjemsendt, da coronaen brød ud i foråret. Det var en fejl. Ministeren har afvist forslag fra både FH og Enhedslisten om at styrke Arbejdstilsynets indsats på arbejdspladsen. Det var en fejl. Men heldigvis har der de sidste uger været sat særlig fokus på smittefare fra coronaen, når Arbejdstilsynet er på besøg. Det er godt.

Så kan man stille spørgsmålet, om det er nødvendigt med en lov. Er der brug for en lov, eftersom den går ind og regulerer på områder, hvor arbejdsmarkedets parter normalt selv laver de nødvendige aftaler? Erfaringen fra foråret og sommeren viser jo også, at dette forhold på mange virksomheder faktisk er løst inden for rammerne af overenskomster og faglige aftaler. Men ikke alle virksomheder har tillidsrepræsentanter eller samarbejdsudvalg eller de fora, hvor det bedst foregår.

Lovforslaget afviger fra et vigtigt princip på arbejdsmarkedet om, at sygdom er et forhold mellem den ansatte og dennes læge. Arbejdsgiverne har ikke ret til at få at vide, hvad vi fejler, men at vi er syge. På den anden side er hensynet til at begrænse coronasmitten på arbejdspladsen meget, meget vigtigt. Derfor må vi arbejde for at sikre de rettigheder, der i forvejen er, så ret og pligt kommer i bedre balance, og så ansatte har større indflydelse på, hvornår og hvordan test gennemføres og resultaterne bruges, end lovforslaget umiddelbart angiver. Enhedslisten opfordrer derfor til, at følgende punkter integreres i lovforslaget:

1) Denne særlov må ikke svække arbejdsgiverens generelle pligt til at sikre, at arbejdspladserne skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig. Det bør nævnes i lovforslaget. 2) Lovens primære formål skal være at beskytte ansatte mod covid-19, og det er vigtigt med den formålsformulering, fordi der jo også kunne være andre hensyn. 3) Det skal være en ret ikke kun for arbejdsgiveren, men også for ansatte at få en test, hvis nogen i sjakket eller afdelingen eller på byggepladsen m.m. har været i kontakt med coronasmittede eller er smittede. 4) Arbejdsgiverne, der færdes eller arbejder i virksomhederne, skal også testes. 5) Der skal være løn under sygdom eller hjemsendelse. 6) En positiv test må ikke i sig selv være afskedigelsesgrund eller på anden måde forringe løn- og ansættelsesforhold. 7) Tillidsrepræsentanter og samarbejdsudvalg skal ikke blot orienteres – og det her er også vigtigt – de skal inddrages i beslutningen om test og konsekvenserne af smitte. Det er en grundlæggende praksis på arbejdspladser og skal ikke fraviges i det her spørgsmål. Desuden skal fagforeningen orienteres på små arbejdspladser, hvor der ikke er tillidsrepræsentant eller samarbejdsudvalg. 8) Vi ønsker os en kortere solnedgangsklausul, f.eks. at den kan følge den midlertidige epidemilov, som også De Radikale foreslog. Det synes vi ville være formålstjenligt. 9) Der skal være adgang til fagretlig behandling, hvis ansatte som følge af denne lov afskediges, eller hvis der opstår tvivl på nogen måde.

Vi synes stadig, der er en del uklarheder i lovforslaget, som kan medfører unødvendige stridigheder mellem arbejdsgivere og ansatte. De uklarheder bør afklares inden, og de kunne have været undgået, hvis der havde været gennemført en mere normal høringsrunde hos berørte parter. Forslaget lider jo under fraværet af en egentlig partshøring.

Vi har fra Enhedslistens side i tirsdags og her til morgen sendt ministeren de uklarheder, vi umiddelbart har kunnet identificere. Vi håber, ministeren vil gennemskrive lovforslaget inden andenbehandlingen, hvis han vil undgå, at vi kommer ud i noget lovsjusk.

Så vil vi sige, at forebyggelse fortsat er vigtigt. Enhedslisten støtter, må vi så sige, hensigten med den her lovforslag, men mener, at der i de kommende dage skal foregå et omhyggeligt arbejde med at gøre lovforslaget så klart og forståeligt som muligt. Og det må ikke forringe ansattes rettigheder og mulighed for indflydelse på så vigtigt et spørgsmål som bekæmpelse af coronasmitte. Endelig er det vigtigt, at loven kommer til at fungere inden for rammerne af en styrket forebyggende arbejdsmiljøindsats generelt.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak, hr. formand. Vi står fortsat midt i orkanens øje, hvad angår corona. Statsministeren kalder det for en dans med corona, men jeg tror, at hvis man spørger de danske minkavlere, vil de kalde det alt andet end en dans – jeg tror, de vil kalde det en fuldstændig katastrofe på grund af regeringens ulovlige ordre.

Nu foreslår statsministeren, at vi hastebehandler endnu et forslag i Folketinget med argumentet om den stigende smitte med corona. Vi håber selvfølgelig, at lovforslaget her er gennemtænkt; det er i hvert fald en trøst for os, at DA har været inde over.

Forslaget har til formål at give arbejdsgivere mulighed for at stille krav til lønmodtagere om, at de skal kunne fremvise en negativ coronatest, og det synes vi som udgangspunkt er fornuftigt. Det skal bare ikke være arbejdsgiveres ansvar, at testen gennemføres, og arbejdsgivere skal ikke stilles til ansvar, hvis et smittetilfælde opstår på den enkelte arbejdsplads. Derfor håber jeg, at ministeren vil mene, at den enkelte lønmodtager fortsat har et personligt ansvar for sin egen sundhedstilstand.

Med det in mente, bakker Det Konservative Folkeparti op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

En vigtig ting, man skal spørge sig selv om, når man laver ny lovgivning, er: Er den nødvendig? Er det nødvendigt, at vi herindefra laver en ny lov, som på den her måde gør op med noget helt fundamentalt – borgernes rettighed til privatliv i forhold til deres sundhed? Det er jeg ikke overbevist om på nuværende tidspunkt, og derfor har vi absolut ikke taget stilling til det her. Vi skal være meget varsomme med, at vi ikke rykker os hen til at blive et samfund, hvor der bliver krav om, at alle skal lade sig teste, selv om de er raske og symptomfri. Det fører jo hen til det næste skridt, hvor man kan spørge: Kommer det her Folketing til at stille krav om, at en arbejdsgiver må kræve af sine medarbejdere, at de er vaccinerede for at komme på arbejde? Det rejser nogle store spørgsmål.

I det her tilfælde er vi, når vi kigger på lovteksten, ikke overbevist om, at der er en ordentlig afgrænsning på det her. Man kan godt anerkende, at der kan være enkelte stillinger, samfundskritiske stillinger, f.eks. på sygehuse og andet, hvor det kan være nødvendigt. Men her nævnes der jo som en saglig begrundelse også bare det generelle hensyn til udbredelsen af covid-19, og det synes vi altså er at gå for vidt. Kan et busselskab nu tvinge buschaufføren til at få en test, selv om han sidder inde bag plexiglas? Eller hvad med taxachaufføren? Lad os sige, at taxachaufføren ikke synes det og siger: Jeg har ingen symptomer, jeg fejler ikke noget, og jeg sidder bag plexiglas. Men arbejdsgiveren siger: Det skal du. Så kan chaufføren sige: Det er der ingen grund til. Så siger arbejdsgiveren: Godt, så fyrer jeg dig. Det er reelt set det, vi giver lov til med det her lovforslag.

Jeg anerkender, at der er en problematik omkring udenlandske arbejdspladser, vandrende arbejdstagere, men jeg glæder mig også til at høre, om ministeren ikke kan redegøre for det. For jeg mener jo faktisk, at det har vi håndteret andre steder. Og vi har faktisk vedtaget ting, som skal begrænse og skal sikre det med vandrende arbejdstagere. Så i udvalgsbehandlingen kunne jeg godt tænke mig at få belyst, om vi faktisk ikke allerede har de redskaber, der er nødvendige for at håndtere det med vandrende arbejdstagere. Og så er jeg meget, meget kritisk i forhold til at lægge et ansvar og en ret ud til en arbejdsgiver i forhold til noget, som griber ind i folks privatliv . Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Jeg kommer fra et parti, hvor medlemmerne sætter meget, meget stor pris på principielle diskussioner om næsten, hvad det skal være. Og det er rigtig sjovt, hvis man godt kan lide at diskutere, men nogle gange kan man også tage nogle meget, meget principielle diskussioner om nogle meget, meget pragmatiske ting. Jeg vil ikke tage en meget, meget principiel diskussion om, hvordan corona skal håndteres fornuftigt, og om, hvordan forholdene skal være på en arbejdsplads, for det er meget pragmatisk og sund fornuft, at der ikke kommer covid-19 ind på arbejdspladserne, og det må man finde ud af på en eller anden måde. Så bare sagt ud fra almindelige pragmatiske hensyn bakker vi det her lovforslag op. Tak for ordet.

Tak for det. Så har vi beskæftigelsesministeren.

Tak for ordet, formand. Jeg vil gerne starte med at takke for den behandling, som lovforslaget har fået indtil videre i dag. Vi er igen samlet for at hastebehandle et lovforslag, der er nødvendigt for, at vi kan inddæmme og ikke mindst afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af covid-19 mest muligt i det danske samfund.

Det stigende smittetal er bekymrende og skal tages alvorligt. Senest har vi set, hvordan smitten har udviklet sig i Nordjylland. Vi har også for nylig set, at der er danske slagterier, som er afskåret fra at eksportere til Kina, som sætter hele det her marked under et massivt pres. Alt det viser endnu en gang, at vi må handle hurtigt, og at vi ikke kan komme uden om, at sundhedskrisen og den økonomiske krise går hånd i hånd. Målet for den danske håndtering af covid-19 er at holde aktiviteten i alle dele af samfundet så høj som overhovedet muligt og samtidig holde smitten nede. Derudover er testning en helt central del af indsatsen mod covid-19 i Danmark.

Det her lovforslag skal ses i lyset af den stigende smittespredning med covid-19 i flere brancher, herunder smitten blandt ansatte hos udenlandske tjenesteydere, der udstationerer ansatte i forbindelse med levering af en tjenesteydelse i Danmark. Som følge heraf er der et stigende behov for, at arbejdsgivere skal kunne få ansatte testet for covid-19 og også få oplysning om resultatet af testen. Lovforslaget har derfor som specifikt formål at understøtte indsatsen for at begrænse såvel udbredelsen som konsekvenserne af den her sygdom i Danmark mest mulig.

Med lovforslaget skabes der hjemmel for arbejdsgivere til at pålægge ansatte at blive testet for covid-19 og at oplyse arbejdsgiver om resultatet af testen. Da smittespredningen også sker blandt ansatte hos udenlandske tjenesteudbydere, der leverer en tjenesteydelse i Danmark, er der også behov for, at de tiltag, der sættes i værk, også omfatter den her gruppe af virksomheder og ansatte. Derfor indebærer lovforslaget også en ændring af udstationeringsloven.

Det er vigtigt for mig at fremhæve, at med lovforslagets udvidede adgang til at pålægge ansatte at blive testet for covid-19 er det en afgørende forudsætning for at gøre brug af loven, at der skal være kvalificerede årsager til, at arbejdsgiver pålægger en ansat at blive testet. Som det fremgår af lovforslaget, kan en arbejdsgiver kun pålægge ansatte at blive testet, hvis det er sagligt begrundet i hensynet til at begrænse spredningen af smitte med covid-19, herunder af hensyn til at sikre arbejdsmiljøet eller i væsentlige driftsmæssige hensyn, der foreligger på den pågældende virksomhed. Det fremgår også af lovforslaget, at arbejdsgiver skriftligt skal informere og begrunde, hvorfor de berørte ansatte pålægges at blive testet for covid-19.

Det er udgangspunktet, at testen skal gennemføres i den ansattes sædvanlige arbejdstid. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal den ansatte kompenseres økonomisk for den tid, som bruges på at blive testet. Der er et stort behov for, at vi handler nu og får sat reglerne i kraft hurtigst muligt, så arbejdsgiverne får et helt nødvendigt redskab til at få nedsat risikoen for spredning af corona både blandt danske ansatte og blandt udenlandsk arbejdskraft.

Vi er fuldstændig bevidste om, at lovforslaget her er vidtgående, som det også er blevet fremhævet af flere ordførere. Men det er samtidig også nødvendigt, når vi kan se, at situationen udvikler sig i en negativ retning i hele Europa. Det er også derfor, at lovforslaget er udformet som en særlov med en solnedgangsklausul. Det, vi har lagt op til i lovforslaget, er, at det vil gælde i en afgrænset periode frem til den 31. december 2021. Vi har også her i forbindelse med førstebehandlingen været lydhøre over for, at en række partier har ytret ønske om at drøfte, om den solnedgangsklausul kan ligge tidligere, og den drøftelse er vi åbne over for.

Det har været vigtigt for mig at inddrage arbejdsmarkedets parter i arbejdet med lovforslaget her, og derfor har der været en tæt dialog med Dansk Arbejdsgiverforening og med Fagbevægelsens Hovedorganisation, som begge støtter lovforslaget. Jeg er som beskæftigelsesminister endnu engang særlig glad for, at arbejdsmarkedets parter tager ansvar og viser samfundssind, når krisen rammer det danske samfund, og, som hr. Henrik Dahl siger, finder pragmatiske, praktiske løsninger på de udfordringer, der opstår i en akut krisesituation.

Jeg håber derfor også, at et meget bredt flertal i Folketinget vil bakke op om det her lovforslag, som kan blive en vigtig hjørnesten i den fortsatte indsats for at forhindre smittespredningen.

Jeg vil gerne takke for drøftelsen i dag – og ser frem til den forestående behandling i udvalget.

Tak. Der er et par spørgsmål. Hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Lovforslaget her handler jo om arbejdsforhold og corona. På grund af regeringens ulovlige ordre i sidste uge har vi jo set en proces, hvor man begyndte at aflive mink med så stor hast, at der var de mest horrible billeder af dyrplageri og af mink, der blev slået ihjel på forfærdelige måder. Det er ikke ministerens ressortområde, til gengæld er arbejdsforhold ministerens ressortområde. I medierne kunne vi bl.a. høre, at der var mange østeuropæere, som indgik i den her lynhasteaflivning af mink. Her diskuterer vi jo så risikoen for, at corona kan smitte på en arbejdsplads. Mener ministeren, at arbejdsforholdene under den her hasteaflivning af mink har været gode nok?

Værsgo.

Jeg har, må jeg ærligt indrømme, og derfor vil jeg også opfordre hr. Marcus Knuth til at stille det spørgsmål skriftligt, ikke på stående fod her på talerstolen i dag viden nok om det til at udtale mig om, hvordan arbejdsforholdene har været under den aflivningsproces, der har været.

Der, hvor jeg til gengæld kan se en sammenhæng mellem det her lovforslag og situationen i øvrigt omkring mink, er, at minkbranchen jo er kendetegnet ved – i hvert fald ifølge de seneste tal, som Beskæftigelsesministeriet har haft – at der over det sidste år gennemsnitligt har været ansat omkring 1.800 personer i minkerhvervet, hvoraf ca. 45 pct. af de ansatte er udenlandske lønmodtagere, og i den sammenhæng, og når man ser på, hvordan smitten har spredt sig fra minkfarm til minkfarm – der er stadig væk uklarhed om, hvordan den har spredt sig, men en af teorierne er jo, at det kan have været udenlandske arbejdstagere, der har bragt smitten med rundt – er det her lovforslag jo meget aktuelt, altså i det lys.

Hr. Marcus Knuth.

Tak. Det er fair nok, at ministeren ikke har alle fakta foran sig lige her og nu. Men vi har jo alle sammen set, hvad der er foregået i medierne de sidste par dage, så set fra et overordnet perspektiv: Mener ministeren, at statsministeren skulle have ageret anderledes og fødevareministeren skulle have ageret anderledes i forhold til den ulovlige ordre og den hasteproces, der har været, om at få mink aflivet?

Værsgo.

Altså, jeg mener, at når Statens Serum Institut forelægger regeringen et notat med så alvorlig og kraftig en advarsel, som der var i det notat, ville enhver regering, og jeg både tror og håber også, at en borgerlig regering ville agere på samme måde, skulle handle på det.

Så synes jeg, at der er al rimelig grund til at diskutere hensigtsmæssigheden i, om udmeldingen af, at minkene skulle slås ned, gik for stærkt, i forhold til at der endnu ikke var lovhjemmel på plads. Men jeg deler fuldstændig synspunktet, sammen med resten af regeringen, om nødvendigheden og vigtigheden af, at det bliver gjort, i lyset af den kraftige advarsel og risikovurdering, der lå fra Statens Serum Institut.

