Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
L 10 Bilag 8
Offentligt
2292023_0001.png
Til lovforslag nr.
L 10
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 26. november 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om midlertidig
regulering af boligforholdene og lov om friplejeboliger
(Landsbyggefondens rammer 2021-2026, sammenlægning af boliger, grundkapital for almene boliger og kapitalindskud for
friplejeboliger m.v.)
[af boligministeren (Kaare Dybvad Bek)]
1. Ændringsforslag
Boligministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforsla‐
get.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af LA og
NB) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (LA og NB) indstiller lovforsla‐
get til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stem‐
me imod de stillede ændringsforslag.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, der
udmønter den sidste del af den grønne boligaftale. For V
er det vigtigt, at forslaget er med til at holde hånden under
danske arbejdspladser og sikre, at unge kan få en uddannelse
inden for byggeriet – og er med til at holde hånden under
dansk økonomi.
For V er det også vigtigt, at forslaget er med til at gøre
renoveringsaktiviteten grønnere, herunder den nye grønne
garanti, hvor der åbnes op for mulighed for at inddrage
private på den lange bane, samt et fokus på bæredygtige
investeringer, der normalt ikke ville være blevet støttet.
Med implementeringen af rammen for renoveringsaktivi‐
teten frem til 2026 fremmer vi desuden sundere boliger, der
kan give bedre indeklima, hvilket er til gavn for alle. Til‐
gængelighed fremmes til gavn for ældre og mennesker med
handicap, så vi skaber plads til alle. Vi sikrer ombygninger,
så der kan ske tilpasning af boliger, hvor det giver mening,
til gavn for flere. Og vi prioriterer fællesarealer, der giver
tryghed og trivsel. Endelig tilgodeses småøer, hvilket er til
gavn for lokalsamfundene.
Den digitalisering, der er en del af forslaget, er med til
at skabe en nødvendig platform til opfølgning, registrering
og dokumentation af grønne tiltag samt ikke mindst skabe
gennemsigtighed og lette arbejdet i boligforeningerne.
V støtter forlængelsen af reglerne om den kommunale
nedsatte differentierede grundkapital, da det giver mening
at fremme byggeri af mindre boliger. Samtidig støtter V
også, at de nuværende regler om nedsat kapitalindskud i fri‐
plejeboliger for friplejeboligleverandører forlænges, da det
giver god mening at ligestille private friplejeboligleverandø‐
rer med kommunen.
Boligaftalen adresserer, at ombygninger, som ofte med‐
fører sammenlægninger, fremover som udgangspunkt kun
støttes uden for større byer. Lovforslaget indeholder en ge‐
nerel stramning af reglerne for sammenlægning i lov om
almene boliger, hvor det fremover er boligministeren, der ef‐
ter en indstilling fra kommunalbestyrelsen alene kan tillade
sammenlægning (op til 140 m²) uden for udsatte boligområ‐
der.
V accepterer også denne del af lovforslaget, idet V læg‐
ger vægt på, at boligministeren i svar på spørgsmål 22 til‐
kendegiver, at der ikke lægges op til noget stort bureaukra‐
tisk setup omkring godkendelserne – det vigtigste at doku‐
AX025246
L 10 - 2020-21 - Bilag 8: Betænkning afgivet d. 26/11-20
2292023_0002.png
2
mentere er udlejningsvanskeligheder/manglende efterspørg‐
sel efter de boliger, som man gerne lokalt vil sammenlægge.
V støtter også boligministerens ændringsforslag, således
at det er de almindelige regler om kommunal anvisning,
der gælder ved tilsagn om tilskud til etablering af almene
boliger på småøerne og i økommunerne Fanø, Læsø, Samsø
og Ærø, herunder for boliger opført med det forhøjede mak‐
simumsbeløb.
Endelig er det også vigtigt for Venstre, at lejernes penge
bliver brugt klogt. Derfor kommer V til at følge, at der
bliver rettet op på nogle af de i lovforslaget adresserede
udfordringer som Landsbyggefonden står med.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er glade
for, at kravet om fuld kommunal anvisning udgår i forbin‐
delse med etablering af almene boliger på småøerne og i
økommunerne.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget noterer sig, at der
med lovforslaget gives mulighed for, at der kommer et
markant løft af renoveringsprojekterne for de almene boli‐
ger. Det har efter EL’s mening gennem mange år været hårdt
tiltrængt, men EL noterer samtidig, at der fortsat fremover
vil komme et behov for yderligere renoveringsindsatser, og
at dette renoveringsbehov kan blive skjult af en ny praksis
med reduceret længde på venteliste til renoveringer. EL
bemærker, at lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad sikrer
midler til den boligsociale indsats, som på landsplan bliver
beskåret med ca. 100 mio. kr. årligt, hvorved der er dårligere
mulighed for at forebygge sociale problemer. Det er nødven‐
digt, at der arbejdes videre med at sikre tilstrækkelige midler
til den boligsociale indsats.
