L 10 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
L 10 Bilag 1
Offentligt

Dato

J. nr.

30. september 2020

2020-5315

Høringsnotat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om midlertidig regule-

ring af boligforholdene (Landsbyggefondens rammer i 2021-26, for-

længelse af differentieret grundkapital og sammenlægning af boli-

ger m.v.)

Transport- og Boligministeriet hørte den 3. juli 2020 en række myndigheder og

organisationer over udkast til forslag til lov om

ændring af lov om almene boli-

ger m.v. og lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Landsbyggefon-

dens rammer i 2021-26, forlængelse af differentieret grundkapital og sammen-

lægning af boliger m.v.).

Høringsfristen udløb den 18. august 2020.

1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lov-

forslaget:

BAT-Kartellet, BL

–

Danmarks Almene Boliger, Dansk Byggeri, Danske Arki-

tektvirksomheder, Danske Handicaporganisationer, Danske Studerendes Fæl-

lesråd, Erhvervsministeriet, FSR

–

danske revisorer, Institut for Menneskeret-

tigheder, KL, Kollegiekontorerne i Danmark, Landsbyggefonden, Lejernes

Landsorganisation, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte,

SMVdanmark, TEKNIQ Arbejdsgiverne og Ældre Sagen.

2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til

lovforslaget:

Ankestyrelsen, Byggeskadefonden, Digitaliseringsstyrelsen, Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, LOS.

3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til

lovforslaget:

Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzheimerforeningen, An-

delsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægel-

sens Erhvervsråd, ATP Ejendomme, Bedre Psykiatri, BOSAM, Byggeskadefon-

den vedrørende Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i

Danmark, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk

L 10 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Socialrådgiverforening,

Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Lejere, Danske Regio-

ner, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, DANVA, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, DI, EjendomDanmark, Ejerlej-

lighedernes Landsforening, Erhvervsstyrelsen, Finansministeriet, Finans

Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen til Fremskaf-

felse af Boliger for Ældre og Enlige, Forsikring og Pension, Frivilligrådet, FSR

–

danske revisorer, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet,

Justitsministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Revision

–

BDO, Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, Landdistrikternes Fællesråd, OK–Fonden, Psyki-

atrifonden, SAND De Hjemløses Landsorganisation, SBi/AAU (Statens Bygge-

forskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje Danmark, Sind, Social-

chefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, Udbetaling Danmark og

VIVE.

4. Øvrige høringssvar

Transport- og Boligministeriet har herudover modtaget høringssvar fra følgen-

de høringsparter, som ikke er angivet på lovforslagets høringsliste:

Kirkens Korshær.

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det

fremsatte lovforslag samt Transport- og Boligministeriets bemærkninger hertil.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der

ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.

Transport- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige

indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets

Boligudvalg.

Generelle bemærkninger

Side 2/11

–

Danmarks Almene Boliger

Danske Arkitektvirksomheder

bemærker,

at de er tilfredse med de centrale elementer i boligaftalen, der sikrer, at den

historisk lange venteliste kan afvikles, at der sættes ekstra fokus på klima- og

energibesparelser gennem grøn screening af renoveringerne og etablering af en

energigarantiordning, samt at der sker en prioritering af initiativer til yderlige-

re digitalisering.

finder det positivt, at der sættes midler af til renovering, og at der er fokus

på grønne initiativer.

finder det desuden positivt, at den kommunale

grundkapital fastholdes på et lavt niveau til og med 2026, og at der søges løs-

L 10 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

ninger på de stigende udfordringer med at skaffe boliger, der er billige nok til

borgere med den laveste betalingsevne.

Dansk Byggeri, FSR

–

danske revisorer, Lejernes Landsorganisation

SMVdanmark

udtrykker ligeledes overordnet opbakning til lovforslaget.

Ældre Sagen

bifalder den overordnede fremrykning af investeringerne i reno-

vering, men finder den overordnede prioritering af midlerne, herunder en ned-

prioritering af tilgængelighed, bekymrende.

2. Sammenlægning

Danske Handicaporganisationer

anfører, at en stramning af reglerne for

sammenlægning af boliger i byerne kan betyde, at færre boliger i byerne kan

gøres tilgængelige.

Danske Handicaporganisationer

anbefaler derfor, at til-

gængelighed bliver et af de særlige forhold, som kan betyde, at en sammenlæg-

ning af boliger i byerne bliver godkendt.

Ældre Sagen

finder de foreslåede regler for sammenlægning af boliger for be-

grænsende og foreslår, at der i tillæg til de foreslåede muligheder fastsættes en

mulighed for, at der kan gives tilladelse til sammenlægning af boliger i en situa-

tion, hvor familiemedlemmer i flere generationer ønsker at bo i samme bolig.

Transport- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

at lovforslaget bl.a.

udtrykker et ønske om effektivt at begrænse omfanget af sammenlægninger

uden for de udsatte boligområder for at fastholde de små og billige almene bo-

liger. Efter forslaget kan sådanne sammenlægninger kun godkendes, hvis det

sandsynliggøres, at sammenlægningen vil afhjælpe vedvarende udlejningsvan-

skeligheder eller er nødvendig for at opnå en blandet beboersammensætning i

området. De to nævnte kriterier ses afgørende for at opnå en afbalanceret ord-

ning, hvor sammenlægning ikke er udelukket, hvis sammenlægning af hensyn

til en blandet beboersammensætning eller for at undgå lejeledighed er det mest

hensigtsmæssige. Herved tages visse sociale og økonomiske hensyn. Da lov-

forslaget har det overordnede sigte at bevare de mindre boliger, vurderes det

ikke, at der skal tilføjes yderligere kriterier.

Transport- og Boligministeriet

skal desuden bemærke, at det ikke findes hen-

sigtsmæssigt at give mulighed for etablering af generationsbofællesskaber gen-

nem sammenlægning af boliger, hvor der ikke i øvrigt er behov for sammen-

lægninger. Dette skal ses i lyset af, at der er tale om et relativt snævert anven-

delsesformål, hvilket øger usikkerheden med hensyn til, om sådanne særlige,

sammenlagte boliger (også) på længere sigt kan udlejes. Opmærksomheden

henledes desuden på, at der i dag er mulighed for at etablere bofællesskaber i

eksisterende boliger eller i nybyggeri efter kommunalbestyrelsens beslutning,

når der er tale om almene familieboliger og ældreboliger.

Side 3/11

L 10 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Danske Studerendes Fællesråd

kvitterer for intentionen med den foreslåede §

28 a, stk. 2, men påpeger, at den foreslåede formulering efterlader mulighed

for, at man på et senere tidspunkt mod intentionen kan godkende nedlæggelse

af studieboliger, da det ikke fremgår tydeligt, hvad dokumentationskravet skal

være.

Kirkens Korshær

foreslår, at man indfører en veksel i lovgivningen. Denne skal

sikre, at massen af betalelige boliger ikke mindskes og gerne øges, da en betale-

lig bolig i de store byer er næsten uopnåelig. Når man sammenlægger boliger,

bør der derfor sikres et tilsvarende antal betalelige boliger andetsteds i byen.

Rådet for Socialt Udsatte

er tilfreds med, at der med lovforslaget lægges op til

en stramning af reglerne for sammenlægning af boliger i byområder, hvor der

er pres på boligmarkedet.

Rådet for Socialt Udsatte

bemærker, at udsatte bo-

ligområder er undtaget fra denne stramning. De små boliger i udsatte boligom-

råder vil ofte være steder, hvor socialt udsatte har råd til at bo, og derfor risike-

rer flere sammenlægninger at føre til større boligmangel for socialt udsatte.

Derfor foreslår

Rådet for Socialt Udsatte,

at det indskrives, at sammenlægnin-

ger altid bør modsvares af opførelse af nye boliger, der er betalelige for menne-

sker på de laveste kontanthjælpsydelser.

Transport- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

at lovforslaget

samlet set ikke lemper, men tværtimod begrænser mulighederne for sammen-

lægning af boliger for at bibeholde de små og billige almene boliger. Det følger

af forslaget, at der fortsat kan godkendes sammenlægninger, hvis særlige be-

tingelser herfor er opfyldt. Dette skal sikre, at de mere begrænsede muligheder

for sammenlægning, der foreslås, ikke får utilsigtede negative virkninger. Det

er ministeriets vurdering, at studieboliger i praksis kun vil kunne blive omfattet

af en sådan godkendelse, hvis de er beliggende i områder med vedvarende leje-

ledighed for den pågældende boligtype.

Transport- og Boligministeriet

skal i øvrigt bemærke, at der med forslaget er

lagt afgørende vægt på hensynet til en varieret beboersammensætning i udsatte

boligområder. Det ligger uden for rammen af lovforslaget at stille nye krav til

kommunerne om at godkende nyt alment byggeri.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

bemærker, at kravet om ministergodkendelse af sammenlægninger kan give

unødige forsinkelser, der i stedet kunne imødegås med retningslinjer for de

kommunale godkendelser.

bemærker desuden, at sammenlægninger af al-

mene boliger ofte implementeres over en længere tidsperiode, baseret på tidli-

gere principgodkendelser, truffet for at påvirke en afdelings beboersammen-

sætning over tid.

opfordrer derfor til, at der i reglerne eller forarbejderne

tages stilling til, hvordan eksisterende principgodkendelser, der ikke er udført i

Side 4/11

L 10 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

praksis, skal håndteres, såfremt der indføres skærpede krav og en ministeriel

godkendelsesproces.

Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke,

at ministeriet ikke finder

det hensigtsmæssigt at indføre en så høj grad af detailregulering for godkendel-

se af sammenlægninger, som KL´s forslag forudsætter. En sådan regulering vil

indebære, at der ikke i tilstrækkelig grad kan udøves konkrete skøn. Det be-

mærkes i øvrigt, at sagsbehandlingstiden vil afhænge af, i hvilken grad sagen

fra kommunens side er velbelyst.

Det er ikke hensigten med lovforslaget, at begunstigende forvaltningsakter i

form af allerede givne tilladelser til sammenlægninger skal bortfalde eller un-

derkastes en ny behandling efter de ændrede regler.

Høringssvaret giver anledning til en ændring af lovforslagets bemærkninger,

der tydeliggør, at sammenlægningstilladelser givet før lovens ikrafttræden fort-

sat er gældende.

3. Fællesarealer

Ældre Sagen

stiller sig umiddelbart undrende over for, at der i lovforslaget

lægges op til, at forbedringsarbejder på fællesarealer alene skal udføres i områ-

der med en helhedsplan, men at særligt udsatte afdelinger ikke er omfattet.

–

Danmarks Almene Boliger, Danske Arkitektvirksomheder

Landsbyg-

gefonden

bemærker, at tryghed og trivsel er kerneparametre for at drive vel-

fungerende boligområder med god udlejning. Derfor indgår trygheds- og triv-

selsfremmende tiltag, som har en kriminalitetsforbyggende virkning, adresse-

rer fx ensomhedsproblematik m.v., i dag i de fleste renoveringer. Det drejer sig

om fx lys, stiføringer m.v. Det anføres, at det derfor ikke er hensigtsmæssigt at

begrænse støtten til indsatserne til en lille gruppe boligområder.

Transport- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

at størrelsen af

den pågældende ramme og målretningen af midlerne mod afdelinger, der har

en helhedsplan, men ikke samtidig er på listen over udsatte områder, er udtryk

for en samlet prioritering.

Transport- og Boligministeriet

skal understrege, at det ikke er intentionen

eller effekten af lovforslaget, at der ikke fremover kan gives støtte til forbed-

ringsarbejder på fællesarealer i særligt udsatte områder. Baggrunden for den

foreslåede afgrænsning af støtteformålet er, at der i forvejen er afsat midler

efter tidligere lovgivning til lignende formål i de udsatte områder. For at udnyt-

te midlerne bedst muligt foreslås derfor, at de nye midler alene anvendes i om-

råder, der på den ene side har udfordringer af en vis tyngde og i den forbindelse

har en helhedsplan, og på den anden side ikke er omfattet af den tidligere

ramme til udsatte områder.

Side 5/11

L 10 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

4. Tilgængelighed

–

Danmarks Almene Boliger, Dansk Byggeri, Danske Arkitektvirksomhe-

der, Danske Handicaporganisationer, Landsbyggefonden

Ældre Sagen

beklager den nedprioritering af støtte til tilgængelighed, som organisationerne

finder, at aftalen og forslaget er udtryk for.

Ældre Sagen

foreslår, at alle renoveringsprojekter i Landsbyggefonden frem-

over ”screenes” for tilgængelighed, og

Danske Handicaporganisationer

fore-

slår, at projekterne

screenes for ”universelt design”, hvilket indebærer tilgæn-

gelighed for flest mulige mennesker.

Danske Handicaporganisationer

finder i

øvrigt, at lovforslagets tilgang til handicapinvesteringer, som lægger vægten på

fysiske funktionsnedsættelser, er for snæver og bør udvides i overensstemmelse

med tankerne bag ”universelt design”,

så indsatserne også tager højde for fx

hørehæmmede og lydfølsomme, astmatikere/allergikere m.v.

