L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Ældreforum

Institutionspostkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Ansatte Tandlægers Organisation <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Pharmadanmark <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; web@tf-

tandskade.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Det Etiske Råd kontakt <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Lægemiddelstyrelsen DKMA <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Sundhedsstyrelsen Institutionspostkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Sundhedsstyrelsen

Institutionspostkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Cc:

Kirstine F. Hindsberger <[email protected]>; Annette Baun Knudsen <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt

inhabile

Til høringsparterne

Se venligst vedlagte udkast til lovforslag, høringsbrev og høringsliste vedr. ændring af sundhedsloven

(Mulighed for generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile)

Høringssvar bedes sendt til

med kopi til

senest den 30. september 2020.

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Med venlig hilsen

Ida Lyngbeck Jensen

Fuldmægtig

Jura og Lovkvalitet

Direkte tlf.: 72 26 96 29

Mail:

Sundheds- og Ældreministeriet

●

Holbergsgade 6

●

1057 København K

●

Tlf. 7226 9000

●

Fax 7226 9001

●

www.sum.dk

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Høringssvar til udkast til forslag til ændring af sundhedsloven

(Generelt informeret samtykke)

Dato:

Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at give høringssvar til

lovforslag om at ændre (udvide) sundhedslovens regler om informeret

samtykke på vegne af varigt inhabile patienter.

Høringssvaret er udarbejdet med input fra Dansk Selskab for Fysioterapi til

Voksne med Udviklingshæmning, Dansk Selskab for Fysioterapi i Gerontologi

og Geriatri og Dansk Selskab for Fysioterapi i Psykiatri og Mental Sundhed.

Danske Fysioterapeuter vurderer, at lovforslaget samlet set bidrager til at sikre

rettidig behandling af varige inhabile patienter/borgere ligesom lovforslaget vil

gavne sundhedspersonernes arbejdstilrettelæggelse og frigive tid til

behandling af borgerne.

Et mere generelt samtykke til behandling vil ligeledes kunne bidrage til at

sikre, at borgernes pårørende og værger får tryghed i, at borgerne bliver

behandlet rettidigt, når der efter en faglig vurdering er brug for at iværksætte

mindre justeringer i behandlingen af borgerne.

-0-

Fysioterapeuter behandler borgere i botilbud med eks. aflastning af væv,

tryksårsforebyggelse, hjælp til forflytning og indsatser målrettet

sanseforstyrrelser. I mange tilfælde har borgeren ofte brug for mindre

justeringer i den fysioterapeutiske behandling.

Aktuelt bliver justeringerne af behandlingsindsatserne ofte forsinkede, da det

konkrete informerede samtykke fra værgen skal indhentes først.

Fysioterapeuten vil med lovændringen kunne reagere hurtigt og effektivt på

opståede problematikker, som kræver mindre justering af behandlingsplanen.

Behandlingen vil kunne iværksættes hurtigt og når behovene opstår. Dette vil

på den korte bane give borgeren mulighed for bedre og hurtigere iværksat

relevant behandling. På længere sigt vil det bedre sundheden for borgeren.

Fysioterapeuter behandler mange borgere med demens, som ikke selv kan

samtykke til indhentning af helbredsoplysninger. Ved behandling af en dement

01-10-2020

Email:

Tlf. direkte:

3341 4656

1/2

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

borger med eksempelvis en skulderfraktur vil der ofte kunne være behov for at

konferere med relevante samarbejdspartnere. I denne situation vil det være

hensigtsmæssigt og mere effektivt, at fysioterapeuten kan kontakte sygehus,

læge eller anden relevant samarbejdspartner uden først at skulle indhente et

konkret samtykke fra borgerens pårørende eller værge om indhentelse af

helbredsoplysninger.

-0-

Danske Fysioterapeuter stiller sig til rådighed for input til fastsættelse af de

nærmere regler, der skal fastsættes om et generelt informeret samtykke,

herunder f.eks. om hvilke behandlinger, der vil kunne være omfattet af

samtykket, hvor længe samtykket (højst) kan være gyldigt, hvilken information,

der skal gives i forbindelse med afgivelse og eventuelle formkrav.

Vi står naturligvis til rådighed, hvis der ønskes uddybning af høringssvaret.

Med venlig hilsen

Tina Lambrecht

Formand

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Til: Sundheds- og Ældreministeriet

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

www.handicap.dk

22. september 202017-

2020-00832504396

Høringssvar om lovforslag om ændring af sundhedslo-

ven (generelt informeret samtykke til mindre behandlin-

ger af varigt inhabile

patienter)

Indledning

DH takker for muligheden for at afgive bemærkninger,

Med lovforslaget indføres muligheden af et generelt stedfortrædende samtykke fra

nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig til at iværksætte mindre be-

handlinger over for patienter, der ikke vurderes i stand til selv at afgive informeret

samtykke (inhabile patienter i sundhedslovens forstand).

Målgruppen forstået som de berørte patienter er personer med varige og omfatten-

de psykiske eller kognitive handicap. Det kan fx være personer med demens, udvik-

lingshæmning, epilepsi, hjerneskade eller psykiske sygdomme.

Baggrunden for lovforslaget er et ønske om reducere personalets tidsforbrug på ind-

hentelse af samtykke blandt pårørende m.fl. forud for hver eneste behandling

–

dermed sikre mere tid til sundhedsfaglig pleje og behandling.

DH’s

holdning

DH er enig i sigtet med lovforslaget. Vi noterer med tilfredshed, at lovforslaget lægger

op til:

- At det er frivilligt for pårørende m.fl. at afgive generelt samtykke.

- At varigheden af det generelle samtykke kan aftales mellem pårørende m.fl. og den

ansvarlige sundhedsperson.

- At varigheden af et generelt samtykke gøres tidsbegrænset og skal fornys løbende

ved fortsat behandlngsbehov.

- At der ikke kan gives generelt samtykke til behandling, der indebærer anvendelse af

tvang.

DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.

35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

- At der lægges op til at aftale omfang og hyppighed af løbende information med pårørende m.fl.

- At der kun kan gives generelt samtykke til mindre, ikke-indgribende behandlinger med meget lille risiko for

alvorlige bivirkninger.

- At et generelt samtykke skal være skriftligt.

Konkrete bemærkninger til lovforslaget

Tidsbegrænsning på varigheden

Der lægges op til gøre det generelle samtykke tidsbegrænset i en kommende bekendtgørelse. Der tales på

side 8 om at fastsætte en ”maksimal tidsgrænse for, hvor længe et generelt samtykke kan være gældende.”

I bemærkningerne til nr. 3, side 15, står der: ”Det

er hensigten at fastsætte regler om, at et generelt infor-

meret samtykke til mindre behandlinger skal tidsbegrænses efter nærmere aftale mellem de nærmeste

pårørende og m.fl. og sundhedspersonen.” Her nævnes ikke noget om en maksimal tidsgrænse.

DH støtter begge elementer: Altså en maksimal tidsgrænse OG muligheden af at aftale varigheden mellem

pårørende m.fl. og den ansvarlige sundhedsperson.

Det er ikke 100 % klart, at det er det, lovforslaget lægger op til.

DH foreslår:

Følgende skal klart fremgå af bemærkningerne: Der fastsættes en maksimal tidsgrænse for det gene-

relle samtykke. Inden for den kan pårørende m.fl. aftale den varighed, de synes er rigtig.

Lovforslaget bør løfte sløret for Sundheds- og Ældreministeriets forslag til maksimal tidsgrænse. Det

vil Folketinget alligevel efterspørge under lovbehandlingen.

DH finder en maksimal tidsgrænse på 3 måneder passende.

Stedlig afgrænsning

Flere steder i bemærkningerne fremgår det, at der tænkes på sundhedsbehandling på plejehjem, plejecen-

tre og bosteder (fx side 3). Ordvalget varierer lidt fra sted til sted.

Det fremgår også, at det generelle samtykke ikke kan gives til behandling på sygehuse.

Det står ikke derimod ikke klart, om det generelle samtykke fx

kan gives til behandling i ”eget hjem” –

altså

de egne eller private hjem, som ikke er bosteder, plejehjem og plejecentre.

DH foreslår:

Den stedlige afgrænsning af anvendelsesområdet for det generelle samtykke bør beskrives klarere

–

herunder om behandling i ”private hjem” er omfattet.

