Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 10:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om friplejeboliger. (Landsbyggefondens rammer 2021-2026, sammenlægning af boliger, grundkapital for almene boliger og kapitalindskud for friplejeboliger m.v.).

Af boligministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Hr. Henrik Møller.

Jeg ved ikke rigtig, om man kan sige, at det her er anden halvleg. Det er i hvert fald anden halvdel af noget, vi har været i gang med.

Det er jo sådan, at vi her i foråret indgik en boligaftale, som var med bred opbakning fra Folketingets partier. Med den aftale blev vi jo enige om en ramme på 30 mia. kr. til renovering af de almene boliger i perioden frem til 2026. Det er jo en stor aftale forstået på den måde, at det her er den største samlede investering i den almene boligsektor nogen sinde. Den er til gavn for lejerne, den er til gavn for den grønne omstilling, og så er den til gavn for beskæftigelsen. For at holde hånden under beskæftigelsen og sætte gang i samfundsøkonomien under covid-19 fik vi allerede før sommerferien vedtaget, at der skulle frigives 12 mia. kr. i 2020. Der har vi sikret, at pengene hurtigt kan komme ud at virke til gavn for beskæftigelsen, og ikke mindst, at vi kan komme i gang med at renovere de mange boliger, der står på Landsbyggefondens venteliste.

Med det her lovforslag, som vi behandler nu, følger vi op på resten af den aftale, som vi indgik, og det betyder, at vi afsætter 6,4 mia. kr. i 2021 og afvikler den resterende del af Landsbyggefondens venteliste. Vi vil så efterfølgende tilpasse de renoveringsprojekter, der skal være, med ca. 2,2 mia. kr. årligt fra 2022 og frem til 2026 med nye sager.

Med det her lovforslag sikrer vi også, at vi får en mere forenklet renoveringsstøtte; at vi får nogle nye regler for sammenlægning, så flere mindre og billige boliger i de større byer bevares; en grøn garanti, der skal sikre flere energibesparelser i de almene boliger; midler til nedrivning, bæredygtighed og digitalisering; forlængelse af nedsat og differentieret grundkapital, så det fortsat er billigt for kommunerne at bygge alment – ikke kun, at det er billigt, men så vi også nu har en længere tidsramme, som kommunerne kan agere efter. Det har jo været et stort problem, at kommunerne fra år til år ikke vidste, hvad rammen var. Vi forventer, at den bliver, hvad den var sidste år. Nu har vi over en længere årrække lagt en ramme, som gør det attraktivt også at bygge alment.

Jeg skal også sige, at vi i dag har modtaget oplysning fra øerne omkring den del med mulighed for almene boliger i yderdistrikter. Vi har fået et brev om det her med 100 pct.s anvisningsret fra kommunernes side. Der er fem borgmestre, der har reageret i dag. Man er meget kritisk over for det, og til det vil jeg sige, at det jo ikke er nogen, der har været høringsberettigede, men de har fundet ud af, at det her problem eksisterer. Det vil jeg godt garantere vi tager med ind i de kommende forhandlinger, så vi forhåbentlig kan finde en løsning, også for, at yderområderne føler, at de rammer, vi giver dem i forhold til at kunne lave nogle almene boliger, er hensigtsmæssige og fornuftige for dem.

Som socialdemokrat synes jeg, det er svært ikke at være begejstret for aftalen, fordi vi med den ekstraordinære indsats renoverer de 72.000 boliger, som i dag står på venteliste. Vi kan også dermed fastholde en høj boligstandard i den almene sektor, som jo huser omkring en million lejere og dermed er den vigtigste grundsten – eller i hvert fald en af dem – i det danske samfund. For det andet er aftalen grøn med et incitament til at energirenovere vores boligmasse. Det bidrager til den grønne omstilling og opnåelsen af 70-procent-CO2-målsætningen. For det tredje har vi været med til at holde hånden under beskæftigelsen i en svær situation. Jeg ved godt, der er mange, der siger: Går det egentlig ikke meget godt? Vi skal selvfølgelig hele tiden tilpasse, så vi ikke skaber overophedning eller flaskehalse eller andet, men jeg synes nu trods alt ikke, at det er det, vi hører. Vi hører til gengæld, at de ting, vi bl.a. med den her aftale har gjort, har sikret en god og en stabil beskæftigelse på lige præcis det her område. Man kan sige, at vi også rækker hånden ud til fremtidens lærlinge. I de projekter, der får støtte, skal mindst 15 pct. af de beskæftigede være lærlinge.

Med de ord vil jeg sige, at vi fra Socialdemokratiets side sagtens kan anbefale lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er Venstres ordfører, fru Heidi Bank.

Tak for det. Så har jeg kørt talerstolen lidt op igen; den kører lidt op og ned her i dag. Med den grønne boligaftale er vi med til at holde hånden under danske arbejdspladser og sikre, at unge kan få en uddannelse inden for byggeriet. Vi er med til at holde hånden under dansk økonomi, og det er der fortsat rigtig god brug for, og det tror jeg på ingen måde at vi har glemt her i Folketinget, hvor vi jo inden for de sidste dage også har flere medlemmer, der er blevet ramt af corona.