Danske Handicaporganisationer

bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at

der i mindre grad end i dag skal gøres brug af ”standardløsninger” og finder det

i den forbindelse afgørende, at der kommer mest mulig tilgængelighed ud af

investeringerne.

–

Danmarks Almene Boliger, Danske Arkitektvirksomheder

Landsbyg-

gefonden

bemærker, at der ikke i

dag anvendes ”standardløsninger”, men at

løsningerne afspejler de lokale behov, som Landsbyggefonden ofte ikke fuldt ud

har mulighed for at imødekomme.

–

Danmarks Almene Boliger, Danske Arkitektvirksomheder

Landsbyg-

gefonden

bemærker, at forslaget om, at tilgængelighedsarbejder fremover kan

være mere ”målrettede”,

risikerer at gå ud over de fordele, der er forbundet

med at lave arbejder samlet i forbindelse med en større renovering.

Danske Handicaporganisationer

anfører, at der med fordel kan fastsættes et

”måltal” for en alsidig og tilgængelig boligmasse.

Transport- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

at prioriteringen af

støtte til tilgængelighed følger af den overordnede prioritering af midlerne, som

boligaftalen fastlægger og at der med aftalen er afsat et meget betydeligt beløb

til tilgængelighed.

Det er ministeriets opfattelse, at Landsbyggefonden allerede som fast praksis

foretager grundige vurderinger af mulige tilgængelighedsproblemer i byggeri-

erne i forbindelse med behandling af ansøgninger om renovering. Denne prak-

sis forudsættes fortsat fremover, idet det fortsat er forventningen, at en del af

Landsbyggefondens nye ramme til målrettede tilgængelighedsinvesteringer

Side 6/11

L 10 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

anvendes i forbindelse med større, gennemgribende renoveringer, således at

effektivitetsfordelene ved de samlede løsninger kan høstes der, hvor behovene

er til stede.

Det er endeligt Transport- og Boligministeriets opfattelse,

at gangbesværede,

bevægelseshæmmede og lignende udgør en helt central målgruppe for Lands-

byggefondens indsatser vedrørende tilgængelighed. Det forudsættes, at den

nærmere afgrænsning af formålet med midlernes anvendelse afklares og fast-

sættes i forbindelse med den videre udmøntning af lovforslaget, herunder

Landsbyggefonden fastsættelse og boligministerens godkendelse af Landsbyg-

gefondens regulativ.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

5. Differentieret beboerbetaling

Danske Handicaporganisationer

bemærker, at beboerbetalingen med det nye

støttesystem gøres ens for alle slags arbejder, mens der efter det gældende sy-

stem er fastsat en lavere beboerbetaling på tilgængelighedsrenoveringer på 1,8

pct. Isoleret set betyder det, at der sker en stigning i beboerbetalingen på til-

gængelighedsrenoveringer.

Danske Handicaporganisationer

anfører, at det er

vanskeligt at vurdere, hvad dette betyder i praksis, da tilgængelighedsrenove-

ringer tidligere indgik i større renoveringsprojekter, og dermed har den samle-

de beboerbetaling i mange tilfælde ikke ligget på 1,8 pct.

Danske Handicapor-

ganisationer

anbefaler derfor, at det følges tæt, om den øgede beboerbetaling

betyder færre ansøgninger til tilgængelighedsrenoveringer.

Landsbyggefonden

bemærker, at beboerbetalingen på de fordelte arbejder i

marts 2020 er blevet nedsat af Landsbyggefonden fra 5,8 pct. til 4,6 pct., hvil-

ket ikke fremgår af beskrivelsen i lovforslagets bemærkninger.

Transport- og Boligministeriet

er enig i, at der skal ske en løbende overvågning

af omfanget af ansøgninger om tilgængelighedsrenoveringer og forudsætter, at

dette sker i Landsbyggefondens regi. Landsbyggefondens ændring af beboerbe-

talingsandelen i 2020 vil desuden blive indarbejdet i lovforslagets bemærknin-

ger.

6. Prækvalificering

–

Danmarks Almene Boliger

Danske Arkitektvirksomheder

anfører, at

forslaget om, at ventelisten skal begrænses til 3 år, er urimeligt både i forhold

til beboerne, som har renoveringsbehovet, og til det behov, som politikere har

for at se, hvad det reelle behov for renoveringer er.

