Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 100:

Forslag til lov om ændring af lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer. (Justering af undtagelse for tredjepartsindhold på offentlige organers websteder og mobilapplikationer).

Af finansministeren (Nicolai Wammen).

(Fremsættelse 12.11.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Det er fru Birgitte Vind.

Tak for ordet. Webtilgængelighedsloven trådte i kraft i september 2018, og den implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv fra oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer. De offentlige websteder skal være tilgængelige for alle uanset funktionsnedsættelse eller handicap, og det overordnede formål med webtilgængelighedsloven er at gøre det nemmere for personer med funktionsnedsættelser at benytte offentlige organers websteder og mobilapplikationer ved at stille krav om, at offentlige organers websteder og mobilapplikationer er tilgængelige.

Loven siger dog ikke tydeligt, hvem der har ansvaret for at sikre, at indholdet lever op til lovens krav om tilgængelighed, når et offentligt program publicerer eller leverer indhold til et andet offentligt program, organets websted eller til en fælles offentlig webportal. Det har afstedkommet usikkerhed i en række tilfælde, og det vil denne lovændring gøre op med. Konkret sker det ved, at der sker en justering af betydningen af tredjepartsindhold. Ændringen vil medføre, at indhold på et offentligt organs websted eller mobilapplikation, som er leveret af et andet offentligt organ, ikke er at anse som tredjepartsindhold. Herved vil det offentlige organ, som publicerer eller leverer indholdet, være ansvarlig for, at indholdet lever op til kravene i webtilgængelighedsloven, ligesom det er det offentlige organ, der har webstedet, hvor indholdet vises, der er ansvarlig for webstedets tilgængelighed.

Det er afgørende, at personer med f.eks. synshandicap ikke bare kan tilgå f.eks. digital post, men også kan læse den digitale post med de konkrete postmeddelelser. I sidste ende vil dette lovforslag betyde, at borgerne kan benytte sig af de digitale muligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed.

Socialdemokratiet kan tilslutte sig lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Christoffer Aagaard Melson. Velkommen til.

Tak for det. Den danske webtilgængelighedslov er vigtig, når vi som samfund skal sikre, at så mange borgere som muligt kan benytte offentlige organers websteder og mobilapplikationer, herunder selvfølgelig særlig folk med handicap. Det er vigtigt, fordi offentlige organers websteder og mobilapplikationer er en uundværlig del af mange borgeres hverdag.

Med det her lovforslag specificerer vi, hvem der er ansvarlig for, at indholdet lever op til lovens krav om tilgængelighed, når et offentligt organ publicerer eller leverer indhold til et andet offentligt organs websted eller til en fælles webportal. Det vil sikre, at der fremadrettet ikke hersker tvivl om, hvor ansvaret ligger.

Der er i høringssvarene rejst nogle spørgsmål fra Kommunernes Landsforening og Danske Regioner i forhold til omkostningerne. Det er noget, vi vil prøve at spørge lidt ind til i udvalgsbehandlingen, men overordnet set synes vi, det er et rigtig fint lovforslag. Danmark er et digitalt foregangsland, hvor rigtig meget af den offentlige kommunikation efterhånden ligger på nettet, og derfor skal vi selvfølgelig også have styr på det og gå forrest i forhold til at sørge for, at det her indhold er tilgængeligt. Vi ser frem til udvalgsarbejdet, og vi kan tilslutte os forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Velkommen.

Tak for det. Naivt troede jeg egentlig, at det her var løst. Jeg troede, at alle offentlige myndigheder havde fokus på at sikre, at der selvfølgelig var adgang for borgere med funktionsnedsættelse. Naivt troede jeg, at vores sundhedsvæsen sikrede, at når der blev udsendt indkaldelser ud til sygehusene, så var de tilgængelige for alle borgere. Derfor må jeg indrømme, at jeg, da jeg så det her lovforslag, først tænkte, at det selvfølgelig skulle på plads, men at problemet ikke var så stort.

Så blev jeg egentlig reelt bekymret, da jeg læste høringssvarene, for både KL og regionerne anfører, at det her bliver dyrt, at der er en masse omkostninger ved at sikre, som der står, at alle borgere kan betjene sig af offentlige websteder og apps på lige vilkår uanset funktionsnedsættelser og handicap. Det problematiseres, hvem der har ansvaret, når nogle laver en app og andre leverer indholdet. Er det den ansvarlige for appen, som skal sikre, at den tekniske løsning er i orden, så indholdet kan vises, eller er det leverandøren af indholdet, som skal sikre det?

Hold nu op! Vi taler om forskellige offentlige myndigheder. Kan vi ikke godt tillade os at have en forventning om, at når vi siger, at resultatet skal være, at alle borgere uanset funktionsnedsættelse og handicap skal kunne betjene sig af de her apps og websteder, så må de her skatteyderbetalte offentlige myndigheder tale sammen, og så må de finde ud af, hvordan opgaven løses. De skal ikke forsøge at frasige sig ansvaret, de skal påtage sig ansvaret for at finde de bedste løsninger. Den indstilling til opgaven må vi da kunne forvente for vores skattepenge.

Men hvis den her lovændring kan gøre det klarere og gøre det lettere for dem derude at finde ud af, hvem der skal påtage sig ansvaret, så er det da rigtig godt, og så er det da bare med at komme i gang. Så Dansk Folkeparti støtter lovforslaget. Og så skal jeg lige hilse fra Enhedslistens ordfører og sige, at Enhedslisten også støtter forslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er hr. Henrik Vinther.