Side 2 af 3

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen, formand

Side 3 af 3

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

E-mail:

cc:

Høringssvar vedr. udkast til forslag om ændring af sundhedsloven

(Generelt informeret samtykke)

Danske Patienter takker for muligheden for at kommentere på det

fremsendte materiale. Vi bakker op om forslaget, da vi mener, at

ændringen kan lette pres og tidsforbrug for pårørende til varigt inhabile

patienter, ligesom det kan være medvirkende til, at for eksempel let

smertelindrende behandling kan blive iværksat hurtigere til gavn for

patienten.

Vi har ikke nærmere kommentarer til det fremsendte lovforslag, men vi

har en række punkter, som Sundheds- og Ældreministeriet bør være

opmærksom på i udformningen af de bekendtgørelser, der skal udmønte

loven.

For det første skal

der laves e god afgræ s i g af, hvor år oget er ”e

i dre beha dli g”.

Vurderingen af dette vil formentlig være forskellig fra

person til person, og derfor bør man overveje, om pårørende selv skal

kunne vælge behandlinger til og fra ud fra en bruttoliste med udvalgte,

mindre behandlinger. Derudover kan patient- og pårørendeperspektivet

med fordel inddrages, når de mindre behandlinger identificeres, så

definitionsarbejdet ikke udelukkende formes på baggrund af personalets

opfattelse og administrative hensyn.

Derudover er det væsentligt, at der etableres et informationsflow, som

sikrer, at de pårørende er opdateret på patientens tilstand og de

behandlinger, der gennemføres under det generelle samtykke. Det kræver

en løbende, aktiv kommunikation

–

som sundhedspersonalet, ikke de

pårørende, skal være ansvarlige for at initiere

–

i intervaller, som er aftalt

mellem personalet og de enkelte pårørende. Vi bakker naturligvis op om,

at o fa get af i for atio sudveksli ge skal ”give e i g”, so det

beskrives i høringsmaterialet. Men det er afgørende, at omfanget giver

mening for begge parter. Det vil sige, at omfanget skal være tilstrækkeligt

til, at de pårørende har en oplevelse af at være oplyste om og trygge ved

patientens tilstand og behandlingerne. I forlængelse heraf (og jf. afsnit 3

på side 9 i materialet) skal vi understrege, at manglende bemanding aldrig

må stå i vejen for kommunikation med de pårørende, ligesom samarbejdet

med pårørende ikke kan ses som tidskrævende ekstraarbejde, der ligger

ud over kerneopgaven.

Dato:

30. september 2020

Danske Patienter

Kompagnistræde 22, 1. sal

1208 København K

Tlf.: 33 41 47 60

www.danskepatienter.dk

E-mail:

[email protected]; [email protected]

Cvr-nr: 31812976

Side 1/2

Danske Patienter er paraply for patientforeningerne i Danmark. Danske Patienter har 21 medlemsforeninger, der repræsenterer 84 patientforeninger og 880.000

medlemmer: Alzheimerforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn Foreningen, Dansk Fibromyalgi-Forening, Diabetesforeningen,

Epilepsiforeningen, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS),

Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Polioforeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser og

UlykkesPatientForeningen.

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Endelig skal vi bemærke, at vi finder det positivt, at der fastsættes en

tidsgrænse hvorefter det generelle samtykke skal fornyes, og at det

generelle samtykke kan gives for en afgrænset periode, som aftales

mellem sundhedspersonalet og de pårørende. Herudover bør det også

beskrives, hvordan pårørende nemt kan trække samtykket tilbage.

Side 2/2

Med venlig hilsen

Morten Freil

Direktør

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

05-10-2020

EMN-2020-01146

1387385

Jane Brodthagen

Svar på høring over lovforslag om generelt informeret sam-

tykke til mindre behandlinger af varigt inhabile

Regionerne har modtaget høring over lovforslag om generelt informeret sam-

tykke til mindre behandlinger af varigt inhabile.

Generelt finder regionerne lovforslaget positivt, da forslaget vil bidrage til

mere fleksibilitet i behandlingen og dermed forbedre patientsikkerheden, idet

det bliver muligt at give patienten en hurtigere behandling.

Det fremgår ikke af høringsbrevet, at forslaget alene er rettet mod praksissek-

toren og kommunale og regionale botilbud mv., men det fremgår af selve lov-

forslaget. Det bemærkes, at man som led i sygehusbehandlingen ofte får be-

hov for at kontakte pårørende med henblik på yderligere samtykke, hvorfor et

generelt informeret samtykke ligeledes kunne være relevant til sygehusbe-

handlinger.

Ved anvendelse af Sundheds- og Ældreministerens bemyndigelse til at be-

skrive nærmere regler er det af betydning, at det klart beskrives, hvilke be-

handlinger, der anses for at være af mindre indgribende karakter, så der ikke

opstår tvivl i behandlingssituationen, og så sundhedspersonen ikke risikerer at

handle i strid med sundhedslovens § 18. Ligeledes er det af betydning at få be-

skrevet den tidsmæssige udstrækning af et generelt informeret samtykke.

Det fremgår af lovforslaget, at det generelle informerede samtykke kan ind-

hentes af den ansvarlige sundhedsperson, der skal forstås i overensstemmelse

med sundhedslovens § 6. Da der er tale om et generelt forudgående informe-

ret samtykke på baggrund af relevant information, kan det med fordel overve-

jes, hvorvidt det skal præciseres, om det generelt informerede samtykke

alene kan indhentes af autoriserede sundhedspersoner, da det generelt infor-

merede samtykke har væsentlig betydning for både den varigt inhabile patient

og for sundhedspersonen.

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

REGIONER.DK

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Hvis der er ønske om at følge op på antallet af undersøgelser og behandlinger,

som gennemføres på grundlag af generelle samtykker, kan det anbefales at

der udvikles og harmoniseres registrering i patientjournalerne og indberetning

til Landspatientregisteret af disse samtykker.

Efter de nuværende bestemmelser er det udgangspunktet, at sundhedsperso-

ner kan iværksætte behandlinger af mindre indgribende karakter med sam-

tykke fra en af de nærmeste pårørende. Det vil være ønskeligt med præcise-

ring af, hvorvidt det generelle informerede samtykke kræver enighed blandt

de nærmeste pårørende.

Det bemærkes, at der i lovforslaget lægges op til, at et generelt informeret

samtykke skal gives skriftligt, hvortil man bør forvente en vis form for sagsbe-

handling fx udarbejdelse af en samtykkeformular. Det kunne overvejes, om et

mundtligt samtykke anført i patients journal kunne være tilstrækkeligt, lige-

som det er tilfældet i mange andre behandlingssituationer i sundhedsvæsnet.

Det bør fremgå af selve lovteksten, at et generelt samtykke ikke skal finde an-

vendelse på hospitalerne. Det er uklart, som det er skrevet på side 14, hvor

plejehjem, plejebolig og botilbud er nævnt.

Det ku e overvejes at æ dre for uleri ge ”kro isk si dslide de” og ”de-

e te” til ”perso er ed kro isk si dslidelse” og ”perso er ed de e s/de-

e sdiag ose”

Det bør fremgå at lovforslaget, at det bør vurderes hver gang, om den varigt

inhabile kan forholde sig fornuftsmæssigt til et behandlingsforslag, og derfor

godt selv kan give samtykke i visse situationer.

Det bemærkes, at der i afsnit 2.1.2. på side 6 omhandlende Autorisationslo-

ven, at der måske mangler at blive nævnt behandlerfarmaceuter.

Det ku e overvejes at t deliggøre for uleri ge ” i dre su dhedsfaglig be-

handling og lign.”

ved f at erstatte ed ”su dhedsfaglig beha dli g af i -

dre i dgribe de karakter”

Økonomi

Regionerne ønsker, at høringen medtages på Lov og cirkulæreprogrammet

med henblik på økonomisk forhandling.

Venlig hilsen

Jane Brodthagen

seniorkonsulent, can.jur.

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Høringssvar til udkast til lovforslag om generelt informeret sam-

tykke til mindre behandlinger af varigt inhabile

Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til

udkast til lovforslag om generelt informeret samtykke til mindre be-

handlinger af varigt inhabile.

