Finansudvalget 2020-21
L 1
Offentligt
2282475_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 9895
Doknr.
337648
Dato
17-11-2020
Folketingets Finansudvalg har d. 9. oktober stillet følgende spørgsmål nr. 18 (alm. del)
til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 18:
Ad konto 15.75.68.De grønlandske huse har i forbindelse med dette studieforbere-
dende forløb igangsat flere relevante initiativer, tilpasset årshjulet på et studieår, der
styrker de grønlandske studerendes generelle studiekompetencer og akademisk-dan-
ske kompetencer. Vil ministeren oplyse antallet af studerende der har deltaget i eller
været tilknyttet det studieforberedende forløb i De Grønlandske Huse set i forhold til
antallet af studerende der har deltaget og fuldført 'turbodansk' (konto 20.89.01.25)?
Såfremt der er en overvægt af studerende der gør brug af det studieforberedende for-
løb i de grønlandske huse, er regeringen så villig til at omprioritere midlerne, således
at det studieforberedende forløb i det grønlandske huse styrkes og 'turbodansk' udfa-
ses?”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Socialstyrelsen, der står for kon-
takten med De Grønlandske Huse:
”Det
Grønlandske Hus i København og i Odense
udbød i alt fire intensive kurser i aka-
demisk dansk og studiekultur med mulighed for opfølgende individuel vejledning efter
behov. Der deltog i alt 20 studerende.
Det grønlandske Hus i Aalborg
afholdt workshop med studieteknik for 11 deltagere. I
skoleåret 2019/2020 var der planlagt eksamensmestring og en workshop om ”at turde
tale”, men begge blev aflyst på grund af Covid-19.
I samarbejde med Det Grønlandske
Hus i København og Odense blev der afholdt en online session (på grund af Covid-19),
hvor der deltog to studerende.
Det Grønlandske Hus i Aarhus udbød i samarbejde med Rådgivnings- og Støttecentret
på Aarhus Universitet et forløb i akademisk dansk for seks deltagere, trivselsvejled-
ning for fire deltagere, mentorforløb til en studerende og afklaringssamtale for to stu-
derende. Der blev afholdt introkursus for 32 nye studerende, som blev efterfulgt af
gruppevejledning til 15 studerende. En uddannelsesvejleder besøgte 14 grønlandske
gymnasieelever på Viborg Katedralskole. En studerende med en psykisk sygdom del-
tog i et ugekursus på en højskole, der tilbød hjælp til strukturering af hverdagen for
mennesker med psykisk sygdom. Syv studerende deltog i opgaveskrivningskursus,
seks i eksamenstræningskursus, og 31 nye studerende modtog studiecoaching i den
første måneds tid på studiet med fokus på forskellige praktiske opgaver som flytning,
skat, nemkonto, SU m.m.”
L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 18: MFU spm. om omprioritering af midlerne, således at det studieforberedende forløb i det grønlandske huse styrkes og 'turbodansk' udfases, til social- og indenrigsministeren, kopi til finansministeren
2282475_0002.png
Det bemærkes, at De Grønlandske Huse selv i en henvendelse til mig af 9. oktober
2020 oplyser, hvor mange deltagere, der har været på deres forskellige studieforbere-
dende forløb:
141 deltagere i projektet ”Pakkut” i Odense og København.
76 deltagere i projektet ”Periarfissat” i Aarhus.
77 deltagere i ”Tirsdagstræf i Aalborg.
For alle tre opgørelser gælder det, at der ikke er tale om unikke brugere, så der kan
være mulige gengangere.
Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at der ikke har været søgning til forløb i
”turbodansk” på Københavns Universitet.
Jeg kan ikke træffe beslutning om midler, der ikke hører under mit ressort. Jeg vil nu
gå i dialog med børne- og undervisningsministeren om, hvordan vi sikrer, at flest mu-
lige grønlandske studerende får det bedste udgangspunkt for et godt studieliv i Dan-
mark.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2