L 100 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra finansministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 100 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat om forslag til ændring af lov

om tilgængelighed af offentlige organers

websteder og mobilapplikationer

19. oktober 2020

KDR/BJBRS

1. Indledning .................................................................................................. 2

2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til

høringsudkastet.............................................................................................. 2

3. Bemærkninger til lovudkastet .................................................................... 2

3.1. Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) .................................................... 2

3.2. Foreningen for kommunale it-chefer (KITA) .................................................. 3

3.3. Kommunernes Landsforening (KL) .................................................................. 4

3.4. Danske Regioner (DR) ........................................................................................ 4

3.5. Sekretariatet for Lægehåndbogen og Patienthåndbogen (SLP) ..................... 5

4. Øvrige ændringer ....................................................................................... 6

L 100 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra finansministeren

Side 2 af 6

1. Indledning

Et udkast til forslag til ændring af lov om tilgængelighed af offentlige organers

websteder og mobilapplikationer har i perioden fra den 4. september 2020 til den

2. oktober 2020 været i ekstern høring hos relevante myndigheder og organisatio-

ner. Udkastet blev også offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget høringssvar fra 19 af de hørte myndigheder, borgere og organisa-

tioner. Fem høringssvar indeholder bemærkninger til lovudkastet. En oversigt over

myndigheder, borgere og organisationer, der har afgivet høringssvar, er vedlagt.

Det er alene de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene, der er medtaget i

dette notat.

2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til

høringsudkastet

De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende bemærkninger i lovudka-

stet, som uddybes i det følgende:

•

I lovforslagets § 2, ændres ikrafttrædelsesdato fra 1. februar 2021 til 1. juli

2021. Bemærkninger er ligeledes tilrettet.

3. Bemærkninger til lovudkastet

Overordnet giver store dele af høringssvarene positiv feedback på selve lovforsla-

get. Digitaliseringsstyrelsen noterer sig dette. Nedenfor gennemgås de høringssvar,

som er fremkommet med konkrete bemærkninger til lovforslaget.

3.1. Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS)

IBOS bemærker, at der kan være flere problematikker for brugere, herunder at af-

kode hvem der er ansvarlig for det givne websted, og hvad der er tredjepartsind-

hold samt at skelne mellem indhold fra tredjepart, der er private og ikke omfattet af

loven, og indhold leveret fra andre offentlige organer, hvor lovgivningen gælder.

Brugere kan derfor komme til at have en forventning om, at indholdet er dækket af

loven og klage over indhold, der ikke er dækket af loven. Det kan være svært for

bruger at klage over indhold leveret af tredjepart, hvis indholdet ikke indeholder in-

formation om klagemuligheder.

IBOS bemærker også, at der kan være problematikker for publicerende myndighe-

der og producenter af tredjeparts materiale. Som publicerende offentlig myndig

skal man være opmærksom på eventuelle rettelser og opdateringer af tredjeparts

materiale leveret af andre offentlige organer, og man skal kunne hjælpe brugere

med at kontakte producenten af tredjeparts indhold. Hvis der er opdateringer eller

fejlrettelser til materialet, skal producenten af materialet have mulighed for, at ma-

terialet bliver opdateret på det website, hvor andre offentlige organer publicerer

L 100 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra finansministeren

Side 3 af 6

materialet. Hvis man som offentligt organ producerer materiale, er det muligt, at

andre offentlige organer publicer materialet uden at notificere producenten. Det

offentlige organ, der har produceret materialet, kan have svært ved at være ansvar-

lige for, herunder at opdatere eller rette materiale, de ikke er vidende om, eller har

mulighed for at opdatere.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at formålet med ændringslovforslaget er at gøre

tredjepartsindhold fra offentlige organer tilgængeligt. I den henseende er det ikke

relevant, at brugeren er klar over, hvem der har ansvaret herfor, blot om det er til-

gængeligt eller ej. Såfremt en bruger ønsker at klage over, at indhold ikke er tilgæn-

geligt, vil det altid skulle ske til ejer af webstedet. Når en myndighed publicerer ind-

hold, som retmæssigt kan undtages som tredjepartsindhold og dermed ikke er pro-

duceret af en anden offentlig myndighed, kan dette desuden angives ved udfyldelse

af tilgængelighedserklæringen under punktet ”Ikke omfattet af loven”.

Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt, at ændringslov-

forslaget skal regulere yderligere om, hvordan et offentligt organ helt konkret leve-

rer indhold til et andet offentligt organ. Det vil styrelsen lade organerne aftale nær-

mere indbyrdes.

3.2. Foreningen for kommunale it-chefer (KITA)

KITA bemærker, at en typisk kommune vil anvende mellem 20-50 forskellige af-

sendersystemer der leverer materialer (postmeddelelser) til e-Boks, som alle ville

skulle lave større eller mindre udviklingsarbejde og tilpasninger. KITA vurderer, at

alle leverandører vil skulle foretage ændringer i de meddelelsesbærende afsendersy-

stemer, og at disse udviklings- og tilpasningsopgaver vil være særdeles tidskrævende

og omkostningstunge. Det skønnes, at omkostningerne vil være på linje med eller

overskride de estimerede omkostninger ved tilpasninger af afsendersystemerne til

NgDP.

KITA bemærker endvidere, at Digitaliseringsstyrelsen bør overveje at inddrage

MeMo formatet fra NgDP projektet og afsendelsessystemernes tilpasninger til

MeMo formatet senest til august 2023, i overvejelserne om ændringer til Webtil-

gængelighedsloven.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Med hensyn til omkostninger for kommunerne henvises der til Digitaliseringssty-

relsens bemærkninger i afsnit 3.3.

Hvad angår KITA’s bemærkninger om MeMo, så vurderer Digitaliseringsstyrelsen,

at dette ikke på nuværende tidspunkt kan komme i spil i nærværende lovændring,

L 100 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra finansministeren

Side 4 af 6

hvis det kræver ændring af webtilgængelighedsloven. Styrelsen tager dog på et mere

generelt plan bemærkningerne til efterretning.

Dertil bemærker Digitaliseringsstyrelsen, at dannelsen af en Digital Postmeddelelse

sker i myndighedernes egne brevdannende systemer. Med det nye MeMo-format

sikres det, at meddelelsen er selvbærende, og dermed ikke er afhængig af Digital

Post-løsningen. Afsenderen danner meddelelsen samt kuvert, mens Digital Post

udelukkende står for leveringen af dette. Ændringsloven vedrører dermed alene

meddelelsen i kuverten, og at dette er tilgængeligt.

3.3. Kommunernes Landsforening (KL)

KL bemærker, at det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. februar 2021. En så

stram tidsplan vil medføre, at den nødvendige systemunderstøttelse og -udvikling,

samt efterfølgende nødvendig oplæring, ikke kan nås forud for ikrafttræden.

KL finder således, at der er brug for klarere beskrivelse af de organisatoriske og

tekniske konsekvenser af lovforslaget. Og at der som minimum er behov for en

længere overgangsperiode, så det er realistisk at gennemføre nødvendige ændringer.

KL anmelder derfor et krav om kompensation for de medfølgende endnu ikke op-

gjorte omstillingsomkostninger. KL indgår gerne i yderligere dialog om nødvendige

ændringer.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Digitaliseringsstyrelsen tager KL’s bemærkninger om de øgede økonomiske- og ad-

ministrative konsekvenser som følge af lovforslaget til efterretning

og vil tage lov-

forslagets økonomiske konsekvenser op til bilateral drøftelse med KL.

Digitaliseringsstyrelsen er indstillet på at fremskyde dato for ikrafttræden til 1. juli

2021.

3.4. Danske Regioner (DR)

DR bemærker, at det fremsendte ændringsforslag indebærer en væsentlig udvidelse

af det område, som reglerne om webtilgængelighed hidtil har dækket over. Lovpræ-

ciseringen indebærer således et behov for tilpasning af de systemer, som danner

breve til Digital Post. For regionerne omfatter det blandt andet indkaldelser til un-

dersøgelse og behandling i sundhedsvæsenet.

Alene i Region Syddanmark vil de nye krav vedrøre ca. 25 brevdannende systemer.

Det er desuden nødvendigt at opdatere regionernes forsendelseskanaler til Digital

Post. Hertil kommer behovet for at sikre brugerne af systemerne nødvendig vejled-

ning og undervisning i korrekt dannelse af de digitale forsendelser. En Digital Post

forsendelse er ikke kun et brev med tekst, men indeholder fx også vejvisningskort,

spørgeskemaer og oplysningsskemaer.

L 100 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra finansministeren

Side 5 af 6

Lovpræciseringen får derfor væsentlige økonomiske og administrative konsekven-

ser for regionerne, og DR tager derfor forbehold for DUT-kompensation.