Med den grønne boligaftale er vi med til at gøre renoveringsaktiviteten grønnere ved at udvælge projekter fra ventelisten med et større potentiale for energirenoveringer ved at indføre en grøn vurdering. Og fremadrettet indføres et nyt grønt støttekriterium, der skal supplere det gældende trangskriterium. Med rammen for renoveringsaktiviteten frem til 2026 fremmer vi, hvis jeg skal sige det sådan lidt i udpluk, sundere boliger – det vil give bedre indeklimaer til gavn for alle – tilgængelighed til gavn for ældre og mennesker med handicap; plads til alle; ombygninger; tilpasning af boliger, hvor det giver mening og er til gavn for flere; og fællesarealer, der vil give tryghed og trivsel. Det er alt sammen noget, vi er rigtig glade for i Venstre, for vi ved, at det her berører rigtig mange mennesker, altså at de har boliger, de kan være stolte af.

For aftalens grønne aftryk skal mere specifikt nævnes grøn garanti; fremme af energiforbedringsarbejder med inddragelse af private; mulighed for privat medfinansiering på den lange bane; bæredygtighed; bæredygtige investeringer, der ikke normalt ville være blevet støttet, f.eks. udvikling af klimavenlige byggematerialer; mere genanvendelse – det er jo også noget vi ved erhvervet efterspørger rigtig meget, altså at der er nogle steder, hvor de kan komme i gang, og at der er en efterspørgsel – og digitalisering, der skaber en nødvendig platform til opfølgning på og registrering og dokumentation af de grønne tiltag, ikke mindst for at skabe gennemsigtighed og lette arbejdet i boligforeningerne. Endelig tilgodeses småøer til gavn for lokalsamfundene.

Venstre bakker op om, at der ikke skal optages nye opgaver på venteliste, hvis de ikke realistisk kan gennemføres inden for 3 år. Vi mener ikke, det giver mening, hvis beboerdemokratiet skal bruge tid og kræfter på projekter, der ligger urealistisk langt ude i fremtiden. Venstre støtter forlængelsen af reglerne om den kommunale nedsatte differentierede grundkapital. Det giver mening at fremme byggeri af mindre boliger. Venstre støtter også, at de nuværende regler om nedsættelse af friplejeboligleverandørers kapitalindskud i friplejeboliger forlænges. Det giver god mening at ligestille private friplejeboligleverandører med kommunen.

Boligaftalen adresserer ombygninger, som ofte medfører sammenlægninger, og at disse fremover som udgangspunkt kun støttes uden for større byer, men selve lovforslaget indeholder en generel stramning af reglerne for sammenlægning i lov om almene boliger. Kommunalbestyrelsernes mulighed for at tillade sammenlægning af boliger begrænses til kun at omfatte boliger i udsatte boligområder. Fremadrettet er det boligministeren, der efter en indstilling fra kommunalbestyrelsen alene kan tillade sammenlægning op til 140 m² uden for udsatte boligområder. Det synes vi er rigtig positivt, men ministeren bedes også forklare, hvorfor udmøntningen af dette punkt i boligaftalen sker med en generel stramning. Er det ikke kun København, der for alvor har en udfordring? Bliver der ikke måske lagt unødigt bureaukrati ind i kommunerne i Danmark? Det kunne vi godt lige tænke os at høre et svar på.

Afslutningsvis vil jeg ikke lægge skjul på, at det for Venstre var og er helt afgørende, at aftalen bidrager til, at flere danskere stadig væk har et arbejde at stå op til, at hele Danmark får glæde af arbejdspladserne, og ikke mindst, at det grønne fremmes i byggeriet og den almene sektor. Det har både mennesker og klima rigtig godt af. Det har også været vigtigt for Venstre, at lejernes penge bliver brugt klogt. Derfor kommer vi til at følge, at der bliver rettet op på nogle af de i lovforslaget adresserede udfordringer, som Landsbyggefonden står med. Den del bør vi politisk have fokus på, og det ved jeg også at mange af de andre partier har, for det handler i sidste ende om, at lejernes penge bliver brugt med omtanke.

Det var bemærkningerne herfra, men alt i alt er vi rigtig glade for den aftale, der er blevet indgået.

Tak til fru Heidi Bank. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, og det er fru Mette Hjermind Dencker.

Tak for det. Jeg kører lige talerstolen lidt ned til gavn for mig selv og hr. Jens Rohde – så slipper vi for at gøre arbejdet to gange!

Forslaget her er en udmøntning af boligaftalen om Landsbyggefonden, som vi i Dansk Folkeparti er rigtig glade for at være en del af. Vi er glade for, at der kommer flere tilgængelige boliger for de handicappede og de ældre, og vi er især glade for, at vi i aftalen fik indført midler til opførelse af almene boliger på småøerne. Øerne er i en situation, hvor det kan være svært at tiltrække nye øboere, eftersom den boligmasse, de har på øerne, typisk er huse. Så hvis man vil bosætte sig på en ø, skal man investere i et hus, alternativt leje et, og der er ikke så mange huse, der lejes ud på øerne. Derfor kan det godt være svært at tiltrække nye øboere, for det er jo en stor omkostning at investere i et hus, hvis man så finder ud af, at ølivet ikke lige er noget for en. Så derfor er lejeboliger på øerne kærkomment, og det er noget, som øerne har sukket efter længe. Så er man jo knap så forpligtet, hvis man gerne vil prøve ølivet af uden at tage nogen økonomiske risici.

