Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og
mobilapplikationer
(L 100)
Af finansministeren:
Til § 1
1) Nr. 1 affattes således:
»1. I
§ 1, stk. 5, nr. 5,
indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke indhold på et offentligt organs websted eller mobilapplikation, som er
leveret af et andet offentligt organ, og som udvikles, finansieres eller er under kontrol af dette
offentlige organ.« «
[Lovteknisk præcisering]
Til § 3
2)
Stk. 1
affattes således:
»Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for rigsmyndighederne på Færøerne og Grønland med de ændringer, som de
henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.«
[Lovteknisk korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændrede affattelse af bestemmelsen gør det klart, at der er tale om en undtagelse, idet den
anvendte formulering i det fremsatte lovforslag kunne skabe usikkerhed herom.
Til nr. 2
Den foreslåede ændrede affattelse af bestemmelsen skyldes, at det kun skal være muligt ved kongelig
anordning at sætte loven helt eller delvist i kraft for rigsmyndighederne, da loven vedrører et område, hvor
kompetencen er hjemtaget af Færøerne og Grønland.