BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. november 2020
2020-8694
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 10. november 2020 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 10
–
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov
om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om friplejeboliger (Lands-
byggefondens rammer 2021-2026, sammenlægning af boliger, grundkapital for
almene boliger og kapitalindskud for friplejeboliger m.v.), som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 9:
Vil ministeren redegøre for, hvad en stigning i friplejeleverandørers kapitalind-
skud fra 10 pct. til 14 pct. vil betyde for antallet af nye friplejeboliger?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsen, som oplyser følgende:
"En forhøjelse af kapitalindskuddet fra 10 til 14 pct. vil gøre det vanskeligere for
friplejeboligleverandører at rejse de nødvendige midler til etablering af nye fri-
plejeboliger. Det kan ikke afvises, at en sådan forhøjelse vil medføre, at enkelte
projekter bliver droppet eller udskudt, hvorved udnyttelsen af den årlige kvote
for etablering af friplejehjem forringes.
Der foreligger ikke data, som gør det muligt at forudsige hvor mange færre fri-
plejeboliger, der ville blive etableret som følge af en forhøjelse af kapitalind-
skuddet fra 10 til 14 pct. Dette vil blandt andet afhænge af, hvor stor efterspørg-
sel der er efter kvoten og hvor prisfølsom efterspørgslen er.
Det må antages, at en forringet udnyttelse af kvoten vil medføre et forøget be-
hov for, at kommunerne tilvejebringer nye almene ældre- og plejeboliger. Den
kommunale udgift hertil vil bestå af grundkapital på ca. 0,2 mio. kr. pr. bolig
plus udgifter til etablering af servicearealer på skønsmæssigt 0,5 mio. kr. pr.
plejebolig. Kommunerne modtager et servicearealtilskud på 40.000 kr. pr. bo-
lig".