Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. december 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 206 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 10. december 2020 stillet efter ønske fra
Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform skønne over væksten i det demografiske udgiftstræk
2007-2025 i mia. kr. og i pct.? Ministeren bedes i svaret også skønne over fordelin-
gen på de offentlige delsektorer.
Svar
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-
get ressourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil æn-
dre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr.
bruger er fastholdt uændret, dog med en korrektion for delvis sund aldring.
Beregningen af det demografiske træk er senest opdateret i forbindelse
DK2025
–
En grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi,
august 2020, herunder med
afsæt i den nyeste befolkningsprognose fra DREAM og Danmarks Statistik samt
et opdateret udgiftsgrundlag (bl.a. nationalregneskabets opgørelse af det offentlige
forbrug i 2019).
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt, hvilket
navnligt gælder væksten fordelt på delsektorer eller udgiftsområder. Beregningen
er baseret på en række forudsætninger og skøn for befolkningsudviklingen mv.,
som er omfattet af usikkerhed. Justerede forventninger til befolkningsudviklingen
kan således have betydning for væksten i det demografiske træk.
Beregninger af det demografiske træk tilbage i tid skal derudover tages med det
forbehold, at den offentlige opgaveportefølje og -fordeling har ændret sig over tid.
Derfor kan der være afvigelser i de beregnede vækstrater i forhold til en bereg-
ning, hvor det anvendte data for det individualisérbare offentlige forbrug blev op-
dateret løbende. Usikkerheden vil være større jo længere tilbage i tid beregningen
foretages.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk