L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 12: MFU spm. om initiativer for grønlandske politi- og anstaltsbetjente med belastningsreaktioner, til justitsministeren, kopi til finansministeren

Finansudvalget 2020-21
L 1
Offentligt

Folketinget

Finansudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. december 2020

Økonomikontoret

Mads Vigsø Bendsen

2020-0037-0085

1664735

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12 vedrørende forslag til finans-

lov for finansåret 2021 (L 1), som Folketingets Finansudvalg har stillet til

justitsministeren den 9. oktober 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

ikkemedlem af udvalget Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Nick Hækkerup

Joakim Thaning

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 12: MFU spm. om initiativer for grønlandske politi- og anstaltsbetjente med belastningsreaktioner, til justitsministeren, kopi til finansministeren

Spørgsmål nr. 12 fra Folketingets Finansudvalg vedrørende forslag til

finanslov for finansåret 2021 (L 1):

”Vil

ministeren oplyse, hvilke tiltag regeringen har tænkt sig at

iværksætte i forbindelse med finansloven for 2021, hvad angår

initiativer for grønlandske politi og anstaltsbetjente med belast-

ningsreaktioner?”

Svar:

Vores politi- og anstaltsbetjente løser en meget vigtig samfundsopgave og

bidrager hver dag til at opretholde tryghed og sikkerhed i hele Rigsfælles-

skabet. Derfor har vi også et ansvar for at sikre, at betjente, der udsættes for

voldsomme hændelser på arbejdspladsen og rammes af f.eks. PTSD, får god

støtte og hjælp.

Resultaterne i forhold til Grønland i VIVE’s rapport om

psykiske belast-

ningsreaktioner hos polititjenestemænd og fængselsbetjente er alarmerende.

Der er alt for mange grønlandske betjente med belastningsreaktioner som

f.eks. PTSD. Derfor er det også utrolig vigtigt, at vi for første gang nu har

fået kortlagt problemets omfang, så vi kan forsøge at få taget hånd om det

fremadrettet.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udta-

lelser fra Rigspolitiet og Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Rigspolitiet har oplyst følgende:

”Resultaterne

i VIVE’s rapport viser, at 9,5 pct. af de grønland-

ske politibetjente ifølge spørgeskemaundersøgelsen opfylder di-

agnosekriterierne for PTSD. Endvidere viser resultaterne, at po-

litibetjente i Grønlands Politi er udsat for mange voldsomme

hændelser, og at mange oplever belastningsreaktioner. Politibe-

tjentene oplever også, at der er begrænset tid til at bearbejde

voldsomme hændelser. De små lokalsamfund, hvor alle kender

alle, kan ifølge betjentene udgøre en ekstra belastning. Politibe-

tjentene efterspørger mere strukturerede forløb med psykolo-

gerne fra psykologtjenesten.

Der er ikke på finanslovsforslaget for 2021 afsat midler til

igangsættelse af nye initiativer for de grønlandske politibetjente.

Det bemærkes imidlertid, at der er igangsat en række tiltag for

de grønlandske politibetjente. Det drejer sig om en mere synlig

L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 12: MFU spm. om initiativer for grønlandske politi- og anstaltsbetjente med belastningsreaktioner, til justitsministeren, kopi til finansministeren

og aktiv psykologindsats, herunder ved faste psykologer tilknyt-

tet Grønland, faste psykologbesøg i Grønland samt forebyg-

gende supervisioner for visse grupper. Rigspolitiet vil sikre, at

der bliver fulgt tæt op på tiltagene. For en nærmere beskrivelse

af de allerede igangsatte tiltag for de grønlandske betjente hen-

vises til justitsministerens besvarelse af 15. september 2020 af

spørgsmål nr. 91 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg,

som vedlægges.”

Justitsministeriet kan hertil oplyse, at der aktuelt pågår forhandlinger om en

ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden for 2021-2024, der også

vil omfatte Grønlands Politi.

I regeringens oplæg til en ny flerårsaftale er der lagt op til at tilføre flere

ressourcer til de nordatlantiske politikredse med henblik på at styrke opga-

vevaretagelsen og sikre tidssvarende politi og anklagemyndighed i Grøn-

land og på Færøerne.

I den forbindelse lægger regeringen bl.a. op til at tilføre Grønlands Politi

ekstra politiårsværk med henblik på at kunne sikre, at der kan ske en opnor-

mering af fire enmandspolitistationer til tomandspolitistationer i Grønland

for bl.a. at sikre et bedre arbejdsmiljø på den enkelte station, således at der

alene vil være en enmandspolitistation i Pituffik (Thulebasen).

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:

”Kriminalforsorgen

kan oplyse, at resultaterne i rapporten fra

VIVE viser, at 24,3 pct. af de grønlandske anstaltsbetjente ifølge

spørgeskemaundersøgelsen opfylder diagnosekriterierne for

PTSD. Endvidere viser resultaterne, at anstaltsbetjente i Krimi-

nalforsorgen i Grønland er udsat for mange voldsomme hændel-

ser, og at mange oplever belastningsreaktioner. Anstaltsbetjen-

tene oplever også, at der er begrænset tid til at bearbejde vold-

somme hændelser. De små lokalsamfund, hvor alle kender alle,

kan ifølge betjentene udgøre en ekstra belastning. Det er særligt

trusler mod familien, der kan udgøre en belastning, eller når an-

staltsbetjentene f.eks. bor tæt på tidligere indsatte. Resultaterne

viser endvidere, at der bliver efterspurgt mere strukturerede for-

løb med psykologerne fra sundhedsordningen.

Der er ikke på finanslovsforslaget for 2021 afsat midler til

igangsættelse af nye initiativer for de grønlandske anstaltsbe-

tjente.

Kriminalforsorgen kan imidlertid oplyse, at de grønlandske an-

staltsbetjente

–

ligesom de danske fængselsbetjente

–

er omfattet

af en sundhedsordning, hvorunder der tilbydes psykologbistand.

L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 12: MFU spm. om initiativer for grønlandske politi- og anstaltsbetjente med belastningsreaktioner, til justitsministeren, kopi til finansministeren

Til forskel fra de danske fængselsbetjente kan de grønlandske

anstaltsbetjente også gøre brug af ordningen i forhold til private

forhold, der påvirker den pågældendes arbejdssituation.

Herudover er der et fast kriseberedskab efter samme model som

i Danmark, hvor der afvikles akutsamtaler og er mulighed for

debriefing og defusing. Endvidere er der

–

i lighed med i Dan-

mark

–

adgang til supervision til de anstaltsbetjente, der arbejder

med de mest udfordrende indsatte.

Endelig kan det oplyses, at kriminalforsorgen som et ekstra til-

tag fra den 1. oktober 2020 har dedikeret et årsværk til at igang-

sætte en særlig indsats i forhold til fortsat understøttelse og for-

ankring af færdigheder og kompetencer i den daglige praksis

–

særligt i Anstalten i Nuuk.”