Generelle kommentarer

Pleje og behandling af borgere, der er varigt inhabile, kræver særlig

opmærksomhed for at sikre, at de sundhedsfaglige behov bliver iden-

tificeret og nødvendig handling iværksat. Det skal være nemt og lo-

gisk for sundhedsprofessionelle at iværksætte pleje og behandlings-

indsatser på en etisk forsvarlig måde overfor borgeren og samtidig

sikre gennemsigtighed og tryghed for pårørende.

DSR bakker derfor op om lovforslaget, men har følgende specifikke

kommentarer.

Specifikke kommentarer

Mindre behandlinger bør præciseres

Lovforslaget beskriver et generelt samtykke til at iværksætte mindre

behandling. De beskrevne eksempler på mindre behandlinger er rele-

vante, men termen

”mindre behandling”

er bred og bør præciseres for

at undgå uklarheder. Det har ligeledes betydning i kommunikationen

med de pårørende, der skal give et udvidet samtykke. DSR mener

derfor, at det er vigtigt at inddrage fagpersoner i ministeriets arbejde

med at fastlægge området.

Indhentning af udvidet samtykke

Informationen om betydning og indhentning af generelt samtykke for-

udsætter viden og kompetencer om området og borgerens situation.

DSR mener derfor, det bør fremgå af lovforslaget at det skal vareta-

ges af en autoriseret sundhedsperson.

Det bør fremgå tydeligere, hvilke ændringer/kriterier, der skal være

gældende for, at pårørende/værge skal informeres om iværksættelse

af mindre behandlinger trods et generelt samtykke. Af bemærknin-

gerne fremgår det, at informationspligten kan udledes af autorisati-

onslovens § 17, men dette er efter vores opfattelse for upræcist på et

helt nyt område, der tilsidesætter de sædvanlige retningslinjer for in-

formation og inddragelse. Det er ligeledes vigtigt at medtænke bor-

gere, hvor situationen forbedres, herunder f.eks. unge på bosteder.

Den 28. september 2020

Ref.: JDS, MEJ

Sagsnr.: 20/11200

Dansk Sygeplejeråd

Sankt Annæ Plads 30

DK-1250 København K

mandag-torsdag 9.00-16.00

fredag 9.00-15.00

Tlf: +45 33 15 15 55

Fax: +45 33 15 24 55

www.dsr.dk

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Med venlig hilsen

Grete Christensen

Formand

Side 2 af 2

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Den 25. september 2020

Vedr. jeres sagsnr.: 1909464

Danske Ældreråd, [email protected]

Sundheds- og Ældreministeriet

Att.: [email protected] med kopi til [email protected]

Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (Generelt informeret samtykke)

Danske Ældreråd bakker op om forslaget om at give pårørende m.fl. til varigt inhabile patienter mulighed for

at give et generelt informeret samtykke, så sundhedspersonalet kan iværksætte mindre behandlinger, uden

at indhente konkret informeret samtykke hver gang.

Med lovforslaget foreslår regeringen en ordning, som skal sikre, at varigt inhabile patienter stadig får den be-

handling, de har brug for, uden at de nærmeste pårørende skal kontaktes hver gang, der er behov for at

iværksætte visse mindre behandlinger. Regeringen ønsker således med forslaget at frigøre tid til pleje- og

sundhedspersonalets mere borgernære opgaver, da forslaget vil gøre det muligt for de nærmeste pårørende

m.fl. til varigt inhabile patienter at vælge ikke at blive kontaktet for at give et konkret samtykke hver gang, en

sundhedsperson påtænker at igangsætte en mindre behandling af patienten.

Danske Ældreråd bifalder, at lovforslaget også giver pårørende m.fl. mulighed for ikke at give et generelt in-

formeret samtykke.

Danske Ældreråd lægger desuden vægt på, at det generelle informerede samtykke kun vil gælde, hvor mindre

behandlinger er påkrævet.

Danske Ældreråd finder det afgørende med en entydig og meget præcis definitionen af, hvad mindre behand-

linger dækker over, hvor længe samtykket (højst) kan være gyldigt, og hvilken information der skal gives ifm.

afgivelse. Det er væsentligt for, at der ikke opstår tvivlssituationer, og at både borgere, pårørende og sund-

hedspersonale m.fl. kan føle sig trygge ved ordningen.

Danske Ældreråd støtter lovforslagets formål om at bidrage til at lette hverdagen for såvel personalet som de

varigt inhabile patienters nærmeste pårørende m.fl., og derved samlet set give mere tid til den enkelte borger

på plejehjem, plejeboliger og botilbud, herunder f.eks. ældre med en demenssygdom.

Vi finder det imidlertid overraskende, at forslaget alene vurderes at medføre en ret begrænset administrativ

lettelse svarende til en årlig driftsmæssig besparelse på mellem 1,5 og 2 mio. kr. for kommuner og regioner.

På vegne af bestyrelsen i Danske Ældreråd.

Mogens Rasmussen

Formand

Trine Toftgaard Lund

Sekretariatschef

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holdbergsgade 6

Dk-1057 København K

Høringssvar til:

[email protected] med kopi til [email protected]

Dato:

30-09-2020

Sagsnr.:

2012123

Dok.nr.:

1396803

Sagsbeh.:

ABP.DKETIK

Høring, over udkast til lovforslag vedrørende generelt informeret

samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile

Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring.

Med den foreslåede ændring af sundhedsloven indstilles til, at der sker en udvi-

delse af reglerne om informeret samtykke, når det sker på vegne af varigt inhabile

patienter. En ændring ville således bevirke, at pårørende, fremtidsfuldmægtige

eller værger til varigt inhabile vil få en mulighed for at give et generelt informeret

samtykke til, at sundhedspersonalet kan iværksætte mindre behandlinger af den

varigt inhabile patient, uden at der skal indhentes et konkret informeret samtykke

hver gang. Det anføres i forslaget, at ændringen vil bidrage til, at varigt inhabile

kan behandles, når det findes hensigtsmæssigt, samt at ændringen vil frigive tid

til sundhedspersonalerne.

Behandling i rette tid og sundhedspersonalernes tid:

Af sundhedslovens § 21 følger, at den sundhedsperson, der er ansvarlig for be-

handlingen, er forpligtet til at drage omsorg for, at et informeret samtykke ind-

hentes efter §§ 15-17 og § 18, stk. 1., samt for at patienten inddrages i drøftelser

om behandlingen jf. § 20. Hvor patienten er blevet varigt inhabil vil det informe-

rede samtykke skulle indhentes hos nærmeste pårørende m.fl., og her anføres det

i bemærkningerne til forslaget, at de pårørende kan være svære at komme i kon-

takt med, og at sundhedspersonalerne derfor ikke kan igangsætte behandling, før-

end de er kommet i kontakt med de pårørende.

Det Etiske Råd mener, at der

kan

være tale om omsorgssvigt, når en behandling

ikke igangsættes i rette tid, hvis formålet med behandlingen ville være at drage

omsorg for patienten, herunder minimere smerte og lidelse, angst og væsentlig

ulempe for patienten. Samtidigt må nævnes, at det er uklart, hvor megen tid der

reelt går til at indhente informerede samtykker til mindre behandlinger, og såle-

des antager rådet, at lovforslaget også behandler et ønske i sektoren, om at finde

Det Etiske Råd

Ørestads Boulevard 5

Bygning 37K, st.

2300 København S

www.etiskraad.dk

Side

1 / 4

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

en praktisk løsning på den opgave der består i, at sundhedspersonalerne ikke bru-

ger for megen tid på, at sikre at samtykkebestemmelserne overholdes, samtidigt

med at patienten ikke må vente for længe.

Inhabil - I et sundhedssystem uden en stemme:

Det Etiske Råd finder, at man må træde særligt varsomt, når der skal træffes be-

slutninger på vegne af de, der ikke kan udtrykke ønsker med egen stemme. Og

navnlig når formålet er, at lovgive om den beslutningskompetence der knytter sig

til det informerede samtykke

–

her ved at give mulighed for at flytte kompetencen

i dagligdagen fra de pårørende til sundhedspersonalerne.

