Sundhedsudvalget 2020-21
L 101 Bilag 1
Offentligt
2280609_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPILJ
Koordineret med:
Sagsnr.: 1909464
Dok. nr.: 1403576
Dato: 12-10-2020
NOTAT
Kommenteret høringsnotat vedr. L 101 - Forslag til lov om
ændring af sundhedsloven (Mulighed for generelt informeret
samtykke til mindre sundhedsfaglige behandlinger af varigt
inhabile patienter)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været i høring i perioden fra den 1. september 2020 til den 30.
september 2020 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, AJ Vaccines, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Ansatte Tandlægers
Organisation, Ansatte Tandlægers Organisation, Arbejdstilsynet, Bedre Psykiatri,
Beskæftigelsesministeriet,
Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker,
Danmarks Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicap
Forbund, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT-og persondatasikkerhed , Dansk Kiropraktor
Forening,
Dansk Psykiatrisk Selskab,
Dansk Psykolog Forening,
Dansk
Psykoterapeutforening,
Dansk Selskab for Almen Medicin,
Dansk Selskab for
Patientsikkerhed, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd,
Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Dental
Laboratorier,
Danske Fodterapeuter,
Danske Fysioterapeuter,
Danske
Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske
Ældreråd, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Den Danske Dommerforening, Det
Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) på
SDU Forskningsenheden for Almen Praksis i Aalborg,
Diabetesforeningen,
Ergoterapeutforeningen, Erhvervsstyrelsen, Farmakonomforeningen, Finansministeriet,
FOA, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Kommunale
Social-, Foreningen af Speciallæger, Forsikring & Pension, Forskningsenheden for Almen
Praksis i København, Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, Forskningsenheden
for Almen Praksis i Aarhus, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre,
Hjernesagen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Industriforeningen for Generiske og
Biosimilære Lægemidler, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen,
Justitsministeriet, Kirkeministeriet, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kost- og
Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet (Juridiske Fakultet og
Sundhedsvidenskabelige Fakultet),
Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere,
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV,
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND,
Lægeforeningen,
Lægemiddelindustriforeningen,
Lægemiddelstyrelsen,
Medicoindustrien, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen,
Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke,
Pharmadanmark,
Praktiserende Lægers Organisation,
Praktiserende Tandlægers
Organisation, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Region Hovedstaden, Region
Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Retspolitisk
 L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2280609_0002.png
Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på
Grønland, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte,
Scleroseforeningen,
Sjældne Diagnoser,
Social- og Indenrigsministeriet.,
Socialpædagogernes Landsforbund, Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed,
Sundhed
Danmark,
Sundheds-
og
Arbejdsmarkedschefer
i
Danmark,
Sundhedsdatastyrelsen,
Sundhedsstyrelsen,
Syddansk
Universitet
(Samfundsvidenskabelige
Fakultet
og
Sundhedsvidenskabelige
Fakultet),
Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Udviklingshæmmedes
Landsforbund, Veterancenteret, Yngre Læger, ÆldreForum, Ældresagen, Aalborg
Universitet (Juridisk Institut og Sundhedsvidenskabelige Fakultet) og Aarhus Universitet
(Juridisk Institut og Health).
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget indholdsmæssige høringssvar fra
Alzheimerforeningen, ATO (Ansatte Tandlægers Organisation), Danske Fysioterapeuter,
Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd,
Danske Ældreråd, Det Etiske Råd, SUND (Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på
Københavns
Universitet),
DSAM
(Dansk
Selskab
for
Almen
Medicin),
Farmakonomforeningen, FOA, FSD (Foreningen af kommunale sociale-, sundheds- og
arbejdsmarkedschefer i Danmark), Institut for Menneskerettigheder, KL, Kræftens
Bekæmpelse, Lægeforeningen, Socialpædagogerne, Tandlægeforeningen, Ældre Sagen og
Aarhus Universitet (Health).
I det følgende resumeres hovedindholdet af de indkomne høringssvar. Sundheds- og
Ældreministeriets kommentarer hertil er
kursiverede.
2. Generelle bemærkninger
Generelt gives der i de indkomne høringssvar udtryk for tilfredshed med den foreslåede
ændring af sundhedsloven. Aarhus Universitet (Health), ATO, Ældre Sagen,
Tandlægeforeningen, FSD, Kræftens Bekæmpelse, DSAM, Farmakonomforeningen, Danske
Regioner og KL anfører således, at de er positive over for den foreslåede lovændring,
ligesom Lægeforeningen, DSR, SUND, FOA, Danske Ældreråd, Alzheimerforeningen, Danske
Handicaporganisationer og Danske Patienter bemærker, at de støtter lovforslaget.