Men en ting, vi er stødt på i lovforslaget, er, at det altså er vigtigt, at vi i forslaget indfører, at der i de almene boliger på øerne skal gælde de samme betingelser i forhold til anvisningsret og forpligtelser for kommunen, som der i øvrigt gælder ved alment byggeri. Så det appellerer vi selvfølgelig til at vi lige kan få indført i forslaget. Og ellers bakker vi naturligvis op om forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Jens Rohde fra Radikale Venstre.

Så kan jeg jo lige styrke min selvtillid ved at hæve bordet lidt igen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke tilbage på uge 5, hvor jeg godt nok tænkte: Ham der boligministeren gider jeg ikke sidde i lokale og lave aftaler med mere. Jeg nævner det, fordi vi i dag har siddet og spist en frokost sammen – og det, der jo er så fantastisk ved det her hus, er, at man kan komme i sådan nogle clash herinde, så besserwisserne, og kommentatorkøbing vurderer, at nu bliver der trukket blankt, og at nu er regnebrættet gjort op, og det kommer de aldrig videre fra. Men der gik jo ikke ret lang tid, før vi alle sammen sad om et fælles bord og lavede den her aftale, som vi behandler her i dag, og jeg tror helt oprigtigt, at alle partier, der deltager i den her aftale, er virkelig glade for den. Vi har alle sammen fået noget, og vi kan alle sammen kan se os selv i den, ikke mindst fordi det jo forbedrer boligforholdene for de mennesker, som jo i dag lever med skimmelsvamp – det er jo ikke kun i private boliger, man ser køkkenhaver; der er jo virkelig store problemer, også i den almene sektor. Så først og fremmest derfor er det en god aftale.

Den er også grøn, og den er moderne, fordi der også bliver sat penge af til, at vi får digitaliseret hele vores almene sektor. Det lyder måske så kedeligt, men det har jo ligesom været mit hjertebarn, for det er så vigtigt, at vi får digitaliseret den almene sektor, således at vi også får renoveret i tide og får styr på vedligehold af boligmassen i den almene sektor i fremtiden. Så det lagt sammen med beskæftigelsesformål og -indsatsen og også det, at der efter ønske fra Dansk Folkeparti er kommet nogle ekstra midler ind til, at man kan bygge nogle almene boliger ude i yderområderne, gør jo, at det er en ret fantastisk aftale.

Tak til hr. Henrik Møller for en god ordførertale, og tak for at adressere den problemstilling, som sammenslutningen af danske småøer rejser, og som jeg håber ministeren har et svar på eller i hvert fald vil give et svar på under udvalgsbehandlingerne.

Så har jeg lige et enkelt spørgsmål, som går på, at jeg forstår det sådan, at der ude i landet er nogle boligforeninger, som grundet coronaen har en lille smule vanskeligt ved at nå at få godkendt deres projekter inden årsskiftet. Så hører jeg noget om, at man så ryger af listen, og hvis det er tilfældet, kan vi så ikke gøre det sådan, at man ikke ryger af listen, eller at der indføres en forlænget frist? Jeg er faktisk ikke klar over, hvordan det præcis forholder sig, det er bare noget jeg bliver mødt med, og det skal jo ikke være sådan, at folk straffes, fordi de ikke kan forsamles – der er jo noget beboerdemokrati og sådan noget, som er inde over det her. Så det synes jeg i hvert fald at ministeren og vi, der nu skal sidde og behandle det her i udvalget, lige skal være opmærksomme på, altså at der ikke er noget, der falder ned mellem to stole.

Når det er sagt, så støtter vi det selvfølgelig, for det er en god aftale, og det var også et fint forhandlingsforløb og en god proces, vi havde. Så tak for det, minister - og tak for en hyggelig frokost.

Tak til hr. Jens Rohde. Den næste ordfører er fru Halime Oguz fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. I SF er vi meget glade for den grønne boligaftale, som er til gavn for både den grønne omstilling og den danske økonomi. Aftalen sikrer, at den lange venteliste for renoveringsprojekter af almene boliger nu endelig er afskaffet, og så har aftalen med den grønne screening af renoveringerne et ekstra fokus på klima- og energibesparelser, hvilket vi i SF har kæmpet hårdt for. Vi er også glade for, at regeringen har valgt at prioritere arbejdet på tværs af ressortområder, da vi i SF tror på, at det giver de absolut bedste resultater, når boligpolitik og klimapolitik samtænkes i aftaler som denne. De mange milliarder, som er afsat i aftalen, er altså både til gavn for boligejeren og vores klima, og så er de jobskabende i en tid, hvor den danske økonomi er presset af coronapandemien. Med aftalen skabes mange nye jobs i byggesektoren, som nu skal energieffektiviseres og gøre boliger mere grønne rundtomkring i hele landet. Det er positivt for vores økonomi og for danskerne, der nu får flere vedligeholdte og grønne boliger.