Et opmærksomhedspunkt er, hvorledes man sikrer, at sundhedspersonalerne ken-

der patienten i tilstrækkelig grad, til at kunne varetage netop denne enkelte pati-

ents interesser - og således ikke alene set fra et sundhedsfagligt perspektiv. Det

fremgår af forslaget,

at ”det å sikres,

at varigt inhabile kan behandles, når det

fi des he sigts æssigt”,

hvilket refererer til det sundhedsfaglige afsæt - altså

hvornår det set fra et sundhedsfagligt perspektiv er hensigtsmæssigt. Men man

må være opmærksom på, at dette ikke altid er samstemmende med patientens

ønsker og vilje, hvilket rådet foreslår, at man får tænkt ind og tydeliggjort.

Frivillig ordning:

Det fremgår af lovbemærkningerne, at der er tale om en frivillig ordning, hvor de

som ikke ønsker at give et generelt informeret samtykke, fortsat er omfattet af de

almindeligt gældende regler om et konkret informeret samtykke i tråd med sund-

hedslovens § 18, hvilket rådet bifalder.

En maksimal tidsgrænse:

Det fremgår af lovbemærkningerne under afsnit 2.2. at der lægges op til, at en

nærmere afgrænset periode kan aftales mellem sundhedspersonen og de nærme-

ste pårørende, samt at det er

hensigten,

at de administrative regler fastsætter en

maksimal tidsgrænse for, hvor længe et generelt informeret samtykke kan gælde.

Det Etiske Råd er enige i, at en maksimal tidsgrænse bør indføjes i bestemmel-

serne ved udmøntningen af de administrative regler, således at det generelt infor-

merede samtykkes varighed har et udløb. For man må huske på de pårørendes

ansvar og interessevaretagelse af den varigt inhabiles ve og vel. Man må også hu-

ske på, at patientens egen stemme ebber ud, i takt med inhabiliteten indtræder,

og derfor er det så afgørende, at beslutningskompetencen i udgangspunktet over-

går til de, som er nærmest og kender den inhabile, og som derved kan forsøge at

sikre, at beslutninger så vidt muligt træffes i overensstemmelse med den inhabiles

personlige præferencer.

Side

2 / 4

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Dertil kommer, at det generelt informerede samtykke ikke må blive en sovepude

for paternalisme. Omend det i visse situationer i sundhedsvæsenet kan virke næ-

sten berettiget at indskrænke selvbestemmelsesretten af hensyn til patienten

selv, må man være opmærksom på, at det ville tegne paternalismen, og således

ikke ville være i tråd med sundhedslovens § 2 om at sikre respekt for det enkelte

menneske, dets integritet og selvbestemmelse.

Det Etiske råd, må derfor fremhæve, at der bør værnes om, at paternalismen ikke

finder sted i dansk sundhedsret. Og rådet må samtidigt minde om, at det informe-

rede samtykke udgør en hjørnesten i sundhedsretten og udspringer af princip-

perne om autonomi og respekt for det enkelte menneske, hvorfor det ikke må

sættes under pres.

Tvang i somatisk behandling:

Det Etiske råd bemærker, at det generelt informerede samtykke, ligesom det er

tilfældet for det almindelige stedfortrædende samtykke, ikke omfatter situatio-

ner, hvor den varigt inhabile patient i ord eller handlinger modsætter sig. Der er

et andet regelsæt for tvang i somatisk behandling og rådet støtter dette.

Bemyndigelse, autonomi og klarhed:

Rådet er opmærksom på lovforslagets indeholdelse af en bemyndigelsesbestem-

melse til sundheds- og ældreministeren, hvor den foreslåede § 18 stk. 5 giver mu-

lighed for at fastsætte nærmere regler om generelt informeret samtykke til min-

dre behandlinger, herunder om såvel samtykkets som informationens form og ind-

hold. Der foreslås således en ordning, hvor det generelt informerede samtykke

skal være dækkende i tilfælde, hvor der er tale om

mindre

sundhedsfaglige be-

handlinger.

Da Det Etiske Råd og høringsparterne i øvrigt endnu ikke har kendskab til den kom-

mende ordlyd, af hvorledes

mindre behandlinger

vil blive fortolket, hæfter rådet

sig navnlig ved, at det i bemærkningerne under punkt

2.2. Sundheds- og ældremi-

nisteriets overvejelser og den foreslåede ordning,

alene vedrører

mindre sund-

hedsfaglige

beha dli ger, og at der vil være tale o beha dli ger af ”mindre

ind-

gribende karakter”,

ligesom der

vil være tale o ”almindeligt

kendte behandlinger

for hyppigt forekommende lidelser”

og beha dli ger hvor ”alvorlige

komplikatio-

ner eller bivirkninger kun optræder meget sjældent”.

Det Etiske Råd ser dette som en overordnet ramme og må samtidigt betone, at

det er nødvendigt, at det udfoldes yderligere, så der kommer en juridisk, etisk og

sundhedsfaglig utvetydig klarhed over hvilke tilfælde, der vil falde henholdsvis in-

den- og udenfor

ordlyde af ” i dre beha dli ger”,

og over hvad det generelle

informerede samtykke vil omfatte.

Side

3 / 4

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Det Etiske Råd vil gerne sikre, at de sundhedsfaglige, i udøvelsen af deres virke,

ikke bringes i tvivl om, hvilke behandlinger der vil henhøre under et generelt in-

formeret samtykke, og hvilke der ikke gør. Ved mulighed for tvetydig fortolkning,

vil der være risiko for, at der kan ske et skred, såvel ubevidst som bevidst, for

hvordan det generelle informerede samtykke håndteres. Denne tvivl ville være

uhensigtsmæssigt for såvel de sundhedsfaglige, som for de varigt inhabile og de-

res pårørende, der alle, på hver sin vis, er berørt af det generelle informerede

samtykkes udstrækning og anvendelse.

Det Etiske Råd bidrager gerne til den kommende udmøntning, således at både

etik, jura og sundhedsfaglighed tænkes ind, når der skal skabes klare regler om

såvel samtykkets som informationens form og indhold.

Med venlig hilsen

på Det Etiske Råds vegne

Anne-Marie Gerdes

Formand

Side

4 / 4

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

From:

Marie Krogh Jessen

Sent:

Tue, 15 Sep 2020 09:42:21 +0000

To:

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Cc:

Ida Lyngbeck Jensen

Subject:

VS: Høring over udkast til lovforslag om generelt informeret samtykke til mindre

behandlinger af varigt inhabile

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) på Københavns Universitet tilslutter sig lovforslaget. SUND

finder, at den foreslåede udvidelse af mulighederne for generelt informeret samtykke i forbindelse med

mindre behandlinger af varigt inhabile er både hensigtsmæssig og til gunst for de varigt inhabile. SUND

bemærker samtidig, at beskrivelserne af behandlingstyper og omfang giver kan give mulighed for

forskellige fortolkninger. Eksempelvis kan en stor behandling for en tandlæge måske betragtes som en lille

behandling for en læge.

Mvh.

Marie Krogh Jessen

Fuldmægtig

Københavns Universitet

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Ledelsessekretariatet

Blegdamsvej 3

2200 København N.

DIR 35 33 42 63

MOB 93 50 94 66

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Sådan beskytter vi persondata

Fra:

Ida Lyngbeck Jensen <[email protected]>

Sendt:

1. september 2020 17:21

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Ældreforum

Institutionspostkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Helen Gerdrup Nielsen <EKSTERN>

<[email protected]>; DSAM Sekretariat <EXTERN> <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

SUND-IFSV-FEAP <[email protected]>;

JUR-Jura_hovedmail

<[email protected]>; SUND-FAK-Email <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Det Etiske Råd kontakt <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Lægemiddelstyrelsen DKMA

<[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Sundhedsstyrelsen

Institutionspostkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Sundhedsstyrelsen Institutionspostkasse

<[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Cc:

Kirstine F. Hindsberger <[email protected]>; Annette Baun Knudsen <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt

inhabile

Til høringsparterne

Se venligst vedlagte udkast til lovforslag, høringsbrev og høringsliste vedr. ændring af sundhedsloven

(Mulighed for generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile)

Høringssvar bedes sendt til

med kopi til

senest den 30. september 2020.

Med venlig hilsen

Ida Lyngbeck Jensen

Fuldmægtig

Jura og Lovkvalitet

Direkte tlf.: 72 26 96 29

Mail:

Sundheds- og Ældreministeriet

●

Holbergsgade 6

●

1057 København K

●

Tlf. 7226 9000

●

Fax 7226 9001

●

www.sum.dk

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

16. september 2020

DSAM’s høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om generelt in-

formeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile

DSAM ser det i udgangspunktet som positivt at revurdere sundhedslovens regler om

informeret samtykke på vegne af varigt inhabile patienter, så det bliver muligt for på-

rørende, værger og fremtidsfuldmægtige at give et generelt informeret samtykke til,

at sundhedspersonale må udføre mindre behandlinger af den varigt inhabile, uden at

skulle indhente et konkret informeret samtykke hver gang.

