MINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. november 2020
2020-8694
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 11. november 2020 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 10
–
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov
om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om friplejeboliger (Lands-
byggefondens rammer 2021-2026, sammenlægning af boliger, grundkapital for
almene boliger og kapitalindskud for friplejeboliger m.v.), som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 17:
Er det muligt for friplejeboliger at vælge beboere, som står på en venteliste til
plejeboligen fra, og hvilke regler er der for kommunale plejeboliger i forhold til
at vælge beboere til og fra?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsen, som oplyser følgende:
”Ved en friplejebolig forstås en privat
udlejningsbolig, hvilket indebærer, at eje-
ren af friplejeboligerne selv vælger, hvem boligerne skal lejes ud til.
Det er en betingelse, at de personer, som boligerne lejes ud til, er visiteret af
kommunen til de ydelser, som friplejeboligleverandøren er certificeret til at le-
vere til beboerne i friplejeboligerne.
En person, som kommunen har visiteret til en plejebolig, har ret til frit at vælge
at indgå en aftale med en friplejeboligleverandør eller med en anden lignende
boform for plejekrævende personer.
Hvis den ældre søger en almen plejebolig, gælder reglerne om plejeboliggaran-
tien. I henhold til disse regler skal kommunen tilbyde en ældre, som er visiteret
til en plejebolig, en plejebolig eller plejehjemsplads senest to måneder efter, at
kommunen har visiteret og skrevet den ældre på en venteliste til en plejebolig.
Kommunen træffer selv beslutning om, hvilken plejebolig eller plejehjems-
plads, den ældre skal have tilbudt under hensyntagen til den ældres behov og
overholdelse af plejeboliggarantien.