Tak. Så er det hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Jeg vil starte med at rose ministeren for fra starten af udarbejdelsen af lovforslaget at have inddraget arbejdsgiverorganisationerne og fagbevægelsen. Igen kan vi jo se, at vi har en enorm styrke på det danske arbejdsmarked ved at have så regulerede og ordnede forhold, at vi faktisk har nogle parter, vi kan lave den slags ting sammen med. Og ministeren skal have ros for at have inddraget dem fra starten, i stedet for at de skulle komme ind i en eller anden høringsfase bagefter. Så stor ros for det.

Jeg stillede et spørgsmål i min ordførertale, som jeg lige vil stille til ministeren her, og det er, hvilken retsstilling ministeren mener de ansatte har i den situation, hvor de enten oplever symptomer eller venter på svar på en test eller på, hvornår de kan komme til en test. Altså, hvad er deres retsstilling i den periode, hvis arbejdsgiveren insisterer på og forlanger, at de kommer på arbejde? Det er jo ikke sådan et fantasispørgsmål. Vi ser i øjeblikket nogle entreprenører i Nordjylland springe ud ikke bare som energiske entreprenører, der har forstand på byggeri og anlæg, men åbenbart også som virologer og sundhedseksperter, der mener, at folk har meget bedre af at komme på arbejde end at gå og hænge derhjemme. Men hvad er så den ansattes retsstilling i sådan en situation?

Tak. Værsgo.

Jeg tror generelt i forhold til Nordjylland og de restriktioner, der er meldt ud, at så er det, der gælder deroppe i forhold til de konkrete anbefalinger, at ledelsesretten gælder, med undtagelse af hvis man er i en samfundskritisk position. Det, jeg så til gengæld vil sige, og det, vi hører fra Nordjylland, er, at der selvfølgelig vil være eksempler på, at der er virksomheder, der skal forsøge at planlægge, og at der vil være nogle, der er i gang med opgaver, som de kan have vanskeligt ved at afslutte. Men de tilbagemeldinger, vi i hvert fald får fra langt de fleste virksomheder og lønmodtagere, lyder, at de finder jordnære, praktiske løsninger på de udfordringer, som helt sikkert ikke er nemme – også sagt med reference til hr. Bent Bøgsted i den behandling, vi havde tidligere i dag. Det var det jo heller ikke igennem hele foråret og forsommeren, hvor hele landet stod i en situation, der mindede om den her, og hvor vi på bedst mulig vis skulle forsøge at tilrettelægge vores liv for at begrænse kontaktpunkter mellem mennesker for at begrænse smitten.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg er jo helt enig med ministeren i, at langt de fleste ude i virkeligheden netop finder de her pragmatiske løsninger, og man finder ud af det sammen, ligesom organisationerne sammen med ministeren har fundet ud af at få lavet det her lovforslag. Men dér, hvor vi har brug for at få det afklaret, er dér, hvor det ikke lykkes, dér, hvor – som vi jo kan se det nu – der er entreprenører i Nordjylland, der selv mener at vide bedst. På trods af at vi har sundhedseksperter, er de selv sprunget ud som nyuddannede virologer og siger, at folk har meget bedre af at gå på arbejde end at gå rundt nede i jem og fix og blive smittet af andre eller arbejde derhjemme.

Så her er vi jo nødt til at spørge: Hvad er lønmodtagernes retsstilling i den situation, hvor arbejdsgiveren påstår, at det er noget samfundskritisk arbejde, de er i gang med, men hvor det kan dreje sig om ganske almindeligt byggeri, og hvor det mere gælder det økonomisk kritiske, altså virksomhedens kortsigtede profit, end det samfundskritiske? Og hvad vil det betyde for den ansatte, der i sådan en situation bliver fyret og kommer ned i a-kassen og siger, at man er blevet fyret med den begrundelse, at man ikke er mødt op på arbejde? Hvad er så den ansattes retsstilling over for a-kassen? Så der er flere elementer i det her, som vi bliver nødt til at få kortlagt ud fra de kritiske tilfælde og ikke ud fra den måde, som det foregår på i de fleste firmaer.

Værsgo.