Ældre Sagen finder det værdigt, at der etableres en mulighed for hurtigere behandling af
den varigt inhabile patient, da kontakten til de pårørende i mange tilfælde forsinker
behandlingen, hvilket er fortvivlende for den, der er syg, og for plejepersonalet. Ligeledes
finder både Danske Patienter og KL, at ændringen vil kunne medføre, at der kan handles
hurtigere på symptomer og tilstande, der kræver sundhedsfaglige indsatser.
Tandlægeforeningen fremhæver, at samtykkedelen særligt iht. mindre og rutinemæssige
tandbehandlinger ofte er mere krævende end selve behandlingen.
Generelt udtrykkes der stor opbakning til forslaget blandt høringsparterne. Samtidig
udtrykkes der også behov for, at man i bekendtgørelsen, der udstedes med hjemmel i den
foreslåede § 18, stk. 5, afgrænser og definerer samtykkets rækkevidde grundigt.
Institut for Menneskerettigheder finder, at lovforslaget er et tilbageskridt for støttet
beslutningstagning, som Danmark med tiltrædelsen af FN’s Handicapkonvention har
forpligtet sig til at fremme arbejdet for.
3. Specifikke bemærkninger
Side 2
 L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2280609_0003.png
3.1 ”Mindre behandlinger”
Ældre Sagen, Danske Ældreråd, Socialpædagogerne, DSR, Danske Patienter, FSD, Det Etiske
råd, KL og Alzheimerforeningen anfører i sine høringssvar, at der er behov for en entydig og
præcis definition af de omfattede ”mindre behandlinger”.
Danske Patienter, Alzheimerforeningen og Aarhus Universitet foreslår, at den
behandlingsansvarlige læge sammen med de pårørende, m.fl. aftaler det konkrete
samtykkes omfang eventuelt ud fra en bruttoliste med udvalgte behandlinger.
Alzheimerforeningen anfører i forlængelse heraf, at den samme behandling kan være mere
eller mindre stor for forskellige patienter. De mener derfor, at der bør foretages en konkret
sundhedsfaglig vurdering af, om en behandling er en ”mindre behandling” ud fra patientens
tilstand og selve sygdommen eller tilstandens alvor.
Socialpædagogerne anfører, at man fastlæggelsen af, hvad ”mindre behandlinger”
omfatter, bør tydeliggøre, at bestemmelsen i tvivlssituationer bør fortolkes indskrænkende.
ATO bemærker, at det også på tandplejeområdet bør fastsættes, hvad ”almindeligt kendte
behandlinger” omfatter.
Udarbejdelsen af bekendtgørelsen, der udstedes med hjemmel i den foreslåede § 18, stk. 5,
vil ske efter inddragelse af fagpersoner med henblik på dels at sikre, at det bliver relevante
og klart definerede behandlinger, som vil kunne iværksættes på baggrund af et generelt
informeret samtykke. Det vil blive tilstræbt, at bekendtgørelsen skal efterlade mindst mulig
tvivl om, hvad samtykket kan omfatte. Den foreslåede ordning skal således sikre såvel
patienterne som de pårørende m.fl. mest mulig sikkerhed og tryghed, hvis de pårørende
m.fl. vælger at give et generelt informeret samtykke.
3.2 Tidsmæssig afgrænsning af et generelt informeret samtykke
Ældre Sagen, Danske Ældreråd, Socialpædagogerne, Danske Patienter, ATO og Det Etiske
Råd anbefaler, at der fastsættes en tidsmæssig afgrænsning af et generelt informeret
samtykke.
Såvel Socialpædagogerne som Danske Handicaporganisationer foreslår en maksimal
tidsmæssig udstrækning på 3 måneder. Danske Handicaporganisationer mener, at det af
lovforslaget bør fremgå, hvor lang tid det generelt informerede samtykke maksimalt vil
være gældende.
Det er af grundlæggende betydning for patientsikkerheden, at behovet og rækkevidden af
et generelt informeret samtykke revurderes med jævne mellemrum. Sundheds- og
Ældreministeriet er derfor også af den opfattelse, at det generelt informerede samtykke
maksimalt kun skal kunne være gældende i en afgrænset periode, hvorefter det evt. skal
gives igen. Gives der ikke et nyt generelt informeret samtykke, falder man tilbage på de
almindelige regler i sundhedslovens § 18, stk. 1.
Det findes ligeledes hensigtsmæssigt, at der mellem de pårørende m.fl. og
sundhedspersonen kan aftales en kortere tidsperiode end den maksimalt tilladte, hvis dette
findes mere hensigtsmæssigt for den enkelte patient.
3.3. Information
Danske Ældreråd anbefaler, at det præciseres, hvilken information der skal gives ifm.
afgivelse af et generelt informeret samtykke.