Som en sidebemærkning vil jeg lige tilføje til forslaget, at vi boligordførere for et par dage siden har modtaget en henvendelse fra en række kommuner, hvilket hr. Henrik Møller også var inde på, og de udtrykker en bekymring for forslagets bestemmelse om en kommunal anvisningsret på 100 pct. og altså ikke en anvisningsret på 25 pct., som normalt er gældende for alment boligbyggeri. Vi frygter, at kommunerne vil undlade at iværksætte de nye almene boligbyggerier på småøerne, hvis de skal påtage sig den her forøgede risiko, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi tager det op i udvalgsarbejdet.

Til sidst vil jeg nævne, at vi i SF er stolte af at være en del af den aftale, som er blevet indgået med et bredt flertal i Folketinget. Det gør aftalen robust, og det sender et godt signal til danskerne. SF stemmer også for forslaget, som udmønter den sidste del af den grønne boligaftale. Tak.

Tak til SF's ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Jeg synes jo, at det var godt, at vi samlet set kom frem til at afvikle hele ventelisten. Det var nok ikke det, jeg havde forestillet mig at vi kunne nå helt i mål med, da året startede, og jeg synes måske, at man skal dvæle lidt mere ved, hvorfor den der venteliste er blevet så stor. Det er måske, fordi der er et renoveringsbehov på ca. 5 mia. kr. om året. Hvad er det så, aftalen her samlet set kan give?

Ja, den gør jo ikke automatisk, at vi løser problemerne fremadrettet, og når man så kigger på, at der indføres regler om, at man kun kan have en venteliste, som svarer til renoveringsstøttemuligheden i 3 år, så er det jo, ligesom om man har bestilt en venteliste, der ikke kan blive for stor. Så kan den kun blive på 6,6 mia. kr. Men hvad nu, hvis det viser sig, at der egentlig er et renoveringsbehov, der er større? Ja, så er det ikke med Landsbyggefondens midler, det kan løses, og der er det jo selvfølgelig interessant, om den her aftale er medvirkende til, at der er anden kapital, der kommer i spil i forhold til at sikre renoveringerne i den almene sektor. Det kan man ikke udelukke, og det er jo sådan set også det, der åbnes op for i aftalen her, og der mangler vi måske lidt at få de, hvad skal man sige, budskaber ud til den samlede boligbevægelse, at der er andre muligheder end Landsbyggefonden, hvis man skal gennemføre renoveringer. Der er selvfølgelig også det langsigtede, hvor man bare har den planlagte vedligeholdelse og man så kommer frem til en eller anden dag efter 20 år, hvor man så kan gennemføre den planlagte vedligeholdelse. Men indimellem opstår der jo også noget uforudset eller der sker en teknologisk udvikling, som gør, at man måske ønsker at renovere mere, eller at beboerne har nogle ønsker til, at der skal ske mere, og er parate til at vedtage budgetter i forhold til det. Så jeg synes, at vi har en opgave i at komme frem til den der ekstra kapital, som der bliver åbnet mulighed for at man kan være med til at finansiere sine renoveringer med, og hvordan vi sikrer, at det bliver en succes.

Jeg er jo sådan set samlet set glad for aftalen, og jeg er selvfølgelig også nødt til at påpege, hvad der så ikke helt er kommet i mål. Der må man jo sige, at den boligsociale indsats tidligere er blevet øremærket til nogle bestemte boligområder, og jeg frygter, at der bliver overset nogle problemer, at der bliver overset de sociale problemer, som kan være i bebyggelser med under 1.000 indbyggere, og at de ikke har mulighed for at indgå i nogle planer, hvor de får en støtte. Så ved jeg godt, at ministeren vil sige, at det bare er kommunerne, der skal løse det. Ja, det kan man godt forestille sig, men så er det da nødvendigt, at vi får en kommuneaftale, som afsætter midler til det, eller at vi kommer frem til at forhandle en finanslovsaftale, hvor der prioriteres penge til det. For jeg er sådan set enig i, at det ikke er rimeligt, at det er lejerne, som skal betale for hele indsatsen for de problemer, der måtte være i deres boligområde.

Så er der jo sket det specielle, at der var et hjørne, som vi ikke fik aftalt i forhandlingerne, og det er omkring friplejeboliger, som så er puttet ind i det her lovforslag. I Enhedslisten har vi hele vejen igennem været imod de friplejeboligordninger, som blev indført af Anders Fogh Rasmussen, og jeg har under processen op til det her lovforslag stillet nogle spørgsmål. For det kunne jo være, at der var nogen, der havde fundet på nogle gode friplejeboliger, og ud af de svar, jeg har fået, kan jeg altså ikke se, at det er det, der er tilfældet. Det er nogle selvejende institutioner, og hvis vi ikke nedsætter grundkapitalen med det her lovforslag, får de jo så lidt dårligere økonomiske vilkår, og dermed kan man spare 14 mio. kr. Det vil vi sådan set gerne være med til i Enhedslisten. Vi er meget økonomisk ansvarlige, så hvis vi ikke vedtager det hjørne af den her lovgivning, sparer vi 12 mio. kr., og det vil jeg da gerne være med til. Så en opdeling af lovforslaget er sådan set vores ønske, så vi kan stemme imod det hjørne med friplejeboliger. En anden mulighed er, at jeg overtaler alle til at være imod det punkt og får ændret loven, og det deltager jeg gerne i en dialog om.

