Til lovforslag nr.
L 101
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 12. januar 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Mulighed for generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile patienter)
[af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke)]
1. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan have be‐
tænkeligheder over for, om man udfører handlinger ved
tvang, som den inhabile måske havde været imod, hvis
vedkommende havde været habil. Men vi forholder os til
ministerens svar, om at det kun er hensigten, at mere ud‐
bredte lidelser blandt voksne patienter vil kunne omfattes
af ordningen med generelt informeret samtykke. Det vil
f.eks. kunne være behandling af udslæt og eksem, lettere
smertelindring eller opfølgende behandling på baggrund af
en operation eller omfattende sygdom. Ligeledes vil sårpleje
ved ukomplicerede forløb kunne omfattes.
Derudove skal patientens tilkendegivelser, i det omfang
de er aktuelle og relevante, tillægges betydning, ligesom det
er vigtigt, at patientens ret til at blive inddraget i drøftelser‐
ne af behandlingen ikke bortfalder i større udstrækning, end
der er grundlag for. Lovforslaget ændrer ikke på den varigt
inhabiles rettigheder i denne sammenhæng.
Det gælder hermed fortsat, at patienten skal informeres
og inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang
patienten forstår behandlingssituationen.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2020 og var
til 1. behandling den 17. november 2020. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og
Ældreudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og sundheds- og ældreministeren sendte den
3. september 2020 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm.
del – bilag 531 (folketingsåret 2019-20). Den 13. november
2020 sendte sundheds- og ældreministeren høringssvarene
og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla‐
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 13 spørgsmål
til sundheds- og ældreministeren til skriftlig besvarelse, som
ministeren har besvaret.
AX025610