Lovforslaget rummer også forbedrede vilkår for fripleje‐
boliger. Trods en række spørgsmål fra EL, som afdækker
manglende evaluering af friplejeboligordningen, og det fak‐
tum, at loven medfører en statslig merudgift, er det ikke
lykkedes via flere spørgsmål til sagen at få boligministeren
til at forholde sig kritisk til lovgivningen om friplejeboliger,
som Foghregeringen indførte.
Af ministerens besvarelse af spørgsmål 8, som er stillet af
EL, fremgår det, at lovforslaget indebærer, at den godkendte
anskaffelsessum for friplejeboliger med støtte frem til 2026
finansieres med 2 pct. beboerindskud, 88 pct. realkreditlån
med statslig ydelsesstøtte og 10 pct. kapitalindskud ydet af
friplejeboligleverandøren. På forslag til finanslov for 2021
ventes der statslige udgifter til ydelsesstøtte på 14,0 mio.
kr. til friplejeboliger med tilsagn i 2021. Hvis friplejebolig‐
leverandørernes kapitalindskud i 2021 forhøjes fra 10 pct. til
14 pct., vil de statslige udgifter til ydelsesstøtte vedrørende
tilsagnsårgang 2021 blive negative, idet de vil udgøre -2,9
mio. kr.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
boligministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undta‐
gelse af LA og NB):
Til § 1
1)
I den under
nr. 33
foreslåede
§ 98 d
udgår
stk. 2.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
[Krav om kommunal anvisning udgår]
2)
I den under
nr. 36
foreslåede
§ 119 c
udgår
stk. 2.
[Krav om kommunal anvisning udgår]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at betingelsen for tilsagn om tilskud til eta‐
blering af almene boliger på småøerne og i økommunerne
Fanø, Læsø, Samsø og Ærø vedrørende kommunalbestyrel‐
sens anvisningsret til boligerne udgår.
Det vurderes, at betingelsen vil kunne udgøre en barriere
i forhold til etablering af flere almene boliger på småøerne,
idet den vil indebære økonomiske forpligtelser for kommu‐
nen i form af dækning af huslejen for ledige boliger og
garanti for lejers forpligtelser til istandsættelse af boligen
ved fraflytning.
Det er herefter de almindelige regler om kommunal an‐
visning, der vil gælde for boligerne opført med tilskud efter
den foreslåede § 98 d, stk. 1.
Til nr. 2
Det foreslås, at betingelsen for kommunalbestyrelsens
godkendelse af, at maksimumsbeløbet overskrides, vedrø‐
rende kommunalbestyrelsens anvisningsret til boligerne ud‐
går.
Det vurderes, at betingelsen om kommunalbestyrelsens
anvisning til boligerne vil kunne udgøre en barriere i forhold
til etablering af flere almene boliger på småøerne. Betingel‐
sen vil indebære økonomiske forpligtelser for kommunen,
idet den vil skulle dække huslejen for ledige boliger og
garantere for lejers forpligtelser til istandsættelse af boligen
ved fraflytning.
Samtidig må det antages, at kommunalbestyrelsen altid
vil have interesse i at holde anskaffelsessummen så lav som
muligt, idet denne udgør grundlaget for beregning af grund‐
kapitallån, der ydes af kommunen.
Det er herefter de almindelige regler om kommunal an‐
visning, der vil gælde for boligerne opført med det forhøjede
maksimumsbeløb efter den foreslåede § 119 c, stk. 1.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2020 og var til
1. behandling den 4. november 2020. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.
L 10 - 2020-21 - Bilag 8: Betænkning afgivet d. 26/11-20
2292023_0003.png
3
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og boligministeren sendte den 6. juli 2020
dette udkast til udvalget, jf. BOU alm. del – bilag 100
(folketingsåret 2019-20). Den 30. september 2020 sendte
boligministeren en orientering til udvalget om en suppleren‐
de høring om udkast til ændring af det oprindelige udkast
til lovforslaget, jf. BOU alm. del – bilag 122 (folketingsåret
2019-20). Den 8. oktober 2020 sendte boligministeren hø‐
ringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla‐
get.
Skriftlig henvendelse
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig
henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 22 spørgsmål
til boligministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Anders Kronborg (S) Camilla Fabricius (S) Tanja Larsson (S) Jan Johansen (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S)
Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Jens Rohde (RV) Andreas Steenberg (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Halime Oguz (SF)
Kirsten Normann Andersen (SF) Søren Egge Rasmussen (EL)
fmd.
Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (UFG)
Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V)
nfmd.
Kim Valentin (V) Christoffer Aagaard Melson (V)
Jane Heitmann (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF) René Christensen (DF) Egil Hulgaard (KF)
Niels Flemming Hansen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
48
42
16
16
15
13
13
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
4