Hvis man ser på tidligere aftaler, har der været øremærket nogle penge. Der har bl.a. været øremærket penge til tilgængelighed på ca. 400 mio. kr. om året, og det går med den her aftale så ned til 273 mio. kr. om året, og der synes jeg altså heller ikke, vi er kommet helt i mål med at løse problemerne. For hvis vi ser på beboersammensætningen og den aldrende befolkning, så er der sådan set et behov for, at vores almene boliger har en høj tilgængelighed, og det er jo nemmest at sikre, når man er i gang med nogle renoveringer. Så der kom vi heller ikke helt i mål.

Vi har også sikret nogle lærepladser, og jeg håber, at de bliver i Danmark.

Til slut vil jeg sige, at jeg er glad for, at den her aftale samlet set er et plus for den million mennesker, som bor i de 600.000 almene boliger.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det ordføreren fra Det Konservative Folkeparti, fru Katarina Ammitzbøll.

Alle gode gange tre, det var dejligt, så får man lov til at sætte sig lidt ind i boligområdet. Det er jo et rigtig spændende område, og det er jo rart med lidt afveksling fra sine daglige sager.

L 10: Den 19. maj indgik vi jo sammen med regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og Frie Grønne – ja, stort set alle sammen – den her grønne boligaftale, og vi synes jo, det er en rigtig god aftale. For vores fokus er jo ligesom også andres på, at det skal være grønt, og at vi skal sikre energibesparende renoveringer af den eksisterende boligmasse. Det er vigtigt, for her halter Danmark faktisk ret langt bagefter, i hvert fald hvis vi ser på det i en EU-sammenhæng i forhold til implementerede direktiver om energieffektivitet. Vi er faktisk på niveau med Malta, og al respekt for Malta, men der er nok lidt lunere, og de har nok ikke helt det samme behov for opvarmning og energitætte boliger, og EU stiller jo også krav om eller opmuntrer i hvert fald til, at vi fra januar 2021 virkelig skal være kommet langt i mål med det her. For 40 pct. af alt vores energiforbrug i EU går f.eks. til at opvarme og nedkøle bygninger, og 75 pct. af boligmassen er ineffektiv. Så når vi får løst tingene her, er der måske også nogle ting, vi kan eksportere udadtil.

Men fokus her er på, hvordan vi kan sætte gang i en grøn renovering, bl.a. af den almene boligmasse, og for at sikre det grønne er vi glade for, at aftalen indeholder en prioritering af de energieffektive løsninger. Formuleringen i bemærkningerne er, at der skal være et større potentiale for energieffektiviseringer for de valgte projekter end de øvrige projekter på ventelisten. Der skal i den forbindelse laves en grøn revurdering, som er mere vidtgående end den grønne screening, som projektet fra 2020 skal gennemgå. Vi synes, det er meget tilfredsstillende, at der stilles større krav til energieffektiviseringer fremadrettet. Der er frigivet godt 6 mia. kr. til renoveringer i 2020, og vi ønsker fra Det Konservative Folkepartis side, at det resterende beløb fra 2020-bevillingen overføres til denne lov, hvis 2020-bevillingen ikke opbruges i tide. Derved vil vi sikre et grønt fodaftryk, der er så stort som muligt, i forbindelse med Landsbyggefondens investeringer.

Vi er også rigtig glade for, at der er stort fokus på øerne og også på at bevare mindre og billige boliger i de større byer. Byerne skal være for alle. Vi har som ordførere samtidig modtaget en bekymring vedrørende en udbygning af de almene boliger på øerne, hvis det bliver krævet, at kommunerne skal stå for 100 pct. af udlejningen. Vi vil gerne i det kommende udvalgsarbejde kigge på hensigtsmæssigheden i denne del.

I dette lovforslag udmøntes så den grønne boligaftale, og vi støtter hermed forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.

Tak. Nu behøver jeg ikke at justere på den der pult, så jeg kan ikke engang sige noget morsomt om det.

Nye Borgerlige støtter ikke det her lovforslag.

Tak. Der er ikke nogen kommentarer til det, så nu er vi igennem ordførerrækken, og den sidste, der får ordet – i hvert fald her fra talerstolen – er boligministeren. Værsgo.

Tak for det. Og tak for den positive modtagelse sådan bredt set. Det er jo selvfølgelig ikke overraskende, da vi har lavet en aftale om det. Jeg vil også kvittere den radikale ordfører og sige tak for middagen og også sige tak for en god aftale og et godt forløb.

Man skal huske på, at den her aftale kommer til at have en positiv betydning for beboerne i 130.000-140.000 almene boliger, som konkret får renoveret deres boliger. Det er trods alt lige så mange mennesker, som der bor i Aalborg Kommune. Så jeg synes, der er noget volumen i det her, og det har selvfølgelig ikke nødvendigvis den samme appel til folk, der sidder i »Besserwisserne« eller andre steder, som hvis man har de der store, gode konflikter, men det er jo på den anden side også et billede på det folkestyre, som vi har udviklet i Danmark, hvor vi står sammen ret bredt om at insistere på, at vi skal have en almen boligsektor, som er attraktiv for en bred del af befolkningen, og som også følger med tiden og bliver ved med at virke på den måde, som den skal. Så det synes jeg der er noget positivt i. Jeg skal også byde velkommen til den konservative ordfører på boligområdet – ordføreren er meget velkommen til at blive lidt længere; det er jo fantastisk spændende, det kan jeg ikke være uenig i.