Den forestående opgave indebærer ligeledes, at regionerne vurderer, at det ikke er

realistisk at være i mål til den overgangsdato (februar 2021), som er anført i lov-

forslaget. De opfordrer til, at overgangsdatoen i stedet bliver, når der er go-live på

Næste generation Digital Post.

Regionerne efterspørger, at Digitaliseringsstyrelsen stiller en test-installation til rå-

dighed for afsendere af digital post, så afsender kan teste sin opmærkning af digital

post.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Digitaliseringsstyrelsen tager DR’s bemærkninger om de øgede økonomiske- og ad-

ministrative konsekvenser som følge af lovforslaget til efterretning

og vil tage lov-

forslagets økonomiske konsekvenser op til bilateral drøftelse med DR.

Digitaliseringsstyrelsen er indstillet på at fremskyde implementering af loven til 1.

juli 2021.

Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at der i forvejen i Digital Post-infrastrukturen

finder et tjek sted af, om Digital Post-meddelelsen er formateret korrekt. I dette lig-

ger der dog ikke et tjek af, om meddelelsen er webtilgængelig, da det er afsenderens

ansvar. Snart etableres også en testmulighed, så myndighederne kan se, hvordan

brevet ser ud for modtageren i Digital Post. Testværktøjer i forhold til filers webtil-

gængelighed anvendes i forvejen lokalt til test af filer på webstederne, hvorfor disse

kan genbruges til breve til digital post.

3.5. Sekretariatet for Lægehåndbogen og Patienthåndbogen (SLP)

SLP har afgivet bemærkninger til Danske Regioner (DR) i deres interne hørings-

proces, som DR har oversendt i sin helhed til Digitaliseringsstyrelsen. SLP undrer

sig over, at det af bemærkningerne til ændringen fremgår, at man introducerer et

ansvar efter webtilgængelighedsloven i forhold til indholdsleverandører, da disse

efter loven ikke er pligt- og ansvarssubjekter.

SLP mener ikke, at loven omhandler ansvaret for indholdsleverandører, heller ikke

hvor de måtte være offentlige organer. Loven og lovændringen lægger en pligt på

webstedsejeren, der skal sikre at webstedet overholder reglerne for tilgængelighed.

SLP finder det derfor problematisk, at der i bemærkningerne introduceres et ansvar

for dem som indholdsleverandør i forhold til de tilgængelighedsudfordringer, som

kun kan løses teknisk af sundhed.dk. SLP vil så vidt mulig efterkomme de krav,

Sundhed.dk stiller til deres indhold, men de mener ikke, at de kan pålægges et an-

svar for tilgængeligheden på Sundhed.dk eller manglen herpå fraset de tilgængelig-

hedsudfordringer, som kan løses redaktionelt via det CMS (redigeringssystem), som

SLP har fået stillet til rådighed af sundhed.dk.

L 100 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra finansministeren

Side 6 af 6

SLP mener, at ovenstående må give anledning til, at bemærkningerne revurderes.

Skal indholdsleverandører pålægges ansvar for at webstedet, de ikke ejer eller har

kontrol over og som opereres af et andet offentligt organ, overholder webtilgænge-

lighedsloven, så bør loven ændres, og i forhold til det konkrete ændringsforslag bør

det ikke fremgå, at indholdsleverandøren har et sådant ansvar. Det påhviler der-

imod webstedsejeren som ansvarlig at sikre, at indhold fra andre offentlige organer

præsenteres og vises, således at det overholder webtilgængelighedsloven, og om

nødvendigt stille krav til indholdsleverandøren i forhold til brug af indholdsforma-

ter m.v.

Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger

Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at der udelukkende er tale om en præcisering af

en undtagelsesbestemmelse og ikke introduktion af et nyt ansvarssubjekt. I det til-

fælde et offentligt organ leverer indhold til et offentligt websted, fremgår det af

nærværende lovforslag, at det indhold som det offentlige organ leverer, skal være

tilgængeligt. Selve undtagelsesbestemmelsen i § 1, stk. 5, nr. 5 vedrører indhold og

ikke webstedet. Det offentlige organ, som leverer det pågældende indhold, bliver

dermed ikke ansvarlig for selve webstedet. Det er Digitaliseringsstyrelsens vurde-

ring, at det fremgår klart og tydeligt.

4. Øvrige ændringer

Der er foretaget en række ændringer af sproglig og lovteknisk karakter i lovforsla-

get, der er fundet hensigtsmæssig på baggrund af høringen og den endelige lovtek-

niske gennemgang.