Et sådan generelt informeret samtykke kan bidrage til, at varigt inhabile patienter

kan behandles, når det findes hensigtsmæssigt og derved frigive tid til sundhedsper-

sonalet, som vil kunne undlade at kontakte de pårørende ved hver eneste mindre be-

handling. I DSAM vil vi dog nøje følge med i hvilke “mindre behandlinger”, der vil

blive inkluderet, når loven siden skal udmøntes i en bekendtgørelse.

DSAM har en vis bekymring for, om for mange kan blive erklæret varigt inhabile, fordi

det er mere smidigt, frem for at skulle bruge tid på at informere eksempelvis en per-

son med demenssygdom, som med rette tid, omsorg og information, godt kan tage

relevant stilling til en behandling.

Med venlig hilsen

Anders Beich

Formand, DSAM

Stockholmsgade 55

2100 København Ø

T: 7070 7431

www.dsam.dk

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds

–

og Ældreministeriet

Sagsnr.: 1909464

25. september 2020

Høringssvar vedr. ændring af sundhedsloven (Mulighed for generelt informeret samtykke til

mindre behandlinger af varigt inhabile)

Farmakonomforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med udvidelse af

sundhedslovens regler om informeret samtykke, så det bliver muligt at kunne udføre mindre

behandlinger på varigt inhabile patienter uden at indhente konkret informeret samtykke fra pårørende

m.fl. hver gang.

Farmakonomforeningen ser positivt på lovændringen, fordi man kan frigive tid hos sundhedspersonalet,

som fremadrettet ikke ved hver enkelt mindre behandling skal bruge tid på at indhente konkret

informeret samtykke fra fx pårørende, når varigt inhabile patienter skal behandles. Derudover forventes

det også at forenkle/forkorte mindre behandlingsforløb af varigt inhabile patienter, som i dag i nogle

situationer sættes på pause, fordi man afventer konkret samtykke fra en pårørende.

Det er endvidere positivt, at patientens pårørende har frit valg i denne sammenhæng, og at de kan

vurdere i relation til den enkelte patient, om det giver mening med et generelt informeret samtykke

(med en varighed på fx 1 år), eller om de i stedet ønsker at give konkret informeret samtykke til hver

enkelt mindre behandling.

Slutteligt har vi en principiel bemærkning til samspillet mellem den påtænkte ændring af sundhedsloven

og autorisationsloven (lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed).

Samspillet betyder, at vores medlemmer ikke omfattes af ændringen, da de ikke har autorisation og

dermed for nuværende

–

i sundhedslovens forstand

–

ikke anses som sundhedspersoner. Dette er ikke

hensigtsmæssigt.

Med venlig hilsen

Christina Durinck

Formand for Farmakonomforeningen

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

September 2020

FOAs høringssvar vedr. lovforslag om generelt informeret samtykke

Først vil vi fra FOAs side sige tak for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag om generelt

informeret samtykke.

FOA støtter op om et generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile. Dels fordi

det gavner borgeren, der ikke skal afvente et konkret samtykke fra sine pårørende. Dels fordi det kan

spare tid for de ansatte, som i stedet for at bruge tid på at indhente samtykke til helt små behandlinger,

kan bruge tiden på omsorg og behandling.

Overordnet er der med lovforslaget fundet nogle gode balancer i forhold til, at det ikke skal være for

bureaukratisk, men samtidig skal sikre borgerens retssikkerhed og inddragelsen af de pårørende. Bl.a.

sikres pårørendes rettigheder ved, at det generelt informerede samtykke er en mulighed, som man

dermed også kan vælge fra.

I bemærkningerne til lovforslaget nævnes det, at et generelt samtykke vil være relevant for borgere på

plejecentre, plejehjem og botilbud. FOA vurderer, at det også vil være relevant for borgere i eget hjem,

dvs. for borgere som fx modtager hjemmesygepleje, hjemmepleje eller som har en handicaphjælper

ansat. Dette følger jo også af Sundhedslovens § 13 (alle steder, hvor der udføres sundhedsfaglig

virksomhed), men det må gerne skrives eksplicit i bemærkningerne til lovforslaget.

Sundheds- og ældreministeriet beskriver, hvordan lovforslaget vil medføre en besparelse, fordi de

ansatte ikke længere skal indhente så mange samtykker. Det er vigtigt, at denne eventuelle besparelse

ikke tages ud af kommunernes og regionernes driftsbudgetter. Snarere skal pengene bruges til nogle af

de borgere, der har mest brug for det.

Lovforslaget bemyndiger sundheds- og ældreministeren til at fastsætte nærmere regler om et generelt

informeret samtykke, herunder bl.a. hvor længe samtykket skal gælde, og hvilke behandlinger det skal

omfatte. FOA bidrager selvfølgelig gerne med at konkretisere dette.

Med venlig hilsen

Torben Hollmann

Sektorformand for Social- og sundhedssektoren i FOA

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Sendt til:

Cc:

Vordingborg

30. september 2020

Høringssvar til udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (Generelt informeret samtykke)

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) har modtaget ud-

kast til lovforslag om ændring af Sundhedsloven ved muligheden for at give generelt informeret samtykke

til mindre behandlinger af varigt inhabile og har følgende bemærkninger:

Foreningen ser positivt på en mulighed for afgivelse af et generelt samtykke, som vil få indflydelse på både

ældre- og handicap/psykiatriområdet. Det er tydeligt, at det vil have en vis administrativ effekt, men det er

vores vurdering, at denne vil være minimal i kommunalt regi og størst i Regionerne og sygehussektoren.

Det samme gælder en eventuel driftsmæssig besparelse, som igen må anses for minimal i kommunalt regi,

da ansvaret for indhentelse og sikring af samtykke som oftest vil ligge hos læger, tandlæger, sygehusperso-

nale m.fl. Det vil selvfølgelig også i nogle tilfælde være hos sundhedspersonale på plejehjem o.l., der vare-

tager eventuel sårbehandling, skifter kateter og tilsvarende i dagligdagen.

Overordnet set vil det betyde en lettelse, så netop mindre og løbende behandlinger i dagligdagen ikke be-

høver at afvente et samtykke, hvis et generelt allerede er afgivet.

Det vil dog efter foreningens vurdering være vigtigt, at mindre behandlinger så vidt muligt defineres og

konkretiseres, så muligheden for fortolkning af begrebet minimeres.

FSD har ikke yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Helle Linnet

Landsformand

Tlf.: 55 36 27 30

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Sendt via e-mail til

med kopi til

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 9132 5611

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 20/02191-2

30. SEPTEMBER 2020

HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM

ÆNDRING AF SUNDHEDSLOVEN (GENERELT

INFORMERET SAMTYKKE)

Sundheds- og Ældreministeriet har ved e-mail af 1. september 2020

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(generelt informeret samtykke).

Med udkastet til lovforslag foreslås det at ændre sundhedslovens § 18,

således at det fremover bliver muligt for pårørende m.fl. at give et

generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile

patienter.

Instituttet har følgende bemærkninger til udkastet.

RETTEN TIL SELVBESTE MMELSE FOR PERSONER MED HANDICAP

Udkastet berører fundamentale menneskerettigheder i form af retten

til selvbestemmelse og retten til respekt for personlig integritet. Disse

rettigheder er beskyttet i en lang række menneskeretlige konventioner,

herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og

FN’s Ha di apko ve tio .

Specifikt i relation til sundhedsfaglig

behandling kan desuden fremhæves Europarådets konventionen om

menneskerettigheder og biomedicin, der indeholder regulering af

centrale problemstillinger inden for patientretten, herunder informeret

samtykke og beskyttelse af personer, der mangler evnen til at give

informeret samtykke.

Da udkastet vedrører behandling af varigt inhabile patienter og dermed

personer, som vil have et handicap i handicapkonventionens forstand,

vil fremstillingen i det følgende koncentrere sig om

rettighedsbeskyttelsen i denne konvention.

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Handicapkonventionens artikel 3 fastslår, at personlig autonomi,

herunder frihed til at træffe egne valg, er et grundlæggende princip for

konventionen. Anerkendelsen af dette princip understreger, at

konventionen sigter på at forbedre mulighederne for, at personer med

handicap kan leve et uafhængigt liv og træffe beslutninger, som angår

dem selv.

Princippet om personlig selvbestemmelse kommer blandt

andet til udtryk i handicapkonventionens artikel 12, som fastslår, at

personer med handicap har retlig handleevne på lige fod med andre i

alle livets forhold. Danmark er i henhold til denne bestemmelse

forpligtet til at arbejde for, at personer med handicap kan få adgang til

den støtte, de måtte have behov for til at udøve egen vilje og træffe

egne beslutninger

–

også kaldet støttet beslutningstagning.

Substitueret beslutningstagning, hvorefter en værge eller lignende

træffer beslutninger på den enkeltes vegne, skal tilsvarende begrænses.

FN’s Ha di apko ité har i si ge erelle ko

e tar til

handicapkonventionens artikel 12 om begrebet støttet

beslutningstagning blandt andet udtalt:

”A supported de isio

-making regime comprises various support

optio s hi h gi e pri a y to a perso ’s ill a d prefere es

and respect human rights norms. It should provide protection for

all rights, including those related to autonomy (right to legal

capacity, right to equal recognition before the law, right to

choose where to live, etc.) and rights related to freedom from

abuse and ill-treatment (right to life, right to physical integrity,

etc.). Furthermore, systems of supported decision-making should

not overregulate the lives of persons with disabilities. While

supported decision-making regimes can take many forms, they

should all incorporate certain key provisions to ensure

compliance with article 12 of the Convention, including the

following:

(a) Supported decision-making must be available to all. A

perso ’s le el of support eeds, espe ially here these are

high, should not be a barrier to obtaining support in decision-

making;

(b) All forms of support in the exercise of legal capacity,

including more intensive forms of support, must be based on

the will and preference of the person, not on what is

perceived as being in his or her objective best interests;

(c)

A perso ’s ode of o

u i atio

ust ot e a

arrier to

obtaining support in decision-making, even where this

2/6

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

communication is non-conventional, or understood by very

fe people […]”

Det følger desuden af handicapkonventionens artikel 25, at personer

med handicap har ret til sundhedsbehandling på lige fod med andre,

herunder på grundlag af frit afgivet og informeret samtykke. Endvidere

understreger konventionens artikel 17, at personer med handicap har

ret til respekt for den personlige integritet.

UDKASTET ER ET TILBA GESKRIDT FOR STØTTET

BESLUTNINGSTAGNING

Muligheden for at pårørende m.fl. i overensstemmelse med udkastet

kan afgive et generelt informeret samtykke på vegne af en varigt inhabil

patient, vil betyde, at der, så længe samtykket er gyldigt, ikke skal

indhentes et informeret samtykke i hver eneste konkrete

behandlingssituation.

Udkastet til lovforslag bryder dermed med patientrettens

grundlæggende princip om, at der forud for enhver sundhedsfaglig

behandling skal foreligge et konkret informeret samtykke

–

for visse

persongrupper et konkret stedfortrædende samtykke

–,

jf.

su dhedslove s § 15, hvorefter ”i ge eha dli g å i dledes eller

fortsættes uden patientens informerede samtykke”.

Det er instituttets opfattelse, at muligheden for, at pårørende m.fl. kan

give et generelt informeret samtykke, vil betyde, at varigt inhabile

patienter i mindre grad end hidtil vil blive informeret og inddraget i

drøftelserne af den behandling, de modtager. Udkastet udgør dermed

en svækkelse af patientinddragelsen og et tilbageskridt i forhold til at

sikre støttet beslutningstagning i behandlingssituationer.

I den henseende tager udkastet heller ikke højde for, at jo mindre, mere

simpel og almindelig kendt en behandling er, jo lettere vil det være for

en patient med varigt nedsat psykisk eller kognitiv

funktionsnedsættelse at forstå og overskue konsekvenserne af

behandlingen. I sådanne situationer vil der derfor også være bedre

mulighed for at inddrage patienten og støtte vedkommende i at

tilkendegive sine egne synspunkter i forhold til behandlingen.

FN’s Ha dicapkomité,

General Comment No. 1 (2014): Article 12:

Equal recognition before the law, CRPD/C/GC/1, § 29, tilgængelig her:

https://documents-dds-

ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/G14/031/20/PDF/G1403120.pdf?OpenEle

ment

3/6

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Ifølge udkastet, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 1., er baggrunden

for den foreslåede ændring af sundhedsloven, at det på plejehjem, i

plejeboliger og botilbud opleves som en tidskrævende proces at

indhente et konkret informeret samtykke fra de nærmeste pårørende

m.fl. i forbindelse med behandling af beboere, som ikke selv er i stand

til at give et samtykke. Det fremgår endvidere af udkastet, jf. de

almindelige bemærkninger pkt. 2.2., at personalet på plejehjem, i

plejeboliger og botilbud oplever, at det kan være svært at komme i

kontakt med de pårørende m.fl., hvorfor der skal flere forsøg til, før

kontakten lykkes. Udkastet fremhæver, at dette i praksis kan medføre

en risiko for, at iværksættelse af den nødvendige behandling forsinkes,

og at der går tid fra personalets pleje og behandling af patienten.

Instituttet anerkender, at den nuværende praksis for indhentelse af

stedfortrædende samtykke efter sundhedslovens § 18 er forbundet

med udfordringer, herunder vanskeligheder med at få kontakt til de

pårørende m.fl., hvilket kan have negativ indvirkning på patientens

behandlingsforløb og sundhedstilstand. De nuværende

omstændigheder omkring indhentelse af et stedfortrædende samtykke

har dermed også konsekvenser for retten til sundhed.

Instituttet finder det imidlertid bekymrende, at man med udkastet til

lovforslag begrænser selvbestemmelsesretten for mennesker med

nedsat psykisk og kognitiv funktionsevne i stedet for at finde en løsning

på, hvordan man i praksis kan yde støttet beslutningstagning ved

mindre behandlinger af varigt inhabile patienter. Med tiltrædelsen af

FN’s Ha di apko ve tio har Da ark forpligtet sig til at ar ejde for at

fremme støttet beslutningstagning. Det er derfor instituttets opfattelse,

at en løsning på de nuværende udfordringer omkring indhentelse af

stedfortrædende samtykke skal findes i en måde, der respekterer

retten til selvbestemmelse for mennesker med handicap og fremmer

princippet om støttet beslutningstagning. En ændring af reglerne om

stedfortrædende samtykke i sundhedsloven bør således sigte mod et

system, der i mindre grad er præget af substitueret beslutningstagning.

Det vil sige et system, hvor personer med handicap i videst muligt

omfang selv bestemmer og får den rette hjælp til at udøve deres

selvbestemmelse.

På den baggrund er det også instituttets vurdering, at vedtagelse af

lovforslaget vil møde kritik fra

FN’s

Handicapkomité, idet den foreslåede

ordning er vanskelig at forene med forpligtelsen i handicapkonventionen

til løbende at fremme støttet beslutningstagning.

4/6

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Sundheds- og

Ældreministeriet genovervejer den foreslåede ordning med

henblik på at finde en løsning, der i højere grad fremmer støttet

beslutningstagning.

FORHOLDET TIL SUNDHE DSLOVENS § 20 BØR UD DYBES

Som nævnt i udkastet, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.,

følger det af sundhedslovens § 20, stk. 1, at patienter, der ikke selv kan

give informeret samtykke, skal informeres og inddrages i drøftelserne af

behandlingen, i det omfang patienten forstår behandlingssituationen,

medmindre dette kan skade patienten. Patientens tilkendegivelser skal,

i det omfang de er aktuelle og relevante, tillægges betydning.

I udkastets bemærkninger om den foreslåede ordning er forholdet til

sundhedslovens § 20 ikke nærmere uddybet. Det fremgår således ikke,

om § 20 kun finder anvendelse ved indhentelse af et generelt

informerede samtykke, eller om § 20 kontinuerligt finder anvendelse i

forbindelse med behandlinger, der indledes eller fortsættes, i den tid et

generelt informeret samtykke er gyldigt.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Sundheds- og

Ældreministeriet i lovbemærkningerne uddyber forholdet til

bestemmelsen i sundhedslovens § 20.