Med det vil jeg sige, at det jo er et lovforslag, som udmønter den aftale, vi lavede i foråret. Vi behandler et lovforslag, som vil udmønte de 6,5 mia. kr. i 2021 til afvikling af den resterende del af ventelisten, og på den måde lukker vi den efterhånden berømte venteliste på de her lidt over 18 mia. kr. Der bliver spurgt til, hvorvidt man udgår af listen, hvis man ikke har nået at sende papirerne ind og få skema A-godkendelse i år. Det har jeg ikke hørt skulle være tilfældet; det har i hvert fald ikke været intentionen fra aftalepartiernes side, sådan som jeg har opfattet det, og derfor skal det selvfølgelig heller ikke være på den måde. Der kan være mange årsager til, at man ikke har holdt generalforsamling. Der kan være kommuner, der måske er blevet forsinket i deres arbejde. Det blev vedtaget, at den venteliste skulle afvikles, og så skal vi selvfølgelig finde en måde at afvikle den på, uanset hvordan præcis det bliver, og først og fremmest i tråd med den ånd, der var i vores aftale. Det er jeg sådan set helt enig i, og det finder vi også en vej til.

Der blev udtrykt kritik fra Enhedslistens side over, at man nu laver ventelistesystemet om. Jeg tror nu, det kan være sundt nok, for det er jo ikke sådan, at der bliver renoveret for 5 mia. kr. om året – der bliver, så vidt jeg husker, renoveret for omkring 20 mia. kr. om året i den almene boligsektor, og det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan fordelingen skal være, med hensyn til hvor meget der skal finansieres lokalt, altså af boligorganisationerne, og hvor meget der skal finansieres af Landsbyggefonden. Og der vil det jo være sådan, at der vil være en grænse for, hvor meget vi kan finansiere gennem Landsbyggefonden. Vi kan jo ikke både betale 5 mia. kr. om året til renoveringer og hæve rammen for de boligsociale indsatser. Det kan ikke lade sig gøre. Hvis man forudsatte, at man gjorde de to ting samtidig, så ville man jo stå med en meget, meget stor gæld i Landsbyggefonden, også helt frem til 2045-2050. Der tror jeg, det er vigtigt, at vi på en eller anden måde også siger, at der jo kun er de penge, der er, og at vi ikke kan overbelåne Landsbyggefonden, ud over hvad den kan svare selv. Det tror jeg også er vigtigt at holde fast i.

Derudover handler loven her om Landsbyggefondens investeringsrammer for de kommende 6 år. Der bliver samlet afsat 11,9 mia. kr. i årene 2022-2026 til den del af udmøntningen, og de skal så tilsvarende anvendes til renoveringsstøtte. Derudover har vi sat gang i investeringsrammer for at målrette rammerne til at skabe mere transparens og tydelige prioriteringer og gøre det nemmere at overskue, hvad for nogle forskellige renoveringsdele som får støtte, og hvor meget. Og så er der en overordnet inddeling i forskellige typer af renoveringer, som går på, at der er ca. 8,1 mia. kr. til ekstraordinære udbedrings- og opretningsarbejder, herunder afhjælpning af sundhedsskadelige forhold, at der er 1,6 mia. kr. til tilgængelighedsarbejder, 300 mio. kr. til ombygning og sammenlægning, 1 mia. kr. til forbedring af fællesarealer, 101 mio. kr. til nye miljø- og klimavenlige løsninger og 40,4 mio. kr. til nye digitale løsninger. Det er altså over de resterende år.

Derudover foreslår vi, at støttesystemet ændres, så man forenkler kategorierne, så betalingsprocenten i alle tilfælde udgør 3,4 pct., og driftsstøtte, som Landsbyggefonden også skal yde, foreslås udbetalt med en flad profil, hvilket betyder, at alle beboere får den samme gavn af støtten, uanset om de bor i afdelingen i starten eller ved afslutningen af støtteperioden.

Landsbyggefonden vil i forbindelse med vurderingen af ansøgninger inddrage et nyt grønt støttekriterie. Trang og grønne tiltag skal fremover gå hånd i hånd, og hvis to projekter vurderes at have samme behov for renoveringsstøtte, vil det projekt, der er grønnest, få støtten, hvis ikke der er midler til begge projekter. Boligorganisationerne vil i forbindelse med ansøgning om renoveringsstøtte blive nødt til at forholde sig til spørgsmålet om en eventuel fortætning af ejendommen. Det er selvfølgelig især en problemstilling, som er gældende i de større byer.

Ud over tilsagn om støtte til renovering af Landsbyggefonden vil man få hjemmel til at yde yderligere tilskud til grønne investeringer. Det drejer sig om 50,5 mio. kr. til udvikling og gennemførelse af forsøg med løsninger, som bidrager til at gøre almene byggerier mere miljø- og klimavenlige, og 5 mio. kr. til udvikling og gennemførelse af forsøg med nye digitale løsninger, der fremmer kvaliteten og effektiviteten ved etablering af drift af alment byggeri.

Vi foreslår også en helt ny ordning, der vil give Landsbyggefonden mulighed for at stille en grøn garanti inden for en samlet ramme på 400 mio. kr. Garantien vil gøre det mere attraktivt for almene boligafdelinger at gennemføre energirenoveringsprojekter, også i samarbejde med private aktører.