Side 3
 L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2280609_0004.png
Ældre Sagen anbefaler ligeledes, at reglerne bør omfatte, i hvilket omfang og hvornår der
skal gives information til de pårørende m.fl. om, at en behandling er blevet iværksat på
baggrund af et generelt informeret samtykke.
Lægeforeningen angiver, at ordningen må forudsætte, at der opnås enighed mellem
sundhedspersonen og de pårørende m.fl. om omfanget af informationsudvekslingen. Også
Danske Patienter finder det afgørende, at omfanget af informationsudveksling giver mening
for begge parter.
Alzheimerforeningen finder det nødvendigt at intensivere informationen til de pårørende,
og foreningen foreslår derfor, at det i bekendtgørelsen tydeliggøres, at et generelt
informeret samtykke ikke fritager personalet for løbende at informere pårørende om
behandlingen og patientens tilstand.
Sundheds- og Ældreministeriet lægger vægt på, at de pårørende m.fl. får den nødvendige
information om den varigt inhabile patients tilstand og iværksat behandling – også i tilfælde,
hvor der er givet et generelt informeret samtykke til en given behandling.
De nærmeste pårørende m.fl. har i øvrigt altid har ret til at bede om information om
patientens tilstand og behandling, uanset om der er givet et konkret eller generelt
informeret samtykke. Omfanget af informationsudvekslingen skal samtidig også give
mening, idet det skal understreges, at lovforslaget – udover at sikre den varigt inhabile
patient relevant behandling uden unødig forsinkelse – også har til hensigt at skabe mere tid
til kontakten med den enkelte borger på plejehjem, bosteder, m.v.
Det er derfor hensigten, at det i bekendtgørelsen, som udstedes i medfør af den foreslåede
§ 18, stk. 5, – foruden en række fastsatte informationer, der skal gives ved indhentelse af et
generelt informeret samtykke og ved anvendelsen af et generelt informeret samtykke –
også fastsættes, at det kan aftales individuelt mellem de pårørende m.fl. og den ansvarlige
sundhedspersoner, hvor meget yderligere information der skal gives.
3.4 Øvrige
Ældre Sagen foreslår, at et generelt informeret samtykke skal gives skriftligt, da det
reducerer risikoen for tvivl om, at det foreligger, hvad det omfatter, og hvornår det er givet.
Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i, at et skriftligt generelt informeret samtykke vil
mindske risikoen for tvivlsspørgsmål ifm. samtykket og vil sikre dokumentation af samtyk-
ket. Det er derfor hensigten, at det i bekendtgørelsen, som udstedes med hjemmel i den
foreslåede § 18, stk. 5, skal fastsættes, at et generelt informeret samtykke skal gives skrift-
ligt.
DSAM udtrykker bekymring for, om for mange patienter vil blive erklæret varigt inhabile,
fordi det er mere smidig fremfor at skulle bruge tid på at informere eksempelvis en person
med demenssygdom, som med rette tid, omsorg og information, godt kan tage relevant
stilling til behandling.
En patient, der ikke selv kan give informeret samtykke til behandling, skal informeres og
inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang patienten forstår behandlingssitua-
tionen, medmindre dette kan skade patienten. Patientens tilkendegivelser skal, i det omfang
de er aktuelle og relevante, tillægges betydning. Dette fremgår af sundhedslovens § 20, stk.
1.
Side 4
 L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2280609_0005.png
Uanset om de nærmeste pårørende m.fl. har givet et konkret informeret samtykke på vegne
af patienten eller et generelt informeret samtykke, som det foreslås muliggjort med lovfor-
slaget, skal patienten således inddrages i det omfang, det kan lade sig gøre.
Ministeriet finder derfor ikke, at forslaget skulle øge incitamentet til at erklære patienter
varigt inhabile.
Endvidere er det vigtigt at bemærke, at sundhedspersoner efter gældende ret allerede har
pligt til at foretage en sundhedsfaglig vurdering af patientens samtykkekompetence i for-
bindelse med indhentning af et (konkret) informeret samtykke og i forbindelse med den gen-
sidige informationsudveksling, før en behandling indledes. Det er således ikke op til hverken
sundhedspersonen eller de pårørende m.fl. at vælge at erklære en patient varigt inhabil, da
det i sidste ende må bero på en lægefaglig vurdering.
Lægeforeningen mener, at sundhedspersonen bør kunne vælge at afbryde ordningen, hvis
den ikke fungerer hensigtsmæssigt.
Det er en grundlæggende hovedregel, at al behandling i sundhedsvæsenet skal være baseret
på patientens informerede samtykke. Det er samtidig væsentligt at bemærke sig, at man
som patient ikke kan kræve at blive behandlet. Det betyder også, at man som patient ikke
kan kræve at modtage en bestemt form for behandling, ligesom man ikke vil kunne kræve,
at behandlingen af en varigt inhabil patient sker på baggrund af et generelt informeret
samtykke frem for et konkret informeret samtykke, hvis den ansvarlige sundhedsperson ikke
finder det ansvarligt eller hensigtsmæssigt.
En sundhedsperson vil derfor altid kunne afbryde ordningen (med generelt samtykke) med
de nærmeste pårørende m.fl., hvis det i den konkrete situation eller for den enkelte patient
af den ene eller anden årsag ikke giver mening at igangsætte eller fortsætte ordningen.
FOA og Danske Handicaporganisationer vurderer, at forslaget også vil være relevant for bor-
gere i eget hjem, som modtager hjemmesygepleje, hjemmeplejer eller har handicapmed-
hjælper ansat. Dette følger allerede af sundhedslovens § 13, men ønskes skrevet eksplicit i
bemærkningerne til lovforslaget.
Danske Regioner bemærker, at man som led i sygehusbehandling ofte har behov for at kon-
takte pårørende med henblik på yderligere samtykke, hvorfor et generelt informeret
samtykke ligeledes kunne være relevant til sygehusbehandlinger.
Sundheds- og Ældreministeriet har i bemærkningerne til det endelige lovforslag præciseret
beskrivelsen af den foreslåede ændrings stedlige afgrænsning, så det fremgår, at bestem-
melsen (om generelt informeret samtykke) finder anvendelse på steder, hvor autoriserede
sundhedspersoner eller personer, der arbejder på disses ansvar, udfører sundhedsfaglig virk-
somhed dog med undtagelse af regionale og private sygehuse.
Ministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at lade det generelle informerede samtykke
finde anvendelse i sygehusregi. Dette skyldes, at behandling, som finder sted på et sygehus,
sædvanligvis vil være af en sådan karakter, at det kræver konkret informeret samtykke på
vegne af den varigt inhabile patient. Man vil derfor under alle omstændigheder skulle have
kontakt med de pårørende i den forbindelse.
Dansk Institut for Menneskerettigheder finder det bekymrende, at man med lovforslaget
begrænser selvbestemmelsesretten for mennesker med nedsat psykisk og kognitiv
funktionsevne i stedet for at finde en løsning på, hvordan man i praksis kan yde
Side 5
 L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
2280609_0006.png
støttet beslutningstagning ved mindre behandlinger af varigt inhabile patienter. Med
tiltrædelsen af FN’s Handicapkonvention har Danmark forpligtet sig til at arbejde for at
fremme støttet beslutningstagning. Det er derfor instituttets opfattelse, at en løsning på de
nuværende udfordringer omkring indhentelse af stedfortrædende samtykke skal findes i en
måde, der respekterer retten til selvbestemmelse for mennesker med handicap og fremmer
princippet om støttet beslutningstagning.
Afgørende for, om en patient vurderes at være varigt inhabil, er, om patienten som følge af
sin varigt nedsatte psykiske funktionsevne formår at forholde sig fornuftsmæssigt til et
behandlingsbehov eller ej. Udgangspunktet for de nærmeste pårørende m.fl.’s samtykke på
vegne af patienten er således, at patienten ikke selv er i stand til at samtykke til en foreslået
behandling – heller ikke ved hjælp af støttet beslutningstagning.
Det er dog vigtigt at have in mente, at sundhedslovens § 20, stk. 1, kræver, at patienter, der
ikke selv kan give informeret samtykke, skal informeres og inddrages i drøftelserne af
behandlingen, i det omfang patienten forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan
skade patienten. Patientens tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og relevante,
tillægges betydning.
Sundhedslovens § 20 vil finde anvendelse ved den foreslåede ordning med generelt
informeret samtykke i samme udstrækning som i dag, hvor der indhentes stedfortrædende
konkret informeret samtykke. Sundheds- og Ældreministeriet vurderer derfor, at forslaget
ikke forringer varigt inhabiles patienters retsstilling.
Dansk Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Sundheds- og Ældreministeriet i
bemærkningerne til lovforslaget redegør for lovforslagets forhold til Danmarks
menneskeretlige forpligtelser, herunder særligt forholdet til beskyttelsen af retten til
selvbestemmelse i FN’s Handicapkonvention.
På baggrund af Institut for Menneskerettigheders høringssvar har Sundheds- og Ældremi-
nisteriet, som anført ovenfor, præciseret lovforslagets forhold til sundhedslovens § 20, stk.
1, som giver varigt inhabile patienter ret til information og inddragelse i drøftelserne af be-
handlingen, i det omfang patienten forstår behandlingssituationen, medmindre det vil
skade patienten. Aktuelle og relevante tilkendegivelser fra patienten skal endvidere tillæg-
ges betydning.
Side 6