Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 100 Bilag 10
Offentligt
2348713_0001.png
Til lovforslag nr.
L 100
Folketinget 2020-21
Ændringsforslag stillet den 8. marts 2021
Ændringsforslag
til 3. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om tilgængelighed af offentlige organers
websteder og mobilapplikationer
(Justering af undtagelse for tredjepartsindhold på offentlige organers websteder og mobilapplikationer)
[af finansministeren (Nicolai Wammen)]
Af
finansministeren:
Til § 2
1)
Datoen »1. juli 2021« ændres til: »1. juli 2023«.
[Ændret ikrafttræden af lovforslaget for at sikre, at imple‐
menteringen kan gennemføres rettidigt af offentlige myndig‐
heder]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af lovforslagets ikrafttræden
skyldes, at det er nødvendigt at udsætte lovforslagets ikraft‐
træden fra den 1. juli 2021 til den foreslåede nye dato, da
den foreslåede lovændring har væsentligt større implemen‐
teringskonsekvenser for offentlige myndigheder end vurde‐
ret ved fremsættelsen af lovforslaget. De berørte offentlige
myndigheder har således brug for en længere omstillingspe‐
riode, da lovændringen medfører behov for tilpasninger af
it-systemer. Det skal understreges, at lovændringen kun om‐
fatter en præcisering af en undtagelsesbestemmelse i loven,
og at borgerne i praksis ikke vil mærke nogen serviceforrin‐
gelse, når de benytter offentlige selvbetjeningsløsninger i
perioden frem til den foreslåede nye ikrafttrædelsesdato.
Det bemærkes desuden, at det ikke vurderes, at den ud‐
satte lovændring vil medføre, at Danmark kan anses for
ikke at opfylde sine EU-retlige forpligtelser til at sikre
implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2016/2102/EU af 26. oktober 2016 om tilgængelighed af
offentlige organers websteder og mobilapplikationer. Med
den gældende lov om tilgængelighed af offentlige organers
websteder og mobilapplikationer, jf. lov nr. 692 af 8. juni
2018, anses Danmark for at have gennemført direktivet i
national ret.
AX025993