Det, vi jo har gjort, er, at vi i lørdags indgik en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter, hvor vi har lavet en ret betydelig udvidelse og genindførelse af lønkompensation gældende udelukkende i Nordjylland. Og vi har rent faktisk også hævet grænsen for, hvor meget den enkelte medarbejder, der måtte skulle blive hjemme, kan få i kompensation. Det vil sige, at vi rent faktisk har gjort det meget nemt for både lønmodtagere og virksomheder at få dækket de omkostninger, der er. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at langt de fleste får det her til at fungere. Selvfølgelig vil der være nogle, der ikke får det til at fungere. Al den stund det her er baseret på opfordringer om at reducere aktivitet og kontaktpunkter, er der jo heller ikke udstedt et påbud, og derfor er der heller ikke nogen, der står klar med en bødeblok, hvis der så alligevel er nogle, der krydser kommunegrænsen.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. En af mine bekymringer i forbindelse med det her forslag er jo, hvor omfattende det er, og den her saglige begrundelse. Og jeg kunne godt tænke mig at spørge til ministerens opfattelse: Gives der her lovhjemmel til, at f.eks. en skoleleder kan kræve, at en lærer skal testes? Gives der lovhjemmel til, at en taxachauffør kan kræves testet? Og hvad med en vvs'er, som kommer i folks private hjem og udfører vvs-arbejde – giver den her lov så også arbejdsgiveren ret til at kræve, at vedkommende skal testes? Altså, hvordan er det i de her tre helt konkrete tilfælde? Jeg kunne også jeg nævne en buschauffør.

Kunne vi prøve at blive lidt mere konkrete? Giver den her lov efter ministerens opfattelse hjemmel til, at man kan kræve, at mennesker, som varetager de funktioner, skal testes?

Værsgo.

Jeg tror, at vi gerne vil prøve også at svare på skrift på nogle af de ting. Men lad mig give et meget konkret eksempel, som i virkeligheden også har været med til at åbne både regeringens, men jo ikke mindst begge arbejdsmarkedets parters øjne for behovet for det. Det er jo det, som jeg også nævner i min tale, med et slagteri, som oplever, at aftagere af produkter – i det her tilfælde Kina – siger: Vi vil ikke aftage flere produkter, før vi har garantier for og får certificeret af virksomheden, at de er produceret i et coronafrit miljø. Den eneste måde, virksomheden kan certificere det på, er jo ved at udbede sig dokumentation og oplysninger fra de ansatte om, at de enten regelmæssigt eller for nylig er blevet testet, inden de her produkter sendes videre til aftageren, som i det her tilfælde er Kina.

Det er bare et billede på en meget konkret situation, og jeg tror, at vi må imødese, at flere og flere af især vores eksportvirksomheder vil blive mødt af det her krav – i særdeleshed fra aftagere af deres produkter ude i Asien.

Tak. Hr. Lars Boje Mathiesen.

Et er, hvilke krav de bliver mødt af, noget andet er, hvad vi herinde i Folketinget sikrer af retsstilling til de her medarbejdere derude. Og derfor glæder jeg mig til at få svarene. Her bliver der lagt op til, at det er op til arbejdsgiveren, altså at det alene er forholdet til eksport, der skal definere, hvad arbejdsgiverne har ret til, og det bekymrer mig faktisk. Derfor mener jeg, at vi bliver nødt til at blive noget mere konkrete i forhold til det.

Jeg kunne også godt tænke mig, at ministeren kunne redegøre for, gerne skriftligt, hvad det er for nogle tiltag, man allerede har gjort for at sikre det med vandrende arbejdskraft, altså i forhold til folk, der kommer hertil. For jeg mindes nemlig, at vi har gjort en del for det område, og at vi har gjort det i samarbejde og været ganske fornuftige. Men er det ikke noget, som reelt set håndterer mange af de her problemer? Altså, vi skal passe på, vi ikke skyder gråspurve med kanoner.

Værsgo.

Jeg vil starte med at sige, at jeg medgiver – og det var også det, jeg sagde i min indledning – og også over for hr. Lars Boje Mathiesen, at det her jo principielt helt afgjort er vidtgående. Det skal bare samtidig ses i lyset af den også meget vidtgående og historiske krise, som vi står i.

Hr. Lars Boje Mathiesen har ret i, at vi har truffet en lang række beslutninger, som vedrører vandrende arbejdskraft, og man skal se det her som et tillæg til de beslutninger, for at det rent faktisk fungerer derude på mange af de virksomheder, som har mange vandrende arbejdstagere som en del af produktionen og virksomheden.