Til nedrivning af almene boliger foreslår vi afsat 266 mio. kr. Lovforslaget indeholder også forslag om ændring af reglerne om sammenlægning af boliger med henblik på at bevare flere små og også ofte billige boliger i de større byer. Med forslaget forlænges de nuværende regler om den nedsatte differentierede kommunale grundkapital frem til 2026 samt de nuværende regler om det nedsatte kapitalindskud i friplejeboliger i forbindelse med friplejeleverandører. Finansieringen af Center for Boligsocial Udvikling vil blive forlænget til 2026 og sikre, at de boligsociale indsatser bliver kvalificeret og virker effektivt.

Sidst, men ikke mindst, indeholder lovforslaget initiativer, der skal styrke udbuddet af almene boliger på landets mindre øer, og der ydes tilskud til økommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø samt de 27 småøer. I den sammenhæng har jeg også taget imod de bemærkninger, som er kommet fra flere ordførere, og det er selvfølgelig en problemstilling, som vi vil afdække nu her i udvalgsarbejdet, altså spørgsmålet om, hvordan anvisningen fungerer og de enkelte småøers mulighed for at opføre almene boliger i relation til det. Det skal selvfølgelig være muligt, for det skal ikke være sådan, at de anvisningsregler, vi laver, forhindrer, at man reelt får opført boliger på nogen af de her øer.

Vi foreslår derudover at give tilsagn til tilskud til nedsættelse af huslejen i almene boliger på småøerne, så det vil medføre, at den månedlige husleje for en gennemsnitlig, nybygget bolig bliver i størrelsesordenen 1.000 kr. lavere, end hvad den ellers ville have været uden tilskuddet.

Det er en omfattende aftale, som vi udmønter her, og den skal ses i sammenhæng med de ekstraordinære rammer, som er blevet udbetalt i år, men det her lovforslag ser så fremad på de næste år frem til 2026.

Jeg vil bare slutte af med endnu en gang at sige tak til de partier, som er med i aftalen, og som også er til stede her i dag i salen. Jeg synes, det er en rigtig god aftale, vi fik landet, og selv om vi selvfølgelig hver især – nogle mere end andre – kan se nogle steder, hvor den kunne have været bedre, synes jeg, vi fik ramt et punkt, som gav mening for os, og som kommer til at styrke den almene boligsektor som et attraktivt tilbud til en bred gruppe i befolkningen. Så tak for det.

Der er et par spørgsmål. Den første spørger er hr. Søren Egge Rasmussen.

Ministeren har ret i, at det er en store aftale, og den her nybyggerifond, hvor vi så skal drøfte, hvordan vi skal bruge pengene tidligere end tidligere forventet, synes jeg jo er utrolig spændende, og jeg kunne ikke på 5 minutter nå at fremhæve alt. Det lyder næsten, som om ministeren synes, det er en fordel at ændre på ventelistereglerne for at lave noget nyt, og det er jo ikke, fordi vi i Enhedslisten ikke vil, vi vil gerne lavet meget om, men jeg kunne også godt forestille mig, at man gik ind i at lave andre lånetyper for den almene sektor: Hvad med 30-årige lån, kunne det ikke være noget, der blev gængs for at styrke økonomien? Jeg synes, vi virkelig har en forpligtigelse til, at den her grønne garanti er noget, der kommer ud at flyve, fordi det er jo der, hvor man ville kunne være med til at skabe og med til at sikre, at der sker flere energirenoveringer i den almene sektor end dem, som Landsbyggefonden kan være med til at understøtte. Der ligger jo også en forpligtigelse, når man er minister for et ministerium, hvor der er nogle folk ansat – der ligger sådan set en formidlingsopgave der, som vi skal have løst. Kan ministeren se, at det er en særlig opgave, vi har, med ligesom at gøre opmærksom på nye finansieringsvilkår?

Ministeren.

Jamen det er jeg fuldstændig enig i, og det er jo også en stor del af det tilbud, man giver til de afdelinger, som ikke har nogen direkte adkomst til den renoveringsramme, der er for de almene boligselskaber, og som jo i første omgang så vil renovere ca. 72.000 og senere måske, for de resterende, ca. 60.000. Men der er jo stadig i runde tal cirka tre fjerdedele af de almene boliger, som ikke har adgang til de midler, og der er det selvfølgelig især det at kunne gå ind at lave grønne investeringer inden for den ramme.

Det er jo lavet sådan, at man har en underskudsgaranti på den måde, at man selv tager de første 20 pct. af tabet, men hvis man har tab udover det, bliver det dækket af Landsbyggefonden. Det er jo lavet matematisk på den måde, fordi vi ønsker os, at der er nogen, der prøver nogle ting af, også noget, som går ud over, hvad det er, revisoren nødvendigvis altid kan godkende, men som også har nogle lidt længererækkende perspektiver. Det håber jeg selvfølgelig også bliver noget af det, der kommer i spil i forbindelse med det her.