Tak for ordet. Forslaget her præciserer, som det allerede er sagt, hvem der har ansvaret for, at alt indhold på offentlige websider og applikationer er tilgængeligt for alle, der har behov for at benytte disse udmærkede tjenester. Det er jo selvsagt positivt, at der nu er placeret det her ansvar. Det skal selvfølgelig være sådan, at man kan tilgå de oplysninger, som man skal bruge.

Tilgængelighed kommer ikke af sig selv. Det kræver, at gode folk ude i kommunerne og regionerne sikrer, at det er på plads. Den slags ting tager tid, og det koster også ofte penge. Derfor er det godt, at der med forslaget er lagt op til, at kommuner og regioner får lidt mere tid, end der først var lagt op til, og det er også godt, at der nu bliver taget en dialog om, hvordan vi kigger på omkostningerne i den her forbindelse. Der er balance i forslaget. Vi kan støtte det.

Tak til Radikales ordfører. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Trine Torp. Velkommen.

Tak for ordet, og tak til finansministeren for at fremsætte forslaget. Det er godt, at ministeren har lyttet til de henvendelser, der er kommet, om, at visse websteder ikke lever op til kravet om tilgængelighed. Det kan undre en, ligesom Dansk Folkepartis ordfører også nævner. Andre ordførere har allerede redegjort for lovforslaget, der grundlæggende handler om at præcisere, at offentlige myndigheder, der bringer information på hjemmesider og andre platforme fra andre offentlige myndigheder, også skal sørge for, at dette lever op til tilgængelighedsreglerne.

Da internettets far, Tim Berners-Lee, for 30 år siden opfandt det uundværlige redskab, som internettet er blevet, var det med visionen om, at internettet skulle være frit for alle, og det er den vision, som det her lovforslag læner sig fornuftigt op ad. Det er vigtigt, at alle, også mennesker med handicap, har adgang til vores tids vigtigste opfindelse, ikke mindst når det handler om, at vigtige informationer fra offentlige myndigheder er tilgængelige. SF støtter lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Jeg ser ikke nogen ordfører fra Det Konservative Folkeparti, jeg ser heller ikke nogen ordfører fra Nye Borgerlige, og jeg ser heller ikke nogen ordfører fra Liberal Alliance. Det betyder, at finansministeren hermed bliver indbudt til talerstolen. Velkommen.

Det var godt, at formanden så ministeren. Jeg vil gerne starte med at takke de ordførere, der har haft ordet, for modtagelsen af lovforslaget, og jeg vil også takke for gode og – synes jeg – meget kloge indlæg her i dag. Det glæder mig at høre, at der er opbakning til at sikre tilgængelighed på websteder og apps i den offentlige sektor. Det er helt afgørende, at alle borgere har mulighed for at betjene sig af det offentliges digitale services, og at borgere med funktionsnedsættelser kan deltage i samfundet på lige fod med andre. De offentlige websteder skal være tilgængelige for alle uanset funktionsnedsættelser, og uanset om man som menneske har et handicap.

Den 23. september 2020 trådte loven om webtilgængelighed i kraft for alle offentlige websteder. Dermed tog vi et vigtigt skridt mod større tilgængelighed i den offentlige sektor. Men vi har, som også flere ordførere har været inde på, erfaret, at der i implementeringen af loven er opstået tvivl om, hvilken myndighed der er ansvarlig for at sikre tilgængeligheden, når indholdet leveres fra en myndighed til en anden. Der vil jeg gerne sige, at jeg er meget enig i de bemærkninger, der kom fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, der sagde, at det må man simpelt hen kunne finde ud af inden for det offentlige, og at man som borger må have en forventning om, at det kommer på plads. Det er også det, som det her lovforslag går ud på.

Med den foreslåede ændring af lov om webtilgængelighed gør vi det helt klart, at alt webindhold, der produceres af en offentlig myndighed, skal gøres tilgængeligt, uanset hvor borgerne tilgår det. Og vi gør det klart, at det er den offentlige myndighed, der producerer indholdet, der har ansvaret for at gøre det tilgængeligt. Det gælder også i de tilfælde, hvor indholdet teknisk og praktisk bliver publiceret af en anden myndighed.

Med lovændringen sikrer vi bl.a., at borgere med funktionsnedsættelser kan læse deres digitale post fra det offentlige. Lovændringen betyder nemlig, at brevene i den digitale postkasse også skal være omfattet af tilgængelighedsloven, så de er tilgængelige, og at alle offentlige selvbetjeningsløsninger skal være tilgængelige, uanset om de tilgås på borger.dk eller ej.

Med andre ord: Vi styrker og præciserer altså loven om webtilgængelighed, så der ikke længere kan være tvivl om, hvem der har ansvaret for at gøre webindholdet tilgængeligt. Det er til gavn for borgerne. Sådan skal det være. I sidste ende betyder det, at flere borgere kan benytte sig af de digitale muligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed.

Jeg synes, at der i debatten er blevet rejst mange gode spørgsmål, og der er også blevet peget på problemstillinger, som man ønsker at adressere i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Det ser jeg naturligvis frem til. Men foreløbig tak for den meget positive modtagelse og for vores ens tilgang, nemlig at det her handler om, at offentlige myndigheder må finde ud af at snakke sammen. Det er dem, der skal håndtere det. Det er ikke borgeren, der skal komme i klemme, hvis det ikke kan gøres fornuftigt. Og med det her gør vi det helt klart, hvem der har ansvaret for hvad. Det skulle gerne være til gavn for borgerne.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger til ministeren.

Og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så bemærker jeg lige til sidst, at det har været en meget, meget hurtig og effektiv lovbehandling, da alle ordførerne har holdt korte og præcise indlæg. Det medførte, at der var en enkelt ordfører, som ankom, da ministeren var på talerstolen. Så bare til referatet: Nye Borgerlige støtter også lovforslaget, sådan som jeg forstod det på ordføreren.