Tak. Så er det hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg er ikke så bekymret for den danske arbejder, for hvis man føler sig syg, tror jeg, de fleste er interesseret i at blive testet; så vil man gerne have en test. Dem, jeg er mest bekymret for, er vandrende arbejdstagere, der kommer hertil, udenlandsk arbejdskraft – det er indvandrere, der render rundt i Danmark og mange gange ikke føler, at de er interesseret i at blive testet. Det er dem, jeg er mest bekymret for. Den almindelige dansker skal nok gå ned og blive testet, hvis man føler sig syg. Og vi har det sådan, at vi er meget pligtopfyldende – det er vi også i Nordjylland – og derfor vil man også gerne overholde reglerne, og man vil også gerne blive testet, hvis de regler, som statsministeren og beskæftigelsesministeren, og hvem det nu er, udsteder, er forståelige. Det er de bare ikke i Nordjylland. Og derfor er det sådan på kryds og tværs – så tager folk på arbejde, og så tager de ikke på arbejde, og de ved ikke, om de skal eller ikke skal. Der er så meget, der er uforståeligt.

Nu ved jeg, at beskæftigelsesministeren er meget tæt på statsministeren, så en opfordring til beskæftigelsesministeren skal være: Gennemgå lige de regler, der er i Nordjylland, og se, hvor mange af dem der kan droppes her og nu. For de er så uforståelige, at de ikke er til at arbejde med.

Værsgo.

Jamen jeg tager altid gode opfordringer fra hr. Bent Bøgsted til mig, men vil jo samtidig også gerne sige, at jeg er helt bevidst om, at det er en særlig vanskelig situation, som man står i i Nordjylland. Og det var på tilsvarende vis også en særlig vanskelig situation, som hele landet befandt sig i tilbage i foråret og stadig væk i en vis udstrækning befinder sig i, i den forstand at langt de fleste af de tiltag og restriktioner, som der meldes ud, fordi det jo alt sammen handler om vores alle sammens respektive adfærd, er opfordringer og anbefalinger, fordi vi jo også er et samfund, der meget, meget nødig vil begynde at lave eksempelvis grænsebomme mellem kommunerne – at påbyde eller forbyde folk at gøre bestemte ting– fordi vi er og er kendt for at være et tillidsbaseret samfund.

Men hr. Bent Bøgsted har ret i, at folk jo også helst skal have en mulighed for at forstå det, og derfor er vi fra regeringens side og myndighedernes side beredvillige i forhold til at gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe det på vej.

Tak. Hr. Bent Bøgsted.

Jeg tror ikke, jeg fik svar på et af de spørgsmål, jeg stillede, da jeg var oppe på talerstolen, om, hvordan politiet kontrollerer ved grænsen, at de ikke kommer ind, hvis de er smittede eller ikke har taget en test.

Men jeg vil lige vende tilbage til de her uforståelige regler, for i Nordjylland blev syv kommuner lukket ned, fordi man sagde, at der var cluster-5, minkvirus, som vaccinen ikke kunne holde til. Det viste sig så, at den ikke længere eksisterer i Nordjylland. Vi er stadig væk lukket ned. Vi har en lav smittespredning i Nordjylland, men på Københavns vestegn, hvor mange indvandrere bor, har de en himmelhøj smittespredning, og der er der i hvert fald ikke noget der er lukket ned. Det er også sådan noget, der gør, at vi i Nordjylland har meget svært ved at forstå de restriktioner, som statsministeren har lagt ind over syv kommuner i Nordjylland.

Værsgo.

Jamen jeg tror for det første, at det, man lige skal minde om, er, at der jo ikke stod noget om cluster-5 i den meget alvorlige risikovurdering, som Statens Serum Institut lagde frem. Den handlede dels om, hvilken risiko der var for, at der på grund af de meget, meget store minkreservoirer kunne udvikle sig smitte, som smitter fra menneske til mink og så efterfølgende fra mink til menneske, dels om, hvordan det havde en potentiel risiko for at underminere en vaccine. Og det er bl.a. derfor, at restriktionerne er hårdere i Nordjylland. Så vil jeg for det andet sige, at situationen på Vestegnen bestemt også er noget, som både myndighederne og regeringen og, lytter jeg mig frem til, et bredt flertal i Folketinget tager meget, meget alvorligt.

Tak for det.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.