UDKASTET BØR FORHOLD E SIG TIL MENNESKERE TTEN

Det følger af udkastet, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 1., at

lovforslaget har til formål at etablere et regelsæt, der på den ene side

sikrer respekt om alle patienters personlige frihed, integritet og

selvbestemmelsesret og på den anden side frigør mest mulig tid til den

sundhedsfaglige kerneydelse. Lovbemærkningerne indeholder dog ikke

en nærmere redegørelse for indholdet af de nævnte rettigheder,

ligesom der ikke bliver foretaget en egentlig afvejning mellem hensynet

til beskyttelse af den enkeltes rettigheder over for hensynet til staten,

herunder statens ressourcer og hensynet til ikke at skabe unødige

administrative sagsgange for personalet på plejehjem, plejecentre og

botilbud.

Efter instituttets opfattelse vil en sådan redegørelse for lovforslagets

menneskeretlige konsekvenser være af væsentlig betydning både for

Folketingets behandling af det kommende lovforslag og for den

efterfølgende anvendelse af loven i praksis. Til støtte herfor kan

henvises til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, jf.

vejledningens pkt. 2.8., som foreskriver, at når et lovforslag giver

anledning til mere omfattende overvejelser i forhold til Danmarks

5/6

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

internationale forpligtelser, herunder internationale

menneskerettighedskonventioner, bør der redegøre herfor i

lovforslagets bemærkninger.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Sundheds- og

Ældreministeriet i bemærkningerne redegør for lovforslagets

forhold til Danmarks menneskeretlige forpligtelser, herunder

særligt forholdet til beskyttelsen af retten til selvbestemmelse i

FN’s Ha di apko ve tio

Der henvises til ministeriets sagsnummer 1909464.

Med venlig hilsen

Nikolaj Nielsen

TEAMLEDER

6/6

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Høringssvar vedr, generelt informeret samtykke

Sundheds- og Ældreministeriet har den 1. september 2020 bedt KL om

eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til ændring af sundhedslo-

ven.

Høringssvaret skal være Sundheds- og Ældreministeriet i hænde den 30.

september 2020.

Det har ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet inden

fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar, og vil fremsende

eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk be-

handlet.

KL takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr, generelt informe-

ret samtykke.

KL lægger vægt på, at lovændringen udelukkende indebærer generelt

samtykke til

mindre

behandlinger, og at ordningen er frivillig, idet de på-

rørende har mulighed for at vælge den til eller fra.

KL ser positivt på ændringen af sundhedsloven, da det har stor betydning

for borgere, der er erklæret varigt inhabile, at der kan handles hurtigere

på symptomer og tilstande, der kræver sundhedsfaglige indsatser. Pro-

cessen omkring indhentning af samtykke fra pårørende kan være tids-

krævende og kompliceret, hvilket kan medføre forsinkelser ift. at iværk-

sætte den nødvendige behandling. Det vurderes, at ændringen af sund-

hedsloven vil medføre, at behandlingen hurtigere kan igangsættes.

Det fremgår, at lovforslaget forventes at medføre en årlig driftsmæssig

besparelse på mellem 1,5 og 2 mio. kr. for kommuner og regioner, idet

man regner med, at sundhedspersonalet skal bruge mindre tid

på at indhente informeret samtykke fra de nærmeste pårørende. KL vur-

derer, at processen omkring et generelt, informeret samtykke ligeledes vil

være tidskrævende for plejepersonalet, idet det er nødvendigt at have lø-

bende kontakt med pårørende. KL vurderer derfor ikke, at lovændringen

vil medføre en besparelse.

KL foreslår, at det i vejledningen om ændring af sundhedsloven tydelig-

gøres og afgrænses hvilke former for mindre behandlinger, der er tale

om. Formålet er at betrygge borgeren samt de pårørende, der kan have

svært ved at vurdere, hvad "mindre behandlinger" indebærer.

Dato: 23. september 2020

Sags ID: SAG-2020-04776

Dok. ID: 2986629

Direkte: 3370 3989

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

KL.

Dato: 23. september 2020

KL tager forbehold for eventuelle økonomiske konsekvenser og for

senere politisk behandling.

Sags ID: SAG-2020-04776

Dok. ID: 2986629

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3989

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

(AM

Hanne Agerbak, kontorchef, KL's Center for Sundhed og Ældre

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

From:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Sent:

Wed, 16 Sep 2020 10:13:33 +0000

To:

DEP Sundheds- og Ældreministeriet

Cc:

Ida Lyngbeck Jensen

Subject:

Høring over udkast til lovforslag om generelt informeret samtykke til mindre

behandlinger af varigt inhabile

Til Sundheds- og Ældreministeriet

Tak for det fremsendte høringsmateriale vedrørende udkast til lovforslag om generelt

informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile.

I Kræftens Bekæmpelse vurderer vi på baggrund af høringsmaterialet, at lovforslaget er

fornuftigt. Men vi har ikke konkrete bemærkninger, før vi har læst udkast til den

bekendtgørelse, som skal fastsætte de nærmere regler om det generelle informerede

samtykke.

På den baggrund afventer Kræftens Bekæmpelse med at komme med konkrete

bemærkninger, til vi har fået bekendtgørelsen i høring.

Med venlig hilsen

Lisbeth Kroer

Juridisk specialkonsulent

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49

2100 København

Telefon:

+45 35 25 76 79

www.cancer.dk

Vores privatlivspolitik

Fra:

Ida Lyngbeck Jensen <[email protected]>

Sendt:

1. september 2020 17:21

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

info <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Ældreforum

Institutionspostkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Det Etiske Råd kontakt <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Lægemiddelstyrelsen DKMA <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Sundhedsstyrelsen Institutionspostkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Sundhedsstyrelsen

Institutionspostkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Cc:

Kirstine F. Hindsberger <[email protected]>; Annette Baun Knudsen <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt

inhabile

Til høringsparterne

Se venligst vedlagte udkast til lovforslag, høringsbrev og høringsliste vedr. ændring af sundhedsloven

(Mulighed for generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile)

Høringssvar bedes sendt til

med kopi til

senest den 30. september 2020.

Med venlig hilsen

Ida Lyngbeck Jensen

Fuldmægtig

Jura og Lovkvalitet

Direkte tlf.: 72 26 96 29

Mail:

Sundheds- og Ældreministeriet

●

Holbergsgade 6

●

1057 København K

●

Tlf. 7226 9000

●

Fax 7226 9001

●

www.sum.dk

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Høringssvar

Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (Generelt informeret

samtykke)

29. september 2020

Sagsnr: 2020 - 6245

Aktnr: 2968969

Mulighed for at give generelt informeret samtykke er en god løsning for både

sundhedsvæsenet, de varigt inhabile patienter og deres pårørende

Lægeforeningen bakker op om muligheden for at indhente et generelt informeret

samtykke til mindre indgribende behandlinger af varigt inhabile patienter.

Lægeforeningen er enig i, at de nuværende regler for indhentelse af stedfortrædende

samtykke ved behandling af varigt inhabile patienter ofte unødigt forsinker

behandling og er tidskrævende for især de praktiserende læger, det kommunale

sundhedspersonale og de pårørende.

Muligheden for at indhente et generelt informeret samtykke kan betyde en væsentlig

forenkling i hverdagen, og det er en god og smidig løsning ved mindre indgribende

behandling af denne patientgruppe.

Lægeforeningen ser også ordningen som et bidrag til et velfungerende samarbejde

mellem sundhedspersonen og de nærmeste pårørende m.fl.

Som det fremgår af bemærkningerne, så forudsætter ordningen, at der opnås

enighed mellem sundhedspersonen og de pårørende m.fl. om omfanget af

informationsudveksling. Lægeforeningen mener, at kravet om enighed er vigtigt, da

informationsudveksling i visse tilfælde ellers kan vise sig mere tidskrævende end

normalt. Sundhedspersonen bør også kunne vælge at afbryde ordningen, hvis den

ikke fungerer hensigtsmæssigt.

Det er afgørende, at udmøntningen af reglerne understøtter den forenkling af den

praktiske hverdag, som er formålet med ændringen. Lægeforeningen ønsker at blive

inddraget i arbejdet med dette.

