Boligudvalget
Til:
Dato:
Boligministeren
19. november 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 10
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om midlertidig regulering
af boligforholdene og lov om friplejeboliger. (Landsbyggefondens rammer 2021-2026,
sammenlægning af boliger, grundkapital for almene boliger og kapitalindskud for fripleje-
boliger m.v.).
Af boligministeren (Kaare Dybvad Bek)
Spørgsmål 22
Boligaftalen adresserer ombygninger, som ofte medfører sammenlægninger, og at disse
fremover som udgangspunkt kun støttes uden for større byer.
Men selve lovforslaget indeholder en generel stramning af reglerne for sammenlægning i
lov om almene boliger i alle kommuner. Kommunalbestyrelsernes mulighed for at tillade
sammenlægning af boliger begrænses til kun at omfatte boliger i udsatte områder. Frem-
adrettet er det boligministeren, der efter en indstilling fra kommunalbestyrelsen alene
kan tillade sammenlægning (op til 140 m2) uden for udsatte boligområder. Vil ministeren
i forlængelse heraf forklare, hvorfor udmøntning af dette punkt i boligaftalen sker ved
en generel stramning, herunder om det ikke primært er København, der for alvor har
en udfordring, og om der ikke bliver lagt et unødigt bureaukrati på alle kommuner i
Danmark?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Heidi Bank (V).
På udvalgets vegne
Søren Egge Rasmussen
formand
1/1