Dansk Byggeri

finder, at

indsigten i de reelle behov forsvinder, når køen forsvinder på denne måde.

Side 7/11

L 10 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Transport- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

at det er uhen-

sigtsmæssigt, at der opbygges meget lange ventelister, fordi afdelinger på ven-

telisten får en berettiget forventning om at modtage støtte, selvom støtten reelt

kan have meget lange udsigter. Det er endvidere ministeriets opfattelse, at ven-

telisten ikke kan tages som udtryk for det renoveringsbehov, der er i sektoren.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

7. Fordeling af aktivitet over årene

Dansk Byggeri

bemærker, at det er vigtigt, at de projekter, der gennemføres

som en del af den allerede aftalte ramme for 2020, men som måtte blive forsin-

ket eller udskudt, ikke belaster rammen for 2021 eller senere og derved reelt

reducerer rammen for årene 2021-2026.

Dansk Byggeri, BL

–

Danmarks Almene Boliger

Danske Arkitektvirksom-

heder

henviser til, at organisationerne sammen med Dansk Erhverv, DI, FRI og

BAT Kartellet har foreslået, at der oprettes et Monitoreringsudvalg. Dette ud-

valg vil på baggrund af vurderinger af konjunktursituationen kunne fastlægge

rammerne for de årlige renoveringer, således at almene renoveringer kan ned-

drosles i situationer med højkonjunktur og øges i situationer med svag økono-

misk udvikling.

Transport- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

at der i forvejen på

grundlag af aftaler mellem Folketingets partier fastsættes investeringsrammer

for Landsbyggefonden, som tager hensyn til løbende ændringer i de konjunk-

turbestemte behov. Et eksempel herpå er boligaftalen, som indebærer, at der

fastsættes ekstraordinært høje investeringsrammer i 2020 og 2021, hvor CO-

VID-19 krisen antages at resultere i særlige konjunkturmæssige udfordringer.

De pågældende investeringsrammer fastsættes under hensyntagen til den sam-

lede offentlige udgiftspolitik og er desuden grundlæggende et udtryk for politi-

ske prioriteringer. De bør derfor fastlægges af Folketinget.

Transport- og Boligministeriet vil med inddragelse af relevante parter følge

afviklingen af ventelisten nøje, herunder i forhold til kapaciteten i byggesekto-

ren.

Det bemærkes desuden, at de særligt høje rammer i 2020 og 2021 netop er

udtryk for blandt andet konjunkturpolitiske hensyn. Derfor vil det ikke være

hensigtsmæssigt, hvis midler, der ikke bruges de pågældende år, kan viderefø-

res. Hensigten er netop, at alle midlerne i 2020-rammen skal udmøntes i 2020.

Forslaget giver derfor ikke adgang til at videreføre uforbrugte midler mellem

årene.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Side 8/11

L 10 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

8. Finansiering af eventuel forøget ghettoindsats

–

Danmarks Almene Boliger

Danske Arkitektvirksomheder

bemærker,

der den

1. december 2020 offentliggøres ny ghettoliste, hvor der kan komme

flere nye hårde ghettoer til. Det samme kan ske i de følgende år. Det må således

forudsættes, at udgifter til Landsbyggefonden som følge af nye hårde ghettoer

håndteres særskilt og ikke vil betyde, at renoveringsrammerne beskæres i de

kommende år.

Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke,

at der i forbindelse med

vedtagelse af lov nr. 1561 af 18. december 2018, som udmøntede parallelsam-

fundsaftalen, blev afsat de midler til nedrivning, som forventes anvendt som

følge af den nævnte lov i perioden 2019-2026. Det er fortsat forventningen, at

udgifterne kan holdes inden for de dengang fastsatte rammer.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

9. Landsbyggefondens udmøntning

TEKNIQ Arbejdsgiverne

foreslår, at Landsbyggefondens regulativ, der skal

udmønte loven, sendes i offentlig høring.

TEKNIQ Arbejdsgiverne

peger desu-

den på, at energieffektivisering i projekter på Landsbyggefondens venteliste,

der ligger ud over bygningsreglementets krav, ekstraordinært vil være støttebe-

rettigede i forbindelse med afvikling af ventelisten i 202o og 2021, herunder i

forbindelse med de grønne screeninger og grønne revurderinger.

TEKNIQ Ar-

bejdsgiverne

anfører, at der vil være store energisparepotentialer ved renove-

ring af bygningernes tekniske installationer og lignende.

Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke,

at Landsbyggefondens

bestyrelse har kompetence til at fastsætte nærmere regler om omfanget og vil-

kårene for meddelelse af tilsagn om støtte til renoveringsprojekter. Det er såle-

des Landsbyggefondens bestyrelse, der fastsætter proceduren omkring udar-

bejdelse af et nyt regulativ. Boligministeren godkender regulativet.

Transport- og Boligministeriet

skal desuden bemærke, at de grønne revurde-

ringer efter lovforslaget skal sikre, at en stor del af potentialet vedrørende

energibesparelser indfris. Ministeriet forudsætter derfor, at arbejder vedr. tek-

niske installationer og lignende som nævnt af TEKNIQ Arbejdsgiverne indgår i

revurderingerne i det omfang, de kan bidrage til indfrielse af dette mål.

10. Udbud af arbejder

SMVdanmark

bemærker, at

et er vigtigt, at man ved udmøntningen af bolig-

aftalen er opmærksom på, at pengene kommer bredt ud til alle typer virksom-

heder

–

store som små. Det er derfor afgørende, at man fra de ordregiveres

Side 9/11

L 10 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

side, der skal bestille de pågældende opgaver, fokuserer på at udbyde på en

måde, så også de mindre virksomheder har mulighed for at byde på opgaverne.

Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke,

at det er den enkelte al-

mene boligorganisation, der tager stilling til den nærmere tilrettelæggelse af

udbud inden for rammerne af de gældende udbudsregler. Det er vurderingen,

at der samlet set vil ske en kraftig tilførsel af midler til byggeriet, som også vil

komme både små og mellemstore virksomheder til gavn.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

11. Nybyggerifonden

Dansk Byggeri

foreslår, at nybyggerifonden omdannes til en klimafond, såle-

des at klimaindsatsen i den almene boligsektor kan få et generelt løft.

–

Danmarks Almene Boliger

Danske Arkitektvirksomheder

foreslår, at dele af

nybyggerifonden aktiveres til en klimafond, der kan gøre støttede renoveringer

grønnere og understøtte energirenoveringer.

Rådet for Socialt Udsatte

mener, der skal være mange flere boliger, som er til

at betale for personer på de laveste kontanthjælpsydelser, og bakker derfor op

om tidligere forslag fra BL

–

Danmarks Almene Boliger om, at nybyggerifonden

skal finansiere såkaldte basalboliger i de største byer.

Transport- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

at der med boligaf-

talerne er taget stilling til en mindre del af nybyggerifondens midler. Det følger

samtidig af aftalen, at der nedsættes en arbejdsgruppe om billige boliger, som

blandt andet skal vurdere, hvor mange af nybyggerifondens midler, der kan

aktiveres frem mod 2026. Arbejdsgruppen skal desuden undersøge, hvordan

bæredygtighed kan fremmes i de billige boliger.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

12. Overførsel af midler til Transport- og Boligministeriet

Landsbyggefonden

bemærker, at der har været et fint og resultatrigt samarbej-

de mellem BL

–

Danmarks Almene Boliger, KL og staten om effektivisering af

den almene boligsektor.

Landsbyggefonden

påpeger desuden, at det i modsæt-

ning til, hvad der fremgår af boligaftalen, er noget helt nyt, at Landsbyggefon-

den efter forslaget skal finansiere statens udgifter til en effektiviseringsenhed

med 3,6 mi0. kr. Det er desuden overraskende, at Landsbyggefonden skal fi-

nansiere konsulentudgifter i staten for 14 mio. kr. i en tid, hvor konsulentun-

dersøgelser ønskes reduceret.

Transport- og Boligministeriet skal hertil bemærke,

at det fremgår af boligaf-

talen, at analyserne gennemføres af Transport- og Boligministeriet og Finans-

Side 10/11

L 10 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

ministeriet med inddragelse af Landsbyggefonden og andre relevante parter.

Der er således tale om et tværgående arbejde med fokus på især driftsmæssige

forhold. Og der vil som udgangspunkt ikke blive anvendt konsulenter, da ana-

lyserne udarbejdes af ministerierne.

Transport- og Boligministeriet

skal beklage, at det fremgår, at effektiviserings-

enheden hidtil har været finansieret af Landsbyggefonden. Det vil blive ændret,

således at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at dette ikke er tilfældet.

Side 11/11