Domus Medica

Kristianiagade 12

DK-2100 København Ø

Med venlig hilsen

Tlf.: +45 3544 8500

Tlf.: +45 3544 8225 (direkte)

Camilla Noelle Ratchke

Formand

E-post: [email protected]

www.laeger.dk

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

NOTAT

Kontakt:

Sofie Thal Fisker

Dok.nr.

5774129

Sagsnr.

2018-SLCPP-00681

30-09-2020

Høringssvar – generelt informeret samtykke til mindre

behandlinger af varigt inhabile

Socialpædagogerne takker for mulighed for at afgive høringssvar til den foreslåede

ændring af sundhedsloven (Mulighed for generelt informeret samtykke til mindre

behandlinger af varigt inhabile patienter).

Socialpædagogerne anerkender behovet for at finde praktiske og smidige løsninger,

der frigiver tid til at fokusere på den nære kerneopgave på både sundheds- og socia-

lområdet. Socialpædagogerne er dog samtidig bekymrede for, om ændringer som

denne gradvist bidrager til at skævvride den svære balance mellem det enkelte

menneskes integritet og selvbestemmelsesret på den ene side og sikringen af om-

sorg og behandling af den enkelte varigt inhabile patient på den anden side.

Socialpædagogerne foreslår på den baggrund, at der sættes meget klare grænser

for både tidsperspektivet, omfanget og typen af mindre behandlinger, som kan

være omfattet af det generelle informerede samtykke.

Socialpædagogerne foreslår, at et generelt informeret samtykke altid skal være tids-

begrænset til max 3 måneder, hvorefter der i relevant omfang vil skulle give et nyt

generelt samtykke på baggrund af en vurdering af, om dette fortsat er hensigts-

mæssigt og nødvendigt.

Socialpædagogerne foreslår derudover også, at der enten udarbejdes en udtøm-

mende liste over, hvilke behandlinger der vil være omfattet af begrebet ”mindre

behandlinger” i denne sammenhæng, eller at der opregnes et betydeligt antal ek-

sempler og en tydeliggørelse af, at bestemmelsen i tvivlssituationer bør fortolkes

indskrænkende.

Med venlig hilsen

Marie Sonne

Forbundsnæstformand

Socialpædagogernes 39.000 medlemmer arbejder dagligt for og med børn, unge og voksne med

sociale problemer eller funktionsnedsættelser.

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Jura og Lovkvalitet

Tandlægeforeningen

Amaliegade 17

1256 København K

Tel.:

Fax:

70 25 77 11

70 25 16 37

www.tandlaegeforeningen.dk

CVR nr. 21318418

Dato: 28. september 2020

Sagsbeh: JOLI

E-mail:

Journal: Hoering072_2020

Vedr.: Høring over udkast til lovforslag om generelt informeret sam-

tykke til mindre behandlinger af varigt inhabile

Tandlægeforeningen takker for det modtagne lovforslag i høring.

Tandlægeforeningen har følgende bemærkninger:

•

Det er glædeligt, at samtykkereglerne tilpasses de faktiske forhold for

denne gruppe af patienter.

Det er vigtigt at de efterfølgende bekendtgørelser og vejledninger mv

udarbejdes i tæt samarbejde mellem myndigheder og kliniske prakti-

kere for at sikre enkle og gennemsigtige processer.

Det er afgørende, at behandlersikkerheden understreges for at undgå

sager, hvor de sænkede kriterier for samtykke ikke kan falde tilbage på

sundhedspersonen umiddelbart.

Uddybende bemærkninger

Alle patienter i det danske skal have rimelig og adækvat behandling i sund-

hedsvæsenet.

Det betyder, at ydelse, service og legalitet skal tilpasses patientens behov og

behandlerens muligheder. For varigt inhabile patienter gælder allerede særreg-

ler, som kræver tredjeparts involvering i selv små og ukomplicerede behandlin-

ger; dette er hverken hensigtsmæssigt eller bidragende til øget patientsikker-

hed. Hertil kommer, at processer kan blive lange og kræver meget dokumenta-

tion

–

og dermed administrative byrder for behandlerne og tredjeparten.

Særligt mht. mindre og rutinemæssige tandbehandlinger er samtykkedelen of-

tere mere krævende end selve behandlingen, og de kliniske indgrebs konse-

kvens står ikke mål med undladelsen af at få indgrebet foretaget.

Endelig er der et stigmatiserende element, idet patienten gentagne gange min-

des

om sin tilstand og manglende ”compos” når der skal indhentes samtykke

selv til fx en tandundersøgelse, tandrensning, bitewings eller fyldning.

Samlet set glæder forslaget Tandlægeforeningen, idet det dog er meget væ-

sentligt, at ændringen ikke medfører yderligere byrder for behandlerne eller

klinikkernes administration, ligesom det er altafgørende, at der ikke sker en

skærpelse af behandlernes pligter

–

hverken direkte eller indirekte

–

som kan

medføre øget risiko for sanktioner.

Side 1/2

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Således finder foreningen, at de efterfølgende bekendtgørelser og vejledninger

tager udgangspunkt i både patientsikkerheden og behandlersikkerheden.

Har ministeriet behov for yderligere, står Tandlægeforeningen til rådighed.

Tandlægeforeningen åbner munden for et sundere Danmark

Side 2/2

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

cc:

29. september 2020 • LKS

Høringssvar vedr. udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (Generelt

informeret samtykke)

Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med forslag til ændring af

sundhedsloven (Generelt informeret samtykke).

Vi ser positivt på forslaget, der vil etablere mulighed for at give et generelt informeret samtykke til

behandling af patienter i tilfælde, hvor der er tale om mindre sundhedsfaglige behandlinger.

Respekten for og beskyttelsen af den varigt inhabile patients integritet og værdighed er helt

grundlæggende ved behandlingen af den enkelte. Vi finder det værdigt, at der etableres en mulighed

for hurtigere behandling af den varigt inhabile patient end den, der eksisterer i dag, hvor

samtykkegiver skal kontaktes og informeres konkret ved hver enkelt behandling. Dette forsinker i

mange tilfælde behandlingen, hvilket er fortvivlende for den, der er syg, og for plejepersonalet, der

passer vedkommende.

Det er dog vigtigt at understrege, at man ved udmøntningen af de administrative regler iagttager, at

disse klart afgrænses, og at det tydeligt identificeres, hvilke behandlinger der kan gives et generelt

samtykke til. Det skal for den, der giver det generelle informerede samtykke, være forudsigeligt og

åbenlyst, hvilken behandling der vil kunne iværksættes i den konkrete situation samt hvornår.

Det er dertil vores opfattelse, at reglerne bør sætte nogle klare rammer for den tidsmæssige

afgræsning af det generelle informerede samtykke.

Reglerne bør endvidere tage stilling til, i hvilket omfang og hvornår der skal gives information til

samtykkegiver om, at en konkret behandling er blevet iværksat på baggrund af et generelt informeret

samtykke, som vedkommende har givet. Derved vil vedkommende have mulighed for at tage stilling

til, om det generelle informerede samtykke fortsat er det rette, om det skal udvides/indskrænkes,

eller om samtykket skal tilbagekaldes. Desuden vil kendskab til en iværksat behandling kunne have

betydning i forbindelse med fx indberetning af en utilsigtet hændelse eller indgivelse af en klage-

eller erstatningssag.

Vi finder, at det er en god idé, at et generelt informeret samtykke skal gives skriftligt, da det

reducerer risikoen for tvivl om, at det foreligger, samt hvornår og til hvad det er givet. Det er dertil

vigtigt, at de nye regler ikke blot sikrer dokumentationen af samtykket, men også understøtter og

sikrer en klar informationsudveksling imellem samarbejdspartnerne omkring den enkelte patient.

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt Dronning

Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende

skatteregler · Giro 450-5050

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Hvis det generelle informerede samtykke er givet til lægen, skal oplysning herom hurtigst muligt

videreformidles til plejepersonalet og omvendt. Derved sikres det, at behandlingen kan iværksættes

hurtigst muligt, når behovet opstår.

Venlig hilsen

Bjarne Hastrup

Adm. direktør

Side 2 af 2

L 101 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

AARHUS

UNIVERSITET

HEALTH

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

CC: Fuldmægtig Ida Lyngbeck Jensen

Jura og Lovkvalitet