Jeg mener, at man i boligselskabernes landsforening har nogle ret gode kanaler til at sikre, at man får informationer ud til boligorganisationerne, og sørge for, at alle kan være med ved bordet. Så det er jeg egentlig tryg ved, sådan som det ligger.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Så er der det med friplejeboligerne, som jo ikke kom med i aftalen og derfor er noget, der har været forberedt, og hvor vi er blevet spurgt om, hvad vi mente om det, der var på vej. Der må jeg bare sige, når jeg læser de svar, jeg har fået indtil nu, at jeg har svært ved at se, at det er en fordel at fremme friplejeboliger.

Derfor vil jeg høre, om ministeren er med på at dele lovforslaget op i to, så det hjørne bliver ligesom for sig selv, eller om ministeren kommer frem til virkelig at komme med nogle gode begrundelser for, hvorfor vi skal understøtte den slags privat byggeri.

Ministeren.

Jeg er jo glad for, at Enhedslisten kom og gerne ville til at spare penge på de offentlige budgetter; det synes jeg jo er meget positivt, og det skal man også anerkende. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt se, om det giver mening at dele det op, og jeg må være svar skyldig i forhold til hr. Søren Egge Rasmussen. Men jeg forstår selvfølgelig godt, at det, hvis man er imod det, af principielle årsager kan være svært også at se det i forslaget. Men jeg er faktisk ikke klar over, om man kan dele det op på en meningsfyldt måde, det handler jo grundliggende om grundkapitalen, og der tror jeg, det er vigtigt at holde fast i, at der er en ens grundkapital hen over en del år, og at den er så relativt lav, som den er nu, og altså ligger i snit på 10 pct.

Så er det fru Heidi Bank.

Tak for det. Og tak for fremlæggelsen. Jeg stillede et spørgsmål oppe fra talerstolen, og jeg forstår godt, hvis det ikke lige er blevet husket – der er blevet nævnt rigtig mange ting, og der har været mange lange ordførertaler. I forhold til det her med sammenlægninger af almene boliger, forstår jeg godt problemstillingen i København, men det, jeg bare ikke helt forstår, er, at der, som jeg læser teksten, bliver lagt op til, at det, uanset hvilken kommunalbestyrelse der henvender sig om en sammenlægning uden for de udsatte boligområder, er ministeren, der skal give tilladelse til det. Det forstår jeg ikke helt, når jeg ligesom også har indtryk af, at det er København, der står med den her udfordring. Hvad er overvejelserne bag det?

Ministeren.

Jeg tror ikke kun, det er København. Det er generelt både kommuner i hovedstadsområdet, men jo også i andre større byer. Der har der været en tendens til, at man har sammenlagt mange små boliger, som samtidig har været nogle af de allerbilligste boliger. Nu nævner jeg bare min egen hjemby for ikke at skyde skylden på nogen anden specifikt: Der var en situation for nogle år siden, hvor man sammenlagde 200 små lejligheder til 100 lejligheder, og hvor motivationen både fra boligorganisationen og kommunens side var, at man kunne se, at der boede nogle folk der, som var dyre for kommunen, som der var nogle meget store udgifter forbundet med, og som sled meget på boligerne. Jeg tror, vi skal passe på med at sammenlægge så mange små boliger, som der nogle gange bliver sammenlagt. Men jeg har f.eks. været i Hirtshals, og der har de boligområder, hvor de ikke kan leje en fjerdedel af boligerne ud, og der eller i andre mindre byer vil det jo give mening at lave sammenlægninger, hvis det er det, der ligesom får det til at gå op.

Men når det handler om vores største byer, hvor der er en kæmpe efterspørgsel efter boliger til en lav husleje, så mener jeg, det er bagvendt, at vi samtidig lukker små lejligheder, og det tror jeg også at ordføreren er enig i. Så er det lavet på den måde, at det er fra ministeriets side – nu er det ikke mig personligt, men den til enhver tid siddende boligminister – der skal gives den konkrete tilladelse til det.

Fru Heidi Bank.

Kunne det ikke være en idé, at man ligesom fik afgrænset, hvilke kommuner det er man har særlig fokus på, for ikke at lægge et unødigt bureaukrati ned over f.eks. de mindre kommuner, som skal have lidt lettere adgang at gøre det her, fordi de ikke har de samme udfordringer i forhold til mangel på små boliger?

Ministeren.

Jo, det kan sagtens være, at det er en bedre måde at gøre det på. Det synes jeg vi skal prøve at tage en drøftelse af. Men det er jo meget forskelligartet, i hvilke kommuner det giver mening. En by som Nakskov har 13.000 indbyggere – det er jo ikke nogen landsby; det er jo en halvvoksen købstad – og der har man alligevel måttet nedrive og sammenlægge en masse boliger, fordi der er en mindre efterspørgsel efter boliger, end hvad der er af boliger. Så på den måde tror jeg, det er vigtigt, at man ikke sætter nogle alt for skarpe grænser op, for der kan være tilfælde, hvor det er også nogle store halvstore byer, som har behov for at tilpasse deres mængde af almene boliger.

Men lad os endelig tage en drøftelse af, hvordan det kan gøres på den bedst mulige måde. Jeg tror i hvert fald, det er vigtigt, at vi holder fast i, at man ude i de små samfund, hvor der måske af historiske årsager eller af andre grunde er blevet bygget mange almene boliger, som der ikke længere er efterspørgsel efter, selvfølgelig stadig væk skal have mulighed for at tilpasse det.

Så siger vi tak til boligministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.