Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
L 10
Offentligt
2282381_0001.png
MINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. november 2020
2020-8694
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 11. november 2020 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 10
–
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov
om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om friplejeboliger (Lands-
byggefondens rammer 2021-2026, sammenlægning af boliger, grundkapital for
almene boliger og kapitalindskud for friplejeboliger m.v.), som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 18:
Er ministeren enig i KL’s tidligere kritik af lovforslaget om friplejeboliger i
2006, hvor KL kritiserer ordningen med friplejeboliger for, at leverandørerne i
større eller mindre grad kan komme til at trække på beliggenhedskommunens
serviceydelser udover personlig og praktisk hjælp, og at beliggenhedskommu-
nen efterfølgende skal bruge ressourcer på at administrere og opkræve mellem-
kommunal refusion for de ydelser, friplejeleverandøren ikke leverer
–
og mener
ministeren stadigvæk, at denne kritik gør sig gældende?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsen, som oplyser følgende:
”Idet
regler om certificering af leverandører af serviceydelser henhører under
Sundheds- og Ældreministeriet, har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anmodet
ministeriet om at bidrage til besvarelse af spørgsmålet. Sundheds- og Ældremi-
nisteriet oplyser:
”En friplejeboligleverandør skal minimum
certificeres til at levere personlig
pleje, praktisk hjælp og madservice efter servicelovens §§ 83 og 87.
Derudover kan en friplejeboligleverandør blive certificeret til at levere:
rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a,
socialpædagogisk bistand og træning efter servicelovens § 85,
genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86,
 L 10 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm., om leverandørerne af friplejeboliger kan komme til at trække på beliggenhedskommunens serviceydelser, til boligministeren
2282381_0002.png
ledsagelse efter servicelovens § 97,
særlig kontaktordning efter servicelovens § 98 for personer, som er
døvblinde, eller
tilbud af behandlingsmæssig karakter efter servicelovens § 102.
enten samtidig med ansøgning om certificering til at levere personlig
hjælp og pleje efter servicelovens §§ 83 og 87, eller på et senere tids-
punkt.
Side 2/2
Friplejeboligleverandører kan kun indgå lejeaftale med en borger, såfremt de
kan levere de ydelser, som borgeren er visiteret til. Friplejeboligleverandører
har selv mulighed for at afvise en borger.
Friplejeboliger kan ikke søge certificering til at levere ydelser efter anden lov-
givning, som eksempelvis sundhedslovgivningen. Uanset årsagen til at en bor-
ger har bopæl i en kommune, er det bopælskommunen (opholdskommunen),
der har forpligtelsen til at yde og finansiere de kommunale sundhedsydelser
(genoptræning, sundhedspleje, omsorgstandpleje, hjemmesygepleje, alkohol-
og misbrugsbehandling), herunder også til de borgere, der har ophold i kom-
munen via en friplejebolig. Der er således ikke i sundhedsloven hjemmel til at
opkræve mellemkommunal refusion for sundhedslovens kommunale sund-
hedsydelser.
Sundheds- og Ældreministeriet har ikke umiddelbart kendskab til undersøgel-
ser af kommunernes levering af ydelser i friplejeboliger, eller undersøgelser af
om og i givet fald hvor ofte friplejeboligleverandører har været nødsaget til at
afvise borgere på grund af komplekse behov udover personlig og praktisk hjælp
efter servicelovens § 83.”
I øvrigt henvises til besvarelse af spørgsmål nr. 16 ad L10.”
Under henvisning til Sundheds- og Ældreministeriets bidrag om udviklingen
som beskrevet ovenfor og til, at KL i deres høringssvar i 2014 i forbindelse med
ændring af friplejeboligloven ikke havde tilsvarende betænkeligheder, har jeg
ikke yderligere at tilføje.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek